Nr. 1 I Marts Leder Bagsværd Kostskole og Gymnasium Gladsaxe Integrationsråd holdt konference Åbent kursus

Transkript

1 G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G Nr. 1 I Marts 2012 Leder Bagsværd Kostskole og Gymnasium Gladsaxe Integrationsråd holdt konference Åbent kursus

2 Henrik Poulsen Formand for Gladsaxe Lærerforening og Hovedbestyrelsesmedlem Kontoret 2 Tyverne Stengårds Allé 197 Tlf Fax @dlf.org Åbent: Ma. - to Fre Thomas Agerskov Næstformand i GLF, thag@dlf.org Sekretær Rita Hagmann Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen Koloni- Gert Hermansen. kasserer Gironr Mette Fredensborg Ansvarlig for det pædagogiske arbejde Medlem af koloniudvalget mejo@dlf.org Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov Børneinst.: Thomas Agerskov Udviklingsrådet: Mette Fredensborg Ole Kobberup Larsen Webmaster, medlem af koloniudvalg okla@dlf.org Tyverne udgives af Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20 Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen Bladet udkommer 5 gange årligt. Sats og tryk Grafia Design Vandtårnsvej Søborg Oplag: 1453 Svanemærket tryksag ISSN: Nikolaj Dahlkild Arbejdsmiljøansvarlig, kasserer nida@dlf.org Jeanette H. Christiansen Formand for kolonierne og redaktør af Tyverne jeac@dlf.org Stof til næste nummer af Tyverne Deadline er xxx xxx Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren. Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg især hvis de kommer i sidste øjeblik. Debatindlæg og artikler modtages via . Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at forkorte indsendte indlæg. Indhold nr. 1 Marts 2012 Leder. Igen fokus på lærerne! Talent og sport et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium Udfordringer for børnehaveklasselederne John Rasmussen Pensionsberegning m.m. jras@dlf.org Pensionistudflugt Integration Åbent kursus En ulv i forklæde Kolonierne Rita Hagmann Sekretær riha@dlf.org Det sker også i huset Forside: Vi finder selv udfordringer at bruge kræfter på i frikvarteret. Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org Har du brug for en personlig samtale med råd og vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid i lærerforeningen.

3 Tyverne Igen fokus på lærerne! De sidste par måneders medieomtale af lærernes og deres arbejdsvilkår har ikke just været opmuntrende for lærerne. Villigt har pressen kolporteret fejlagtige statistikker fra Eurostat, om at lærer/ elevrationen var den højeste i Europa, hvorefter politikere som pavlovske hunde straks meldte ud, at lærerne underviser for lidt. Sandheden var en fejlindberetning fra ministeriet, så statistikken var helt misvisende. Kommunernes Landsforening har vel nærmest kørt en kampagne om at lærerne underviser for lidt: I gennemsnit kun 39 % af undervisningstiden underforstået hvad pokker bedriver de så i resten af tiden med? Der var også en begrædelig historie fra en tidligere elev, der beklagede sig over sit manglende udbytte af sin skolegang i den folkeskole, hvor han aldrig havde sat sine ben. Han havde nemlig gået i privatskole, viste det sig! Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af. Kommunernes Landsforening synes nu i gang med at undergrave den aftale, som der er indgået om lærernes arbejdstid. Jan Trøjborg, der er KLs formand skriver i Politiken den , at De nuværende arbejdstidsregler kan være en hindring for såvel effektivisering som udvikling af folkeskolen. Dette er dog en grov påstand, som bl.a. modsiges, af de undersøgelser som DLF og KL i fællesskab har udarbejdet. I fire kommuner, herunder Gladsaxe har man set på virkningerne af den nye aftale A08, herunder om den lokale implementering indfrier de centrale parters målsætninger om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati. Hovedindtrykket er, at der med implementeringen er sat en positiv udvikling i gang. Hovedindtryk fra de 4 kommuner, Gladsaxe, Guldborgsund, Hjørring og Århus, er opsummeret således: Planlægningen af skoleåret for skolen som helhed og for lederne og de enkelte lærere er blevet lettere Der er kommet et øget fokus på kerneopgaven - den samlede undervisningsopgave Skolelederne er optagede af at udvikle kommunikationsformer, der udvikler dialogen med lærerne om mål, retning, prioritering og resultater Kommuner og kredse angiver samstemmende, at processen omkring aftalens intentioner har været en værdifuld, tillidsskabende foranstaltning, som også vil kunne bruges i andre sammenhænge. Arbejdet med indgåelse af A08 har således været en katalysator for et tættere samarbejde imellem kommune og kreds. Man må derfor undre sig over KLs nu direkte går til angreb på lærerne. Nu påstår Jan Trøjborg pludselig, at det handler om kvalitet for børnenes skyld. Men det projekt, som KL har haft i gang, har ikke givet mere undervisning til eleverne. Det har alene haft til formål at angive, hvor der kan spares lærerstillinger. Det, som KL med Jan Trøjborg i spidsen ønsker, er mulighed for at kunne nedlægge endnu flere lærerstillinger, så de resterende lærere kan overtage de ledige undervisningsopgaver. Det giver ikke en time mere til eleverne, men det skæpper i kommunekassen. Kommunerne har de sidste år nedlagt over lærerstillinger primært af økonomiske grunde. I dag går lærere rundt uden arbejde. De spareøvelser har ikke givet kvalitet, og nationaløkonomisk er det så som så med besparelsen. Det sørgelige i historien er, at man over for offentligheden tegner et billede af en medarbejderstab, der ikke laver det, de skal. KL har alene fokuseret på undervisningstiden og ikke som det fremgår af aftale den samlede undervisningsopgave. Det er rigtigt smart at isolere selve undervisningstiden fra hele undervisningsopgaven. Når lærerne i gennemsnit underviser 39 % af arbejdstiden, så hænger det jo sammen med, at der foregår noget før og efter undervisningen: forberedelse, evaluering, elevpauser, opgaverettelse og teamsamarbejde. Hertil kommer årsplaner, elevplaner, møde med ledelsen og andre medarbejdere om elever, m.m. Vi skal hilse og sige, at inklusionsopgaverne ikke har mindsket behovet for koordinering og tværfagligt samarbejde. Endelig er der jo lærere, der har fået andre opgaver som vejledere, skolebibliotekarer m.m. De underviser selvfølgelig mindre end andre lærere og trækker gennemsnittet ned. I Gladsaxe har foreningen og kommunen ved forhandling tilpasset A08 aftalen. Det er således ikke, som beskrevet i et TV-indslag KLs partnerskab med Gladsaxe Kommune, der har bevirket at lærerne i gennemsnit underviser 650 timer. Det skyldes en kombination af den nye lokalaftale samt en nedprioritering på de enkelte skoler af andre opgaver, bl.a. lærernes efteruddannelse. Om mindre efteruddannelse vil løfte kvaliteten i folkeskolen på den lange bane, er der vist ingen der endnu vil påstå. Og jeg har ikke fantasi til at forestille at man seriøst mener, at den enkelte lærer skal undervise mere end 25 lektioner om ugen!

4 4 Tyverne Talent og sport et skoleportræt af Bagsværd Kostskole og Gymnasium Et kig ind i Bagsværd kostskoles skolegård. Af Jeanette Christiansen Det er ganske almindelige elever, fulde af liv og ballade som andre, det eneste der er forskelligt er, at de opfatter sig selv som nørder Bagsværd kostskole. Jeg tror faktisk, vejret var mildt stemt den dag den 29. november. Det var kun få dage inden endnu en julemåned ville sætte ind ifølge kalenderen. Solen skinnede vist afdæmpet, når jeg tænker efter, for jeg måtte gå et stykke vej, fordi jeg fik parkeret et galt sted. Jeg kom derfor på afveje og ind i SFOen. Her måtte jeg spørge en pædagog om vej. Hun pegede venligt ud af et vindue mod nogle større murstensbygninger overfor. Jeg skyndte mig gennem skolegården og fik på vejen et kig ind i kantinen, hvor en del elever befandt sig. Kameraet dinglede ildevarslende om livet på mig, hvilket fik en forbigående lærer til at stoppe op og kigge insisterende spørgende på mig, så jeg skyndte mig at spørge efter Rune, TR, på skolen. Pudsigt som et kamera kan få det mest loyale op i ansatte! Man kan ikke bare sådan gå rundt og fotografere vel? Bio Tek-linjen et naturfagligt hit De sad fire mand høj, den ene var nu kvinde, men alle lærere på Bagsværd Kostskole(forkortet BK) og de ville rigtig gerne fortælle om deres skole og gymnasium, privatskolen i Bagsværd. Samtalen skal dreje sig om BKs nye tiltag; Den naturfaglige linje, som starter fra 8. Kl. i grundskolen og om talentklassen, der har fokus på sport. Gymnasiets nye fag bioteknologi har inspireret Kirsten fortæller, at bioteknologi er et

5 Tyverne nyt fag i gymnasiet og de første blev færdige i sommers. Faget indeholder kemi, biokemi og biologi. Vi har forsøgt at kigge ind i fremtiden og vil med vores nye naturfaglige linje fra 8.klasse skabe noget attraktivt for de elever, ikke for alle, men for de som er interesseret i naturfag. Den første klasse startede i år og kører altså nu. Naturlig overgang fra grundskole til gymnasie Claus fortsætter: Når de starter i ottende klasse vil de have bioteknologi i 5 år, hvis de fortsætter på gymnasiet. De vil ikke opleve et afbræk, men en glidende overgang fra grundskole til gymnasium. Hvordan har I udviklet ideen om en bio Tek - linje? spørger jeg om. Claus: Det hele startede for et par år siden, hvor vi havde nogle elever, som var meget optagede af det naturfaglige. Og vi var nogle lærere, som syntes vi havde nogle rigtig gode ideer omkring disse elever, som havde markant og specifikt drive, interesse og et godt niveau. Dem ville vi gerne tilbyde noget. Det vil sige, vi ville gerne tilbyde noget fagligt, som var attraktivt. Den naturfaglige linje var en mulighed, ikke for alle elever, men for nogle. Der bød faget bioteknologi fra gymnasiet ind med gode ting. Kirsten fortsætter: Vi oplever, vi kan køre langt med disse elever fagligt. Det er både bioteknologi, fysik, kemi og matematik de er interesserede i. De er meget videbegærlige og det er elever, som nyder at være i klassen, hvor man er flittig og gerne må boge den og høre efter. Målet er, at de slutter grundskolen på gymnasielt C-niveau i biologi, kemi og matematik og fortsætter i gymnasiet, hvor de får fagene på A-niveau. Det giver dem også mulighed for at tage et ekstra fag på A-niveau. Claus: Bio Tek linjen er tilrettelagt sådan, at vi til fulde tilgodeser de forventninger der er i Klasse, det vil sige De fælles Mål er implementeret. De går op til folkeskolens afgangsprøver. Vi har bare denne linje, som kommer mere i dybden med det naturfaglige. Vi har fx matematikken som understøtter biologi, fysik og biotec. Det sker i et samarbejde. Teori og praksis hånd i hånd Har I praktikforløb og samarbejde med virksomheder omkring det naturfaglige? Kirsten fortæller: Vi har først og fremmest samarbejde med DTU. Mine 2. `ger har været på DTU. Her har de lavet forsøg og de har øvet sig i at formidle, det de selv har lært til andre gymnasieelever. De har fået rigtig god hjælp fra nogle studerende på DTU. Målet er, at gymnasiets bioteknologi elever skal give inspiration til 8. klasse eleverne og de har allerede undervist i 8. med stor succes. Det kommer de til at gøre løbende. På den måde får de mentorstatus for 8. klassen. 8. klassen er med i et Og eleverne har været pro-jekt: Jagten på den vilde planche. Et projekt hvor eleverne skal være med Claus og Rune studerer apparaturet i fysiklokalet. Kirsten Thøgersen Bagsværd Kostskole gym. til at finde de bakterier, der angriber patienter med cystisk fibrose. Det er en konkurrence, hvor klassen bl.a. kan vinde kr. til klassekassen. Desuden er klassen flere gange blevet undervist af studerende fra DTU. Så vi har lavet meget med DTU. Men ud over det skal vi på Novo Zymes. Vi skal meget ud og har allerede været meget ud af huset. Skemaet er lagt, så vi hver onsdag har denne mulighed.

6 6 Tyverne på jagt med skovvæsenet. Eleverne var med som klappere. Så kommer foråret med førstehjælps kurser og andet Har I gjort jer erfaringer, som betyder I vil ændre på noget? Claus nikker: Jeg kommer ikke ind i en klasse, hvor der er en anden dagsorden. De vil gerne det der skal ske. Men det handler ikke om at præstere, de er bare interesseret. Motivation er drivkraften. Rune TR på Bagsværd Kostskole. Claus: Da vi startede op, havde vi kontakt med DTU, Novozymes og Københavns Universitet og fik lagt et grundlag, som styregruppen fortsat har kontakt til. Men vi regner også med virksomheder og uddannelsesinstitutioner efterhånden som eleverne kvalificerer sig. Det betyder, at en del af deres undervisning kommer til at ligge ude. Kirsten: I morgen skal vi have besøg af nogle studerende på Københavns Universitet, som skal lave forsøg med dem hele dagen. Så der sker nogle anderledes ting. Claus: Vi har lige haft forældremøde. Forældre og elever har netop evalueret vi må knibe os selv i armen! De er utrolig positive. Vi havde nogle forældre, som var bekymrede i starten, fordi eleverne havde haft et skoleskift. Ca. 50% kommer udefra og resten har gået på skolen siden bh. klassen. Det er meget entydigt, de er meget glade for det alt sammen. Hvordan ser en elev fra Bio Tek - linjen ud? Claus grinende: De ligger og roder i en bunke på gulvet, ligesom alle andre børn! Kirsten: De er ganske almindelige børn. De er fulde af liv og ballade. Det eneste der er forskelligt er, at de opfatter sig som nørder. De kan lide at lave lektier. Det lyder ikke til at I har de store sociale udfordringer og mobbeproblemer hvordan med forældresamarbejde? Spørger Jeg Claus: Hvis der bare var nogle problemer! Vi får enkelte elever, som kommer fra folkeskolen pga. mistrivsel. Vi har nogle stykker i klassen, for hvem det har været en lise at komme i Bio Tek klassen. Det er fordi det her er legalt at være interesseret. De er begyndt at blomstre pga. den nye rummelighed. Vil det sige I ikke kender til specialundervisning? Hvad med inklusion af elever med særlige behov? spørger jeg. Rune kommer pludselig på banen: Det er tit det vi bliver kritiseret for, at vi ikke tager ansvar! Det synes jeg vi gør. Men vi er måske ikke så bela- Kirsten viser stolt fysik-kemi lokalet frem, Bagsværd Kost. Prøv at give et billede af klassen? Kirsten: Det er elever som fagligt kan kapere meget og deres faglige interesse smitter af på de humanistiske fag. I engelsk har de en lærer fra gymnasiet, som underviser dem. Eleverne melder tilbage, at de synes sprogfagene er spændende. Claus: De har samme pakke som andre elever og har en del valgfag. Faktisk er de nogle af dem, som har flest. Friluftsliv er populært. Om sommeren surfer vi, har en del vandaktiviteter; kano og kajak. Kanoture med overnatning ned af Mølle åen. Roning og orienteringsløb. Her i efteråret var vi

7 Tyverne stede, som I er i folkeskolen. Vi har få elever med diagnoser. Dem tager vi hånd om. Fordi vi generelt har så gode elever, kan vi gøre det godt Hvor mange har I en klasse? Vil jeg vide. Torben er også med i kampen nu: Vi har ikke nogen klasser, hvor der ikke sidder nogen. Rune: Vi har en del elever som ikke er udredt, men det er et særsyn med klasser uden elever med særlige behov. Vores klassekvotienter er også lavere. Vi har ikke mere end 24 elever i klasserne. Det betyder noget. Og nu til noget lidt andet: Talent klassen Torben som er koordinator for skolen og klubberne, fortæller, at de efter sommerferien har startet en 7. Klasse op med 17 sportstalenter: Egentlig er det båret frem af vores egen erfaringer med sportstalenter; Talenter er som regel ekstremt målrettet. De er nødt til at skemalægge al deres træning. De lægger al deres fritid til træning. Den viden, kombineret med at vi fik en henvendelse fra FC Nordsjælland om vi ville stille lokaler og skema/lærere til rådighed. Det kunne vi naturligvis godt tænke os. Det har mundet ud i at vi har denne her klasse som er fuld af fodbolddrenge og et par karatedrenge De er simpelthen kommet udefra!? Udbryder jeg forbavset. Simpelthen! Og mange af disse drenge kommer fra det meste af nord sjælland. Vi har drenge fra Helsinge og Hundested, som har brug for at udnytte denne mulighed. Drengene har et specielt skema, hvor de møder sent tirsdag og torsdag. De dage har de morgentræning i Farum. Karatedrengene træner i Gladsaxe Karateklub. Næste år regner vi med, at der kommer flere talenter fra Karateklubben, men vi vil også gerne have nogle tennisspillere og svømmere. Så det er simpelthen det! Det må jeg nok sige! Hvad med pigetalenter? spørger jeg lidt fornærmet. Torben griner: Vi havde 2 karatepiger, som skulle starte i 7., men de takkede nej pga. det overvældende flertal af drenge. Blandt lærerne var der en vis skepsis ved fagfordelingen, fordi det var en ren drengeklasse. Men det går over forventning. Igen handler det om målrettethed! Vi har et slogan: Bogen og bolden, hvilket vil sige: Er man ikke på bogen, er man heller ikke på bolden! Det er voldsomt motiverende, for det er drenge som rigtig gerne vil være professionelle fodboldspillere. Næste år regner vi med, at der kommer 4 piger! Erfaringen viser at pigerne først kommer i 8. Klasse. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, måske satser de først på elitesporten senere. Men vi har kontakt til forskellige sportsklubber, men ikke alle har svaret tilbage endnu. Jeg har selv en datter, som var elite gymnast i redskaber, men som efter konfirmationen droppede helt ud. Hun var pludselig ikke til at drive op i ringene eller op på en bum! Død ærgerligt, udbryder jeg. Torben: Det er netop det vi prøver at afhjælpe ved det her. At det ikke er mærkeligt, at have et talent! Vi prøver at afhjælpe med skemalagt tid, så træningen ikke forgår sent og du kommer smadret hjem. Vi har lagt lektiecafe 3 gange om ugen, hvor der er en lærer tilstede og de bliver holdt lidt i hånden. På den måde kommer du ikke uhjælpelig bagud fagligt bare fordi du bor i Hundested. Claus: Kommer klubben ikke også og henter dem til træning? Torben: Jo, mandag og onsdag. Claus: Vi vil gerne sige omkring vores Bio- Tek linje og talentklassen, at vi meget opmærksomme på at det er talenter og ikke elite. Det er meget vigtigt og der en markant forskel. Det er vi obs på ved vores optagelsessamtaler med elever. Talent handler om potentiale på baggrund af interesse. Kirsten slutter vores samtale med, at det er vigtigt at det er barnets interesse og ikke forældrenes. Torben er enig: Det skal være et fornuftigt fagligt indgangsniveau, ikke elitært. Der skal være balance! Jeg tager nogle billeder af lærerne og får bagefter lov til at se et par faglokaler, inden jeg tager afsked. Rune Ibsen har været lærer i 7 år på skolen og underviser i matematik og sløjd og så har han været TR i 2½ år for grundskolens lærere. Kirsten Thøgersen har undervist i gymnasiet i 23 år, men har også undervist i brobygningsforløb i 10. Klasserne. Kirsten underviser i biokemi, biologi og bioteknologi. Claus Rentza har været lærer siden 74 og er læreruddannet, har læst idræt på universitet og startede egentlig i et vikariat med idræt på gymnasieskolen. Er i dag underviser i grundskolen i fagene matematik, fysik og friluftsliv. Torben Rahn Karstensen har undervist 3 år i grundskolens udskoling i dansk, historie og samfundsfag og er koordinator for talentklassen med idrætstalenter.

8 8 Tyverne Udfordringer for Børnehaveklasselederne Møde med bh. klasselederne i Gladsaxe Lærerforening onsdag den 11. januar 2012 Af Jeanette Christiansen Der var et rigtig pænt fremmøde til, hvad bh. klasselederne selv betegner som gode tilbagevendende møder i kredsen. Mødet fandt sted den første onsdag i det nye år, den 11. januar. På mødet var der nyt fra bh. klasserne og der blev drøftet forskellige emner med kollegerne imellem. Henrik Poulsen, formand, bød velkommen og indledte mødet med en generel information fra hovedstyrelsen om skoleområdet. Henrik orienterede om, at der efterhånden er mange måder at lave børnehaveklasser på fra den traditionelle model med faste klasser samordnet skolestart med 1. og 2. klasser en rullende skolestart med sen klassedannelse skolestarts projekter, som man skal søge dispensation til ifølge folkeskolelovens 55. Der blev spurgt til, hvad det vil sige at varetage undervisningen. Kan en pædagog (skolepædagog) sættes til at undervise? Henrik kunne svare, at det er netop er en varm kartoffel i disse år, idet BUPL direkte søger at udvide skolepædagogerne arbejdsopgaver. BUPL har på KLs Skolerigsdag omdelt en pjece, hvor det fremgår at skolepædagoger kan varetage undervisning. Henrik understregede, at det er folkeskolelovens uddannelsesparagraffer og de gældende overenskomster, der regulerer hvem der kan undervise: I grundskolen klasse er det læreruddannede, og i børnehaveklassen pædagoguddannede. Loven giver i dag lærerne mulighed for også at varetage undervisning i børnehaveklassen. Henrik nævnte også, at eventuelt kommende skolelovsændringer om helhedsskolen også vil kunne influere på børnehaveklasseledernes arbejds- og ansættelsesforhold. Henrik slog fast at for varetage undervisningen kræver det didaktiske kompetencer. De er forudsætningen for at organisere, tilrettelægge og strukturere et indhold og en proces, så alle elever bliver udfordret i forhold til de fastlagte mål. Der blev rejst en række problemstillinger: bh klasseledere på mødet den 11.jan.2012 På en skole var der givet timer til SFO til at inkludere elever, som har særligt behov, men der var ingen støttetimer i undervisningstiden! Det er en kæmpe udfordring, at en del elever ikke er renlige og meget umodne, det er der ikke på nogen måde taget pædagogisk højde for. Samarbejdet med pædagogerne er meget forskelligt fra skole til skole. Bemandingen af børnehaveklasserne er også meget forskellig fra skole til skole. Pædagogisk kontinuitet fungerer meget forskelligt. Børnehaveklasselederne mener, at de har et behov for at vidensdele vedrørende overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. På mødet kom det frem, at der er mange forskellige erfaringer. Mødet sluttede med, at der fra flere sider blev udtrykt ønske om flere møder. Der blev udarbejdet en mailliste, således at kommunikationen kan foregår hurtigere og smidigere.

9 Tyverne Pensionistudflugt til Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Gjorslev Gods driftsleder og kvægbrugsleder. I dag arbejder 17 mennesker på Gjorslev inkl. 2 landvæsenselever. Vi får en kompetent og levende rundvisning på slottet. Derefter vil der være mulighed for at købe kaffe og kage i traktørstedet Bøgeskoven. Pensionistudflugt Transport til Koldkrigsmuseet, Gjorslev Slot og hjem igen sfort Pensionister og Gjorslev der er Gods medlemmer af Gladsaxe Lærerforening, Sørger man selv for på delbasis. Der er Lærerforening, inviteres inviteres hermed hermed til en forårstur til en forårstur til Koldkrigsmuseum til til Koldkrigsmuseum ca. 75 km til Koldkrigsmuseet, Stevnsfort og det og ods mandag Stevnsfort den 21. og maj Gjorslev d.å. Vi mødes Gods mandag på Koldkrigs- den 21. maj d.å. Pensionister svarer der er til medlemmer ca. 1 time og 12 af minutters Gladsaxe Lærerforen 73 Rødvig klokken 10:30. Koldkrigsmuseum kørsel. Kører Stevnsfort man i egen og Gjorslev bil, bedes Vi mødes på Koldkrigsmuseum Stevnsfort Korsnæbsvej 60, Gods manda man ved tilmeldingen give besked 4673 Rødvig klokken 10:30. museum Stevnsfort Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig om hvor mange andre man kan tage med. Ønsker man at være køremed-passager Stevnsfort meddeler man det ved den på vores guidede Koldkrigsmuseum tur, der ne starter kl. 11:00. I Rundvisningen varer danske ca. 1½ stat, ordning hvordan aftaler landet indbyrdes bedst muligt mødetid kunne og begyndelsen tilmeldingen. af Den Kolde Alle der Krig er med besluttede i denne den vns time og er ca. 3 opbygge km lang. et sted, forsvar eller mod man Østblokken. mødes på foreningens I 1952 Temperaturen i påbegyndtes undergrunden er ca. 12 Klint. grader Selve 9:00. udgravningen Så skulle man blev sagtens foretaget kunne af væ- kontor anlæggelsen og skal være af Stevnsfort klar til at køre i Stevns kl. d lde C. Efter rundvisningen arbejdere fra re hele ved Koldkrigsmuseets Stevns og fra indgang det nærved kl. spiser vi vores medbragte liggende Boesdals 10:30. Rundvisningen Kalkbrud. Under begynder Den kl. Kolde madpakke i terrænet, at Krig var det 11:00. Stevnsforts Kørevejledning mission kan at afhentes afspærre på hvor der er borde, bænke foreningens kontor eller modtages via på Østblokkens adgang til Øresund og i øvrigt at og læskure. Foreningen . holde øje med alle Østblokkens bevægelser på medbringer øl og vand. Derefter kører vi Østersøen. til Fra 1980 erne blev Stevnsfort Tilmelding Gjorslev. varslingsstation for NATO. I år 2000 blev Af hensyn til regler for rundvisning det unikke fæstningsværk med 1,6 km gange, 18 meter kommandoen på Stevnsfort strøget. I 2008 de 2 steder er antallet af deltagere ede tur, Koldkrigsmuseum der starter kl. 11:00. Stevnsfort Rundvisningen Gjorslev varer ca. Gods åbnede Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Oplev det unikke begrænset til 30 personer, så hvis i undergrunden I begyndelsen er ca. af Den 12 grader Kolde Krig C. Efter rundvisningen Middelalderborgen Gjorslev ligger under jorden, og hør historien på vores guidede tur, der man vil være sikker på at komme i net, hvor besluttede der er borde, den danske bænke stat, og hvordan læskure. Foreningen omgivet af voldgrave som mindelser 1½ time og er ca. 3 km lang. Temperaturen i undergrun Gjorslev. landet bedst muligt kunne opbygge om den tidligste herregård på spiser stedet. betragtning, bedes man tilmelde sig vi vores medbragte madpakke i terrænet, hvor de et forsvar mod Østblokken. I 1952 En af de første ejere er antagelig medbringer Rane snarest muligt ved henvendelse til øl og vand. Derefter kører vi til Gjorslev. påbegyndtes anlæggelsen af Stevnsfort Jonsen en af de sammensvorne bag foreningens sekretær Rita Hagmann i Stevns Klint. Selve udgravningen kongemordet i Finderup Lade i på telefon og senest af voldgrave blev foretaget som mindelser af arbejdere om fra hele den tidligste herregård Gjorslev Gods Gjorslev Gods ved Holtug på Stevns mandag den 19. marts d.å. ane Jonsen Stevns en og fra af de det sammensvorne nærved liggende bag kongemordet er på 880 ha ager og 770 ha skov Middelalderborgen Gjorslev ligger omgivet af voldgrav i Finderup Boesdals Lade Kalkbrud. i Under Gjorslev Den Gods ved samt Holtug ca. 10 ha på park. Herregården på stedet. var En Med af venlig de første hilsen ejere er antagelig Rane Jonsen Stevns Kolde er Krig på 880 var det ha ager Stevnsforts og 770 mission at Herregården afspærre Østblokkens var adgang i Roskilde to omgange, og , Stevns e ha skov samt ca. 10 i Roskilde bispestols eje. I Jørgen, Ole og Robert i Finderu ha park. bispestols til Øresund eje. og I to i øvrigt omgange, at holde øje og var , den i kronens eje. Peter ha park. var med den alle i kronens Østblokkens eje. Peter bevægelser Henrik på Tesdorpf Henrik blev Tesdorpf blev ejer bispesto ejer Østersøen. af Gjorslev Fra i 1980 erne 1970 efter blev sin Stevnsfort varslingsstation for NATO. I år far, Edward Tesdorpf, som far, Edward af Gjorslev Tesdorpf, som overtog i Driften af godset er under ejer af G i 1970 efter sin var den i 2000 blev kommandoen på Stevnsfort overtog i Driften af central ledelse af ejeren, der som sine nærmeste dorpf, so strøget. I 2008 åbnede Koldkrigsmuseum Stevnsfort. godset er under central ledelse af ejeren, der som sine medarbejdere har en Oplev godsfuldmægtig, det unikke driftsleder central l og kvægbrugsleder. fæstningsværk med I 1,6 dag km arbejder gange, 1817 mennesker på medarbe nærmeste medarbejdere Gjorslev meter under inkl. 2 jorden, landvæsenselever. og hør historien Vi får har en en godsfuldmægtig, og kvæg kompetent og levende rundvisning på slottet. Gjorslev affe og kage i traktørstedet Bøgeskoven. kompete Derefter vil der være mulighed for at købe kaffe og kag

10 10 Tyverne Integration Af Jeanette Christiansen Lørdag den 28. januar deltog jeg i en konference som Gladsaxes Integrationsråd havde arrangeret. Det første oplæg var fra Graham Smith og Vibeke Bradbury, ledere af The Ethnic Minority Achievement Service, Islington. Graham og Vibeke fortalte om tosprogsundervisning i den nordlige del af London. Statistik som våben og massiv indsats giver faglig bonus På Islingtons kommunale skoler er størstedelen af eleverne fra dårlige økonomiske og sociale forhold og har et andet modersmål end engelsk. På trods af alle odds, ligger elevernes gennemsnit seks procentpoint over landsgennemsnittet for alle folkeskoler i England. I England testes eleverne i forskellige fag to gange gennem grundskolen. Det er lovpligtigt at inde berette resultaterne for hver eneste elevs udvikling opgjort efter etnisk baggrund. Oplysningerne er et centralt redskab for EMAS, fortæller Graham Smith, som bruger disse oplysninger til at danne sig viden om minoritetselevers faglige resultater. Vi kan gå helt tilbage til 96 og se om en skæv udvikling hos en elev, har et mønster eller har grund i en tilfældighed. Og med statistikken i hånden kan jeg få ledere og lærere til at indse, hvis det er et problem, som vi kan hjælpe med. Tilbage i 2006 opdagede Graham at en gruppe elever med tyrkisk og bengalsk baggrund fik dårligere resultater end forventet i matematik. Med et målrettet projekt fik EMAS vendt udviklingen på 13 skoler. På Islingtons skoler giver man et bud på, hvad der gør en forskel. Vend udviklingen og se to sprog som en resurse I stedet for at se tosprogsproblematikken som en sten på vejen, ser vi det at kunne mestre to sprog som en god bagage. Det er helt grundlæggende, at eleverne ser sig som en del af skolens kultur og omvendt. Derfor er elevernes kulturelle baggrund og modersmål en naturlig del af undervisningen. (se og læs KK, Københavns Kommuneskoler-nr.19 dec 2010) Graham fortalte i sit oplæg, at lærerne arbejder meget med brug af billeder i undervisningen. Det er for at visualisere begreber og skabe sprogbevidsthed. Matching og moddeling er praktiske øvelser, som bliver sat i gang blandt eleverne. Eleverne bliver bedt om at gentage/gendanne, hvad de har hørt og formulere det med egne ord. De spørger hinanden og afklarer spørgsmål, som er kommet til undervejs i undervisningen. Talk-partners betyder, at eleverne diskuterer og afklarer med en partner. Talk in groups Det er tilladt for eleverne at tale på eget modersmål, når de diskuterer i større grupper. Forældrene inddrages og undervises Som en del af undervisningen er forældresamarbejdet centralt, og der iværksættes undervisning i de fag, eleverne har i de fem største sproggrupper. Det har vist sig at være en uvurderlig indsats/investering at give forældrene indsigt i fagene. Forældrene bliver en resurse og kan støtte deres børn. Forældre og børn undervises også sammen. Læreren bruger begge sprog i undervisningen og underviser forældrene i, hvordan eleverne lærer. Forældrene kan lide at komme i skolen. Derudover er der også undervisning i forældreopgaver i forbindelse med børnenes deltagelse i skolen. EMAS fører tilsyn med 13 folkeskoler og har tosprogede undervisningsassistenter der støtter eleverne og sætter forældrene på kursus i fag og forældreopgaver. Desuden råder de over fagkonsulenter og lærere i fag og didaktik

11 Tyverne Konferencens andet oplæg omhandler Amager Fælled Skole Fra Sisyfos arbejde til Matthæus effekt den der har, skal gives Yasar er kurder og skoleleder på Amager Fælled Skole. Han er læreruddannet fra KDAS 1998 i dansk og samfundsfag. Som ny leder på Amager Fælled Skole gjorde Yasar i 2007 status for skolen og konstaterede at: Skolens udvikling var i en nedadgående spiral idet forældre i større og større omfang fravalgte skolen som distriktsskole. Skolens andel af tosprogede elever var i stigning og gav skolen et negativt ry. Skolen havde et lavt medarbejdertilfredsheds niveau. Skolen som organisation savnede optimisme og selvtillid. Og så troede en del medarbejdere, at jeg ville være en overgangsfigur. Skolen var med andre ord en brændende platform! Yasar filosoferede og talte om sin lederrolle: Jeg vil hellere vinde mennesker end vinde over dem. Jeg skal ikke være fagligt dygtigere end mine dygtigste medarbejdere, men jeg skal være dygtig til at lede. En dygtig leder lægger mere vægt på tænkning og forståelse end stil. Du skal være den forandring du ønsker i din organisation(inspireret af Ghandi). Du har et skud i bøssen internt og eksternt i lokalområdet. Hvis du ikke ser en forandring i løbet af 3-5 år, er du ikke den rette leder. Yasar fortsatte Begrebet ledelsesresistente medarbejder provokerer mig voldsomt For mig handler det om, hvilke signaler man sender ud, og hvilken kultur man giver videre til sine ansatte. Hvis du konstant giver medarbejderne, den tidligere ledelse, urimelige politiske rammer o. lign. skylden for al elendigheden, lærer man sine medarbejdere at fralægge sig ansvaret. Hvis du hele tiden brokker dig over de rammer, man alligevel ikke kan gøre noget ved, skyder man sig i foden og gør livet ulideligt for sig selv og alle andre. Og det virker heller ikke troværdigt. Vil du derfor forandre noget, er du nødt til at tage udfordringerne og ansvaret på dig selv Undervisning er skolens kerneydelse Yasar fortsatte med: Et var ganske vist, skolen skulle ikke profilere sig på integration endsige rummelighed, det skulle være en sideeffekt! Yasar uddybede med, at der er en tendens i tiden til, at disse indsatsområder og lignende fylder mere end selve kerneydelsen, som er undervisning. Vil du gavne indvandreres skolegang, skal du arbejde for en succesfuld skolegang! Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad skal der til, for at du selv vælger skolen til dine egne børn? Derfor valgte vi at skolen skulle sætte fokus på sundhed. Sundhed appellerer bredt også til resursestærke familier og fedme har en social slagside! Skolens motto blev altså faglighed x trivsel = attraktiv skole! Stort benarbejde foregik sideløbende Yasar fortalte, at der havde været mange møder i børnehaverne i lokalområdet og invitationer til åbent hus og uddeling af foldere. Det er dog sket i en stolt og ikke desperat ånd. Yasar Cakmak, Amager Fælled Skole Status På 5 år lykkedes det at skabe en populær skole, som er præget af stort medarbejderengagement, professionalisme og højt humør, og skolen har stor søgning. Det er en skole med en sundhedsprofil, en madskole, hvor eleverne undervises af to dygtige kokke. Claus Meyer har inspireret og er muse for skolen. Skolen er gået fra at være en 3 spors skole til 4 spor. 25% af eleverne er to sproget og afspejler kvarteret. Det er en skole med engagerede og dedikerede lærere, slutter Yasar meget stolt. Yasak gav herefter mulighed for at tilhørerne kunne stille spørgsmål. Som afsluttende oplysning kan jeg fortælle, at Amager Fælled Skole i 2011 fik kollegernes pris, Den Gyldne Pegepind, som er en pris der uddeles af Københavns Lærerforening. Med Prisen følger kr.

12 12 Tyverne Åbent Kursus 2012 på Hotel Frederiksdal Sinatur Af Jeanette Christiansen Lørdag den 21. til 22. januar deltog godt 70 lærere på Gladsaxe Lærerforenings kursus tilbud. Professor Tage Søndergaard Christensen om social kapital, Åbent Kursus Den første gæst var Danmark Lærerforenings førstedame næstformand Dorte Lange, som er nyvalgt. Dorte takkede for, at hun måtte komme, og hun lagde ud med en stor cadeau og flot anerkendelse til lærerne, som yder en stor indsats hver dag i undervisningen. Hun fordømte herefter den smertelige kritik, som hagler ned over folkeskolen i øjeblikket. Dorte sagde endvidere, at Kommunernes Landsforening (forkortet KL) tilsyneladende ikke ønsker at tage del i ansvaret for kvaliteten i undervisningen. De har kun en dagsorden, og det er at gøre folkeskolen billigere. Det foregår i øjeblikket ved fyrringer af lærere i kommunerne landet over. Skabskultur Til gengæld forsøger KL sig med at danne et populistisk billede af, hvad det er for en skole, der er behov for. KL mener, at ungdommen ønsker sig en skolekultur lig den i USA, hvor tilhørsforholdet til skoleklassen skiftes ud med et skab på gangen og et fagligt fællesskab, som skabes på baggrund af individuelle interesser. Det er desværre et nemt billede at sælge! Verdensøkonomien giver en bundvending Dorte bredte sig ud i nogle økonomiske betragtninger om krise og udfordringer og nye vilkår. Faktum er, at krisen får betydning for OK-13. Kan vi bare holde reallønnen, skal vi være glade! Regeringen lægger en stram økonomisk politik ud i kommunerne til gengæld for frihed, og KL kører en aggressiv økonomisk linje. Dorte fortalte, at i dag er der færre lærerstillinger! Desværre ser udviklingen ikke ud til at stoppe. DLF undersøger de sidste tal og er i øvrigt i gang med at forberede en ekstraordinær kongres. Det er ikke sket før i Anders Bondos tid. Efter Dorte kom Henrik Poulsen med et oplæg med vægt på de lokale forhold. Henrik talte om de partnerskabsaftaler, som KL har indgået med en række kommuner, herunder Gladsaxe. KL går alene sine beregninger efter at pege på besparelsesmuligheder uden at skele til kvalitet. Gladsaxe Lærerforening lokalt oplæg Forvaltningen har givet udtryk for ønske om frivillige forsøg på enkelte skoler med fast arbejdstid. Det skal drøftes med TR erne på kommende møde. Forslaget gav anledning til megen debat i salen. Henrik orienterede om status vedr. frikommuneforsøgene, der er udsat til start den 1. august. Der er pt. ikke givet nogen dispensationer. Om den kommende overenskomst forudså han en meget smal ramme pga den økonomiske krise. De private overenskomstforhandlinger vil give et fingerpeg om rammens størrelse. Det er en højst problematisk situation med faldende realløn og stærkt stigende lærerarbejdsløshed. Afslutningsvis kom han ind på de mange skolestrukturændringer, som er en kæmpeudfordring for de involverede medarbejdere. Professor Tage Søndergård Kristensen Dagens højdespringer var professor i arbejdsmiljø Tage Søndergård. Jeg har valgt at uddrage følgende:

13 Tyverne Tage Søndergård anskuede den økonomiske verdenskrise og kom ind på den faldende produktion og svigtende knowhow i Danmark. Danskerne har vænnet sig til et højt serviceniveau, som ikke holder på lang sigt. Danmark er ikke det innovative land, vi forestiller os! Det er der mange, der fejlagtigt tror! Nej det er Indien der hitter! Lige nu er Indien det store hit. Det skyldes ikke bare, at indiske ingeniører er billige i drift. Mange af dem har en bedre uddannelse og er skarpere end danskerne. Det er ikke lavere omkostninger, vi går efter. Indien har en talentmasse, vi ikke finder i Danmark (Rene Just, Adm. Direktør. It virksomheden Initto.) Paradokser i den offentlige sektor Dernæst talte Tage om paradokser i den offentlige sektor og nærmede sig den danske folkeskole. Og det var ikke et skønbillede der blev tegnet; 1200 unge må hvert år tage folkeskolens basale fag om igen, Danmark har færrest dygtige elever, gennemsnitskarakteren er ikke høj nok og arbejdsmiljøet er ringe på bl.a. de københavnske skole. Folkeskolen fik også en bredside Tage konstaterede, at folkeskolen er dyr og dårlig! Denne kritik kom dog ikke til at stå alene. Henrik kritiserede blandt andet de tal og undersøgelser, Tage Søndergård brugte. Tallene var forkerte og misvisende. Til dette svarede Tage, at DLF jo bare kunne lave nogle undersøgelser og komme med andre tal! Tage henviste til Anders Bondo. Bondo har svaret på kritikken ved at sige: Vi har ikke lavet nogen opgørelse. Det står heller ikke i vores magt. Sagen er den, at en lærer underviser 25 timer om ugen. Underviser de mindre, er Carl Johan diskuterer med en kollega, Åbent Kursus 2012 det fordi kommunalbestyrelsen har bestemt, at de skal lave noget andet. Hvordan får vi et bedre arbejdsmiljø? Et spørgsmål om social kapital Tage Søndergård kom i punktform ind på nedenstående: En virksomheds sociale kapital kendetegnes ved den interaktion der er mellem den kerneydelse, man leverer i samarbejde, tillid og retfærdighed, som værdier. Social kapital er en egenskab ved hele arbejdspladsen og ikke ved det enkelte job eller afdeling. Det er et begreb, som direkte knytter an til den daglige drift og kerneydelsen. Og så er begrebet ikke primært et arbejdsmiljøbegreb, men omfatter såvel ledelse og organisation Produktivitet og trivsel ses som to sider af samme sag. Centrale aspekter til vejen til det gode job: Der skal være tillid på arbejdspladsen: De ansatte stoler på ledelsen og stoler på at ledelsen gør et godt stykke arbejde. De ansatte stoler på hinanden og at de ansatte gør et godt stykke arbejde Ledelsen stoler på de ansatte, og på at de ansatte gør et godt stykke arbejde. Hvordan opbygger man tillid? Man opbygger tillid ved at være troværdig: Konsistent adfærd, man handler gennemskueligt og forklarligt. Integritet, man gør hvad man siger og siger hvad man gør Uddelegering af kontrol, man viser tillid ved at give kompetence til andre Demonstration af lydhørhed, man tager andres synspunkter seriøst. Retfærdighed på arbejdspladsen Fordelings retfærdighed, bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. Retfærdigt fordelt? Proces retfærdighed, er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det rigtigt til? I sit oplæg fremhævede Tage Søndergård Amager Fælled Skole, hvor Yasar Cakmak er blevet hædret for sin gode ledelse.(læs artiklen om Integration i dette blad). Hvad hjælper ikke Tage gav en række andre vinkler på social kapital, men angav også at følgende aktiviteter ikke fører til højere social kapital: APV Fraværsindsatser MUS Trivselsmålinger Lederuddannelser Lederevalueringer Elev/forældretilfredshedsundersøgelser

14 14 Tyverne En ulv i forklæde Willi Bjerregaard ed til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være et er En jo noget ulv i af forklæde. en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig På den ene side vil jeg gerne være med til at bevare sproget, der Willi formulerede Bjerregaard det sålunde: Forandre for at bevare og det er blevet et og på den anden side vil jeg også gerne være med til at politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2 forandre og udvide det. ige meninger, På den ene som side ikke vil jeg kan gerne lade sig være gøre. med til at bevare sproget og på den anden side vil jeg også gerne være med til at forandre og udvide det. Det er jo noget af en balancegang og man risikerer at skulle erklære sig enig med den britiske filosof Burke, der formulerede det sålunde: Forandre for at bevare gende og forholdsregler det er blevet kan et ingensinde som Kaj og påny indføres. Der er klare ord i ved mundheld altså for virkelig konservative politikere, selv om der er tale om en antagonisme. Altså et udsagn med 2 vinterkulden. Men jeg har da været er emeritus forskellige og af hinanden uforenelige meninger, som ikke kan lade sig gøre. censor mange gange. Her taler vi altså jove/forkerte om en vaneforbryder, der i flere årtier e en Men gammel gamle vaner eller vamle ganer som Kaj og har forladt sin vanlige arbejdsplads for den Andrea dag har lært os det de hænger ved altså at begive sig ud i det ganske land for ær. vanerne. Hans Således kan denne fejlfinder emeritus at fungere som lovovertræder. har da finde været sig selv på nippet til at rette sjove/forkerte Det er i virkeligheden uhyggeligt og æld er ord det og 10 ordstillinger. Således ringede en gammel skulle vel kunne række til et par timer bekendt forleden og fortalte, at han den dag i futtog på Søborg Torv i myldretiden. havde 10 års jubilæum som pensionær. Hans Men nej: Det er tværtimod fint mange kone års vil sikkert være uenig, for jeg har da været således at overtræde grundloven. Man s ord med er på til deres guldbryllup. Til gengæld er det 10 skal jo heller ikke skære alle over med år siden, han blev pensionist. en kam, som de siger uden at rødme g tilsidesat. i morgen TV. Og mine indvendinger arks riges grundlov det Det er kan jo noget der virkelig af en tolkes på, gengæld det der er med det 10 de år rige, siden, han blev forslår jo som en skrædder i Helvetia. skrevet: Som Censur emeritus og kan andre balancegang jeg forebyggende se tilbage og på man mange forholdsregler års pensionist. kan ingensinde interkulden. lovbrud. Men Endda jeg selveste har risikerer da været grundlovens at skulle censor erklære mange ord er på gange. Her taler vi altså Du lover os gule og grønne skove, siger tøserne i 9. klasse om karaktergiv- ier har det forladt skammeligste sin vanlige trådt sig enig arbejdsplads under med fode den for britiske og tilsidesat. begive Som sig emeritus ud i det ganske kan jeg se tilbage på er. Ifølge filosof den danske Burke, grundlov der formulerede Danmarks det riges grundlov mange års lovbrud. det kan Endda der virkelig selveste tolkes på, ningen. det der Drengene med de rige, i 4. klasse synger: men i sålunde: paragraf Forandre for står at bevare der skrevet: og Censur grundlovens og andre ord forebyggende er på det skammeligste trådt under fode og tilsidesat. brede bøger. Og derved er vi tilbage forholdsregler Der kan er et ingensinde yndigt land, det står med det er blevet et mundheld for virkelig g skulle påny vel indføres." kunne række Der er til klare et par ord timer i vinterkulden. i futtog på Men Søborg jeg har Torv da i været censor mange gange. Her taler vi altså konservative politikere, selv om der er Ifølge den danske grundlov Danmarks ved rødderne altså dem fra vores imod om fint en tale vaneforbryder, om en antagonisme. der i flere Altså årtier et udsagn at fungere med 2 forskellige som lovovertræder. og af hinanden virkelig tolkes på, det der med de rige, undrende blik selve dåbsattesten for har forladt sin riges vanlige grundlov arbejdsplads det kan for der at begive fælles sig ud historie. i det ganske Så her har du for dit an skal land jo for kam, som de uforenelige meninger, som ikke kan men i paragraf står der Gladsaxe skolevæsen. Nemlig grundstenen Søborg på Ryttersoklen Torv i fra g mine Det er lade i virkeligheden sig gøre. uhyggeligt og skulle vel skrevet: kunne række Censur til og et andre par timer forebyg- i futtog på dder myldretiden. i Men nej: Det er tværtimod fint således Men at overtræde gamle vaner grundloven. eller vamle Man ganer skal jo som Kaj og Andrea har lært os det heller ikke skære alle over med en kam, som de de hænger ved altså vanerne. Således, siger siger uden kan denne at rødme fejlfinder i morgen emeritus TV. finde Og mine ingen. indvendinger sig selv på forslår nippet jo til som at rette en skrædder sjove/ i r et yndigt Helvetia. forkerte ord og ordstillinger. Således derved er ringede vi en gammel bekendt forleden vores Du fælles lover og fortalte, os gule at og han grønne den dag skove, havde siger 10 års jubilæum som pensionær. Hans nde blik tøserne selve i 9. klasse om karaktergivningen. kone vil sikkert være uenig, for jeg har en. Nemlig Drengene da været i 4. klasse med til synger: deres guldbryllup. Der er et yndigt Til 21. land, det står med brede bøger. Og derved er vi tilbage ved rødderne altså dem fra vores fælles historie. Så her har du for dit undrende blik selve dåbsattesten for Gladsaxe skolevæsen. Nemlig grundstenen på Ryttersoklen fra 1721.

15 Lejrskole via foreningen Tyverne Booking til lejrskoleophold sker elektronisk på foreningens hjemmeside. Du kan også henvende dig til Rita på kontoret. 15 Salgjerhøj ved Mors Isøre ved Rørvig Loddenhøj i Sønderjylland Halleklippen på Bornholm Drejø i Det Sydfynske Øhav Skal du på lejrskole i 2012 eller 2013? Har du været inde på koloniernes nye hjemmeside Her kan du se vore 5 gode kolonier, faciliteter, beliggenhed m.m. Som noget helt nyt kan bookingen for 2013 foretages direkte på hjemmesiden. Du går bare ind i bookingsystemet og finder en ledig uge, booker og får skolen til at betale et depositum. Så får du automatisk tilsendt en kontrakt, praktiske oplysninger m.m. Vi har også en anden god nyhed: Kolonierne kan nu tilbyde at to klasser kan komme af sted på en lejrskole samtidigt på alle 5 kolonier. Denne mulighed er meget populær for tiden, måske på grund af de store strukturændringer og sammenlægninger, der foregår i skolevæsenet. Men du er selvfølgelig også velkommen til at booke på gammeldags maner ved at ringe til Rita på Det er også Rita du skal ringe til, hvis du skal lejrskole eller hyttetur her i 2012 eller hvis dine ønsker ikke er en standardlejrskole. Der er stadig enkelte ledige perioder her i Poul Hansen 20 dages fængsel. For knap to år siden fik kolonien Loddenhøj en ny og aktiv nabo, som straks gik i gang med at fælde et større parti træer i koloniens skov. Brændet fra denne fældning blev oven i købet givet til den unge mand, som på naboens foranledning udførte arbejdet, altså simpelt tyveri. Det samme skete, i lidt mindre omfang, også på nabogrunden til den anden side, hvor det var en landmand det gik ud over. Målet for den nye nabo var at etablere havudsigt fra egen grund. Hærværket og tyveriet blev politianmeldt og efter lidt diskussion med anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi blev der rejst sigtelse. Kolonierne har endvidere rejst et erstatningskrav på godt kr. Efter to retsmøder er der fældet dom i sagen. Vores nye nabo blev kendt skyldig i groft hærværk. Dommen lød på 20 dages fængsel, kr. i bøde samt betaling af sagens omkostninger. Desværre henvistes koloniernes erstatningskrav til et civilt søgsmål. Det må vi nu drøfte seriøst i koloniudvalget og med vores advokat. Vi kan jo ret sikkert vinde det civile søgsmål, men hvad nytter det, hvis naboen ikke er i stand til at betale? Så hænger kolonierne på en advokatregning, som kommer oven i de udgifter, vi hidtil har haft i sagen Poul Hansen

16 Det sker også i huset: GLADSAXE LÆRERFORENINGS KOLONIER Møde for kolonirepræsentanterne Der er møde for repræsentanterne onsdag den kl på Stengårds Alle 197. PERSONALEKURSUS FOR DE ANSATTE PÅ KOLONIERNE De ansatte og koloniudvalget tager på personalekursus i dagene til på kolonien Salgjerhøj og skal arbejde med forskellige aspekter for personalet og kolonierne, en del af drøftelserne vil handle om kost og gode traditioner. 1. koloni tilsynsrejse går til Isøre den 6. marts 2. koloni tilsynsrejse går til Loddenhøj den 19. og 20. april 3. kolonitilsynsrejse går til Halleklippen den 7. og 8. maj Formålet er at se mangler og behov for vedligehold på kolonierne. Poul Hansen, forretningsfører, og Jeanette Christiansen, formand tager af sted. GENERALFORSAMLING I GLADSAXE LÆRERFORENING Onsdag den 7. marts kl Mørkhøj Skole i kantinen Kom og gør din indflydelse gældende sammen med dine kolleger i hyggeligt samvær. Der serves lidt mad og drikkelse ca. kl Vel mødt! Venlig hilsen Gladsaxe Lærerforening Endelig dagsorden finder du på lærerforeningens hjemmeside MEDLEMSMØDE OM OVERENSKOMST 2012 Tillidsrepræsentanterne i Stor København er indbudt til møde vedr. OK`12 på Radisson, Amager, kl onsdag den PENSION OG EFTERLØN MEDLEMSMØDE FOR OVERENSKOMSTANSATTE Mandag 26. marts 2012 kl I foreningen Vi har inviteret konsulent Annelise Rosenberg fra Lærernes Pension. Hun vil komme ind på alle facetter af vores pensionsordning i Lærernes Pension. Foreløbig dagsorden: 1. Om din lærerpension - Hvornår kan du gå på pension og hvor meget kan du få? - Hvordan er du stillet ved længerevarende sygdom? - Hvordan er dine efterladte stillet ved dødsfald? 2. Hvis du vil spare mere op? 3. Medlemsfordele Vedrørende efterløn, den ændrede ordning, evt. tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag m.v. har vi inviteret Susanne Bjerrum, konsulent i DLF.A. Der vil være afsat tre kvarter til en time til oplæg og spørgsmål til hver organisation. Til sidst er der mulighed for personlig drøftelse med konsulenterne. Der er begrænset plads til arrangementet ca. 40 pladser. Der serveres et lettere traktement. Du tilmelder dig til John Rasmussen på JRAS@dlf.org John Rasmussen.