National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr"

Transkript

1 National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr - Business Case, revideret marts 2011 Version 8.2 Formål og anvendelse Udarbejdelse af Business Case for digitaliseringsprojekter er omfattet af Finansministeriets Cirkulære af 12.marts 2008 og vedrører statslige virksomheder. Business Case skabelonen er udarbejdet ud fra vejledningen fra den Digitale Taskforce, Finansministeriet Der findes tilhørende skabeloner kaldet Business Case regneark i MS Excel til brug for de økonomiske beregninger Business Case (BC) fokuserer på de forretningsmæssige aspekter af en løsning BC er et værktøj til godkendelse og opfølgning på projekter, hvor it udgør en væsentlig del af omkostningerne BC udarbejdes i Start af et projekt og opdateres i Initiering af et projekt (Prince 2) BC indgår som en del af PID Styregruppeformanden ejer dokumentet og sikrer godkendelse i fasen Initiering af projekt BC reviewes og opdateres i alle projektets faser i forbindelse med faseafslutningen Ansvar for opdatering kan uddelegeres til projektlederen BC forsyner alle interessenter om de grundlæggende projektoplysninger jf. projektets kommunikationsplan BC danner grundlag for Plan for Post-Projekt-Review Version Dato Ansvarlig Kommentarer MedCom LHF, SAL, SLS, SBN, PI, PEA, RIV, LHO, AHD(Rambøll) Side 1 af 52

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ledelsesresumé Løsningsbeskrivelse Forretningsmæssigt omfang Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse Formål (sæt krydser) Niveau for løsningens brug (Udeladt) Forretningsmæssig baggrund Forretningsmæssig problemstilling Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Løsningens brugere Lovgivningsmæssige hensyn It-mæssigt omfang Applikationsomfang Infrastrukturomfang It-mæssig løsningsbeskrivelse Interessenter Alternative løsninger Nulløsningen Mulige fremtidige alternative løsninger Delprojekter Beskrivelse af identificerede delprojekter Delprojekter for hvilke der findes en business case Afhængigheder til sideordnede projekter Forretningsmæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Pengestrømsopgørelse omkostningsbetragtning Pengestrømsopgørelse omkostningsbaseret Kvalitative gevinster Eksterne serviceforbedringer Interne serviceforbedringer Fleksibilitet Risici Identificerede risici Samlet risikovurdering Økonomisk risikovurdering Implementering og opfølgning Implementeringsstrategi Milepælsplan Projektleverancemilepæle Forretningsmilepæle KPI er (Key Performance Indicator)...41 Side 2 af 52

3 4. Ejerskab Projektejer og projektleder Leverandører Opfølgning på forretningsmilepæle Sponsorer Godkendelse Bilag...46 Bilag 1: Forretningsmodeller...47 Bilag 2: Økonomimodel...48 Bilag 3: Litteraturreferencer...52 Side 3 af 52

4 Ledelsesresumé Projektets baggrund og nuværende situation Beskrivelse af komplikationen ved nuværende situation Beskrivelse af løsningsforslaget og de væsentligste gevinster ved at implementere løsningen både kvalitative og økonomiske Redegørelse for løsningens omkostninger det første år, dens tilbagebetalingstid, samt hvornår løsningen skal være i drift Alle patienter med kontakt til sundhedsvæsenet i Danmark har ret til information, og når patienten ikke behersker dansk, er det derfor nødvendigt på anden vis at sikre, at patienten er informeret om f.eks. diagnose, behandlingsmuligheder og behandlingsforløb. Som oftest løses sprogbarrieren ved at tilkalde en tolk. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse og ineffektive arbejdsgange. Sikringen af en god kommunikation mellem patient og sundhedsfagligt personale er afgørende for behandlingen og behandlingskvaliteten. Den nuværende situation, hvor man i behandlingssituationer benytter fremmødte tolke er ikke altid den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive. Tolkene møder på stedet til forud aftalt tid. Det sker, at man på afdelingen er efter tidsplanen eller at patienten ikke er mødt frem. Dette betyder i begge tilfælde, at der betales for en ydelse, som man ikke får. Et andet problem er, at patienten og tolken i mange tilfælde sidder sammen i venteværelset og taler sammen forud for samtalen, hvilket kan give problemer, idet tolken kan være forudindtaget om patientforløbet. Et tredje problem er, at tolken i mange tilfælde kommer fra samme miljø og der vil derfor være en mulighed for, at tolken og patienten kender hinanden. Der bruges i dag familiemedlemmer (familiære tolke, herunder børn) til tolkning mellem patient og behandler, hvilket er en uhensigtsmæssig situation, da de familiære tolke ikke er uddannede, og da der ikke er sikkerhed for, at de behersker sproget tilstrækkeligt. Derudover er de ikke, som andre tolke, underlagt tavshedspligten i sundhedsvæsenet. Endelig kan familiære tolke, specielt børn, indebære følelsesmæssige og etiske problemer. Løsningsforslaget beskriver udbredelsen af en national infrastruktur, der gennem brug af ny teknologi vil kunne udnytte de givne resurser mere optimalt. Ved udbredelsen af en national infrastruktur for kommunikation med videokonferenceudstyr er det muligt for tolken at befinde sig fysisk et andet sted, mens fordelene ved fysisk tilstedeværelse, såsom nonverbal kommunikation opretholdes. Løsningen gør det også muligt at tilbyde tolkeservice i situationer, hvor det i dag ikke er muligt f.eks. i akutte situationer. Formålet er desuden at nedbringe omkostningerne til tolkning ved at undgå spildtid for tolke og personale, øge kvaliteten af tolkningen samt få stordriftsfordele ved brug af teknologi. Kvaliteten af tolkningen vil forbedres med større tilgængelighed til tolke, mere specialiseret tolkning samt bedre udbredelse både geografisk og på forskellige sprog. Samtidigt vil udbredelsen af en national infrastruktur til teletolkning give et bedre tilbud til både patienter, behandlere og tolke. Endelig vil infrastrukturen give muligheder for en række andre kvalitative gevinster med kommunikation via videokonferenceudstyr til andet end tolkning, herunder møder mellem sundhedsfagligt personale, anden telemedicinsk behandling og uddannelse af sundhedsfaglig personale. Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forretningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1. Antallet af tolkecentre / kontorer antages at være fastsat i et konkurrenceudsat marked. Økonomimodellen har et samfundsøkonomisk perspektiv og baseres på en model, hvor tolkning indkøbes i et konkurrenceudsat marked. Modellen Side 4 af 52

5 bygger på udbredelse af infrastrukturen til sygehuse, almen- og specialpraktiserende læger samt til nogle kommuner. Der opstilles to modeller, der adskiller sig på hvorvidt teletolkning udbredes i almen- og specialpraksis samt i kommuner. Model 1-scenariet baserer sig på, at teletolkning kun udbredes til hospitaler, hvorimod model 2-scenariet er kendetegnet ved, at såvel hospitalerne som almen- og specialpraksis samt i kommuner tager teknologien i anvendelse ved varierende hastighed. I begge modeller er enhedsomkostningen(prisen på videokonferenceudstyr) pr. station sat til kr. Den samlede nutidsværdi (NPV) for udbredelse af national infrastruktur for videokonference er 36 mio. kr. og 118 mio. kr. i hhv. model 1 og 2 med en tidshorisont på 9 år. Den lavere NPV i model 1 skyldes, at der gennemføres færre teletolkninger, og at en mindre udbredelse medfører en mindre besparelse end i model 2. Ved den større udbredelse i model 2 vil investeringerne være tilbagebetalt efter 5 år, hvilket er 1 år senere end model 1. Dette skyldes, at der gennemføres større investeringer i model 2. Enhedsomkostningen for fremmødetolkning (i 2010-priser) er 484 kr., mens enhedsomkostningen ved endelig antaget udbredelses- og dækningsgrad for teletolkning er henholdsvis 326 kr. i model 1 og 298 kr. i model 2 (i 2010-priser). Udgiften til tolkebistand er den mest betydende omkostning ved såvel fremmøde- som teletolkning, og modellen er derfor meget følsomt overfor ændringer i priserne pr. tolkning. Der er stor politisk bevågenhed på anvendelse af telemedicin indenfor sundhedsområdet generelt, men også specifikt for teletolkning. Regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2011 har fokus på Sundheds-IT. Et mål går på, at tolkning via video er implementeret inden udgangen af For at understøtte, at regionerne i fællesskab løfter ansvaret for IT- udviklingen på sygehusene, har regionerne etableret Regionernes Sundheds-IT (RSI). De har beskrevet 24 pejlemærker for Sundheds-IT Ét pejlemærker er, at teletolkning stilles til rådighed for relevante afdelinger inden udgangen af Side 5 af 52

6 1 Løsningsbeskrivelse 1.1 Forretningsmæssigt omfang Vejledning: Beskriv løsningen, forretningsmæssigt omfang samt it-mæssigt omfang Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse Forretningsløsningens navn National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr Formål (sæt krydser) IT strategi for sundhedsvæsenet. Analyseprojekt, dvs. at analysere et område, med henblik at skabe overblik og/eller afdække behov for at iværksætte et digitaliseringsprojekt. Resultatet er en rapport. Stifinderprojekt, med henblik på at opnå erfaring med en standard, arkitektur, service eller funktionalitet. Resultatet er en rapport med anbefalinger evt. med krav til fremtidige it-løsninger. Standardiseringsprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle en digitaliseringsstandard indenfor sundhedsvæsenet. Resultatet er en standard indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet. Arkitekturprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle dele af sundhedsvæsenets it-arkitektur og sikre at de enkelte arkitekturelementer indpasses i sektorens overordnede it-arkitektur. Resultatet er en beskrivelse af en delmængde af sundhedsvæsenets samlede arkitektur. Nationale services og infrastrukturprojekter, med det formål at udvikle og etablere elementer i sundhedsvæsenets infrastruktur. Resultatet er et produkt som kan implementeres i sundhedsvæsenets infrastruktur. X Øvrige formål (Beskriv) Side 6 af 52

7 1.1.3 Niveau for løsningens brug Niveau Indenfor den Indenfor en Den enkelte statslige del af Inden for en Inden for den eller flere kom- borger eller sundhedsvæ- eller flere regi- Inden for prak- private sund- muner patient senet oner sissektoren hedssektor Angiv Region Syd- Almen og Privat hospita- Det kommunale Teletolkning navne, danmark. speciallæge- ler. område. kan understøtte hvis der Region Sjæl- praksis. Privatklinikker. Sundheds- behandling i er mel- land. centre. eget hjem. lem 1 og Region Hoved- Potentielt hele Dette indgår 5 staden. det kommunale dog ikke eks- Region Midtjyl- område, f.eks. plicit i denne land. sociale institu- business case. Region Nordjyl- tioner, jobcent- land. re, sundheds- Somatisk og plejersker, psykiatrisk plejehjem, område. genoptræningsfunktioner mv. Angiv Antal sygehus- Antal almen 98 kommuner antal afdelinger: praksis: , hvis der Antal sygehus- speciallæge- er mere afsnit: praksis: end (Udeladt) 1 En afdeling defineres som en overafdeling med 6 cifre i SKS koden. Antallet af afdelinger ændres med regionernes sygehusplaner. 2 Et afsnit hører under en afdeling og har 7 cifre i SKS koden. 3 Lægepraksis er opgjort efter antallet af ydernumre. Side 7 af 52

8 1.1.5 Forretningsmæssig baggrund Alle patienter, der indlægges på hospital, skal have mulighed for at forklare deres problem og deres bekymringer, så personalet kan yde den bedst mulige pleje og behandling. Det er et kvalitetskrav, som formentlig enhver leverandør af sundhedsydelser kan være enig i. Patienter med anden etnisk herkomst end dansk kan have problemer med at forklare deres problem for personalet. Dette giver anledning til brug af tolke. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse, ineffektive arbejdsgange, tidsspild, dårlig kapacitetsudnyttelse samt misforståelser med fare for utilsigtede kvalitetsbrister. Danmark har modtaget flest indvandrere fra ikke vestlige oprindelseslande som Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, og fra vestlige lande er Polen et af de lande som flest indvandrere kommer fra.(indvandrere i Danmark i 2010, Danmarks Statistik). Blandt de største sproggrupper er arabisk, bosnisk, tyrkisk, farsi (Iran) og polsk. De største sproggrupper er ligeledes de grupper, der antalsmæssigt vil stige mest markant de kommende år og dermed også sandsynligvis være de sproggrupper, der på sigt mest udtalt vil være tilknyttet ældreplejen og sundhedsvæsenet. Dette sammenholdt med, at undersøgelser i Danmark, England og Tyskland peger på, at personer med anden etnisk baggrund end europæisk har større risiko for at få type 2 diabetes, muskellidelser, luftvejssygdomme samt en række andre livsstilssygdomme gør, at behovet for tolke er stigende indenfor sundhedssektoren. Derudover lider en større andel af fremmedsprogede af posttraumatisk stresssyndrom som kræver psykiatrisk behandling, hvor der i parentes bemærket har været gennemført succesfulde danske forsøg med telemedicinske løsninger se (Mucic 2008). I en tid, hvor den demografiske udvikling peger mod færre hænder i den arbejdsduelige alder og flere ældre, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for at benytte tolkning via videokonference. Et pilotprojekt på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus har tidligere demonstreret, at den nuværende løsning med fremmødetolk kunne forbedres ved at anvende videokonferencebaseret tolkning som erstatning/supplement til traditionel fremmødetolk. Systemet vurderes som værende mere smidigt og tidsbesparende i forhold til fremmødetolkning. Tilgængeligheden ved tolkning via videokonference er stor, således kan man lettere få tolket akut. Situationen ved akut behov for tolkning er i dag, at man forsøger at få telefontolkning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, undlader man helt tolk med dermed følgende konsekvens af dårlig kommunikation eller konsultationen bliver udskudt til næste dag. Side 8 af 52

9 1.1.6 Forretningsmæssig problemstilling Den daglige praksis med fremmødetolkning i sundhedsvæsenet betyder, at konsultationen ofte starter allerede i venteværelset, hvor patient og den fremmødte tolk venter sammen inden konsultationen, hvilket gør det vanskeligt for tolken at opretholde sin professionelle distance til patienten. De familiære tolke er i dag en integreret del af den måde, hvorpå sundhedsvæsenet kommunikerer med etniske minoritetspatienter med ingen eller begrænsede danskkundskaber. Brugen af familiære tolke er uhensigtsmæssigt, da de familiære tolke ikke er uddannede og der er ikke sikkerhed for, at de behersker begge sprog. Det er endvidere et problem, at de ikke, som det er tilfældet med den fremmødte tolk underlagt tavshedspligt. Et væsentligt usikkerhedsmoment ved anvendelse af familiære tolke er endvidere, at familiemedlemmets personlige engagement i patienten kan gøre det meget vanskeligt at oversætte direkte og neutralt (Lou 2008). Brugen af telefon- eller teletolkning kan modvirke disse negative sider af fremmødte og familiære tolke. Der kan i forbindelse med konsultationer i sygehusregi forekomme ventetid, det betyder, at tolkene må aflønnes for fremmøde, hvor der ikke erlægges en egentlig ydelse. Bliver ventetiden for lang kan det betyde, at tolken ikke kan blive på sygehuset, og at konsultationen derfor må flyttes til en anden dag, hvilket medfører at både patient og tolk er kommet forgæves. På de afdelinger, der benytter tolke vil der i forbindelse med brugen af fremmødte tolke blive brugt kostbare personaleresurser på at finde både patient og tolk inden konsultationen kan starte. Disse transaktionsomkostninger reduceres kraftigt ved overgang til brug af videokonference. Hvis der på en afdeling modtages en akut patient, vil det i langt de fleste tilfælde ikke være muligt at få fat på en tolk. Med videokonference bliver dette muligt, da personalet blot skal kontakte tolkecentret og bede om en akut tolkning Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Tolkning ved videokonferenceudstyr skaber et rum, hvor patient, læge og tolk kan se og høre hinanden samtidigt, men hvor tolken ikke længere er fysisk tilstede. Muligheden for understøttelse af kommunikationen mellem patient, læge og tolk med både lyd og billede, giver til forskel fra telefontolkning mulighed for, at den verbale kommunikation understøttes af nonverbale udtryk. Anvendelse af videokonferenceudstyr i forbindelse med tolkning, gør det lettere at have en tolk med i akutte situationer, og muliggør at gennemføre lægens undersøgelser af patienten med tolkning, da kameraet kan slukkes eller dækkes til. Tolkning med brug af videokonferenceudstyr sparer tolken for transport samt tidsspild pga., at tolken bruger tid på at sidde i venteværelset sammen med patienter, som venter på konsultation (Azarmina & Wallace 2005; Jones et al. 2003; Jørgensen & Pedersen 2008). Endeligt sparer personalet tid i de tilfælde, hvor de afventer påbegyndelse af en konsultation pga., at tolken ikke er mødt. Gennem samling af tolke på kontorer / i tolkecentre i Danmark, som anvender tolkning via videokonferenceudstyr, kan der opnås en øget specialisering og professionalisering af tolkningen, så tolkene opnår bedre medicinsk viden for derigennem at opnå en højere kvalitet af tolkningen. Derudover vil en sådan infrastruktur kunne dække behovet for tolkning af flere sprog, så mindre sprogområder kan dækkes, da tolkningen ikke længere er begrænset geografisk, hvor fremmødetolkning kan være en barriere for at dække mindre sprogområder specielt i udkantsområder. Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forretningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1. Side 9 af 52

10 1.1.8 Løsningens brugere Den yderste kolonne i nedenstående tabel viser det forventede antal brugere, som projektet forventes at have opnået i Dette antal er afhængigt af begrebet udbredelsesgrad, som forstås som den andel af afdelinger, praksis og kommuner, som anskaffer videokonferenceudstyr til teletolkning. I kolonnen med brugerkategorier fremgår det endvidere hvilken procentdel af tolkningerne de forventede brugere på sygehusafdelinger antages at kunne dække i 2012 (denne procentsats benævnes i økonomimodellen dækningsgrad, hvilket forstås som den andel af det samlede antal tolkninger, som forventes udført med teletolkning). Dækningsgraden for kommuner og praksis er ikke medtaget her, da de gennemfører pilotprojekter indtil Såvel udbredelsesgrad som dækningsgrad varierer mellem de fire typer af brugere og over årene. Dette uddybes i afsnit (beregningsgrundlag). Løsningens brugere Sygehusafdelinger Brugerkategorier indenfor Sundhedsvæsenet med udgangspunkt i tabel Sundhedsfagligt personale, læger og sygeplejersker på sygehusafdelinger. I 2012 antages det, at udbredelsen af teletolkning er på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger. Det forudsættes at kunne sikre en dækningsgrad på 90 % i Totalt er der 632 sygehusafdelinger, og 3391 sygehusafsnit i Danmark Antal forventede brugere i år % af alle relevante sygehusafdelinger, omkring 500 sygehusafdelinger. Almen praksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 lægepraksis og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i almenpraksis. Totalt er der almene lægepraksis i Danmark. 10 lægepraksis Speciallægepraksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 almen lægepraksis, som også vil beskrive potentialet for udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i speciallægepraksis. Totalt er der 1044 specialpraktiserende lægepraksis i Danmark. 0 speciallæge praksis Kommuner I 2012 er der gennemført pilotprojekter i 5-10 kommuner og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i kommunalt regi. Totalt er der 98 kommuner i Danmark kommuner Side 10 af 52

11 1.1.9 Lovgivningsmæssige hensyn Følgende love er vurderet til at være relevante for indførelsen af tolkning ved videokonferenceudstyr. Der er primært fokus på Sundhedsloven og delvist serviceloven samt tilstødende bekendtgørelse mv. For helhedens skyld er en række andre love som forvaltningsloven og love for kriminalforsorgen medtaget. For Kriminalforsorgen (og det hele retslige område) gælder det generelt, at tolke indenfor disse områder skal være godkendte af Justitsministeriet. Hele det retslige områder er derfor ikke medinddraget i denne business case. Dokumenttype Navn og afsnit/paragraf Beskrivelse af hensyn, løsningen skal tage Sundhedsloven, LBK nr. 95 Sundhedsloven LBK nr. 95 af 07/02/2008, Kapitel 10, 50 (samt 277) 50 Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling. 50, stk. 2: Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 4 år. Der opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk. 277: Gælder fra 1. juni Bekendtgørelse til sundhedsloven Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, BEK, nr af 08/12/ Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen. 4. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regningsblanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal attesteres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor. Stk. 2. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afregner efter nærmere aftale med regionsrådet. Vejledning Serviceloven Vejledning nr af 09/11/2005, Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Serviceloven, LBK nr. 979 af 01/10/2008. I forbindelse med lægers brug af telemedicinske ydelser gør der sig ikke særlige ansvarsforhold gældende. Der er således ikke tale om en selvstændig regulering vedrørende disse ydelser. Lov om social service for kommunale ydelser. Der er ikke nogen direkte omtale af brug af tolk, men tolkning er udbredt i en række kommuner for samtaler med socialrådgivere, skole-hjem samar- Side 11 af 52

12 Vejledning nr. 42 af 01/07/2008, Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. bejde, sygedagpenge mv. I vejledningen nr. 42 af 05/12/2006 står tolkning anført som en omkostningsart, men der ikke nogen nærmere bestemmelser om brugen af tolkning anden end, hvad der måtte være specificeret i eksempelvis forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, se nedenfor. Vejledning om sygedagpenge Vejledning om sygedagpenge. VEJ nr af 25/06/2008, afsnit 18.5 Denne vejledning er et eksempel på, hvor brugen af tolk er skrevet ind i vejledningen på området. Vejledningen beskriver, at kommunen i mange sager vil have brug for at anvende tolk. Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsudgift. Vejledning Vejledning nr af 20/12/2007. Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger, afsnit 4.5 Hvis en beboer er fremmedsproget, bør det i forbindelse med information af beboeren nøje overvejes at bruge tolk. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er forsvarligt at anvende familiemedlemmer som tolk. Børn bør kun undtagelsesvis anvendes som tolk og kun i uproblematiske og lette tilfælde. Beslutning om tolkebistand og navnet og beboerens eventuelle særlige tilknytningsforhold til tolken skal journalføres. Forvaltningsloven Forvaltningsloven, LBK nr 1365 af 07/12/2007 Det antages i almindelighed, at den forpligtelse til vejledning som følger af forvaltningslovens 7, stk. 1 også omfatter ydelse af nødvendig tolkebistand i forbindelse med sager, der skal tages under behandling af myndighederne. Faktisk forvaltningsvirksomhed, f.eks. tilbud om undervisning eller sygehusbehandling, er ikke fuldt ud omfattet af forvaltningslovens rådgivningsforpligtelse, som for sygehusbehandlings vedkommende er foreskrevet i sundhedslovens 50. Der kan henvises til justitsministeriets vejledning 11740/1986 om forvaltningsloven, pkt Derudover påpeger forvaltningsloven i 27 forhold omkring tavshedspligt, som også bør indarbejdes i instrukser for teletolkning i form af præciseringer af f.eks. optagelse af seancerne, overværelse af andre uvedkommende, referater fra tolkningen mv. Vejledning, Kriminalforsorgen Vejledning nr af 03/03/1997, Vejledning I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende tolk for at sikre, at den indsatte eller klienten forstår, hvad der foregår. Det Side 12 af 52

13 om forvaltningsloven og offentlighedsloven for Kriminalforsorgens personale samt cirkulære nr af 27/11/1992, Cirkulæreskrivelse om anvendelse af tolk er tjenestestedet, der vurderer, om det er nødvendigt at anvende tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, f.eks. ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål. Det er anstaltens/arresthusets opgave i det enkelte tilfælde at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der foregår. Anstalten/arresthuset vurderer, om det er nødvendigt at tilkalde tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, for eksempel ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål. Det bemærkes, at tolkebistand i øvrigt kan være påkrævet for at opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, begrundelse eller lignende. Det kan oplyses, at rigspolitiet har udarbejdet en tolkeliste, som bl.a. anvendes af Direktoratet for Udlændinge og domstolene. De tolke, der er optaget på listen, er enten to-sprogede udlændinge uden egentlig sproglig uddannelse eller tolke med sproglig uddannelse som fx Translatør, cand.mag. el. lign. Forinden en tolk optages på rigspolitiets tolkeliste, vil der være foretaget en politimæssig undersøgelse af den pågældendes forhold. Da der skal bruges specielle tolke på dette område vurderes det ikke at være muligt at bruge teletolkningscentret til disse opgaver i første omgang. Vejledning Informations sikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet 2008, Vejledningsrapport fra Sundhedsstyrelsen Vejledningen præciserer og konkretiserer de lovmæssige krav til sikringsforanstaltninger, som skal implementeres for at fastholde informationssikkerheden i sundhedsvæsenet. Vejledningen omtaler relevante love som vedrører informationssikkerhed og tager udgangspunkt i den danske standard for informationssikkerhed DS 484. Vejledning er primært fokuseret på elektroniske systemer med lagrede data, men dækker også medicoteknisk udstyr samt elektronisk kommunikation. Side 13 af 52

14 1.2 It-mæssigt omfang Applikationsomfang Platform (mainframe; Type (finansiel; Leverandør midrange OS400/ selvforvaltningsløsning; (egenudvikling; ekstern UNIX/VMS; Windows; Applikationsnavn sogistik; fagsystem; BI; EPJ; leverandør (hvis muligt Linux; hvis andet, angiv (Dvs. kaldenavn) ESDH; hvis andet, angiv da) angiv hvilken)) da) Videokonferenceknudepunkt Et primært IP-baseret vi- NetDesign er valgt som Tandberg videoinfrastruk- VDX deokonferenceknudepunkt ekstern leverandør efter turkomponenter er valgt for til sammenbinding af lokale gennemførelse af SKI- at opnå størst mulig kom- videokonferencesystemer. miniudbud. NetDesign pabilitet med regionernes leverer både udstyr, allerede anskaffede udstyr. service og support. En forundersøgelse viste at 4/5 brugte Tandberg udstyr som defacto standard Infrastrukturomfang Serverplatform (mainframe; Middleware (portal; midrange processerver; (OS400/UNIX/ Netværksydelse Infrastruktur- applikationsserver; VMS); Lagring/ Platform for adgang (data komponentnavn ESB/messaging; Windows; backup (stationær pc; bærbar pc; LAN/WAN; (f.eks. adapter/connector; Linux; hvis (SAN; PDA/mobil; stemmestyret; video; telefoni; applikations- partner gateway; hvis andet, angiv NAS; ydre enheder; hvis andet, internetadgang; server1 ) andet, angiv da) da) DAS) angiv da) ASP) Video Communication 2 Tandberg Server VCS SIP og H.323 Videokonferenceendepunkter Controllere Gatekeeper intern Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 Data, Video Video Communication Server SIP og H.323 Gatekeeper eksternt 4 Tandberg mod hhv. VCS Sundhedsdatanettet Videokonferenceendepunkter Expressways og internettet Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 Data, Video 2 Cisco 3560G Router/switch Appliance DAS PC Data, Side 14 af 52

15 (48 porte) Catalyst 2 ASA Firewall Firewall Appliance DAS PC LAN/WAN, video Data, LAN/WAN, video, internetadgang 2 Codian MSE8000 chassis bestykket med 2 Codian MSE8050 System Supervisor blades Data, 2 Codian LAN/WAN, MSE8510 Multipoint Control Unit Videokonferenceendepunkter video, Media2 blades (MCU) Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 internetadgang Management server, Videokonferenceendepunkter backup for DNS og der anvender SIP eller H TMS server LDAP Windows DAS og PC Data, video Videokonferenceendepunkter DNS og LDAP-server, der anvender SIP eller H DNS server backup for TMS Windows DAS og PC Data, video It-mæssig løsningsbeskrivelse Overordnet beskrivelse af den tekniske arkitektur, inkl. integration til eksisterende systemer (ingen detaljer her), inkl. nye nøglekomponenter. Redegør for omfanget af genbrug, understøttelse af standarder og andre tekniske strategier Den tekniske arkitektur for videokonferenceknudepunktet (VDX) i den telemedicinske tolkeløsning tager udgangspunkt i de standardprodukter, der allerede findes på området. VDX er etableret for i størst muligt omfang at kunne genbruge allerede etablerede lokale videokommunikationsløsninger, uanset på hvilken platform de er etableret. VDX understøtter primært H.323 og SIP, med mulighed for at udvide til andre videokonferenceprotokoller. VDX koordinerer anvendelsen af et fælles adresserings- og nummereringssystem (URI, ENUM, GDS) og stiller en fælles adressebog til rådighed via H.350. VDX indeholder også mulighed for, at flere end 2 kan deltage i en videokonference samtidig (MCU). VDX kommunikerer primært med lokale videokonference gateways via Sundhedsdatanettet (SDN) og Internet via IP, men tilbyder også direkte registrering af videokonferenceendepunkter. Gateway-funktionalitet til ISDN, 3G mobilnet samt andre videokonferenceløsninger overvejes. På brugersiden kan der anvendes standard videokonferenceudstyr som understøtter standard videokonferenceprotokoller, f.eks. H.323 eller SIP. Brugerne vil således være frit stillet til at indkøbe videokonferenceudstyr, blot de almindelige Side 15 af 52

16 standarder er overholdt. Dette giver også den bedste udnyttelse af allerede indkøbt videokonferenceudstyr. Typemæssigt forventes videokonferenceudstyr fra f.eks. Tandberg, Polycom, Cisco eller LifeSize, spændende fra softwarebaserede webcam løsninger, over dedikerede hardwarebaserede løsninger, til omfattende telepresence løsninger. Kvalitetsmæssigt understøttes videostrømme til og med HD-kvalitet. 1.3 Interessenter Skema indgår endvidere i kommissorium som bilag Ind- flyd- Involvering i Påvirket else på dialog omkring af løs- løsningen (sæt løsning ning ét kryds) Beskrivelse af involvering # Identificerede interessenter (benyt én række per interessent) navn Lav Middel Høj Lav Middel Høj Ja Nej (kun, hvis der har været en involvering) 1 Patienter X X X Adgang til professionel tolkeservice både ved planlagte og akutte besøg. Kan undgå at skulle bruge familiemedlemmer eller folk i samme omgangskreds til tolkning i følsomme situationer. 2 Sundhedsfagligt personale (sygehuse) samt lægesekretærer 3 Sundhedsfagligt personale (lægepraksis) i alment og speciallægepraksis samt lægesekretærer X X X Udvikling i pilotprojekter og implementeringsprojekter i form af træning og ændring af arbejdsgange. Tilretning af system i form af bookingsystemer. Regionerne bestemmer, hvilket udstyr der indkøbes, efter behov. X X X Alment- og specialpraktiserende læger kan kun i ringe grad forventes at blive involveret i udviklingen, men kan forventes involveret i deres eget konkrete pilotprojekt i egen praksis. Side 16 af 52

17 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) 4 Personale ansat i IT-drift og support X X X Support, opsætning, fejlfinding, indkøb af udstyr, uddannelse, herunder den ITmæssige drift samt medietræning. 5 Tolkeudbyder X x X Levering af tolkeydelse, organisering af arbejdsgange/løsning. Infrastrukturen kan påvirke tolkeudbydernes forretningsmodel. Kapaciteten af tolke kan udnyttes bedre ved, at de dels undgår tidsspild til transport og ventetid og dels ved, at der gennem en infrastruktur med en central call-manager funktion sikres, at ledig kapacitet nemt allokeres til de steder i landet, hvor der er behov for tolkning. 6 Kommunalt sundhedspersonale, socialrådgivere, sagsbehandlere o.a. 7 Ledelser i regioner og på sygehuse x x X Afklaring af behov og muligheder for udbredelse på det kommunale område og mulige løsningsmodeller i forhold til teknisk udstyr og arbejdsgange. Involvering i eget konkrete pilotprojekt i egen kommune, samt bidrage til vurdering af potentiale for national udbredelse. X X X Ledelserne i regioner og på sygehuse vil blive involveret i de organisatoriske rutiner, der skal støtte op om nye arbejdsgange for tolkning. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet X x X Indenrigs- og Sundhedsministeriet er projektets ejer. Derudover er ministerierne involveret omkring lovgivning, Side 17 af 52

18 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) og tolkning af Sundhedslovens bestemmelser vedr. ansvar og adgang til data 9 Danske regioner og Kommunernes Landsforening 10 Regionernes Sundheds IT organisation (RSI) X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin. Regeringen og Danske regioner har indgået økonomiaftale, hvori et af målene for Sundheds-IT omhandler udbredelse af teletolkning inden udgangen af x x x RSI har beskrevet 24 pejlemærker for Sundheds-IT. Ét pejlemærke går på, at teletolkning stilles til rådighed for de relevante afdelinger inden udgangen af FAS, PLO og Dansk Sygeplejeråd X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin 11 Danske Patienter X X X Patientforening 12 Leverandører af videokonferencesystemer samt tilstødende teknisk udstyr og software til sygehuse, lægepraksis samt kommuner X X X Leverandør af nationalt videoknudepunkt (efter udbud) involveres gennem deltagelse i styregruppe for teletolkeprojektet 13 Regionale indkøbsafdelinger X X X Deltager i forbindelse med aftaler med tolkeudbyder 14 MedCom X X X Programleder. Ansvarlig for etablering af national infrastruktur og koordinering af den nationale udbredelse af teletolkning. 15 Tolke X X X Involvering gennem deltagelse i pilotprojekt og videre udbre- Side 18 af 52

19 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) delse via deres daglige arbejde 16 KMD X X X Involvering gennem deltagelse i national videoteknikgruppe for telemedicin 17 Sundhed DK X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin 18 Andre kliniske områder X X X Med etablering af infrastrukturen skabes mulighed for anvendelse af videokonference og online adgang til specialkompetencer i en lang række andre sundhedsfaglige sammenhænge. Dette vil medføre både nye muligheder og nye arbejdsprocesser samt nye relationer sundhedsfaglige imellem. Side 19 af 52

20 1.4 Alternative løsninger Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 1.mill. dkk Nulløsningen Nulløsningen Fordele i forhold til foreslået løsning Ulemper i forhold til foreslået løsning Fremmødetolkning Mulighederne for benyttelse af den nuværende metode for tolkning med fysisk tilstedeværelse af en tolk er uændrede. Tolkning med fysisk fremmøde af tolken fungerer i dag som en rutinemæssig arbejdsgang, som både personale og patienter er bekendt med. Denne løsning indebærer, at sygehusene og kommunerne betaler efter forbrug typisk forbrug per halve time. De alment praktiserende lægers brug af tolk betales direkte fra Sygesikringen i den pågældende region. Nogle patienter er glade for at kunne se tolken, og de bruger derudover tolken til andre private tolkninger (breve m.m.) i eventuelt ventetid inden eller mellem konsultationer. Der bruges meget tid på transport og der kan ofte opstå ventetid på behandlingsstedet, hvor tolken venter pga. forsinkelser. Dette indebærer spildtid, større omkostninger til tolkning og ringere kapacitetsudnyttelse af tolkene. Ventetiden sammen med patienterne opleves samtidigt af tolkene som uhensigtsmæssig, da tolken har vanskeligt ved at opretholde den professionelle distance til patienten og føler sig inddraget som patientens advokat, som fremfører patientens sygdomsoplevelse (Jørgensen & Pedersen 2008; Lou 2008). Omvendt kan der opstå forsinkelse, når tolken ikke er mødt frem til tiden og i nogle tilfælde er behandlerne nødsaget til at aflyse konsultationer (Lou 2008), når der ikke er en tolk til rådighed, hvilket betyder genindkaldelse af patienten og resursespild. I akutte tilfælde er det typisk ikke muligt at få fat på en tolk, hvilket medfører misforståelser potentielt med fejlbehandling, manglende behandlingscompliance og utilsigtede hændelser som konsekvens, se review af litteraturen i (Azarmina & Wallace 2005; Chan et al. 2008; Lou 2008). En stor andel af behandlere har oplevet at gennemføre en konsultationen uden en tolk fordi tolken ikke kom til tiden (Lou 2008). I flere tilfælde anvendes familiære tolke, hvilket er meget problematisk specielt, når patientens børn bruges som tolk (Chan et al. 2008; Jones & Gill 1998; Lou 2008) og specielt når sygdommen er noget kønsspecifikt (Chan et al. 2008) Mulige fremtidige alternative løsninger Alternativ #1 Telefontolkning Frem for fremmødetolkning kunne en anden mulighed være at bruge tolkning per telefon, således at patientens møde på sygehuset eller ved alment og specialpraktiserende læge gennemføres samtidigt med, at en tolk oversætter gennem telefonen. Fordele i forhold til nulløsning Ved telefontolkning behøver tolken ikke længere være fysisk til stede ved selve konsultationen, hvilket medfører færre transportomkostninger og potentielt lavere tidsforbrug pga. at tolken ikke bruger tid på at vente sammen med patienten, men først ringes op, når personalet er klar til den pågældende patient. Tolken undgår at bruge tid i venteværelser, mens patienten venter på konsultationen, og samtidigt undgår personalet på afdelingen eller hos praktiserende læge Side 20 af 52

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

videokonference i kommuner

videokonference i kommuner Notat om brug af videokonference i kommuner MedCom Lars Hulbæk Rikke Viggers Mette Atipei Craggs Peder Illum April 2012 April 2012 Indhold Indledning og baggrund... 3 Erfaringer og idéer... 3 Videotolkning...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen?

Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen? Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen? Gennemgang af Cloud Kalkulatoren 11 maj, 21 Martin Broch Pedersen, Implement Consulting Group Quiz Hvor mange hits

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Tilbudsmateriale: Ny Storage løsning. 1. Introduktion. 2. Løsningsoverblik. 2. januar 2012

Tilbudsmateriale: Ny Storage løsning. 1. Introduktion. 2. Løsningsoverblik. 2. januar 2012 2. januar 2012 Tilbudsmateriale: Ny Storage løsning. 1. Introduktion Dette tilbudsmateriale er annonceret på Syddjurs Kommunes hjemmeside iht. Bekendtgørelsen af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges

Læs mere

Region Midtjylland har indtil 10.07.2013 fået 21 spørgsmål om udbudsmaterialet. Spørgsmålene er gengivet i anonymiseret form.

Region Midtjylland har indtil 10.07.2013 fået 21 spørgsmål om udbudsmaterialet. Spørgsmålene er gengivet i anonymiseret form. Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Spørgsmål og svar pr. 11.07.2013 i forbindelse med Offentligt udbud (annoncering) af en samlet løsning med

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere