Formandens beretning 2014/2015. Et foreningsår i bekendtgørelsens tegn

Transkript

1 1 Formandens beretning 2014/2015 Et foreningsår i bekendtgørelsens tegn

2 2 Som overskriften for mine bemærkninger i Børn & Bøger nr. 3, 2015, der er udkommet lige op til dette års årsmøde, siger, blev foreningsåret 2014/2015 et år med både farvel og goddag. Farvel til det gamle skolebibliotek, som vi har kendt det i generationer, og goddag til det moderne pædagogiske læringscenter. Det blev også et år med farvel til den siddende bestyrelse og goddag til en ny. Et år med farvel til foreningens gamle navn og goddag til et nyt. Farvel til alt det gamle og goddag til alt det nye, med alt hvad det vil indebære af forandringer. En ny rolle Med reformen meldte sig en helt ny hverdag for skolerne. Liselotte Hillestrøm Landsformand Skoledagen blev længere, der skulle mere bevægelse i spil, skolen skulle mere ud i samfundet, og samfundet skulle ind i skolen. Samtidig skulle fokus ændres fra undervisningsmål til læringsmål, fra fokus på, hvad hvilke emner og aktiviteter, eleverne skulle beskæftige med, til hvad den enkelte skulle lære af det. Og i forbindelse med den nye hverdag skulle skolebibliotekerne spille en udvidet rolle det skulle fungere som pædagogisk læringscenter, hvad det også officielt kom til at hedde i seneste udgave af Lov om folkeskolen, der blev vedtaget i Folketinget i maj måned sidste år. Senere blev også en ny og ambitiøs bekendtgørelse vedtaget. Der er ny gået næsten et år, hvor vi har skullet vænne os til at sige pædagogisk læringscenter, PLC, i stedet for skolebibliotek. Et år, hvor skolerne har skullet gentænke hele konceptet. Hvad skal PLC s indhold og funktion fremover være? Hvem skal være på PLC? Hvad skal det kunne tilbyde? Hvordan skal det indrettes? I folkeskolelovens 19, stk. 2 hedder det som bekendt: Ved hver skole oprettes et pædagogiske læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. For at starte med det sidste vil jeg hæfte mig ved ordet bøger. PLC skal altså omfatte bøger, det er slået fast. De skal formidles, og der skal ydes vejledning. Der vil derfor fortsat være behov for en skolebibliotekar, en bogformidler, hvad betegnelsen for en sådan person end må blive fremover. Bøgerne kan naturligvis være digitale dem bliver der flere og flere af men de forekommer også stadig, og formentlig længe endnu, i fysisk papirform.

3 3 Den 17. juni 2014 lancerede undervisningsminister Christine Antorini den ny Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre ved et festligt arrangement på Ørestadens Skole, og det blev startskuddet til mange overvejelser landet over. Dermed skal der være et rum, hvori disse bøger kan placeres. Og for mig er det indlysende, at dette rum ikke er et depot, men et levende sted, hvor bøgerne præsenteres på en indbydende måde, og hvor der er plads til læse i dem, fordybe sig i dem og arbejde med dem, alene eller i grupper. PLC skal tilbyde sig som et inkluderende sted, der også giver mulighed for at trække sig tilbage, da der også er elever, som har brug for et frirum, et helle, for som der står i bekendtgørelsen: Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel [...]. Mange steder har man da også allerede tilknyttet en AKT-vejleder PLC. I bekendtgørelsen står endvidere blandt andet, at PLC skal medvirke til at understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Og disse ressourcepersoner kan meget vel være skolens forskellige vejledere, som på en eller anden måde kan tilknyttes PLC eller ligefrem indgå som en del af PLC-teamet. Verden bliver fortsat mere digital, så det vil være naturligt, at PLC-teamet ud over en bogkyndig også indbefatter en it-kyndig, ligesom en læsevejleder vil være naturlig at medtænke. Med det kan være alle skolens vejledere, således at PLC er det sted, hvorfra al vejledning udgår såvel til eleverne som til lærerne. Overalt i landet, på alle skoler, har man siden bekendtgørelsen så dagens lys gjort sig overvejelser om, hvordan PLC skulle organiseres på netop denne eller hin skole. Det har ikke alle steder været let. Folkeskolereformen har i sig selv mange, ja, vel de fleste, steder været en stor udfordring. Det samme har de nye arbejdstidsbestemmelser, der af mange er blevet opfattet som uforenelige med reformen, som to størrelser, der trak i hver sin retning. Forskellige lokale løsninger Som det næsten altid er tilfældet, når større reformer skal gennemføres, står i hvert fald det første og ofte flere år i kaos tegn. Alle skal finde sig tilrette med det nye, der skal omorganiseres og nytænkes. Der findes ingen facitliste, man må prøve sig frem, og nogle gange må man ændre eller justere på de nye måder at gøre tingene på, fordi det viser sig ikke at fungere i praksis. Ting tager tid. Det er også sådan, at det, der virker på én skole, ikke nødvendigvis gør det på en anden. Man er nødt til at finde lokale løsninger, som passer til den enkelte skole, afhængig af skolens

4 4 egen profil, fokusområder, de omgivende lokale muligheder og områdets demografi. Midt i dette almindelige kaos har skolebibliotekerne skullet udvikle sig til pædagogiske læringscentre. Det har ikke været en let opgave, men de fleste steder er man i større eller mindre udstrækning gået i gang med opgaven. Nogle har forsøgt at gabe over hele opgaven på en gang andre steder har man taget fat i en del til at starte med, og som tiden går, vil hver enkelt skole finde en løsning, som passer netop der. Det leder mig frem til den første del af lovens tekst, hvor jeg vil hæfte mig ved ordet skole. For hvad er en skole? Slår man ordet op på wikipedia.dk får man følgende forklaring: Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fritid, dvs. fritid fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til. På ordnet.dk finder man i Den Danske Ordbog disse betydninger af ordet skole: institution hvor der gives undervisning (for børn og unge) også om selve undervisningen og bygning hvor der gives undervisning. Den nye folkeskolelov slår fast, at der skal være et pædagogiske læringscenter på hver skole, i den hidtil gældende lov skulle der være et skolebibliotek på hver selvstændig skole. Hvad er forskellen? Nogle steder har man valgt at fortolke det således, at når ordet selvstændig ikke længere er til stede, er der ikke længere tale om, at det omfatter alle skolematrikler, men kun hovedskolen og ikke afdelinger, og at man dermed kan nedlægge skolebiblioteker på afdelinger. Sådan er det ikke efter min opfattelse der er det lige modsat. Nemlig, at man må tolke det således, at en afdelingsskole ikke er selvstændig, da den ikke har egen skolebestyrelse og sorterer under en hovedskole, altså at man ifølge den gamle lov, hidtil havde kunnet nedlægge skolebibliotekerne på afdelingsskoler. Nu står der imidlertid blot hver skole, og hvis man henholder sig til definitionen af skole med betydningen bygning hvor der gives undervisning, må der være tale om en skolematrikel, og dermed at der på hver skolematrikel skal være et pædagogisk læringscenter. Nu er det jo ikke til at sige, hvad undervisningsminister Christine Antorini har lagt i, at ordet selvstændig er forsvundet, men jeg mener, at det er uheldigt, at man netop nu ser lukninger af skolebiblioteker i stedet for opgraderinger til pædagogiske læringscentre. Derfor vil det være ønskeligt, om ministeren giver en udmelding om tolkningen, hvis ikke vi skal se utilsigtede nedlæggelser som en af de lokale løsninger. Det ville være ønskeligt med en udmelding fra undervisningsminister Christine Antorini om fortolkning af ordene ved hver skole.

5 5 Indflydelse Nu skal det ikke her handle om, hvordan man lokalt vælger at tackle udfordringerne med at gøre de gamle skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre for det vil der givet vis være lige så mange svar på, som der er skoler i landet. Lad os blot håbe, at der med tiden vil komme løsninger, alle kan være tilfredse med. Vi i Kommuners Skolebiblioteksforening vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for at rydde sten af vejen og inspirere. Som kommunernes forening er det vores opgave at søge politisk indflydelse og gøre vores synspunkter gældende, når det handler om, at vores børn og unge får den bedst mulige skolegang. Vi skal sætte vores fingeraftryk, hvor det er muligt, og indgå i så mange samarbejder, som vi kan, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi være med til at skabe udvikling. Derfor søger vi også foretræde undervisningsministeren og/eller Folketingets uddannelsesudvalg, når vi kan se, at noget ikke er hensigtsmæssigt, ligesom vi ofte tager besøgsrunder til de forskellige politiske ordførere og fortæller om vores synspunkter. I dette foreningsår, hvor alt har stået i folkeskolereformens og bekendtgørelsens tegn, har vi valgt at vente og se tiden an, men når vi kommer på den anden side af det folketingsvalg, der venter i år, vil vi genoptage besøgsrunden, og hvem ved, måske også en ministerrunde, nye ministre eller ej. De pædagogiske læringscentre sorterer under Undervisningsministeriets ressort, ingen tvivl om det og de skal det også men når det er sagt, må vi ikke glemme, at PLC fortsat også skal fungere som bibliotek, og som tidligere citeret samarbejder med folkebiblioteket. Dermed er læringscentrene også en del af det samlede biblioteksvæsen, og dermed er en del af deres virksomhed under Kulturministeriets ressort. Derfor er det heller ikke kun undervisningsministeren, foreningen søger samarbejde med, men også kulturministeren, og kulturminister Marianne Jelved har da også øje for, at vi er en væsentlig samarbejdspartner. Vi har gennem mange år haft sæde med to pladser i det rådgivende udvalg vedr. Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, der i Undervisningsministeriets regi giver indstilling om ansøgninger inden for indsatsområdet skolebiblioteker, nu PLC, men i slutningen af 2014 besluttede kulturministeren i forbindelse med en udvidelse af udvalget i Kulturministeriet, der giver indstilling om samtlige ansøgninger inden for alle indsatsområder, at vi også skulle have sæde i dette udvalg. Kulturminister Marianne Jelved ønsker at samarbejde med foreningen, og har besluttet, at vi fra 2015 er repræsenteret i det Rådgivende udvalg vedr. folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, der sorterer under Kulturministeriet.

6 6 I sit brev i forbindelse hermed skriver ministeren, at hun håber, udvidelsen vil danne grobund for et godt samarbejde. Det er jeg overbevist om, at det vil, og vi har allerede deltaget i det første møde i udvalget, hvor vi fik lejlighed til at give vores mening til kende. Et andet sted, vi har givet vores mening til kende og gjort vores indflydelse gældende, er i den referencegruppe, Undervisningsministeriet har nedsat i forbindelse med udarbejdelse af en vejledning til bekendtgørelsen. Først sendte vi vores skriftlige bemærkninger det det første udkast, og de blev tilgodeset i det næste oplæg. Senere var der møde i referencegruppen, og det udkast, der forelå, så ganske fornuftigt ud, så jeg er sikker på, at der vil være god hjælp at hente for skolerne, når vejledningen kommer på gaden. Nyt navn Nu har jeg efterhånden skrevet ordene pædagogisk læringscenter og PLC en lang række gange og fremhævet det nye og vigtige uden at komme ind på den kendsgerning, at vi stadig selv hedder Skolebiblioteksforening, hvilket jo ikke er tidssvarende. Det gør vi heller ikke meget længere, for på generalforsamlingen, der afslutter dette foreningsår, vil vi med en vedtægtsændring tage navneforandring. Som tidligere sagt: Alting tager sin tid, og for vores vedkommende, hvor navnet er en paragraf i vedtægten, der kun kan ændres på en generalforsamling, der skal indvarsles med seks Efter generalforsamlingen på årsmødet i 2015, der igen er lagt i rammer, der i sig selv inspirerer, vil Kommunernes Skolebiblioteksforening have fået et nyt navn, der stemmer overens med de fremtidige opgaver. uger, var det for sent at sætte vedtægtsændring på dagsordenen sidste år, da det blev stadfæstet, at et skolebibliotek officielt fremover er et pædagogisk læringscenter. Hovedbestyrelsen har gennem det år, vi så har fået til at arbejde med sagen, indgående drøftet, hvad det nye navn skal være, og jeg kan godt afsløre her, at vores indstilling er, at det bliver Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, KFPLC. Samtidig med forslaget til nyt navn, har vi benyttet os af lejligheden til at modernisere vedtægten på enkelte punkter, som støver en smule, herunder at hovedbestyrelsen fremover er bestyrelsen osv. Jeg håber, der vil være bred opbakning til vedtægtsændringsforslaget. Da jeg nu har omtalt årsmødet, vil jeg kort om programmet i år fortælle, at de faglige indlæg handler om implementering af bekendtgørelsen, som har fyldt meget i det forgange foreningsår og mon ikke der vil god inspiration at hente i indlæggene?

7 7 Som festligt indslag var der indlagt en dramatisk fangeflugt på årsmødet i Fængselsmuseet. Årsmøde 2014 En beretning for et foreningsår er i sagens natur tilbageskuende, så det vil være naturligt at knytte et par ord til sidste års årsmøde, der blev afholdt i inspirerende rammer på Fængselsmuseet i Horsens. Årsmødets temaer var Fremtidens skole og Skolens vindue ud og ind. På programmet var blandt andet indlæg af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med overskriften 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære, af pædagogisk konsulent Jakob Neergaard Hausted med overskriften ElevInvents: Designtænkning, læringsekspeditioner, hackathons & living labs og af museumschef John Rendboe med overskriften Museer og skoler nye veje til læring. Sidstnævntes indlæg blev i øvrigt som et festligt indslag afbrudt af en dramatisk fangeflugt. Årsmødet var det første efter kommunevalget i 2013, og dermed var der også valg af hovedbestyrelse på generalforsamlingen. Det er altid spændende, hvordan en ny bestyrelse vil være, specielt når der er mange nye ansigter, men jeg må sige, at der har været en særdeles positiv stemning og et rigtig godt samarbejde. Vi lagde ud med et seminar i september, hvor vi hurtigt fik sporet os ind og stukket en kurs for fremtiden Det varsler godt for resten af perioden, for der bliver meget at se til i disse første år med folkeskolereformen. Årets Skolebibliotek På årsmødet har vi de seneste syv år uddelt prisen Årets Skolebibliotek. Temaet for nominering var i 2014 Skolens vindue ud og ind, og sædvanen tro var tre finalister udvalgt af foreningens faglige udvalg blandt de nominerede. De tre skoler blev derefter besøgt og beskrevet og ud fra dette, valgte hovedbestyrelsen den endelige vinder. Årets Skolebibliotek har lige siden starten været præsenteret i samarbejde med hovedsponsor Dantek Library Solutions, der hvert år har stået for prisoverrækkelsen, hvad de også gjorde i Det blev Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune, der løb af med titlen, og ud over æren og et til lejligheden skabt unikt kunstværk som symbol på prisen, vandt skolen en tur for to klasser til et besøg på Fængselsmuseet med transporten betalt. De to andenpræmier gik til Rønbækskolen i Favrskov Kommune og Søndergades Skole i Brønderslev Kommune, der modtog henholdsvis et klassesæt af bogen Elverskud- Skæbnedans af Nicole Boyle Rødtnes fra forlaget Alvilda og et eksemplar af hver af titlerne i Turbineforla-

8 8 gets serier Billebøger, Jeg læser og Min første bog samt et års gratis abonnement på forlagets digitale letlæsningsplatform Som noget nyt var der i 2014 også en ekstrapræmie til en skole, som havnede på den kedelige plads lige uden for finalen. Denne præmie, der var et 3D Europa-vægkort fra Brain- Power.dk, gik til Løgstrup Skole i Viborg Kommune. På årsmødet i 2014 overrakte Renate Nielsen som repræsentant for hovedsponsor Dantek Library Solution det unikke kunstværk til to glade læringsvejledere fra Skovbrynet Skole i Gladsat, der blev den sidste til at modtage titlen Årets Skolebibliotek. Fremover hedder prisen Årets Pædagogiske Læringscenter. Årets Pædagogiske Læringscenter Fra i år ændrer prisen som konsekvens af reform og bekendtgørelse navn til Årets Pædagogiske Læringscenter den beslutning kræver ingen vedtægtsændring. Konceptet er det samme som hidtil med en førstepræmie til vinderen og to ligestillede andenpræmier til de øvrige to finalister. Temaet for nominering har denne gang været implementering af bekendtgørelsen, som har været et gennemgående tema året igennem. For at trække så mange gode eksempler som muligt frem i lyset, har vi i år valgt at have en semifinale med seks skoler, der blev besøgt, inden vores faglige udvalg gav indstilling til hovedbestyrelsen om de tre finalister. Jeg må sige, at det blev noget af en gyser. Efter stemmeafgivning og omregning til point var det på en hårsbred, de tre finalister blev fundet. Hvordan det endte, vil blive afsløret på årsmødet, hvor præmierne vil blive uddelt. Prisen præsenteres i samarbejde med hovedsponsor Systematic, der sidste år købte Dantek og overtog sponsoratet, og det vil således være Systematic, der står for prisoverrækkelsen i år. Førstepræmien består af et klassesæt af Klakx, som er unikke byggebrikker, der med et omfattende digitalt undervisningsmateriale kan bruges til undervisning i alle fag på alle klassetrin. De to anden præmier er henholdsvis et komplet historiesystem, Indblik og udsyn, bestående af syv klassesæt til undervisning i klasse med tilhørende lærervejledninger fra forlaget Meloni, og et års abonnement på portalen Idrætsfaget.dk fra det digitale undervisningsforlag Clio Online. Med til denne præmie følger et klassesæt af discs og besøg af portalens redaktør. De tre præmiesponsorer vil være til stede på årsmødet og sammen med Systematic være med til at overrække de respektive præmier, og der vil også igen i år være en ekstrapræmie fra Brain-Power.dk.

9 9 Årbog Jeg nævnte tidligere, at vi fra foreningens side vil gøre, hvad vi kan for at give inspiration til udvikling af det pædagogiske læringscenter, og noget af det, vi gør i den forbindelse er at uddele prisen Årets Pædagogiske Læringscenter. En anden måde, vi gør det på, er gennem artikler og debatindlæg i vores udgivelser. Et eksempel herpå er vores faste udgivelse Skolebiblioteksårbog, der de seneste år primært har bestået af en række debatartikler om et emne, der har været talt meget om i det pågældende år. Vi har også udgivet årbogen for 2014 her i begyndelsen af 2015, og også for dens vedkommende har vi allerede ændret navnet, således at den nu er blevet til Årbog. Antologi om pædagogiske læringscentre. Årbog. Antologi om pædagogiske læringscentre, tidligere Skolebiblioteksårbog, er en fast udgivelse, der indeholder en lang række debatartikler om et aktuelt emne. Temary, der i denne udgave tages under behandling, er naturligvis også Implementering af bekendtgørelsen om de pædagogiske læringscentre, og der er meget at tænke på i den forbindelse, mange aspekter i de nye opgaver. PLC skal blandt andet understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, og det skal formidle kulturtilbud til børn og unge. Det skal altså være medspiller, når skolen skal åbne sig mod det omgivende samfund, som folkeskolereformen fordrer. Det er noget af det, der sættes fokus på i Årbog 2014, hvor mange af debatindlæggene tager udgangspunkt i Åben skole. Med et spektrum af både faglige og politiske debattører samt andre relevante aktører på feltet forsøger årbogen at komme bredt omkring emnet og bringe så mange meninger som muligt til torvs. Årbogen er gratis for foreningens medlemmer, og vi håber, den kan være med til at sætte gang i debatten lokalt i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Børn & Bøger En anden fast udgivelse er vores tidsskrift Børn & Bøger, der gennem tiden har udviklet sig til foreningens flagskib, det man først og fremmes kender os for. Vi har i hovedbestyrelsen drøftet, om også bladet skulle have et andet navn, om også titlen Børn & Bøger støver. Imidlertid har vi besluttet, at lade det være som det er, da navnet efterhånden er blevet et brand, og indholdet unægtelig også omhandler både børn og bøger. På forsiden af bladet står under navnet, at det er et Tidsskrift for skolebiblioteker, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur. Dette signalerer klart, hvad indholdet er, og derfor finder vi, at tidsskriftet godt kan tåle at beholde sit gamle navn. På det næste nummer af bladet, der udkommer i juni måned, vil vi dog ændre ordet skolebiblioteker til pædagogiske

10 10 Samtidig med at foreningen ændrer navn, skifter tidsskriftet Børn & Bøger udseende, og den sidste sorte forside har op til årsmødet set dagens lys. læringscentre, da vi på det tidspunkt officielt har fået et nyt navn, men vi fandt, at vi ville bibeholde det på forsiden af vores blad, så længe vi selv hed noget med skolebibliotek. Hvad der derimod bliver ændret på fremover, er forsiderne af foreningens udgivelser. Børn & bøger har siden 2006 haft sorte forsider med billeder, der relaterer til indholdet, i glughuller af varierende størrelse og form. Gennem de senere år har vi også ladet forsiderne på både årbogen og vores øvrige udgivelser være sorte for at tilføre en genkendelighed. Det bliver der lavet om på nu. Fra næste nummer vil forsiden have et nyt udseende, og nogle af artiklerne en anden opsætning. Det samme gælder vore øvrige udgivelser, der heller ikke længere vil have sorte forsider. Indholdet af bladet vil der dog ikke blive lavet om på. Det vil fortsat være en solid blanding af boganmeldelser, reportager fra skoler, PLC er, kulturinstitutioner og begivenheder, interview med skolepolitikere, forskere, forfattere, illustratorer og andre, der beskæftiger sig med det område, bladet dækker jævnfør bladets titel og den omtalte tekst på forsiden. Børn & Bøger udkom i 2014 med 8 numre på hver 48 sider. Selv om det umiddelbart er pænt mange sider, har vi efterhånden snart hver eneste gang problemer med pladsen. Selv om vi i redaktionsudvalget til hvert nummer omhyggeligt drøfter indholdets sammensætning, artiklers længde og vælger til og fra, ender vi som oftest med at have for meget stof, så noget må udsættes til næste blad, selv om vi syntes, vi havde taget højde for det, der var udsat fra sidst. Men det er jo positivt, det ville være meget værre, hvis vi ikke kunne fylde spalterne. Vi ville sagtens kunne bruge meget mere plads, men vi finder ikke, bladene skal have et større omfang end de 48 sider. Alligevel er det ærgerligt, at vi hver gang må vælge noget fra, som vi gerne ville have haft med, ligesom flere bøger m.v. kunne fortjene anmeldelse. Vi går derfor i øjeblikket og overvejer, om man på en eller anden måde kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Det håber jeg at kunne fortælle om i min beretning til næste år. Litteraturkonference Det er dog ikke kun gennem udgivelser, vi giver inspiration til arbejdet ude på skolerne. Der er også inspiration at hente på vores årlige litteraturkonference, der afholdes i efteråret. Konferencen, der er blevet afholdt siden 2010 under den fælles overskrift Litteraturens ansigter, afvikles i samarbejde mellem foreningen og forlagene Gyldendal, Carlsen og Høst & Søn. Hvert

11 11 år vælger vi i fællesskab et tema, et hjørne af litteraturen, som konferencens indlæg tager afsæt i. I 2014 var temaet Tegneserier graphic novels illustrerede bøger, og inden de tre forlag præsenterede nogle af deres kommende udgivelser og udgivelser inden for temaet, talte cand.mag. Marianne Eskebæk Larsen under overskriften Billedlitteratur om billedforståelse og uddybede årets tema med eksempler på udgivelser inden for de forskellige genrer. Noget, som deltagerne i konferencen Litteraturens ansigter finder stor glæde ved, er i pauserne at gå rundt og se på og røre ved forlagenes udstillede bøger. Som der har været tradition for de seneste år, blev konferencen først afholdt i Horsens og to dage senere i København. Siden den første konference blev afholdt, er deltagertallet steget år for år, men i 2014 dalede det, specielt i København. En del af forklaringer er nok, at man havde rigeligt at se til ude på skolerne med skolereformen og de nye arbejdstidsregler, og samme dag som konferencen i København afholdt Undervisningsministeriet en konference om netop implementering af bekendtgørelsen om pædagogiske læringscentre, så en del potentielle deltagere har givet vis været der i stedet. Forfatterpris Ud over det faglige indlæg og forlagenes bogpræsentationer har litteraturkonferencen siden 2012 også budt på overrækkelse af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2014 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond gik til Mette Finderup. Edvard Pedersens Biblioteksfond. Prisen, der siden 2013 har været på kr., gik i 2014 til Mette Finderup for hendes forfatterskab symboliseret i serien Den grønne ø. Det var på konferencen i Horsens den aktuelle prisoverrækkelse fandt sted, og efterfølgende fortalte Mette Finderup om sig selv og sit forfatterskab inden hun signerede nogle af de plakater, Gyldendal, der står bag Den grønne ø, havde ladet fremstille i anledning af prisen. På konferencen i København gentog Mette Finderup sin tale, og også her fik deltagerne signerede plakater med hjem.

12 12 Fagligt udvalg Vinderen af forfatterprisen udpeges af Kommunernes Skolebiblioteksforening hovedbestyrelse, men da de fleste af os er politikere uden den store kontakt til de aktuelle bøger i skolernes PLC er, indstilles prismodtageren af foreningens faglige udvalg. Det faglige udvalg består af ildsjæle, som forskellige steder i landet har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig, hvad skolerne og PLC aktuelt tumler med af udfordringer i hverdagen, og de har et bredt kendskab til undervisningens og bøgernes verden fra deres daglige virke. 3-4 gange om året eller hvor ofte der er behov for det mødes medlemmerne af det faglige udvalg med repræsentanter for foreningen, hvor de ud over at drøfte kandidater til forfatterprisen og give indstilling vedr. Årets Pædagogiske Læringscenter m.v., udveksler erfaringer og klæder foreningen faglig på. Tilsvarende er det ofte det faglige udvalg, der gør foreningen opmærksom på problemstillinger, der bør tages op politisk, ligesom det også er med input fra det faglige udvalg, vi hvert år fastsætter et eller flere temaer for det fremtidige arbejde. Dermed er det faglige udvalg helt uundværligt, for uden et solidt kendskab til virkelighedens verden ude på skolerne, ville vi ikke med en hovedbestyrelse, der primært består af kommunale politikere, kunne sætte en politisk dagsorden, der bygger på et solidt fagligt fundament. Og havde vi ikke et solidt fagligt fundament, ville vi ikke kunne have samme gennemslagskraft, når vi f.eks. taler kommunernes, skolernes og de pædagogiske læringscentres sag over for ministre og politiske ordførere. Projekter Foreningsåret 2014/2015 blev ikke et år, der var præget af store udviklingsprojekter, dertil havde hverken skoler eller kommuner kræfter, for det handlede i høj grad om at få en ny hverdag til at fungere, og først når det er på plads, og man de enkelte steder har fået styr på, hvordan PLC skal organiseres netop der, vil der være overskud til at gå i gang med omfattende projekter. Alligevel har foreningen i 2014/2015 deltaget i projekter, idet vi har indbudt skoler til et samarbejdsprojekt, hvor børn kan digte med på fortællingen om Stjernenatten Azurh og dens væld af spændende landskaber og personer. Et oplæg til fortællingen om Stjernenatten Azurh ligger til grund for et samarbejdsprojekt, foreningen fra 2014 har tilbudt kommunerne, og nogle delprojekter er gennemført i løbet af foreningsåret.

13 13 I Frederikssund har Falkenborgskolen og otte børnehuse, der leverer elever til skolen, fra januar til marts 2015 med afsæt i oplægget til Stjernenatten - Azurh været med til at gennemføre et projekt, hvor børnene digtede løs på PLC, mens eleverne i 0. klasse og de kommende skolebørn knyttede venskaber på tværs. Projektet, der tog udgangspunkt i et tidligere formuleret projekt om indskoling og bevægelse, blev en succes, og da det ikke var så omfattende, som det oprindeligt tænkte projekt, er der god grobund for, at tilsvarende projekter kan gennemføres i de kommende år med en bedre skolestart for de små til følge. Også på Kragelundskolen i Højbjerg har fortællingen om Stjernenatten været under behandling. Her har elever i 1., 2. og 4. klasse både digtet og tegnet så Der blev knyttet venskaber på tværs af skole og børnehaver, da fantasien blev sluppet løs i Frederikssund i et indskolingsprojekt over tre måneder. det har været en ren fornøjelse. Undervejs er der opstået sidefortællinger, og nye personer, dyr og monstre har flettet sig ind. Selv kærlighedshistorier og forsvindingsnumre er der blevet plads til. Også på denne skole har projektet været en succes børnene var næsten ikke til at stoppe igen og det er næppe det sidste, vi kommer til at høre om projektet, for mere er på vej, der er uanede muligheder for at gå på opdagelse i Azurhinias fantastiske univers. På Kragelundskolen har drager og monstre har fyldt meget, når børnene har digtet med, for hvordan bekæmper man en farlig slange? Der er dog også blevet plads til både romantik og prinsesser m.v.

14 14 Netværk og samarbejde For en forening som vores er samarbejde og netværk alfa og omega. Det drejer sig om at indsamle viden og videreformidle inspiration, som jeg tidligere har nævnt både ved omtalen af vores udgivelser og faglige udvalg. Vi har da også en bred kontaktflade rundt om i hele landet og også uden for landets grænser og vi kommer hvert år i kontakt med stadig flere. Både i forbindelse med større og små projekter, som de føromtalte, i forbindelse med besøg på nominerede skoler, og med udgivelsen af Børn & Bøger, Årbog m.v. kommer vi rundt mange steder i hele landet og møder rigtig mange personer, der ligesom medlemmerne af det faglige udvalg er ildsjæle med fingeren på pulsen. Det kan være besøg hos speciallister og personer med viden på et bestemt område, det kan være deltagelse i konferencer eller andre arrangementer, besøg på skoler, i kommuner, på forskellige institutioner og meget andet. Hvad vi hver især ser, hører og oplever, drøfter vi jævnligt igennem, og det samlede netværk giver os et overblik over, hvad der rører sig hvor, og dermed mulighed for ikke blot selv at videreformidle information og inspiration, men også for at kunne sætte folk i kontakt med hinanden, når denne eller hin problemstilling eller opgave melder sig. Med til vores netværk hører også kontakt til og samarbejde med andre organisationer og foreninger som Danmarks Skolebibliotekarer og Danmarks Biblioteksforening, som vi er meget glade for at sparre med, som f.eks. da formanden for skolebibliotekarernes forening, Birgitte Reindel, inspirerede os med et oplæg på vores hovedbestyrelsesseminar sidste år. Tak for det, det gav os stof til eftertanke. Skolebibliotekernes historie Ud over at være det år, hvor Folkeskolereformen vendte op og ned på hele skoleverdenen var 2014 også det år, Folkeskolen kunne fejre sit 200 års jubilæum, og som jeg bebudede i min beretning sidste år, ville vi som bidrag til fejringen udgive vores egen bog om skolebibliotekernes historie gennem 200 år, men hvordan griber man en sådan opgave an? Vi valgte at tage udgangspunkt i vores egen forening og dens arbejde og udgivelser gennem snart 100 år, da foreningen har rødder i Skolebiblioteksforeningen af Dermed var der rigeligt med stof at tage fat i, og på foreningens fødselsdag kunne vi ved et lille festligt arrangement udgive bogen, som fik titlen Fra bogsamling til pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket gennem 200 år. Ved et lille festligt arrangement den 16. december 2014 udgav foreningen sin version af skolebibliotekernes historie gennem 200 år med bogen Fra bogsamling til pædagogiske læringscenter.

15 15 Bogen fik en blandet modtagelse. Undervisningsminister Christine Antorini havde forsynet den med et fyldigt forord, og sekretariatet for Skole 200, der beredvilligt havde ladet os benytte fejringens logo og farver, udtrykte stor tilfredshed med den, ligesom hovedredaktøren af Aarhus Universitetsforlags store værk om skolen gennem 500 år, Ning de Koninck Schmidt, sendte os en lykønskningsmail efter udgivelsen. I lektørudtalelsen blev den rosende omtalt, mens andre fandt, at den var totalt enøjet og fuldstændig uretfærdig i sin behandling af historien. Til det vil jeg bare sige, at der til alle tider er mange sider af den samme sag, og jeg ville hilse andre versioner af historien set gennem andre briller velkommen. Men nu er vores version i hvert fald skrevet, og det er tid at kommer videre ind i fremtiden, hvor der ikke længere skal være skolebiblioteker. Fremtid Det har, som overskriften på min beretning siger, og som det også fremgår af de fleste afsnit, været et år i bekendtgørelsens tegn. Det vil det kommende og givet vis også flere blive, men der er allerede mange steder lidt mere ro, der er blevet evalueret, der er blevet justeret, og der er lagt eller ved at blive lagt planer for, hvordan man kommer videre. Det er et arbejde vores forening skal være med til at understøtte. Jeg har været inde på nogle at de måder, vi forsøger at gøre det på, men i året der gik, har vi også stået for at afvikle et kursus for skolebibliotekarer, der står for at skulle gentænkte læringscentret, og vi har netop fået en konsulentopgave, hvor vi skal inspirere til indretning og opbygning af et helt nyt PLC. Det er en opgave, vi hilser velkommen og ser frem til. Kommunernes Skolebiblioteksforening skal være med til at inspirere, når fremtidens pædagogiske læringscentre skal ny- og gentænkes, og tingene måske vendes på hovedet som her på Skovbrynet Skole. Det er mit håb, at flere vil benytte sig at tilbuddet, om at få en konsulent ud og se på PLC med friske øjne og komme med gode ideer inspireret andre steder fra. Det er et af de steder, vi kan være med til at gøre en forskel, og med den gode økonomi, vi er ved at have fået opbygget, har vi besluttet, at skoler i medlemskommuner (og friskoler, der er medlem), gratis kan bestille en konsulentdag, og derefter evt. købe flere timer til det halve af den pris, vi normalt har fastsat.

16 16 Jeg vil opfordre alle til at benytte sig af foreningen, også hvis det bare drejer sig om en snak om, hvordan man har gjort andre steder, eller hvilken ende af opgaven, det kunne være mest hensigtsmæssigt at tage fat på først netop der. Jeg mener, der er større behov for foreningen netop nu, end der har været nogensinde før, og det er da også min oplevelse at især små og mellemstore kommuner finder, at de har godt udbytte af at være medlem. Tak Til sidst vil jeg gerne takke vores mange samarbejdspartnere. Tak til skoler, foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder, der er med til at kvalificere vores arbejde og gennemføre vores aktiviteter. Tak til folketingets politikere for altid at modtage os positivt og være lydhøre over for vores synpunkter. Særlig tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond for midlerne til årets forfatterpris og til hovedsponsor Dantek Library Solutions samt de øvrige præmiesponsorer, der muliggør uddelingen af prisen Årets Pædagogiske Læringscenter. Tak til hovedbestyrelsen for det allerede gode samarbejde og store opbakning. Tak til medlemmerne af foreningens faglige udvalg, som vi slet ikke kan undvære. Vi kan ikke takke jer nok for, at I trods en hektisk hverdag hjemme i kommunerne tager jer tid til at give jeres bidrag til foreningens arbejde. Det er bestemt ikke blevet lettere nu, hvor folkeskolereform og bekendtgørelse sætter sit præg på hverdagen. Tak til eksterne konsulenter samt skribenter og bidragydere i Børn & Bøger og Årbog m.v. Vi er meget taknemmelige for jeres indsats og påskønner det gode samarbejde. Endelig tak til foreningens medlemmer, som med deres støtte er fundamentet for foreningens arbejde, og til de mange kommuner og skoler m.v., som har budt os velkommen i løbet af året de er grunden til, at vi er her, og de danner et væsentligt grundlag for vores virksomhed.