Administrationsgrundlag

Transkript

1 Administrationsgrundlag Vedrørende børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune Udarbejdet for skoleåret 2015/16

2 Indledning Nærværende administrationsgrundlag skal anses som et tillæg til overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (NIS 50.01) med de af folketinget vedtagne arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne (NIS 50.32) Administrationsgrundlaget præciserer en række forudsætninger, som Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at skolerne iagttager i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af skoleåret 2015/16. Som en del af overenskomsts forliget 2015 er der udarbejdet et fælles forståelsespapir mellem KL og LC om arbejdstid. Papirets indhold vil blive implementeret i overenskomsten/arbejdstidsreglerne i forbindelse med overenskomstens redigering. Børn- og Ungeforvaltningen vil når indholdet af det fælles forståelsespapir er implementeret tage stilling til eventuelle justeringer af administrationsgrundlaget. Det fælles forståelsespapir er vedhæftet som bilag. Det bemærkes, at skolelederne fortsat ikke har kompetence til, at indgå aftaler om arbejdstid på de enkelte skoler. Administrationsgrundlaget vedrører lærere og børnehaveklasseledere ansat på skoler under Børn- og Ungeforvaltningen. I det følgende omfatter benævnelsen lærere såvel lærere som børnehaveklasseledere. Ledelse og samarbejde Skolelederen har fået et større ledelsesrum, som skal forvaltes på en sådan måde, at det understøtter folkeskolereformens centrale mål og lægger op til dialog jf. den nye lov om arbejdstid og MED-aftalen. Det er afgørende, at der på skolerne opbygges et stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et sådant samarbejde bygges op af parter, der har tillid til og respekt for hinanden, og som indgår i en forpligtende dialog. Et godt og stærkt samarbejde fordrer tæt kommunikation, så risikoen for utryghed og usikkerhed minimeres, og der i stedet kan arbejdes målrettet med de nye udfordringer. Skolelederen må i den forbindelse forventes at være tydelig omkring sine prioriteringer, således at den enkelte medarbejder ikke lades i tvivl om, hvilke opgaver vedkommende forventes at løse (jf. afsnittet om opgaveoversigten). Forventningsafstemning er dermed et vigtigt element i samarbejdet. MED-systemet MED-aftalen udgør omdrejningspunktet for dialog mellem medarbejdere og ledere. Der skal igennem dialog skabes en samarbejdskultur, der er præget af demokrati, social kapital og høj grad af medindflydelse. De nye arbejdstidsregler, arbejdstiden og skoleårets planlægning drøftes i skolernes lokale MED-udvalg. 2

3 Af MED-aftalens 8, stk. 1 fremgår, at når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og søges opnået enighed. Med denne formulering er man som skoleleder forpligtet til at indlede drøftelser i MED-regi, hvis medarbejdersiden fremsætter forslag herom. Det er relevant at være opmærksom på, at parten i MED-systemet ikke er den enkelte organisationsrepræsentant, fx lærerenes (OLF s) repræsentant. Parterne i MED-systemet er henholdsvis arbejdsgiversiden og den samlede medarbejderside, dvs. alle medarbejderrepræsentanterne på tværs af faggrupper. Forslag om at drøfte fastlæggelse af retningslinjer skal altså fremsættes af enten arbejdsgiver- eller medarbejdersiden. I henhold til MED-rammeaftalen kan der aftales retningslinjer om spørgsmål, der berører arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Kun på enkelte punkter er der pligt til at aftale retningslinjer. Disse pligtmæssige retningslinjer findes allerede. Skolereformen og de nye arbejdstidsregler indebærer ikke pligt til at aftale andre eller nye retningslinjer. En retningslinje er en aftale mellem parterne i det lokale MED-udvalg om, hvordan noget skal gøres (procedure) eller hvilke principper, der gælder på et bestemt område (indhold). En retningslinje skal være aftalt i enighed mellem parterne, og en leder kan aldrig indgå aftale om retningslinjer for et forhold, som ligger ud over lederens ansvars- og kompetenceområde. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at det fremgår klart af regeringens bemærkninger til lovindgrebet på skoleområdet, at det ikke er intentionen, at kommuneren via lokale aftaler laver begrænsninger i de handlemuligheder og den ledelsesadgang i anvendelsen og tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid, som lovindgrebet netop har givet. Dette må gælde uanset om sådanne begrænsninger formuleres med afsæt i Med-aftalen. Børn- og Ungeforvaltningen skal på den baggrund understrege, at skolelederne ikke har kompetence til, i MED-regi, at indgå retningslinjer, der indebærer, at regler fra før skoleåret 2014/15 eller lignende i praksis videreføres på skolerne i skoleåret 2015/16. Børn- og Ungeforvaltningen er opmærksom på, at der er et særligt behov for, at de tillidsvalgte deltager i møder med ledelsen, i implementering af folkeskolereformen og løbende understøtter samarbejdet mellem skoleledelse og medarbejderne. Et udbytterigt samarbejde om kerneopgaven mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere er præget af gode relationer og problemløsende kommunikation. Derfor finder Børn- og Ungeforvaltningen, at den enkelte skole jf. TR-aftalens bestemmelser herom, sikrer den fornødne tid til, at tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv. Årsnorm og planlægning af skoleåret Anvendelsen af arbejdstiden fastlægges af skolens ledelse, inden for de mål og rammer, der er fastsat kommunalt. Udgangspunktet for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er, at arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Nettoårsnormen i skoleåret 2015/16 udgør 1679,80 timer. Årsnormen fordeles i skoleåret 2015/16 på op til 227 arbejdsdage, hvoraf 200 arbejdsdage er undervisningsdage. Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at der på skolen sker en drøftelse i MED-udvalget vedrørende placeringen af arbejdstiden på ikke-undervisningsdage. 3

4 Skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre undtages. Arbejdet tilrettelægges samlet på den enkelte skole i videst muligt omfang i dagtimerne på hverdage, mandag til fredag i tidsrummet kl Undtaget herfra er lejrskoler, ekskursioner, forældremøder og lignende. Den gennemsnitlige arbejdstid udgør 37 timers tilstedeværelsetid om ugen for en fuldtidsansat. Det tilstræbes, at arbejdstiden fordeles ligeligt i arbejdsugerne. Det forventes, at ledelsen har en opmærksomhed på, at opgavernes omfang kan veksle henover skoleåret. Hvis den ugentlige arbejdstid overstiger de gennemsnitlige 37 timer, kan den enkelte lærer i samarbejde med skolelederen planlægge placeringen af tiden ud over de 37 timer. Dette bør være i umiddelbar tilknytning til de andre opgaver i løbet af ugen inden for tidsrummet kl , under hensynstagen til teamsamarbejdet og i overensstemmelse med skolens tarv. Det forventes, at ledelsen tager initiativ til, at der arbejdes med at udvikle rammerne for lærernes didaktiske arbejde, herunder udvikling af arbejdsformer og metoder. Lærernes arbejde foregår som udgangspunkt på skolen. Arbejdet kan dog udføres på andre lokaliteter end skolen, som f.eks. på naturskolen m.v. alt efter opgavens karakter. Dette sker efter aftale med skolelederen. Tabel 1 viser beregningen af arbejdstiden, samt den effektive arbejdstid, når der er fratrukket dage med varslet ferie i skoleåret 2015/16 Fuldtidsnormen for skoleåret 2015/16 justeres med følgende: Timer pr. dag Samlet antal dage Samlet antal timer Tabel 1 Aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul Skoleår 2015/2016 Kalenderdage , ,4 Lørdag/søndage , ,4 Bruttoårsnorm 1924 Søgne/helligdage ,4 8 59,2 Ferie , Nettoårsnorm 1679,8 Afspadsering fra tidligere normperiode Aldersreduktion Deltidsansættelse Aftalt frikøb til organisationsarbejde Balanceret reduktion For at sikre tid til forberedelse af undervisningen og andre opgaver i relation til undervisningen, skal der foretages en balanceret reduktion i forhold til undervisningsforpligtelsen i forbindelse med ovennævnte opgaver. Den justerede fuldtidsnorm angiver den enkelte lærers arbejdstid, der planlægges på baggrund af en dialog mellem skolelederen og den enkelte lærer. Planlægningen besluttes endeligt af skolelederen. 4

5 Placering af ferie I skoleåret 2015/16 placeres ferien således: Juleferie: d. 23. december od d december Sommerferie: uge 27, 28, 29 og 30 1 Det tilstræbes, at 24. december bliver planlagt som afspadserings- eller feriedag. Lærere, der ikke har ferie eller afspadseringstimer til afvikling d. 24. december 2015 kan aftale med skolelederen, at timerne for den pågældende dag afvikles på et andet tidspunkt. Tabel 1 viser de væsentligste grundforudsætninger for arbejdstiden. Der kan dog være individuelle forhold om fx optjening af fuld ferie osv. som kan gøre sig gældende. 6. ferieuge kan enten udbetales eller afholdes på både skoledage og ikke-skoledage i løbet af året. Den enkelte lærer meddeler ledelsen på hvilken måde 6. ferieuge ønskes afholdt. Ved placering på arbejdsdage i løbet af året aftales den konkrete placering mellem den enkelte lærer og lederen. Ved afvikling på skoledage er det en forudsætning, at tjenesten tillader dette. Dette gælder også seniordage. I Odense Kommune er det besluttet, at udbetaling af 6. ferieuge ikke længere sker automatisk. Det betyder, at den ansatte selv skal bede om at få udbetalt 6. ferieuge. Besked herom fra den ansatte til arbejdsgiver skal ske inden 1. oktober. Ellers vil 6. ferieuge automatisk blive overført til næste ferieår. Særlige læringsforløb som temauger, turboforløb, lejrskoler mv. kan betyde, at der i nogle perioder vil være ekstra behov for bestemte læreres faglige kompetencer og dermed arbejdsindsats. Skolelederen tilrettelægger sådanne perioder med øget arbejdsindsats. Planlægges der med en arbejdsuge på mere end 45 timer eller med mere end 28 lektioner (21 klokketimer) om ugen, drøftes dette i MED-udvalget forinden afviklingen. Den endelige beslutning træffes af ledelsen. Skolelederne bør undgå, at lærerne planlægges med mere end 800 undervisningstimer (fagopdelte timer og understøttende undervisning) pr. år af trivselsmæssige, kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Opgaveoversigten Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden. Skoleledelsen skal tilstræbe, at læreren er bekendt med opgaveoversigten fire uger før skolestart. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer. Opgaveoversigten skal ses som et værktøj, der kombineret med et lønadministrativt redskab og fx skolens kalender og ferieplan samlet set giver et overblik over lærerens arbejdsopgaver. Opgaveoversigten vil i praksis på de enkelte skoler blive suppleret med en plan for den enkelte lærer, hvoraf lærerens møde- og sluttidspunkt fremgår. Behov for justeringer/ændringer i den enkelte lærers plan afklares direkte mellem læreren og skolelederen og skal varsles så tidligt som muligt. 1 Placering af ferien i skoleåret 2015/16 er illustreret i bilag 1. 5

6 Opgaveoversigten er i sin udformning et andet dokument end den nuværende opgaveoversigt. Opgaveoversigten er baseret på vurderinger af opgavernes indhold, karakter og omfang. For så vidt angår antallet af undervisningstimer, understøttende undervisning samt timer med det udvidede undervisningsbegreb vil et lønadministrativt redskab indeholde et timetal for dette. Herudover anføres skolernes akademi i opgaveoversigten. Der afsættes to uger til fælles kompetenceudvikling/fælles forberedelse/mødevirksomhed - også kaldet Skolernes akademi på folkeskolerne i Odense Kommune. Skolernes akademi finder i skoleåret 2015/16 sted i uge 32 og uge 26. Børn- og Ungeforvaltningen forudsætter, at skolelederen er opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem undervisningsopgaverne, forberedelse og efterbehandling jf. folkeskoleloven og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte lærer. Det betyder, at skolelederen skal have særlig opmærksomhed på, og altså tilstræbe, at tiden til forberedelse skal være sammenhængende og effektiv. Behov for væsentlige ændringer og løbende justeringer / tilpasninger i den enkelte lærers opgaver og / eller arbejdstid opstået på baggrund af f.eks. sygdom, akutte forældrehenvendelser mv. afklares direkte mellem skolelederen og læreren. Vikararbejde Såfremt en lærer skal varetage akutte undervisningsopgaver, skal skolelederen være opmærksom på lærerens mulighed for at løse sine øvrige opgaver herunder øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen. Det forventes, at der sker en drøftelse i MED-udvalget, med henblik på at finde god lokal praksis for vikararbejde. Skolens fysiske rammer Arbejdspladsen skal være et rart og attraktivt sted at være og der skal skabes nogle gode fysiske rammer for lærerarbejdet. Der vil være løbende drøftelser mellem Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og skolerne om udviklingen i de fysiske rammer på skolerne. Målsætningen er, at der skal etableres gode, langtidsholdbare løsninger, der sikrer, at de fysiske rammer skaber gode arbejdsforhold. Indretning af de fysiske rammer vil i vid udstrækning være forskellig fra skole til skole. Skolernes MEDudvalg er centrale i dette arbejde med at sikre god funktionalitet og gode arbejdsmiljøforhold. Herunder hører, at det tilstræbes at skabe pladser med ro til arbejdet og møde- og grupperum til teamets møder og forberedelse m.m. Evaluering Børn- og Ungeforvaltningen vil senest i uge udsende evalueringsdesign til de enkelte arbejdssteder. Skolerne skal i MED-regi evaluere administrationsgrundlaget senest 10. januar Børn- og Ungeforvaltningen vil inddrage Odense Lærerforening på bagrund af skolernes tilbagemeldinger. 6

7 7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25