Formandens beretning 2011/2012. Et foreningsår med fokus på inklusion og fart på den digitale udvikling

Transkript

1 1 Formandens beretning 2011/2012 Et foreningsår med fokus på inklusion og fart på den digitale udvikling

2 2 Nye tider, nye skikke Som jeg startede med at sige i min beretning sidste år, var der med valget af den nye hovedbestyrelse på generalforsamlingen i 2010 lagt op til at prøve noget nyt og gøre tingene på en anden måde. Det er også, hvad vi på flere områder har forsøgt på. Noget af det, vi vil prøve at gøre anderledes, er afviklingen af foreningens årsmøde. Der har i mange år været tradition for, at mødet blev holdt over to dage, så der ud over indlæggene, generalforsamlingen og vores to prisoverrækkelser også var plads til socialt samvær om aftenen mellem de to dage. Liselotte Hillestrøm Landsformand Imidlertid er verden under forandring, alting går stærkere, og der bliver mere og mere at se til både for politikere og for skolebiblioteksfolk. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at vi i år vil afholde årsmødet i løbet af blot en enkelt dag. Det betyder, at programmet bliver mere intensivt, og derfor har vi valgt kun at overrække den ene af vores priser på årsmødet, men det skal jeg senere vende tilbage til. Af hensyn til tiden på årsmødet har jeg også valgt, at der i år ikke vil være en mundtlig del af beretningen, men at det hele er samlet her i denne skriftlige del. Dermed bliver der mere tid til debat om værdier i skolebiblioteket og i foreningen. Indsatsområder Når man besøger foreningens hjemmeside, er det første, man møder, en lille boks med følgende tekst: Kommunernes Skolebiblioteksforening arbejder altid for at sætte skolebiblioteket højt på den politiske dagsorden. I 2012 vil vi: Mødes med Børne- og Undervisningsministeren for at tale om skolebibliotekets fremtid. Kæmpe for en ny bekendtgørelse, der fremmer udvikling og løfter ambitionerne for området. Besøge partiernes uddannelsesordførere og diskutere skolebiblioteker og læring med dem. Gøre vores indflydelse gældende for at præge den nye skolebiblioteksstatistik, så den indeholder relevante oplysninger, der kan understøtte bekendtgørelsens formål. Se på problematikken omkring digitalisering og skolebiblioteket. Sætte fokus på den enkelte kommunes udfordringer gennem dialog og samarbejde. Udbrede kendskabet til, hvordan inklusion i skolebiblioteket kan være med til at løfte forskellige udfordringer. Bringe dig nyheder om skolebiblioteksvirksomhed i både ind- og udland.

3 3 Møde med børne- og undervisningsministeren Mere klart kan det vist ikke siges. Det er præcis vores aktuelle indsatsområder, og flere af dem vil jeg komme nærmere ind på i beretningen. Jeg vil starte med ministeren. Som politisk interesseorganisation er det en af Kommunernes Skolebiblioteksforenings primære opgaver at være med til at præge den lovgivning, skolebibliotekerne skal udvikle sig under. Dermed er det også en selvfølge, at vi regelmæssigt mødes med den siddende undervisningsminister, og derfor har vi naturligvis også bedt om et møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Foreningsåret 2011/2012 kom på mange måder til at bære præg af, at der skulle være valg til Folketinget, og efter valget skulle den nye minister finde sig til rette i ministeriet, som i Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har indkaldt foreningen til møde i september. forbindelse med regeringsdannelsen fik nyt ressort og blev til Ministeriet for Børn og Undervisning. Dermed blev der fra regeringen sendt et signal om, at ikke kun undervisning, men også børns almene dannelse skal i fokus. Og i den forbindelse spiller netop skolebibliotekerne en væsentlig rolle som ikke bare undervisnings-, men også dannelsessted. Kommunernes Skolebiblioteksforening har da også netop modtaget indkaldelse til møde med ministeren den 28. september, hvor vi vil fortælle om vores arbejde, vores mærkesager og ideer for fremtiden. Katalysator for udvikling Vi vil også understrege, hvilke enorme ressourcer skolebibliotekerne kan bidrage med i forbindelse med Folkeskolens samlede udvikling. Lad mig citere et par linjer fra det brev, jeg sendte til Christine Antorini straks efter hendes udnævnelse til børne- og undervisningsminister: Det kan være svært at få øje på guldet mellem de store grundsten, uddannelsessystemet bygger på. For guld glimter ikke, hvis det har ligget længe i støvet. Landets skolebiblioteker er det rene guld! De er fyldt med kompetente mennesker, der udvikler, engagerer og innoverer dagen lang. De møder enhver udfordring med oprejst pande og knokler for at finde skolebibliotekets rette plads i en malmstrøm af medier, teknologi og didaktik. Skolebibliotekerne er kraft- og ressourcecentre med fingeren på pulsen af den aktuelle udvikling. Dermed kan de gå forrest og være katalysator for hele skolens udvikling. Og derfor fortjener de al den opmærksomhed og støtte, de kan få. Det drejer sig om at få øjnene op for disse værdier både lokalt og på landsplan. Det vil vi arbejde for på vores møde med ministeren, og også gøre opmærksom på overfor partiernes børne- og skolepolitiske ordførere på vores planlagte møderække, der starter med tre møder her den 23. maj.

4 4 Ny bekendtgørelse En mærkesag vi hver gang har fremført, når vi de seneste år har været til møde med undervisningsministrene og de partipolitiske ordførere, er behovet for en revidering af bekendtgørelsen om skolebiblioteket. Hver gang har alle erklæret sig enige i behovet, og minister efter minister har svaret, at der vil blive gjort noget ved sagen. Nu sker der endelig noget! Ministeriet for Børn og Undervisning har netop indbudt Kommunernes Skolebiblioteksforening og en række andre aktører inden for området til et møde om en ny bekendtgørelse for skolebiblioteker i folkeskolen. I indbydelsen hedder det blandt andet: Skolebibliotekets funktioner har ændret sig over årene blandt andet i relation til de digitale læremidlers fremmarch i skolen, nye samarbejdsformer og ændringerne i folkeskoleloven. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen afspejler denne udvikling og er tidssvarende i forhold til de opgaver og udfordringer, som skolebibliotekerne står over for. Derfor igangsætter Ministeriet for Børn og Undervisning nu et arbejde med henblik på at revidere indholdet af bekendtgørelsen. På mødet skal deltagerne komme med deres tilkendegivelser og ønsker i relation til indholdet med henblik på kvalificering af det forestående arbejde med ændringen. I den forbindelse vil vi bidrage med de erfaringer, vi har fra vores mange besøg i kommuner og på skoler, og med de input, vi har fået fra vores faglige udvalg, fra vores andre faglige samarbejdspartnere og fra hovedbestyrelsens medlemmer. Det er rigtig dejligt, at der endelig er kommet gang i arbejdet, og jeg ser frem til det endelige resultat, der forhåbentlig bliver en fremsynet og visionær bekendtgørelse, som vil være med til at styrke skolebibliotekernes position og kvalificere deres arbejde yderligere. Besøgsrunde Ud over at øve vores indflydelse i ministeriet og Folketinget arbejder vi også på landsplan på at få de kommunale skolepolitikere i tale. Som jeg også sagde sidste år, er skolebiblioteket som en integreret og velfungerende del af skolens hverdag ikke noget, der syner meget i det kommunale skolepolitiske landskab, hvor besparelser, rationaliseringer, skolelukninger og -sammenlægninger er det, der løber med opmærksomheden. Som en integreret og velfungerende del af skolens hverdag fylder skolebiblioteket ikke meget i det kommunale skolepolitiske landskab.

5 5 Derfor er det en stor udfordring for Kommunernes Skolebiblioteksforening at komme i kontakt med disse politikere og få dem til at interessere sig for det lille, men uhyre vigtige hjørne af skolen, som skolebiblioteket er. Og i virkeligheden er det slet ikke så lille et område, hvad vi ved selvsyn har erfaret, når vi har været rundt i landet på vores besøgsrunde. Siden jeg trådte til som formand for to år siden, har jeg haft den fornøjelse at se mange skolebiblioteker, og jeg bliver lige imponeret hver gang, jeg ser, hvor meget spændende der sker ude omkring, og hvor stor en forskel det enkelte skolebibliotek gør i skolens hverdag. Det er det budskab, vi skal have ud til de kommunale politikere. Vi skal formidle erfaringer og bringe de gode historier videre. Det giver besøgsrunden en enestående lejlighed til, og der er ingen tvivl om, at skole- og kommunebesøg er en meget vigtig del af foreningens arbejde og noget, vi vil fortsætte med også i det kommende foreningsår. Jeg har allerede følere ude i flere kommuner og glæder mig til at møde endnu flere spændende mennesker og til at se endnu flere velfungerende skolebiblioteker og høre om igangværende aktiviteter og nye tiltag. Videndeling En anden og måske mere effektiv måde at sprede erfaringer og dele viden på er gennem vores udgivelser. Her er det mest iøjnefaldende vores flagskib, tidsskriftet Børn & Bøger, der med sin gedigne blanding af artikler om skolebiblioteker, undervisning, skolepolitik samt litteratur og portrætter kommer hele vejen rundt med reportager fra både ind- og udland. Børn & Bøger udkom som sædvanlig i otte udgaver i det foreningsår, der afsluttes med denne beretning. Hver af udgaverne var på 48 sider, men vi ville sagtens have kunnet fylde mange flere sider, for der indløber meget stof og mange ideer til hvert nummer, og som i andre sammenhænge må vi på redaktionsmøderne foretage en prioritering af, hvilke artikler, der bliver plads til at bringe, hvilke, der må stå over, og hvilke, vi slet og ret må droppe. Foreningens mest iøjnefaldende forum til spredning af erfaring og videndeling er tidsskriftet Børn & Bøger.

6 6 Noget af det, der altid prioriteres højt i Børn & Bøger, er reportager fra skoler og skolebiblioteker samt artikler om skolebiblioteksudvikling, undervisning og nye tendenser. Et område, der dog altid prioriteres, er skolebiblioteket selv, og i den sammenhæng vil jeg særligt fremhæve de værdifulde erfaringer og kontakter, vores medarbejdere og skribenter får i forbindelse med deres mange besøg rundt om i landet. Det giver bred indsigt i området og meget at trække på i andre sammenhænge også, for det de ser og hører, er langt mere end det, der umiddelbart bliver formidlet til læserne. Kommunikation Bladdriften er da også kun en af mange måder at kommunikere på. Foreningen kommunikerer også ved personlig kontakt i forbindelse med de omtalte besøg på skoler og i kommuner og ved deltagelse i forskellige konferencer og andre arrangementer rundt om i landet. Der ud over udsender foreningen nogle gange om året en nyhedsmail, ligesom vi regelmæssigt gør opmærksom på nyheder via Facebook og på foreningens blog. De sidstnævnte kommunikationskanaler er områder, vi fremover vil sætte mere fokus på for at blive mere synlig og nå bredere ud med vores meldinger. Netop synlighed har været og er fortsat et fokuspunkt for hovedbestyrelsen. Derfor har vi i det seneste års tid arbejdet på en genkendelighed i det, vi sender ud. Hvad angår vores trykte materialer har vi taget udgangspunkt i vores logo med de otte røde prikker og i Børn & Bøger, som sendes i abonnement til stort set samtlige kommuner i Danmark. Fremover vil vi således operere med et stort centreret billede på enten sort eller hvid baggrund og med fokus på logoet. Som konsekvens heraf fik Skolebiblioteksårbog 2011 en sort forside. Foreningen har arbejdet på genkendelighed i layoutet på sine udgivelser.

7 7 Fokus på inklusion Temaet for debatindlæggende i årbogen var inklusion, som generelt har været fokusområde i foreningens arbejde i løbet af året. En anden udgivelse med dette tema, og som også fik foreningens nye layout, var publikationen Fra kælder til kvist Når skolebiblioteket inkluderer, som først udkom i en elektronisk udgave i begyndelsen af året og nu også foreligger i en trykt version. Udgivelsen, der primært i billeder giver inspiration til inkluderende indretning af skolebiblioteket, er blevet til på opfordring af tidligere undervisningsminister Troels Lund Poulsen og med støtte til formidling fra Edvard Pedersens Biblioteksfond. I forbindelse med udarbejdelsen af publikationen gik vejen forbi mange forskellige skoler, og ud over de mange billeder, der kom ud af dette, fik foreningens medarbejdere Med udgivelsen Fra kælder til kvist Når skolebiblioteket inkluderer blev foreningens fokus på inklusion slået fast. også en stor og værdifuld viden om tiltag, der har effekt og gør en forskel, når det drejer sig om inklusion både hvad angår inklusion af elever med særlige forudsætninger og inklusion af nye medier og undervisningsstrategier. Kommunernes Skolebiblioteksforening overvejer derfor i øjeblikket at udgive endnu en publikation over temaet, denne gang med fokus rettet mod det indholdsmæssige og pædagogiske omkring inklusion, og som sammen med den allerede udgivne vil kunne være en håndsrækning til de kommuner og skoler, der skal i gang med inkluderende tiltag. Årets Skolebibliotek 2011/2012 For at understrege og sætte yderligere fokus på emnet, valgte hovedbestyrelsen, at temaet for prisen Årets Skolebibliotek for året 2011/2012 også skulle være inklusion. Det er der kommet nogle rigtig gode bud på, og når der efter prisoverrækkelsen på årsmødet blændes op for indlæg fra de tre finalister, vil deltagerne komme til at stifte bekendtskab med nogle skolebiblioteker, der i særlig grad, men på forskellig vis, har formået at inkludere og dermed gøre en forskel for hele skolen. Disse skoler vil vi også komme til at læse mere om i Børn & Bøger og på vores hjemmeside m.v. Inklusion er ikke en entydig størrelse, og der er forskellige behov for at inkludere på hver enkelt skole fælles for alle er dog, at det handler om, at få mangfoldigheden til at blomstre, og med disse tre bud på succesfuld inklusion vil der være megen inspiration at hente.

8 8 Årets Skolebibliotek 2010/2011 Det samme kan man sige i forbindelse med kåringen af Årets Skolebibliotek 2010/2011, der foregik på sidste års årsmøde. Temaet var Fremtidens læringsunivers, og med det brede spektrum kom der rigtig mange gode bud på temaet. Aldrig før havde det været så svært at vælge først de tre finalister og efterfølgende den endelige vinder. Sejren endte med at gå til Christinelystskolen i Lemvig, hvor man på mange fronter var langt inde i Titlen Årets Skolebibliotek 2010/2011 gik til Christinelystskolen i Lemvig, og den fornemme førstepræmie blev overrakt af hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger. fremtiden og havde etablerede arbejdsgange og målsætninger for at komme endnu videre. Sammen med æren fulgte et skolesæt af LEGO Mindstorms Education, som ikke blot skolen, men hele kommunen efterfølgende har gennemført god undervisning med og haft stor glæde af. De to øvrige finalister var Oehlenschlägersgades Skole i København og Dalmose Skole i Slagelse, der ved prisoverrækkelsen henholdsvis modtog et klassesæt af Birgitte Lorentzens debutroman Cykose fra forlaget Gyldendal med tilhørende forfatterbesøg og et stort udvalg af engelsksprogede grafiske bøger fra det svenske forlag Inscriptus, der havde lagt ikke færre end 164 bøger i kassen. Flere andre bud på fremtidens læringsunivers var dog også særdeles interessante, og nogle af disse skoler blev også efterfølgende besøgt og omtalt i Børn & Bøger. Forfatterpris Foruden prisen Årets Skolebibliotek blev der på årsmødet i 2011 også, som der har været tradition for, uddelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond. Prisen, der er på kr., gik til makkerparret Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen for serien om Vitello. Forfatterprisen vil også blive uddelt i 2012, men på grund af årsmødets varighed har vi ændret traditionen og flyttet prisoverrækkelsen til foreningens litteraturkonference i november. Hovedbestyrelsesmedlem Nick Allentoft overrakte Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2011 til Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen.

9 9 Litteraturkonference Et fokusområde for Kommunernes Skolebiblioteksforening er læsning og litteratur, og i den forbindelse er det nærliggende af bringe forskellige aktører inden for feltet sammen på en konference. Foreningen tog derfor i 2010 initiativ til en konference med den overordnede titel Litteraturens ansigter. Planen var, at det skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed under skiftende overskrifter, og i 2011 var det anden gang, arrangementet løb af stabelen. Konferencen afholdes i samarbejde med tre forlag og en kommune, og konceptet er, at den er prisbillig og afholdes en eftermiddag i november. Overskriften i 2011 var Bøger for de 7-10 årige formidling til lærere og elever, og med udgangspunkt i denne var først et indlæg af hovedtaler Marianne Oksbjerg, Lærer, skolebibliotekar og cand.pæd. i dansk Marianne Oksbjerg stod for hovedindlægget på årets konference. hvorefter forlagene præsenterede deres nye og kommende udgivelser på området. Skønt det ofte kan tage lang tid at løbe nye initiativer i gang, har der været stor interesse for konferencen, der da også i 2011 havde flere deltagere end i Konferencen har hidtil været afholdt i samarbejde med Horsens Kommune, hvad den også vil blive i 2012, men i år vil vi efter anmodning forsøge at dublere arrangementet i samarbejde med en kommune på Sjælland. Samtidig vil vi som sagt i år uddele vores forfatterpris i forbindelse med denne litteraturens dag, som så vil blive yderligere beriget med et indlæg af prismodtageren. Selve prisen vil blive overrakt på konferencen i Horsens, men det er planen, at forfatteren også skal inspirere i forbindelse med dubleringen. Ny litteratur Læsning og litteratur er det klassiske fokusområde for Kommunernes Skolebiblioteksforening. Det var for at bringe børn i kontakt med litteraturen og den gode historie med alt, hvad det indebærer af oplevelse og dannelse, foreningen i sin tid blev stiftet. Dette fokusområde skal vi naturligvis fortsat arbejde med, og det gør vi blandt andet ved at afholde litteraturkonferencen, hvor vi er med til at formidle information om nye bøger og ny litteratur. Bøger og litteratur. Det er som om, de to begreber hører sammen. Når man siger ordet litteratur, tænker man traditionelt på begrebet bog og ser det som noget ganske konkret det være sig en gammeldags papirbog eller en mere moderne e-bog.

10 10 I biblioteket er der blandt andet bøger, men hvordan ser fremtidens bøger ud? Nye medier vinder mere og mere indpas både i vores hverdag og i bibliotekerne, og et spørgsmål er så, om der fremover fortsat vil være bøger, og hvordan disse bøger ser ud? Er det stadig bøger, som vi kender dem, eller er det noget helt andet? Og hvad med litteraturen? Vil ikke også selve litteraturen ændre sig? Det vil den, og det er den allerede i færd med. Indholdet bliver mere og mere komplekst, og med e-bøger er også måden fysisk at læse på ved at ændre sig. Når vi taler om faglitteratur, er der en udvikling i gang, hvor interaktiviteten mellem medierne bliver større og større, og hvor digitale undervisningsmidler bruges mere og mere i undervisningen. Men hvad med skønlitteraturen? Kilden til børns oplevelse og dannelse. Den er fortsat en bog. Og vi læser og arbejder fortsat med den, som vi altid har gjort. Det virker ikke holdbart i længden, men spørgsmålet er, hvordan vi ellers skal læse og arbejde med skønlitteraturen. Hvordan finder den sin plads i det nye mediebillede? Hvad er det for produkter, forlagene fremover skal levere? Hvordan skal lærerne arbejde med litteraturen, og hvordan skal den tolkes, hvis hidtil kendte metoder ikke længere er tilstrækkelige? Som en landsforening for skolebiblioteker skal vi også være med i front, når det drejer sig om at udvikle selve litteraturen og måden at tolke den på, så vi kan sikre, at børn også fremover bliver bragt i kontakt med den gode historie også selvom en bog måske ikke er en bog. Litteraturlæsning med nye medier Derfor sendte vi en ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker om med projektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog at tage et skridt på vejen til at udvikle traditionelle bøger til interaktive bøger og metoder til at tolke dem. Projektet opnåede tilskud, og den nærmere planlægning af det konkrete forløb er allerede i gang. Projektet, der ledes af seminarielektorerne Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen, som begge underviser på skolebibliotekaruddannelsen inden for henholdsvis litteratur og medier, vil fokusere på, hvordan skolebiblioteket i samarbejde med dansklærer, it-vejleder og læsevejleder kan udvikle metoder og undervisningsforløb, der tager højde for, at litteruren læses på nye medier. Målet er at indhente viden om, hvordan fremtidens litteratur kan være med til at udvikle børns læsekompetencer og fastholde deres læselyst.

11 11 I projektet deltager fire skoler, der hver især skal udvikle undervisningsforløb og afprøve dem på en ny litteraturform, som løbende udvikles i samarbejde med forlaget Høst & Søn samt forfatteren Camilla Hübbe og grafisk designer Rasmus Meisler. Før projektet skydes endeligt i gang med et fælles startseminar for de deltagende parter den 6. september, har forlaget udviklet en prototype af materialet, der henvender sig til klasse. Hver af skolerne vil afprøve materialet i alt tre gange i løbet af skoleåret Hvilken form og indhold skal fremtidens litteratur have for at tilpasse sig læsning på nye medier? Hvilke metoder skal der til for at tolke den? 2013, og der er lagt op til, at forskellige årgange kan arbejde med materialet. På den måde kan der både indhentes viden om, hvilken udformning og indhold, materialet skal have, hvilke undervisningsmetoder, der virker, og hvorvidt det er det samme, der gør sig gældende på de forskellige klassetrin. Følgeforsker på projektet er professor i ikt, didaktik og visuel kultur Mie Buhl, Aalborg Universitet, der også vil stå for udarbejdelse af slutrapporten. Projektet afsluttes endvidere med en åben konference i slutningen af 2013 og udgivelse af en publikation med de væsentligste konklusioner samt nogle af skolernes erfaringer. Udgivelsen vil blive sendt til alle folkeskoler. Jeg er glad for og stolt over, at vi som forening er med til at søsætte et så stort og ambitiøst projekt, men når alt kommer til alt, er det vel præcis en af foreningens kerneopgaver at være opmærksom på forskellige udviklingstendenser og tage initiativ til, at der bliver sat projekter i værk, som giver genklang i hele landet. Det skal blive spændende at følge processen, og jeg glæder mig til at kunne sige mere om projektet i min beretning til næste år, når det er kommet rigtig i gang, og de første erfaringer er indhøstet. Indtil da vil vi løbende informere om, hvordan projektet skrider frem på de forskellige platforme, hvor vi opererer, ligesom projektledelsen løbende vil lægge nyt i Kulturstyrelsens projektbank; Andre projekter Af andre projekter, vi har arbejdet med i foreningsåret 2011/2012, vil jeg her nævne et projekt, som har opnået tilskud fra Edvard Pedersens Biblioteksfond. Det drejer sig om indhentning af data om eksisterende integrerede biblioteker og deres organisation m.v. samt oprettelse af en database, der gør oplysningerne let tilgængelige og sammenlignelige.

12 12 Projektet er en udløber af vores tidligere projekt om beskrivelse af en eksemplarisk model for oprettelse af integrerede biblioteker, som ikke opnåede tilskud, men som undervejs i processen med projektbeskrivelse viste, at der er et behov for en samlet oversigt over, hvad der rent faktisk findes af sådanne biblioteker ude omkring i landet, og hvordan de er skruet sammen. Vi har nu opstillet en række kriterier for, hvilke forudsætninger, der skal ligge til grund, hvilke oplysninger, der skal indhentes, og hvad databasen skal omfatte. Projektet skrider støt og roligt fremad, og efter planen skal det være færdigt inden udgangen af dette år. Projektarbejde er i det hele taget noget, der fylder og skal fylde meget i foreningens virksomhed. Hele tiden skal vi kigge rundt i landskabet for at se, hvor der er ved at ske noget nyt, noget spændende, hvor der er udvikling i gang, og hvor der er mulighed for, at vi som forening kan bidrage til processen, indgå i samarbejde, høste erfaringer og formidle videre til resten af landet. Et eksempel på dette er Billund Kommune, hvor initiativet Børenes Hovedstad har ført meget med sig, og man blandt andet planlægger at oprette en international skole. I den forbindelse har foreningen været til møde med blandt andre direktøren for Børnenes Hovedstad for at afklare om og i givet fald på hvilken måde, vi i kraft af vores brede erfaringer og netværk kan bidrage til, at der bliver opført en international skole, som fra starten kan vække genklang over hele verden. Vi arbejder fortsat videre på den front og har blandt andet aftalt møde med Lego-fonden, der også er involveret i projektet, her senere på måneden. Det skal blive spændende at se, hvad det kan føre til, og hvilke andre samarbejdsmuligheder der er. Fremtidens biblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening er dog ikke kun initiativtager til projekter i eget regi, vi deltager også i samarbejdsprojekter i andres regi. I den forbindelse vil jeg her nævne Danmarks Biblioteksforenings Tænketank-projekt, som handler om det samlede biblioteksvæsens fremtid. Vi er midt i en krise, verden er under forandring, og de digitale medier spiller på alle måder en mere og mere fremtrædende rolle. Alt dette påvirker også bibliotekerne og deres rolle i samfundet. Er der fortsat brug for dem? Hvad skal de tilbyde? Hvem er brugere, og hvad vil de forvente? Hvordan vil fremtiden se ud for bibliotekerne, når der bliver færre og færre bøger på hylderne?

13 13 På baggrund af disse spørgsmål indbød Danmarks Biblioteksforening en lang række interessenter til at deltage i et større Tænketank-projekt og sendte en ansøgning til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Ansøgningen opnåede desværre ikke tilskud, men da mange allerede havde meldt sig på banen og givet tilsagn om økonomisk støtte, fandt styregruppen bag projektet, at tænketanken fortsat var en god anledning til at tage bibliotekerne og deres fremtidige funktioner op til overvejelse. Fremtidens skolebibliotek vil givet vis ikke blot være et sted, man finder information og vejledning, men også et sted, hvor børn og unge har et frirum til fornøjelse. Danmarks Biblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Forskningsbiblioteksforeningen og Bibliotekslederforeningen, som er de fire parter i styregruppen, foreslog derfor, at man kunne opstille et mindre ambitiøst budget for projektet og gennemføre det alligevel med de tilsagn, der allerede var i hus. Forslaget blev godt modtaget af de mange, der havde meldt sig til arbejdet, og det første møde i tænketanken blev afholdt den 25. april. Formålet med dette første møde var at afdække, hvordan det videre arbejde skal gribes an. Som optakt til processen var der på det indledende møde et par eksterne indlæg samt korte oplæg fra styregruppens medlemmer om fremtidige visioner og udfordringer for de forskellige bibliotekstyper. I den efterfølgende debat kom mange spørgsmål op at vende, og med udgangspunkt i dem vil styregruppen i løbet af maj måned se på det videre forløb, der ifølge planen afsluttes med en konference sidst i Nye måder at arbejde på Fremtiden for bibliotekerne har også betydning for fremtidens biblioteksforeninger og deres arbejde. Deres virksomhed skal tilpasses det, der foregår ude i kommunerne, og de opgaver, bibliotekerne løser for brugerne. Denne opgaveløsning ændrer sig hele tiden, og foreningerne må indrette deres struktur, så den svarer til de opgaver, der aktuelt er behov for, at de varetager. Derfor må vi også regelmæssigt tage vores egen struktur op til drøftelse. Der har i foreningsåret været afholdt fem hovedbestyrelsesmøder og tre møder i forretningsudvalget. Noget af det, der har fyldt meget på møderne, har da også været foreningens interne struktur. Den teknologiske udvikling har fuld fart på, og den måde, skolebibliotekerne arbejder på, er på mange områder meget anderledes end for bare få år siden. Dermed må vi også som forening se på, om den måde, vi arbejder på, fortsat er hensigtsmæssig.

14 14 Der kommer hele tiden nye undervisningsmidler og nye arbejdsmetoder skolebiblioteket skal være parat til at tage imod og yde vejledning. Ude på skolerne er de økonomiske ressourcer de fleste steder blevet beskåret samtidig med, at der bliver flere og flere materialer at vælge imellem. Digitale læremidler fylder mere i undervisningen, og flere elever skal inkluderes i normalklasserne. Der sættes fokus på mange læringsstile, nye arbejdsmetoder og ændrede medievaner. Og udviklingen stopper ikke her. Tværtimod. Alt dette er en pædagogisk og didaktisk udfordring for den enkelte lærer, og derfor er det ikke længere nok, at skolebiblioteket stiller fysiske og digitale undervisningsmidler til rådighed det skal også i takt med udviklingen kunne imødekomme et stadigt stigende behov for vejledning. Derfor oplever vi også i stigende grad, at forskellige vejledergrupper og ressourcepersoner bliver tilknyttet eller indgår i skolebibliotekets team, og at mange af aktiviteterne bliver uafhængige af det fysiske rum. Samtidig vil inkluderingen af nye elevgrupper nogle steder betyde, at der netop skal tages fysiske hensyn i indretningen. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed. Skolebiblioteket tilpasser sine aktiviteter og tilbud efter den enkelte skoles ønsker, behov og lokale betingelser. Dermed har skolebibliotekerne både individuelle behov og behov for fælles udvikling i henhold til undervisningen. Det er disse skolebiblioteker, vi skal være forening for. Det er disse skolebiblioteker, vi skal tilpasse vores aktiviteter efter. Og for os gælder det, som det gælder på skolerne; der skal favnes bredere og bredere for færre eller i bedste fald de samme midler. Den økonomiske krise er en realitet, der skal spares alle vegne, og Kommunernes Skolebiblioteksforening har da også desværre oplevet en medlemstilbagegang i både 2011 og 2012, hvor mange kommuner har været igennem benhårde sparerunder. Hovedbestyrelsen har derfor både haft fokus på økonomien og på, hvilke opgaver foreningen skal løfte, og på hvilken måde det gøres bedst. Samarbejde og netværk Det gøres bedst gennem samarbejde. Med den udvikling, der er sket de seneste år og fortsat sker, er det ikke længere muligt at vide alt og have kompetence på alle felter. Alle er nødt til at specialisere sig inden for et mere eller mindre afgrænset område og samarbejde bredt. Det gælder også Kommunernes Skolebiblioteksforening. Vi skal præcis som skolebibliotekerne ikke kende alle svar, men vide, hvor vi skal lede efter dem, eller hvem vi skal spørge.

15 15 Vi skal fokusere på vores kerneopgaver, som er at sikre, at der er velfungerende skolebiblioteker på alle landets skoler, at der er den nødvendige politiske bevågenhed for, at de kan udvikle sig, og at formidle information til hele landet om det, der rører sig på området. Vi skal indgå som samarbejdspartner i udviklingsprojekter, vi skal være på forkant med udviklingstendenser, og vi skal give inspiration til og sætte fokus på at gøre det gode skolebibliotek endnu bedre. Her er nøgleordet netværk. Foreningen har gennem årene oparbejdet et godt, Kommunernes Skolebiblioteksforening skal gennem sine netværk holde sig orienteret om, hvad der rører sig, og give inspiration til at finde gode lokale løsninger. landsdækkende netværk, og det er det, vi skal bruge til vores samarbejde. Gennem netværket kan vi både opspore de gode historier og finde den eller de personer, der har de bedste kompetencer og forudsætninger for at løfte en specifik opgave, som tilfældet for eksempel har været med vores projekt om læsning med nye medier. For at være på forkant med udviklingen er det også nødvendigt at orientere sig internationalt, og også på det plan har vi kontakt til mange gode kræfter, som vi kan trække på, når det er nødvendigt. Netop det internationale arbejde er et område, vi gerne vil opprioritere fremover, og jeg håber, vi vil kunne finde midler til at udvide aktiviteterne. Fagligt samarbejde Kommunernes Skolebiblioteksforenings virke foregår i spændingsfeltet mellem det faglige og det politiske niveau, og for at kunne være klædt ordentligt på til at gennemføre det politiske arbejde, er det helt nødvendigt, at vi samarbejder tæt med faglige ressourcepersoner. Nogle af disser ressourcepersoner er de ildsjæle, der er medlemmer af foreningens faglige udvalg. Hver især har de hver dag fingeren på pulsen og er med i samarbejds- og udviklingsprojekter i mange sammenhænge både lokalt og på landsplan. Dette udvalg er en forudsætning for, at vi kan have et solidt fagligt grundlag at træffe vores politiske beslutninger på. En anden vigtig samarbejdspartner, jeg vil fremhæve her, er Danmarks Skolebibliotekarer. Som faglig organisation for de mennesker, der til daglig arbejder på landets skolebiblioteker, er de om nogen i kontakt med, hvad der sker ude i virkeligheden, hvilke udfordringer skolebibliotekerne står over for, og hvilke problematikker, der er behov for at gøre noget ved. Ved at samarbejde kan vi gå til sagen fra flere sider og skabe de bedste resultater.

16 16 Jeg er derfor rigtig glad for den regelmæssige og gode personlige dialog med skolebibliotekarernes formand C.C. Rasmussen. Som politiker kan det være svært at holde sig ajour med alt, hvad der foregår ude i skolerne, men blandt andet samarbejdet med Danmarks Skolebibliotekarer er en kilde til viden om, hvor skolebibliotekerne er i dag, og hvor de er på vej hen. Det er godt og konstruktivt, at de to foreninger arbejder sammen, og på vores seneste møde talte vi også blandt andet om mulighederne for at afholde en konference i fællesskab og for et tættere samarbejde omkring udgivelser. Det kan være svært som politiker at være opdateret på detaljerne i skolernes hverdag, og derfor er dialogen med de faglige meget vigtig. Jeg glæder mig til at fortsætte og intensivere det gode samarbejde med skolebibliotekararnes forening i det kommende foreningsår og til at sætte nogle fælles aktiviteter i gang. Foreningens fremtid Som jeg startede med at sige, var der med valget af hovedbestyrelsen i 2010 lagt op til at prøve noget nyt og gøre tingene anderledes. Der var således også lagt op til at se på selve foreningen som forening, og i forbindelse med hovedbestyrelsens drøftelser om økonomi og opgaveløsning var vi bredt omkring, og det var også oppe at vende, hvorvidt tiden var løbet fra en forening som Kommunernes Skolebiblioteksforening. Spørgsmålet rejste sig, om der overhovedet er brug for en forening som denne, om den interne struktur er hensigtsmæssig, og om kontingentstrukturen er rigtig eller bør ændres. Det kom også på banen at diskutere, hvorvidt foreningen skulle fortsætte som selvstændig forening, eller om den burde fusionere med andre. Som jeg nævnte i min beretning sidste år, havde Danmarks Biblioteksforening indbudt til drøftelse af muligheder for udvidet samarbejde, og det var derfor nærliggende at tage imod opfordringen og tale om dette. Der har været afholdt et par møder og været arbejdet med forskellige scenarier, og dette har ført til, at der er indgået et tættere samarbejde på administrativt plan, men der er ikke i hvert fald lige nu lagt op til en egentlig fusion. Derimod er der lagt op til, at det måske på længere sigt vil være hensigtsmæssigt at nytænke foreningskonceptet, eventuelt som én sektionsopdelt forening, der i tråd med tiden kan løse de opgaver, der fremover vil være behov for, at den slags forening løser. Vi vil ikke på forhånd afvise nogen form for samarbejde heller ikke med andre organisationer som for eksempel KL men efter min vurdering vil det være klogt at afvente den tidligere omtalte tænketanks afdækning af det samlede biblioteksvæsens fremtid, forskelle og ligheder.

17 17 Det, det hele drejer sig om, er at sikre glade børn, god undervisning og daglig trivsel i skolen. Det handler om bibliotekernes indhold og funktioner. Det er det, både Kommunernes Skolebiblioteksforening og de andre organisationer skal arbejde for. Derfor vil det også, uanset hvordan en fremtidig struktur vil være, være vigtigt at få afdækket foreningens indre værdier. Vi skal have udarbejdet et manifest for vores arbejde, og vi skal igen have oplistet vores vision, mål og handleplan. Det arbejde har vi så småt taget hul på, og jeg ser gerne, at drøftelserne fortsætter på årsmødet. På samme måde, som skolebibliotekerne rundt om i landet må følge med tiden og under de betingelser, der her og nu er til stede, finde nye veje at gå for at løse opgaverne, må vi som forening også følge med tiden, sætte os nye mål og finde nye veje for at opfylde vores mission. Hvordan kan vi bedst løfte vores del af opgaven med at sikre glade børn i skolen, som lærer og udvikler sig i inspirerende undervisningsmiljøer? Som det er for det enkelte skolebibliotek, er det for os: Det handler om at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Tak Til slut vil jeg gerne takke foreningens mange samarbejdspartnere. Tak til foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder, der er med til at kvalificere vores arbejde og gennemføre vores aktiviteter. Særlig tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond for midlerne til årets forfatterpris og tilskud til to af vore projekter, samt til hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger og de øvrige præmiesponsorer, der muliggør uddelingen af prisen Årets Skolebibliotek. Tak til hovedbestyrelse og forretningsudvalg for konstruktivt samarbejde og god opbakning. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Tak til medlemmerne af foreningens velfungerende faglige udvalg, som vi slet ikke kan undvære. Vi kan ikke takke jer nok for, at I trods en hektisk hverdag hjemme i kommunerne tager jer tid til at give jeres bidrag til foreningens arbejde. Tak til eksterne konsulenter samt skribenter og bidragydere i Børn & Bøger og vores øvrige udgivelser. Vi er meget taknemmelige for jeres indsats og påskønner det gode samarbejde. Tak til personalet, der har ydet et kolossalt stykke arbejde for, at vi har kunnet nå så meget, som vi har nået, til trods for de begrænsede personalemæssige ressourcer. Endelig tak til foreningens medlemmer, som med deres støtte er fundamentet for foreningens arbejde, og til de mange kommuner og skoler m.v., som har budt os velkommen i løbet af året. Jeg glæder mig til fortsat godt samarbejde i det kommende foreningsår. Liselotte Hillestrøm