ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser"

Transkript

1 ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi Del 2 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle.

2 Attavigissaarneq Grønlands IKT-strategi Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TIL 2. DEL Struktur INTERNET OG TELEOMRÅDET IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene sikrer rimelige priser på internet med samfundsøkonomisk vækst til følge TE 2. Udnytte ledig kapacitet i teleinfrastrukturen til at tilbyde erhvervsliv og offentlige institutioner Mer-IKT TE 3. Forsyningspligten skal til stadighed sikre, at alle har adgang til grundlæggende telefoni og internet TE 4. Igangsættelse af undersøgelser for at sikre yderligere vækst på teleområdet Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor internet og teleområdet Planlægning af tiltag indenfor området OFFENTLIG SERVICE OG ADMINISTRATION IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet OF 1. Fælles IT arkitektur for den offentlige sektor OF 2. Standardisering af grønlandsk brugerflade OF 3. Styrkede og ensartede borgerserviceløsninger OF 4. Fælles offentligt økonomisystem OF 5. Geografisk, digital infrastuktur OF 6. Mobile Cash OF 7. Fælles offentlig videokommunikation Værdi for interessenter Prioritering Implementering af tiltag indenfor offentlig service og administration Planlægning af tiltag indenfor området UDDANNELSE OG KOMPETENCER

3 Attavigissaarneq Grønlands IKT-strategi IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet KO 1. Mennesker, organisering og ressourcer KO 2. Universitetet og de højere uddannelser KO 3. IKT til bygderne KO 4. Arbejdsmarkedet og IKT KO 5. Den øvrige befolknings IKT-kompetencer Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor Uddannelse og kompetencer Planlægning af tiltag indenfor området SUNDHED IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet SU 1. Borgerne sikres lettere adgang til sundhedsvæsenet SU 2. Relevante og tilgængelige patientdata SU 3. Effektiv styring af sundhedsvæsenet SU 4. Sundhedsportal Værdi for interessenterne Prioritering Implementering af tiltag indenfor sundhed Planlægning af tiltag indenfor området INNOVATION OG ERHVERV IKT-visionen for indsatsområdet Tiltag for indsatsområdet IE 1. CSR driver talentudvikling og innovation IE 2. Partnerskaber med lokal forankring IE 3. Større gennemsigtighed ved etablering af virksomhed Værdi for interessenter Prioritering Implementering af tiltag indenfor erhverv og innovation Planlægning af tiltag indenfor området IMPLEMENTERING AF IKT-STRATEGIEN Plan for opstart Finansiering

4 1. Indledning til 2. del Dette er anden del af Attavigissaarneq, som er Grønlands IKT-strategi Dens formål er at præsentere de IKT-mæssige problemstillinger indenfor hvert indsatsområde, og at beskrive de tiltag, der er planlagt. Den er således grundlag for det videre arbejde med planlægning af implementeringen, herunder udarbejdelse af detaljerede planlægningsdokumenter for de fem indsatsområder. Fælles for de fem indsatsområder gælder Attavigissaarneqs overordnede vision: Informations- og kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle. Attavigissaarneq skal ses i forlængelse af de IKT-initiativer, som allerede har fundet sted indenfor de seneste år. Disse indbefatter bl.a.: Etablering af søkablerne og udbygning af radiokæderne har givet forbedrede muligheder for intern og ekstern datakommunikation. Strukturreformen indebar øget anvendelse af IKT til at opnå bedre borgerservice og til at forenkle den offentlige administration. Indenfor skoleområdet er anvendelsen af internettet og elektroniske undervisningsmaterialer afprøvet, og sundhedsvæsenet er begyndt at indføre telemedicin, blandt andet gennem teleudstyret Pipaluk. Erhvervslivet har taget IKT til sig, og IKT branchen har nu også produkter, der markedsføres udenfor landets grænser. Attavigissaarneq sætter således eksisterende og fremadrettede initiativer ind i en fælles ramme med sammenhæng mellem alle tiltag. Endvidere indeholder Attavigissaarneq en række tiltag, som f.eks. indenfor teleområdet, og etablering af en fælles offentlig IT-arkitektur, som er fundamentet for, at øvrige tiltag kan gennemføres på en sammenhængende og effektiv måde. 30

5 Struktur Attavigissaarneq omfatter fem indsatsområder. Forkortelser for indsatsområderne er angivet i parentes: Internet og teleforhold (TE) Offentlig service og administration (OF) Uddannelse og kompetencer (KO) Sundhed (SU) Innovation og erhverv (IE) Disse indsatsområder er beskrevet i hvert sit kapitel og kan læses uafhængigt af hinanden. Hvert kapitel indledes med at beskrive de IKT-mæssige muligheder og udfordringer og en gennemgang af indsatsområdet. Dernæst opstilles en IKT-vision for indsatsområdet. Så følger den en gennemgang af de strategiske tiltag på indsatsområdet, som er opdelt i delstrategier. Delstrategierne er benævnt efter indsatsområdets 2 bogstavers forkortelse efterfulgt af på hinanden følgende numre (f.eks. TE 1, TE 2 osv.). De enkelte tiltag får herudover tilføjet et decimalnummer (f.eks. TE 1.1, TE 1.2 osv.). tiltagne fremgår dels af den beskrivende tekst for en given delstrategi, og dels er de opstillet skemaform. Efter gennemgangen af tiltagene for et indsatsområde synliggøres det, hvilken værdi, tiltagene vil have for interessenterne. Så følger en begrundet prioritering, hvori det forklares, hvorfor visse af tiltagene er særligt vigtige at få gennemført. I slutningen af hvert kapitel findes der en samlet oversigt over delstrategier og tiltag indenfor indsatsområdet. Oversigten angiver: Prioritering, hvor der fremhæves særligt vigtige tiltag 31

6 Potentiale som resultat af tiltaget vil have, f.eks. i form af effektivisering Kompleksitet af foreslåede tiltag, f.eks. lange udviklingsforløb Overslag over forventede investeringer på et foreløbigt grundlag Angivelse af finansieringskilde, herunder behov for at tilføre nye midler En tidsplan angiver til sidst tiltagenes forventet tidsmæssige udstrækning som projekt, og ved en ny løsning drift indenfor strategiens periode. 32

7 2. Internet og teleområdet Teleforhold spiller en central rolle for udbyttet af IKT-strategien. De øvrige indsatsområder er afhængige af infrastrukturen på teleområdet, så store dele af IKT-strategien er afhængig af, at teleforholdene og telemarkedet er velfungerende. De politiske målsætninger på teleområdet er beskrevet i teleforordningen. Heraf fremgår det, at telekommunikation både skal binde landet sammen og samtidig understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt. Det er vigtigt at sikre, at hele befolkningen har adgang til grundlæggende telefoni og internet, og samtidig være opmærksom på, at teletjenesterne skaber rammerne for det private erhvervsliv, det offentlige og den enkelte borger. Dette indebærer, at telesektoren skal udvikles i forskellige tempi på forskellige delmarkeder. Grønland kan inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence og udvikling af teletjenester. I den modsatte ende er der en række delmarkeder i yderområderne, som hver for sig ikke er tilstrækkeligt store til at oppebære omkostningerne forbundet med at drive avancerede teletjenester på forretningsmæssige vilkår. Forsyningspligten definerer hvilke tjenester og hvilke priser, der skal tilbydes i yderområderne Takket være søkabelforbindelsen til Island og Canada samt en veludbygget teleinfrastruktur står Grønland med en historisk mulighed for at udnytte IKT som en vækstmotor. Der er stadig et stort udnyttelsespotentiale, hvilket blandt andet kan læses i telestatistikken fra Selvom statistikken viser, at der ved udgangen af 1. halvår 2009 er efterspørgsel på hurtigere internet, og at internettrafikken er stigende i hele landet, er det ikke tilfredsstillende, at kun husstande har en ADSL-forbindelse, dvs. ca. 40% af husstandene. blandt andet erhvervsliv, uddannelsessektor og sundhedsvæsenet giver også udtryk for uudnyttet IKT-potentiale, omend med forskellige begrundelser. Den helt store udfordring på teleområdet er den nuværende prisstruktur. Den hidtidige takstpolitik er med til at opdele borgerne i digitale A og B hold, 33

8 dels på grund af en skæv adgang til IT og internet i hjemmet, og dels fordi skolerne for nærværende ikke kan finansiere åben adgang til internettet på skolerne. Desuden er omkostningerne for yderligere transmissionskapacitet faldende, hvilket især er mærkbart efter idriftsættelsen af søkablet i Transmissionskapaciteten er derfor ikke en knap ressource i teknisk forstand, som det tidligere har været, hvorfor den heller ikke burde være det i økonomisk forstand. At prisdannelsen på telekommunikation ikke har haft den samme udvikling som i andre lande, er en af hovedkonklusionerne i en prisanalyse udført af Konkurrencetilsynet. Siden 2003, som er så langt som prisanalysen går tilbage, har prisudviklingen i Grønland på internetadgang hængt efter prisudviklingen i sammenlignelige lande, herunder Færøerne og Island. Der er behov for at se mere nuanceret på takststrukturen end hidtil og forbedre adgangsmulighederne til internettet på en måde, som i højere grad afspejler Tele Greenlands omkostningsstruktur end hidtil. Overordnet bør der foretages en differentiering, hvor hele befolkningen tilbydes Basis-IKT, mens der dé steder, hvor der i forvejen er stor internet kapacitet, udbydes Mer-IKT med henblik at kickstarte vækstcentre og udvikle vores vidensmiljøer. IKT-visionen for indsatsområdet Vigtigheden af en IKT-strategi og et velfungerende telemarked er ikke til at tage fejl af. I fraværet heraf vil erhvervsudvikling, kompetenceudvikling og øget sundhedstilstand halte bagefter andre lande. Da indsatsområdet teleforhold har altafgørende betydning for IKT-strategiens succes og det samfundsøkonomiske afkast, fokuserer den overordnede strategi på, at finde løsninger på de vigtigste problemstillinger, herunder at skabe de bedste rammer for udvikling på teleområdet i retning af ydelser og en prisstruktur som understøtter den ønskede udvikling. På baggrund heraf er den overordnede vision for området formuleret således: 34

9 Internet og teleforhold Infrastruktur og prisstruktur på teleydelser sikrer en optimal udnyttelse af de muligheder, IKT skaber for samfundet, og sikrer den enkelte borger adgang til relevante og mulige kommunikationsydelser til en rimelig pris Tiltag for indsatsområdet Tiltagende indenfor internet og teleforhold sigter mod at skabe en hensigtmæssig platform for udnyttelse af internet og telefoni indenfor en række indsatsområder. Udfordringen er at sikre en regulering af området, som understøtter velfærd og muliggør udvikling i en global sammenhæng TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene sikrer rimelige priser på internet med samfundsøkonomisk vækst til følge. Fokus for strategien er at sikre de samfundsøkonomiske fordele, der eksisterer ved at udvikle telesektoren de steder, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er størst. Grønland kan inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence og udvikling af teletjenester. Afgørende for konkurrencen er etableringen af samtrafik. For at samtrafik kan realiseres skal forskellige net med samme tjeneste kobles sammen både fysisk og tjenestemæssigt. Dette sker typisk internationalt mellem forskellige landes net, men der er et tilsvarende behov mellem konkurrerende udbydere af en tjeneste på samme marked. Etablering af samtrafik kan dog ikke forventes at ske uden videre mellem konkurrerende udbydere og i særdeleshed ikke, når en udbyder har en væsentlig stærkere markedsposition end sine konkurrenter. Ved en tjenesteliberalisering må adgangen til samtrafik altså sikres gennem lovgivningen. 35

10 Telestyrelsen er derfor givet bemyndigelse til at sikre, at samtrafik både kommercielt og teknisk er tilgængelig i praksis. Det gøres ved at give andre tjenesteudbydere ret til at få opfyldt ethvert rimeligt krav om samtrafik med koncessionshaveren vedrørende de liberaliserede tjenester, som de agter at udbyde. Liberaliseringen af internettjenesten blev gennemført i 2009, da det blev besluttet at liberalisere markedet for trådløst bredbånd. Efter liberaliseringen har én tjenesteudbyder fået tilladelse til at drive og udbyde teletjenester over et trådløst bynet i Nuuk. Det forventes at konsekvenserne for forbrugerne i Nuuk bliver et større udbud af internettjenester at vælge imellem og lavere priser. Et marked hvor der konkurreres mellem udbyderne på pris, innovation og kvalitet. Endnu har nye aktører ikke fået adgang til markedet og effekten af konkurrencen kan derfor endnu ikke vurderes. I forbindelse med udviklingen af IKT strategien deltog interessenter fra telebranchen i workshops, hvor markedsbarrierer for nye tjenesteudbydere blev diskuteret. Her blev der gjort opmærksom på, at den største barriere for nye tjenesteudbydere i forhold til at få adgang til markedet, som ovenfor nævnt, er udfærdigelsen af bekendtgørelser som sikrer nye tjenesteudbydere adgang til markedet. Skulle en operatør ønske at tilbyde forbrugerne lignende services i andre byer og bygder er der med liberalisering åbnet op for, at der kan gives tilladelse til dette. Det forventes på kort sigt, at tjenesteudbyderen vil ansøge om tilladelse til at tilbyde forbrugerne lignende service i andre store byer. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 1.1 TE 1.2 Sikre nye teleudbyderes adgang til markedet gennem lovgivningen. Give tilladelse til nye internetprodukter i de større byer. TE 2. Udnytte ledig kapacitet i teleinfrastrukturen til at tilbyde erhvervsliv og offentlige institutioner Mer-IKT Der er behov for en politisk stillingtagen til, hvad det er for en teleinfrastruktur, man som minimum skal have adgang til, den dertil hørende takst- 36

11 struktur og hvordan denne skal finansieres. Det bør accepteres, at tilbuddene ikke kan være ens alle steder. Tilsvarende bør spørgsmålet om en differentieret takststruktur lægges op til politisk godkendelse. Der er basis for at nedsætte taksterne på de steder i landet, hvor teleinfrastrukturen giver muligheder herfor, uden at det går ud over andre steder i landet. Den politiske afvejning af disse problemstillinger skal ske under hensyn til en eventuel liberalisering af telesektoren på sigt. I større dele af landet er der en omkostningsstruktur og et kundeunderlag, der gør det muligt at tilbyde mere IKT end i andre dele af landet, uden at det går ud over borgeres, institutioners og virksomheders ret til grundlæggende IKT i resten af landet. Grundlæggende adgang til IKT sikres ved fastlæggelsen af en forsyningspligt, se mere herom i TE 3 nedenfor. Det anbefales derfor, at der defineres en strategi for Mer-IKT for at fremme vækstcentre og udvikle vores vidensmiljøer. Der skal således tilbydes Mer-IKT til lokale vækstcentre med globalt udsyn omfattende ca. 74% af befolkningen byer med kompetencecentre og erhvervspotentialer. Naalakkersuisut har muligheden for at forlange, at gældende takstfastsættelse og takstprincipper ændres. Det foreslås, at Naalakkersuisut benytter denne mulighed og forlanger, at den inkluderede trafik øges mærkbart, i første omgang i Nuuk og Qaqortoq, og senere i andre byer. Fokus skal være på at give forbrugere, offentlige institutioner og virksomheder bedre og billigere adgang til internettet de steder, hvor der er mulighed for det. Det vil gavne hele samfundet at udnytte søkablets kapacitet, som på nuværende tidspunkt kun udnyttes minimalt, og således gavne vækst og fremgang igennem Mer- IKT i nogle udvalgte vækstcentrer. Mer-IKT kan ikke etableres umiddelbart, men må ske gradvis, hvor første trin kan være åbning af internet muligheder i de søkabel-nære områder som Nuuk og Qaqortoq med efterfølgende udbygning langs kysten for at få yderligere byer med. Det kan eksempelvis ske ved udbygning af kapaciteten langs hovedradiokæden i form af etablering af søkabel eller udbygning af radiokædens kapacitet, afhængig af de realistiske muligheder. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: 37

12 TE 2.1 TE 2.2 Naalakkersuisut træffer beslutning om, at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat TE 3. Forsyningspligten skal til stadighed sikre, at alle har adgang til grundlæggende telefoni og internet. Det anbefales, at der defineres en forsyningspligt, som sikrer Basis-IKT til alle. Basis-IKT kan reducere uligheder og hjælpe med til at skabe vækst generelt. Basis-IKT handler grundlæggende om at sikre udbud af basale teletjenester til de grupper eller områder, der med overvejende sandsynlighed ikke vil få udbudt basale teletjenester på et frit og ureguleret marked. Tjenesterne skal stilles til rådighed til en overkommelig pris og i en given kvalitet for forbrugere og brugere. Naalakkersuisut er bemyndiget til at fastsætte de forsyningspligtige ydelser ud fra den gruppe af teletjenester, der kan nås af den overvejende del af befolkningen i dag, som taletelefoni, bredbånd og mobiltelefoni. Landsstyret besluttede i 2004, at mobiltelefoni skulle tilbydes i alle byer og bygder med mindst 70 indbyggere. Naalakkersuisut er bemyndiget til at fastsætte den nærmere afgrænsning af forsyningspligten. Telestyrelsen har udarbejdet oplæg til scenarier for forsyningspligten. Hvis Naalakkersuisuts fastsættelse af takster for en forsyningspligttjeneste, der er liberaliseret, fører til en begrundet forventning hos forsyningspligtselskabet om, at tjenesten vil være underskudsgivende, kan selskabet for kommende budgetår ansøge Naalakkersuisut om at få dette forsyningspligtunderskud refunderet. Ansøgningen skal begrundes med et passende dokumenteret budget for tjenesten, som baserer sig på de regnskabsprincipper, som Naalakkersuisut har fastsat. Den endelige refusion vil blive baseret på de endelige regnskaber. For at forsyningspligtselskabet kan få et eventuelt underskud dækket, er det nød- 38

13 vendigt med udarbejdelse af bekendtgørelser om underskudsfinansiering af forsyningspligten, som indeholder principper for beregningen. Et eventuelt forsyningspligtunderskud finansieres ved at opkræve en forsyningspligtafgift på langdistancekommunikation, dvs. telekommunikation mellem byer og bygder, samt til og fra udlandet. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 3.1 TE 3.2 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør blandt andet sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder. Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation TE 4. Igangsættelse af undersøgelser for at sikre yderligere vækst på teleområdet Internettet er i dag af vital betydning på alle områder i samfundet, herunder muligheder for at indgå i den globale og digitale økonomi. Overalt i verden ser man, at Internettet er bliver en væsentlig komponent i mange menneskers liv, og virksomheder baseres i stigende grad på internet-baserede services og forretningsmodeller. Overalt anvendes Internettet til kommunikation, læring og nye forretningsområder på måder, man end ikke havde gisnet om for få år siden. Og udviklingen går kun stærkere. I Grønland har man ikke for alvor mærket den revolutionen, Internettet har forårsaget andre steder i verden. Der kan identificeres mange medvirkende grunde hertil, men den altoverskyggende årsag til den begrænsede anvendelse af Internettet er de meget høje priser og de begrænsninger, der i praksis pålægges borgere og virksomheder i anvendelsen af Internettet. Det kan allerede iagttages, hvorledes det grønlandske samfund sakker agterud i sammenligning med andre lande forårsaget af en yderst begrænset anvendelse af Internettet, og denne udvikling vil blive mere og mere markant i de kommende år, med mindre der tages initiativ til at gennemtvinge bred ad- 39

14 gang til Internettet de steder, hvor det lader sig gøre uden større merinvesteringer. Koncessionshaveren på teleområdet måles i dag udelukkende på økonomisk formåen. Dette bevirker en uhensigtsmæssig tilgang til udnyttelsen af den teleinfrastruktur, som samfundet har investeret i. Det er langt vigtigere for det grønlandske samfund, at man udnytter den eksisterende kapacitet bedst muligt, end at der fokuseres snævert på at levere et årligt udbytte. Koncessionshaver bør derfor i fremtiden ikke udelukkende måles på økonomisk formåen, men i lige så høj grad på evnen til at udvikle og drifte services på en måde, så det gavner alle i samfundet bedst muligt. Målsætningen for koncessionshaver er i dag udelukkende centreret om økonomiske indikatorer. En ny indikator kunne eksempelvis være at kunne levere services til borgere, det offentlige, erhvervsliv, uddannelse og sundhed, der udnytter den tilgængelige båndbredde bedst muligt. En anden undersøgelse med henblik på at sikre vækst på teleområdet, kunne være at analysere konsekvenserne af, at koncessionshaver betaler et udbytte på ca. 30 mio. om året. En undersøgelse kunne tage udgangspunkt i, hvad man samfundsøkonomisk kunne vinde ved at lade ressourcerne blive i teleområdet i stedet for at trække dem ud. Det kan eksempelvis besluttes at udbyttet øremærkes til at styrke anvendelsen af IKT til udbygning af infrastruktur og IKT i udvalgte samfundsmæssige områder. Nedenfor er vist delstrategiens indsatser: TE 4.1 TE 4.2 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfundsvigtige områder Værdi for interessenterne Hele landets befolkning sikres adgang til grundlæggende IKT-ydelser, mens hovedparten af de store byers uddannelsessteder og erhvervsliv får de samme muligheder, som tilbydes i andre lande. 40

15 Forbrugerne i Nuuk og andre steder, som bliver udsat for konkurrence, vil opleve et større udbud af internetservices. Udbyderne vil konkurrere på pris, innovation og kvalitet. Når/hvis konkurrencen har fået fat, vil prisudviklingen udvikle sig positivt for samfundet. Lavere priser vil betyde, at en større del af husstandene vil få adgang til internet i hjemmet. Mindre virksomheder vil bedre kunne udnytte internettet til samarbejde, eksport og uddannelse af medarbejdere. Alle udbydere på telemarkedet skal i fællesskab dække de omkostninger, der er forbundet med at tilbyde Basis-IKT overalt i landet. På denne måde bidrager kunder i vækstcentrene til at financiere, at alle borgere i landet har adgang til internettet. Også driften af Telestyrelsen samt et eventuelt Teleankenævn skal dækkes af teleudbyderne i fællesskab. Prioritering Der er truffet beslutning om fri konkurrence indenfor telemarkedet, som erfaringsmæssigt skaber udvikling og fornyelse i produkter og priser. Det nuværende regelgrundlag forhindrer imidlertid nye internetudbyderes adgang til markedet. Konkurrencen og nye internetudbyderes adgang til markedet skal derfor sikres gennem lovgivning. Indtil konkurrencen får tag, anbefales det, at Naalakkersuisut træffer beslutning om, at der skal udbydes markant mere inkluderet trafik og øget hastighed, de steder hvor der er ledig kapacitet i infrastrukturen, hvilket eksempelvis er tilfældet i byerne, hvor søkablet lander. Implementering af tiltag indenfor internet og teleområdet. Områdets delstrategier og tiltag er opsummeret i nedenstående oversigt.i oversigtens kolonner er vist følgende informationer: Prioritering: En stjerne (*) angiver, hvorvidt tiltaget er prioriteret særligt højt Potentiale: Omfatter muligheder for effektivisering samt potentialet for at kunne levere en bedre service. Angives ved et tal fra 1 til 3, hvor 3 angiver et stort potentialet. 41

16 Kompleksitet: Omfatter projektets varighed samt forandringsomfanget. Budget: Estimeret budget i millioner danske kroner. Det skal pointeres, at der er tale om et meget groft estimat. Forprojekterne vil levere mere præcise projektestimater. Finansiering: A angiver, at tiltaget er omkostningsneutralt (at tiltaget ikke er forbundet med øgede omkostninger, eller at omkostninger er dækket af eksisterende bevilling). B angiver, at tiltaget kræver omprioritering indenfor det pågældende område. C angiver, at yderligere bevilling er påkrævet gennem finansloven. Driftsomkostninger eller besparelser er ikke medtaget. I de tilfælde, hvor der vil være driftsomkostninger forventes det at indgå i fagområdernes budgetter. I forbindelse med initiering af arbejdet skal der udarbejdes business cases som fastlægger de besparelser og kvalitetsforbedringer, der opnås. 42

17 Internet og teleområdet Prioritering * Potentiale Kompleksitet Budget mio. DKK Financiering TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene TE 1.1 Nye teleudbyderes adgang til markedet skal sikres gennem lovgivningen. * A TE 1.2 Give tilladelse til nye internetudbydere i de større byer TE 2. Ledig kapacitet i teleinfrastrukturen * A TE 2.1 Naalakkersuisut træffer beslutning om at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger * A TE 2.2 Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat A TE 3. Forsyningspligten TE 3.1 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør bl.a. sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder A TE 3.2 Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation A TE 4. Yderligere vækst på teleområdet TE 4.1 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed A TE 4.2 Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfundsvigtige områder A Finansielle summer ifm investeringsbehov (C type) 0 Note: 1=lille, 2=mellem, 3=stort, A=Tiltaget omkostningsneutralt, B=Tiltaget kræver omprioritering, C=Tiltaget kræver ekstra finansiering Planlægning af tiltag indenfor området Planlægning af områdets tiltag er vist i nedenstående oversigt, som også angiver, hvem der forventes at blive projektejere for det enkelte tiltag i finansårene Gul farvemarkering angiver analyser, beslutninger, projektplanlægning og udvikling. Grøn farvemarkering angiver en driftsfase med tilhørende driftsomkostninger og forventede gevinster i form kvalitetsforbedringer og effektiviseringer. 43

18 Det skal bemærkes, at planen viser det tidligst mulige tidspunkt, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projekterne. Det er således muligt og nødvendigt at implementere nogle tiltag senere, f.eks. med henblik på at udjævne investeringerne over alle fire år. Internet og teleområdet Ejer TE 1. Konkurrencen i vækstcentrene TE 1.1 Nye teleudbyderes adgang til markedet skal sikres gennem lovgivningen. Telestyrelsen X X TE 1.2 Give tilladelse til nye internetudbydere i de større byer Telestyrelsen X TE 2. Ledig kapacitet i teleinfrastrukturen TE 2.1 Naalakkersuisut træffer beslutning om at priser på internetprodukter fastsættes efter de underliggende omkostninger TE 2.2 Vurdering af mulige omkostninger og kapacitet ved udbygning af søkabelforbindelsen til Sisimiut eller Ilulissat TE 3. Forsyningspligten TE 3.1 Ved fastlæggelsen af forsyningspligten bør bl.a. sundhed og uddannelse høres, for at sikre at kapaciteten til disse områder. TE 3.2 Udarbejdelse af bekendtgørelse om principper for beregning af forsyningspligtunderskud og bekendtgørelse om opkrævning af afgift på langdistancekommunikation TE 4. Yderligere vækst på teleområdet TE 4.1 Koncessionshaver på teleområdet måles på evnen til at udvikle og drifte services til gavn for samfundet som helhed TE 4.2 Undersøgelse af potentialet ved at udbyttebetalingen fra teleområdet anvendes til forbedring af IKT på samfudnsvigtige områder Telestyrelsen Tele Grønland Telestyrelsen Telestyrelsen X X X Telestyrelsen X X X X Telestyrelsen X X X 44

19 3. Offentlig service og administration Brugen af IKT i den offentlige sektor er et vigtigt grundlag for udvikling og arbejdsprocesser. Den offentlige sektor i Grønland arbejder derfor med at udvikle og implementere en række digitale løsninger. Det gælder dels borgerrettede løsninger og dels løsninger, der kan sikre organisatorisk udvikling og hensigtsmæssig styring. Grønland er geografisk et stort land, men den offentlige sektor består af relativt få selvstændige enheder, nemlig Selvstyret, fire kommuner og et sundhedsvæsen, som til dels er uafhængigt organiseret. Der er allerede i dag samarbejde om digitale udviklingsopgaver, ligesom tiltag i udgangspunktet søges koordineret. Der er dog grundlag for en styrket indsats og etablering af en organisatorisk ramme for IT-styring (IT-governance) på tværs af den offentlige sektor. Hvis en løbende udvikling af digitale løsninger skal give det fulde udbytte, er det afgørende, at der sikres en sammenhæng i IKT-løsningerne. Det gælder eksempelvis muligheden for at dele data og informationer på tværs af organisationer og IT-systemer. Indsatsområdet for offentlig service og administration sigter mod at sikre dette forhold. Formålet med delstrategierne i indsatsområdet er at sikre en rationel og effektiv drift samt en hurtigere og mere smidig udvikling af den offentlige sektors IKT-løsninger. I dag findes der omkring 130 websites under Selvstyret. Mange af disse kan med fordel koordineres og standardiseres. Selvstyret har i 2010 defineret en overordnet tværgående web-strategi. I denne er der foreslået en fælles indgang til Selvstyrets web-sites og udpeget fire grundlæggende webplatforme, som alle offentlige websites i fremtiden bør baseres på. Omfanget af IT-systemer og databaser i Selvstyret er i dag enormt. Mange typer informationer findes i forskellige databaser, men indholdet stemmer ikke altid overens. Dette giver forskellige billeder af virkeligheden for forskellige instanser. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Det er yderst vigtigt, at de mest kritiske databaser snarest konsolideres. Mange offentlige IT-systemer er hidtil blevet udviklet ud fra nogle relevante, men samtidig ret snævre hensyn. Bedst og billigst princippet har i 45

20 mange tilfælde været ensbetydende med, at køberen har fokuseret på at få opfyldt sine egne funktionelle behov til den lavest mulige pris, og leverandøren har optimeret arkitekturen ud fra sit eget produktbehov. Her er det overordnede og langsigtede hensyn blevet fravalgt, herunder også muligheden for integration med andre systemer. De virkelig værdiskabende dele af visionerne bag et givent projekt kan først realiseres, såfremt der kommer relevant lovgivning på plads. Det er blevet klart som følge af nogle af de nuværende tiltag som for eksempel Sullissivik portalen. Både sagsbehandling og borgerservice er forskellig fra kommune til kommune, og det vil kræve mange ressourcer at digitalisere arbejdsprocesserne. Men store gevinster kan hentes ved en mere ensartet proces og de deraf følgende muligheder for en styrkelse af sagsbehandlingen. På kort sigt kan meget nås ved at give de decentrale - typisk kommunale - sagsbehandlere hjælpeværktøjer i form af adgang til vidensbaser, til en specialist hotline eller til best practices hjælpemidler i form af arbejdsgangsbeskrivelser, der efterfølgende vil kunne anvendes i forbindelse med borgerselvbetjening. Det er muligt at igangsætte en række nye tiltag som for eksempel online selvbetjening. Men for at kunne anvende denne slags løsninger kræves det, at der er NemID - eller en lignende digital signatur - til rådighed for alle i Grønland, og at der er en central indgang til data. Data skal komme fra et centralt register, således at der ikke opstår dobbeltbogføring. Der skal være én sandhed, hvor man henter data fra hvad enten det er artikler om borgerservice og rettigheder, stamdata for borgere, NunaGIS oplysninger eller noget helt tredje. Som en vigtig del af strategien skal der derfor prioriteres mellem de eksisterende registre, så disse konsolideres ('Master Data Management'). Fra Grønlands strategi for geografisk information Geografisk information i øjenhøjde ses det, at globalt set vokser erkendelsen af vigtigheden og potentialet af geodata (det vil sige data, som kan henføres til et sted), og overalt satses der stort på geodata i udviklingen af en geografisk, digital infrastruktur. Det vurderes generelt, at op mod 80% af al offentlig administration kan knyttes til geografiske data. Alt fra den daglige admini- 46

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi 2011-2015 Del 1 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

IKT nyhedsbrev. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien

IKT nyhedsbrev. Indhold: Formål med nyhedsbrevet Projektoversigt og status Om IKT strategien Revision af IKT strategien IKT nyhedsbrev Velkommen til det første nyhedsbrev for Informations- og kommunikationsteknologi strategien, i daglig tale IKT-strategien. Dette og de fremtidige nyhedsbreve har til formål at give indblik

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet

Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet AFGØRELSE Sags nr. 2015-388 26-06-2015 Rimelig anmodning om samtrafik på Ethernet VPN og WDM bølge over søkablet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S T Y R E

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

BAC Nyt. BAC s næste skridt

BAC Nyt. BAC s næste skridt BAC Nyt November 2005 BAC s næste skridt Udviklingsopgaver i 2006 Kort nyt Andre om BAC Der er nu formuleret en strategi og handlingsplan for videreudviklingen af BAC i de næste 2-3 år. Første udfordring

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Digitaliseringsstyrelse Organisering Selvstyrets 14 departementer og styrelser, 4 kommuner, KANUKOKA og De selvstyre-ejde selvskaber ( Det kolde Cuba

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere