Polarfisks fysiologiske tilpasninger
|
|
- Hanne Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.16 Polarfisks fysiologiske tilpasninger AF JOHN FLENG STEFFENSEN & ANDERS DRUD JORDAN De første dyrefysiologiske forsøg på Disko blev planlagt af nobelpristageren August Krogh tilbage i 1902 da han deltog i en ekspedition med sin ven Morten Porsild. Formålet var at undersøge stofskiftet hos organismer i polarhavet. Til forsøgene havde Krogh fremstillet et gasanalyseapparat for at måle CO 2 - koncentrationen i luften og i havet. Ekspeditionen blev en succes, og på trods af at stofskiftet af havets organismer aldrig blev målt, resulterede den i to artikler der er blandt de første som berørte drivhuseffekten. Han konkluderede bl.a. at havets aktivitet vil forsinke eller formindske enhver påvirkning af klimaet, som variationer i CO 2 -procenten i atmosfæren vil udvirke. Under ekspedition i 1902 havde Krogh hørt at grønlændere kunne spise helt op til 7 kg sælkød på mindre end 14 timer. Hvordan kunne det være muligt at omsætte så store mængder protein på kort tid? Marie og August Krogh kom frem til at proteinet måske spaltedes i en kvælstofholdig del der Marie Krogh foretager gasanalyser uden for respirationskammeret ved Arktisk Station i blev udskilt, og en ikke-kvælstofholdig del der blev oplagret i kroppen. En ny ekspedition til Disko blev planlagt, og med en bevilling fra Carlsbergfondet startede projektet i Planen var at måle iltoptagelse og CO 2 -afgivelsen hos grønlændere som skulle opholde sig i et respirationskammer i 4-5 dage. Under forsøget skulle urin og afføring også indsamles og analyseres for kvælstofholdige stoffer. Det viste sig svært at overbevise grønlænderne om at deltage i forsøgene på trods af løfter om ubegrænset mad og et pænt dekoreret respirationskammer (fig ). Kun efter overtalelse af Knud Rasmussen og en (sø)forklaring om at Krogh ville finde ud af, hvordan det kunne være at grønlændere, selvom de mest spiste kød, aldrig fik podegra ligesom europæerne, lykkedes det at finde villige forsøgspersoner. Grønlænderene kunne ikke spise nær så meget kød som rygtet ville, kun omkring 1,8 kg. Resultatet viste at kvælstofet faktisk blev udskilt med en vis forsinkelse idet 286
2 kun ca. 60% blev udskilt i løbet af de første 24 timer. Deres konklusion var at der blev tilbageholdt protein i et tidsrum der strakte sig over 24 timer, og at proteinet senere tjente som energikilde, er ikke nødvendigvis rigtig. Der fandtes i 1908 ingen pålidelig metode til måling af urinstof i blodet, og derfor kunne de ikke vide i hvilken grad urinstofkoncentrationen i blodet var steget. Undersøgelser af kuldetilpasning August Krogh undersøgte også temperaturens indflydelse på det respiratoriske stofskifte hos forskellige dyr som frøer, fisk og hunde. Specielt har Richard Ege og August Kroghs forsøg fra 1914 med guldfisk udsat for forskellige akutte temperaturer fra 0-28 C været diskuteret i mange år. Forsøgene viste at iltforbruget ved temperaturer mellem 5 og 0 C faldt svarende til en Q 10 faktor på hele 9,8 (fig ). Q10 er forskellen i hastigheden af en proces ved en temperaturforøgelse på 10 C, og er normalt 2-3 i biologiske systemer. Forsøgene bliver ofte refereret til som Kroghs Standard Guldfisk. Andre forskere ekstrapolerede senere tropiske og temperede fisks iltforbrug vha. af denne ekseptionelle høje Q 10 til temperaturen 0 C og konkluderede at fisk fra arktiske og antarktiske områder havde et relativt Ege og Kroghs resultater af forsøg fra 1914 med en guldfisks iltforbrug ved forskellige temperaturer. Senere betegnet som Kroghs Standard Guldfisk. A A: Polartorsk (Boreogadus saida). Ca. 20 cm lang. B: Istorsk (Arctogadus glacialis) med karakteristisk stort øje. meget større iltforbrug. Fænomenet blev døbt metabolsk kuldeadaptation. I 60 år forblev fænoments eksistens ubetvivlet, men i 1974 stillede den canadiske fysiolog George Holton spørgsmål om det virkelig var rigtigt eller hvorvidt metabolsk kuldeadaptation skyldtes en kombination af at Kroghs Standard Guldfisk ikke var korrekt, og at tidligere metoder til måling af iltforbrug ikke var gode nok samt at man ofte havde sammenlignet fisk med forskellig levevis og fra forskellige områder. Holton sluttede at den eneste fisk fra Arktis der måske havde et forhøjet iltforbrug var polartorsken (Boreogadus saida). B Polartorsk og istorsk I 1990 blev der på Arktisk Station foretaget undersøgelser for at klarlægge om polartorsk har et forhøjet iltforbrug. Til forsøgene blev der anvendt avanceret måleudstyr, og med muligheden for fangst af både den temperede alm. torsk (Gadus morhua), den lavarktiske fjordtorsk, uvak (Gadus ogac) og den arktiske polartorsk (fig ) fra farvandet omkring Godhavn kunne alle arter sammenlignes. Resultatet viste at stofskiftet i disse grønlandske fisk ikke var usædvaneligt fra hvad der kunne forventes ved kolde temperaturer, og der var intet bevis for POLARFISKS FYSIOLOGISKE TILPASNINGER 287
3 Istorsk fra Uummannaq Fjorden. på større dybder end m pga. trykkets indflydelse på frysepunktet. Saltvand med en saltholdighed på 35 fryser ved en temperatur på 1,86 C. Benfisk har normalt kun en saltkoncentration i blodet på omkring en trediedel af havets saltkoncentration svarende til mosm, og de fryser derfor ved temperaturer på mellem 0,5 til 0,9 C. Dette betyder at benfisk er i konstant fare for momentant at fryse til en isklump hvis de kommer i kontakt med is, og derfor må de for at undgå denne teorien om de polare fisks særligt tilpassede respirationsrater. Desuden blev istorsken (Arctogadus glacialis) undersøgt. Den lever sandsynligvis kun ved negative havtemperaturer. Under Arktisk Feltkursus i 2000 lykkedes det at fange istorsk i Uummannaq Fjorden ( & 05), men heller ikke disse viste tegn på tilpasninger til kulde i stofskiftet (metabolsk kuldeadaption). Ud fra disse undersøgelser, kombineret med forsøg udført på McMurdo Station på Antarktis i samarbejde med professor Art DeVries, må det konkluderes at metabolsk kuldeadaptaion ikke eksisterer. En af de primære årsager til fænomenet metabolsk kuldeadaptation var Kroghs Standard Guldfisk. Det har senere vist sig at guldfisk akklimatiseret til samme lave temperaturer i nogle uger ikke har Q 10 værdier der er forskellige fra det man normalt finder i biologiske systemer, og slet ikke i nærheden af Ege og Kroghs værdier. Frostvæsker i fisk Havet i de arktiske områder kan være dækket af flere meter tyk is hele året rundt, men i farvandet omkring Qeqertarsuaq (Godhavn) er der normalt kun is fire til fem måneder om året (se kap s. xx). Is kan forekomme ned på hundrede meters dybde som isbjerge, men også som svævende iskrystaller og ankeris is der sidder fast på bunden som omvendte istappe ned til 30 m dybde. Is findes dog sjældent A -2 0 Dybde i m Temperatur i C Saltholdighed i B Temperatur i C Dybde i m Temperatur Saltholdighed Saltholdighed i i Temperatur og saltholdighed målt med en CTDsonde. A: Sommeren 2000, Uummannaq Fjord. Vandtemperaturen i overfladen kommer op på 8 C, men aftager til under 0,5 C fra omkring 10 m dybde dybden hvori istorsk blev fanget. B: I Kangerluk (Disko Fjord) er vandtemperaturen i overfladen kommet helt op på C, men falder til under 0 C ved dybder over 30 m. 288 FLENG STEFFENSEN & DRUD JORDAN
4 Polartorsk (Boreogadus saida) i deres naturlige miljø mellem sprækker i isen ved sandsynligvis negativ temperatur. skæbne enten søge ud på dybere vand eller træffe andre forholdsregler. Fisk der søger ud på dybere, men ikke nødvendigvis varmere vand, kan overleve i underafkølet tilstand så længe de undgår direkte kontakt med is. De fisk der derimod opholder sig i de øverste vandlag hvor der forekommer is, gør noget andet. De danner frostvæsker % af frysepunktsænkningen hos tempererede benfisk skyldes salt (NaCl), men blodet i antarktiske fisk fryser først ved temperaturer på omkring 2,2 C, på trods af en osmolaritet på omkring mosm, svarende til et frysepunkt på omkring 1,01-1,16 C. Det betyder at kun omkring 40% af frysepunktssænkningen kan tilskrives NaCl, mens andre ca 5% kan tilskrives andre ioner. De resterende 55% af frysepunktssænkningen skyldes at fiskene danner anti-fryseproteiner. Disse kan enten være små proteiner (glykopeptider) som findes i næsten alle antarktiske fisk, eller peptider som findes i mange arktiske fisk og i to antarktiske arter. De antarktiske fisk der ofte lever ved lavere temperaturer end de fleste grønlandske fisk, producerer glycopeptider hele året rundt, mens de grønlandske fisk primært producerer antifrysepeptider om vinteren. Antifryseproteinerne dannes i leveren og transporteres til vævene via blodet. De virker ved at binde sig til overfladen af iskrystaller og forhindrer krystallerne i at vokse, således at underafkøling bliver mulig. En væske, fx vand, uden anti-frysestoffer kan POLARFISKS FYSIOLOGISKE TILPASNINGER også underafkøles, men ved første dannelse af ét enkelt iskrystal der kan ske ved den mindste rystelse, fryser væsken øjeblikkeligt. Under Arktisk Feltkursus i sommeren 2000 blev fiskene omkring Godhavn undersøgt for om de havde antifryseproteiner i blodet om sommeren. 21 arter af benfisk blev undersøgt, og af disse viste 11 at have antifryseproteiner. Blandt arterne var polartorsk (fig ) og båndet tangspræl (Stichaeus punctatus) som aldrig tidligere er rapporteret at have antifryseproteiner. Nogle af arterne kom fra Kangerluk (Disko Fjord) hvor der er forholdsvist koldt bundvand om sommeren (fig ). De resterende 10 arter som primært lever på dybere vand, viste ikke tegn på antifryseprotein. Desuden blev en bruskfisk, tærbe (Raja radiata, fig ), også undersøgt. Her fandtes som forventet ingen antifryseproteinaktivitet. Bruskfiskene har i modsætning til benfisk en saltholdighed der er næsten identisk med det havvand de lever i. De fryser derfor ikke til is ved de samme temperaturer som benfisk, men først ved ca. 1,86 C, samme temperatur som havvandet. Ukendt fisk under isen I forbindelse med fangst af istorsk ( & 04) i Uummannaq Fjorden i 2000 viste det sig underligt nok at fiskene var større end forventet samt at fx tilstedeværelse af skægtråd som er karakteristisk for 289
5 mange torskefisk, afveg fra den oprindelige beskrivelse af fisken. Alt tydede derfor på at det der var fanget, var den nært beslægtede østsibirsk istorsk (Arctogadus borisovi). Fiskene blev bragt til Danmark for nærmere undersøgelser, og efter sammenligning med ca 200 istorsk fra museer i Canada, Rusland og Danmark blev konklusionen at der ikke er tale om to arter, men kun én Arctogadus glacialis. Istorsken er sjælden i Vestgrønland, og det var tilsyneladende et held at fange dem i Uummannaq Fjorden idet fiskeri på samme lokalitet i 2001 og 2003 ikke resulterede i flere fangster. Arvemateriale (DNA) fra istorskene blev også brugt til bestemmelse af slægtskabet af istorsken (Arctogadus glacialis) i forhold til andre torskefisk. Resultatet viste at Arctogadus (istorsk) er at finde i toppen af torskefiskenes stamtræ sammen med Boreogadus (polartorsk), Theragra (Alaskasej) og Gadus (fjordtorsk og torsk) Tærbe (Raja radiata). En fisk uden antifryseproteiner. Fisken har et vingespænd på ca. 40 cm. Fremtiden Det facinerende ved de polare fisk er at de lever i et koldt og mørkt miljø. Det skaber forundring at se fisk bevæge sig ubesværet under isen, men man ved nu at deres stofskifte ikke er særligt tilpasset til kulden, tværtimod. Stofskiftet er præcis forventet hvis man forstillede sig en tempereret fisk i vand omkring frysepunktet. Men hvorledes adskiller de sig så fra de fisk der lever i temperede vande? Er deres muskelapparat bedre fungerende ved kolde temperaturer? I 2003 blev der foretaget forsøg og målinger af flugtrespons hos torsk, fjordtorsk og ulk fanget omkring Arktisk station. Polare fisk har samme udfordringer som tempererede fisk; de skal bl.a. undgå rovdyr og forsvare territorier. Evnen til at reagere særdeles hurtigt og rigtigt kan derfor afgøre deres skæbne inden for blot ét sekund. I farlige situationer må de anvende alle deres muskler for at opnå hurtig acceleration og fart. Omkring 60% af fisks vægt består af hvid muskulatur hvor blodtilførelsen er ringe. Den energi som den hvide muskulatur forbrænder, er derfor ikke direkte afledt af iltoptagelsen (det der måles med respirometer). Ved hjælp af videooptagelser blev de maksimale svømmehastigheder og accelerationer ved 4,5 C målt. Sammenligninger af resultaterne med fisk fra Antarktis eller tempererede breddegrader viste ingen tegn på særlig tilpasning i de arktiske fisk. På nogle områder er der således noget som peger i retning af at arktiske fisk ikke besidder særlige fysiologiske tilpasninger til kulde. Men måske er forklaringen at deres mulige tilpasning primært findes på biokemisk niveau. Dette kunne fx være virkningsgraden af vigtige enzymer. Fra mikrobiologien kendes talrige eksempler på sådanne tilpasninger i organismer fra ekstreme egne (varme som kolde). Det er derfor ikke utænkeligt at nogle enzymer i polare fisk har en bedre evne til at katalysere livsvigtige processer ved temperaturer nær nulpunktet. Der er i fremtiden bl.a. planer om at undersøge hellefisken og grønlandshajens biologi. Grønlandshajen er et gådefuld fisk der kan blive op til 6 m lang. Den lever i mørke på store dybder og har ofte en selvlysende parasit i øjet. Formentligt er dens stofskifte så lavt at den kan overleve ved at strejfe 290 FLENG STEFFENSEN & DRUD JORDAN
6 Midlertidige primitive akvarifaciliteter med køleog filteranlæg i garagen på Arktisk Station. Akvarierne blev anvendt som ankomst bassiner, før fiskene blev undersøgt Klargøring til stofskiftemålinger af fisk på Arktisk Station. Fiskenes iltoptag måles i små respirometre i det nedkølede bassin. POLARFISKS FYSIOLOGISKE TILPASNINGER langsommeligt rundt og ernære sig af døde dyr. Finder den blot én druknet sæl, kan den holde sig mæt i månedsvis. Nysgerrigheden omkring denne mærkværdige fisk er ikke ny. Tilbage i årene mellem udstyrede Paul M. Hansen ikke mindre end 411 grønlandshajer med mærker således at han senere ved genfangst kunne identificere dyrene. Der skulle gå helt op til 16 år før den sidste af blot 28 hajer blev genfanget. En del af hajerne blev genfanget ganske tæt på det oprindelige sted de var blevet mærket (mellem 16 og 160 km), mens enkelte havde bevæget helt op til km væk. Siden da har der ikke været foretaget mange videnskabelige undersøgelser på grønlandshajen, og man ved derfor stadig meget lidt om dens levevis. Grønlandshajen kan fanges på langline i farvandet i og omkring Disko Bugt, og i fremtiden planlægges det at udstyre enkelte individer med en datalogger der gemmer dybde og temperatur. Efter en forudbestemt tid løsnes loggeren fra dyret, flyder til overfladen og sender via sattelit det indsamlede data til Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør. Dermed ville det være muligt at få mere indsigt i deres færden og fysiologi. Hellefisken er vigtig for det grønlandske fiskeri, og den fanges i store mængder på dybt vand omkring Illulisat. Det særlige ved hellefisken er at den adskiller sig fra alle andre fladfisk ved at svømme på højkant, ligesom almindelige fisk. Da hellefisken har stor økonomisk betydning, vil det være interessant at bestemme dens stofskifte i et svømme-respirometer. Ved at kende hellefiskens stofskifte kan man bedre forudsige dens vækst-potentiale og dermed mulighederne for fiskeriet. 291
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereUndersøgelser af antifryseproteinsystemer hos antarktiske fisk med specielt henblik på Antarktisk Sølvfisk, Pleurogramma antarcticum
Undersøgelser af antifryseproteinsystemer hos antarktiske fisk med specielt henblik på Antarktisk Sølvfisk, Pleurogramma antarcticum Af projektleder, lektor, ph.d. Hans Ramløv, Roskilde Universitetscenter
Læs mereESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]
ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...
Læs mereDykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?
Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereFodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat
Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereHvordan påvirkes din puls af at dykke?
Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereSikkerhedsanbefalinger
Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereEkstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*
Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereBesvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1
Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller
Læs mereVand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs merePå dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende
På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt
Læs mereFra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen
Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Læs mereFLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP
FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereGrundkursus i marin biologi Modul 5.1
Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af
Læs mereSå skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereTorskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mere