INDHOLD LEDER TEMA: UDDANNELSE/LÆRLINGE FAGLIGT KORT OG GODT SERVICESTOF MENNESKER OG MENINGER SEPTEMBER 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD LEDER TEMA: UDDANNELSE/LÆRLINGE FAGLIGT KORT OG GODT SERVICESTOF MENNESKER OG MENINGER SEPTEMBER 2006"

Transkript

1 4. årgang nr 6 september 2006

2

3 foto PETER HOVE OLESEN 33 LEDER 5 Ræk hånden frem Michael H. Nielsen TEMA: UDDANNELSE/LÆRLINGE Lærlingene kritiserer i en ny undersøgelse de tekniske skoler. Og for virksomhederne kræver lærlingene en indsats 6 Knap halvdelen falder fra 7 Det kræver en indsats 8 Eleverne dumper erhvervsskolernes ledelse 9 For meget frihed er svært 10 Interview med Bertel Haarder KORT OG GODT 12 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 17 Branchens regionale talerør Willi Becke i Hovedstadens Regionale Beskæftigelsesråd 18 I Grindsted har de styr på betonen 20 Stigende behov for kvalitet i Polen 21 Sourcing - eksport til Danmark 22 Tórshavns eneste shoppingcenter vokser 24 Betonkirken med det sværvende tag 25 Dubai - Byggekranernes land 26 Byggeprocessen er kompleks og kræver gode ledere FAGLIGT 31 Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft 32 Nye miljøzoner giver ekstraudgifter 33 Krav om køreskiver i varerbiler 34 Bedre uddannelser skal forhindre fejl og mangler 35 Branchens bedste blad 36 It-værktøj fjerner håndværkeres spildtid 39 Når der er flere om fejlen SERVICESTOF 39 Paragraffer 43 Entreprenørskolens kurser 45 Produktnyheder 47 Navne 49 Kalender INDHOLD SEPTEMBER 2006 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Anders Fuglsang, Mogens Hjelm, Søren Riisgaard Mortensen, Katrine Kehlet Nørskov og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Udmåling. Foto John Ricky Molloy 4. årgang nr 6 september

4 Pris fra kr ekskl. moms. Leasingydelse pr. måned fra kr ved 20% i forudbetalt leasingydelse, 36 måneder og km årligt. Leveringsomkostninger kr Se yderligere oplysninger på Pludselig bliver arbejdet meget sjovere Den nye Ford Transit får dit arbejde til at føles mindre som tja, arbejde. Den er nærmest lydløs og gør dig til kongen af kabinen med alt, du kan drømme om af kopholdere, skuffer og plads i det hele taget. Og så hæver den automatiske nøgleopladning muligheden for stemmestyret Bluetooth radio og 6-CD afspilleren samt satellit-navigationen ganske enkelt din arbejdsdag til et helt nyt og noget sjovere niveau. Så kig forbi din lokale Ford forhandler og få en prøvetur med det samme eller bestil en prøvetur på FordTransit Feel the difference

5 leder MICHAEL H. NIELSEN, Direktør foto RICKY JOHN MOLLOY Ræk hånden frem til en dansker med anden etnisk baggrund. Medlemmerne af Dansk Byggeri ligger i førerfeltet, når det gælder om at ansætte lærlinge. Men der er én gruppe, som vi har vanskeligt ved at tiltrække: Indvandrere og deres efterkommere. Dansk Byggeris medlemmer siger, at de gerne vil beskæftige danskere med anden etnisk baggrund. Så årsagen til, at der er få i branchen, er måske, at de unge ikke synes, at det er så attraktivt at arbejde i byggeriet. For i de lande, hvor de eller deres forældre kommer fra, er byggefagene lavstatusfag, og vi har åbenbart endnu ikke haft held med at fortælle, at i Danmark forholder det sig anderledes. "Dansk Byggeri iværksætter i samarbejde med Integrationsministeriet en oplysningskampagne for at få unge med anden etnisk baggrund til at ændre syn på byggebranchen" - Michael H. Nielsen Det er ærgerligt. Både for den enkelte arbejdstager, som går glip af en god karrieremulighed, for branchen, som går glip af en god arbejdskraft, og for samfundet, der kan risikere at skulle forsørge arbejdsduelige borgere. Undersøgelser viser, at børn af indvandrere i job klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet end deres kammerater, hvis forældre er på passiv forsørgelse. En måde at bryde den negative sociale arv på er altså at sikre de unge uddannelse og arbejde. Dansk Byggeri iværksætter derfor i samarbejde med Integrationsministeriet en oplysningskampagne for at få unge med anden etnisk baggrund til at ændre syn på byggebranchen. Kampagnen skydes i gang i september og består af reklamer og information i en række medier. Men kampagnen kan ikke blive en succes uden motiverede arbejdsgivere. Jeg vil derfor bede dig om at tage positivt imod de unge med anden etnisk baggrund, når de søger arbejde i din virksomhed. Jeg er sikker på, at vi sammen kan medvirke til at uddanne de unge og skabe værdi både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. 2 5

6 SÆSONUDJÆVNING UDDANNELSE/LÆRLINGE Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. juli til 9. august 2006 blandt elever, der 1. august 2006 er startet på en bygge- og anlægsuddannelse. Der blev udsendt 819 spørgeskemaer til elever på Aalborg Tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole og Randers Tekniske Skole. 329 blev besvaret, og svarprocenten er dermed 40. Af de 329 respondenter er de årige den klart største gruppe med 70% af besvarelserne. En tredjedel af eleverne kommer fra 9. klasse, mens 44% kommer fra 10. klasse. Besvarelser fra tømrerne udgør halvdelen af besvarelserne, og en fjerdedel af respondenterne er murere ELEVER startede på grundforløbet "Bygge og anlæg" i år % har ikke gennemført hovedforløbet. 23 % afbrudt grundforløb 11 % afbrudt hovedforløb 10 % ikke begyndt hovedforløb 47 % fuldført hovedforløb 9 % i gang med hovedforløb af ANDERS FUGELSANG undersøgelse KNAP HALVDELEN FALDER FRA BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSERNE En ud af fire elever falder fra, inden grundforløbet er afsluttet, og godt to ud af fem når aldrig at få deres svendebrev. Lave kvalifikationer hos eleverne og manglende vejledning er de primære årsager, og det er en stor udfordring for erhvervsskolerne. Hvis det går de elever, der startede på bygge- og anlægsindgangen i august 2006, som det er gået tidligere elever, så er det kun omkring halvdelen af dem, der kan se frem til at stå med et svendebrev i hånden om fire år. 47% af de nystartede erhvervsskoleelever på bygge- og anlægsindgangen i 2000 havde fire år senere gennemført en håndværkeruddannelse, og 9% var fortsat i gang med deres uddannelse. I alt faldt 44% fra. Det svarer til godt af de nystartede i årgang % falder fra i løbet af de ca. 20 uger, som grundforløbet varer. 10% gennemfører grundforløbet, men begynder ikke på et hovedforløb, og endelig er der 11%, der falder fra i løbet af hovedforløbet. "Det er konsekvensen af, at en alt for stor andel af de unge forlader folkeskolen med utilstrækkelige faglige kvalifikationer. 42% af eleverne på bygge- og anlægsuddannelserne har under 7 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen. De falder hyppigt fra deres uddannelse, og en betydelig del af dem begynder ikke på en anden uddannelse," siger Louise Pihl, der er chef for Uddannelsesafdelingen i Dansk Byggeri. At de faglige kvalifikationer spiller en stor rolle i frafaldet, fremgår af karaktergennemsnittet fra folkeskolen. Blandt elever med under 6 i gennemsnit falder 44% fra grundforløbet. Til sammenligning gælder det kun 12% af eleverne med mellem 8,5 og 9 i gennemsnit. Manglende vejledning Men det er ikke kun elevernes faglige kvalifikationer fra folkeskolen, der spiller en stor rolle for frafaldet. En analyse i 2005 fra Amternes og kommunernes forskningsinstitut, Akf, peger på, at også vejledningen om uddannelsesvalg har stor betydning for frafaldet. Kommunerne har vejledningspligt over for uddannelsessøgende under 19 år. Alligevel svarer 33% af de årige, der startede 1. august 2006, at de ikke i folkeskolen har drøftet uddannelsesvalget med en professionel vejleder. Og blandt alle elever er tallet 40%. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion A/S for Dansk Byggeri i august Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, der er ansvarlig for vejledning i folkeskolen. Og det ser ud til, at unge, der har modtaget vejledning herfra, er godt tilfredse med den vejledning de får. Kæmpe udfordring for erhvervsskolerne Med de elevgrupper, som erhvervsskolerne i dag får, er der en risiko for, at skolerne skal bruge alt for mange kræfter på at opbygge elevernes almene kvalifikationer og på at løse sociale og motivationsmæssige problemer. "Det er vigtigt, at vi i arbejdet med at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse, holder folkeskolen ansvarlig. Der er sat en række initiativer i gang, som forhåbentlig på den lange bane vil hjælpe. Men det tager måske 10 år, før erhvervsskolerne kan mærke effekten af, at der er strammet op i folkeskolen. Og samtidig er der noget, som tyder på, at der er behov for at se på vejledningsindsatsen endnu engang og holde kommunerne ansvarlige," fastslår Louise Pihl. 2 uddannnelse 6

7 DEN NY MESTERLÆRE, der blev indført 1. august, har vakt stor interesse i de forskellige håndværksfag. Eleven kommer nemlig hurtigt ud at arbejde i virksomheden. Virksomhederne overser bare, at der i realiteten hviler et meget stort ansvar på dem selv. Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen, fortæller, at virksomhederne bliver overraskede, når de får at vide, at firmaet hæfter personligt, hvis eleven ikke har kvalifikationerne, og at det slet ikke har noget med den gamle mesterlære at gøre. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, som viser, at der i 2015 vil mangle tømrere, elektrikere, malere, mekanikere og andre faglærte arbejdere. Der vil også mangle danskere med en videregående uddannelse. Til gengæld vil der være ufaglærte og kortuddannede i overskud. Ifølge rådets direktør, Lars Andersen, er det mænd, der kommer i klemme. Og det er specielt mandlige efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande, som kommer til at mangle kvalifikationer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor mener han, at der må sættes mere turbo på indsatsen for at få uddannet de kommende ungdomsårgange, hvis vi skal undgå at mangle håndværkere og andre faglærte. Den faglige ballast fra de tekniske skoler kunne godt være bedre. Det er to arbejdsgivere, som Byggeriet har talt med, enige om Det kræver en indsats Uanset om man er en mindre virksomhed eller en stor koncern, kræver det en indsats at have og fastholde lærlinge. Og dialogen med skolen er vigtig af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto JOHN RICKY MOLLOY. "Det betyder naturligvis noget, hvor bogligt stærk den enkelte lærling er. Men det er min erfaring, at det har stor betydning, hvem deres lærer er," siger tømrermester Jens Otto Olsen, Kirke Hyllinge Tømrer & Snedkerværksted aps, som i øjeblikket har to lærlinge. Han kan give lærlingene den faglige viden, de har brug for, men føler nogle gange, at det kniber med opbakningen fra skolen, hvis en lærling har brug for ekstraundervisning, eksempelvis i matematik. "Det fungerer bedre, når det er skolen, der står for at rette opgaverne, frem for at jeg gør det som arbejdsgiver. Men det er de ikke altid villige til." Til gengæld mener han ikke, at opbaknin- gen fra arbejdsgiverne er god nok, når skolen indkalder til dialogmøder. "Der møder højst 10% op, og det betyder jo, at skolerne aldrig får den kritik at høre, som arbejdsgiverne har. Jeg sidder i bestyrelsen for Roskilde Tekniske Skole og har her i gennem mulighed for at lufte mine holdninger, men det er vigtigt, at flere giver deres besyv med, så vi kan få ændret de ting, der skal ændres," slår Jens Otto Olsen fast. Frafaldet sker tidligt "Det er vores oplevelse, at langt de fleste elever gennemfører, når først de har indgået en uddannelsesaftale. Hovedparten falder fra i grundforløbet, og det, vi hører, er, at de ikke har vidst, hvad de gik ind til," siger Bodil Schmidt, der beskæftiger sig med lærlingeområdet hos MT Højgaard a/s. Det er også hendes erfaring, at eleverne ofte keder sig bravt under skoleforløbene, og det er her, der er de største problemer med dem. Måske fordi der mangler konsekvens og ikke er fuld lærerdækning - det vil sige timer uden vikarer eller 'lærerfri' timer. "Samtidig er vejledningen i folkeskolen mangelfuld. Hvis ikke man kender nogen i branchen, hører man sjældent om det. Men her er der ved at ske noget. Nogle kommuner har bedt os om at komme ud i folkeskoleklasserne og fortælle om mulighederne inden for bygge- og anlægsbranchen, og det ser jeg som positivt." Mere ekstraundervisning "Jeg oplever også et voksende fokus på ekstraundervisning hos skolerne særligt i tegningslære og matematik. Og det er vigtigt for at sikre, at flere gennemfører uddannelsen," siger Bodil Schmidt og fortsætter: "Når vi indgår en uddannelsesaftale, er vores mål, at lærlingene gennemfører, uanset om det er struktører, murere, tømrere eller noget andet. Og det er kun i helt særligt tilfælde, det ikke lykkes, og så handler det om andre ting end det faglige - nemlig sådan noget med at møde til tiden og lignende." 2 7

8 SÆSONUDJÆVNING UDDANNELSE/LÆRLINGE De første fem måneder af 2006 har der været en stigning i antallet af uddannelsesaftaler for alle brancher under ét på 17%. Bygge og anlæg har haft en stigning på 30% og antallet af lærlinge svarer til niveauet af uddannelsesaftaler i Og så kunne endnu flere unge få en læreplads, hvis de søgte bredere - både geografisk og fagligt. UNDERSØGELSEN AF ERHVERVSSKOLERNES KVALITET er foretaget af Erhvervsskolernes Benchmarkingnetværk, som Dansk Byggeri er tilknyttet. I alt 1854 elever fordelt på bygge- og anlægsgrundforløbet (murer-, tømrer-, snedker-bygningsmaler- og struktøruddannelsen) er blevet spurgt om en række forhold i forbindelse med deres uddannelse og skole. 10 af de 25 skoler, der udbyder bygge- og anlægsuddannelser, er med i undersøgelsen. Uddannelsesguiden.dk er Undervisningsministeriets samlede portal for vejledning om ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Personer under 25 år kan få vejledning om uddannelse og job hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i det område, hvor de bor. Eleverne dumper erhvervsskolernes ledelser MÅL Eleverne på erhvervsskolerne er trætte af spildtid og ønsker en langt mere effektiv tilrettelæggelse af deres undervisningsforløb. Til gengæld opfatter eleverne lærerne som fagligt dygtige og engagerede af MOGENS HJELM, illustration MARK AIRS 8. Den kritiske vurdering af ledelsen handler især om ringe information, om aflysninger og ændringer af undervisningen og om for dårlig information om regler, tidsfrister og ændringer i uddannelsen. Samtidig peger eleverne på, at de savner mere lydhørhed fra ledelsen, når det gælder elevernes initiativer og forslag til forbedringer. "Det er glædeligt, at eleverne i det store hele er tilfredse med lærerne. Eleverne opfatter lærerne som fagligt dygtige og engagerede, og det er jo et godt udgangspunkt for god undervisning. Til gengæld ser det ud til, at skolerne kan blive meget bedre til at sikre eleverne relevant information om de praktiske ting i forbindelse med uddannelsen. Her er en organisatorisk udfordring, som ledelsen må løse," siger Louise Pihl, som er afdelingschef i Dansk Byggeri. Kommunikation er redskabet, når det handler om at opnå en langt mere effektiv tilrettelæggelse af elevernes undervisningsforløb. Lærere og ledelse på skolerne skal blive bedre til at koordinere og sikre information til eleverne, så irriterende spildtid undgås. Stor forskel på skolerne "Vi kan se af undersøgelsen, at der er stor forskel på elevernes tilfredshed de deltagende skoler i mellem. Der er nogle skoler, som har et stort forbedringspotentiale, og her vil vi naturligvis opfordre vores medlemmer af skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg til at tage en dialog med skolen om, hvordan de bliver bedre," understreger Louise Pihl. En anden ting, som undersøgelsen giver grund til at se nærmere på, er, hvordan man sikrer, at eleverne bliver ved med at være tilfredse med skolen gennem hele uddannelsesforløbet. Tendensen er nemlig, at jo længere tid eleverne har været i gang med en uddannelse, og jo ældre de bliver, desto mere utilfreds bliver de med skolens indsats. 2 uddannelse

9 BLÅ BOG: Ditte Larsen, 22, og Jimmi Krøll, 19, er henholdsvis svend og lærling hos Malermester Jørn Johansen A/S i Næstved. "Jeg fik ikke noget at vide i folkeskolen om det at være maler, før jeg selv spurgte," siger lærling Jimmi Krøl. Det er Ditte Larsen i baggrunden For meget frihed er svært De siger det i kor: Når man starter på noget, så gør man det færdigt. Alligevel kan Jimmi Krøll og Ditte Larsen godt forstå, hvorfor næsten halvdelen af eleverne i bygge- og anlægsbranchen dropper ud af deres uddannelse tekst og foto Anders Fuglsang, Da Jimmi Krøll gik i 9. klasse, var han langt fra sikker på, hvilken uddannelse han ville vælge. Han måtte selv opsøge de informationer, der førte til,at han i dag er i lære som bygningsmaler hos malermester Jørn Johansen i Næstved. Jimmi Krølls svend hedder Ditte Larsen, og da hun gik i 9. klasse ville hun være frisør. I dag er hun udlært bygningsmaler, og hun er heller ikke i tvivl om, at det rigtige valg er hendes egen fortjeneste. Hun har også selv søgt den vejledning, hun havde brug for. "Når man starter på Teknisk Skole, er man lige på det stadie, hvor man synes, det er fedt at gå ned i byen i stedet for at blive på skolen. Mange er skoletrætte og pjatter, og man er kommet i den der "smarte" alder. Der er nok lidt for meget frihed, og det bliver udnyttet," siger Ditte Larsen og kommer dermed med en af forklaringerne på, hvorfor næsten halvdelen af alle erhvervsskoleelever falder fra inden svendebrevet. Noget helt andet Både Jimmi Krøll og Ditte Larsen peger på den manglende vejledning i folkeskolen som årsag til den skuffelse, de oplevede, da de startede på grundforløbet på EUC Sjælland i Næstved. Ikke fordi de er utilfredse med skolen. Tværtimod. Både ledelsen og lærerne får stor ros af lærlingen og svenden. Det er forventningerne, den er gal med. "Du blander farve og maler plader og blander farve og maler plader. Det er vildt kedeligt. Jeg kan egentlig godt forstå, at mange går ned på det. Du bruger det slet ikke ude i virkeligheden, når du starter i firmaet," siger Jimmi, og Ditte uddyber: "Når du så kommer i lære, så ringer du bare til Dyrup, så blander de jo farven." Aktive søgemaskiner De har begge gået i 10. klasse, inden de startede i Næstved, og det var her, de fik de informationer, de havde brug for. Men først efter de selv havde meldt ud. "Jeg fik intet at vide i 9. klasse, men jeg havde mange samtaler med lærerne i 10., og jeg lavede en opgave om uddannelsen, men det var først efter, jeg selv havde gjort opmærksom på, hvad jeg ville," undrer Jimmi Krøll sig, mens Ditte Larsen manglede helt konkrete informationer om lønniveau, krav og karrieremuligheder: "37 kroner i timen i fire år. Det gider man bare ikke, vel? Men man stiger jo i løn, og det havde jeg ikke fået at vide. Hvad er et godt job som maler, og hvad er dårligt? Den slags ting." Gemmeleg giver bagslag De nikker begge genkendende til miljøet på grundforløbet, hvor friheden er stor, og hvor man sagtens kan gemme sig i rygekantinen, hvis det er det, man vil. "Jeg var meget seriøs og var kun 10 uger om grundforløbet, men der var mange, som pjattede, og det er jo dumt, for det går kun ud over en selv," siger Ditte Larsen, der er strøget igennem uddannelsen og fik sit svendebrev i marts i år. 2 9

10 SÆSONUDJÆVNING UDDANNELSE/LÆRLINGE Et skub bagi er ofte det, der skal til Byggeriet har spurgt undervisningsminister Bertel Haarder om hans reaktion på resultaterne af de to undersøgelser, der har været offentliggjort i nyhedsbrevet Barometer om elevernes holdninger til skolerne og deres erfaring med vejledningsindsatsen af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto undervisningsministeriets billedarkiv. Hvordan ser du mulighederne for, at erhvervsuddannelserne skal være med til at sikre, at mindst 95% af en ungdomsårgang får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, når frafaldet i dag ligger omkring 50%? Frafald på 50% inkluderer også studerende, der skifter uddannelse. Men det egentlige frafald er stadig for stort. En af årsagerne er mangel på praktikpladser. Jeg håber inderligt, at Dansk Byggeri sætter alle sejl til for at tage flere unge - ikke mindst i Hovedstadsområdet! Erhvervs-, sosu- og landbrugsskolerne skal i samarbejde med blandt andet produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning øge indsatsen. Deres muligheder for at gøre det vil fremover blive bedre via velfærdsaftalen, fordi den giver plads til eksempelvis trindeling, et bedre tilrettelagt grundforløb og en styrket lærerkvalificering. Noget tyder på, at erhvervsskolerne ikke er i stand til at få eleverne med de svageste forudsætninger til at færdiggøre deres uddannelse. Hvordan skal der sættes ind over for denne gruppe? De første skridt er taget. Vi har indført den ny mesterlære, hvor de unge kan begynde en erhvervsuddannelse med at være et år i en virksomhed. Det er en god mulighed for en mere praktisk start på en erhvervsuddannelse for den gruppe af elever, der ellers ikke ville komme i gang med en uddannelse eller falder fra. Jeg glæder mig også over, at nogle brancher har været hurtige til at indgå aftaler om en forpraktik/trainee-ordning, hvor både virksomheden og den unge får mulighed for at se hinanden an. Endelig kommer der i forlængelse af velfærdsaftalen en forstærket indsats mod frafald med øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Hertil kommer lektieværksteder og mulighed for social og psykologisk rådgivning. Den seneste reform af uddannelsesvejledningssystemet, med oprettelse af UU-centrene, var blandt andet et forsøg på at professionalisere uddannelsesvejledningen. Hvordan synes du, det er gået? Der er sket meget på vejledningsområdet gennem i sidste tre år. Vejledningen er blevet samlet i nogle kraftcentre og stadig flere vejledere får vejledning som fuldtidsbeskæftigelse, hvor det tidligere var en bibeskæftigelse. Men vejledning kan blive mere professionel. Derfor har vi i forbindelse med globaliseringsudspillet lagt op til, at der skal etableres en professionsbacheloruddannelse i vejledningen, og den nuværende vejlederuddannelse skal opgraderes fra en halv diplom til en fuld diplomuddannelse. Vejledningens kvalitet Dansk Byggeris undersøgelse viser, at et flertal af de studerende på erhvervsskolerne ikke har fået vejledning fra det organiserede vejledingssystem, men derimod primært fra familie og venner. Vi ved, at mange af de unge ikke opfatter eksempelvis præsentationskurser eller erhvervspraktik som vejledning. Det kan være en del af forklaringen. Men i øvrigt mener jeg, at det er positivt, at familie og venner er sparringspartner for den unge. Et godt råd og et skub bagi fra familie og venner er ofte det, der skal til. Dansk Byggeris undersøgelse viser, at en gennemført 10. klasse styrker muligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Har dette klassetrin en rolle i målsætningen om at få 95% af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse? 10. klasse kan få stor betydning for realiseringen af 95 %-målsætningen. Her tænker jeg ikke mindst på den sweeper-funktion, som partierne bag velfærdsaftalen er enige om, at 10. klasse skal have. Det er vigtigt, at de unge kan blive samlet hurtigt op og straks kommer i gang, når de har afbrudt en uddannelse. Det fremgår desuden klart af velfærdsforligets tekst, at 10. klasse fremover skal målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring. Undersøgelsen viser, at eleverne på erhvervsskolerne er trætte af spildtid og ønsker en langt mere effektiv tilrettelæggelse af deres undervisningsforløb. Hvilke initiativer har du i støbeskeen? Ledelse er en vigtig faktor for at skabe de nødvendige forandringer på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Her er skolernes ansvar for systematisk kvalitetssikring og - udvikling helt afgørende. Alle erhvervsskoler skal offentliggøre en beskrivelse af den kvalitetssystematik, der anvendes til evaluering og resultatopgørelse. Mange skoler har taget fat på initiativer til at fastholde de unge i uddannelse. Det gælder om at udfordre eleverne. Med velfærdsaftalen er der sat et yderligere fokus på fastholdelse, idet erhvervsskolerne vil blive pålagt at udarbejde handlingsplaner for at reducere frafaldet

11 Prisen her slap gennem partikelfilteret Tre års Total Garanti Maks Kilometer Det er ellers ikke meget, som slipper gennem vores partikelfilter. Det opfanger effektivt skadelige partikler, så du forurener meget mindre. Vi har i det hele taget gjort meget ud af arbejdsmiljø og sikkerhed i Mazda5 Van. Aircondition, Dynamic Stability Control Mazda5 Van 1.8 benzin koster fra kr moms (kr ) Mazda5 Van 2.0 diesel koster fra kr moms (kr ) og gardin-airbags er f.eks. standard, og de brede skydedøre giver fortrinlig adgang til et af klassens største varerum. Så du kan sagtens få store ting ind, men de små slipper ikke ud. På nær prisen men den er jo heller ikke ligefrem skadelig. Vi kalder det zoom-zoom

12 KORT OG GODT Vidste du, at du som medlem af Dansk Byggeri har adgang til bygviden. dk? Her kan du søge og finde byggeteknisk viden. Log på med medlemsnummer og hovedtelefonnummer. Du kan også oprette dine medarbejdere som brugere. Du tildeler dem brugernavn og password og fastsætter, hvilket beløb der kan købes viden for. Du kan løbende følge forbruget. Opret dine medarbejdere som brugere under 'personlige indstillinger', efter du selv har logget på bygviden.dk, eller kontakt web-redaktør Rikke Møller på - så gør vi det for dig. Portalen virk. dk virker ikke. Rambøll Management har spurgt repræsentanter fra 258 danske virksomheder om, hvilke offentlige digitale initiativer der har givet størst gevinst. Virk.dk indtager en foruroligende sidsteplads, hvor kun 3% af de adspurgte vurderer, at de får resultater ud af portalen. Hele 30% mener, at der slet ikke er nogen gevinst at hente på portalen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har indgået en aftale med byggeriets organisationer om fælles nationale måleregler i byggeriet. Initiativet er en del af projektet Det Digitale Byggeri. byggeri.dk FORMANDSKONFERENCEN: Erfaringsudveksling mellem sektioner og områder af MARTIN K. I. CHRISTENSEN foto ANDERS HUNDAHL. Den sidste dag i august var formændene og næstformændene for Dansk Byggeris Sektioner og Områder samlet til den årlige Formandskonference. I sit indledende indlæg kom Dansk Byggeris formand, Povl Christensens, hovedsageligt ind på udfordringerne med at få sikret, at Arbejdsformidlingen kan være med til at skaffe arbejdskraft til branchen, og han satte spørgsmålstegn ved om de initiativer, som regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag er tilstrækkelige. Herudover slog han til lyd for en lempelse af Østaftalen. Han gjorde også opmærksom på, at Ligestillingsloven kræver, at der indstilles lige mange kvinder og mænd til en del af de råd, nævn og udvalg, som Dansk Byggeri lokalt, regionalt og centralt udpeger til. Derfor vil der nu blive gjort en indsats for at få identificeret de kvinder, der er ansat i virksomhederne. Sektionerne og områdebestyrelserne vil blive kontaktet og bedt om at hjælpe. "Rigets almindelige tilstand" Næste punkt på dagsordenen var Dansk Byggeris adm. direktør, Jens af MOGENS HJELM, Dansk Byggeri har åbnet døren for endnu en brancheforening med tilknytning til byggeri. Denne gang er det BfBE, som blev stiftet sidste efterår, og som i den mellemliggende periode har etableret sig med en organisation og et sekretariat. "Vi er glade for at flytte ind i Dansk Byggeris hus i Kejsergade. Vores to organisationer deler på mange områder interesser og synspunkter. Det var derfor naturligt for os at vende os mod Dansk Byggeri, da vi skulle finde et hjemsted for vores nye sekretariat," fortæller Torben Kaas, di- Klarskovs, oplæg om "rigets almindelige tilstand". Her kom han blandt andet ind på omfanget af den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Han understregede, at der er tale om svære tal. Men hos Skat i Tønder er der registreret 384 polske virksomheder og 45 litauiske virksomheder inden for bygge og anlæg. Samlet set er der beskæftiget personer fra de nye EU-lande i alle brancher under et. Heraf arbejder personer inden for bygge- og anlægsbranchen. Men flest er beskæftiget i gartneri og landbrug Virksomheder fra de "gamle" EUlande opgøres på en anden måde. Men der er registreret 608 tyske virksomheder inden for bygge- og anlæg. Antallet af beskæftigede gøres ikke op, da de stammer fra EU, men antages det, at de ligner de danske virksomheder, må et slag på tasken være ca personer. I arbejdsmarkedets tegn Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne næste år er gået i gang. Og den næste del af dagen stod derfor i arbejdsmarkedets tegn. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fortalte om udfordringerne for den danske model, der er helt unik, men som er under stigende pres på BOFÆLLESSKAB: Bygningssagkyndige og energikonsulenter under tag med Dansk Byggeri grund af faldende organiseringsgrad, indblanding fra politikerne på Christiansborg og lovgivning fra EU. DA's adm. direktør, Jørn Neergaard Larsen, talte i sit indlæg blandt andet om baggrunden for, at overenskomstforhandlingerne koordineres i DA. Direktør Børge Elgaard løftede sløret for Dansk Byggeris strategier for de kommende forhandlinger. En af dem er at fortsætte arbejdet med at reducere mængden af overenskomster. Og derefter fremlagde direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, en 10-punktsplan for hvordan Dansk Byggeri tiltrækker og fastholder arbejdskraft. Elektronisk kommunikation Som afslutning på dagen orienterede chefkonsulent Helle Carlsson Christensen og kommunikationschef Anders Hundahl om, hvordan Dansk Byggeri de kommende år vil udnytte fordelene ved den elektroniske kommunikation. 2 rektør for BfBE og fortsætter: "Vi er nu i fuld sving med det næste mål, som er at få opbygget kontakter og netværk. Det er nødvendigt og vigtigt, at vi sidder med ved bordet, når betingelserne for at være bygningssagkyndig eller energikonsulent bliver diskuteret. Jeg tror på, at vi i mange sager vil vi kunne gøre fælles front med Dansk Byggeri, men vi vil også i andre situationer løbe med egne bolde. Uanset sagen er det af værdi for BfBE og vores medlemmer at få denne nærhed til Dansk Byggeri." BfBE har ca. 70 medlemsvirksomheder, der dækker over 60% af omsætningen i markedet et tal der er stigende. BfBE vil få adresse i Dansk Byggeris hus i Kejsergade, hvor blandt andet Dansk Byggeris sekretariat for Erhvervsteknik er beliggende. "Der er meget positiv synergi i nærhed til og en daglig dialog om 'sagerne' med andre organisationer. Vi ser frem til samarbejdet og byder BfBE velkommen til Dansk Byggeri," siger afd.chef for Erhvervsteknik, Niels Nielsen, Dansk Byggeri

13 Beton frikendt for sundhedsfare. Det har været den almindelige opfattelse i næsten fire årtier, at betonbyggeri er sundhedsskadeligt. Men det er en myte, konkluderer en ny undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen og Teknologisk Institut. Undersøgelsen 'Beton og indeklima' slår blandt andet fast, at beton er et uorganisk materiale, der ikke afgiver nævneværdige mængder af dampe til indeklimaet. Der bliver ingen rammeaftale for det almene boligbyggeri i denne omgang. Socialministeriet har kun fået et enkelt bud fra 10 interesserede virksomheder. Ifølge Dansk Byggeri vil byggeriets virksomheder gerne være med til at bygge billigere boliger. "Men for det første har Socialministeriet ikke villet garantere en vis volumen, og hvis der ikke er nogen volumen, er der heller ingen gentagelseseffekt og dermed heller ikke nogen besparelse, som kan komme lejerne til gode," forklarer afdelingschef i Dansk Byggeri, Vibeke Gaardsholt. "For det andet har Socialministeriet heller ikke villet garantere et vist flow i bygningen af boligerne." dk Materielsektionens stand på messen tekst og foto ANDRÉ BAKKE, Materielsektionen repræsenterede Dansk Byggeris interesse for sikker betjening af entreprenørmaskiner den august 2006 på den nedlagte flyvestation i Vandel, af MARIANNE HARTZ THOMAS KAMPAGNE: Tegneseriefigurer gør reklame for Byg Garanti af METTE SCHMIDT, I uge 37 startede en ny kampagne for BYG GARANTIORDNING. I de kommende måneder kan man se en bannerannonce med tre tegneserie-figurer på google.dk, krak.dk, eniro.dk, jubii.dk, idenyt.dk og flere andre steder på internettet. "BYG GARANTIORDNING bliver synlig alle de steder på internettet, hvor forbrugerne typisk søger efter en byggevirksomhed, og tegneseriefigurerne tiltrækker opmærksomheden på en sjov og positiv måde," MATERIELSEKTIONEN: Sikkerhed med på maskinmessen E 06 hvor der blev slået et slag for: 2 Liftkontrol-ordningen 2 Kortfattede brugervejledninger 2 De gule instruktionsmærkater 2 AMU-kurser vedr. betjening af materiellet ANBEFALING: Rigtig ventilation sparer energi og forbedrer komforten fortæller Dansk Byggeris kommunikationschef Anders Hundahl. Ved at klikke på bannerannoncen og svare på tre spørgsmål om BYG GA- RANTIORDNING kan forbrugerne deltage i en konkurrence om ,33 kr. til håndværk med Byg Garanti. "Konkurrencen øger kendskabet til BYG GARANTIORDNING blandt forbrugerne, og deltagerne bliver opmærksomme på fordelene ved VIND André Bakke er sekretær for Materielsektionen 2 De enkelte grupper under Materielsektionen En halv energiregning, et bedre indeklima, en højere værdi af boligen og en mulighed for at leve op til regeringens nye og strammere energikrav. Det er, hvad energirenovering, herunder miljøvenlig ventilation, kan gøre for de danske huse og lejligheder af både ældre årgang og helt nyt byggeri. I et nyt hæfte 'Anbefalinger for miljøvenlig ventilation i boliger', råder Det Økologiske Råd til, at alle eksisterende huse i Danmark både parcelhuse og lejlighedskomplekser energirenoveres, og at der som led heri installeres miljøvenlig ventilation. "Byggeriets parter er nødt til at forholde sig til ventilation. Dagens ventilation i boliger bruger alt for meget energi. Og det vil være nødvendigt at overveje energitabet ved ventilation, når man skal overholde det nye bygningsreglement og især hvis man vil bygge efter Lavenergiklasse 1 eller 2. Samtidig indebærer ventilation store potentialer for at øge komforten og skabe et bedre indeklima," siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd. I hæftet anbefaler Rådet tre forskellige slags ventilation, der har hver fordele for forskellige slags boliger og den energiforsyningsform, boligen har. Det er styret naturlig ventilation, mekanisk ventilation og hybrid ventilation. Derudover angiver hæftet 14 konkrete anbefalinger. "I dag anvender vi omkring 40 procent af det samlede danske energiforbrug i bygninger. To tredjedele heraf går til varme og køling. Ved at reducere vores energiforbrug i bygninger kan vi derfor reducere udledningen af drivhusgasser markant og bidrage til at reducere klimaproblemet - samt reducere vores energiregning," siger Christian Ege. De nye energirammer i bygningsrelementet fra 2006 stiller krav om et maksimalt energiforbrug. Herved inddrages for første gang også varmetabet og elforbrug ved ventilation i energikravene. Samtidig kræves mere tætte og velisolerede huse. Begge forhold stiller krav om en langt bedre og mere energibesparende ventilation i danske boliger, end der hidtil har været tradition for. Dette vil også sikre, at værdien af boligen stiger. 2 servicebutikken Godt håndværk for ,33 for 3 rigtige svar Klik her og se hvordan kr. at vælge en virksomhed med Byg Garanti," forklarer Anders Hundahl og oplyser, at konkurrencen slutter i uge

14 S 1 M 2 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 T10 O11 T12 F13 L14 S15 M16 T17 O18 T19 F20 L21 S22 M23 T24 O25 T26 F27 L28 S29 M30 T O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 T 7 O 8 T 9 F10 L11 S12 M13 T14 O15 T16 F17 L18 S19 M20 T21 O22 T23 F24 L25 S26 M27 T28 O29 T30 F L 1 S 2 M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 L 8 S 9 M10 T11 O12 T13 F14 L15 S16 M17 T18 O19 T20 F21 L22 S23 M24 T25 O26 T27 F28 L29 S M 1 T 2 O 3 T 4 F 5 L 6 S 7 M 8 T 9 O10 T11 F12 L13 S14 M15 T16 O17 T18 F19 L20 S21 M22 T23 O24 T25 F26 L27 S28 Sommertid ender M29 T30 O T 1 F 2 L 3 S 4 M 5 T 6 O 7 T 8 F 9 L10 S11 M12 T13 O14 T15 F16 L17 S18 M19 T20 O21 T22 F23 L24 S25 M26 T27 O28 T29 F L 1 S 2 M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 L 8 S 9 M10 T11 O12 T13 F14 L15 S16 M17 T18 O19 T20 F21 L22 S23 M24 T25 Juledag O26 2. juledag T27 F28 L29 S30 M KORT OG GODT Taginddækning - erfaringer med nye materialer. Siden 2002 har det, med få undtagelser, været forbudt at bruge blymaterialer på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet. I en ny udgivelse fra Fonden BYG- ERFA, 'Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly', gennemgås erfaringer med de nye inddækningsmaterialer, der har vundet indpas siden forbudet trådte i kraft. servicebutikken En ny engelsk illustreret byggeordbog er sendt på gaden. Bogen skal lette arbejdet med oversættelse af tilbud og licitationer i byggeriet. Illustrated Building Dictionary indeholder 141 sider håndtegnede illustrationer og et glossar på mere end danske fagtermer og mere end engelske termer inden for arkitektur og byggeteknik. servicebutikken Dårlige kloakker i storbyer. København, Århus og Odense, står over for store investeringer i deres kloaksystem. De fleste af landets kommuner har i årevis har forsømt at vedligeholde og fremtidssikre. Dansk Byggeri har vurderet, at det kræver omkring 30 mia. kr. at rette op på både dårlige kloakker og dårlige veje. TID TIL BESTILLING: 2007-kalender med firmalogo 2007 af KATRINE KEHLET NØRSKOV, Ny hjemmeside formidler kontakt til kunderne af MARTIN K.I. CHRISTENSEN Med krakbyggetilbud.dk har Dansk Byggeris medlemmer fået mulighed for at tilmelde sig en seriøs hjemmeside, som på professionel vis formilder kontakten mellem håndværker og kunde. Dansk Byggeri undersøgte i efteråret 2005 medlemmernes erfaringer med de eksisterende hjemmesider, som formidler kontakt til håndværkere. Undersøgelsen viste et fortvivlende billede, men den viste også, at en del medlemmer af Dansk Byggeri er tilmeldt sådanne sider. Dansk Byggeri og Krak.dk besluttede at gøre noget ved sagen, og den mellemliggende periode er blevet brugt til at skabe en hjemmeside, eksklusivt for medlemmer af Dansk Byggeri. "Almindelige mennesker opfatter i højere grad internettet som deres personlige markedsplads. 88 % bruger internettet til at finde en leverandør. Så markedet for internetformidling af varer og tjenesteydelser er i kolossal vækst, og vi forventer. Selv om der endnu er nogle måneder tilbage af 2006, er det tid til at bestille kalendere for Dansk Byggeris papkalender i A4-størrelse med seks måneder på hver side er igen i 2007 prydet med billeder fra byggebranchen og Byg Garanti-logoet i hjørnet på begge sider af kalenderen. Desuden kan du få trykt dit firmalogo på kalenderen. Prisen pr. kalender med tiltryk ved køb af minimum 200 stk. er 7 kr. ekskl. moms, mens prisen pr. kalender med tiltryk ved køb af minimum 500 stk. er 6 kr. ekskl. moms. Kalendere med firmaets logo skal bestilles inden den 1. oktober. Uden tiltryk koster kalenderne 4 kr. stykket, og af dem kan der minimum bestilles 25 eksemplarer. 2 også, at netop formidling af håndværksmæssige ydelser via internettet vil stige i den kommende tid," siger partnerchef hos Krak, Michael Pedersen, og han fortsætter: "Den nye tendens er, at flere ønsker at lægge deres håndværksopgaver i udbud via internettet med henblik på at blive kontaktet af en håndværker. Altså det omvendte af selv at kontakte en håndværker direkte. Det er derfor nærliggende, at Krak.dk i samarbejde med Dansk Byggeri byder ind med en løsning på området." Seriøs og enkel hjemmeside "Det er ikke så lige til at formidle de rigtige kontakter, og det har været vigtigt for Dansk Byggeri, at der bag hjemmesiden sidder branchefolk og trækker i trådene," siger kontorchef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri. Siden administreres i det daglige af byggefolk, som tager sig af at koble de to parter, og det er en fornuftig løsning, som skaber tryghed både for håndværker og kunde. Juli August September Oktober November December servicebutikken MINISTERBESØG: Vestjysk vejbesigtigelse af MARTIN K.I. CHRISTENSEN foto JØR- GEN KIRK. Justitsminister Lene Espersen var inviteret til Vestjylland for ved selvsyn besigtige landevejene, hvor man kun må køre 80, selvom de er lange, lige, og trafikken er begrænset. Vært var kontorchef Karl Højhus Jeppesen, Servicekontoret i Herning, og da det regnede, var det oplagt at søge ly under en af de velkendte paraplyer med Dansk Byggeris logo. 2 "Dansk Byggeri har siddet med ved bordet, da siden blev udviklet, og vi vil følge processen, når siden går i luften. Det har været en fordel, at hjemmesiden kun formidler kontakt til håndværkere, som er dækket af Byg Garanti. Det øger troværdigheden over for bygherren, og jeg gætter på, at rigtig mange vil vælge at lægge deres opgaver ud på netop krakbyggetilbud.dk," siger Eva Kartholm. Krak.dk har knyttet en medarbejder til projektet, som har til opgave at formidle kontakten til de medlemmer af Dansk Byggeri, som ønsker at blive tilmeldt siden

15 Maling som stænker skal ha hvad den har fortjent en ordentlig omgang. Dyrup maling hverken løber eller stænker. Den dækker godt og giver et perfekt resultat samt sparer din tid og energi.

16 LØWE & CO. 8853

17 Den 1. juni 2006 begyndte arbejdet i de fire nye Regionale Beskæftigelsesråd. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og i Region Syddanmark består rådene af en formand og 21 andre medlemmer. Heraf udpeges fem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Beskæftigelsesrådet i Region Hovedstaden og Region Sjælland består af en formand og 42 andre medlemmer. Heraf udpeges 10 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM har arbejdsmarkedets parter indflydelse på alle niveauer. Det gælder centralt i Beskæftigelsesrådet, regionalt i de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og lokalt i de lokale beskæftigelsesråd (LBR). Dansk Byggeri har repræsentanter i mange af rådene og på alle tre niveauer. Malermester Willi Becke er Dansk Byggeris repræsentant i Det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland, og han er samtidig formand for Dansk Byggeri Sydsjælland. Han har repræsenteret Dansk Byggeri i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Storstrøms Amt i en årrække, og han har været aktiv i Dansk Byggeri i en lang række sammenhænge, blandt andet i Malersektionen BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHENS REGIONALE TALERØR Malermester Willi Becke skal både kunne male med den brede pensel og gå i detaljen, når han repræsenterer Dansk Byggeri i det nye Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland af ANDERS FREDERIK GJESING, foto RICKY JOHN MOLLOY. Der går næsten ikke en dag uden en ny historie om rekordlav ledighed, flaskehalse og ledige, som ikke vil i arbejde. Men historierne giver kun et ringe indblik i, hvordan beskæftigelsessystemet virker og ikke virker. Dansk Byggeri har en række repræsentanter i de nye lokale og regionale beskæftigelsesråd, der sætter mål for og fører tilsyn med beskæftigelsessystemet. En af dem er malermester Willi Becke, der gennem de seneste godt 10 år har repræsenteret bygge- og anlægsbranchen i det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Storstrøms Amt. Siden 1. juni 2006 har han haft plads i det nye Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland, der er et af de fire nye regionale beskæftigelsesråd, der i forbindelse med strukturreformen afløser de 15 tidligere arbejdsmarkedsråd. Stor indflydelse Willi Becke er ikke i tvivl om, at det nytter at sidde med ved bordet, når der skal sættes mål for beskæftigelsesindsatsen: "Vi har stor indflydelse på målene for beskæftigelsesindsatsen, og det er i de re- gionale beskæftigelsesråd, at vi overvåger og følger op på resultaterne af indsatsen. Det er utroligt vigtigt, at arbejdsgiverne er repræsenteret i beskæftigelsessystemet, så vi kan være med til at fastlægge fornuftige mål for systemet. Samtidig er vi arbejdsgivere jo de eneste, der kan fortælle, hvordan tingene foregår i dagligdagen ude i virksomhederne," siger Willy Becke. Nye udfordringer Med strukturreformen lægges en stor del af ansvaret for beskæftigelsessystemet ud til kommunerne. Willi Becke ser det derfor som en vigtig opgave at sikre, at kommunerne ikke forfalder til kassetænkning: "Det er afgørende for et godt arbejdsmarked, at der er stor geografisk mobilitet. Hvis der er mangel på arbejdskraft i en kommune, og der samtidig er ledige i en anden kommune, er det afgørende, at der sikres mobilitet på tværs af kommunegrænserne, så vi undgår snæversynet kassetænkning". For Willi Becke er det endvidere afgørende, at kommunerne ser beskæftigelsessystemet som en mulighed for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft: "Det skal sikres, at der er gode rekrutteringsværktøjer og et højt serviceniveau, så beskæftigelsessystemet i højere grad bliver et aktiv for virksomhederne". Willi Becke lægger ikke skjul på, at der går en del tid med mødeforberedelse og - deltagelse. Og som travl malermester midt i et byggeboom kniber det engang i mellem med tiden: "Men det er vigtigt, at bygge- og anlægsbranchen er repræsenteret der, hvor beslutningerne træffes. Derfor er det også en tilfredsstillelse at se, at det rent faktisk rykker noget." Vision for fremtiden Selv efter mange år som bygge- og anlægsbranchens repræsentant i beskæftigelsessystemet har Willi Becke stadig en klar vision for det fremtidige beskæftigelsessystem: "Der skal være mere fokus på virksomhedernes behov, og så skal systemet være omstillingsparat. Kun derved får vi et system, der kan bidrage til at sikre virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger," slutter Willi Becke

18 I Grindsted har de styr på betonen Grindsted Betonvarefabrik A/S fremstiller belægningssten og rør til både private og byggebranchen af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN Afløb og kloakrør støbes i beton i store forme, hvor betonen hældes i. Virksomheden fremstiller havefliser og belægningssten i alle farver og former med og kunne levere varerne, fortæller Martin Rosendahl, som er salgschef i virksomheden, og med i det lederteam, der også består af produktionschef Søren Duelund og økonomiansvarlig Gudrun Lykkegaard, som i dag kører virksomheden.. Det er ikke lige til at se det, når man ser de store bygninger, der i dag huser Grindsted Betonvarefabrik, men fabrikken har faktisk en historie, der går helt tilbage til 1930'erne. Dengang blev der lavet cementprodukter og mørtel i nogle lokaler på Gl. Vejlevej et andet sted i byen. Det var her fabrikken oprindeligt blev til. I 1974 blev den opkøbt, og et par år senere fik den vokseværk og flyttede til den nuværende adresse på Heimdalsvej. De sidste 30 år er det gået stærkt for virksomheden, og i de senere år har der været høj konjuktur på grund af byggeboomet. Vi har ligesom alle andre i byggebranchen kunnet mærke, at folk har flere penge mellem hænderne i disse tider. Det er positivt for os, så den største udfordring er at kunne følge Alsidighed Grindsted Betonvarefabrik producerer alle slags belægningssten og leverer rør i størrelser fra 200 mm til 1400 mm, der passer i Eurorør-systemet. De to vidt forskellige produktioner er et bevidst valg for at kunne sprede sig over flere områder. "Det er fornuftigt at have to produktioner, fordi vi så ikke kun er afhængige af, at det går godt kun på ét område. Når vi har to områder, betyder det ikke lige så meget, hvis det går dårligt på det andet i en periode. Så kan vi stadig holde virksomheden kørende," siger Martin Rosendahl. Fabrikken har 50 ansatte og leverer til alle dele af byggebranchen og til private, der køber belægningssten til terrasser og indkørsler. Vi kan mærke, at private gerne vil lave noget specielt. De mange forskellige haveprogrammer i tv har betydet, at folk får nye idéer og ofte har private husejere nogle helt præcise ideer til det, som de vil have lavet. I dag er det jo helt normalt at lave terrasser på kvm i forhold til tidligere, hvor en terrasse typisk var kvm. Nye trender Ligesom i alle andre brancher skifter moden også inden for belægningssten. En tendens, som Grindsted Betonvarefabrik prøver på at specialisere sig inden for. "Der kommer flere og flere henvendelser om, at vi skal fremstille specialfliser eller bygværker. Vi har en afdeling, der tager sig af det og laver tegninger til kunden eller rådgiveren ud fra de ønsker de har, og så producerer vi flisen eller bygværket, præcis som de ønsker det. Det er vejen frem, for det er tydeligt, at tendensen går den vej. Folk vil have noget unikt," siger Martin Rosendahl og forklarer: "Der er mode i belægningssten. De seneste ti år har man gået efter rumblede herregårdssten til både belægning og mure, hvor man har fået det lidt antikke look. For tyve år siden var det SF-sten, og i dag er man ved at gå over til at bruge firkantede fliser, hvor man laver mønstre med brosten eller granit." 2 18

19 LANG HISTORIE Det er først inden for de seneste 30 år, at Grindsted Betonvarefabrik er vokset til den størrelse, som den har i dag. Alligevel går rødderne helt tilbage til 1930'erne. I 1985 åbnede fabrikken en salgsafdeling i Esbjerg, og i 1992 blev der åbnet en salgsafdeling i Kolding, så fabrikken nu er repræsenteret tre steder i landet. Fabrikken producerer Eurorør-afløbsystemer og leverer også brønde op til 25 tons. Derudover har de et stort udvalg af belægningssten, men laver også specialfremstillede fliser. De 50 ansatte har travlt, fordi der er stor efterspørgsel på belægningssten. Specialfremstillinger klarer fabrikken også 19

20 POLSK BYGGERI BOOMER. "Efter flere år med krise er der nu atter kommet gang i byggeriet, efter en hård vinter er vi fra marts måned nået op på tocifrede vækstrater," siger Malgorzata Walczak, generaldirektør for analyseinstituttet ASM. ASM fremhæver: 2 Det polske BNP er steget med 5,2% i første kvartal 2006 i forhold til samme periode sidste år 2 Den økonomiske vækst drives primært af privatforbruget (vækstbidrag til BNP 3,5%) 2 Lønningerne i Polen steg med 6,9% i perioden januar 2005 til maj 2006, og ligger nu på gennemsnitligt DKK 2 Arbejdsløsheden falder i april 2006 var den stadig 17,2%, men i juli faldt den til 15,7% 2 Arbejdsproduktiviteten i Polen er steget med 7,7% i 2005 (større vækst end i Tjekkiet, Ungarn, Estland, Slovakiet og Irland) 2 I perioden januar til maj 2006 steg byggeaktiviteten med 8 % i forhold til samme periode sidste år (renoveringsarbejder steg med 12,2% og investeringer med 6,6 %) 2 Det er blevet nemmere og billigere at få et realkreditlån (i 2002 var renten 12%, nu er den godt 6%) 2 Den generelle momssats er 22%, også på byggematerialer. Frem til 31. december 2007 har Polen dog en overgangsordning for momsen på nye boliger, renoverings- og byggetjenesteydelser, hvor satsen er 7%. Overvejer du Polen? Så er 'Polensvejledningen', der er udarbejdet af Dansk Byggeri og den Danske Ambassade i Polen, et godt sted at starte. Senest er der sket ændringer i den polske licitationslov, der trådte i kraft 25. maj /servicebutik Et eksempel på et husbyggeri i Polen på BUDMA 2006 STIGENDE BEHOV for kvalitet i Polen Der er et kæmpe behov for nye boliger og renovering over alt i Polens større byer, og potentialet er størst uden for Warszawa. Samtidig efterspørges højere kvalitet af MIKAEL OVERGAARD, Når jeg i min hverdag går gennem Warszawas gader, er der meget lidt, der minder mig om den by, jeg ankom til med min familie for seks år siden. Størstedelen af de gamle faldefærdige bygninger i centrum har veget pladsen for nye, moderne glasbygninger med et prangende ydre og en indretning, som vil få enhver inkarneret funktionalist til at besvime. Man må spørge sig selv, om boomet vil stoppe, eller om der overhovedet er en begrænsning i potentialet inden for en overskuelig fremtid. Når man ser på boligbyggeriet, er der i takt med den stigende velstand i de større byer kommet en voldsom efterspørgsel efter boliger, ikke kun i Warszawa, men også i de fleste andre storbyer i Polen som Gdansk, Poznan, Wroclaw og Krakow. Derfor skal nye aktører på det polske byggemarked nok koncentrere sig om disse områder uden for Warszawa, da det største potentiale efter min mening ligger her. Den polske sammenslutning af ejendomsudviklere, PZFD, antager, at der over de kommende fem år skal bygges 1,5 mio. boligenheder i Polen. Hertil kommer, at der er ca. 1,5 mio. boliger, som er uegnede til beboelse på grund af fare for sammenstyrtning eller råd og svamp, og som enten skal renoveres eller erstattes med nye boliger. Samtidig vil den voksende unge middelklasse i de større byer ikke længere bo to-tre generationer i en to-værelses lejlighed på 50 kvm, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, men ønsker lejligheder på kvm. Dem er der for øjeblikket ikke mange af i Polen. For lille kapacitet Med den bestående kapacitet i byggesektoren antages det, at der for tiden er mulighed for at bygge boligenheder på landsplan per år, og der vil derfor være rig mulighed for udenlandske entreprenører for at få fodfæste på det polske marked. Denne skævhed mellem udbud og efterspørgsel har betydet, at boligpriserne i fx Warszawa er steget med op til 35 % over det seneste år. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Polen er steget fra knap kr. til knap kr., i Warszawa kommer den helt op på kr. per kvadratmeter. Efterspørgslen er i øjeblikket så stor, at stort set alle nye lejlighedsprojekter er udsolgt, og udbetalingen er indbetalt, før det første spadestik er gjort, og i visse tilfælde endnu før der er givet byggetilladelse på et projekt. Gevinster for en developer på op til 75 % har mere været reglen end undtagelsen de seneste år. Brug for kvalitet Den store efterspørgsel har også betydet, at der bygges billigt og hurtigt, hvilket har bevirket, at en stor del af det polske nybyggeri er af meget ringe kvalitet. Hvis man fx besøger nogle af de boligområder uden for Warszawa, som blev bygget for fem-seks år siden, kan man se, hvordan pudset falder af væggene, murene og fundamenter revner, og stikkontakter og lamper falder ud. Polakkerne er derfor ved at få øjnene op for, at kvalitet betaler sig, og specielt inden for parcelhusbyggeriet, hvor bygherren normalt også er den senere ejer, er kravene til kvalitet steget meget de seneste år. Inden for lejlighedssegmentet er der også ved at ske noget, da flere og flere udenlandske developere er begyndt at bygge 'high-tech'-kvalitetsboliger på 100 til 160 kvm i de større byer i Polen af en kvalitet, som de også vil lægge navn til i fremtiden. Jeg tror dog ikke, man kan forvente, at stigningstakten vil fortsætte med samme kraft som de seneste to år, men omvendt er jeg overbevist om, at dette kun er begyndelsen til en langvarig proces, som åbner store muligheder for danske virksomheder dels som developere, dels som leverandører af kvalitetsbyggematerialer på det polske marked. 2 20

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik?

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? www.vitusbering.dk Tagdækker Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Tagdækker -et job

Læs mere

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE VELKOMMEN MEDIEINFORMATION 2014 DET NYE ANNONCEMEDIE I KLASSEN: BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE Altinget.dk er med 14 år på bagen og hen ved 20 netaviser i luften et etableret annoncemedium i krydsfeltet politik,

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti

81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti 81 81 % af af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti Sådan får får du du fat fat i dem i Byg Garanti er synlig i både tv, radio, i aviser og på internettet Hvert år afvikler Dansk Byggeri en

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Vvs-nyhedsbrev - september 2014

Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Tak, fordi du læser EVU s nyhedsbrev. De seneste tre måneder har Det Faglige Udvalg for Vvs-energiuddannelsen arbejdet hårdt med at foretage en masse af de mellemregninger,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN VI ER PÅ VEJ FREM Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN Bilens rolle er under forandring, nye former for mobilitet vinder frem og den teknologiske udvikling

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere