Nærværende sag omhandler sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstatning og størrelsen heraf.

Transkript

1 Retten i Glostrup Udskrift af dombogen Kendelse Afsagt den 13. juli 2015 i sag nr. BS 10A-3063/2014: mod MTU Moje Towarzystwo Ubezpieczen S.A. v/ Grupo Ergo Hestia ul. Hestii Sopot Polen Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren kom den 28. maj 2006 til skade ved en trafikulykke i Tyskland., som er dansk stsborger, var passager i en dansk indregistreret bil, der blev påkørt bagfra af en polsk indregistreret bil. Det polske ansvarsforsikringsselskab MTU Moje Towarzystwo Ubezpieczen S.A. (herefter benævnt MTU) har anerkendt ansvaret og har udbetalt kr. til dækning af medicin, behandlingsudgifter, transport, varigt mén, svie- og smertegodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste. Nærværende sag omhandler sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstning og størrelsen heraf. Spørgsmålet om lovvalg er udskilt til særskilt behandling, og behandles i denne kendelse. Sagsøgerens påstand vedrørende lovvalget er: Påstand 1: Principalt MTU skal anerkende, årssagsammenhæng og udmåling af godtgørelse og erstning i det hele skal behandles efter dansk ret. Subsidiært MTU skal anerkende, årsagssammenhænge skal behandles efter dansk ret, men udmålingen af godtgørelse og erstning skal behandles efter tysk ret. påstand 2:

2 Side 2/14 Sagsøgte skal anerkende, dansk ret finder anvendelse på den processuelle del af sagen, og sagen derfor forelægges Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen til vurdering. Sagsøgtes påstand vedrørende lovvalget er, skal anerkende, sagsøgers krav på godtgørelse og erstning i det hele behandles og opgøres efter tysk lovgivning. Oplysningerne i sagen Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218b, jf. 218a, stk. 2. Denne kendelse skal tage stilling til spørgsmålene, om parterne har indgået en lovvalgsaftale om, dansk ret i det hele skal finde anvendelse, om partene har indgået en lovvalgsaftale om, tysk ret i det hele skal finde anvendelse, eller om parterne har indgået en lovvalgsaftale om, dansk ret skal finde anvendelse på årssammenhæng, mens tysk ret skal finde anvendelse på udmåling af erhvervsevnetabserstningen. Parterne er enige om, sagens merielle spørgsmål skal behandles efter tysk ret, hvis der ikke er indgået nogen lovvalgsaftale. Parterne er enige om, sagen skal afgøres efter danske processuelle regler. Sagsøgeren anfører, dette tillige medfører, sagen kan forelægges for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, uanset om sagen helt eller delvist skal afgøres efter tyske merielle regler. Sagsøgte anfører, forelæggelse for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen er et merielt anliggende, og derfor kun kan ske, hvis der mellem parterne er indgået en lovvalgsaftale om dansk ret. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende, der ikke er indgået en udtrykkelig lovvalgsaftale i nærværende sag om, tysk ret skal finde anvendelse på den merielle del af sagen. Sagsøger tog i processkrift I bekræftende til genmæle overfor anbringendet om, udmålingen af erstningen i nærværende sag skulle ske efter tysk ret.

3 Side 3/14 Det gøres gældende, denne proceserklæring var udtryk for løse nærværende tvist om lovvalg ved forlig, hvilket sagsøgte har afvist ved fastholde påstanden om, sagen i sin helhed skal bedømmes efter tysk ret. Det gøres derfor gældende, sagsøger ikke længere er bundet af proceserklæringen om, tysk ret skal finde anvendelse for så vidt angår spørgsmålet om udmåling af godtgørelse og erstning, men frit kan påstå, også spørgsmålet om udmåling af godtgørelse og erstning skal ske efter dansk ret. Ad. påstand 1, den principale påstand: Principalt gøres det gældende, det mellem parterne er aftalt, nærværende sag i sin helhed skal bedømmes efter dansk rets principper om vurdering af årsagssammenhæng og udmåling af erstning. Det gøres gældende, MTU har accepteret, bedømmelse af årsagssammenhæng og udmåling af godtgørelse og erstning er sket efter de danske regler i erstningsansvarsloven. Til støtte herfor gøres gældende, det af mailkorrespondance mellem Tryg og MTU fremgår, MTU den 18. november 2009, bilag 7 s. 5, anmodede Tryg om beregne og oplyse, hvor stor en erhvervsevnetabserstning MTU skulle regne med betale til i henhold til de danske regler. Det gøres endvidere gældende, MTU også anmodede Tryg om foranledige, der blev indhentet en dansk neurologisk speciallægeerklæring til belysning af skader og omfanget heraf som følge af ulykken den 28. maj 2006, jf. bilag 13. Til støtte for det er aftalt, dansk ret skal finde anvendelse, gøres gældende, MTU har udbetalt erstning for dækning af udgifterne til medicin samt øvrige behandlingsudgifter, erstning for transport, godtgørelse for varigt mén svarende til 15%, svie- og smertegodtgørelse og erstning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til de danske udmålingsregler, jf. erstningsansvarsloven 1-4, jf. bilag Det gøres gældende, der således ikke kun for er skabt en berettiget forventning om, sagen og særligt spørgsmålet om årsagssammenhæng skulle bedømmes efter de danske regler, men sagen har på dette tidspunkt opnået så stor en tilknytning til dansk ret, de danske regler om vurdering af årsagssammenhængen må finde anvendelse. Det gøres derfor gældende, der er indgået en lovvalgsaftale om, dansk ret skal finde anvendelse, da sagen selvom skaden er sket i Tyskland nu har så stor en tilknytning til Danmark og dansk lovgivning på området, sagen i sin helhed bør bedømmes efter dansk ret.

4 Side 4/14 Ad. påstand 1, den subsidiære påstand: Subsidiært gøres det gældende, såfremt retten måtte finde, der er indgået en lovvalgsaftale mellem parterne om, tysk ret skal finde anvendelse på udmålingsspørgsmålet, er der kun indgået en lovvalgsaftale for så vidt angår udmålingen af erstningen og ikke på spørgsmål om årsagssammenhæng. Finder retten der er indgået en lovvalgsaftale om udmåling efter tysk ret, gøres det gældende, der stadig er indgået en lovvalgsaftale om, spørgsmålet om årsagssammenhæng skal behandles efter dansk ret. Til støtte herfor gøres gældende, korrespondancen i bilag 18-25, som MTU mener dokumenterer, parterne var indforstået med, sagen skulle bedømmes efter tysk ret hvilket sagsøger bestrider kun vedrører selve udmålingen af erstningen. Det gøres gældende, accept af udmåling af erstningen efter tysk ret gennem hele forløbet har været med forbehold, indtil det kunne vurderes, hvad forskellen i erstningsbeløb ville være på udmåling af erhvervsevnetabserstningen efter dansk ret og efter tysk ret, jf. bilag 10 s Hun har således på intet tidspunkt accepteret, udmålingen af erstningen skulle ske efter tysk ret. Det gøres derfor gældende, der i sin helhed ikke er indgået en lovvalgsaftale om, tysk ret skal finde anvendelse i sagen. Ad. påstand 2, bevisførelsen: Det gøres derfor gældende, parterne har adgang til anvende retsplejelovens regler om syn og skøn, jf. kapitel 19, med den virkning, sagen kan forelægges for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen til bedømmelse. Der gøres gældende, der således intet er til hinder for, Retten i Glostrup, når der er dansk værneting, anmoder Retslægerådet om foretage et lægevidenskabeligt syn og skøn i nærværende sag, som kan anvendes i den juridiske vurdering af årsagssammenhængen selv hvis retten skulle finde, vurdering af årsagssammenhæng skal finde sted efter de tyske regler. Det samme gør sig gældende for forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen. Det gøres endvidere gældende, bevisførelse som nævnt ovenfor er særlig relevant i nærværende sag, da MTU bestrider, ulykken den 28. maj 2006 skulle være årsag til gener og efterfølgende tilkendelse af førtidspension, hvilket mener den er. Den tyske speciallægeerklæring er en ensidigt indhentet erklæring, og det gø-

5 Side 5/14 res gældende, erklæringen ikke alene kan danne bevismæssigt grundlag for den juridiske bedømmelse af, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem u- lykken og den skade, er påført som følge heraf. Det gøres derfor gældende, det er nødvendigt, der foretages et objektivt lægefagligt syn og skøn af skader som følge af trafikulykken, hvilket der er mulighed for i medfør af retsplejelovens regler i kapitel 19, som finder anvendelse i retssagen. Det samme gør sig gældende for forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen. Sagsøgte har i sit påstandsdokument bl.a. gjort gældende: Proceserklæring: Af sagsøgers replik af 22. februar 2015 fremgår følgende: På baggrund af det i svarskriftet anførte omkring lovvalg er sagsøger enig i, fastsættelsen af størrelsen af erstningen i nærværende sag skal ske efter tysk ret. Sagsøger anfører, standpunktet for proceserklæringen var et udtryk for løse nærværende tvist ved forlig. Noget sådant kan ikke udlæses af proceserklæringen. Af sagsøgers proceserklæring af 22. februar 2015 fremgår derimod alene, sagsøger på baggrund af det, der anførtes i svarskrift af 16. december 2014 var enig i, udmålingsspørgsmålet skulle opgøres efter tysk lovgivning. Sagsøgte har under sagens indenretlige behandling fastholdt, nærværende tvist som helhed skal bedømmes efter tysk lovgivning. Der er derfor ikke grundlag for, sagsøger efter 3 måneder kan tilbagekalde proceserklæringen med den begrundelse, sagsøgte fastholder, tvisten skal afgøres efter tysk lovgivning. På denne baggrund, er det sagsøgtes opftelse, sagsøger ved en bindende proceserklæring har accepteret, udmålingsspørgsmålet i nærværende tvist, skal bedømmes efter tysk lovgivning. Lovvalgsaftale: Sagen er anlagt ved de danske domstole, hvorfor den formelle lovvalgsafgørelse skal bedømmes efter dansk lovgivning, jf. princippet om lex fori. Der foreligger en deliktuel skade og Danmark har ikke tiltrådt Rom II-forordningen (uheldet er også sket før Rom II-forordningen trådte i kraft).

6 Side 6/14 Lovvalgstvisten skal derfor bedømmes i henhold til principperne udformet i retspraksis. Udgangspunktet er, deliktuelle tvister som helhed bedømmes efter skadesstedets lov, jf. princippet om lex loci delicti ( skadestedets ret ). Princippet kan fraviges, såfremt parterne har fælles bopælsland, jf. lex communis, eller såfremt sagens samlede omstændigheder medfører, sagen har en nærmere tilknytning til et andet land, jf. princippet om den den individualiserede metode. Videre kan lex loci delicti fraviges, såfremt parterne har indgået en gyldig aftale om lovvalgsspørgsmålet. En lovvalgsaftale er kun gyldig, såfremt den er udtrykkelig og indgået efter skadens indtræden. Sagsøger anfører, nærværende tvist skal bedømmes efter dansk lovgivning, da der tidligere er sket udbetalinger i henhold til dansk lovgivning, der efter sagsøgers opftelse har skabt en berettiget forventning om, sagen skal afgøres efter dansk lovgivning, og da sagen efter sagsøgers opftelse har fået en nærmere tilknytning til Danmark. Det er sagsøgtes opftelse, dette ikke er en udtrykkelig lovvalgsaftale. Sagsøgte anfører derimod, der er indgået en udtrykkelig lovvalgsaftale om, tysk lovgivning skal anvendes i forhold til sagens tvister. Af bilag A af 10. oktober 2006 fremgår, sagsøgte anerkendte erstningspligten for færdselsuheldet den 28. maj 2006, og det endnu en gang oplystes, erstningskravene skulle bedømmes efter tysk lovgivning, da uheldet skete i Tyskland. Af bilag B af 14. marts 2007 fremgår, det polske forsikringsselskab fastholdt, kravet skulle bedømmes efter tysk lovgivning. Af bilag C af 12. juli 2007 fremgår, sagsøgte ønskede kontakte en samarbejdspartner i Tyskland med henblik på fastsættelse af erstning efter tysk lovgivning. Af bilag D af 20. september 2007 fremgår, erstning udbetaltes af sagsøgte i henhold til tyske erstningsregler, da uheldet skete i Tyskland. Der kunne derfor ikke udbetales aconto-erstning i henhold til erstningsansvarsloven. Af bilag 29 af 11. juli 2008 fremgår, sagsøgte anmodede en tysk samarbejdspartner om give et tilbud efter tysk erstningsniveau. På baggrund heraf blev sagsøger tilbudt euro for godtgørelse for svie og smerter, udgifter for 10 psykologbehandlinger og transportudgifter.

7 Side 7/14 Af bilag E af 11. november 2008 fremgår, sagsøger i december 2006 spurgte sagsøgte, hvorvidt sagsøgte ville acceptere en opgørelse af erstningskravene efter dansk ret. Sagsøgte svarede hertil den 30. januar 2007, uheldet skete i Tyskland, hvorfor kravet skulle opgøres i Tyskland, hvilket forts var sagsøgtes opftelse. Dertil fremgår, méngodtgørelsen blev opgjort efter tysk lovgivning. Af bilag F fremlægges brev af 15. september 2009 fremgår, sagsøgte anmodede sagsøger om tilsende et bilag for udbetalte sociale ydelser for kunne beregne erhvervsevnetabserstningen efter tysk lovgivning. Af bilag 10 s. 19 af 10. marts 2011 fremgår, sagsøgte enten ville lade en tysk advok assistere sig eller lade domstolen behandle tvisten i henhold til tysk lovgivning. Af bilag 6 af 22. april 2010 s. 1 fremgår, sagsøgte bad Tryg Forsikring A/S om opgøre erhvervsevnetabserstning efter danske regler. Derefter fremgår: Dette betyder ikke, alle tidligere krav automisk også bliver opgjort efter danske regler.... Vi gør opmærksom på, denne beregning alene er vores vurdering og ikke et bindende tilbud fra os eller det polske selskab, som vi repræsenterer. Det fremgår således, Tryg Forsikring A/S foretog en vurdering ud fra danske regler, men denne hverken var bindende for Tryg Forsikring A/S eller sagsøgte. På baggrund af bilag 6 udarbejdede Tryg Forsikring A/S den redegørelse, der fremgår af bilag 8 af 22. december Af brevets overskrift fremgår Explanion of compension rules in Denmark. Af bilag 14 af 15. maj 2012 fremgår, Tryg Forsikring A/S havde forestillet sig, speciallægeerklæringen i bilag 13 skulle have været udfærdiget på engelsk af hensyn til sagsøgte og sagsøgtes samarbejdspartner i Tyskland, der bistod selskabet med vurdere erhvervsevnetabet efter tysk lovgivning. Af bilag 16 af 13. juli 2012 fremgår; Ud fra denne informion beder jeg dig meddele os, om du er indforstået med en vurdering af erhvervsevnetabet og en opgørelse af erstningen efter tyske regler. Videre fremgår, sagsøgte efter samtale med deres samarbejdspartner havde fået bekræftet, grundlaget for vurdering af erhvervsevnetab i Tyskland var væsensforskellige fra de danske vurderings- og opgørelsesprincipper.

8 Side 8/14 Af bilag 17 s. 1 af 24. juli 2012 fremgår, I forlængelse af dit brev af 13. juli 2012, kan jeg bekræfte, er indforstået med, der foretages en vurdering og beregning af erstningen efter tyske regler Af bilag 22 af 28. december 2012 fremgår, sagsøgtes samarbejdspartner i Tyskland havde bedt en speciallæge om vurdere erhvervsevnetabet efter tysk praksis. Af bilag 25 af 23. juli 2014 fremgår, erstningskravene skulle vurderes efter tysk lovgivning og praksis. På baggrund af det ovenforstående forløb bemærkes: det er dokumenteret, sagsøgte allerede den 10. oktober 2006 oplyste, det var sagsøgtes opftelse, tvisten skulle bedømmes efter tysk lovgivning, og sagsøgte i det efterfølgende forløb fastholdt dette, der intet sted i bilag fremgår, erstning og godtgørelse for dækning af medicin og behandlingsudgifter, transport, varigt mén, svie og smerter samt tabt arbejdsfortjeneste blev udmålt i henhold til dansk lovgivning, det derimod fremgår, tilbuddet i bilag 29 blev afgivet efter en vurdering af tysk lovgivning, og sagsøgers erstning og godtgørelse i øvrigt skulle opgøres efter tysk lovgivning, jf. bilag D, E og 29, eventuelle udbetalinger efter dansk lovgivning ikke har betydning på lovvalgstvisten, da der efterfølgende blev indgået aftale om, tysk lovgivning skulle bedømme tvisten, sagsøger ved brev af 24. juli 2012 udtrykkeligt accepterede, nærværende tvist skulle vurderes og beregnes efter tysk lovgivning, der intet sted i brevet af 24. juli 2012 fremgår, lovvalgsaftalen var uden præjudice, eller sagsøger i øvrigt tog nogle forbehold i forbindelse med lovvalgsaftalens indgåelse, sagsøgte efter lovvalgsaftalen af 24. juli 2012 har fastholdt, nærværende tvist skal bedømmes efter tysk lovgivning, og sagsøger i gennem hele forløbet har været repræsenteret af en advok. Sagsøgte har siden oktober 2006 og igennem hele forløbet fastholdt, nærværende sag skulle vurderes og opgøres efter tysk lovgivning. Det forhold, sagsøgte forud for lovvalgsaftalen af 24. juli 2012 undersøgte tysk og dansk erstningsret var begrundet i en undersøgelse af, hvorvidt erstningsretten i Tyskland og Danmark byggede på samme grundlag. Såfremt dette var tilfældet, ville det have været uden betydning, om erstningen vurderedes og opgjortes efter tysk eller dansk lovgivning.

9 Side 9/14 Bilag 16 og 21 belyser, dette ikke var tilfældet, da der var væsensforskelle mellem tysk og dansk erstningsret. Sagsøgte fastholdt på denne baggrund, nærværende tvist skulle bedømmes efter tysk lovgivning. På denne baggrund, er det sagsøgtes opftelse, sagsøger ikke kan have haft en berettiget forventning om, nærværende tvist skulle bedømmes efter dansk lovgivning, nærværende tvist ikke har fået en nærmere tilknytning til Danmark, og hidtidige udbetalinger ikke er baseret på dansk lovgivning, bilag D, E og 29. Det forekommer i det hele være efterrionaliseringer. Derudover foreligger der ikke dokumention for, der er indgået en lovvalgsaftale om, dansk lovgivning skal bedømme nærværende tvist. På denne baggrund, er det sagsøgtes opftelse, der ikke er indgået en lovvalgsaftale om, nærværende tvist skal bedømmes af dansk lovgivning. Derimod er det sagsøgtes opftelse, der er indgået en lovvalgsaftale om, tysk lovgivning som helhed skal bedømme nærværende tvist, jf. bilag og sagens forløb i øvrigt. Sagsøgte henviser i denne forbindelse til kendelse afsagt den 19. januar 2009 i sag nr. BS 14A-266/2008. Sagen omhandlede et personskadeerstningskrav, og hvorvidt dette skulle bedømmes efter tysk eller dansk lovgivning. Retten lagde vægt på, skadelidte ved brev havde bekræftet lovvalgsaftalen, hvorfor kravet skulle bedømmes efter tysk lovgivning, og skadelidte var bundet af denne afgørelse. Det er på denne baggrund sagsøgtes opftelse, der foreligger en lovvalgsaftale, hvorefter tysk lovgivning finder anvendelse på sagens merielle anliggender. Opdeling af lovvalg/depecage: Sagsøger anfører, såfremt retten kommer frem til, der er indgået en lovvalgsaftale om, tysk lovgivning skal bedømme nærværende tvist, er der kun indgået en delvis lovvalgsaftale for så vidt angår udmålingsspørgsmålet. Det er sagsøgtes opftelse, der foreligger en restriktiv holdning om opdeling af lovvalg i henhold til forskellige merielle anliggende i en sag. Især i de tilfælde, hvor de forskellige retssystemer fører til merielt forskellige resulter.

10 Side 10/14 Af bilag 16 fremgår, grundlaget for vurdering og beregningen af erstning for erhvervsevnetab i Tyskland, er væsensforskellige fra de danske vurderings- og opgørelsesprincipper. Af bilag 21 fremgår, den tyske erstningsmetode adskiller sig væsentligt fra den danske erstningsmetode. Videre bemærkes, en lovvalgsopdeling er en lovvalgsaftale, der forudsætter en udtrykkelig aftale, og en sådan aftale ikke foreligger i nærværende sag. Af bilag 16 fremgår derimod, sagsøgte ønskede, erstning for erhvervsevnetab skulle vurderes og beregnes efter tyske erstningsprincipper, da uheldet skete i Tyskland. Af bilag 17 fremgår videre, sagsøger var indforstået med, der skulle foretages en vurdering og beregning af erstningen efter tyske regler. Dertil bemærkes, sagsøgte i gennem hele forløbet fastholdt, sagen skulle afgøres efter tysk lovgivning, jf. afsnit Det er således sagsøgtes opftelse, der er indgået en lovvalgsaftale om, sagens merielle anliggender som helhed skal bedømmes efter tysk lovgivning. Sagens forelæggelse for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen: Sagsøger anfører, den tyske lægeerklæring som sagsøgte lagde vægt på i forbindelse med erhvervsevnetabserstning, er ensidigt indhentet. Hertil bemærkes, dette er uden betydning, da erklæringen er indhentet forud for stævningen i nærværende tvist, jf., bl.a. U H og U V. Sagsøger ønsker, sagen skal forelægges for Retslægerådet for en lægefaglig/lægesagkyndig vurdering, og sagen derefter eventuelt skal forelægges for Arbejdsskadestyrelsen. Sagsøgte har følgende bemærkninger hertil; Lex fori indebærer, processuelle spørgsmål, skal bedømmes i henhold til domstolslandets lov, dvs. danske processuelle regler i nærværende tvist. Lex loci delicti indebærer, merielle spørgsmål i sagen, skal bedømmes efter skadesstedets lov, dvs. tysk lovgivning i nærværende sag. Den individualiserende metode indebærer, merielle spørgsmål i sagen,

11 Side 11/14 skal bedømmes efter det lands retssystem, der har nærmest tilknytning til sagen, dvs. tysk lovgivning i nærværende sag. Merielle regler, er retsregler, der juridisk afgør en tvist. De erstningsretlige regler om, hvorvidt der foreligger et ansvar, et tab, om der er årsagssammenhæng og påregnelighed mellem tabet og skaden, om der foreligger relevant egen skyld etc. er merielle spørgsmål, der afgør, hvorvidt en skadelidt har ret til erstning. Processuelle regler, er retsregler, der processuelt afgør, hvordan en tvist skal gennemføres. Retslægerådets udtalelser vedrører en vurdering af årsagssammenhængen mellem uheldet den 28. maj 2006 og sagsøgers gener. Årsagssammenhæng er en erstningsretlig betingelse for kunne fremsætte et krav på godtgørelse og erstning og er derved et merielt anliggende. Det forhold, Retsplejeloven hjemler en adgang til, der kan foretages syn og skøn, indebærer ikke, en vurdering fra Retslægerådets om årsagssammenhæng, er et processuelt anliggende. Sagsøgers anmodning om en forelæggelse for Retslægerådet, er således et forsøg på omgå lex loci delicti og den lovvalgsaftale, der er indgået mellem parterne, og som sagsøger i øvrigt selv har tilkendegivet være enig i være bundet af i replikken af 22. februar Samme forhold gør sig gældende ved en forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen. På denne baggrund, er det sagsøgtes opftelse, en forelæggelse for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen er et merielt anliggende, en forelæggelse vil være i strid med og en omgåelse af den tyske lovvalgsaftale, og en forelæggelse vil være i strid med og en omgåelse af lex loci delicti og den individualiserede metode. På denne baggrund er det sagsøgtes opftelse, der ikke skal ske en forelæggelse for Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen. Det gøres herefter samlet gældende, sagen som helhed skal bedømmes efter tysk lovgivning. Videre gøres det gældende, sagsøger ikke har dokumenteret, der er indgået en hel eller delvis lovvalgsaftale om, nærværende tvist skal bedømmes efter dansk

12 Side 12/14 lovgivning, sagsøger derimod har accepteret, den erstning, der tilkommer hende, skal vurderes og opgøres efter tysk lovgivning, jf. bl.a. bilag 16 og 17, en opdeling af lovvalget forudsætter en udtrykkelig lovvalgsaftale, hvilket ikke foreligger i nærværende sag, og der foreligger en lovvalgsaftale, hvorefter alle sagens merielle anliggender, herunder udmålings- og årsagssammenhængstvisten, som helhed skal bedømmes efter tysk lovgivning. Videre gøres det gældende, en forelæggelse for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, indebærer en vurdering efter danske merielle retsregler om, hvorvidt der foreligger årsagssammenhæng mellem uheldet den 28. maj 2008 og sagsøgers gener, dvs. et merielt anliggende, et merielt anliggende er omftet af lovvalgsaftalen eller lex loci delicti og/eller den individualiserende metode, sagsøger derfor ikke kan omgå den indgåede lovvalgsaftale eller de internionale privretlige regler ved anføre, en forelæggelse for Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen er et processuelt anliggende, begæringen må afvises. Videre gøres det gældende; sagsøger ikke kan tilbagekalde sin af egen drift afgivne proceserklæring af 22. februar 2015, og der ikke er fremlagt nogen ensidig erklæring af sagsøgte efter sagens anlæg. Rettens begrundelse og afgørelse Ud fra den foreliggende korrespondance finder retten ikke, der er indgået en lovvalgsaftale om, dansk ret skal finde anvendelse i forhold til sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstning og størrelsen heraf. Parterne har igennem hele forløbet sammenholdt mulighederne for erstning og størrelsen heraf i de to lande, for i det omfang, der ikke var den store forskel, kunne finde en fælles aftale om erstningen.

13 Side 13/14 Dette er således sket vedrørende udbetaling af erstning for dækning af udgifterne til medicin og øvrige behandlingsudgifter, erstning for transport, godtgørelse for varigt mén svarende til 15%, svie-og smertegodtgørelse og erstning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke godtgjort, disse er udbetalt efter danske regler. Ligeledes er der indhentet såvel danske som tyske lægeerklæringer. Sagsøgte har kontinuerligt fastholdt, udgangspunktet var tysk ret. I brev af 13. juli 2012 (bilag 16), har Tryg Forsikring A/S oplyst til sagsøgerens advok, sagsøgte ønsker, erstning for tab af erhvervsevne opgøres efter tyske erstningsprincipper, da uheldet er sket i Tyskland. Tryg Forsikring A/ S har i brevet redegjort for de tyske erstningsprincipper og bedt advoken om meddele, om han var indforstået med en vurdering af erhvervsevnetabet og en opgørelse af erstningen efter tyske regler. Sagsøgeren har i brev af 24. juli 2012 (bilag 17) i forlængelse af ovennævnte brev bekræftet, sagsøgeren er indforstået med, der foretages en vurdering og beregning af erstningen efter tyske regler. Sagsøgte har i sit svarskrift i sagen anført, sagen skal bedømmes efter tysk lovgivning, da der er indgået en lovvalgsaftale herom, og da de internionale privretlige regler fører til, tysk lovgivning skal finde anvendelse. Sagsøgte henviser herefter til flere steder i korrespondancen, hvorefter det skulle fremgå, parterne var enige om, sagen skulle bedømmes efter tysk ret. Sagsøgte opfordrer sluttelig sagsøgeren til komme med sine bemærkninger til lovvalgsspørgsmålet. Sagsøgeren bemærker i sit processkrift I af 22. februar 2015 vedrørende lovvalg: "På baggrund af det i svarskriftet anførte omkring lovvalget er sagsøger enig i, fastsættelsen af størrelsen af erstningen i nærværende sag skal ske efter tysk ret." Retten finder på dette grundlag, hvor det på intet tidspunkt kun har vedrørt udmålingen og ikke årssagssammenhængen, parterne har indgået en udtrykkelig lovvalgsaftale om, tysk ret i sin helhed skal finde anvendelse. Indhentelse af udtalelser fra Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen er ikke omftet af retsplejelovens regler om syn- og skøn. Retsplejerådets virksomhed reguleres af lov om retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsens virksomhed af erstningsansvarsloven. Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen udtaler sig om merielle forhold i sagen. Det forhold, der i sagen skal anvendes danske processuelle regler, medfører således ikke, der kan indhentes udtalelser fra Retslægerådet og/eller Arbejdsskadestyrelsen.

14 Side 14/14 Thi bestemmes: Sagsøger,, skal anerkende, hendes krav på godtgørelse og erstning i det hele skal behandles og opgøres efter tysk lovgivning. Sagsøger,, skal således tillige anerkende, der i sagen ikke kan indhentes udtalelser fra Retslægerådet og/eller Arbejdsskadestyrelsen. Janne Smergel retsassessor Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 13. juli Anne L. Hansen, kontorfuldmægtig