Kend bygge- og anlægsbranchen på 5 minutter

Transkript

1 Kend bygge- og anlægsbranchen på 5 minutter Denne pjece gennemgår byggeriet i hovedtræk. Branchens betydning som en af grundpillerne i dansk erhvervsliv.

2 2

3 2 Indhold 4 Byggeriets omfang og samfundsmæssige betydning 5 Byggeriets hovedleverancer 6 Byggeriets bidrag for at nå klimamålene 7 Byggeriets uddannelsesaktivitet 8 Byggeriet i en globaliseret tidsalder 9 Byggeriets arbejdsmiljøindsats 10 Byggeriets organisationsforhold 3

4 2 Byggeriets omfang og samfundsmæssige betydning Bygge- og anlægsbrancen er et af hovederhvervene i det danske erhvervsliv. Bygge- og anlægsbranchen har til opgave at vedligeholde og udbygge Danmarks bygningsbestand og infrastruktur, som tilsammen udgør 80% af den danske nationalformue. Danmark har ca km veje, km offentlige og km. private kloakker, 327 mio. mc boligareal, 36 mio. mc offentlige bygninger som fx skoler, institutioner, hospitaler mv. og 272 mio. mc erhvervsareal; fabrikker, kontorer og hoteller ect. Det bebyggede areal svarer til i alt ca fodboldbaner eller ca. 120 mc per indbygger. Store tal som vidner om et veludbygget samfund. Byggebranchen har derfor mange kunder. Der er ca. 1,7 mio. bygningsejere i Danmark. Det betyder, at der udbydes rigtig mange mindre opgaver og relativt få større opgaver. De store opgaver, eksempelvis nye supersygehuse eller broforbindelser, er til gengæld meget synlige. Erhvervets omsætning og beskæftigelse svinger med konjunkturene, men set over en årrække er niveauet for omsætningen ca. 240 mia. kr. årligt og beskæftigelsen i alt ca personer. Hertil kommer beskæftigelsen i følgeerhverv som rådgivning, transport og materialeproducenter. De fleste af dem, der tager en erhversuddannelse, gør det inden for byggeriet. Byggeriet er uddannelsessted for ca nye håndværkere m.fl. Størstedelen af uddannelsestiden består af praktik i virksomhederne. 4

5 2 Byggeriets hovedleverancer og konjunkturfølsomhed Nybyggeri Renovering/opgradering af den bestående bygningsbestand Fremstilling af materialer og byggekomponenter Infrastruktur og anlæg (veje, baner, lednings- og kabelnettet, kloaknettet m.m.) Grundlæggende er byggeerhvervet et efterspørgselsstyret erhverv. Bortset fra perioder med stærkt stigende ejendomspriser og deraf følgende projektudvikling bygges der kun nyt, når de endelige ejere udbyder opgaver. Især nybyggeriet er konjunkturfølsomt. En tidligere boligminister har udtrykt det med ordene: "Når samfundsøkonomien er forkølet, får byggeriet lungebetændelse". Det har betydet, at staten og kommunerne under lavkonjunkturer har iværksat beskæftigelsesfremmende initiativer: I 1930'erne og 40'erne var det alment nybyggeri. I 1980'erne og 90'erne var det den støttede byfornyelse. I "næste bølge", som starter i den nuværende lavkonjunktur, forventer Dansk Byggeri, at det vil være klimaog energitilpasning. Et stabilt aktivitetsniveau er ønskeligt. Det sikrer en stabil beskæftigelse og derved en fornuftig udnyttelse af kapaciteten. Omvendt vil flere år med for høj aktivitet give høje priser og resultere i en del projekter, der har tvivlsom økonomisk værdi. For lav aktivitet giver for lille vedligeholdelse, både offentlig og privat og dermed høj ledighed. Totaløkonomien, hvor man ser på summen af opførelses- og driftsomkostninger, bliver bedst når arbejdet er planlagt og udføres i takt med behovet. 5

6 2 Byggeriets bidrag for at nå klimamålene Ca. 40 % af landets samlede energiforbrug sker i bygningsmassen. Hvis klima- og energimålene skal realiseres, er byggeriet en afgørende spiller. Dansk Byggeri har identificeret fem vigtige aktivitetsområder: Energieffektivisering af den bestående bygningsbestand Udvikling af lav- og plusenergihuse i nybyggeriet Tilpasning og beskyttelse mod klimaændringer fx kystsikringsopgaver, udbygning og renovering af kloaknettet m.m. Medvirken i omstillingen fra et fossilt baseret energiforsyningssystem til et system baseret på vedvarende energikilder Gøre byggeerhvervet og byggeprocessen klimaneutral. Som samfundets største bygningsejer og bygherre bør staten og kommunerne gå forrest for at udvikle det marked for klimaløsninger, der kan realisere målene. De private boligejere kan ikke drive den udvikling tilstrækkeligt hurtigt. 6

7 2 Byggeriets uddannelsesaktivitet De faglærte er kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen og udgør 60 % af de beskæftigede. Branchen uddanner dem selv. Men byggeriet beskæftiger både ufaglærte og medarbejdere med videregående uddannelser. Byggeriet er uddannelsessted for ca unge mennesker, hvilket svarer til omkring 30 % af dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Blandt uddannelserne findes både traditionelle uddannelser som tømrer, murer og maler og en række relativt nye uddannelser. De er eksempler på, at ufaglærte arbejdsområder har udviklet sig til faglærte områder - fx struktører, der er faglærte inden for jord og beton, tagdækkere og alu-tømrere. 10 % af de faglærte tager en videregående uddannelse. Det er primært uddannelserne til bygningskonstruktør og bygningsingeniør, der tiltrækker faglærte fra byggeri og anlæg. I forhold til den almindelige efteruddannelse af medarbejderne i branchen, spiller AMU-uddannelserne en væsentlig rolle. Det er gennem AMU-uddannelserne, at de ufaglærte opnår nødvendige kompetencer. Her holdes alle ajour med bl.a. sikkerhed og arbejdsmiljø. Branchen har i de senere år også haft fokus på efteruddannelse inden for ledelse. Bedre ledelse er en af vejene til at skabe fornyelse og udvikling. Faglærte inden for byggeri og anlæg er mobil arbejdskraft; der foregår en stor vandring ind og ud af branchen afhængigt af konjunkturerne og jobmulighederne. Byggebranchen har en høj selvstændighedskultur, 10 % af de faglærte inden for byggeri og anlæg bliver på et tidspunkt i deres karriere selvstændige. Det betyder, at 7 % af brancens firmaer er enkeltmandsvirksomheder. 7

8 2 Byggeriet i en globaliseret tidsalder Bygge- og anlægsbranchen er et betydeligt større eksporterhverv, end mange tror. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeris egne undersøgelser. Traditionelt er byggeerhvervet et udpræget hjemmemarkedserhverv. Det skyldes dels, at en stor del af opgaverne skal udføres der, hvor de skal bruges og dels, at husbyggeriet er egns- og kulturbestemt. Men byggeerhvervet er ved at blive globalt. Fremstilling af byggematerialer, udførelse af anlægsopgaver og rådgivning tegner sig for en betydelig eksport. I 2008 blev der eksporteret byggematerialer for 47 mia. kr. og opført projekter af danske entreprenører og ydet rådgivning i udlandet for i alt over 10 mia. kr. Til sammenligning eksporterede medicinalindustrien for 41 mia. kr. i En tredjedel af entreprenørernes samlede omsætning kommer fra udlandet. Hertil kommer værdien af arkitektydelser og ingeniørrådgivning. Bygge- og anlægsbranchen har således også behov for højtuddannende folk med sproglige kompetencer samt et godt erhvervsklima for danske virksomheder til at afsætte projekter og produkter i udlandet. Globaliseringen går også den anden vej. De seneste års høje byggeaktivitet har trukket udenlandsk arbejdskraft til Danmark, først og fremmest fra Polen, Tyskland og Baltikum. De har bidraget til, at kapaciteten i branchen kunne tilpasses hurtigt. Det er vigtigt, at det sker på fair og lige vilkår. 8

9 2 Byggeriets arbejdsmiljøindsats Et godt arbejdsmiljø er forudsætning for at tiltrække veluddannede medarbejdere i fremtiden. Arbejdstilsynet er myndighed i forhold til arbejdsmiljø, men branchen har ansvaret for, at de ansatte ikke bliver nedslidt eller kommer til skade. Arbejdsmiljøet er blevet mere sikkert de seneste år, men det kan fortsat gøres bedre. Nøgleordene for et godt arbejdsmiljø er planlægning helt fra projekteringsfasen og igennem den praktiske planlægning. Et vigtigt bidrag til viden og erfaring er de ulykker, der desværre er sket. Dansk Byggeri har derfor lavet en havarikommission, der rykker ud til alvorlige ulykker for at opklare årsagen og samle viden. En åben og gensidig dialog mellem byggeriet og Arbejdstilsynet om videndeling vil være værdifuld, og Arbejdstilsynet opfordres til at deltage i denne deling af viden. Lovgivningen i forhold til bygherrer og projekterende bør skærpes, og arkitekter og ingeniører bør have undervisning i arbejdsmiljø på deres uddannelser. 9

10 2 Byggeriets organisationsforhold Dansk Byggeri blev etableret ved en fusion af Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) i Dansk Byggeri repræsenterer: flertallet af byggehåndværkets virksomheder stort set alle entreprenørvirksomhederne en stor del af materialeproducenterne især vinduesfabrikker, betonfabrikker, facade- og konstruktionselementer, basismaterialer og komponenter Dansk Byggeri er en kombineret erhvervsog arbejdsgiverforening. Med medlemsvirksomheder er Dansk Byggeri langt den største af erhvervets organisationer. Dansk Byggeri er det trediestørste medlem i Dansk Arbejdsgiverforening, DA. Dansk Byggeri har et tæt samarbejde med installationsfagene (VVS og el) i organisationen Tekniq samt de to rådgiverorganisationer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Som hovedorganisation for bygge- og anlægsbranchen indgår Dansk Byggeri overenskomsterne på området med de faglige organisationer. Dansk Byggeri står bag "BYG GARANTI" ordningen. Dansk Byggeri driver sammen med Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening det godkendte ankenævn, Byggeriets Ankenævn. Begge ordninger giver forbrugerne den nødvendige tryghed, når de får udført byggeopgaver. Dækning af BYG GARANTI forudsætter, at byggevirksomheden er medlem af Dansk Byggeri. 10

11 11

12 Dansk Byggeri 2 Nørre Voldgade Postboks København K 2 Telefon Marts 2010, redaktion: Dansk Byggeri/Torben Liborius, layout: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum, foto: Ulrik Samsøe Figen, Simon Ladefoged, Ricky John Molloy 12