fagmagasin for drift, vedligehold, teknologi og risiko Værktøjskassen teknikeren aldrig har set - Vedligeholdssystem giver besparelser

Transkript

1 januar nr. 1 Den danske vedligeholdsforening Optimering OffIcielT fagmagasin for den danske vedligeholdsforening gennem vedligehold fagmagasin for drift, vedligehold, teknologi og risiko Værktøjskassen teknikeren aldrig har set - Vedligeholdssystem giver besparelser facility management i størrelse xl - En storm af elektroner renser luften - med energihandlingsplanen i hånden

2 Vedligeholdssystemer Seniorerne blev digitale På Københavns Energi har et Smartboard sat gang i seniorernes brug af planlægningstavlen. Sektionschef Johnny Pedersen mener, at involvering af alle medarbejdere er nøglen til projektets succes Af Mette Kousholt Foto Kim Agersten Hos Københavns Energi kan den tekniske afdeling bryste sig af, at over halvdelen af de ansatte tilhører det såkaldte grå guld. Her er 20 medarbejdere nemlig mellem 55 og 67 år, hvilket i og for sig er ganske unikt. Men det kan også være mere udfordrende i forhold til nye teknologiske tiltag, end på yngre arbejdspladser. Alligevel har sektionsleder Johnny Pedersen og det øvrige ledelsesteam kørt et digitaliseringsprojekt i hus med succes.»skal vi nu også prøve det?«lød det i krogene hos Københavns Energi. Energien var ikke rigtig til de store teknologiske forandringer. Derfor satte Johnny Pedersen og kollegerne ind med massiv medarbejderinvolvering helt fra projektets begyndelse. Og så valgte han, at bruge et Smartboard frem for en traditionel computerskærm.»et af vores fokuspunkter var, at folk der ikke er vant til at sidde ved en computer skulle få mere lyst til at bruge tavlen og på den måde at få et mere interaktivt forhold til systemet. Smartboardet har gjort en stor forskel i forhold til at fremme lysten til det digitale,«siger Johnny Pedersen. Sektionslederens ønske er gået i opfyldelse, for i dag er medarbejderne aktive på tavlen, og der kommer jævnligt nye forslag til udvikling af programmet. Det er programmet InforEAMs planlægningstavle, der tikker frem på Smartboardet hos Københavns Energi. Og det er udviklet ganske særligt til virksomheden, som løbende får ændret og tilføjet detaljer, når medarbejdernes forslag er for gode til at lade ligge. Det, der er en digital lean-tavle, er derfor også blevet et sted, hvor resultaterne fra søndagens fodboldkampe popper op. Sociale arrangementer og status for fælles oddset-kuponer kan alle finde her.»det er blevet et meget alsidigt redskab i vores afdeling,«siger Johnny Pedersen. Sektionschef Johnny Pedersen:»Det er blevet et meget alsidigt redskab i vores afdeling.«2 OPTIMERING 1/2013

3 Vedligeholdssystemer Hos Københavns Energi har et Smartboard sat gang i medarbejdernes brug af planlægningstavlen. Brugte tid på at forklare motiv Tanken bag det digitale projekt, er at alle medarbejdere skal have overblik over deres arbejdsopgaver. For det giver i den anden ende også Johnny Pedersen et bedre overblik over de ansattes tidsforbrug. Da baggrun-» Et af vores fokuspunkter var, at folk der ikke er vant til at sidde ved en computer skulle få mere lyst til at bruge tavlen og på den måde at få et mere interaktivt forhold til systemet. «Johnny Pedersen, sektionsleder hos Københavns Energi. den for projektet stod klart for de ansatte, var der ingen umiddelbar begejstring. Frygten for at fokus på timeforbrug skulle vendes til fokus på færre medarbejdere var tydelig. Derfor brugte Johnny Pedersen meget tid på at forklare sine motiver.»jeg skulle bruge tid på at forklare, hvad det skulle bruges til. For det handlede jo ikke om, at jeg skulle sidde og granske tidsforbruget på de enkelte opgaver, mit fokus var at det skulle gøres tydeligt, om bemandingen var rigtig,«siger Johnny Pedersen, som havde noget af en opgave med at formidle sit budskab.»det var ikke, fordi der skulle afskediges på den konto, tværtimod for det kunne jo også betyde, at vi sætte flere folk på andre opgaver. På den måde kan vi vise vores værd, og fremhæve vores eksistensberettigelse,«siger han. Det skal være spændende og sjovt»min vigtigste opgave er jo at give medarbejderne interesse for, at opgaverne bliver registreret rigtigt,«siger Johnny Pedersen og understreger, at det går lettest, hvis de ansatte synes, det er sjovt og spændende. Det er nemlig et udtalt mål for ham, at de ansatte går hjem med højt humør og et smil på læben.»medarbejderne skal have følelsen af, at det har været en god dag, hver dag,«siger han. Næste skridt kunne ifølge Johnny Pedersen meget vel være, at planlægningstavlen kommer til at ligge på de ansattes telefoner og på tablets i bilerne.»det ville være en oplagt mulighed, for så kan medarbejderne registrere opgaverne så snart de er tilbage i bilerne, når de arbejder rundt omkring i byen. Som det er nu, registrerer de deres arbejdstider et par gange om ugen,«siger Johnny Pedersen. Erik Helms er direktør i Reliasset og manden bag InforEAM-programmet hos Københavns Energi. Han ser store fordele i, at de ansatte får planlægningstavlen med i lommen.»det betyder jo, at den daglige brug falder endnu mere naturligt. Og vi kan sagtens lave en løsning til både tablets og telefoner,«lyder det begejstret fra Erik Helms. Med et styk it-succes i ryggen for den københavnske virksomhed, og mulighederne i tillæg, ligger det digitale land åbent for planlægningstavlen og de digitale energiseniorer. 1/2013 OPTIMERING 3

4 Indhold Leder: Kære Supply Chain Manager Få fremtidens flow på skærmen Dataoverblik til den travle driftsansvarlige Værktøjskassen teknikeren aldrig har set Vedligeholdssystem giver besparelser MainTech sætter fokus på vedligehold og optimering Den nysgerrige vedligeholdelseschef Facility management i størrelse XL Med energihandlingsplanen i hånden Vedligehold ifølge West: Vedligeholdstyper En storm af elektroner renser luften Fiskeeksportør fik styr på driftsstop Ny masteruddannelse løfter overliggeren for vedligehold / Nye medlemmer Anne anbefaler: Tænk hvis 2013 blev helt fantastisk Optimering er officielt fagmagasin for Den Danske Vedligeholdsforening (DDV) udgivet af Maskinmestrenes Forening. Se temaer og udgivelser på optimering.nu Den Danske Vedligeholdsforening Købmagergade Fredericia tlf ddv@ddv.org. Ansvarshavende redaktør Jan B. Jensen. tlf , jj@jjkommunikation.dk. jjkommunikation.dk Redaktion Peter Strini. ps@ddv.org Jan B. Jensen. jj@jjkommunikation.dk Abonnement 500 kr. årligt for seks udgivelser. Henvendelser vedr. abonnement rettes til info@jjkommunikation.dk ISSN Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen tlf bni@rosendahls.dk Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg tlf hbl@rosendahls.dk Grafisk produktion JJ Kommunikation ApS Tryk Rosendahls Oplag: stk. Næste udgave udkommer 9. marts. Deadline for annoncer og debatindlæg er 18. februar. Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Den Danske Vedligeholdsforening eller redaktionens synspunkter. Forsiden Jørgen Utzon, adm. direktør i Coor Service Management Danmark Foto Lars Møller 4 OPTIMERING 1/2013

5 Leder Kære Supply Chain Manager Det er desværre ikke så ofte, vi har en direkte dialog med jer, selvom vi gennem nogen tid har forsøgt at få gang i et samarbejde. Vi mener, at vi i DDV har noget at byde på, også for jer. Netop nu i en tid hvor vi alle i DK er lidt pressede med hensyn til konkurrenceevne, optimering og manglende investeringer. Specielt omkring investeringer er det fremadrettet vigtigere end nogensinde, at fremtidige investeringer foretages med øget fokus på TCO (Total Cost of Ownership), fordi det vil sikre konkurrenceevne også på længere sigt. Her tænker jeg specielt på energi, vedligehold og miljø. Desværre er det min oplevelse, at vi i rigtig mange år ikke har flyttet os nævneværdigt. Resultatet er, at der nu bruges mange ressourcer på lappeløsninger på fordoms mangler, eller med andre ord; på at man lader stå til. Hvis TCO skal højt på investeringsagendaen kræver det et solidt samarbejde mellem investorer, rådgivere og leverandører. Der til kommer, at der nødvendigvis må være et ikke ukompliceret kontraktgrundlag. Så kære Supply Chain Manager skulle du have lyst til en dialog er du mere end velkommen. Dette emne vil være et blandt mange på DDVs kommende årsmøde Maintech 2013, som løber af stablen 15. og 16. maj. Med venlig hilsen Lars G. Hansen Formand for DDV Lars G. Hansen, Bestyrelsesformand, DDV. Procesindustri Service og vedligehold Renovering og vedligehold af varmevekslere Reparation af ovnsvøb DS SM A/S er en ordreproducerende virksomhed med ca. 650 ansatte, inden for fremstilling af stålkonstruktioner, herunder udstyrspakker til offshore industrien, vindmølletårne, broer, kraner m.m. DS SM fremstiller ligeledes beholdere, varmevekslere og rørsystemer. DS SM udfører service og vedligehold af udstyr indenfor energisektoren, procesindustrien samt byggesektoren incl. fremstilling af reservedele. På disse områder yder DS SM også en kvalificeret teknisk rådgivning, hvor vi har over 50 års erfaring at trække på. Se DS SM A/S Værksvej 5 DK-6230 Rødekro Tlf Fax ds@ds-sm.dk 1/2013 OPTIMERING 5 DS SM A/S Værksvej 5 DK-6230 Rødekro Tlf Fax ds@ds-sm.dk

6 Vedligeholdssystemer Få fremtidens flow på skærmen Aquis er et værktøj til at optimere vandforsyning både ved planlagt vedligehold og renoveringer, men også i akutte situationer ved lækager og forurening Af Joel Goodstein Før var det primært et værktøj til hydrauliske ingeniørberegninger, men nu er Aquis blevet gjort mere dynamisk og tilbydes som et nyt, fleksibelt driftsværktøj til landets vandforsyningsselskaber. På Schneiders Electrics Rådgiverdag 2012 blev den nye Aquis-løsning præsenteret som en mulighed for at optimere både drift og vedligehold i vandforsyningen og til at håndtere lækager og forureninger.»aquis er et meget fleksibelt værktøj, som kan bruges i både akutte situationer ved lækager og forureninger, ved almindelig drift og ved planlagt vedligehold og optimering,«siger Leif Jakobsen, salgschef hos Schneider Electric. Selv om Aquis tidligere primært har været et ingeniørværktøj, er den nye version af Aquis designet, så alle driftsmedarbejdere i vandselskaberne kan håndtere systemet.»der er brug for videndeling i forsyningerne, så den kritiske viden ikke er samlet hos en enkelt person, og med Aquis kan alle medarbejdere få adgang til de vigtigste data og processer,«siger Leif Jakobsen. Udover drift, vedligehold og optimering kan Aquis også bruges til at beregne scenarier, så man ved lækager og forureninger kan forudse trykændringer og flow.»aquis er baseret på hydrauliske beregninger, som bruges til at lave modelleringer af flow og tryk. Beregningerne er baseret på historiske driftsdata, og man kan således beregne et flow i en given periode og udvalgte dele af sit net,«forklarer Leif Jakobsen. Foruden drift og vedligehold kan Aquis bruges til at lave scenarier, så man ved lækager og forureninger kan forudse flow og trykændringer. 6 OPTIMERING 1/2013

7 Vedligholdssystemer Visuelle simuleringer Med Aquis får vandforsyningen et værktøj til både planlagt renovering af ledningsnettet og en akut indsats i bestemte forsyningsområder.»forsyningsselskabet får en viden, som giver mulighed for både her-og-nu handling og for planlægning. Hvilke ventiler skal lukkes ved lækage eller forurening. Hvordan vil trykket ændret sig ved en lækage. Hvordan vil flowet udvikle sig de næste 24 timer ved en forurening eller store regnskyl. Hvad sker der med trykket i nettet ved forskellige niveauer i et vandtårn. Hvornår er det bedst at lukke nettet for renoveringer,«lyder nogle eksempler fra Leif Jakobsen. Aquis kan kobles til SRO-systemer og til GIS og har desuden et trykoptimeringsmodul.»der kan laves visuelle simuleringer af forskellige tryksituationer, og på den måde kan man optimere flow,«siger Leif Jakobsen. Selv om Aquis kan bruges alene med historiske data, kan systemet optimeres med brug af sensormålinger, der leverer aktuelle data fra driften. Man kan også koble forbrugerdata på, så man ved hvem, der skal adviseres ved lukninger af nettet eller en forurening. Vandflow og tryk Aquis er ikke et system, som direkte viderebringer målinger, men er et modeleringsværktøj som ved hjælp af logaritmer beregner vandflow og -tryk.»der er ikke kemiske data i Aquis. Det er primært et flowværktøj, som kan vise vandets vandring historisk, aktuelt og i fremtidsscenarier ud fra målinger i en given periode. Nogle forsyninger foretrækker at basere deres drift, vedligehold og optimering på Aquis - netop fordi det ikke er her-og-nu-data, men data baseret på et gennemsnitligt flow i bestemte perioder,«siger Leif Jakobsen. Aquis har et søsterværktøj til fjernvarmeforsyning under navnet Termis. Aquis er oprindelig udviklet af 7-Technologies, som i 2011 blev opkøbt af Schneider Electric. Overskrifterne er vedligehold, optimering og drift, når DDV (Den Danske Vedligeholdsforening) og MESSE C Fredericia til maj byder velkommen til MainTech Igennem to dage, den 15. og 16. maj 2013, vil arrangørerne med konferencer, udstilling, foredrag og debat sætte disse samfundsvigtige emner på dagsordenen. Samtidig kan de mange deltagere netværke, vidensdele og inspirere hinanden på kryds og tværs. Se mere om MainTech 2013 på: Det nye forum for vedligehold og optimering maj Vestre Ringvej 101 l 7000 Fredericia l Tlf l 1/2013 OPTIMERING 7

8 Vedligeholdssystemer Dataoverblik til den travle driftsansvarlige Driftsansvarlige i vandsektoren har brug for de bedst mulige overvågningsværktøjer. På Rådgiverdag 2012 præsenterede Schneider Electric sin EcoStruxure-portal til dataintegration Af Joel Goodstein Vandsektoren er som andre brancher underlagt en virkelighed med flere krav og færre ressourcer, og det øger behovet for bedre værktøjer til overvågning og dataintegration for at kunne optimere driften yderligere. På Schneiders Electrics Rådgiverdag 2012 præsenterede produktingeniør Peter Fuglsang løsninger målrettet driftsansvarlige inden for både vandforsyning og spildevandsrensning.»vi oplever, at forsyningssektoren står over for en række udfordringer præget af færre medarbejdere, stigende omkostninger, krav til mindre brug af energi og kemikalier, krav til udledningsgrænser, krav til højere oppetid, ønske om reduceret vedligehold, terrorsikring, ønske om realtidsmålinger og større forsyningsområder i kraft af fusioner,«siger Peter Fuglsang. Adgang til mange driftsdata giver mange informationer, men ikke nødvendigvis sammenhæng og overblik. Data skal præsenteres og udvælges på den rigtige måde. En portal som skal fremme optimering og sikker drift, skal derfor kunne håndtere mange data, præsentere dem på en brugervenlig måde og skal kunne tilpasses den enkelte vandforsynings behov.»lige som der er et Smart Grid på vej inden for elforsyning, taler vi om Smart Water, når det gælder intelligent styring og overvågning af vandforsyning og spildevandsrensning,«siger Peter Fuglsang. Forsyningssektoren står over for en række udfordringer. Det kræver blandt andet adgang til mange driftsdata, men mange informationer giver nødvendigvis ikke sammenhæng og overblik. 8 OPTIMERING 1/2013

9 Vedligholdssystemer måde optimere driften på de dårligste linjer. En anden mulighed er benchmarking både internt og i forhold til andre forsyninger med referencetal fra DANVA,«siger Peter Fuglsang. Peter Fuglsang:»Lige som der er et Smart Grid på vej inden for elforsyning, taler vi om Smart Water, når det gælder intelligent styring og overvågning af vandforsyning og spildevandsrensning.«understøtter videndeling Schneiders Electrics svar på de mange udfordringer for vandforsyningerne hedder EcoStruxure og er en digital platform til integration af alle slags data fra forsyningssektoren. Herudover kan EcoStruxure bruges til bl.a. bygningsstyring, adgangskontrol, overvågning af it-systemer, industrianlæg og strømforsyning.»med EcoStruxure kan forsyningsselskaberne få en dataintegration på en fælles platform, som kan skræddersys det enkelte selskab og den enkelte medarbejders behov for dataovervågning, foruden at platformen understøtter videndeling alt sammen styret og kontrolleret fra et ensartet interface,«siger Peter Fuglsang. Synlig energieffektivitet er vigtig, og opnåede besparelser skal løbende kunne følges med mulighed for at justere sin drift så de driftsansvarlige ikke må nøjes med historiske data. Realtidsdata giver yderligere mulighed for hurtig justering af sin drift, så der bliver tale om en her-og-nu optimering, lyder budskabet fra Schneider Electric.»Med EcoStruxure kan man nu nemt få overblik over sine KPI er på et online dashboard, som er udviklet specielt til vandsegmentet. Det giver for alvor mulighed for at integrere og anvende decentrale data til at tage centrale beslutninger. Man kan sammenligne energi- og driftsdata fra forskellige linjer i et renseanlæg og på den Video og radar Ud over integration af driftsdata og energiforbrug kan EcoStruxure tilkoble forskellige typer mekanisk, elektronisk, digital og visuel adgangskontrol.»video er den fjerde dimension i vores løsning. Med video kan man tage hurtige beslutninger, som ikke kun er baseret på data fra sensorer med risiko for sensorfejl. Video kan også bruges til forbedret adgangskontrol. Hvis man ønsker det, er der også mulighed for at integrere radardata til supplere med meteorologiske data,«siger Peter Fuglsang. EcoStruxure kan desuden integreres med GIS, så der mulighed for at lægge alle ønskede GIS-informationslag ind i sin SRO-løsning. At benytte sig af onlineløsninger medfører dog også en risiko for uønsket og ondsindet indbrud i sine datasystemer.»forsyningerne skal sikre sig mod sårbarhed over for hackere. Derfor er de rigtige firewall-løsninger vigtige, og EcoStruxure er selvfølgelig i stand til at håndtere den fornødne netværks- og it-sikkerhed,«siger Peter Fuglsang. Sertica Markedets mest brugervenlige system Effektiv vedligeholdsstyring Anlægsstruktur Jobstyring Reservedelsstyring/lager Integration til ERP Indbyggede wizards Statistik modul Dynamiske rapporter Optimale søgefaciliteter Telefon sertica@logimatic.dk 1/2013 OPTIMERING 9

10 Vedligeholdssystemer Værktøjskassen teknikeren aldrig har set DDV introducerer nu det internationale kompetenceværktøj Valid Maint, som har til formål at kompetenceafklare vedligeholdsteknikere og løfte deres faglige niveau på en hidtil ukendt målrettet måde Af Allan Priess Poulsen Foto Anders Brohus Siden 2006 har DDV deltaget i udviklingsarbejdet omkring det it-baserede vedligeholdsværktøj Valid Maint. Det har i sin slutfase til formål at udstyre vedligeholdsteknikere med en certificering som europæisk vedligeholdstekniker, men nok så vigtigt også at afklare deres eksisterende kompetenceniveau. Sidstnævnte er i første omgang sigtet med den version af systemet, som DDV nu udbyder til danske virksomheder.»i første omgang kan man som virksomhed være helt uinteresseret i, om vedligeholdsteknikerne består testen. Det vigtigste er, at de får mulighed for at anskue vedligehold fra nogle helt andre vinkler, end de er vant til. Man kan sige, at teknikerne får adgang til en værktøjskasse, som de aldrig har set før, og det vil alt andet lige kunne flytte vedligeholdsfunktionen til et nyt niveau,«siger Finn Falkenberg Andersen. Foruden at være indehaver af virksomheden Den Jyske Entreprenør er Finn Falkenberg Andersen:»Det vil altid være sådan, at medarbejderne får større arbejdsglæde, når de får flere kompetencer, fordi de i højere grad end tidligere får mulighed for at byde ind.«10 OPTIMERING 1/2013

11 Vedligholdssystemer Certificeringstesten er opdelt i 5 grupper Spørgsmål på 60 minutter 60 Spørgsmål på 60 minutter 1.1. Arbejdsplanlægning 2.1 Vedligehold, politikker, - strategier 2.7 Tilstandsbaseret vedligehold 1.2. Teamwork og kommunikation 2.2 Vedligeholdskoncepter/ metoder 2.8 Fejlfindingsteknik 1.4. Informationsteknologi 2.3 Istandsættelse- og reparationsteknik 2.9 Forbedringskoncepter & tekniker 1.5. Træning og instruktion 2.4 Vedligeholdsterminologi 2.10 dokumentation 1.6. Kvalitetssikring 2.5 Partnerskab og kontraktforhold 2.11 Reservedelsstyring 1.7. Omgivelse og miljø 1.8 Automation 2.6 Love, regulativer og bestemmelser 2.12 Materialeteknologi 3 30 Spørgsmål på 30 minutter 4 1 opgave 45 minutter 5 1 opgave 1 time 1.3 Teknisk engelsk 3.1 Praktisk computerhåndtering (Excel) 3.2 Praktisk og systematisk fejlfinding (El-opgave) Valid Maint certificeringstestens fem moduler. han medlem af DDV s præsidium og udpeget til foreningens kontaktperson i det internationale samarbejde omkring Valid Maint. Finn Falkenberg Andersen overtog posten fra John C. Mikkelsen, der i en årrække lagde store kræfter i udviklingen af systemet, som allerede er i brug med succes i lande som Sverige, Norge, Belgien og Holland. Kan tale samme sprog Kort fortalt fungerer systemet som en test, der afdækker vedligeholdsteknikeres kompetencer på en række konkrete områder af både praktisk og strategisk karakter. Består teknikeren testen, bliver han samtidig certificeret som europæisk vedligeholdsekspert. Under alle omstændigheder vil resultatet afsløre, hvor teknikeren har behov for yderligere kundskaber, eventuelt i form af efteruddannelse. Finn Falkenberg Andersen lægger i særlig grad vægt på, at kompetenceafklaringen vil gøre vedligeholds- teknikerne i stand til at tale samme sprog som vedligeholdslederen. Og at det nødvendigvis vil medføre store fordele.»det vil altid være sådan, at medarbejderne får større arbejdsglæde, når de får flere kompetencer, fordi de i højere grad end tidligere får mulighed for at byde ind, når virksomheden sammen med vedligeholdslederen gerne vil flytte vedligeholdsfunktionen et bestemt sted hen. Alternativet er, at medarbejderne ser passivt til eller endnu værre måske bliver en hindring for udviklingen frem for en drivkraft, fordi de ikke forstår processen eller betydningen af målet,«siger han.»i sidste ende er sigtet i lighed med TPM og LEAN at optimere produktiviteten. Større arbejdsglæde er lig med øget produktivitet, og det er jo der, vi i Danmark har en udfordring i forhold til mange af vores nabolande. Derfor har danske virksomheder et stort behov for at kunne indfri de mål, de sætter sig, og i vedligeholdsfunktionen sker det bedst med hjælp fra de personer, der i forvejen har med vedligehold og driftsikkerhed at gøre i det daglige,«tilføjer Finn Falkenberg Andersen. Kan sætte individuelt præg Han understreger desuden, at muligheden for at sætte et individuelt præg på testsystemet i høj grad er til stede, idet det er muligt at tilpasse og ændre dele af testen efter behov. En given virksomhed kan således sætte fokus på særlige forhold, som dens medarbejdere kan have gavn af at kende mere indgående. DDV vil således, inden testen gennemføres, sammen med vedligeholdslederen tilpasse de mange spørgsmål på en måde, der passer til virksomhedens organisation og stade. På den måde er det altså muligt at kompetenceafklare medarbejderne ud fra virksomhedens egne ønsker, fordi det vil være muligt for virksomheden selv at indbygge egne spørgs- 1/2013 OPTIMERING 11

12 Vedligeholdssystemer Ifølge Finn Falkenberg Andersen vil Valid Maint alt andet lige højne vedligeholdsfunktionens niveau, fordi teknikernes kompetencer og hullerne i deres viden bliver synliggjort. mål i testen. Ligeledes vil det efter testens gennemførelse være muligt at få hjælp fra DDV til at planlægge individuelle uddannelsesprogrammer for de berørte vedligeholdsmedarbejdere. Selve testen foregår over en hel dag og består af en række forskellige moduler med tilfældigt udvalgte spørgsmål fra de i alt af slagsen, som systemet indeholder. Blandt emnerne er arbejdsplanlægning, præsentation med pc, vedligeholdspolitikker, tekniske fejlfindingspolitikker, vedligeholdsstrategier, reservedelsstyring samt mål, koncepter og metoder inden for vedligehold, herunder TPM og LEAN-værktøjer.»Det handler rigtig meget om strategi. Én ting er at kunne vedligeholde på det praktiske plan, men man er også nødt til at have nogle værktøjer og noget viden, som gør vedligeholdsfunktionen i stand til bedst muligt at understøtte virksomhedens overordnede mål. Det skulle gerne være sådan, at medarbejderne får sat gang i nogle tanker og diskussioner omkring de forskellige facetter af vedligehold. Indholdet rækker i høj grad ud over bolte og skruer,«fastslår Finn Falkenberg Andersen, der forventer stor interesse for Valid Maint. Kan spare milliarder»der er fra dansk side et kæmpestort behov for lige nøjagtig det, systemet kan. Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at dårligt vedligehold hvert år koster danske virksomheder milliarder af kroner. Hvis det billede skal kunne ændre sig, er vi nødt til at blive bedre til management. Et vigtigt aspekt er også at få skabt et bedre samarbejde mellem vedligeholdsfunktionen og produktionen, og det hjælper flere kompetencer og mere uddannelse også med på,«siger han. Faktisk viste det seneste skøn foretaget af DDV tilbage i 2011, at dårligt eller forkert vedligehold hvert år koster danske industrivirksomheder mellem 96 og 126 milliarder kroner. Var tabet i den offentlige sektor regnet med, ville tallet selvsagt have været endnu større. Tallet udgør en god del af forklaringen på mange danske virksomheders problemer med at opnå en tilstrækkelig høj produktivitet til at være konkurrencedygtige på det internationale marked. Valid Maint er udviklet i samarbejde mellem seks vedligeholdsorganisationer funderet i den europæiske vedligeholdsorganisation EFNMS, herunder altså også DDV. Økonomien under udviklingen af systemet er funderet under EU i det såkaldte Leonardo da Vinci-program, der støtter initiativer til uddannelse og efteruddannelse. 12 OPTIMERING 1/2013

13 Vedligholdssystemer Vedligeholdssystem giver besparelser Med et nyt vedligeholdssystem er både forbrug af reservedele og arbejdstimer på Schneider Electric blevet bøjet i neon. Og det har automatisk givet store besparelser Af Mette Kousholt Foto Kim Agersten Før i tiden sad Stig Hansen, vedligeholdschef på Schneider Electric med håndskrevne rapporter, når effektiviteten var i højsædet. I dag har virksomheden et PM5-system, som betyder at han lagt lettere kan planlægge de 25 teknikkeres vedligeholdsarbejde i forhold til produktionen.»de håndskrevne rapporter betød, at meget afhang af, hvem der udførte opgaven, og hvornår man havde tid og lyst til netop det arbejde. Det har vi fuldstændig kortlagt i dag. På alle opgaver er der rapporter, som automatisk genereres, når man har lavet et eftersyn,«siger Stig Hansen. Efter indførelsen af PM5 på Schneider Electric er også alle varerne på lageret blevet registreret. Når en reservedel fra lageret skal bruges et sted i virksomheden, scannes den stregkode, som varen er udstyret med. På den måde bliver den trukket fra lagerbeholdningen, og det er let at trække en samlet indkøbsliste. Stig Hansen:»Med systemet er det blevet tydeligt for alle, hvad den enkelte maskine eller afdeling rent faktisk bruger af penge på reservedele.«1/2013 OPTIMERING 13

14 Vedligeholdssystemer»Det gør det meget lettere at håndtere vores reservedele,«siger Stig Hansen, der er vedligeholdschef på Schneider Electric i Ringsted. Han understreger, at registrering af lagervarerne er et stort arbejde, særligt på et sted som deres, hvor der gemmer sig dele. Heldigvis har virksomheden haft god tid til at lave benarbejdet, de har nemlig haft DVSsystemet siden Kroner og øre på enkelte maskiner Da de ansatte i første omgang blev præsenteret for PM5-systemet, var der ikke umiddelbart begejstring at spore.» Førhen blev der hurtigt en stemning af at montørerne bare skruede lidt hist og her, men ikke rigtig fik noget fra hånden. Nu står det sort på hvidt, hvad timerne bliver brugt til. Stig Hansen, vedligeholdschef hos Schneider Electric. Men med systemet er det blevet tydeligt for alle, hvad den enkelte maskine eller afdeling rent faktisk bruger af penge på reservedele,«siger Stig Hansen. Alene det at virksomheden har fået mere styr på sine lagervarer, har i 2012 resulteret i en besparelse på kroner. For i dag bruges kun halvt så mange reservedele som tidligere på fabrikken i Ringsted. Førhen lå reservedelene rundt omkring på virksomheden i 25 blå skabe, nu er de samlet et sted, og det giver overblik.»da vi samlede reservedelene et sted, opdagede vi, at der var nogle reservedele, som vi havde rigtig, rigtig, rigtig mange af. Vi havde simpelthen købt nyt, når vi ikke lige kunne finde, det vi skulle bruge. Forskellen Når en reservedel fra lageret skal bruges et sted i virksomheden, scannes den stregkode, som varen er udstyret med. På den måde bliver den trukket fra lagerbeholdningen. 14 OPTIMERING 1/2013

15 Vedligholdssystemer Virksomheden har alene i 2012 opnået en besparelse på en halv million kroner ved at få bedre overblik over lagervarer. I dag er reservedelene samlet ét sted. er nu, at vi ved præcist, hvad vi har liggende, og derfor altid har styr på indkøbslisten,«siger Stig Hansen om det nye system. Overblik over timeforbrug på opgaver Men det nye PM5-system har ikke kun givet overblik over reservedelene. Det betyder også, at det er lettere at trække tal på specifikke opgaver og maskiner.»før i tiden havde vi jo meget svært ved at trække noget som helst dokumentation for noget som helst. Hvis en medarbejder spurgte, hvor stor en del af hans tid der var gået med præventiv maintenance, og hvor meget tid han havde brugt på akut opståede opgaver, så kunne vi ikke se det. I dag er det tal, som alle kan trække rapporter om direkte fra systemet,«siger Stig Hansen. Også medarbejderne er kommet til at sætte pris på systemet. Selvom mange i begyndelsen var forbeholdne og frygtede, at timerne fremover skulle registreres, er stemningen i dag en ganske anden.»efter filerne er blevet lagt ud til dem, så er de også begyndt at bruge det som et værktøj. Når de holder planlægningsmøde, kan de bruge det til at dokumentere, hvad deres tid går med. Førhen blev der hurtigt en stemning af, at montørerne bare skruede lidt hist og her, men ikke rigtig fik noget fra hånden. Nu står det sort på hvidt, hvad timerne bliver brugt til,«siger Stig Hansen baggrunden for medarbejdernes begejstring for det nye system. Omvendt får en fabrikskontrollør hver måned tilsendt optegnelserne over teknikernes timeforbrug i de forskellige afdelinger på virksomheden. På den måde bliver det synligt, hvilke afdelinger der sluger mange mandskabstimer, men også her er stemningen positiv i forhold til det nye system.»hvis en maskine hele tiden går ned eller i det hele taget bruger mange af teknikernes timer, så er det jo et meget godt argument for at skulle have en ny maskine. Der er ingen hokus pukus i det. Egentlig er det bare virkeligheden, som bliver synliggjort,«siger Stig Hansen. 1/2013 OPTIMERING 15

16 Årsmøde Titlen er MainTech 2013, når Den Danske Vedligeholdsforening holder sit årsmøde i Fredericia med bl.a. faglige seminarer. MainTech sætter fokus på vedligehold og optimering Den Danske Vedligeholdsforening holder årsmøde med udstilling, seminarer, priseruddelinger og networking i maj I maj lanceres et helt nyt, todages forum for og om vedligehold, optimering og drift: MainTech Det er Den Danske Vedligeholdsforening (DVV) som i samarbejde med landets tredjestørste messecenter MESSE C i Fredericia sætter nyskabelsen i søen.»der bliver tale om to dage med årsmøde, udstilling, seminarer, prisuddelinger og networking,«fortæller Lars G. Hansen, formand for DDV.»Missionen er blandt andet at gøde den spirende erkendelse i samfundet af, at vedligehold ikke skal betragtes som en ærgerlig omkostning, men derimod et vitalt konkurrenceparameter. MainTech 2013 vil også godtgøre, at kun ved konstant optimering af alle processer i samfundet, fra store produktionsvirksomheder til offentlige kontorer, kan vi beholde danske arbejdspladser og vort nuværende velstandsniveau,«påpeger Lars G. Hansen. Han tilføjer, at effektiv drift også er ensbetydende med mere effektiv ressourceudnyttelse, hvilket også har en miljømæssig gevinst. Det er således ikke ubetydelige samfundsanliggender, som Main- Tech vil adressere, og der bliver da også inviteret kapaciteter fra ind- og udland til at komme med oplæg og foredrag om den nyeste indsigt på de centrale emneområder. Netværk i udstillingen I pauserne kan deltagerne netværke i udstillingsområdet, hvor en række leverandører præsenterer de seneste produkter, løsninger og services inden for vedligehold og optimering.»vi glæder os meget til et par dage med et massivt fagligt indhold og udbytte, og vi kan allerede registrere, at MainTech 2013 har fået en meget positiv modtagelse i branchen,«siger Lars G. Hansen. MainTech 2013 foregår onsdag 15. og torsdag 16. maj i MESSE C Fredericia. Se mere på 16 OPTIMERING 1/2013

17 Fagligt indspark Den nysgerrige vedligeholdelseschef Når teknikere har for travlt med at optimere og løse tekniske problemstillinger, forsømmer de ofte at udvikle deres kompetencer som leder. Det kan gå ud over trivslen i afdelingen Af stud PhD Mogens Sparre Aalborg Universitet, Wise Mind ApS Hvornår er en vedligeholdelseschef kreativ? Hvad betyder det at være kreativ? Og hvad betyder det, at du som chef af en vedligeholdelsesafdeling ikke er bevidst om din inkompetence i forhold til en række ledelsesmæssige og menneskelige problemstillinger? Mange teknisk fagligt kompetente mennesker er igennem tiderne blevet ledere af vedligeholdelsesafdelinger. De er sjældent udvalgt på grund af de menneskelige eller empatiske egenskaber. De er valgt, fordi de har den nødvendige indsigt i organisationens væsentligste produktionsudstyr, og fordi de kan skabe tryghed omkring vedligeholdelsesfunktionens økonomi og daglige virke. Hvordan sikrer vi, at der skabes en grobund for at vores medarbejdere udvikler en kreativitet i den daglige opgaveløsning? Hvordan sikrer vi, at vi ikke downloader det, vi gjorde i går? Hvad er det vi gør, for at udfordre det verdensbillede vi indtil i går mente var det rigtige? Den ledelsesstil, vi anvendte i går, og det du har lært - gad vide om det er tilstrækkeligt til, at de nye vedligeholdsmedarbejdere bliver kreative. Kontrollerer du stadig dine medarbejdere i forhold til deres mødetid og længden på deres arbejdsdag? Kunne der være en mere kreativ måde at se på de nye medarbejdere? Morgendagens leder - er det dig? Er du rustet til de nye opgaver? Mogens Sparre:»Desværre er der alt for mange organisationer, der slet ikke har løbende udviklingsdialog med medarbejderne.«uddannelse forsømmes Vi taler med mange teknikere, som i deres dagligdag har så travlt med at ressourceoptimere og løse tekniske problemstillinger, at de forsømmer deres egen ledelsesmæssige udvikling. Vi ser flere og flere eksempler på, at det går ud over trivslen. Derfor daler motivationen efterfølgende, og sygefraværet begynder lige så langsomt at dukke op. Desværre er der alt for mange organisationer, der slet ikke har løbende udviklingsdialog med medarbejderne. Medarbejderne involveres ikke. Medarbejderne føler sig ikke taget seriøst. Det kan godt være, at I forsat kan klare skærene, men når den nye generation kommer, vil du opleve, at du er ubevidst inkompetent både i forhold til din indsigt og din evne til at forstå at lede morgendagens nye medarbejdere. Kreativitet og arbejdsglæde Hvor mange ressourcer anvender I på at reorganiserer jeres organisationer med det formål at skabe en større kreativitet og arbejdsglæde? Tror du på, at et kreativt menneske med en stor arbejdsglæde skaber en større værdi, end den du kan fremtrylle med LEAN-projekter og andre mekaniske tiltag, du selv er blevet udsat for igennem din egen arbejdstid. Hvad betyder det, at vi fokuserer på at skabe udvikling og arbejdsglæde? John P. Kotter lever desværre stadig i manges begrebsapparat med den brændende platform. Tænk lige selv over, om en utryg medarbejder har arbejdsglæde og kreativitet som en væsentlig del af en hverdag? Hvad ville der ske, hvis I var nogle stykker, der sammen lavede en fremtidsworkshop? Hvordan arbejder vi om fem til ti år? Hvad er der sket de sidste fem år? Er der noget, der tyder på, at det vil gå langsommere i den næste fem år? Næppe. Hvordan arbejder en kompetent kreativ og topmotiveret medarbejder i 2020? Er jeres organisation på vej i den retning? Hvad kan du se, der skal til for, at vi får den på sporet? Hvornår tager du din udvikling seriøst? Jeg har ikke svaret har du? 1/2013 OPTIMERING 17

18 Facility Management Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Virksomheden voksede med mere end 40 procent ved underskrivelsen af aftalen. Det siger ganske meget om størrelsen på den facility management-kontrakt, som Coor Service Management har indgået med Politiet og anklagemyndigheden i Danmark. Aftalen omfatter intet mindre end 250 lokaliteter og berører ca servicebrugere.»vi har overtaget omkring 200 medarbejdere fra politiet og ca. 100 fra de leverandører, som politiet tidligere har gjort brug af på de forskellige områder. Derudover har vi været ude at ansætte nye folk til at varetage specifikke opgaver med relation til vores samarbejde med politiet. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en kontrakt med stor betydning for os som virksomhed,«understreger Jørgen Utzon, der er adm. direktør i Coor Service Management Danmark. Faktisk er der tale om Danmarks største fuldt integrerede facility management-kontrakt. At aftalen er fuldt integreret betyder, at den omhandler et meget bredt udvalg af ydelser, der ikke har direkte relation til politiets virke. Herunder rengøring, kantinedrift, postsortering, udvendig og indvendig bygningsvedligehold, arealpleje, hittegods og vognparksservice for ca biler. Facility managem Coor Service Management har netop påbegyndt arbejdet med kontrakt. Den omhandler 250 lokaliteter og ca service Flere fordele med eneleverandør Det er første gang, at Rigspolitiet etablerer en landsdækkende og samlet facility management-kontrakt på tværs af de enkelte politikredse. Oprindeligt var det via politiets budgetanalyse intentionen, at de mange opgaver skulle opdeles og udliciteres i tre hovedområder. Via inspiration fra en række workshops med både totaludbydere og såkaldte single sourceudbydere af facility management-opgaver endte fordelene forbundet med den totale løsning imidlertid med at træde tydeligst frem. Afdelingschef for koncernservice hos Rigspolitiet Bettina Jensen fremhæver således en række forventede gevinster ved den valgte totalleverance.»for det første var vi tvunget til at finde nogle rigtig store besparelser, og der gør man jo populært sagt ikke ved at spare på toiletpapiret. Det sker bedst ved at begrænse antallet 18 OPTIMERING 1/2013

19 Facility Management Jørgen Utzon, adm. direktør i Coor Service Management Danmark, står i spidsen for Danmarks største fuldt integrerede facility management-kontrakt med Politiet og anklagemyndigheden i Danmark. skabe den bedst mulige løsning for de mange trofaste medarbejdere, som vi skulle virksomhedsoverdrage til en kommende partner. Vi ville gerne sikre, at de fik en arbejdsgiver med en stor volumen, hvilket på den lange bane vil gøre mulighederne for at fastholde deres job større,«tilføjer hun. ent i størrelse XL Danmarks største fuldt integrerede facility managementbrugere af medarbejdere, der løfter opgaven. Derudover havde vi et ønske om at professionalisere styringen af området, så det bliver tydeligt at se, hvad vi betaler for, og hvilken kvalitet vi får. Man skal i den forbindelse forstå, at vi kom fra en verden, hvor de 12 politikredse løste alle opgaverne forskelligt, så vi følte et stort behov for mere ensartethed«fortæller Bettina Jensen.»Desuden var det vigtigt for os at Effektiviseringer og synergi Ifølge Jørgen Utzon fra Coor Service Management stammer effektiviseringerne ved den massive facility management-aftale både fra politiets egne rækker og fra synergieffekterne mellem de forskellige ydelser udbudt af Coor Service Management. Fællestrækket er i vid udstrækning stordriftsfordele.»politiet i Danmark består af mange enheder og er spredt over mange geografiske lokationer. Alene det at skulle administrere kontakten til så mange forskellige leverandører er med til at forhøje en organisations omkostninger, og ved at samle dem ét sted vil der alt andet lige blive tale om besparelser,«siger han.»vi er også i stand til at opnå en lang række synergier imellem de forskellige services og på den måde skabe endnu større effektiviseringer. Det gælder både lokationer, hvor volumen er stor, men i høj grad også de små lokationer, hvor det næsten ikke giver mening at splitte sådan en leverance op i alle mulige små dele,«tilføjer Jørgen Utzon. Aftalen har dog også resulteret i et stort administrativt arbejde, idet samtlige Coor-medarbejdere med blot den mindste berøring med politiet har skullet sikkerhedsgodkendes af PET. Den del er dog ikke til 1/2013 OPTIMERING 19

20 Facility Management Jørgen Utzon:»Politiet i Danmark består af mange enheder og er spredt over mange geografiske lokationer. Alene det at skulle administrere kontakten til så mange forskellige leverandører er med til at forhøje en organisations omkostninger, og ved at samle dem ét sted vil der alt andet lige blive tale om besparelser.«20 OPTIMERING 1/2013