National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr"

Transkript

1 National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr - Business Case, revideret marts 2011 Version 8.2 Formål og anvendelse Udarbejdelse af Business Case for digitaliseringsprojekter er omfattet af Finansministeriets Cirkulære af 12.marts 2008 og vedrører statslige virksomheder. Business Case skabelonen er udarbejdet ud fra vejledningen fra den Digitale Taskforce, Finansministeriet Der findes tilhørende skabeloner kaldet Business Case regneark i MS Excel til brug for de økonomiske beregninger Business Case (BC) fokuserer på de forretningsmæssige aspekter af en løsning BC er et værktøj til godkendelse og opfølgning på projekter, hvor it udgør en væsentlig del af omkostningerne BC udarbejdes i Start af et projekt og opdateres i Initiering af et projekt (Prince 2) BC indgår som en del af PID Styregruppeformanden ejer dokumentet og sikrer godkendelse i fasen Initiering af projekt BC reviewes og opdateres i alle projektets faser i forbindelse med faseafslutningen Ansvar for opdatering kan uddelegeres til projektlederen BC forsyner alle interessenter om de grundlæggende projektoplysninger jf. projektets kommunikationsplan BC danner grundlag for Plan for Post-Projekt-Review Version Dato Ansvarlig Kommentarer MedCom LHF, SAL, SLS, SBN, PI, PEA, RIV, LHO, AHD(Rambøll) Side 1 af 52

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ledelsesresumé Løsningsbeskrivelse Forretningsmæssigt omfang Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse Formål (sæt krydser) Niveau for løsningens brug (Udeladt) Forretningsmæssig baggrund Forretningsmæssig problemstilling Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Løsningens brugere Lovgivningsmæssige hensyn It-mæssigt omfang Applikationsomfang Infrastrukturomfang It-mæssig løsningsbeskrivelse Interessenter Alternative løsninger Nulløsningen Mulige fremtidige alternative løsninger Delprojekter Beskrivelse af identificerede delprojekter Delprojekter for hvilke der findes en business case Afhængigheder til sideordnede projekter Forretningsmæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser Pengestrømsopgørelse omkostningsbetragtning Pengestrømsopgørelse omkostningsbaseret Kvalitative gevinster Eksterne serviceforbedringer Interne serviceforbedringer Fleksibilitet Risici Identificerede risici Samlet risikovurdering Økonomisk risikovurdering Implementering og opfølgning Implementeringsstrategi Milepælsplan Projektleverancemilepæle Forretningsmilepæle KPI er (Key Performance Indicator)...41 Side 2 af 52

3 4. Ejerskab Projektejer og projektleder Leverandører Opfølgning på forretningsmilepæle Sponsorer Godkendelse Bilag...46 Bilag 1: Forretningsmodeller...47 Bilag 2: Økonomimodel...48 Bilag 3: Litteraturreferencer...52 Side 3 af 52

4 Ledelsesresumé Projektets baggrund og nuværende situation Beskrivelse af komplikationen ved nuværende situation Beskrivelse af løsningsforslaget og de væsentligste gevinster ved at implementere løsningen både kvalitative og økonomiske Redegørelse for løsningens omkostninger det første år, dens tilbagebetalingstid, samt hvornår løsningen skal være i drift Alle patienter med kontakt til sundhedsvæsenet i Danmark har ret til information, og når patienten ikke behersker dansk, er det derfor nødvendigt på anden vis at sikre, at patienten er informeret om f.eks. diagnose, behandlingsmuligheder og behandlingsforløb. Som oftest løses sprogbarrieren ved at tilkalde en tolk. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse og ineffektive arbejdsgange. Sikringen af en god kommunikation mellem patient og sundhedsfagligt personale er afgørende for behandlingen og behandlingskvaliteten. Den nuværende situation, hvor man i behandlingssituationer benytter fremmødte tolke er ikke altid den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive. Tolkene møder på stedet til forud aftalt tid. Det sker, at man på afdelingen er efter tidsplanen eller at patienten ikke er mødt frem. Dette betyder i begge tilfælde, at der betales for en ydelse, som man ikke får. Et andet problem er, at patienten og tolken i mange tilfælde sidder sammen i venteværelset og taler sammen forud for samtalen, hvilket kan give problemer, idet tolken kan være forudindtaget om patientforløbet. Et tredje problem er, at tolken i mange tilfælde kommer fra samme miljø og der vil derfor være en mulighed for, at tolken og patienten kender hinanden. Der bruges i dag familiemedlemmer (familiære tolke, herunder børn) til tolkning mellem patient og behandler, hvilket er en uhensigtsmæssig situation, da de familiære tolke ikke er uddannede, og da der ikke er sikkerhed for, at de behersker sproget tilstrækkeligt. Derudover er de ikke, som andre tolke, underlagt tavshedspligten i sundhedsvæsenet. Endelig kan familiære tolke, specielt børn, indebære følelsesmæssige og etiske problemer. Løsningsforslaget beskriver udbredelsen af en national infrastruktur, der gennem brug af ny teknologi vil kunne udnytte de givne resurser mere optimalt. Ved udbredelsen af en national infrastruktur for kommunikation med videokonferenceudstyr er det muligt for tolken at befinde sig fysisk et andet sted, mens fordelene ved fysisk tilstedeværelse, såsom nonverbal kommunikation opretholdes. Løsningen gør det også muligt at tilbyde tolkeservice i situationer, hvor det i dag ikke er muligt f.eks. i akutte situationer. Formålet er desuden at nedbringe omkostningerne til tolkning ved at undgå spildtid for tolke og personale, øge kvaliteten af tolkningen samt få stordriftsfordele ved brug af teknologi. Kvaliteten af tolkningen vil forbedres med større tilgængelighed til tolke, mere specialiseret tolkning samt bedre udbredelse både geografisk og på forskellige sprog. Samtidigt vil udbredelsen af en national infrastruktur til teletolkning give et bedre tilbud til både patienter, behandlere og tolke. Endelig vil infrastrukturen give muligheder for en række andre kvalitative gevinster med kommunikation via videokonferenceudstyr til andet end tolkning, herunder møder mellem sundhedsfagligt personale, anden telemedicinsk behandling og uddannelse af sundhedsfaglig personale. Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forretningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1. Antallet af tolkecentre / kontorer antages at være fastsat i et konkurrenceudsat marked. Økonomimodellen har et samfundsøkonomisk perspektiv og baseres på en model, hvor tolkning indkøbes i et konkurrenceudsat marked. Modellen Side 4 af 52

5 bygger på udbredelse af infrastrukturen til sygehuse, almen- og specialpraktiserende læger samt til nogle kommuner. Der opstilles to modeller, der adskiller sig på hvorvidt teletolkning udbredes i almen- og specialpraksis samt i kommuner. Model 1-scenariet baserer sig på, at teletolkning kun udbredes til hospitaler, hvorimod model 2-scenariet er kendetegnet ved, at såvel hospitalerne som almen- og specialpraksis samt i kommuner tager teknologien i anvendelse ved varierende hastighed. I begge modeller er enhedsomkostningen(prisen på videokonferenceudstyr) pr. station sat til kr. Den samlede nutidsværdi (NPV) for udbredelse af national infrastruktur for videokonference er 36 mio. kr. og 118 mio. kr. i hhv. model 1 og 2 med en tidshorisont på 9 år. Den lavere NPV i model 1 skyldes, at der gennemføres færre teletolkninger, og at en mindre udbredelse medfører en mindre besparelse end i model 2. Ved den større udbredelse i model 2 vil investeringerne være tilbagebetalt efter 5 år, hvilket er 1 år senere end model 1. Dette skyldes, at der gennemføres større investeringer i model 2. Enhedsomkostningen for fremmødetolkning (i 2010-priser) er 484 kr., mens enhedsomkostningen ved endelig antaget udbredelses- og dækningsgrad for teletolkning er henholdsvis 326 kr. i model 1 og 298 kr. i model 2 (i 2010-priser). Udgiften til tolkebistand er den mest betydende omkostning ved såvel fremmøde- som teletolkning, og modellen er derfor meget følsomt overfor ændringer i priserne pr. tolkning. Der er stor politisk bevågenhed på anvendelse af telemedicin indenfor sundhedsområdet generelt, men også specifikt for teletolkning. Regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2011 har fokus på Sundheds-IT. Et mål går på, at tolkning via video er implementeret inden udgangen af For at understøtte, at regionerne i fællesskab løfter ansvaret for IT- udviklingen på sygehusene, har regionerne etableret Regionernes Sundheds-IT (RSI). De har beskrevet 24 pejlemærker for Sundheds-IT Ét pejlemærker er, at teletolkning stilles til rådighed for relevante afdelinger inden udgangen af Side 5 af 52

6 1 Løsningsbeskrivelse 1.1 Forretningsmæssigt omfang Vejledning: Beskriv løsningen, forretningsmæssigt omfang samt it-mæssigt omfang Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse Forretningsløsningens navn National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr Formål (sæt krydser) IT strategi for sundhedsvæsenet. Analyseprojekt, dvs. at analysere et område, med henblik at skabe overblik og/eller afdække behov for at iværksætte et digitaliseringsprojekt. Resultatet er en rapport. Stifinderprojekt, med henblik på at opnå erfaring med en standard, arkitektur, service eller funktionalitet. Resultatet er en rapport med anbefalinger evt. med krav til fremtidige it-løsninger. Standardiseringsprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle en digitaliseringsstandard indenfor sundhedsvæsenet. Resultatet er en standard indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet. Arkitekturprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle dele af sundhedsvæsenets it-arkitektur og sikre at de enkelte arkitekturelementer indpasses i sektorens overordnede it-arkitektur. Resultatet er en beskrivelse af en delmængde af sundhedsvæsenets samlede arkitektur. Nationale services og infrastrukturprojekter, med det formål at udvikle og etablere elementer i sundhedsvæsenets infrastruktur. Resultatet er et produkt som kan implementeres i sundhedsvæsenets infrastruktur. X Øvrige formål (Beskriv) Side 6 af 52

7 1.1.3 Niveau for løsningens brug Niveau Indenfor den Indenfor en Den enkelte statslige del af Inden for en Inden for den eller flere kom- borger eller sundhedsvæ- eller flere regi- Inden for prak- private sund- muner patient senet oner sissektoren hedssektor Angiv Region Syd- Almen og Privat hospita- Det kommunale Teletolkning navne, danmark. speciallæge- ler. område. kan understøtte hvis der Region Sjæl- praksis. Privatklinikker. Sundheds- behandling i er mel- land. centre. eget hjem. lem 1 og Region Hoved- Potentielt hele Dette indgår 5 staden. det kommunale dog ikke eks- Region Midtjyl- område, f.eks. plicit i denne land. sociale institu- business case. Region Nordjyl- tioner, jobcent- land. re, sundheds- Somatisk og plejersker, psykiatrisk plejehjem, område. genoptræningsfunktioner mv. Angiv Antal sygehus- Antal almen 98 kommuner antal afdelinger: praksis: , hvis der Antal sygehus- speciallæge- er mere afsnit: praksis: end (Udeladt) 1 En afdeling defineres som en overafdeling med 6 cifre i SKS koden. Antallet af afdelinger ændres med regionernes sygehusplaner. 2 Et afsnit hører under en afdeling og har 7 cifre i SKS koden. 3 Lægepraksis er opgjort efter antallet af ydernumre. Side 7 af 52

8 1.1.5 Forretningsmæssig baggrund Alle patienter, der indlægges på hospital, skal have mulighed for at forklare deres problem og deres bekymringer, så personalet kan yde den bedst mulige pleje og behandling. Det er et kvalitetskrav, som formentlig enhver leverandør af sundhedsydelser kan være enig i. Patienter med anden etnisk herkomst end dansk kan have problemer med at forklare deres problem for personalet. Dette giver anledning til brug af tolke. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse, ineffektive arbejdsgange, tidsspild, dårlig kapacitetsudnyttelse samt misforståelser med fare for utilsigtede kvalitetsbrister. Danmark har modtaget flest indvandrere fra ikke vestlige oprindelseslande som Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, og fra vestlige lande er Polen et af de lande som flest indvandrere kommer fra.(indvandrere i Danmark i 2010, Danmarks Statistik). Blandt de største sproggrupper er arabisk, bosnisk, tyrkisk, farsi (Iran) og polsk. De største sproggrupper er ligeledes de grupper, der antalsmæssigt vil stige mest markant de kommende år og dermed også sandsynligvis være de sproggrupper, der på sigt mest udtalt vil være tilknyttet ældreplejen og sundhedsvæsenet. Dette sammenholdt med, at undersøgelser i Danmark, England og Tyskland peger på, at personer med anden etnisk baggrund end europæisk har større risiko for at få type 2 diabetes, muskellidelser, luftvejssygdomme samt en række andre livsstilssygdomme gør, at behovet for tolke er stigende indenfor sundhedssektoren. Derudover lider en større andel af fremmedsprogede af posttraumatisk stresssyndrom som kræver psykiatrisk behandling, hvor der i parentes bemærket har været gennemført succesfulde danske forsøg med telemedicinske løsninger se (Mucic 2008). I en tid, hvor den demografiske udvikling peger mod færre hænder i den arbejdsduelige alder og flere ældre, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for at benytte tolkning via videokonference. Et pilotprojekt på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus har tidligere demonstreret, at den nuværende løsning med fremmødetolk kunne forbedres ved at anvende videokonferencebaseret tolkning som erstatning/supplement til traditionel fremmødetolk. Systemet vurderes som værende mere smidigt og tidsbesparende i forhold til fremmødetolkning. Tilgængeligheden ved tolkning via videokonference er stor, således kan man lettere få tolket akut. Situationen ved akut behov for tolkning er i dag, at man forsøger at få telefontolkning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, undlader man helt tolk med dermed følgende konsekvens af dårlig kommunikation eller konsultationen bliver udskudt til næste dag. Side 8 af 52

9 1.1.6 Forretningsmæssig problemstilling Den daglige praksis med fremmødetolkning i sundhedsvæsenet betyder, at konsultationen ofte starter allerede i venteværelset, hvor patient og den fremmødte tolk venter sammen inden konsultationen, hvilket gør det vanskeligt for tolken at opretholde sin professionelle distance til patienten. De familiære tolke er i dag en integreret del af den måde, hvorpå sundhedsvæsenet kommunikerer med etniske minoritetspatienter med ingen eller begrænsede danskkundskaber. Brugen af familiære tolke er uhensigtsmæssigt, da de familiære tolke ikke er uddannede og der er ikke sikkerhed for, at de behersker begge sprog. Det er endvidere et problem, at de ikke, som det er tilfældet med den fremmødte tolk underlagt tavshedspligt. Et væsentligt usikkerhedsmoment ved anvendelse af familiære tolke er endvidere, at familiemedlemmets personlige engagement i patienten kan gøre det meget vanskeligt at oversætte direkte og neutralt (Lou 2008). Brugen af telefon- eller teletolkning kan modvirke disse negative sider af fremmødte og familiære tolke. Der kan i forbindelse med konsultationer i sygehusregi forekomme ventetid, det betyder, at tolkene må aflønnes for fremmøde, hvor der ikke erlægges en egentlig ydelse. Bliver ventetiden for lang kan det betyde, at tolken ikke kan blive på sygehuset, og at konsultationen derfor må flyttes til en anden dag, hvilket medfører at både patient og tolk er kommet forgæves. På de afdelinger, der benytter tolke vil der i forbindelse med brugen af fremmødte tolke blive brugt kostbare personaleresurser på at finde både patient og tolk inden konsultationen kan starte. Disse transaktionsomkostninger reduceres kraftigt ved overgang til brug af videokonference. Hvis der på en afdeling modtages en akut patient, vil det i langt de fleste tilfælde ikke være muligt at få fat på en tolk. Med videokonference bliver dette muligt, da personalet blot skal kontakte tolkecentret og bede om en akut tolkning Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse Tolkning ved videokonferenceudstyr skaber et rum, hvor patient, læge og tolk kan se og høre hinanden samtidigt, men hvor tolken ikke længere er fysisk tilstede. Muligheden for understøttelse af kommunikationen mellem patient, læge og tolk med både lyd og billede, giver til forskel fra telefontolkning mulighed for, at den verbale kommunikation understøttes af nonverbale udtryk. Anvendelse af videokonferenceudstyr i forbindelse med tolkning, gør det lettere at have en tolk med i akutte situationer, og muliggør at gennemføre lægens undersøgelser af patienten med tolkning, da kameraet kan slukkes eller dækkes til. Tolkning med brug af videokonferenceudstyr sparer tolken for transport samt tidsspild pga., at tolken bruger tid på at sidde i venteværelset sammen med patienter, som venter på konsultation (Azarmina & Wallace 2005; Jones et al. 2003; Jørgensen & Pedersen 2008). Endeligt sparer personalet tid i de tilfælde, hvor de afventer påbegyndelse af en konsultation pga., at tolken ikke er mødt. Gennem samling af tolke på kontorer / i tolkecentre i Danmark, som anvender tolkning via videokonferenceudstyr, kan der opnås en øget specialisering og professionalisering af tolkningen, så tolkene opnår bedre medicinsk viden for derigennem at opnå en højere kvalitet af tolkningen. Derudover vil en sådan infrastruktur kunne dække behovet for tolkning af flere sprog, så mindre sprogområder kan dækkes, da tolkningen ikke længere er begrænset geografisk, hvor fremmødetolkning kan være en barriere for at dække mindre sprogområder specielt i udkantsområder. Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forretningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1. Side 9 af 52

10 1.1.8 Løsningens brugere Den yderste kolonne i nedenstående tabel viser det forventede antal brugere, som projektet forventes at have opnået i Dette antal er afhængigt af begrebet udbredelsesgrad, som forstås som den andel af afdelinger, praksis og kommuner, som anskaffer videokonferenceudstyr til teletolkning. I kolonnen med brugerkategorier fremgår det endvidere hvilken procentdel af tolkningerne de forventede brugere på sygehusafdelinger antages at kunne dække i 2012 (denne procentsats benævnes i økonomimodellen dækningsgrad, hvilket forstås som den andel af det samlede antal tolkninger, som forventes udført med teletolkning). Dækningsgraden for kommuner og praksis er ikke medtaget her, da de gennemfører pilotprojekter indtil Såvel udbredelsesgrad som dækningsgrad varierer mellem de fire typer af brugere og over årene. Dette uddybes i afsnit (beregningsgrundlag). Løsningens brugere Sygehusafdelinger Brugerkategorier indenfor Sundhedsvæsenet med udgangspunkt i tabel Sundhedsfagligt personale, læger og sygeplejersker på sygehusafdelinger. I 2012 antages det, at udbredelsen af teletolkning er på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger. Det forudsættes at kunne sikre en dækningsgrad på 90 % i Totalt er der 632 sygehusafdelinger, og 3391 sygehusafsnit i Danmark Antal forventede brugere i år % af alle relevante sygehusafdelinger, omkring 500 sygehusafdelinger. Almen praksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 lægepraksis og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i almenpraksis. Totalt er der almene lægepraksis i Danmark. 10 lægepraksis Speciallægepraksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 almen lægepraksis, som også vil beskrive potentialet for udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i speciallægepraksis. Totalt er der 1044 specialpraktiserende lægepraksis i Danmark. 0 speciallæge praksis Kommuner I 2012 er der gennemført pilotprojekter i 5-10 kommuner og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr i kommunalt regi. Totalt er der 98 kommuner i Danmark kommuner Side 10 af 52

11 1.1.9 Lovgivningsmæssige hensyn Følgende love er vurderet til at være relevante for indførelsen af tolkning ved videokonferenceudstyr. Der er primært fokus på Sundhedsloven og delvist serviceloven samt tilstødende bekendtgørelse mv. For helhedens skyld er en række andre love som forvaltningsloven og love for kriminalforsorgen medtaget. For Kriminalforsorgen (og det hele retslige område) gælder det generelt, at tolke indenfor disse områder skal være godkendte af Justitsministeriet. Hele det retslige områder er derfor ikke medinddraget i denne business case. Dokumenttype Navn og afsnit/paragraf Beskrivelse af hensyn, løsningen skal tage Sundhedsloven, LBK nr. 95 Sundhedsloven LBK nr. 95 af 07/02/2008, Kapitel 10, 50 (samt 277) 50 Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling. 50, stk. 2: Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 4 år. Der opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk. 277: Gælder fra 1. juni Bekendtgørelse til sundhedsloven Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, BEK, nr af 08/12/ Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen. 4. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regningsblanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal attesteres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor. Stk. 2. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afregner efter nærmere aftale med regionsrådet. Vejledning Serviceloven Vejledning nr af 09/11/2005, Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Serviceloven, LBK nr. 979 af 01/10/2008. I forbindelse med lægers brug af telemedicinske ydelser gør der sig ikke særlige ansvarsforhold gældende. Der er således ikke tale om en selvstændig regulering vedrørende disse ydelser. Lov om social service for kommunale ydelser. Der er ikke nogen direkte omtale af brug af tolk, men tolkning er udbredt i en række kommuner for samtaler med socialrådgivere, skole-hjem samar- Side 11 af 52

12 Vejledning nr. 42 af 01/07/2008, Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. bejde, sygedagpenge mv. I vejledningen nr. 42 af 05/12/2006 står tolkning anført som en omkostningsart, men der ikke nogen nærmere bestemmelser om brugen af tolkning anden end, hvad der måtte være specificeret i eksempelvis forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, se nedenfor. Vejledning om sygedagpenge Vejledning om sygedagpenge. VEJ nr af 25/06/2008, afsnit 18.5 Denne vejledning er et eksempel på, hvor brugen af tolk er skrevet ind i vejledningen på området. Vejledningen beskriver, at kommunen i mange sager vil have brug for at anvende tolk. Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsudgift. Vejledning Vejledning nr af 20/12/2007. Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger, afsnit 4.5 Hvis en beboer er fremmedsproget, bør det i forbindelse med information af beboeren nøje overvejes at bruge tolk. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er forsvarligt at anvende familiemedlemmer som tolk. Børn bør kun undtagelsesvis anvendes som tolk og kun i uproblematiske og lette tilfælde. Beslutning om tolkebistand og navnet og beboerens eventuelle særlige tilknytningsforhold til tolken skal journalføres. Forvaltningsloven Forvaltningsloven, LBK nr 1365 af 07/12/2007 Det antages i almindelighed, at den forpligtelse til vejledning som følger af forvaltningslovens 7, stk. 1 også omfatter ydelse af nødvendig tolkebistand i forbindelse med sager, der skal tages under behandling af myndighederne. Faktisk forvaltningsvirksomhed, f.eks. tilbud om undervisning eller sygehusbehandling, er ikke fuldt ud omfattet af forvaltningslovens rådgivningsforpligtelse, som for sygehusbehandlings vedkommende er foreskrevet i sundhedslovens 50. Der kan henvises til justitsministeriets vejledning 11740/1986 om forvaltningsloven, pkt Derudover påpeger forvaltningsloven i 27 forhold omkring tavshedspligt, som også bør indarbejdes i instrukser for teletolkning i form af præciseringer af f.eks. optagelse af seancerne, overværelse af andre uvedkommende, referater fra tolkningen mv. Vejledning, Kriminalforsorgen Vejledning nr af 03/03/1997, Vejledning I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende tolk for at sikre, at den indsatte eller klienten forstår, hvad der foregår. Det Side 12 af 52

13 om forvaltningsloven og offentlighedsloven for Kriminalforsorgens personale samt cirkulære nr af 27/11/1992, Cirkulæreskrivelse om anvendelse af tolk er tjenestestedet, der vurderer, om det er nødvendigt at anvende tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, f.eks. ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål. Det er anstaltens/arresthusets opgave i det enkelte tilfælde at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der foregår. Anstalten/arresthuset vurderer, om det er nødvendigt at tilkalde tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, for eksempel ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål. Det bemærkes, at tolkebistand i øvrigt kan være påkrævet for at opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, begrundelse eller lignende. Det kan oplyses, at rigspolitiet har udarbejdet en tolkeliste, som bl.a. anvendes af Direktoratet for Udlændinge og domstolene. De tolke, der er optaget på listen, er enten to-sprogede udlændinge uden egentlig sproglig uddannelse eller tolke med sproglig uddannelse som fx Translatør, cand.mag. el. lign. Forinden en tolk optages på rigspolitiets tolkeliste, vil der være foretaget en politimæssig undersøgelse af den pågældendes forhold. Da der skal bruges specielle tolke på dette område vurderes det ikke at være muligt at bruge teletolkningscentret til disse opgaver i første omgang. Vejledning Informations sikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet 2008, Vejledningsrapport fra Sundhedsstyrelsen Vejledningen præciserer og konkretiserer de lovmæssige krav til sikringsforanstaltninger, som skal implementeres for at fastholde informationssikkerheden i sundhedsvæsenet. Vejledningen omtaler relevante love som vedrører informationssikkerhed og tager udgangspunkt i den danske standard for informationssikkerhed DS 484. Vejledning er primært fokuseret på elektroniske systemer med lagrede data, men dækker også medicoteknisk udstyr samt elektronisk kommunikation. Side 13 af 52

14 1.2 It-mæssigt omfang Applikationsomfang Platform (mainframe; Type (finansiel; Leverandør midrange OS400/ selvforvaltningsløsning; (egenudvikling; ekstern UNIX/VMS; Windows; Applikationsnavn sogistik; fagsystem; BI; EPJ; leverandør (hvis muligt Linux; hvis andet, angiv (Dvs. kaldenavn) ESDH; hvis andet, angiv da) angiv hvilken)) da) Videokonferenceknudepunkt Et primært IP-baseret vi- NetDesign er valgt som Tandberg videoinfrastruk- VDX deokonferenceknudepunkt ekstern leverandør efter turkomponenter er valgt for til sammenbinding af lokale gennemførelse af SKI- at opnå størst mulig kom- videokonferencesystemer. miniudbud. NetDesign pabilitet med regionernes leverer både udstyr, allerede anskaffede udstyr. service og support. En forundersøgelse viste at 4/5 brugte Tandberg udstyr som defacto standard Infrastrukturomfang Serverplatform (mainframe; Middleware (portal; midrange processerver; (OS400/UNIX/ Netværksydelse Infrastruktur- applikationsserver; VMS); Lagring/ Platform for adgang (data komponentnavn ESB/messaging; Windows; backup (stationær pc; bærbar pc; LAN/WAN; (f.eks. adapter/connector; Linux; hvis (SAN; PDA/mobil; stemmestyret; video; telefoni; applikations- partner gateway; hvis andet, angiv NAS; ydre enheder; hvis andet, internetadgang; server1 ) andet, angiv da) da) DAS) angiv da) ASP) Video Communication 2 Tandberg Server VCS SIP og H.323 Videokonferenceendepunkter Controllere Gatekeeper intern Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 Data, Video Video Communication Server SIP og H.323 Gatekeeper eksternt 4 Tandberg mod hhv. VCS Sundhedsdatanettet Videokonferenceendepunkter Expressways og internettet Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 Data, Video 2 Cisco 3560G Router/switch Appliance DAS PC Data, Side 14 af 52

15 (48 porte) Catalyst 2 ASA Firewall Firewall Appliance DAS PC LAN/WAN, video Data, LAN/WAN, video, internetadgang 2 Codian MSE8000 chassis bestykket med 2 Codian MSE8050 System Supervisor blades Data, 2 Codian LAN/WAN, MSE8510 Multipoint Control Unit Videokonferenceendepunkter video, Media2 blades (MCU) Appliance DAS der anvender SIP eller H.323 internetadgang Management server, Videokonferenceendepunkter backup for DNS og der anvender SIP eller H TMS server LDAP Windows DAS og PC Data, video Videokonferenceendepunkter DNS og LDAP-server, der anvender SIP eller H DNS server backup for TMS Windows DAS og PC Data, video It-mæssig løsningsbeskrivelse Overordnet beskrivelse af den tekniske arkitektur, inkl. integration til eksisterende systemer (ingen detaljer her), inkl. nye nøglekomponenter. Redegør for omfanget af genbrug, understøttelse af standarder og andre tekniske strategier Den tekniske arkitektur for videokonferenceknudepunktet (VDX) i den telemedicinske tolkeløsning tager udgangspunkt i de standardprodukter, der allerede findes på området. VDX er etableret for i størst muligt omfang at kunne genbruge allerede etablerede lokale videokommunikationsløsninger, uanset på hvilken platform de er etableret. VDX understøtter primært H.323 og SIP, med mulighed for at udvide til andre videokonferenceprotokoller. VDX koordinerer anvendelsen af et fælles adresserings- og nummereringssystem (URI, ENUM, GDS) og stiller en fælles adressebog til rådighed via H.350. VDX indeholder også mulighed for, at flere end 2 kan deltage i en videokonference samtidig (MCU). VDX kommunikerer primært med lokale videokonference gateways via Sundhedsdatanettet (SDN) og Internet via IP, men tilbyder også direkte registrering af videokonferenceendepunkter. Gateway-funktionalitet til ISDN, 3G mobilnet samt andre videokonferenceløsninger overvejes. På brugersiden kan der anvendes standard videokonferenceudstyr som understøtter standard videokonferenceprotokoller, f.eks. H.323 eller SIP. Brugerne vil således være frit stillet til at indkøbe videokonferenceudstyr, blot de almindelige Side 15 af 52

16 standarder er overholdt. Dette giver også den bedste udnyttelse af allerede indkøbt videokonferenceudstyr. Typemæssigt forventes videokonferenceudstyr fra f.eks. Tandberg, Polycom, Cisco eller LifeSize, spændende fra softwarebaserede webcam løsninger, over dedikerede hardwarebaserede løsninger, til omfattende telepresence løsninger. Kvalitetsmæssigt understøttes videostrømme til og med HD-kvalitet. 1.3 Interessenter Skema indgår endvidere i kommissorium som bilag Ind- flyd- Involvering i Påvirket else på dialog omkring af løs- løsningen (sæt løsning ning ét kryds) Beskrivelse af involvering # Identificerede interessenter (benyt én række per interessent) navn Lav Middel Høj Lav Middel Høj Ja Nej (kun, hvis der har været en involvering) 1 Patienter X X X Adgang til professionel tolkeservice både ved planlagte og akutte besøg. Kan undgå at skulle bruge familiemedlemmer eller folk i samme omgangskreds til tolkning i følsomme situationer. 2 Sundhedsfagligt personale (sygehuse) samt lægesekretærer 3 Sundhedsfagligt personale (lægepraksis) i alment og speciallægepraksis samt lægesekretærer X X X Udvikling i pilotprojekter og implementeringsprojekter i form af træning og ændring af arbejdsgange. Tilretning af system i form af bookingsystemer. Regionerne bestemmer, hvilket udstyr der indkøbes, efter behov. X X X Alment- og specialpraktiserende læger kan kun i ringe grad forventes at blive involveret i udviklingen, men kan forventes involveret i deres eget konkrete pilotprojekt i egen praksis. Side 16 af 52

17 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) 4 Personale ansat i IT-drift og support X X X Support, opsætning, fejlfinding, indkøb af udstyr, uddannelse, herunder den ITmæssige drift samt medietræning. 5 Tolkeudbyder X x X Levering af tolkeydelse, organisering af arbejdsgange/løsning. Infrastrukturen kan påvirke tolkeudbydernes forretningsmodel. Kapaciteten af tolke kan udnyttes bedre ved, at de dels undgår tidsspild til transport og ventetid og dels ved, at der gennem en infrastruktur med en central call-manager funktion sikres, at ledig kapacitet nemt allokeres til de steder i landet, hvor der er behov for tolkning. 6 Kommunalt sundhedspersonale, socialrådgivere, sagsbehandlere o.a. 7 Ledelser i regioner og på sygehuse x x X Afklaring af behov og muligheder for udbredelse på det kommunale område og mulige løsningsmodeller i forhold til teknisk udstyr og arbejdsgange. Involvering i eget konkrete pilotprojekt i egen kommune, samt bidrage til vurdering af potentiale for national udbredelse. X X X Ledelserne i regioner og på sygehuse vil blive involveret i de organisatoriske rutiner, der skal støtte op om nye arbejdsgange for tolkning. 8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet X x X Indenrigs- og Sundhedsministeriet er projektets ejer. Derudover er ministerierne involveret omkring lovgivning, Side 17 af 52

18 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) og tolkning af Sundhedslovens bestemmelser vedr. ansvar og adgang til data 9 Danske regioner og Kommunernes Landsforening 10 Regionernes Sundheds IT organisation (RSI) X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin. Regeringen og Danske regioner har indgået økonomiaftale, hvori et af målene for Sundheds-IT omhandler udbredelse af teletolkning inden udgangen af x x x RSI har beskrevet 24 pejlemærker for Sundheds-IT. Ét pejlemærke går på, at teletolkning stilles til rådighed for de relevante afdelinger inden udgangen af FAS, PLO og Dansk Sygeplejeråd X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin 11 Danske Patienter X X X Patientforening 12 Leverandører af videokonferencesystemer samt tilstødende teknisk udstyr og software til sygehuse, lægepraksis samt kommuner X X X Leverandør af nationalt videoknudepunkt (efter udbud) involveres gennem deltagelse i styregruppe for teletolkeprojektet 13 Regionale indkøbsafdelinger X X X Deltager i forbindelse med aftaler med tolkeudbyder 14 MedCom X X X Programleder. Ansvarlig for etablering af national infrastruktur og koordinering af den nationale udbredelse af teletolkning. 15 Tolke X X X Involvering gennem deltagelse i pilotprojekt og videre udbre- Side 18 af 52

19 Påvirket af løsning Indflydelse på løsning Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) delse via deres daglige arbejde 16 KMD X X X Involvering gennem deltagelse i national videoteknikgruppe for telemedicin 17 Sundhed DK X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin 18 Andre kliniske områder X X X Med etablering af infrastrukturen skabes mulighed for anvendelse af videokonference og online adgang til specialkompetencer i en lang række andre sundhedsfaglige sammenhænge. Dette vil medføre både nye muligheder og nye arbejdsprocesser samt nye relationer sundhedsfaglige imellem. Side 19 af 52

20 1.4 Alternative løsninger Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 1.mill. dkk Nulløsningen Nulløsningen Fordele i forhold til foreslået løsning Ulemper i forhold til foreslået løsning Fremmødetolkning Mulighederne for benyttelse af den nuværende metode for tolkning med fysisk tilstedeværelse af en tolk er uændrede. Tolkning med fysisk fremmøde af tolken fungerer i dag som en rutinemæssig arbejdsgang, som både personale og patienter er bekendt med. Denne løsning indebærer, at sygehusene og kommunerne betaler efter forbrug typisk forbrug per halve time. De alment praktiserende lægers brug af tolk betales direkte fra Sygesikringen i den pågældende region. Nogle patienter er glade for at kunne se tolken, og de bruger derudover tolken til andre private tolkninger (breve m.m.) i eventuelt ventetid inden eller mellem konsultationer. Der bruges meget tid på transport og der kan ofte opstå ventetid på behandlingsstedet, hvor tolken venter pga. forsinkelser. Dette indebærer spildtid, større omkostninger til tolkning og ringere kapacitetsudnyttelse af tolkene. Ventetiden sammen med patienterne opleves samtidigt af tolkene som uhensigtsmæssig, da tolken har vanskeligt ved at opretholde den professionelle distance til patienten og føler sig inddraget som patientens advokat, som fremfører patientens sygdomsoplevelse (Jørgensen & Pedersen 2008; Lou 2008). Omvendt kan der opstå forsinkelse, når tolken ikke er mødt frem til tiden og i nogle tilfælde er behandlerne nødsaget til at aflyse konsultationer (Lou 2008), når der ikke er en tolk til rådighed, hvilket betyder genindkaldelse af patienten og resursespild. I akutte tilfælde er det typisk ikke muligt at få fat på en tolk, hvilket medfører misforståelser potentielt med fejlbehandling, manglende behandlingscompliance og utilsigtede hændelser som konsekvens, se review af litteraturen i (Azarmina & Wallace 2005; Chan et al. 2008; Lou 2008). En stor andel af behandlere har oplevet at gennemføre en konsultationen uden en tolk fordi tolken ikke kom til tiden (Lou 2008). I flere tilfælde anvendes familiære tolke, hvilket er meget problematisk specielt, når patientens børn bruges som tolk (Chan et al. 2008; Jones & Gill 1998; Lou 2008) og specielt når sygdommen er noget kønsspecifikt (Chan et al. 2008) Mulige fremtidige alternative løsninger Alternativ #1 Telefontolkning Frem for fremmødetolkning kunne en anden mulighed være at bruge tolkning per telefon, således at patientens møde på sygehuset eller ved alment og specialpraktiserende læge gennemføres samtidigt med, at en tolk oversætter gennem telefonen. Fordele i forhold til nulløsning Ved telefontolkning behøver tolken ikke længere være fysisk til stede ved selve konsultationen, hvilket medfører færre transportomkostninger og potentielt lavere tidsforbrug pga. at tolken ikke bruger tid på at vente sammen med patienten, men først ringes op, når personalet er klar til den pågældende patient. Tolken undgår at bruge tid i venteværelser, mens patienten venter på konsultationen, og samtidigt undgår personalet på afdelingen eller hos praktiserende læge Side 20 af 52

Digital Sundheds projektmodel. National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr

Digital Sundheds projektmodel. National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr Digital Sundheds projektmodel National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr - Business Case Formål og anvendelse Udarbejdelse af Business Case for digitaliseringsprojekter er omfattet af Finansministeriets

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Hvad er MedCom? Lars Hulbæk Forsvarende europamester i sundheds IT Tre produkter: 1. Projektgennemførelse (pilot, udrulning,

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009

Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009 Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009 Dagsorden: 1) Velkomst og præsentationsrunde 2) Præsentation af teletolkeprojektet 3) Erfaringer fra Odense Universitetshospital 4)

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Teletolkning - når sproget er en barriere

Teletolkning - når sproget er en barriere Teletolkning - når sproget er en barriere MedCom: http://www.medcom.dk/wm110850 Teletolkeprojektet Implementeringsgruppemøde d. 19. november 2014 lho@medcom.dk Information fra projektet Afslutningsrapport

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Teletolkning National udbredelse af videokonference baseret sprogtolkning i sundhedssektoren

Teletolkning National udbredelse af videokonference baseret sprogtolkning i sundhedssektoren Teletolkning National udbredelse af videokonference baseret sprogtolkning i sundhedssektoren 1) Tolkning i sundhedssektoren 2) Hvorfor teletolkning? 3) National udbredelse 4) Videoknudepunkt på SDN 5)

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

Ordregiver skal kunne kontakte leverandøren 24 timer i døgnet gennem leverandørens bestillingssystem, e- mail samt via såvel telefon som fax.

Ordregiver skal kunne kontakte leverandøren 24 timer i døgnet gennem leverandørens bestillingssystem, e- mail samt via såvel telefon som fax. Region Hovedstadens krav til service i tolkeaftalen: - Akut tolkning (bestilling mv.) i og udenfor dagtiden: Bilag 1.A: - afsnit 2.3 Krav til leveringstider og sikkerhed: Ved behov for akut tolkebistand

Læs mere

Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed STOP Janteloven Udlandet siger: Denmark is world leading in E-health Mange i DK siger: Ja, MEN der er jo et PROBLEM..

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes

Læs mere

!"# $ www.denlilleprins.org

!# $ www.denlilleprins.org !"# $ www.denlilleprins.org .) % # & # # '#'(' (' & # '#&' ') '')' & *'&+,' &)"'& ' ' - & Målgruppe,' #& ) ' &' '# &'' ''# ' ' ' *& ' ' "/#"+/ 0 #' # / '( Psykiatere involveret i projektet er tilknyttet

Læs mere

Opdateret Projektplan Teletolkeprojektet 1. april 2011

Opdateret Projektplan Teletolkeprojektet 1. april 2011 Opdateret Projektplan Teletolkeprojektet 1. april 2011 Projektplan version 2.1 1 Indholdsfortegnelse Projektgrundlag...3 Baggrund...3 Forventet potentiale...4 Formål...4 Mål...5 Omfang...5 Projektorganisering...7

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune Marts 2009 1. Indledning Ortopædkirurgisk afdeling

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.02.2013 Revideret business Case Demonstration og Udbredelse af Telepsykiatri Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tolkebistand i Region Syddanmark

Tolkebistand i Region Syddanmark Notat Tolkebistand i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsloven Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i

Læs mere

Referat fra videoteknikgruppemøde

Referat fra videoteknikgruppemøde Referat fra videoteknikgruppemøde Dato: 26.10.11 Vor ref.: PI Dato: Onsdag den 31. august 2011 Sted: Deltagere: MedCom Jan Stokkebro Hansen, Region Hovedstaden Gert Madsen Jensen, Region Midtjylland Peter

Læs mere

Evaluering af Teletolkeprojektet

Evaluering af Teletolkeprojektet Evaluering af Teletolkeprojektet - Implementering af et telemedicinsk redskab på danske hospitaler CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Lars Hulbæk

Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Lars Hulbæk Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Program for SDN temadagen 09.30-10.00 Morgenmad og registrering 10.00-10.30 Velkomst, program og status på anvendelsen af SDN v/, MedCom

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Regionernes Sundheds-it organisation RSI

Regionernes Sundheds-it organisation RSI Regionernes Sundheds-it organisation RSI Lisbeth Nielsen Kontorchef Danske Regioner Pol. 28/10-05 Agenda 1. Baggrund 2. Organisering 3. RSIs aktuelle aktiviteter: Projekter EPJ-review Fælles pejlmærker

Læs mere

Referat fra 1. møde i implementeringsgruppen for teletolkeprojektet

Referat fra 1. møde i implementeringsgruppen for teletolkeprojektet Dato: 27.04.09 Vor ref.: LHF Referat fra 1. møde i implementeringsgruppen for teletolkeprojektet Dato: Onsdag den 22. april 2009 Sted: Deltagere: MedCom Lene Schilling Muldtofte, Region Nordjylland Tove

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Dato: Maj 2014 1/8 Business case model for Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune Projektets navn: Akutfunktion Projektets ejer: Projektleder: Afdelingsleder Mariann Mikkelsen

Læs mere

Udkast Projektplan Teletolkeprojektet

Udkast Projektplan Teletolkeprojektet Udkast Projektplan Teletolkeprojektet Projektplan version 0.2 1 Indholdsfortegnelse Projektgrundlag...3 Baggrund...3 Forventet potentiale...4 Formål...4 Mål...5 Omfang...5 Projektorganisering...7 Leverancer...9

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 117 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 91627 Bred anvendelse af teletolkning

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Spørgsmål / svar. pr. 3. juli vedr. udbud af Tolkeydelser

Spørgsmål / svar. pr. 3. juli vedr. udbud af Tolkeydelser Spørgsmål / svar pr. 3. juli 2012 vedr. udbud af Tolkeydelser Rettelsesblad Region Midtjylland har erfaret at det vil være hensigtsmæssigt at opdele videotolkning og telefontolkning på læge praksis området,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten MedCom: http://www.medcom.dk/wm111505 Telepsykiatri via video v/lone Høiberg lho@medcom.dk Gruppens

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering 400 Hjælpemidler 5.35.40.3 Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift)

Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering 400 Hjælpemidler 5.35.40.3 Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Kvalitetsmodel Forslag 1 Etablering af kommunalt tilbud om høreapparatbehandling til borgere med ukomplicerede høretab Etablering af et kommunalt tilbud, som sikrer borgerne et reelt frit valg mellem offentlig

Læs mere

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal

Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Mette Dalsgaard og Morten Kjeldgaard 17-11-2015 Notat vedr. organisering og tidsestimering ved udbud af den fælles sårjournal Dette notat beskriver konsekvenserne ved 3 mulige scenarier for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015. MEDCOM KORT FORTALT 2 HVEM ER MEDCOM? MedCom understøtter sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der er med til at sikre patienten og borgeren bedre service samt minimere fejl. Vi understøtter

Læs mere

Etablering af national database om børns sundhed.

Etablering af national database om børns sundhed. Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 0901627 Bred anvendelse af

Læs mere

Tjekliste til vurdering af telemedicin

Tjekliste til vurdering af telemedicin Tjekliste til vurdering af telemedicin (Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen) Tjeklisten er udfyldt af (navn, titel, afdeling): OVERSIGT 1. Hvad er titlen

Læs mere

Behov for registrering i forbindelse med teletolkesamtaler. v. Stina Lou, MedCom Implementeringsgruppemøde

Behov for registrering i forbindelse med teletolkesamtaler. v. Stina Lou, MedCom Implementeringsgruppemøde Behov for registrering i forbindelse med teletolkesamtaler v. Stina Lou, MedCom Implementeringsgruppemøde 19.04.2010 Baggrund Business as usual (?) Ny teknologi => nye arbejdsgange => nye (gamle) organisatoriske

Læs mere

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark (baseret på National tjekliste til vurdering af telemedicin) Resumé 1. Hvad er titlen eller

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere