Fra kulturchok til vidensdeling

Transkript

1 Nam Dansk Vietnamesisk Forening Nr 4 4 kvt årgang Fra kulturchok til vidensdeling Foto: Jesper Reimers Over 30 års samarbejde om børnesundhed har mange ansigter Afsked med en legende Et møde med en fremmed kultur Nekrolog over general Giap Foto: Nis Jensen 10 farverige år med bladets grafiker

2 Nam Redaktion: Inger V. Johansen Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, Jonas W. S. Andersen (ansv.) Oversættere: Leny Landegent, Heidi Senderowitz, og Majbrit Sunesen Grafisk tilrettelæggelse og billedredaktion: nisjensen.dk Redaktionen er afsluttet 12. november Deadline nr. 1: 1. februar 2014 Dansk Vietnamesisk Forening Lærdalsgade 7, 2300 København S Kontortid: Kontortid torsdage kl , og efter aftale Tlf. tid hverdage kl : ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. Derefter årligt 215 kr. inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr. for organisationer. Abonnement uden medlemsskab: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr konto Foreningens formand: Jørgen Prag: tlf Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk: Christensen Grafisk Oplag: 850 ISSN INDHOLD Det er ren overlevelse 3 To måneder på Børnehospital Nr. 1 5 Frivilligt arbejde og kulturchok 7 Afslutning af Child Survival Projektet 8 En lang historie om et effektivt samarbejde 9 Ny indsats mod børnedødelighed 10 Nyt fra Hospitalsindsamlingen 11 Nye foldere år med Vietnam Ajour 12 Vietnamesiske eventyr i Berlin 14 Koncert med Tri Minh 15 Shelterindsamlingens nye hjemmeside 15 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 16 CD'er til salg i foreningen 17 Kill Anything that Moves. Boganmeldelse 18 Dampet torsk med glasnudler og ingefær Cá Hấp. Madopskrift 19 Nekrolog. General Giap er død 20 Kort nyt 21 Hjælp provinshospitalet i Bảo Lộc Send dit bidrag til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Vestergade 16, København K Tlf Fax danviet@danviet.dk Side 2

3 Det er ren overlevelse Det økonomiske grundlag for sheltrene i Ho Chi Minh City bliver usikkert efterhånden som udviklingsbistanden fra vesten udfases. Derfor må der tænkes kreativt, hvis de skal overleve Tekst & foto: Jonas W. S. Andersen Der løber blod ud af øjenkrogene på de unge barpiger som modtager os. Sådan ser det i hvert fald ud, men heldigvis er blodet malet på, og vi bliver budt velkommen med smil og grønne velkomstdrinks. Vi er til fundraisingfest og temaet er Halloween. Fundraising-arrangementer som dette er ingen sjældenhed i Ho Chi Minh City, hvor stadig flere udviklingsprojekter bliver afhængige af private midler, efterhånden som de vestlige lande udfaser deres udviklingsstøtte til Vietnam, der nu officielt er et mellemindkomstland. Bag aftenens arrangement står ILA, en engelsk-skole, som ved siden af den kommercielle forretning også tilbyder gratis undervisning på byens børnesheltre. Og på sin vis passer aftenens tema med de urovækkende udklædninger godt til situationen ude på sheltrene. Begge de sheltre, som DVF har støttet igennem en årrække, mister deres støtte fra Danmark, og findes pengene Indlæring af sociale/emontionelle færdigheder er en integreret del af undervisningen på Little Rose Warm Shelter ikke andre steder fra, ser fremtiden dyster ud for byens udsatte børn. En målrettet fundraising-indsats Little Rose Warm Shelter er gennem de seneste fem år blevet støttet via DVF s Shelterprojekt. Men ved udgangen af dette år slutter projektet, og dermed må shelteret fremover klare sig uden støtte derfra. Vi har selvfølgelig godt været klar over, at den dag ville komme, fortæller Shelterprojektets koordinator, Ole Riis, inden han forsigtigt smager på den giftiggrønne velkomstdrink, og derfor har vi fra starten af projektet arbejdet målrettet med at sikre shelterets evne til selv at rejse penge. Det har vi blandt andet gjort ved at oprette Shelter-indsamlingen, og vi har ansat en decideret fundraising-medarbejder og undervist personalet i, hvordan man rejser penge. Desuden appellerer vi til danske og udenlandske virksomheder herude, som kunne tænkes at ville bidrage. Det er ekstra lummert i aften og sveden pibler frem på Oles pande. Ole har sorte rande under øjnene efter en lang arbejdsdag. Det er hårdt arbejde at skaffe donationer, og der er langt imellem succeshistorierne, men pludselig får han julelys i øjnene, og fortæller Side 3

4 begejstret, at det i dag er lykkes ham at aftale et møde med en dansk virksomhedsleder, som tidligere har givet et større bidrag. Til daglig arbejder Ole som folkeskolelærer i Danmark, men her i projektets afsluttende fase har han taget orlov fra jobbet, og tilbringer tre måneder i Ho Chi Minh City for at sætte alle sejl til i forhold til fundraisingen. Drenge sendt hjem Også drengeshelteret Green Bamboo, som huser udsatte drenge mellem 8 og 16 år står over for store økonomiske udfordringer, nu da Danida-støtten er ophørt. Siden 2005 har den danske ambassade i Hanoi ydet økonomisk støtte til Green Bamboo, men nu er det slut. Derfor har shelteret måttet skære ned på antallet af drenge man huser, så der nu kun er drenge, selv om der er plads til 20. Nogle børn er blevet udsluset på grund af deres alder, men man har også måttet sende nogle af de drengene tilbage til deres familier. Frokostrestaurant Situationen har fået shelterets personale til at tænke kreativt, og med de sidste Danidamidler fik shelteret lov til at etablere en frokost-restaurant i shelterets stueetage. Restauranten, som blev åbnet for få måneder siden, sælger hver dag omkring frokostportioner. Kokkene, som selv tidligere har boet på shelteret, men siden har fået arbejde som kokke, arbejder gratis. Hver morgen kl. 5 går en kok og shelterets leder på markedet og køber ind, og kl. 6 går madlavningen i gang med hjælp fra udenlandske frivillige og shelterets egne børn. Da jeg under et besøg på shelteret spørger, om det ikke er børnearbejde, kommer svaret prompte fra en af shelterets frivillige medarbejdere, canadieren Brad: Det er ren overlevelse! Sådan er vilkårene jo for mange her i Vietnam, det ved du, siger han. Desuden er der jo ikke tale om udnyttelse. Overskuddet kommer børnene selv til gode. De hjælper frivilligt til og får også et mindre beløb for det, og desuden lærer de en masse af arbejdet. Mange af drengene vil gerne blive kokke, så de er faktisk glade for arbejdet. Det går heller ikke ud over deres skolegang, for de skiftes til at gå i skole om formiddagen og eftermiddagen, sådan som de hele tiden har gjort. Begrænset udbytte Restauranten er populær blandt de lokale, både fordi maden er god og billig, men personalet gætter på, at en del gæster også kommer der ud af solidaritet med shelterets drenge. Men selv med en populær morgenmadsrestaurant er shelterets økonomi ikke sikret. Hvert måltid sælges for sølle dong (ca. 6 kr.), og profitten er helt nede på dong (ca. 80 øre) per måltid. Hvis man kunne få fat i backpackerne, kunne man sælge maden til en meget højere pris, men desværre ligger shelteret i en smal gyde langt fra alfarvej og backpackere, og der var ikke penge til at etablere en restaurant i backpacker-kvarteret, så indtil videre må shelteret tage til takke med den beskedne profit, det kan få ved at sælge frokost til folk fra nabolaget. God mad har gjort frokostrestauranten populær blandt de lokale Sheltercollection.org, Facebook: thesheltercollection, Paypal konto: sheltercollection@hotmail.com Nordea konto: Side 4

5 To måneder på Børnehospital Nr. 1 Henriette og Jesper Reimers beretter om deres frivillige arbejde på hospitalet i Ho Chi Minh City Tekst & foto: Henriette og Jesper Reimers V i havde igennem længere tid talt om, at vi gerne ville ud i verden og hjælpe hvor der var brug for os. Vi havde forskellige overvejelser men besluttede at det skulle være Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh City, bl.a. fordi vi havde en kontakt til hospitalet, og fordi Jesper kunne bruge sin lidt specielle faglige kompetence her. Vi søgte og fik begge orlov uden løn fra vores job, som henholdsvis overlæge på Børnekardiologisk afdeling Rigshospitalet og sygeplejerske på Kardiologisk ambulatorium Bispebjerg Hospital. Jesper var på forhånd klar over, at hans hjælp skulle være at undervise de yngre læger i ultralydsscanning af børnehjerter. Henriettes funktion var mere flydende, der blev sagt at det kunne vi tale om, når vi kom. Vi valgte at arbejde ulønnet i 2 måneder fra 3. januar Inden vi rejste havde vi via internettet fundet en lejlighed i distrikt 10 hvor hospitalet ligger. Vi blev taget godt imod og hentet ved vores lejlighed den første dag, da de fra hospitalets side ikke syntes at det var sikkert nok for os at gå alene til hospitalet. Da vi efterhånden lærte området at kende, følte vi os på ingen måde utrygge. I området, vi boede i, var vi de absolut eneste med vestligt udseende og skulle lige vænne os til, at alle gloede når vi kom gående til og fra hospitalet. I starten var dagligdags ting som at købe ind en stor udfordring. Det var svært at finde de ting vi skulle bruge, fordi alt stod på vietnamesisk og meget få i distrikt 10 taler engelsk. Det var fristende at benytte sig af de lokale og meget billige restauranter. Vegetarrestauranten i området, som blev vores favorit, serverede en fin to retters menu med drikkevarer for, hvad der svarer til mindre end 50 kroner i alt. Vi benyttede os også af den lokale frisørsalon, hvor man ud over klipning fik hovedbunds- og nakkemassage samt grundig ørevask for i alt 50 kr. Kulturchok At færdes og arbejde på hospitalet var noget af et kulturchok. Der var forældre med børn overalt. Både ude og inde på hospitalets område og på trappeopgange er hele familier "flyttet ind". Her bor de på tynde sivmåtter imens deres barn er indlagt. Her sover de, spiser og skifter ble osv. Hospitalet har et optageområde på 44 millioner mennesker. De fleste af familierne kommer langvejs fra og er typisk fattige bønder. Dette betyder bl.a. at det er umuligt for os at kommunikere med dem pga. deres manglende engelskkundskaber. Udenfor er der store overdækkede venteområder til ambulatorierne, hvor der hver dag møder børn op. Der er forskellige luger hvor familierne står i kø for at blive visiteret. Til de fattigste familier, der ikke har råd til at betale, er der en speciel kø, for de bliver tilset af andre læger end de børn som er så heldige at have forældre der kan betale. Pladsmangel på stuerne På børnehjerteafdelingen hvor Jesper arbejdede, er der 50 senge, men oftest er der 70 børn indlagt. Der er tilknyttet et ambulatorium, hvor hver læge ser mellem børn om dagen. De indlagte børn er fordelt på stuerne alt efter hvor dårlige de er. Fælles for stuerne er, at der er voldsom pladsmangel, og indimellem er der to børn der må dele seng. Der er mellem grader og en luftfugtighed på 80%, og det er kun på stuen med de dårligste børn, at der er enkelte propeller i loftet til at køle en smule. Til alle de indlagte børn og forældre er der et toilet/bad som også bliver brugt til tøjvask og opvask. Der hænger privat vasketøj overalt udenfor på svalegangene på hospitalet - det er nemlig forældrene selv, der skal sørge for både tøj Side 5

6 En mor på intensivafdelingen der selv må ventilere sit hjertesyge barn. Barnet dør to timer senere og mad til børnene under indlæggelse. På stuen med de dårligste hjertebørn er der flere børn, der ikke selv kan trække vejret. Men da afdelingen ikke har respiratorer, er det forældrenes ansvar at håndventilere deres små børn 24 timer i døgnet. I de tilfælde hvor børnene har slim i halsen, de ikke selv kan hoste op, er det forældrene der med munden og et lille sugesystem skal suge børnenes luftveje rene for at afhjælpe problemet. Her er absolut ingen diskretion - sengene står meget tæt. Der er ingen gardiner imellem sengene, og sengestuerne er adskilt af glasvægge. Når der ind i mellem er dårlige børn der f.eks. får hjertestop eller på anden måde bliver akut dårlige, kan hele afdelingens forældre følge med. Jesper var med til lægernes konferencer og fokuserede derudover på at undervise specielt de yngre læger i hjerteskanninger. Det foregik enten på afdelingen, eller når der blev gået tilsyn på andre afdelinger. Undervisningen var så populær, at læger fra Børnehospital nr. 2 og fra distriktssygehusene kom for at blive undervist. Og så var alle lægerne rigtig glade for at tale engelsk, som er forbundet med præstige. For Jesper var det ret specielt med frokostpausen - 1,5 til 2 timer, hvor lægerne gik i byen og spiste eller tog sig en lur. I Danmark er der dårligt tid til at spise sin madpakke. For lidt tid til forældrene Der er store problemer med infektioner. Mange af de indlagte børn pådrager sig lungebetændelse eller andre infektioner under indlæggelsen, fordi de smitter hinanden. Hygiejnen kunne bestemt godt blive bedre, og det var et af de områder hvor Henriette bidrog med noget undervisning til sygeplejerskerne. De fleste sygeplejersker talte meget lidt engelsk, hvilket gjorde at undervisningen måtte foregå med en læge som tolk. Sygeplejerskerne virkede meget kompetente, men de havde alt for travlt. Der var ikke tid til at tage sig af forældrene. Vores fornemmelse var, at der var meget lidt information til forældrene, og det var ofte uden øjenkontakt. Selv i forbindelse med dødsfald blev der ikke brugt meget tid på familien. Vi oplevede mange meget syge børn, men det som nok berørte os mest, var de børn som ikke fik den behandling, de havde brug for. Enten fordi man manglede de fornødne resurser til at operere, eller fordi forældrene ikke havde råd til den medicin som børnene havde brug for. Halvdelen af tiden var Henriette på en rehabiliteringsafdeling for mentalt og/eller fysisk handicappede børn. Der var 25 børn i alderen fra 3-8 år med meget forskellige handicaps. Mange af børnene havde mentale handicap, nogle også svær autisme og andre havde spasticitet eller muskelsygdom. Om morgenen blev børnene afleveret af forældrene på motorcykel. Henriette spurgte hvordan det var muligt at transportere de dårligste af børnene, der var ret "slappe" i det. Der blev svaret, at der da også af og til var ulykker, hvor børnene faldt af motorcyklen ude i trafikken. Alle børnene var samlet på én stue med nogle få fysioterapeuter og nogle uuddannede hjælpere. Der var ofte meget larm, blandt andet når de bedst fungerende børn gerne ville lege, men deres leg blev ødelagt af de dårligste børn. Indimellem fik nogle af de dårligste autisti- Almindelig aktivitet i ambulatoriernes venteområde ske børn "anfald" med gråd og uro. Disse børn blev sat i en lille stol i et hjørne og fik bundet hænder og fødder til stolen med velcrobånd. Personalet havde den overbevisning at børnene bedst faldt til ro, når de blev ignoreret. En kasse Duplo fra Lego Børnemøblerne på afdelingen var i meget sølle stand og bestemt ikke tidssvarende, men der var ikke penge til at udskifte dem. Også legetøjet var i meget ringe forfatning, og der var ikke meget til kreativ leg. Henriette skrev til Lego, som bevilgede en stor kasse Duplo, til stor glæde for både børn og voksne. Det var sjovt at se, hvordan nogle af de urolige børn pludselig blev mere koncentrerede omkring Henriette med børnene der lige har fået kassen med Duplo Side 6

7 deres leg fordi her var noget der kunne fange deres interesse og koncentration. De hyperaktive børn blev iklædt en vest og et par bukser, hvori der var syet en masse små lommer. I lommerne var der puttet små sandposer, så de blev meget tunge. Personalet fortalte, at formålet var at sætte farten ned på børnene. De dårligste børn blev meget af dagen overladt til sig selv. De sad passivt på en stol hvor der var skubbet et bord ind foran dem. De blev på ingen måde stimuleret, og eneste fysiske kontakt var, når de var ved at glide ned af stolen. Så var der en voksen der lige hjalp dem til rette igen. Nogle af de bedst fungerende børn, som havde sprogproblemer, fik individuelle talepædagogiske øvelser. Der var nogle af fysioterapeuterne der havde en overbygning til deres fysioterapeutuddannelse, som tog sig af disse børn et par gange om ugen. Der var også nogle af de børn der havde fysiske handicaps som fik træning. Men det virkede som om der ikke blev ofret meget energi på de dårligste børn. Efter frokost blev alle børn lagt til at sove/hvile på det bare stengulv. De havde alle en lille pude med hjemmefra, som blev lagt ud på gulvet. De urolige børn som ikke kunne ligge stille, blev puttet i en slags lagenpose, der med snører blev lukket halsen. Og i fodenden var der en strop, som blev bundet fast til vindueskarmen - for så kunne de ikke bevæge sig ret langt! Der var ligesom på resten af hospitalet en del store kakerlakker som pilede rundt på gulvet hvor børnene opholdt sig. Men de var øjensynlig lige så naturlige her som børnene - der var i hvert fald ikke nogen der gjorde sig anstrengelser for at fjerne dem. En stor oplevelse Vores samlede indtryk af opholdet på Børnehospital nr. 1 er virkeligt positivt. Vi har mødt rigtig mange dygtige, engagerede, søde og taknemmelige mennesker der arbejder i et sundhedsvæsen med få ressourcer og mange udfordringer. Men de har et mål, og de arbejder dedikeret. Vi har været inviteret til flere bryllupper hos hospitalspersonalet, inviteret ud at spise, været med på udflugter og til personalets nytårsfest. Meget af det, vi har oplevet, er ikke noget, man oplever som turist i landet. Det var en stor oplevelse at bo i et land med en så fremmed kultur. Og når man bor i et lokalt område så længe, lærer man også den lokale bager, gadefejeren og gadekøkkenejeren at kende. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, vi har arbejdet frivilligt i Vietnam. "Hvad du giver væk, kommer tusindfold tilbage", siger et kinesisk ordsprog, og det er også hvad vi føler. Frivilligt arbejde og kulturchok En kommentar til Henriette og Jesper Reimers oplevelser på Børnehospital Nr. 1 Af Freddy Karup Pedersen år man tager fra Danmarks velordnede Nforhold for første gang at arbejde i et lavindkomstland, vil mange ting opleves ikke bare fremmedartede, men også overvældende, og efter vor standard ofte uacceptable. Henriette og Jesper Reimers artikel om deres ophold på Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh City beskriver dette kulturmøde på en indfølende måde, der alligevel formår at pege på nogle af de forhold, hvor der kunne være plads til forbedringer, selv med begrænsede ressourcer til rådighed som f.eks. behandling af handicappede og mentalt retarderede. Dansk Vietnamesisk Forening har samarbejdet med Børnehospital Nr. 1 i mere end 30 år, og der er i denne periode foregået en udvikling i Vietnam og på hospitalet, som vi i Danmark har haft langt længere tid til at gennemgå. Manglende kapacitet Ho Chi Minh Citys befolkning er mere end fordoblet, og man regner med, at der nu bor omkring 10 millioner mennesker i byen, men de to store børnehospitalers kapacitet er slet ikke øget tilsvarende. Det betyder at belægningsprocenterne i de 1200 senge på hospital nr. 1 oftest er omkring 125%, selv om man gør en stor indsats for at behandle så mange som muligt ambulant - i øjeblikket ca børn om dagen, men enkelte dage helt op omkring 7.000! Dette kan naturligvis ikke undgå at føre til, at man oplever, at der er patienter og pårørende overalt, og at risikoen for smitte mellem patienterne er øget. Der er imidlertid nu truffet beslutning om at opføre et børnehospital nr. 3 i byen, men der vil nok gå endnu 3-4 år, før dette står færdigt. Væsentlige forbedringer I takt med Vietnams imponerende økonomiske vækst er behandlingskvaliteten og de tekniske behandlingsmuligheder på Børnehospital Nr. 1 gennem årene forbedret, så det nu fremtræder med helt tidssvarende behandlingstilbud. I Vietnam er hospitalsbehandling af børn under 6 år, inklusive den medicin der gives på hospitalet, gratis, under forudsætning af, at der er tale om medicin der indgår i de officielt godkendte behandlingsplaner, hvilket ikke altid er tilfældet for meget ny eller meget dyr medicin, som forældrene altså derfor kan blive bedt om at betale. Det samme gælder meget dyre diagnostiske undersøgelser som f.eks. MR scanning. Det forhold at et barn af økonomiske grunde kan være frataget muligheden for den bedst mulige behandling i den givne situation, er svært at acceptere som dansk læge og sygeplejerske, men jo desværre realiteterne i mange lav- og mellemindkomstlande verden over. Også i Danmark har både holdningen til og behandlingstilbuddene til somatisk og psykisk handicappede længe været langt bagud i forhold til udviklingen på det somatiske sygdomsområde, og det er derfor heller ikke overraskende, at det stadig er et relativt lavt prioriteret område i Vietnam. Man kan imidlertid håbe, at diplomatisk fremsatte kommentarer og beretninger om, at dette håndteres anderledes andre steder i verden fra besøgende som Henriette og Jesper kan medvirke til en gradvis ændring af forholdene. På den måde kan et arbejdsbesøg som det beskrevne blive til gavn for begge parter. Familier med indlagte børn "camperer" rundt på hospitalets område Side 7

8 Afslutning af Child Survival Projektet Fire års samarbejde om børnesundhed har ført til målbare resultater Af Freddy Karup Pederen Dansk Vietnamesisk Forening har i perioden i samarbejde med Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation gennemført det såkaldte Child Survival projekt i Ho Chi Minh City samt i fire andre provinser i det sydlige Vietnam, nemlig Dong Thap, Vinh Long, Lam Dong og Ho Chi Minh provinsen. Projektet har været støttet med godt 6 millioner kr. af Danida, og arbejdet har været udført af den vietnamesiske projektstab, mens Dansk Vietnamesisk Forening har ydet konsulentbistand i forbindelse med kortere besøg til planlægning, monitorering, organisationsudveksling samt på en række teknisk-sundhedsfaglige og sociale områder. Følgende elementer har været en del af aktiviteterne: 1. Konsolidering af IMCI (Integrated Management of Childhood Illness) arbejdet fra tidligere projektfaser i de 40 landkommuner i projektområdet med en befolkning på ca , hvoraf ca børn under 5 år. IMCI fokuserer på de fem hyppigste årsager til død hos børn under 5 år i området, i Vietnam diarrésygdomme, luftvejsinfektioner, underernæring, dengue-feber og tuberkolose. Både malaria og mæslinger er næsten udryddet i Sydvietnam og indgår derfor ikke længere i programmet. Programmet har omfattet en undervisningsdel, hvor der via kurser og praktisk oplæring har uddannet sundhedspersonale på alle niveauer i at diagnosticere og behandlede de fem sydomme, desuden en udstyrsleveringsdel, hvor det mest basale udstyr til diagnostik og behandling af de fem sygdomme er leveret til hospitaler og sundhedscentre i området i den udstrækning de ikke allerede havde det. Og endelig en del hvor mødre på landsbyniveau er blevet undervist i, hvordan de skal genkende sygdommene, samt i hvordan de kan behandles hjemme, og hvornår mødrene skal søge hjælp på sundhedscentret. I alt ca mødre har fået en sådan undervisning. Konsolideringen har bestået i efteruddannelse på alle niveauer, etablering af hotlines fra de perifere klinikker til provinshospitalerne og tilsvarende mail hotlines, hvor sundhedspersonalet på landsbyniveau har kunnet få svar på tvivlsspørgsmål. 2. Uddannelse af sundhedspersonale på alle niveauer og af landsbymødre i behandlingen af nyfødte, herunder i simple genoplivningsteknikker efter fødsel, anvendelse af kænguru-metoden til for tidligt fødte, behandling af infektioner hos nyfødte og lignende. Der er allerede af regeringen gennemført uddannelse i diagnostik og behandling af børn med HIV/AIDS, og projektet har derfor på dette område fokuseret på at holde kurser og seminarer for landsbyledere, religiøse ledere og lærere om HIV/AIDS med henblik på en antistigmatisering af patienterne, idet stigmatisering og udstødning har været et stort problem for disse patienter på landet. Endelig er der etableret faste retningslinjer for behandling og henvisningsveje for børn, der er HIV-smittede. Kombinationen af IMCI aktiviteterne med en indsats for nyfødte og for HIV-smittede børn kaldes i WHO regi for Child Survival Projekter, så deraf navnet. I afslutningen af projektet blev der foretaget et såkaldt KAP survey (Knowledge, attitudes and practice survey) med interview af 600 landsbymødre, der havde været en del af projektet. Surveyets resultater bliver publiceret som en videnskabelig artikel, men mere end 90% kunne håndtere sundhedsproblemer hos nyfødte korrekt, og 85% kunne håndtere feber hos større børn korrekt, 75% luftvejsinfektioner og 65% diarré. 3. Information til udsatte børn og unge i fire fattige områder i Ho Chi Minh City om reproduktiv sundhed, specielt undgåelse af kønssygdomme, HIV-smitte og uønsket tidlig graviditet. Informationen foregik via kurser, informationsmøder, skoleundervisning, klubber for gadebørn, "peer educators", udflugter med konkurrencer o.l. Endelig blev der givet konkret økonomisk og anden støtte til unge i særligt vanskelige omstændigheder, herunder teenage gravide. 4. Kapacitetsopbygning af samarbejdsorganisationen Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation ved uddannelse af ledelse og stab samt frivillige i projektplanlægning, projektmonitorering, regnskabsføring, strategisk planlægning, engelsk og forskellige pædagogiske teknikker og undervisningsformer. Projektaktiviteterne er gennemført efter planen og inden for det bevilgede budget bortset fra, at projektperioden har været 4 og ikke som forudset 3 år. Dette skyldtes et nytilkommet krav om godkendelse af projektet i Prime Minister's Office i Hanoi før aktiviterne kunne startes og dermed en forsinkelse på ca. 1 år. Foto: Jørgen Schytte I landsbyerne er mødre blevet undervist i de fem hyppigste årsager til dødsfald hos børn Side 8

9 En lang historie om et effektivt samarbejde Under denne sigende overskrift holdt dr. Hung fra Børnehospital nr. 1 en festforelæsning om Freddy Karup Pedersens mangeårige indsats for børnesundheden i Vietnam. Forelæsningen fandt sted i forbindelse med Freddy K. Pedersens afskedsreception på Rigshospitalet Af Helle Blom En række repræsentanter fra Dansk Røde Kors, Rigshospitalet og Udenrigsministeriet deltog i Freddys afskedsreception på Rigshospitalet den 24. maj. Blandt talerne var dr. Nguyen Thanh Hung fra Børnehospital Nr. 1 (BH1) i Ho Chi Minh City. Dr. Hungs forelæsning var meget personlig og gav et fantastisk godt billede af det store arbejde, som Freddy Karup Pedersen har været engageret i på børnehospitalet. Herunder følger et resumé af Dr. Hungs forelæsning. Et langvarigt samarbejde Der blev indledt med at Freddy K. Pedersen har opbygget et langvarigt samarbejde mellem BH1 og DVF over perioden I den periode har der været tre store sundhedsprojekter udgående fra BH1 og de har dækket 13 provinser i det sydlige Vietnam. Projekterne har været rettet mod forebyggelse og behandling af børnesygdomme som akutte luftvejsinfektioner, denguefeber, diarré, malaria og underernæring. DVF har medvirket til at indføre Integrated Management of Childhood Illness (IMCI) på BH1, og det er nu en anerkendt behandlingsstrategi i hele Vietnam, som der undervises efter på de medicinske universiteter. Freddy Karup Pedersen Professor, overlæge på Rigshospitalet og mangeårigt medlem af DVFs bestyrelse, foruden projektkoordinator på en række af foreningens projekter, gik dette forår på pension www davifo.dk IMCI er betegnelsen for en systematisk tilgang til børnesundhed udviklet af FN og WHO med fokus på både helbredende og forebyggende behandling. Det seneste projekt Freddy K. Pedersen har været involveret i er Børneoverlevelse i det sydlige Vietnam. Et projekt som blev støttet med ca. 8 millioner af Danida. Han er dog ikke helt færdig med Rigshospitalet og heller ikke med Vietnam. Der er nye projekter i støbeskeen. Dr. Hung påpegede også, at Freddy K. Pedersen havde været med til at indføre CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) behandlingen på Børnehospital Nr. 1. CPAP-behandling hjælper for tidligt fødte børn med vejrtrækningen og færdigudviklingen af deres lunger. Mange tusinde børn er blevet behandlet med CPAP og succesraten på behandlingen er meget høj (70-90%). Vidensdeling Der var også en stor tak til Freddy K. Pedersen og DVF for deres indsats med at etablere viden og teknologi på de fleste af afdelingerne på BH1. Specielt bør nævnes neonathal afdeling, dengue feber afdelingen, mikrobiologi og virologi afdelingen, samt en indsats for hospitalshygiejne. Øreafdelingen og audiologiafdelingen blev også rost. Sideløbende med projekterne har der været speciallæger fra Danmark i Vietnam, og der har været vietnamesiske læger og sygeplejersker i Danmark på flere forskellige hospitaler. Der er udviklet standarder og guidelines, og de senere år er der startet videokonferencer udgående fra BH1, så provinserne også kan være med. Freddy K. Pedersen har også afholdt kursus i pædiatrisk tropemedicin på BH1, hvor der deltog læger og sygeplejersker fra Danmark som undervisere. Billedet fra fejringen af 30 året - Freddy ses som nummer tre fra venstre Ros til DVF Udover at Freddy K. Pedersen fik megen ros og tak af dr. Hung, blev DVF også rost. Ikke mindst for alt det udstyr vi igennem tiden har doneret til BH1 gennem vores hospitalsindsamling og for sideløbende at have etableret en up-to-date teknisk afdeling med udstyr til at vedligeholde alt det tekniske apparatur. Endelig blev der vist et foto fra fejringen af 30-året for samarbejdet mellem BH1 og DVF. På billedet sås vores formand Jørgen Prag og Freddy K. Pedersen samt administrationen fra BH1. Afslutningsvist takkede dr. Hung Danida, Dansk Vietnamesisk Forening, Freddy K. Pedersen, Jørgen Prag og alle læger og sygeplejersker foruden DVF's bestyrelse. Det var personligt og flot, og jeg sad og blev helt stolt. Side 9

10 Ny indsats mod børnedødelighed Med et økonomisk bidrag til et PhD-projekt fortsætter DVF sit samarbejde med Børnehospital Nr. 1 om børnesundhed og nedbringelse af børnedødeligheden i Vietnam. PhD-studerende dr. Thac fortæller her om sit forskningsprojekt Af Jonas W. S. Andersen Dr. Thac er høfligheden selv, og hans kluklatter sidder så løst, at man må undre sig over, hvad det er, der er så morsomt. Men når talen falder på hans forskning, er der seriøsitet i hans blik. Dr. Thac er 41 år og børnelæge på Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh City. Mit PhD-projekt har til formål at undersøge hyppigheden af de mest udbredte børnesygdomme og årsagerne til børnedødelighed i Ho Chi Minh City og i de tre landdistrikter, Lam Dong, Vinh Long og Dong Thap. Desuden undersøger jeg, hvor stor viden mødrene i de sydvietnamesiske landdistrikter har om, hvordan de sikrer deres børn et godt helbred. DVF støtter den første del af dr. Thacs PhDprojekt med kr., og i projektforløbet skal dr. Tach til København mindst fire gange for at gennemføre kurser på Københavns Universitet/ Rigshospitalet. Faldende børnedødelighed Udviklingen på sundhedsområdet i Vietnam er i virkeligheden en solstrålehistorie. Børnedødeligheden i Vietnam er støt faldende. Ifølge FN er børnedødeligheden siden 1993 faldet fra 50,7 promille til 23,6 i 2009, og tilsvarende er spædbarnsdødeligheden faldet fra 39 promille i 1990 til 20 i Det går altså den rigtige vej, og ifølge dr. Thac skyldes det en række programmer som er gennemført i samarbejde med udenlandske organisationer, som ud over DVF også tæller Unicef og Red Dr. Thac ved sit skrivebord på Børnehospital Nr. 1 Barnet samt ikke mindst en omfattende træning af sundhedspersonalet på børnehospitalet. Stadig store udfordringer Alligevel står Vietnam stadig over for store udfordringer, når det gælder børnesundheden. Dr. Thac nævner forureningen og befolkningstætheden, som to faktorer der gør spredningen af sygdomme foruroligende nem. De mest udbredte sygdomme tæller ifølge Dr. Thac meningitis, lungebetændelse, denguefeber, diarré og hånd-, fod- og mundsyge. Lige nu har vi mange tilfælde af hånd-, fodog mundsyge, fortæller han. Der findes to typer af sygdommen. Den ene er relativt ufarlig, den anden kan være dødelig inden for 24 timer, hvis den ikke behandles. I kampen mod sygdomme og børnedøde- Børnehospital Nr. 1 og DVF Børnehospital nr. 1 modtager dagligt syge børn og er et ud af to børnehospitaler i Ho Chi Minh City. I 1978 startede DVF Hospitalsindsamlingen til fordel for hospitalet. I starten af 1990 erne udgjorde de indsamlede midler op til 20% af hospitalets budget. Siden er budgettet øget betydeligt, og i 2009 besluttede DVF at flytte den økonomiske støtte til provinshospitalet i Bao Loc. DVF har dog opretholdt sin støtte til Børnehospital Nr. 1 i form af en række forskningsbaserede projekter, senest Child Survival-projektet, under ledelse af DVFs bestyrelsesmedlem, overlæge Freddy Karup Pedersen. I forbindelse med udfasningen af dette projekt besluttede DVFs bestyrelse i slutningen af 2012 at yde økonomisk støtte til to PhDprojekter om børnesundhed, hvoraf dr. Thacs projekt er det ene. lighed er mødrenes viden om børnesundhed en vigtig faktor. Jeg tror ikke fejlernæring udgør noget stort problem længere, men især i landdistrikterne, hvor adgangen til information er ringere end i byerne, er det vigtigt at mødrene får mere oplysning. For eksempel er det vigtigt at de ammer, da det styrker spædbørns immunsystem. Samarbejdet med Danmark Dr. Thac har været involveret i DVF s projekter igennem flere år, bl.a. Child Survival projektet, som netop er afsluttet, og dr. Tachs PhD-projekt trækker også på viden indhentet herfra. Desuden tog dr. Thac sin Master-grad på Københavns Universitet på foranledning af overlæge på Rigshospitalet Freddy Karup Pedersen, som også stod i spidsen for DVF s Child Survival projekt. Ud over den faglige viden som Dr. Thac har erhvervet på Rigshospitalet, lægger han vægt på, at han der har lært at kunne præsentere sin egen forskning foran en stor forsamling og ikke blot være en passiv modtager af viden. At dr. Thac formår at videreformidle sin viden til både fagfolk og den brede befolkning, er der i dag ingen tvivl om. Udover at tilse patienter og forske underviser dr. Thac også internt på hospitalet, så andre læger kan drage nytte af hans viden. Desuden har han hver uge en klumme i sundhedsministeriets magasin, hvor han giver gode råd til mødre om, hvordan de sikrer deres børn et godt helbred. Men her stopper dr. Thacs formidlingsarbejde ikke. Som tv-læge i et populært program på landsdækkende tv er han med til at sikre, at viden om børnesundhed kommer ud til så bred en del af befolkning som overhovedet muligt. Side 10

11 Nyt fra Hospitalsindsamlingen Hjælp syge børn i Vietnam Nye foldere Der er lavet nye foldere både for Dansk Vietnamesisk Forening og Hospitalsudstyr til Vietnam. Hent dem på hjemmesiden eller rekvirer på kontoret. DVF har brug for flere medlemmer og flere donorer til indsamlingerne. Af Helle Blom I Hospitalsindsamlingsudvalget har vi afholdt et par møder henover sommeren og efteråret. Møderne har været præget af drøftelser om vores strategi med hensyn til at nå ud til dem der gerne vil støtte vores landsindsamling. Fik I læst artiklen som de tre sygeplejestuderende havde skrevet i sidste nummer af bladet? Det håber jeg, for det er en mægtig god artikel om forhold på Hospitalet i Bao Loc. Til februar er der to studerende der igen rejser ud på et studieophold. Som de andre har gjort, betaler de alle deres udgifter selv. På hospitalet er man glad for de studerende, så det er noget alle parter får læring ud af. Annette Winther er også ved at gøre sig klar til at rejse ud for at undervise i to måneder til februar. Det er nu fjerde gang Annette tager derud, og derfor har hun fået et meget varmt og meget personligt forhold til personalet derude. Hun er vellidt, og alle inviterer hende hjem eller tager hende med ud på ture i omegnen. Måske er det lidt med den bagtanke at de så får snakket noget engelsk. Læger og sygeplejersker på hospitalet er blevet markant bedre til engelsk, og især udtalen bliver der kæmpet med i undervisningen. Wilfred Gluud kommer også til Bao Loc i februar men desværre kommer jeg ikke derud i denne omgang. Vi har netop skrevet til Direktør Thien om en ny prioriteret liste over de behov og ønsker de har for hospitalet. Specielt har vi bedt ham om at undersøge om der er særlige ønsker og behov på deres børneafdeling. Det skal så drøftes på vores næste møde i udvalget - hvad har vi råd til at støtte med, og om ønskerne er rimelige. Som altid drøfter vi, inden vi tager stilling til apparaturønsker, om det er noget de kan betjene, vedligeholde og få reservedele til. Ny folder og konsulent Der er udarbejdet en ny flot folder om Hospitalsindsamlingen. Den har været længe undervejs og er blevet rettet til mange gange. Håber I synes om den, og I må meget gerne rekvirere foldere til uddeling til familie og venner. Jørgen Prags søn Vinh Prag er blevet tilknyttet indsamlingen som konsulent. Han opholder sig p.t. i Vietnam. Han har lavet en meget flot video om Bao Loc hospitalet. Den er blevet lagt ud på vores hjemmeside og man kan få den tilsendt på mail hvis man er interesseret. Husk også at følge os på Facebook under Hospitalsudstyr til Vietnam. Wilfred Gluud er flittig til at opdatere, og det er godt for os hvis I klikker på synes godt om. Den nye folder er også lagt på Facebook. Den 21. november vil der være TV-spot for vores landsindsamling. Skiltet vil være på DR1 lige før TV-avisen kl og lige efter den sidste udsendelse. På DR2 vil det være på lige efter det sidste rigtige program og før de siger godnat. Tak til alle for bidrag og støtte. Mor og barn på hospitalet i Bảo Lộc Side Side 11 11

12 10 år med Viet Dette er nummer 40 af bladet, dets grafiker og 'husfotograf' Nis Jensen er med til at produc Vietnam Past and Present, Nytorv, okt Sangerinden Thanh Lam Nguyễn Hoàng Anh, fløjtenist Lê Xuân Diệu, multiinstrumentalist Việt Nam Komponist Quoq Trung Sangerinden Ngô Thanh Hoài Side 12

13 JUBILÆUM nam Ajour ere. Vi har valgt at fejre det med et lille udvalg af billeder fra de mange års produktion Wishing Upon The Moon, Pumpehuset, juli 2006 Den vietnamesiske ambassades Têt arrangement, Glyptoteket, 2008 Spirit of Vietnamese Lotus, Den Sorte Diamant, okt Vietnam Kulturdag, Østerbrohuset, marts 2009 Dàn T rưng, den smukke vestvietnamesiske bambus-xylofon Việt Nam Side 13 Vietnamesisk lakmaleri

14 I august-september besøgte Wilfred Gluud Berlin og mødtes med venskabsforeningen, var til reception på ambassaden, besøgte en stor Vietnam-butik og et kæmpemæssigt marked med varer fra Vietnam Vietnamesiske eventyr i Berlin Af Wilfred Gluud Jeg var på en uges ferie i Berlin fra tirsdag den 26. august og benyttede lejligheden til at lave nogle Vietnam-møder. Jeg var sammen med Jens-Christian Sørensen, der er kultursociolog og har siddet i bestyrelsen for Dansk Vietnamesisk Forening og været formand. Om fredagen mødtes vi med professor Dr. Wilfried Lulei fra Deutsch-Vietnamesische Gesellschaft (DVG) og næstformand Klaus Woinar der bor i Berlin. Vi udvekslede erfaringer fra Vietnam arbejdet i Danmark og Tyskland. Jeg kendte i forvejen dr. Lulei fra en artikel om det vietnamesiske sprog, som vi fandt i 1977 i et magasin fra DDR, og oversatte til bladet Vietnam, det der nu hedder VietnamAjour. Artiklen blev genoptrykt i 2000 og ligger fortsat på vores hjemmeside, fordi det er den bedste introduktion til Det vietnamesiske sprog. Han har arbejdet ved Humboldt Universitetet som historiker, og vietnamesisk var en hobby. Jeg benyttede lejligheden til at spørge dr. Lulei om antallet af vietnamesere i Tyskland. DDR modtog først mange fra Vietnam der skulle studere, men efterhånden også mange til at arbejde i produktionen. I 1980 var der i DDR ca vietnamesere, heraf arbejdere, og i Vesttyskland Så der er langt over vietnamesere der har været i Tyskland. I dag bor der ca. ca vietnamesere i den østlige del og ca i den vestlige del af landet, foruden dem der ikke har papirer. I Berlin bor der nu ca vietnamesere, halvdelen uden papirer. www Wilfred hilser på den vietnamesiske ambassadør, Nguyễn Thị Hoàng Anh Deutsch-Vietnamesische Gesellschaft har hovedkvarter i Berlin og blev oprettet i Den har udgangspunkt i tyskere, der er venner med vietnamesere, og har arbejdsgrupper i flere byer og regioner, herunder i Berlin-Brandenburg, Düsseldorf, Leipzig-Halle og Stuttgart. Formand er Dr. Hans-Dieter Scheel, tidligere ambassadør, tidligere føderal kommissær for asiatiske anliggender. Fra vedtægterne: Formålet med foreningen er opretholdelse og fremme af forbindelserne mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Socialistiske Republik Vietnam som et bidrag til international forståelse. Formålet opnås bl.a. ved nonprofit at fremme økonomiske og kulturelle forbindelser mellem Vietnam og Tyskland, overførsel af viden om Vietnam, fremme af mellemstatslige relationer på lige niveau, og udviklingssamarbejde og fremme af videnskabelige kontakter, kulturelle arrangementer og personlige møder mellem mennesker fra de to lande, bistand med uddannelse af vietnamesere. Reception på nationaldagen Samme fredag den 30. august var der reception i anledning af Vietnams nationaldag den 2. september. Vi blev inviteret med og hilste på den kvindelige ambassadør Nguyễn Thị Hoàng Anh. Hun talte bl.a. om nødvendigheden af, at Tyskland modtager flere vietnamesiske studerende og at styrke undervisning i tysk i Vietnam. Flere medarbejdere har læst på tyske universiteter, også flere ministre. På ambassaden taler alle tysk, de fleste også engelsk. I et fælles projekt mellem Vietnam og Tyskland kommer 100 sygeplejersker til oplæring i Tyskland. Det var de tidligere tætte forbindelser vietnam-dvg.de dongxuan-berlin.de med DDR som var døråbner for projektet. Inden deres afrejse har sygeplejerskerne afsluttet et seks måneders sprogkursus. Så kommer to års uddannelse i Tyskland, og hvis de består, har de lov til at arbejde i yderligere tre år i Tyskland. Så kan de beslutte, om de ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller at blive længere. Som en af dem siger: "I Vietnam elsker vi vores ældre, men der er ingen særlig uddannelse. Vi ønsker at lære nye teknikker og anvende denne viden i vores hospitaler og i samfundet." Butik med kunsthåndværk Receptionen fandt sted i Viet Center, som ligger på Leipziger Strasse Her ligger også en stor butik i stuen med kunsthåndværk, hvor vi købte forskellige gaver. Butikken er et besøg værd hvis man er i Berlin. Dong Xuan Center Vietnam-marked Dong Xuan Center er kæmpestort med 5 haller med massevis af butikker, også f.eks. pakistanere der sælger tasker eller tøj. Adressen er Herzbergstrasse , i bydelen Lichtenberg. Der var både et kæmpe supermarked med fødevarer, krydderier samt køkkentilbehør. Da jeg ikke fandt vietnamesisk risbrændevin spurgte jeg efter den og straks tog ekspedienten en flaske frem fra under disken. Jeg købte 8 vietnamesiske tallerkener for 8 hver. Vi besøgte også en kiosk med kæmpeudvalg i aviser og tidsskrifter, samt CDer og DVDer, hvor vi købte CDer samt en første års skolebog på vietnamesisk. I februar 2014 tager jeg sammen med Jens-Christian Sørensen 3 måneder til Vietnam, og vi vil forsøge at lære lidt vietnamesisk. Side 14

15 Koncert med Tri Minh anoi Recitals gav koncert Hpå Borups Højskole 26. september i København. Der var tale om spændende og flot musik, som måske næste år kommer på CD. Musikken er komponeret af Tri Minh fra Hanoi, og blander flygel med elektroniske lydflader, vietnamesiske harper og Michael Møllers særegne stemme. Der deltog også to kvindelige vietnamesiske musikere. Pham Tra My spillede vietnamesisk harpe dan tranh og Le Thuy Linh den 36-tonede hammerharpe dan tam thap luc. Der var ca gæster til koncerten. Foto: Wilfred Gluud. Shelterindsamlingens nye hjemmeside Shelterindsamlingen har fået sin egen hjemmeside, udarbejdet af Frederikke Lindholm, som er landekoordinator for indsamlingen og bosat i Ho Chi Minh City. Siden er foreløbigt kun på engelsk, men der er planer om også www senere at lave en vietnamesisk version. Holdet bag indsamlingen er også ved at udarbejde en ny folder, som kommer på både dansk, engelsk og vietnamesisk, men det kan du læse mere om i næste nummer af Vietnam Ajour. sheltercollection.org Side 15

16 Indkaldelse til ordinær GENERALFORSAMLING Søndag d. 23. marts 2014 kl. 14:00-16:00 Lærdalsgade 7, 2300 København S Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning samt planer for næste års aktiviteter 3. Hospitalsindsamlingen a. Beretning b. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse c. Fremlæggelse af planer og budget for det næste års aktiviteter 4. Shelterindsamlingen a. Beretning b. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse c. Fremlæggelse af planer og budget for det næste års aktiviteter 5. Shelter Projektet a. Beretning b. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse c. Fremlæggelse af planer og budget for det næste års aktiviteter 6. Child Survival Projektet a. Beretning b. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse c. Fremlæggelse af planer og budget for det næste års aktiviteter 7. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af: a) Formand b) Næstformand c) Kasserer d) Sekretær, samt e) øvrige medlemmer af bestyrelsen på 7 til 16 medlemmer. Desuden vælges f) op til 4 suppleanter 10. Valg af 2 interne revisorer og en suppleant for disse, samt en ekstern registreret eller statsautoriseret revisor 11. Godkendelse af indsamlingsudvalg samt projektgrupper 12. Eventuelt Alle medlemmer af foreningen er velkomne Forslag der ønskes behandlet under 8, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger inden generalforsamlingen I øvrigt henvises til foreningens vedtægter på: www davifo.dk Side 16 Việt Nam Som et led i den løbende tilpasning af vedtægter til virkeligheden, indstiller bestyrelsen følgende rettelser, ændringer og tilføjelser til vedtægterne til behandling på Generalforsamlingen under pkt. 8: Ændringer: 2 Medlemskab Man optages som medlem når der er betalt kontingent. Foreningen opererer med 6 medlemstyper: 1. Ordinært medlem. Fuldgyldigt medlem, tæller med én stemme og er valgbar til bestyrelser og udvalg. 2. Studerende, pensionister og andre mindrebemidlede. Fuldgyldigt medlem, tæller med én stemme og er valgbar til bestyrelser og udvalg. 3. Yderligere navngivne husstandsmedlemmer. Fuldgyldige medlemmer, tæller med én stemme og er valgbar til bestyrelser og udvalg. 4. Prøvemedlemsskab, kun første år. Dette medlemskab giver ikke stemmeret, og er ikke valgbar til bestyrelser og udvalg. 5. Kollektive medlemmer. Firmaer, organisationer og foreninger optages som kollektive medlemmer med én stemme. Alle medlemstyper med dansk adresse undt. husstandsmedlemmerne får tilsendt 4 medlemsblade årligt. Medlemmer med udenlands adresse, får bladene tilsendt elektronisk på mail. 6. Æresmedlemmer. Personer der har ydet en helt bemærkelsesværdig indsats for foreningen, kan indstilles på Generalforsamlingen som æresmedlem, hvilket giver særlige individuelle privilegier, som bestemmes på Generalforsamlingen. Ny: 3 Kontingent Stk. 1: Foreningens økonomiske fundament er et medlemskontingent, der forfalder i 1. februar. Kontingentet kan også være en månedssats frem til næste årsopkrævning. Stk. 2: Kontingentsatserne: 1. Ordinære medlemmer 215 kr/år, eller 30 kr/md. 2. Studerende, pensionister og andre mindrebemidlede 160 kr/år, eller 20 kr/md. 3. Yderligere navngivne husstandsmedlemmer 60 kr/år eller 10 kr/md. 4. Prøvemedlemskab 125 kr første år ingen månedssats 5. Kollektive medlemmer a. Små firmaer kr/år, eller 100 kr/md. b. Store firmaer kr/år, eller 300 kr/md. c. NGO er 600 kr/år, eller 60 kr/md. Medlemmerne modtager opkrævning af

17 kontingent den første uge i et nyt kalenderår. Stk. 3: Ændring af kontingenterne kræver generalforsamlingens tilslutning, og kan tidligst træde i kraft fra det efterfølgende kalenderår. Nye punkter i: 4 Generalforsamling Foreningen afholder ordinær generalforsamling, der er foreningens højeste myndighed, én gang årligt inden udgangen af marts måned. Kun medlemmer der har betalt kontingent, har adgang og er valgbare til bestyrelse, indsamlinger, projekter og udvalg. e. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. f. Generalforsamlingen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. g. Skriftlig afstemning skal foretages når blot eet medlem forlanger det. h. Det tilstræbes at medlemsbladets redaktion, foreningens indsamlinger og projekter alle er repræsenteret i bestyrelsen. 4. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af: a) Formand b) Næstformand c) Regnskabsfører d) Sekretær, samt e) op til 9 øvrige medlemmer af bestyrelsen f) op til 3 suppleanter Ændret: 8 Regnskab og tegningsret Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Til at forpligte foreningen retsligt over for tredjemand, kræves underskrift af 3 bestyrelsesmedlemmer, heraf skal den ene være enten formand eller næstformand. Bestyrelsen skal informeres om sådanne indgåede forpligtelser på førstkommende bestyrelsesmøde. Ved udgifter over kr. skal der underskrives af to i forening. Et flertal af bestyrelsen kan udstede fuldmagt og uddelegere kompetence til bestyrelsesmedlemmer eller andre medlemmer til i forvejen fastlagte opgaver eller projekter. Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for foreningens dispositioner i overensstemmelse med dansk retspraksis. CD'er til salg i foreningen Nguyễn Thanh Thủy fra Hanoi har udgivet en ny solo CD "Suối Tranh med solostykker, orkester og ensemblet Six Tones. Hun spiller smukt på Dan Tranh (vietnamesisk citar), og er en førende eksponent af traditionel vietnamesisk musik. The Six Tones er et vietnamesisk/svensk projekt, der kombinerer musik fra Vietnam og Europa. Sælges af Dansk Vietnamesisk Forening for 80 kr. Solo CD fra 2005 "Doc Tàu Dan Tranh", album med smukke melodier på traditionel instrument Dan Tranh, vietnamesisk citer. Sælges af Dansk Vietnamesisk Forening for 50 kr. Quoc Trung: Doung Xa van Dam (The Road to Infinity). Komponist og arrangør Quoc Trung har lavet en imponerende suite. Med traditionelle vietnamesiske instrumenter og mandlige og kvindelige sangere og Quoc Trung på keyboards, samples og loops. Ved at kombinere traditionelle vietnamesiske instrumenter med verdensmusik, skabes noget af den smukkeste eksotiske musik, der findes i dag. Quoc Trung på tangenter og Thanh Thuy på Dan Tranh spiller side om side på "Dong Song Mot Boi", og skaber en sensationel øst-vest harmoni. CDen er smuk, farverig og spændende anderledes, med 7 smukke kompositioner. Sælges af Dansk Vietnamesisk Forening for 80 kr. Việt Nam Side 17