Forældresamarbejde hvad ved vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældresamarbejde hvad ved vi?"

Transkript

1 KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er udsprunget af KL s udspil Det gode børneliv fra februar Formålet er at give et overblik over noget af den forskning og viden, som findes om forældres betydning for barnets læring og udvikling samt om forældresamarbejde og inddragelse. Vidensoversigten er ikke udtømmende. Tanken er, at den kan fungere som inspiration til og belæg for konkrete fremadrettede indsatser på området. Vidensoversigten indeholder følgende temaer: Hvad ved vi fra forskningen - hvad har en betydning? Herunder to centrale temaer: Betydning af forældrenes indsats og Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Hvad ved vi fra forskningen - hvordan kan man forandre? Hvad gøres der i praksis - eksempler på forældresamarbejde og -inddragelse Litteratur om forældresamarbejde og -inddragelse 1

2 Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan forældre har betydning for deres børns udvikling og læring? Betydning af forældrenes indsats hovedpointer Forskningen peger på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring. Et godt hjemme-læringsmiljø før folkeskolen har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige (sociale og kognitive udvikling) succes end dagtilbuddets kvalitet har (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Forældrenes involvering derhjemme ( At home parenting ) har den mest betydelige positive effekt på børnenes udvikling. Andre former for forældre-involvering har ikke nær så meget betydning som forældrenes indsats derhjemme (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Hjemmets holdning til og anvendelse af bøger har stor betydning for børn og unges læsefærdigheder. Forskning viser, at unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme læseresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse (Jan Mejding, 2009). 15-årige børn i Danmark scorer knap 20 point højere i PISA s læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små. (De knap 20 point svarer til næsten et halvt års ekstra skolegang). Den samme tendens gør sig gældende for de forældre, der snakker om samfundsforhold med deres teenagere (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012) En aktiv familiekultur kan til en vis grad kompensere for lav forældreuddannelse. Ved familiekultur forstås, om familien fx diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og laver fællesaktiviteter (Beatrice Schindler Rangvid, AKF, 2009) Forældre har en indirekte indflydelse ved at forme barnets selvforståelse som et lærende individ (Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003). 2

3 Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Graden og formen af forældreinvolvering er stærkt påvirket af familiens sociale klasse, graden af uddannelse, psykosociale sundhed mv. Såkaldte family factors er centrale. Herunder forældrenes uddannelse, beskæftigelse og arbejdshistorie, familiestrukturen samt barnets dagtilbudshistorie set i sammenhæng. Men også forældreattituder, læringsaktiviteter i hjemmet (fx om forældrene læser for barnet, lærer det børnerim, ser tv sammen og taler om det, der foregår) (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)). De forældre, som læser med deres børn før skolealderen, er ofte forældre med god socioøkonomisk baggrund (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012). Familieressourcerne, herunder ikke mindst forældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørende rolle for de unges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede forventninger (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Familiens ressourcer spiller en stor rolle for, om de unge vælger at tage 10.klasse, gå videre i gymnasiet eller starte på en erhvervsuddannelse. Det vil fx både sige forældrenes eget uddannelsesniveau, om der bliver talt om kulturelle eller politiske emner over middagsbordet, holdningen i hjemmet til uddannelse, og hvordan de unge bliver opdraget (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Jo større interesse forældrene har for den unges skolegang, desto mere tilbøjelig er den unge til at øge sin motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse (EVA, evaluering af folkeskolens 10. klasse, 2012). 3

4 Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan kan man forandre? Forskningen viser, at der overvejende er to forskellige tilgange til inddragelse af forældre: Med den ene tilgang søger man at ændre forældrenes holdninger og adfærd på en bestemt måde. Den anden tilgang repræsenterer et mere komplekst syn på forældrearbejdet med et inddragende aktørperspektiv og fx fokus på anerkendende dialog og kommunikationsformer. (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud, 2008) Ved et klart og utvetydigt forældresamarbejde i skolen, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet (kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring), 2010). Forskningen om forældreinddragelse har vist gode resultater, når der satses på empowerment, uddannelse og deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter parallelt med barnet. Når man arbejder med empowerment som værdigrundlag, skal forældrene tages alvorligt som aktører i deres eget liv, og potentialerne skal være i centrum. Det skal dog understreges, at dette ofte vil overskride det almene dagtilbuds kerneopgaver (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ved at præge forældrenes indstilling til kost og bevægelse øges chancerne for at sundhedsindsatsen rækker ud over den tid børnene tilbringer i dagtilbuddet (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ansvaret for det enkelte barn er forældrenes, men ansvaret for de sociale dynamikker blandt børnene er pædagogers og læreres. Problemet er ofte, at forældre bliver pålagt ansvar for ting i barnets adfærd, som har med konteksten i fx børnehaven at gøre, og så føler de sig magtesløse. Pædagoger og forældre skal være bedre til at skelne mellem forskellige typer af ansvar og samarbejde om den fælles opgave (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Pædagogerne skal afklare, hvad de vil med forældresamarbejdet. De skal være tydelige i det pædagogiske arbejde og i formidlingen af det. Og så skal forældrene inddrages i 4

5 løsningen af eventuelle problemer i børnefællesskabet (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Der er svære vilkår for forældresamarbejdet i sparetider, fordi pædagogerne kan opleve, at de er nødt til at skære i kontakten til forældrene for at få tid nok til børnene. Men forskningen viser, at det er en dårlig prioritering (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). 5

6 Hvad gøres der i praksis? Eksempler på forældresamarbejde og forældreinddragelse I det følgende præsenteres et udpluk af de kommunale initiativer, der arbejder med forældreinddragelse. Anskuelighedspædagogik: Nordre Børnehave, Tønder Kommune, viser udsatte forældre, hvordan de kan agere ift børnene samt faciliterer netværk forældrene imellem. Med aktionsforskning som metode og med bistand af professor Per Fibæk Laursen, DPU, har Humlebæk skole bl.a. etableret forældreteam som grundlag for skolehjemsamarbejdet. Med gennemførelse af forældresamtaler i faste elev- og forældreteam søges der helt nye veje i skolehjemsamarbejdet. Handleplaner om forældreansvar i Viborg Kommune. Med det formål at fremme forældreansvaret og udvikle dialogen og samarbejdet mellem forældre og fagpersoner. Forældre som ressource er et projekt mellem to skoler i København og én skole på Fyn, Organisationen Forældre og skole samt UCC Lillebælt. Projektet koncentrerer sig om at styrke elevernes faglighed ved at inddrage forældrene på en systematisk måde. Der arbejdes med hvordan sproglige mål og forældreinddragelse kan tænkes ind i årsplanerne og dermed blive en fast integreret del af undervisningen. En undersøgelse foretaget af EVA blandt 400 skoleledere viser, at mange lærere bestræber sig på at involvere og engagere forældre og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra sms er til forældre for at sikre at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler, kigge forbi hjemmet efter skoletid, hjælpe forældre til at støtte deres børns lektielæsning, fx ved at undervise forældrene i regnemåder. Undersøgelsen viser desuden, at ledere og lærere tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Fra EVA rapport vedr. udviklingsprojekter inden for dagtilbud: o Forum for at mødes med forældrene ( forældrekaffen )bruges bl.a. til fysiske aktiviteter såsom skattejagt eller idræt. I denne sammenhæng lægger man bl.a. vægt på at forældrene får inspiration til hvordan de selv kan stimulere børnenes fysiske aktiviteter i hjemmet. 6

7 o Udarbejde dagtilbuddets kost- og bevægelsespolitikker i samarbejde med forældrene for at sikre at forældrene støtter og føler forpligtelse over for initiativerne. En kommune har også valgt at udarbejde fælles retningslinjer for forældresamarbejdet i forhold til den sundhedsfremmende indsats. o Individuel rådgivning af forældrene. Et enkelt projekt tilbyder også hjemmebesøg. Et eksempel på individuel rådgivning er et projekt der fokuserer på indsatsen over for overvægtige børn og deres familier. Hvis man skal forebygge eller afhjælpe overvægt, er det ifølge projektbeskrivelsen helt afgørende at inddrage familien. Med afsæt i en familierådslagning udarbejdes der i dette projekt individuelle livsstilshandleplaner mellem dagtilbuddet og det enkelte hjem der har behov for en særlig indsats. o Forsøg, der overskrider grænserne mellem det enkelte dagtilbuds indsats og forældrearbejdet som led i en samlet politisk satsning i en hel kommune, der tilbyder forældreuddannelse, forældreinvolvering i børnenes liv og læring i hverdagen institutionen, men også eksempler på en mere snæver tilgang til forældrearbejdet, hvor adfærdsregulering og karaktergivning er repræsenteret. 7

8 Litteratur om forældresamarbejde og forældreinddragelse Anvendt litteratur i vidensoversigten Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring, 2010 Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003 Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv 2010 og Hvem peger flaskehalsen på?, 2010 E. Melhuish The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE) EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008 EVA, undersøgelse blandt 400 skoleledere, 2012 KL, Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! 2009 OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education,

9 Har du lyst til at læse mere? Forældresamarbejde dilemmaer og betingelser af Røn Larsen, M. (2011, in press.). I: Jensen, A. K. & Meyer, V. T. (red.) Pædagogens bog om individ, institution og samfund. København: Akademisk Forlag. Magt og ansvar (2010) af Hanne Knudsen 'Vanskelige forældresamtaler - gode dialoger' af May Britt Drugli og Ragnhild Onsøien. Forlaget Dafolo (2010). Succes afhænger af jer selv af Vibeke Bye Jennsen (2010) i Børn& Unge nr. 23 'Vi arbejder med forældresamarbejde' af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Ditte Bjerring Bagger. Dafolo (2008). 'Professionelt forældresamarbejde' af Elsebeth Jensen og Helle Jensen. Akademisk Forlag (2007). 'Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde' af Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek. Forlaget Børn&Unge (2007). 'Kritiske og krævende forældre' af John Aasted Halse og Kjeld Rasmussen. Dansk Pædagogiske Forum (2007). 'Forældresamarbejde - forskning i fællesskaber af Charlotte Højholt m.fl. Dansk Psykologisk Forlag (2005). 'Forældresamarbejde om børn med særlige behov' af Lene Iversholt, Svend Bak og Steen Kabel. Dansk Pædagogisk Forum (2005). Perspektiver på de institutionelle betingelsers betydning for forældresamarbejde af Røn Larsen, M. (2005). I: Højholt, C. (ed.) Forældresamarbejde forskning i fællesskab. København: Dansk Psykologisk forlag. Hvorfor er forældresamarbejde så besværligt? Af Røn Larsen, M. (2005) Dansk Pædagogisk Tidsskrift (1), 'Tværkulturelt forældresamarbejde' af Karen Nørskov og Lone A. Sperschneider. Munkgaard (2004). 'De kompetente forældre' af Margrethe Brun Hansen. Aschehoug (2001). Hvem sagde samarbejde? af Niels Kryger, Karen Ida Dannesboe, Charlotte Palludan og Birte Ravn 9

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen!

Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen! Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Velkommen! Tilknyttede KL-medarbejdere Chefkonsulent Anette Aunbirk (aau@kl.dk) Konsulent Marie Silbye Hansen (msh@kl.dk) Studentermedhjælper

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen 1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. studerende At anlægge et børneperspektiv på den SFOpædagogiske praksis

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE

PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE PRAKTIKBESKRIVELSE GEORGS ÆSKE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Pædagogisk DET GODE FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus I DET GODE DAGTILBUD (hvad tænker de der forældre?)

Pædagogisk DET GODE FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus I DET GODE DAGTILBUD (hvad tænker de der forældre?) VIL DU LÆRE OS DEN SVÆRE FORÆLDRESAMTALE? HVOR KOM DEN LIGE FRA? Forældresamarbejde! Indtil 1960 1960-1970 1970-1980 1980-1990 1990- Manglende samarbejde Samarbejde som orientering til forældre Samarbejde

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen V/ Lisbeth Hansen og Line Balvig-Phillips, Teori og Metodecentret, UCC www.teoriogmetode.dk Dagens program 12.55

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

(Mis)trivsel i skolen -og modtræk

(Mis)trivsel i skolen -og modtræk (Mis)trivsel i skolen -og modtræk Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni 2016-98 % af eleverne har haft negativ skolegang. - Oplevelser som meget negative forhold til lærerne,

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere