Forældresamarbejde hvad ved vi?
|
|
- Ejvind Lindegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er udsprunget af KL s udspil Det gode børneliv fra februar Formålet er at give et overblik over noget af den forskning og viden, som findes om forældres betydning for barnets læring og udvikling samt om forældresamarbejde og inddragelse. Vidensoversigten er ikke udtømmende. Tanken er, at den kan fungere som inspiration til og belæg for konkrete fremadrettede indsatser på området. Vidensoversigten indeholder følgende temaer: Hvad ved vi fra forskningen - hvad har en betydning? Herunder to centrale temaer: Betydning af forældrenes indsats og Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Hvad ved vi fra forskningen - hvordan kan man forandre? Hvad gøres der i praksis - eksempler på forældresamarbejde og -inddragelse Litteratur om forældresamarbejde og -inddragelse 1
2 Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan forældre har betydning for deres børns udvikling og læring? Betydning af forældrenes indsats hovedpointer Forskningen peger på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring. Et godt hjemme-læringsmiljø før folkeskolen har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige (sociale og kognitive udvikling) succes end dagtilbuddets kvalitet har (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Forældrenes involvering derhjemme ( At home parenting ) har den mest betydelige positive effekt på børnenes udvikling. Andre former for forældre-involvering har ikke nær så meget betydning som forældrenes indsats derhjemme (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)) Hjemmets holdning til og anvendelse af bøger har stor betydning for børn og unges læsefærdigheder. Forskning viser, at unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme læseresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse (Jan Mejding, 2009). 15-årige børn i Danmark scorer knap 20 point højere i PISA s læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små. (De knap 20 point svarer til næsten et halvt års ekstra skolegang). Den samme tendens gør sig gældende for de forældre, der snakker om samfundsforhold med deres teenagere (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012) En aktiv familiekultur kan til en vis grad kompensere for lav forældreuddannelse. Ved familiekultur forstås, om familien fx diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og laver fællesaktiviteter (Beatrice Schindler Rangvid, AKF, 2009) Forældre har en indirekte indflydelse ved at forme barnets selvforståelse som et lærende individ (Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003). 2
3 Sammenhæng mellem forældrenes indsats og baggrund Graden og formen af forældreinvolvering er stærkt påvirket af familiens sociale klasse, graden af uddannelse, psykosociale sundhed mv. Såkaldte family factors er centrale. Herunder forældrenes uddannelse, beskæftigelse og arbejdshistorie, familiestrukturen samt barnets dagtilbudshistorie set i sammenhæng. Men også forældreattituder, læringsaktiviteter i hjemmet (fx om forældrene læser for barnet, lærer det børnerim, ser tv sammen og taler om det, der foregår) (E. Melhuish/ The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE)). De forældre, som læser med deres børn før skolealderen, er ofte forældre med god socioøkonomisk baggrund (OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education, 2012). Familieressourcerne, herunder ikke mindst forældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørende rolle for de unges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede forventninger (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Familiens ressourcer spiller en stor rolle for, om de unge vælger at tage 10.klasse, gå videre i gymnasiet eller starte på en erhvervsuddannelse. Det vil fx både sige forældrenes eget uddannelsesniveau, om der bliver talt om kulturelle eller politiske emner over middagsbordet, holdningen i hjemmet til uddannelse, og hvordan de unge bliver opdraget (SFI: 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, 2012). Jo større interesse forældrene har for den unges skolegang, desto mere tilbøjelig er den unge til at øge sin motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse (EVA, evaluering af folkeskolens 10. klasse, 2012). 3
4 Hvad ved vi fra forskning og undersøgelser om, hvordan kan man forandre? Forskningen viser, at der overvejende er to forskellige tilgange til inddragelse af forældre: Med den ene tilgang søger man at ændre forældrenes holdninger og adfærd på en bestemt måde. Den anden tilgang repræsenterer et mere komplekst syn på forældrearbejdet med et inddragende aktørperspektiv og fx fokus på anerkendende dialog og kommunikationsformer. (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud, 2008) Ved et klart og utvetydigt forældresamarbejde i skolen, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet (kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring), 2010). Forskningen om forældreinddragelse har vist gode resultater, når der satses på empowerment, uddannelse og deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter parallelt med barnet. Når man arbejder med empowerment som værdigrundlag, skal forældrene tages alvorligt som aktører i deres eget liv, og potentialerne skal være i centrum. Det skal dog understreges, at dette ofte vil overskride det almene dagtilbuds kerneopgaver (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ved at præge forældrenes indstilling til kost og bevægelse øges chancerne for at sundhedsindsatsen rækker ud over den tid børnene tilbringer i dagtilbuddet (EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008). Ansvaret for det enkelte barn er forældrenes, men ansvaret for de sociale dynamikker blandt børnene er pædagogers og læreres. Problemet er ofte, at forældre bliver pålagt ansvar for ting i barnets adfærd, som har med konteksten i fx børnehaven at gøre, og så føler de sig magtesløse. Pædagoger og forældre skal være bedre til at skelne mellem forskellige typer af ansvar og samarbejde om den fælles opgave (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Pædagogerne skal afklare, hvad de vil med forældresamarbejdet. De skal være tydelige i det pædagogiske arbejde og i formidlingen af det. Og så skal forældrene inddrages i 4
5 løsningen af eventuelle problemer i børnefællesskabet (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala (i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). Der er svære vilkår for forældresamarbejdet i sparetider, fordi pædagogerne kan opleve, at de er nødt til at skære i kontakten til forældrene for at få tid nok til børnene. Men forskningen viser, at det er en dårlig prioritering (Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv og Hvem peger flaskehalsen på? ). 5
6 Hvad gøres der i praksis? Eksempler på forældresamarbejde og forældreinddragelse I det følgende præsenteres et udpluk af de kommunale initiativer, der arbejder med forældreinddragelse. Anskuelighedspædagogik: Nordre Børnehave, Tønder Kommune, viser udsatte forældre, hvordan de kan agere ift børnene samt faciliterer netværk forældrene imellem. Med aktionsforskning som metode og med bistand af professor Per Fibæk Laursen, DPU, har Humlebæk skole bl.a. etableret forældreteam som grundlag for skolehjemsamarbejdet. Med gennemførelse af forældresamtaler i faste elev- og forældreteam søges der helt nye veje i skolehjemsamarbejdet. Handleplaner om forældreansvar i Viborg Kommune. Med det formål at fremme forældreansvaret og udvikle dialogen og samarbejdet mellem forældre og fagpersoner. Forældre som ressource er et projekt mellem to skoler i København og én skole på Fyn, Organisationen Forældre og skole samt UCC Lillebælt. Projektet koncentrerer sig om at styrke elevernes faglighed ved at inddrage forældrene på en systematisk måde. Der arbejdes med hvordan sproglige mål og forældreinddragelse kan tænkes ind i årsplanerne og dermed blive en fast integreret del af undervisningen. En undersøgelse foretaget af EVA blandt 400 skoleledere viser, at mange lærere bestræber sig på at involvere og engagere forældre og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra sms er til forældre for at sikre at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler, kigge forbi hjemmet efter skoletid, hjælpe forældre til at støtte deres børns lektielæsning, fx ved at undervise forældrene i regnemåder. Undersøgelsen viser desuden, at ledere og lærere tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Fra EVA rapport vedr. udviklingsprojekter inden for dagtilbud: o Forum for at mødes med forældrene ( forældrekaffen )bruges bl.a. til fysiske aktiviteter såsom skattejagt eller idræt. I denne sammenhæng lægger man bl.a. vægt på at forældrene får inspiration til hvordan de selv kan stimulere børnenes fysiske aktiviteter i hjemmet. 6
7 o Udarbejde dagtilbuddets kost- og bevægelsespolitikker i samarbejde med forældrene for at sikre at forældrene støtter og føler forpligtelse over for initiativerne. En kommune har også valgt at udarbejde fælles retningslinjer for forældresamarbejdet i forhold til den sundhedsfremmende indsats. o Individuel rådgivning af forældrene. Et enkelt projekt tilbyder også hjemmebesøg. Et eksempel på individuel rådgivning er et projekt der fokuserer på indsatsen over for overvægtige børn og deres familier. Hvis man skal forebygge eller afhjælpe overvægt, er det ifølge projektbeskrivelsen helt afgørende at inddrage familien. Med afsæt i en familierådslagning udarbejdes der i dette projekt individuelle livsstilshandleplaner mellem dagtilbuddet og det enkelte hjem der har behov for en særlig indsats. o Forsøg, der overskrider grænserne mellem det enkelte dagtilbuds indsats og forældrearbejdet som led i en samlet politisk satsning i en hel kommune, der tilbyder forældreuddannelse, forældreinvolvering i børnenes liv og læring i hverdagen institutionen, men også eksempler på en mere snæver tilgang til forældrearbejdet, hvor adfærdsregulering og karaktergivning er repræsenteret. 7
8 Litteratur om forældresamarbejde og forældreinddragelse Anvendt litteratur i vidensoversigten Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, kortlægning af 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring, 2010 Charles Desforges, The impact of parental involement, 2003 Charlotte Højholt, Iben Jensen, Dorte Kousholt, Lisbeth Lenchler, Eva Silberschmidt Viala i Succes afhænger af jer selv 2010 og Hvem peger flaskehalsen på?, 2010 E. Melhuish The effektive Provision of Pre-school Education (EPPE) EVA, Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud (84 udviklingsprojekter inden for dagtilbud), 2008 EVA, undersøgelse blandt 400 skoleledere, 2012 KL, Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! 2009 OECD-rapport Let s Read Them a Story! The Parent Factor in Education,
9 Har du lyst til at læse mere? Forældresamarbejde dilemmaer og betingelser af Røn Larsen, M. (2011, in press.). I: Jensen, A. K. & Meyer, V. T. (red.) Pædagogens bog om individ, institution og samfund. København: Akademisk Forlag. Magt og ansvar (2010) af Hanne Knudsen 'Vanskelige forældresamtaler - gode dialoger' af May Britt Drugli og Ragnhild Onsøien. Forlaget Dafolo (2010). Succes afhænger af jer selv af Vibeke Bye Jennsen (2010) i Børn& Unge nr. 23 'Vi arbejder med forældresamarbejde' af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Ditte Bjerring Bagger. Dafolo (2008). 'Professionelt forældresamarbejde' af Elsebeth Jensen og Helle Jensen. Akademisk Forlag (2007). 'Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde' af Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek. Forlaget Børn&Unge (2007). 'Kritiske og krævende forældre' af John Aasted Halse og Kjeld Rasmussen. Dansk Pædagogiske Forum (2007). 'Forældresamarbejde - forskning i fællesskaber af Charlotte Højholt m.fl. Dansk Psykologisk Forlag (2005). 'Forældresamarbejde om børn med særlige behov' af Lene Iversholt, Svend Bak og Steen Kabel. Dansk Pædagogisk Forum (2005). Perspektiver på de institutionelle betingelsers betydning for forældresamarbejde af Røn Larsen, M. (2005). I: Højholt, C. (ed.) Forældresamarbejde forskning i fællesskab. København: Dansk Psykologisk forlag. Hvorfor er forældresamarbejde så besværligt? Af Røn Larsen, M. (2005) Dansk Pædagogisk Tidsskrift (1), 'Tværkulturelt forældresamarbejde' af Karen Nørskov og Lone A. Sperschneider. Munkgaard (2004). 'De kompetente forældre' af Margrethe Brun Hansen. Aschehoug (2001). Hvem sagde samarbejde? af Niels Kryger, Karen Ida Dannesboe, Charlotte Palludan og Birte Ravn 9
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereSpil forældrekortet og øg elevernes læring. Forskningsleder og ph.d. Beatrice Schindler Rangvid, AKF
Spil forældrekortet og øg elevernes læring Forskningsleder og ph.d. Beatrice Schindler Rangvid, AKF Betydningen af en aktiv familiekultur for børns læring og uddannelse Beatrice Schindler Rangvid Forskningsleder,
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereFælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!
Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereHvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler
Læs mereFælles viden fælles handling Ja, vi er klar!
Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning
Læs mereINKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013
INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige
Læs mereDen moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været
Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereHvad er en organisation? Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om opbygningen af en organisation for at kunne forebygge og håndtere mobning?
1 Af Lisbeth Alnor Offentlige organisationer skal tjene borgeren, som kan være barnet, eleven eller forælderen. Dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser er offentlige organisationer, som løser en bestemt
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs merePræsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014
Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og
Læs mereHedensted har truffet et valg og går all in
Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader
Læs mereNetværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen!
Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Velkommen! Tilknyttede KL-medarbejdere Chefkonsulent Anette Aunbirk (aau@kl.dk) Konsulent Marie Silbye Hansen (msh@kl.dk) Studentermedhjælper
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereFælles viden fælles handling Ja, vi er klar!
Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet
Læs mere:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259
13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere
Læs mereKATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!
2014 Folkeskolereformen - sådan gør vi! Mål for reformen: alle elever skal lære så meget de kan betydningen af social arv skal mindskes tilliden til og trivslen i skolen skal stige Vi bliver målt på: Resultaterne
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereLæring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh
Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereBørneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen
1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs merePROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)
PROGRAM INTRODUKTION REFLEKSION FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) PAUSE FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE) AFSLUTNING OM AT SÆTTE RUTINER UNDER LUP OG ORGANISATORISK
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereProjekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse
Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereHvem er jeg? TEMAER: BAGGRUND
Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse Cand.pæd. & psych. autoriseret psykolog Privatpraktiserende psykolog og konsulent Underviser og foredragsholder Forfatter 8 år
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereSPROGKONFERENCE 2015
SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia
Læs mereSamarbejde og forventninger imellem skole og hjem
Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 4
26. SEPTEMBER 2018 FGU TRÆF 2018 - #FGU VELKOMMEN TIL SESSION 4 STRATEGI OG FOKUS FOR DE NYE FGU-INSTITUTIONER Strategi og fokus for de nye FGU-institutioner KL FGU TRÆF 2018 2 Disposition 1. Hvor kom
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereBente Jensen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UDSATTE BØRN I DAGTILBUD, VIDEN, FORSKNING OG UDVIKLING VIDEN Socialt udsatte børn FORSKNING Indsatser der virker UDVIKLING Ny vidensbaseret indsats VIDA EFFEKT Pædagogisk intervention
Læs mereJanesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mere