Bladet. - for 3F Bjerringbro & Omegn. Nr. 3 Oktober 2005

Transkript

1 Bladet - for 3F Bjerringbro & Omegn Nr. 3 Oktober 2005 MØDE I 3F BJERRINGBRO & OMEGN Afdelingen havde d. 28/6 samlet tillidsrepræsentanterne, hvor der blev fortalt om vores nye indkøbsforening og de rabatter som medlemmerne kan opnå gennem LO Plus. Der blev også snakket netværk og forsikring CHAUFFØR TILBAGEHOLDT Endnu en estisk chauffør tilbageholdt Se side 6 - FAGLIGT FÆLLESSKAB - 1

2 FAGLIGT FÆLLES FORBUND BJERRINGBRO & OMEGN Tlf Fax OBS: Har du problemer med at komme i kontorets åbningstid kan du aftale et andet tidspunkt, der passer dig. BJERRINGBRO Kildesvinget Bjerringbro ÅBNINGSTIDER: Mandag Tirsdag Onsdag Lukket Torsdag Fredag KARUP Engholmvej Karup ÅBNINGSTIDER: Mandag Tirsdag Onsdag Lukket Torsdag Fredag Lukket KJELLERUP Agertoften Kjellerup ÅBNINGSTIDER: Mandag Tirsdag Onsdag Lukket Torsdag Fredag Lukket ULSTRUP Birkevej 5, 8860 Ulstrup ÅBNINGSTIDER: Mandag Tirsdag Lukket Onsdag Lukket Torsdag Lukket Fredag Lukket Bestyrelsen i 3F Bjerringbro & Omegn Formand: Tage V. Nielsen Næstformand: Lotte Ruppert A-kasseleder: Tommy Christensen Jonna Klint Grundfos Lise Lotte Malm Saab-Metech Lene Mehlberg Flyvestationen Lone Rasmussen Unika Værktøj Kitty Jensen Grundfos Annie B Christensen Faglig sekretær Carl Anker Christensen Arla Foods Elna Paaskesen Ulla Boeskov Grundfos Torben Rose Hedeselskabet Gert Steen Nielsen Grundfos Jens Ole Dahl R.C. Beton Christina Stripp Hvorslev kommune Bjarne Gadegaard KVM Industrimaskiner Bilagskontrollanter: Karen Agerskov Margit Christensen Redaktion: Efterlønner Grundfos Der afholdes generalforsamling den 26. november 2005 Karsten Petersen, redaktør. Tage Nielsen, ansvarshavende redaktør. Foto: Hvor intet andet er nævnt Karsten Petersen. Grafisk tilrettelæggelse: Bjerringbro Avis. 2

3 Leder Venstres sande jeg Socialminister Eva Kjer Hansen afslørede venstres sande ansigt i sine udtalelser i et interview forleden i avisen søndag. Det er større ulighed man ønsker sig i venstre. Der skal være forskel på dem der har noget og dem der ikke har noget. Eva Kjer Hansen siger, uligheden er der og må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikke bruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige og fattigste. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som noget problem siger hun. Jeg vil tillade mig, at bruge forbundsformand Poul Erik Skov Christensens udtalelse. Han siger. Det er forfærdeligt, at vi har en socialminister, der kan mene det hun siger og indtil videre på regeringens vegne. Det er et menneskesyn, der er usselt. Jeg har ikke noget imod, at nogle mennesker i samfundet har mulighed for at tjene rigtige gode penge på baggrund af en stor indsats. Men det er aldrig dokumenteret, at de dårligst stillede får det bedre af, at forskellen bliver større. Det skaber nærmere et samfund med store spændinger og uro. ved Anders Fogh Rasmussens tagen afstand. Han burde måske i stedet støtte socialministeren i sine udtalelser. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er venstres liberale synspunkt og holdning. Med venlig hilsen Tage V. Nielsen Der skal ikke herske tvivl om, at vi i 3F Bjerringbro og Omegn er rystet over ministerens synspunkter Her tillader jeg mig at gætte på ministerens tanker, når hun siger: Lad de rige blive rigere. Tankerne kunne meget kunne være; og de fattige mere fattig. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i 3F Bjerringbro og Omegn er rystet over ministerens synspunkter. Statsminister Anders Fogh Ras mussen har taget afstand til socialministerens udtalelser, men flere i venstres folketingsgruppe bakker op om socialmini- steren. Jeg tillader mig også at stille et stort spørgsmål 3

4 Nørregade 14, Bjerringbro Det gamle KAD hus, beliggende i Nørregade i Bjerringbro er blevet solgt. Pr. 1.november overtager den nye ejer bygningen. Afdelingen er tilfreds med prisen, og vi glæder os over at huset snart vil blive brugt som arbejdsplads for nye medarbejdere. Afdelingens lokaler i Karup, Kjellerup og Ulstrup kan ved nærmere aftale med receptionen lejes af afdelingens medlemmer til private arrangementer. Lotte Ruppert 4

5 Skab en sund arbejdsplads - uden passiv rygning! De fleste voksne tilbringer en tredjedel af deres tid på arbejdspladsen. Derfor har rammerne på arbejdspladsen stor betydning for vores velbefindende og sundhed. Danske arbejdspladser har en lang tradition for at prioritere et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men når det handler om passiv rygning, er vi bagud i forhold til en række lande, vi plejer at sammenligne os med. Publikationen kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Eller på Sundhedsstyrelsen har udgivet en publikation: SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS uden passiv rygning! - Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer. Publikationen indeholder fakta om passiv rygning, køreplan for rygepolitikker på arbejdspladser samt hjælpeværktøjer i form af fem modeller til rygepolitikker. Publikationen indeholder også konkrete erfaringer fra private og offentlige virksomheder og er et godt værktøj til at skabe en god rygepolitik på arbejdspladsen. 5

6 Chauffør tilbageholdt - endnu en estisk chauffør tilbageholdt Læssemandskabet på Grundfos i Bjerringbro nægtede tirsdag eftermiddag at læsse lastbilen for en estisk chauffør, der kørte for vognmandsforretningen Kim Johansen. Den lokale 3F-afdeling havde nemlig henvendt sig til tillidsrepræsentanten med oplysninger om, at esteren, der kørte i en dansk indregistreret bil, hverken havde opholds- eller arbejdstilladelse. I stedet blev sagen anmeldt til Viborg Politi, som rykkede ud og snakkede med chaufføren, der frivilligt fulgte med til afhøring. Hans lastbil blev i stedet hentet og kørt videre af en anden chauffør. Efter afhøring hos politiet kunne esteren forlade politigården igen. Sagen er endnu én i kølvandet på de øvrige lignende sager, der har været inden for den seneste måned om udenlandske chauffører fra de nye EU-lande, der kører som udstationerede fra selskaber i hjemlandet på danske plader uden opholdsog arbejdstilladelse. God næse - Vi kan lugte sådan noget, hævder faglig sekretær Per Odgård fra 3F Bjerringbro og Omegn. Han uddyber dog, at det var en henvendelse til afdelingen fra en chauffør, der ledte fagforeningen på sporet. Og de ansatte på Grundfos reagerede prompte med at stoppe arbejdet. - Det var flot, at de gav den opbakning med det samme. Vi har et godt netværk her mellem fagfolk og chauffører i området, der snakker meget sammen. Og så anmelder vi det med det samme, når vi hører om sådan noget, for det er synd for de vognmænd, der betaler enhver sit, at de skal konkurrere med sådan noget, mener Per Odgård. Lovligt eller ej? Hvorvidt konstruktionen virkelig er ulovlig, ligger dog ikke helt fast. Politiet i Viborg valgte således heller ikke at skride til anholdelse, men nøjedes med at afhøre chaufføren og indsamle oplysninger. - Vi er ved at undersøge sagen lige nu, så jeg kan ikke helt konkret sige hvilke tilladelser, han havde eller ikke havde. Der er nogle forskellige og meget indviklede regler på området, så vi ved ikke præcist, om der er foregået noget ulovligt eller ej, siger vicekriminalinspektør Keld Svenningsen fra Viborg Politi til Lastbil Magasinet. Når politiet har skrevet rapport om sagen, vil den blive sendt til Udlændingestyrelsen til vurdering. Her ligger i forvejen flere lignende sager, der alle går på, om det er lovligt at udstationere en chauffør fra de otte nye østeuropæiske EU-lande til at køre på danske plader uden arbejds- og opholdstilladelse. Svaret ventes med spænding. Per Odgård Afdelingens henvendelse afstedkom en vældig reaktion fra Grundfos over for såvel tillidsrepræsentanter og afdelingen, men det er jo en hel anden sag. Er der medlemmer der ser noget der ligner illegalt arbejde høre vi gerne fra dem, slutter Per Odgård, der er fagligsekretær i afdelingen. 6

7 De nye arbejdsregler: Reglerne gælder for chauffører, som er omfattet af køre- hviletidsbestemmelserne og andre, som følger transporten. Køre- hviletidsbestemmelserne er fortsat gældende. Max. 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders referenceperiode. For ATL og TA området er referenceperioden aftalt til at være 6 måneder. Max. 60 timer indenfor en enkelt arbejdsuge. Max. 10 timer pr. arbejdsdag ved natarbejde. Ved natperiode forståes i loven tidsrummet mellem og 05.00, medmindre det ved kollektiv overenskomst er fastsat, at et andet tidsrum på 4 timer mellem kl og kl skal betragtes som natperiode. På ATL området er aftalt, at natperioden er mellem og 04.00, og her er adgang til lokalt at aftale anden placering af perioden mellem kl og Arbejdstid er f.eks. kørsel, af- og pålæsning, hjælp til passagerer, sikring af last, vask og vedligeholdelse af køretøj. Hviletid, pauser og rådighedstid er ikke arbejdstid. Rådighedstid er andre tidsrum end pauser og hviletid, hvor chaufføren ikke skal forblive på sin arbejdsplads, men skal være parat til at udføre arbejdsopgaver herunder genoptage kørslen ved anmodning herom. Chaufføren skal på forhånd have kendskab til placering af disse tidsrum og forventet varighed heraf. Arbejdsgiveren skal informere sine medarbejdere om reglerne, og at de er trådt i kraft. Arbejdsgiveren skal registrere arbejdstiden og opbevare registreringen i 2 ½ år, og chaufføren skal have udleveret kopi, hvis han anmoder herom. Hvis arbejdsgiveren ikke registrerer arbejdstiden, kan han idømmes en bøde. Arbejdstid hos andre arbejdsgivere tæller med og skal på anmodning oplyses skriftligt af chaufføren. Hvis chaufførens rettigheder i forhold til disse regler krænkes, kan han tilkendes en godtgørelse. Chaufførmedlemmer som ønsker Chaufførnyt tilsendt kan kontakte afdelingen. Per Odgård 7

8 Det faglige supermarked Vi er en billigere fagforening. Sådan fremstår Kristelig Fagbevægelse i kuponhæftet og radioreklamer. Der er forskel på prisen mellem Kristelig Fagbevægelse og 3F, og der er forskel på, hvad man får for pengene. Dette indlæg beskriver nogle grundlæggende forskelle. Med fusionen mellem KAD og SID til 3F har vi sat fokus på tre grundlæggende forhold: Vi vil en fagforening, som kan modsvare globaliseringens udfordringer, vi vil en fagforening hvor kvaliteten er i top, og vi vil en fagforening, som er prisbevidst uden at være discount. Vores kerneopgave er overenskomstarbejdet En overenskomst er en samarbejdsaftale. Styrken i landsoverenskomsterne ligger i, at rammerne er aftalt centralt mellem forbundet og arbejdsgiversammenslutningen. Aftalen om den ugentlige arbejdstid, mindstelønnen, overtidsbetaling, uddannelse, ferie-fridage, arbejdsmarkedspensionen, samarbejdsaftale, tillidsmandsregler osv. er centrale overenskomstaftaler. Der er forskellige overenskomster, men fælles er, at overenskomsterne er gældende på de fleste af de arbejdspladser, hvor 3F har medlemmer. Med fusionen skabte vi en fagforening med kvalitet, som er prisbevidst uden at være discount Internationalt bliver Danmark rost for den måde arbejdsmarkedet fungerer, fordi løn og arbejdsvilkårene på det private og offentlige arbejdsmarked grundlæggende reguleres af overenskomsterne. Kristelig Fagbevægelse har i alt 14 lands overenskomster, 11 brancheoverenskomster med Kristelig Arbejdsgiverforening, to med Foreningen af Kristne Friskoler og en med RAF Med andre ord, det er utroligt begrænset, hvad Kristelig Fagbevægelse reelt har at tilbyde omkring overenskomstarbejdet på det danske arbejdsmarked. Og de har ingen lod og del i de overenskomster 3F har indgået. Det, der giver overenskomsterne dynamik og konkret indhold, er det daglige samarbejde på arbejdspladsen. Den lokale fagforening er en del af lokalområdet. Den er tæt på medlemmerne og arbejdspladsen og har forudsætningerne for at understøtte samarbejdet på arbejdspladsen. På lærlingeuddannelse og efteruddannelsesområdet spiller overenskomsterne og samarbejdet om denne opgave en central rolle. For 3F er uddannelse af medlemmerne forudsætningen for, at vi kan klare os i globaliseringen. Overenskomsterne har også en demokratisk vinkel. Det er medlemmerne fra arbejdspladserne, som fremsender forslagene, og ved urafstemning afgør om der skal stemmes ja eller nej til resultatet. På arbejdspladserne fungerer medlemsdemokratiet om valg af tillidsrepræsentant/klubbestyrelse. På arbejdspladsen giver medlemskabet af fagforeningen direkte medbestemmelse og indflydelse på, hvordan det lokale overenskomstsamarbejde skal udmøntes millioner kroner tilbage til medlemmerne. På forbundets hjemmeside får man et overblik over de mange områder, forbundet er engageret i. Her er det muligt at få svar på en lang række faglige spørgsmål, du kan udfylde dit dagpengekort, og du kan læse forbundets regnskab, og om hvordan vi bruger kontingentkronerne. Der findes også en oversigt over, hvor mange penge de lokale fagforeninger får hjem til medlemmerne. Oversigten er opdelt i seks områder; faglige 8

9 sager, pensionssager, arbejdsulykker/skader, juridiske sager, forsikringssager og andre. Over en mia. kroner tilbage til medlemmerne. En lang række af disse kroner er ikke direkte overenskomstrelateret. Det er konkrete sager, f.eks. arbejdsskader, hvor afdelingerne helt naturligt støtter medlemmerne. På disse områder har Kristelig Fagbevægelse også en mulighed for at støtte deres medlemmer, og det gør de. Forbundet har ingen økonomisk oversigt over, hvad de overenskomstmæssige kerneopgaver giver medlemmerne. Det er jo ikke muligt i kroner og øre at fortælle, hvad en uddannelsesaftale på arbejdspladsen betyder, men vi ved, at det giver bedre muligheder for at bevare jobbet og styrker virksomhedens konkurrenceevne. Er prisen en kvalitet i sig selv? På forbundets kerneområde, overenskomsterne, har Kristelig Fagbevægelse intet at tilbyde. Deres overenskomster er begrænset til Kristelig Arbejdsgiverforening, som de historisk har et meget tæt forhold til. Tidligere var de to foreninger forenet i Kristeligt Fællesforbund, som for et par år siden blev opløst og afløst af nye samarbejdsfora, bl.a. kursuscentret Trinity. I 3F bruges mange af kontingentkronerne til at varetage vores kerneopgave, overenskomstarbejdet herunder uddannelse af arbejdspladsernes tillidsfolk. For Kristelig Fagbevægelse er denne opgave meget begrænset, hvorfor kontingentets størrelse ikke kan sammenlignes. Man har ikke de samme udgifter og får ikke det samme for pengene. Månedskontingentet hos Kristelig Fagbevægelse er derfor 146 kroner. I 3F består det faglige kontingent af to dele. Forbundets andel udgør 210,50 om måneden. Dertil kommer andelen til den lokale fagforening, som fastsættes lokalt. I 3F Bjerringbro og omegn er det samlede faglige kontingent 347 kroner om måneden. På a-kasseområdet kan der foretages en sammenligning. A-kassekontingentet er delt i to. Den ene andel betaler vi til staten, den anden andel er udgiften til at administrerer a- kassen. De forskellige a-kasser betaler det sammen beløb til staten, medens administrationsudgiften er forskellig. Kristelig a-kasse koster 141 kroner om måneden i administration. I 3F koster det 145 kroner om måneden. 3F s a- kasse er en faglig funderet arbejdsløshedskasse, med direkte kontakt til arbejdspladserne, hvilket er guld værd, når et medlem skal i job og/eller efteruddannes. Efterlønsbidraget er ens for alle a-kasser. Med fusionen skabte vi en fagforening med kvalitet, som er prisbevidst uden at være discount. Stordriftsfordelene med fusionen betød, at vi kunne nedsætte forbundskontingentet med 20 kroner, og kontingentet til a-kassens administration med 25 kroner. Jeg ved godt, at for nogle er den billige pris en kvalitet i sig selv, og på det grundlag hverken kan eller vil forbundet konkurrere. Vi har en kerneopgave, som er overenskomstarbejdet. Det er overenskomsterne, der giver medlemmerne tryghed i ansættelsen og mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsplads. Erik Markvad Jørgensen 9

10 Sygedagpenge Afdelingens sagsbehandler Lene Andersen fortæller lidt om de nye regler hvis du skal have sygedagpenge. skal lønmodtageren anmelde sygefraværet til både arbejdsgiveren og til kommunen. Hvis anmeldelsen om sygdom indgives til kommunen senere end 1 uge fra 1. fraværsdag, udbetales der (som hovedregel) først sygedagpenge fra den dag, hvor anmeldelsen er kommunen i hænde. Derfor hvis du bliver syg lige efter du er startet i nyt arbejde skal du både kontakte arbejdsgiver og kommune! Har du ikke været ansat i dit firma i de sidste 8 uger og i mindst 74 timer, vil du ved sygdom skulle have dine sygedagpenge direkte fra kommunen. Sygedagpengelovens siger: I de tilfælde hvor der ikke er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, skal sygdomstilfælde anmeldes til kommunen senest én uge efter 1. fraværsdag. Fristen er først overholdt når kommunen har modtaget anmodningsblanketten indenfor ugedagen fra 1. fraværsdag. Når arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten, fordi beskæftigelseskravet (de 8 uger med mindst 74 timer) ikke er opfyldt, Ændring af sygedagpengeloven - nye lægeerklæringer - delvis arbejdsdygtig. Som led i regeringens handlingsplan det gør vi ved sygefraværet der blandt andet fokuserer på det langvarige sygefravær med risiko for manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, er der fra den 1. juli 2005 foretaget flere ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Specielt skal henledes på ændringer i 7, stk. 2 og 3. 7 stk. 2 Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal inde- 10

11 holde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. 7 stk. 3 Kommunen kan forlange en lægeerklæring af sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Pr. 1. juli 2005 trådte en ny sygedagpenge lov i kraft. Med de nye regler målrettes indsatsen for de sygemeldte der har størst behov for tæt og individuel opfølgning. Endvidere sættes der fokus på arbejdsfastholdelse for syge i ansættelsesforhold som led i, at syge så hurtigt som muligt bringes tilbage til job. I det følgende er de væsentligste ændringer i sygedagpengeloven. Nye lægeerklæringer til virksomheden. Der indføres nye lægeerklæringer til brug for virksomhederne for at fremme arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden til virksomheden. Erklæringen beskriver, hvilke funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, og skal udfyldes i dialog mellem lægen og den sygemeldte. Lægeerklæringen udleveres til den sygemeldte, som videregiver den til arbejdsgiveren. Lægen og arbejdsgiver udveksler ikke oplysninger. Nye spørgeskemaer: Til brug for de nye visitations- Fortsætter side

12 og opfølgningsregler indføres der nye oplysningsskemaer, som kommunen skal sende til sygemeldte ved anmeldelse af sygefraværet i løbende sager. Den syge skal svare inden 8 dage, med mindre andet aftales med kommunen. Det er vigtigt, at sygemeldte reagere på skemaet, selvom det måske kan være svært at udfylde. Ellers stopper sygedagpengene. Visitation og opfølgning: De nye regler på sygedagpengeområdet om visitation og opfølgning indeholder bl.a. krav om, at der fremover skal visiteres til tre kategorier, og at denne visitation skal ske på baggrund af oplysningsskemaet som kommune udsender til dig. De tre kategorier er: sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko hvad angår arbejdsevnen, og sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører længerevarende sygeforløb. Opfølgningen skal fremover ske senest inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Alt efter kategori er der krav til, hvordan og hvor hyppigt der skal foretages opfølgning. Øget brug af delvis raskmelding/delvis tilbageven den til arbejdspladsen. I de nye opfølgningsregler sættes der mere fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og derved øget brug af delvis raskmeldingsordninger. Som udgangspunkt gælder tilbagevenden til arbejdspladsen for syge i ansættelsesforhold og skal ses som en metode til arbejdsfastholdelse. Gradvis tilbagevenden besluttes i enighed mellem sygemeldte, virksomheden og kommunen. Kommunen har fortsat mulighed at træffe selvstændig afgørelse, som går mod parterne, men det præciseres, at udgangspunktet er dialog og aftale mellem parterne. Dette giver de tillidsvalgte på arbejdspladserne mulighed for at få lavet retningslinjer for gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen ind i personaleaftalerne om fravær og fastholdelse. Andre aktører: Der åbnes op for, at kommunen kan overlade opgaver i indsatsen for den sygemeldte til andre aktører. Kommunen skal dog udarbejde en opfølgningplan, inden en anden aktør inddrages, og har fortsat myndighedsansvaret for indsatsen. Ved overdragelse til anden aktør videresender kommunen sygemeldtes helbredsmæssige oplysninger og andre personfølsomme oplysninger. I den forbindelse er der flere love, som skal overholdes. Det er bl.a. Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, Lov med registrering af personoplysninger. Fortsætter side Dagpengekort Dagpengekort kan afleveres på kontorerne Ulstrup, Karup, Kjellerup og Bjerringbro og vi skal have det senest mandag morgen kl Ydelsesperiode Periode slut Disposition Efterløn & dagpenge m.v. Uge 38, 39, 40, 41, 42, Søndag den 23. oktober Torsdag 27.oktober Uge 43, 44, 45, 46, Søndag den 20. november Torsdag 24.november Uge 47, 48, 49, 50, Søndag den 18. december Torsdag 22. december klip ud og gem 12

13 Vigtigt - vigtigt! Medlemsbladet har spurgt a-kasseleder Tommy Christensen, om det kan få konsekvenser for vore ledige medlemmer. Helt sikkert. Hvis et medlem møder op med en erklæring fra lægen om, at han delvis kan vende tilbage til arbejdsmarked, ja så kan vi ikke udbetale arbejdsløshedsdagpenge, fortæller Tommy Christensen. Der er så kun bistandshjælp tilbage, og har medlemmet lidt kontanter eller er gift ja, så er der heller ingen bistandshjælp. Derfor skal ledig medlemmer være meget opmærksom på, hvad de sammen med deres læge oplyser i lægeerklæringen. Fagligsekretær Karsten Petersen fortæller: At det også vil kunne give problemer for medlemmer i arbejde, for det er jo ikke alle arbejdsgivere, der kan tilbyde at medlemmerne vender gradvis tilbage til arbejdet. F.eks. har en vognmand jo ikke altid et lettere arbejde på en 3-4 timer, men vel sagtens en lastbil som skal ud og køre hele dagen. Derfor kontakt afdelingen hvis du skal delvis sygemeldes, slutter fagligsekretær Karsten Petersen. Kontingent HJÆLP!!! Når du går fra ledighed i arbejde og du fremover skal ha girokort til at indbetale kontingent, vil det være os en stor hjælp hvis du lige gir afdelingen en melding tak. Medlems- og kontingentafdelingen. 13

14 Tirsdagsklubben - Ulstrup Program for anden halvdel af 2005 Klubbens formål er at samle alle, som har tid og lyst at deltage i en positiv udnyttelse af fritiden - specielt i dagtimerne. Hver tirsdag fra kl til i Arbejdernes hus Birkevej 5 Alle er velkommen, ledige, førtidspensionister, efterlønner, pensionister og hjemmegående. KAFFE 15 KR. KONTINGENT PR. ÅR 30 KR. Formand: Leo Carlson tlf Kasserer: Howard Brix tlf Kartoffelferie Banko Program senere Banko Ulla Hälle og Michael Nielsen, fortæller om Campingtur i New Zealand Banko Banko Julefrokost pris 80 kr Starter vi igen med Banko NYT ANSIGT PÅ KONTORET Julemarked Der afholdes julemarked i afdelingens lokale på Kildesvinget 4, Bjerringbro d. 3/ Nærmere oplysninger udkommer med næste blad. Som barselsvikar for Jette Almind er ansat Charlotte Lynnerup, Charlotte er startet 1. august hun har tidligere arbejdet for Vinderup og Aulum-Haderup Kommune i Skole og Socialforvaltningen. Du kan også rette skriftlig henvendelse til afdelingens aktivitetsudvalg, såfremt du er interesseret i en stand. På udvalgets vegne Jonna P. Klint 14

15 Læserbrev Vi har modtaget følgende læserbrev Det er med stor forundring vi erfarer, at vi gamle KAD er, som i mange år har haft den regel, at vi ved 25 års jubilæum modtog et beløb på 1200 kr. -skat samt en KAD nål fra KAD forbund, og en frokost samt en buket blomster fra vores lokale afdeling, nu ved sammenlægningen i den nye 3F afdeling ikke medbringer vores anciennitet fra vores tidligere forbund. Nu skal man være medlem af 3F i 50 år før man kan få en lille erkendighed! Hvor mange tror I selv på når det? Vi vil opfordre afdelingen til at tage denne beslutning op til revision, da I trods alt er til for vores kollegaer. Vi er rigtig mange der mener, at det der for dårligt! Der bliver brugt penge på så meget andet, så hvorfor ikke på dem I er til for? Vi troede, det ville være en fordel at KAD og SID blev lagt sammen til 3F, men det viser sig ikke at tilfældet. Man føler sig som en fremmed når man henvender sig til afdelingen, og det mener vi ikke er godt for vores kollegaer. De havde også forventet noget nyt og bedre, altså et sted man kunne føle sig velkommen!!! Vi forventer et svar på, hvorfor der er sket forringelser i stedet for forbedrelser? Med venlig hilsen Tillidsrepræsentanter Kirsten Andreassen Nord 1 Nathold Conny Jensen Nord 1 aftenhold Grundfos. Hej Kirsten og Conny Tak for jeres læserbrev Det kan være svært at vænne sig til, at vi pr. 1. januar 2005 blev en ny fagforening og derfor kan vi heller ikke forvente, at vi bare gør som vi altid har gjort. 3F Bjerringbro & Omegn er sammensat af 6 forskellige afdelinger, og jeg er sikker på at nogle af vores tidligere medlemmer har erfaret at der er sket forandringer, hvilket ikke kan undgås når 6 forskellige afdelings traditioner skal smeltes sammen. Nogle forandringer er meget positive og andre vil opleves som negative. De negative skal vi selvfølgelig arbejde for bliver væsentligt forbedret. Jeg vil derfor gerne invitere jer til en drøftelse omkring forbedringsforslag, så vi sammen kan blive bedrer i fremtiden. Jeg kan sagtens følge jer i jeres synspunkt med hensyn til at medlemmerne anciennitet i forbundet og at 50 år er langt tid at vente på at få en erkendelighed. Derfor vil jeg tage jeres forslag op i bestyrelsen på det næste bestyrelsesmøde i oktober. På afdelingens vegne Lotte Ruppert Næstformand. 15

16 Afsender: 3F Bjerringbro & Omegn Kildesvinget Bjerringbro B Sæt X i kalenderen I hen hold til afdelingens vedtægter afholdes der ordinær generalforsamling i 4. kvartal 2005 GENERALFORSAMLINGEN ER FASTLAGT TIL LØRDAG DEN 26. NOVEMBER AFHOLDES PÅ HOTEL KARUP Å, STADIONVEJ 2 I KARUP. KL Først i november måned udsendes et blad indeholdende dagsorden, skriftlige beretninger m. m. Forslag, som ønskes behandlet af generalforsamlingen, indgives skriftlig til bestyrelsen v/afdelingsformanden senest 8 dage før generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Tage V. Nielsen Generalforsamling i 3F Bjerringbro og Omegn. Lørdag d. 26. november SATS & LAYOUT: BJERRINGBRO AVIS - TLF / Blad nr arb. 16