ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser"

Transkript

1 ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi Del 2 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle.

2 Attavigissaarneq Grønlands IKT-strategi Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TIL 2. DEL Struktur INTERNET OG TELEOMRÅDET IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene sikrer rimelige priser på internet med samfundsøkonomisk vækst til følge TE 2. Udnytte ledig kapacitet i teleinfrastrukturen til at tilbyde erhvervsliv og offentlige institutioner Mer-IKT TE 3. Forsyningspligten skal til stadighed sikre, at alle har adgang til grundlæggende telefoni og internet TE 4. Igangsættelse af undersøgelser for at sikre yderligere vækst på teleområdet Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor internet og teleområdet Planlægning af tiltag indenfor området OFFENTLIG SERVICE OG ADMINISTRATION IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet OF 1. Fælles IT arkitektur for den offentlige sektor OF 2. Standardisering af grønlandsk brugerflade OF 3. Styrkede og ensartede borgerserviceløsninger OF 4. Fælles offentligt økonomisystem OF 5. Geografisk, digital infrastuktur OF 6. Mobile Cash OF 7. Fælles offentlig videokommunikation Værdi for interessenter Prioritering Implementering af tiltag indenfor offentlig service og administration Planlægning af tiltag indenfor området UDDANNELSE OG KOMPETENCER

3 Attavigissaarneq Grønlands IKT-strategi IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet KO 1. Mennesker, organisering og ressourcer KO 2. Universitetet og de højere uddannelser KO 3. IKT til bygderne KO 4. Arbejdsmarkedet og IKT KO 5. Den øvrige befolknings IKT-kompetencer Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor Uddannelse og kompetencer Planlægning af tiltag indenfor området SUNDHED IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet SU 1. Borgerne sikres lettere adgang til sundhedsvæsenet SU 2. Relevante og tilgængelige patientdata SU 3. Effektiv styring af sundhedsvæsenet SU 4. Sundhedsportal Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor sundhed Planlægning af tiltag indenfor området INNOVATION OG ERHVERV IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet IE 1. CSR driver talentudvikling og innovation IE 2. Partnerskaber med lokal forankring IE 3. Større gennemsigtighed ved etablering af virksomhed Værdi for interessenter Prioritering Implementering af tiltag indenfor erhverv og innovation Planlægning af tiltag indenfor området IMPLEMENTERING AF IKT-STRATEGIEN Plan for opstart Finansiering

4 1. Indledning til 2. del Dette er anden del af Attavigissaarneq, som er Grønlands IKT-strategi Dens formål er at præsentere de IKT-mæssige problemstillinger indenfor hvert indsatsområde, og at beskrive de tiltag, der er planlagt. Den er således grundlag for det videre arbejde med planlægning af implementeringen, herunder udarbejdelse af detaljerede planlægningsdokumenter for de fem indsatsområder. Fælles for de fem indsatsområder gælder Attavigissaarneqs overordnede vision: Informations- og kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle. Attavigissaarneq skal ses i forlængelse af de IKT-initiativer, som allerede har fundet sted indenfor de seneste år. Disse indbefatter bl.a.: Etablering af søkablerne og udbygning af radiokæderne har givet forbedrede muligheder for intern og ekstern datakommunikation. Strukturreformen indebar øget anvendelse af IKT til at opnå bedre borgerservice og til at forenkle den offentlige administration. Indenfor skoleområdet er anvendelsen af internettet og elektroniske undervisningsmaterialer afprøvet, og sundhedsvæsenet er begyndt at indføre telemedicin, blandt andet gennem teleudstyret Pipaluk. Erhvervslivet har taget IKT til sig, og IKT branchen har nu også produkter, der markedsføres udenfor landets grænser. Attavigissaarneq sætter således eksisterende og fremadrettede initiativer ind i en fælles ramme med sammenhæng mellem alle tiltag. Endvidere indeholder Attavigissaarneq en række tiltag, som f.eks. indenfor teleområdet, og etablering af en fælles offentlig IT-arkitektur, som er fundamentet for, at øvrige tiltag kan gennemføres på en sammenhængende og effektiv måde. 30

5 Struktur Attavigissaarneq omfatter fem indsatsområder. Forkortelser for indsatsområderne er angivet i parentes: Internet og teleforhold (TE) Offentlig service og administration (OF) Uddannelse og kompetencer (KO) Sundhed (SU) Innovation og erhverv (IE) Disse indsatsområder er beskrevet i hvert sit kapitel og kan læses uafhængigt af hinanden. Hvert kapitel indledes med at beskrive de IKT-mæssige muligheder og udfordringer og en gennemgang af indsatsområdet. Dernæst opstilles en IKT-vision for indsatsområdet. Så følger den en gennemgang af de strategiske tiltag på indsatsområdet, som er opdelt i delstrategier. Delstrategierne er benævnt efter indsatsområdets 2 bogstavers forkortelse efterfulgt af på hinanden følgende numre (f.eks. TE 1, TE 2 osv.). De enkelte tiltag får herudover tilføjet et decimalnummer (f.eks. TE 1.1, TE 1.2 osv.). tiltagne fremgår dels af den beskrivende tekst for en given delstrategi, og dels er de opstillet skemaform. Efter gennemgangen af tiltagene for et indsatsområde synliggøres det, hvilken værdi, tiltagene vil have for interessenterne. Så følger en begrundet prioritering, hvori det forklares, hvorfor visse af tiltagene er særligt vigtige at få gennemført. I slutningen af hvert kapitel findes der en samlet oversigt over delstrategier og tiltag indenfor indsatsområdet. Oversigten angiver: Prioritering, hvor der fremhæves særligt vigtige tiltag 31

6 Potentiale som resultat af tiltaget vil have, f.eks. i form af effektivisering Kompleksitet af foreslåede tiltag, f.eks. lange udviklingsforløb Overslag over forventede investeringer på et foreløbigt grundlag Angivelse af finansieringskilde, herunder behov for at tilføre nye midler En tidsplan angiver til sidst tiltagenes forventet tidsmæssige udstrækning som projekt, og ved en ny løsning drift indenfor strategiens periode. 32

7 2. Internet og teleområdet Teleforhold spiller en central rolle for udbyttet af IKT-strategien. De øvrige indsatsområder er afhængige af infrastrukturen på teleområdet, så store dele af IKT-strategien er afhængig af, at teleforholdene og telemarkedet er velfungerende. De politiske målsætninger på teleområdet er beskrevet i teleforordningen. Heraf fremgår det, at telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt. Det er vigtigt at sikre, at hele befolkningen har adgang til grundlæggende telefoni og internet, og samtidig være opmærksom på, at teletjenesterne skaber rammerne for det private erhvervsliv, det offentlige og den enkelte borger. Dette indebærer, at telesektoren skal udvikles i forskellige tempi på forskellige delmarkeder. Grønland kan inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence og udvikling af teletjenester. I den modsatte ende er der en række delmarkeder i yderområderne, som hver for sig ikke er tilstrækkeligt store til at oppebære omkostningerne forbundet med at drive avancerede teletjenester på forretningsmæssige vilkår. Forsyningspligten definerer hvilke tjenester og hvilke priser, der skal tilbydes i yderområderne Takket være søkabelforbindelsen til Island og Canada samt en veludbygget teleinfrastruktur står Grønland med en historisk mulighed for at udnytte IKT som en vækstmotor. Der er stadig et stort udnyttelsespotentiale, hvilket blandt andet kan læses i telestatistikken fra Selvom statistikken viser, at der ved udgangen af 1. halvår 2009 er efterspørgsel på hurtigere internet, og at internettrafikken er stigende i hele landet, er det ikke tilfredsstillende, at kun husstande har en ADSL-forbindelse, dvs. ca. 40% af husstandene. blandt andet erhvervsliv, uddannelsessektor og sundhedsvæsenet giver også udtryk for uudnyttet IKT-potentiale, omend med forskellige begrundelser. Den helt store udfordring på teleområdet er den nuværende prisstruktur. Den hidtidige takstpolitik er med til at opdele borgerne i digitale A og B hold, 33

8 dels på grund af en skæv adgang til IT og internet i hjemmet, og dels fordi skolerne for nærværende ikke kan finansiere åben adgang til internettet på skolerne. Desuden er omkostningerne for yderligere transmissionskapacitet faldende, hvilket især er mærkbart efter idriftsættelsen af søkablet i Transmissionskapaciteten er derfor ikke en knap ressource i teknisk forstand, som det tidligere har været, hvorfor den heller ikke burde være det i økonomisk forstand. At prisdannelsen på telekommunikation ikke har haft den samme udvikling som i andre lande, er en af hovedkonklusionerne i en prisanalyse udført af Konkurrencetilsynet. Siden 2003, som er så langt som prisanalysen går tilbage, har prisudviklingen i Grønland på internetadgang hængt efter prisudviklingen i sammenlignelige lande, herunder Færøerne og Island. Der er behov for at se mere nuanceret på takststrukturen end hidtil og forbedre adgangsmulighederne til internettet på en måde, som i højere grad afspejler Tele Greenlands omkostningsstruktur end hidtil. Overordnet bør der foretages en differentiering, hvor hele befolkningen tilbydes Basis-IKT, mens der dé steder, hvor der i forvejen er stor internet kapacitet, udbydes Mer-IKT med henblik at kickstarte vækstcentre og udvikle vores vidensmiljøer. IKT-visionen for indsatsområdet Vigtigheden af en IKT-strategi og et velfungerende telemarked er ikke til at tage fejl af. I fraværet heraf vil erhvervsudvikling, kompetenceudvikling og øget sundhedstilstand halte bagefter andre lande. Da indsatsområdet teleforhold har altafgørende betydning for IKT-strategiens succes og det samfundsøkonomiske afkast, fokuserer den overordnede strategi på, at finde løsninger på de vigtigste problemstillinger, herunder at skabe de bedste rammer for udvikling på teleområdet i retning af ydelser og en prisstruktur som understøtter den ønskede udvikling. På baggrund heraf er den overordnede vision for området formuleret således: 34

9 Internet og teleforhold Infrastruktur og prisstruktur på teleydelser sikrer en optimal udnyttelse af de muligheder, IKT skaber for samfundet, og sikrer den enkelte borger adgang til relevante og mulige kommunikationsydelser til en rimelig pris Tiltag for indsatsområdet Tiltagende indenfor internet og teleforhold sigter mod at skabe en hensigtmæssig platform for udnyttelse af internet og telefoni indenfor en række indsatsområder. Udfordringen er at sikre en regulering af området, som understøtter velfærd og muliggør udvikling i en global sammenhæng TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene sikrer rimelige priser på internet med samfundsøkonomisk vækst til følge. Fokus for strategien er at sikre de samfundsøkonomiske fordele, der eksisterer ved at udvikle telesektoren de steder, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er størst. Grønland kan inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence og udvikling af teletjenester. Afgørende for konkurrencen er etableringen af samtrafik. For at samtrafik kan realiseres skal forskellige net med samme tjeneste kobles sammen både fysisk og tjenestemæssigt. Dette sker typisk internationalt mellem forskellige landes net, men der er et tilsvarende behov mellem konkurrerende udbydere af en tjeneste på samme marked. Etablering af samtrafik kan dog ikke forventes at ske uden videre mellem konkurrerende udbydere og i særdeleshed ikke, når en udbyder har en væsentlig stærkere markedsposition end sine konkurrenter. Ved en tjenesteliberalisering må adgangen til samtrafik altså sikres gennem lovgivningen. 35

10 Telestyrelsen er derfor givet bemyndigelse til at sikre, at samtrafik både kommercielt og teknisk er tilgængelig i praksis. Det gøres ved at give andre tjenesteudbydere ret til at få opfyldt ethvert rimeligt krav om samtrafik med koncessionshaveren vedrørende de liberaliserede tjenester, som de agter at udbyde. Liberaliseringen af internettjenesten blev gennemført i 2009, da det blev besluttet at liberalisere markedet for trådløst bredbånd. Efter liberaliseringen har én tjenesteudbyder fået tilladelse til at drive og udbyde teletjenester over et trådløst bynet i Nuuk. Det forventes at konsekvenserne for forbrugerne i Nuuk bliver et større udbud af internettjenester at vælge imellem og lavere priser. Et marked hvor der konkurreres mellem udbyderne på pris, innovation og kvalitet. Endnu har nye aktører ikke fået adgang til markedet og effekten af konkurrencen kan derfor endnu ikke vurderes. I forbindelse med udviklingen af IKT strategien deltog interessenter fra telebranchen i workshops, hvor markedsbarrierer for nye tjenesteudbydere blev diskuteret. Her blev der gjort opmærksom på, at den største barriere for nye tjenesteudbydere i forhold til at få adgang til markedet, som ovenfor nævnt, er udfærdigelsen af bekendtgørelser som sikrer nye tjenesteudbydere adgang til markedet. Skulle en operatør ønske at tilbyde forbrugerne lignende services i andre byer og bygder er der med liberalisering åbnet op for, at der kan gives tilladelse til dette. Det forventes på kort sigt, at tjenesteudbyderen vil ansøge om tilladelse til at tilbyde forbrugerne lignende service i andre store byer. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 1.1 TE 1.2 Sikre nye teleudbyderes adgang til markedet gennem lovgivningen. Give tilladelse til nye internetprodukter i de større byer. TE 2. Udnytte ledig kapacitet i teleinfrastrukturen til at tilbyde erhvervsliv og offentlige institutioner Mer-IKT Der er behov for en politisk stillingtagen til, hvad det er for en teleinfrastruktur, man som minimum skal have adgang til, den dertil hørende takst- 36

11 struktur og hvordan denne skal finansieres. Det bør accepteres, at tilbuddene ikke kan være ens alle steder. Tilsvarende bør spørgsmålet om en differentieret takststruktur lægges op til politisk godkendelse. Der er basis for at nedsætte taksterne på de steder i landet, hvor teleinfrastrukturen giver muligheder herfor, uden at det går ud over andre steder i landet. Den politiske afvejning af disse problemstillinger skal ske under hensyn til en eventuel liberalisering af telesektoren på sigt. I større dele af landet er der en omkostningsstruktur og et kundeunderlag, der gør det muligt at tilbyde mere IKT end i andre dele af landet, uden at det går ud over borgeres, institutioners og virksomheders ret til grundlæggende IKT i resten af landet. Grundlæggende adgang til IKT sikres ved fastlæggelsen af en forsyningspligt, se mere herom i TE 3 nedenfor. Det anbefales derfor, at der defineres en strategi for Mer-IKT for at fremme vækstcentre og udvikle vores vidensmiljøer. Der skal således tilbydes Mer-IKT til lokale vækstcentre med globalt udsyn omfattende ca. 74% af befolkningen byer med kompetencecentre og erhvervspotentialer. Naalakkersuisut har muligheden for at forlange, at gældende takstfastsættelse og takstprincipper ændres. Det foreslås, at Naalakkersuisut benytter denne mulighed og forlanger, at den inkluderede trafik øges mærkbart, i første omgang i Nuuk og Qaqortoq, og senere i andre byer. Fokus skal være på at give forbrugere, offentlige institutioner og virksomheder bedre og billigere adgang til internettet de steder, hvor der er mulighed for det. Det vil gavne hele samfundet at udnytte søkablets kapacitet, som på nuværende tidspunkt kun udnyttes minimalt, og således gavne vækst og fremgang igennem Mer- IKT i nogle udvalgte vækstcentrer. Mer-IKT kan ikke etableres umiddelbart, men må ske gradvis, hvor første trin kan være åbning af internet muligheder i de søkabel-nære områder som Nuuk og Qaqortoq med efterfølgende udbygning langs kysten for at få yderligere byer med. Det kan eksempelvis ske ved udbygning af kapaciteten langs hovedradiokæden i form af etablering af søkabel eller udbygning af radiokædens kapacitet, afhængig af de realistiske muligheder. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: 37

12 TE 2.1 TE 2.2 Naalakkersuisut træffer beslutning om, at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat TE 3. Forsyningspligten skal til stadighed sikre, at alle har adgang til grundlæggende telefoni og internet. Det anbefales, at der defineres en forsyningspligt, som sikrer Basis-IKT til alle. Basis-IKT kan reducere uligheder og hjælpe med til at skabe vækst generelt. Basis-IKT handler grundlæggende om at sikre udbud af basale teletjenester til de grupper eller områder, der med overvejende sandsynlighed ikke vil få udbudt basale teletjenester på et frit og ureguleret marked. Tjenesterne skal stilles til rådighed til en overkommelig pris og i en given kvalitet for forbrugere og brugere. Naalakkersuisut er bemyndiget til at fastsætte de forsyningspligtige ydelser ud fra den gruppe af teletjenester, der kan nås af den overvejende del af befolkningen i dag, som taletelefoni, bredbånd og mobiltelefoni. Landsstyret besluttede i 2004, at mobiltelefoni skulle tilbydes i alle byer og bygder med mindst 70 indbyggere. Naalakkersuisut er bemyndiget til at fastsætte den nærmere afgrænsning af forsyningspligten. Telestyrelsen har udarbejdet oplæg til scenarier for forsyningspligten. Hvis Naalakkersuisuts fastsættelse af takster for en forsyningspligttjeneste, der er liberaliseret, fører til en begrundet forventning hos forsyningspligtselskabet om, at tjenesten vil være underskudsgivende, kan selskabet for kommende budgetår ansøge Naalakkersuisut om at få dette forsyningspligtunderskud refunderet. Ansøgningen skal begrundes med et passende dokumenteret budget for tjenesten, som baserer sig på de regnskabsprincipper, som Naalakkersuisut har fastsat. Den endelige refusion vil blive baseret på de endelige regnskaber. For at forsyningspligtselskabet kan få et eventuelt underskud dækket, er det nød- 38

13 vendigt med udarbejdelse af bekendtgørelser om underskudsfinansiering af forsyningspligten, som indeholder principper for beregningen. Et eventuelt forsyningspligtunderskud finansieres ved at opkræve en forsyningspligtafgift på langdistancekommunikation, dvs. telekommunikation mellem byer og bygder, samt til og fra udlandet. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 3.1 TE 3.2 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør blandt andet sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder. Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation TE 4. Igangsættelse af undersøgelser for at sikre yderligere vækst på teleområdet Internettet er i dag af vital betydning på alle områder i samfundet, herunder muligheder for at indgå i den globale og digitale økonomi. Overalt i verden ser man, at Internettet er bliver en væsentlig komponent i mange menneskers liv, og virksomheder baseres i stigende grad på internet-baserede services og forretningsmodeller. Overalt anvendes Internettet til kommunikation, læring og nye forretningsområder på måder, man end ikke havde gisnet om for få år siden. Og udviklingen går kun stærkere. I Grønland har man ikke for alvor mærket den revolutionen, Internettet har forårsaget andre steder i verden. Der kan identificeres mange medvirkende grunde hertil, men den altoverskyggende årsag til den begrænsede anvendelse af Internettet er de meget høje priser og de begrænsninger, der i praksis pålægges borgere og virksomheder i anvendelsen af Internettet. Det kan allerede iagttages, hvorledes det grønlandske samfund sakker agterud i sammenligning med andre lande forårsaget af en yderst begrænset anvendelse af Internettet, og denne udvikling vil blive mere og mere markant i de kommende år, med mindre der tages initiativ til at gennemtvinge bred ad- 39

14 gang til Internettet de steder, hvor det lader sig gøre uden større merinvesteringer. Koncessionshaveren på teleområdet måles i dag udelukkende på økonomisk formåen. Dette bevirker en uhensigtsmæssig tilgang til udnyttelsen af den teleinfrastruktur, som samfundet har investeret i. Det er langt vigtigere for det grønlandske samfund, at man udnytter den eksisterende kapacitet bedst muligt, end at der fokuseres snævert på at levere et årligt udbytte. Koncessionshaver bør derfor i fremtiden ikke udelukkende måles på økonomisk formåen, men i lige så høj grad på evnen til at udvikle og drifte services på en måde, så det gavner alle i samfundet bedst muligt. Målsætningen for koncessionshaver er i dag udelukkende centreret om økonomiske indikatorer. En ny indikator kunne eksempelvis være at kunne levere services til borgere, det offentlige, erhvervsliv, uddannelse og sundhed, der udnytter den tilgængelige båndbredde bedst muligt. En anden undersøgelse med henblik på at sikre vækst på teleområdet, kunne være at analysere konsekvenserne af, at koncessionshaver betaler et udbytte på ca. 30 mio. om året. En undersøgelse kunne tage udgangspunkt i, hvad man samfundsøkonomisk kunne vinde ved at lade ressourcerne blive i teleområdet i stedet for at trække dem ud. Det kan eksempelvis besluttes at udbyttet øremærkes til at styrke anvendelsen af IKT til udbygning af infrastruktur og IKT i udvalgte samfundsmæssige områder. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 4.1 TE 4.2 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfundsvigtige områder Værdi for interessenterne Hele landets befolkning sikres adgang til grundlæggende IKT-ydelser, mens hovedparten af de store byers uddannelsessteder og erhvervsliv får de samme muligheder, som tilbydes i andre lande. 40

15 Forbrugerne i Nuuk og andre steder, som bliver udsat for konkurrence, vil opleve et større udbud af internetservices. Udbyderne vil konkurrere på pris, innovation og kvalitet. Når/hvis konkurrencen har fået fat, vil prisudviklingen udvikle sig positivt for samfundet. Lavere priser vil betyde, at en større del af husstandene vil få adgang til internet i hjemmet. Mindre virksomheder vil bedre kunne udnytte internettet til samarbejde, eksport og uddannelse af medarbejdere. Alle udbydere på telemarkedet skal i fællesskab dække de omkostninger, der er forbundet med at tilbyde Basis-IKT overalt i landet. På denne måde bidrager kunder i vækstcentrene til at financiere, at alle borgere i landet har adgang til internettet. Også driften af Telestyrelsen samt et eventuelt Teleankenævn skal dækkes af teleudbyderne i fællesskab. Prioritering Der er truffet beslutning om fri konkurrence indenfor telemarkedet, som erfaringsmæssigt skaber udvikling og fornyelse i produkter og priser. Det nuværende regelgrundlag forhindrer imidlertid nye internetudbyderes adgang til markedet. Konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til markedet skal derfor sikres gennem lovgivning. Indtil konkurrencen får tag, anbefales det, at Naalakkersuisut træffer beslutning om, at der skal udbydes markant mere inkluderet trafik og øget hastighed, de steder hvor der er ledig kapacitet i infrastrukturen, hvilket eksempelvis er tilfældet i byerne, hvor søkablet lander. Implementering af tiltag indenfor internet og teleområdet. Områdets delstrategier og tiltag er opsummeret i nedenstående oversigt.i oversigtens kolonner er vist følgende informationer: Prioritering: En stjerne (*) angiver, hvorvidt tiltaget er prioriteret særligt højt Potentiale: Omfatter muligheder for effektivisering samt potentialet for at kunne levere en bedre service. Angives ved et tal fra 1 til 3, hvor 3 angiver et stort potentialet. 41

16 Kompleksitet: Omfatter projektets varighed samt forandringsomfanget. Budget: Estimeret budget i millioner danske kroner. Det skal pointeres, at der er tale om et meget groft estimat. Forprojekterne vil levere mere præcise projektestimater. Finansiering: A angiver, at tiltaget er omkostningsneutralt (at tiltaget ikke er forbundet med øgede omkostninger, eller at omkostninger er dækket af eksisterende bevilling). B angiver, at tiltaget kræver omprioritering indenfor det pågældende område. C angiver, at yderligere bevilling er påkrævet gennem finansloven. Driftsomkostninger eller besparelser er ikke medtaget. I de tilfælde, hvor der vil være driftsomkostninger forventes det at indgå i fagområdernes budgetter. I forbindelse med initiering af arbejdet skal der udarbejdes business cases som fastlægger de besparelser og kvalitetsforbedringer, der opnås. 42

17 Internet og teleområdet Prioritering * Potentiale Kompleksitet Budget mio. DKK Financiering TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene TE 1.1 Nye teleudbyderes adgang til markedet skal sikres gennem lovgivningen. * A TE 1.2 Give tilladelse til nye internetudbydere i de større byer TE 2. Ledig kapacitet i teleinfrastrukturen * A TE 2.1 Naalakkersuisut træffer beslutning om at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger * A TE 2.2 Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat A TE 3. Forsyningspligten TE 3.1 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør bl.a. sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder A TE 3.2 Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation A TE 4. Yderligere vækst på teleområdet TE 4.1 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed A TE 4.2 Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfundsvigtige områder A Finansielle summer ifm investeringsbehov (C type) 0 Note: 1=lille, 2=mellem, 3=stort, A=Tiltaget omkostningsneutralt, B=Tiltaget kræver omprioritering, C=Tiltaget kræver ekstra finansiering Planlægning af tiltag indenfor området Planlægning af områdets tiltag er vist i nedenstående oversigt, som også angiver, hvem der forventes at blive projektejere for det enkelte tiltag i finansårene Gul farvemarkering angiver analyser, beslutninger, projektplanlægning og udvikling. Grøn farvemarkering angiver en driftsfase med tilhørende driftsomkostninger og forventede gevinster i form kvalitetsforbedringer og effektiviseringer. 43

18 Det skal bemærkes, at planen viser det tidligst mulige tidspunkt, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projekterne. Det er således muligt og nødvendigt at implementere nogle tiltag senere, f.eks. med henblik på at udjævne investeringerne over alle fire år. Internet og teleområdet Ejer TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene TE 1.1 Nye teleudbyderes adgang til markedet skal sikres gennem lovgivningen. Telestyrelsen X X TE 1.2 Give tilladelse til nye internetudbydere i de større byer Telestyrelsen X TE 2. Ledig kapacitet i teleinfrastrukturen TE 2.1 Naalakkersuisut træffer beslutning om at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger TE 2.2 Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat TE 3. Forsyningspligten TE 3.1 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør bl.a. sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder. TE 3.2 Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation TE 4. Yderligere vækst på teleområdet TE 4.1 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed TE 4.2 Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfudnsvigtige områder Telestyrelsen Tele Grønland Telestyrelsen Telestyrelsen X X X Telestyrelsen X X X X Telestyrelsen X X X 44

19 3. Offentlig service og administration Brugen af IKT i den offentlige sektor er et vigtigt grundlag for udvikling og arbejdsprocesser. Den offentlige sektor i Grønland arbejder derfor med at udvikle og implementere en række digitale løsninger. Det gælder dels borgerrettede løsninger og dels løsninger, der kan sikre organisatorisk udvikling og hensigtsmæssig styring. Grønland er geografisk et stort land, men den offentlige sektor består af relativt få selvstændige enheder, nemlig Selvstyret, fire kommuner og et sundhedsvæsen, som til dels er uafhængigt organiseret. Der er allerede i dag samarbejde om digitale udviklingsopgaver, ligesom tiltag i udgangspunktet søges koordineret. Der er dog grundlag for en styrket indsats og etablering af en organisatorisk ramme for IT-styring (IT-governance) på tværs af den offentlige sektor. Hvis en løbende udvikling af digitale løsninger skal give det fulde udbytte, er det afgørende, at der sikres en sammenhæng i IKT-løsningerne. Det gælder eksempelvis muligheden for at dele data og informationer på tværs af organisationer og IT-systemer. Indsatsområdet for offentlig service og administration sigter mod at sikre dette forhold. Formålet med delstrategierne i indsatsområdet er at sikre en rationel og effektiv drift samt en hurtigere og mere smidig udvikling af den offentlige sektors IKT-løsninger. I dag findes der omkring 130 websites under Selvstyret. Mange af disse kan med fordel koordineres og standardiseres. Selvstyret har i 2010 defineret en overordnet tværgående web-strategi. I denne er der foreslået en fælles indgang til Selvstyrets web-sites og udpeget fire grundlæggende webplatforme, som alle offentlige websites i fremtiden bør baseres på. Omfanget af IT-systemer og databaser i Selvstyret er i dag enormt. Mange typer informationer findes i forskellige databaser, men indholdet stemmer ikke altid overens. Dette giver forskellige billeder af virkeligheden for forskellige instanser. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Det er yderst vigtigt, at de mest kritiske databaser snarest konsolideres. Mange offentlige IT-systemer er hidtil blevet udviklet ud fra nogle relevante, men samtidig ret snævre hensyn. Bedst og billigst princippet har i 45

20 mange tilfælde været ensbetydende med, at køberen har fokuseret på at få opfyldt sine egne funktionelle behov til den lavest mulige pris, og leverandøren har optimeret arkitekturen ud fra sit eget produktbehov. Her er det overordnede og langsigtede hensyn blevet fravalgt, herunder også muligheden for integration med andre systemer. De virkelig værdiskabende dele af visionerne bag et givent projekt kan først realiseres, såfremt der kommer relevant lovgivning på plads. Det er blevet klart som følge af nogle af de nuværende tiltag som for eksempel Sullissivik portalen. Både sagsbehandling og borgerservice er forskellig fra kommune til kommune, og det vil kræve mange ressourcer at digitalisere arbejdsprocesserne. Men store gevinster kan hentes ved en mere ensartet proces og de deraf følgende muligheder for en styrkelse af sagsbehandlingen. På kort sigt kan meget nås ved at give de decentrale - typisk kommunale - sagsbehandlere hjælpeværktøjer i form af adgang til vidensbaser, til en specialist hotline eller til best practices hjælpemidler i form af arbejdsgangsbeskrivelser, der efterfølgende vil kunne anvendes i forbindelse med borgerselvbetjening. Det er muligt at igangsætte en række nye tiltag som for eksempel online selvbetjening. Men for at kunne anvende denne slags løsninger kræves det, at der er NemID - eller en lignende digital signatur - til rådighed for alle i Grønland, og at der er en central indgang til data. Data skal komme fra et centralt register, således at der ikke opstår dobbeltbogføring. Der skal være én sandhed, hvor man henter data fra hvad enten det er artikler om borgerservice og rettigheder, stamdata for borgere, NunaGIS oplysninger eller noget helt tredje. Som en vigtig del af strategien skal der derfor prioriteres mellem de eksisterende registre, så disse konsolideres ('Master Data Management'). Fra Grønlands strategi for geografisk information Geografisk information i øjenhøjde ses det, at globalt set vokser erkendelsen af vigtigheden og potentialet af geodata (det vil sige data, som kan henføres til et sted), og overalt satses der stort på geodata i udviklingen af en geografisk, digital infrastruktur. Det vurderes generelt, at op mod 80% af al offentlig administration kan knyttes til geografiske data. Alt fra den daglige admini- 46

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi 2011-2015 Del 1 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling,

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Vejledning om liberalisering

Vejledning om liberalisering Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen National Telecom Agency Vejledning om liberalisering Vejledning om liberalisering til teleforordningens 2 Vejledning 22-06-2014 Sags nr. 2014-097749 Dok.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1 Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur 1 Baggrund for Digitaliseringsstrategien Har sit udspring i IKT-strategien fra 2011 Digitaliseringsindsatsen startede med den første IKT strategi i 2011, og er

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

IT og den offentlige administration. Fra Stenalderen og til i dag. Ian N. Wennerfeldt

IT og den offentlige administration. Fra Stenalderen og til i dag. Ian N. Wennerfeldt IT og den offentlige administration Fra Stenalderen og til i dag Ian N. Wennerfeldt Kort om KIMIK it 26 ansatte (gns. anciennitet 10+ år) Hjemmehørende i Nuuk Kontor i Århus Fyn, Sjælland & London, Ontario

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18

Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18 Sassarta 14-18 STRATEGIPLAN FOR TELE-POST FOR ÅRENE 2014-18 Nuuk, februar 2014. Navnet på strategien Sassarta (lad os træde frem) symboliserer en naturlig fortsættelse af Sassarit (træd frem), den kompetenceudvikling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

HR-services til nye tider

HR-services til nye tider HR-services til nye tider Arbejdsstyrken i Danmark er under forandring. Vi tror, HR-services er en del af løsningen. cgi.com 2 cgi.com 3 Fleksible løsninger til en udfordrende fremtid Staten bliver løbende

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere