Læs beretningen fra Side 2. Landsmøde 2004 på Nyborg Strand, den maj.»vi tror, vi mener, vi lærer, Landsmødeavis nr. 1

Transkript

1 Uddannelsesrådet er nu kommet godt i gang... Læs beretningen fra Side 2 Har I lovændringsforslag? Find blankette på Side 15 avis Landsmøde Landsmøde 2004 på Nyborg Strand, den maj.»vi tror, vi mener, vi lærer, Et værdifuldt tilbud... Endnu et landsmøde nærmer sig og hvordan hovedlinjernernr for perioden kom til at se ud, kan læses længere inde i avisen. Sammenfattende er det et udtryk for de mange og forskelligartede aktiviteter der er i gang i vores korps. Ved indgangen til 2004 er konklusionen stadig, at vores arbejde er et værdifuldt tilbud til de børn og unge der vokser op i dag, og at der fortsat er brug for KFUM-Spejderne i Danmark. Men uanset, hvordan vi vender det er det daglige arbejde i grupperne det vigtigste for KFUM-Spejdernes fortsatte succes. Distrikter og Hovedbestyrelse med udvalg kan alene forsøge at støtte op om det lokale arbejde. Der skal derfor lyde en stor tak til alle frivillige ledere, som rundt i landet bruger deres fritid på at mødes med børn og unge uge efter uge, og sommer efter sommer. Det er fantastisk, at så mange ledere vil yde så meget for at give børn og unge oplevelser for livet. Hovedbestyrelsens beretning side 2-8 Punkt 5 Korpsets arbejde i den kommende tid Vi tror, vi mener, vi lærer Vi lærer Landsmøde Debat Vi tror, vi mener, vi lærer... Januar 2004 Kære gruppeleder! Dette debatoplæg er det tredje og sidste i rækken af oplæg, der er tænkt som en del af jeres forberedelse til landsmødets punkt 5: Korpsets fremtidige arbejde. Oplægget handler de krav, spejderarbejdet stiller til lederen. Om det lederen må lære. Men det handler også om de kompetencer, lederarbejdet giver. Om det lederen lærer ved at være leder. Måske debatten kan blive særlig frugtbar, hvis vi lægger mest vægt på det sidste aspekt. Debatten kan foregå på grupperådsmøde, et ledermøde eller en temaaften i gruppen. Vi håber denne debat kan være med til at forberede den eller de fra jeres gruppe, der deltager i landsmødet den maj. God debat! Dorthe Bébe, Søren Friis, Hans Henrik Krogsgaard Madsen og Søren Yde, Hovedbestyrelsen. Kompetence Beherskelse af et bestemt fagligt område, men dækker også over evnen til at anvende denne faglige viden i forhold til de krav, der ligger i en situation. En bestemt kompetence beskriver ikke kun en faglig viden, men også evnen til at anvende denne viden i en situation, der måske er usikker og ufordudsigelig. Læs mere i»når Fritid fører til Fremtid«Dansk Ungdoms Fællesråd Kan Þndes på Debat Light Hvornår er man gammel nok til at deltage i et demokrati? Hvad er lederens opgave for at demokratiet kan fungere i gruppen? Er KFUM-Spejderne en demokratisk organisation? Drøftelser forud for Landsmødet 2004 Debat Light CV Curiculum Vitae, levnedsbeskrivelse. Bruges mest i forbindelse med den karrierebeskrivelse, man vedlægger en jobansøgning Læs mere i»kompetenceguiden«dansk Ungdoms Fællesråd Kan Þndes på: Debat Dette debatoplæg om demokrati og ansvar, er det andet i en række af tre og er tænkt som en del af jeres forberedelse til næste landsmøde punkt 5 Korpsets fremtidige arbejde. Debatten kan foregå på et grupperådsmøde, ved et ledermøde eller en temaaften i gruppen. Afhængig af hvor meget tid I har til debatten, kan det være en mulighed kun at drøfte nogle af spørgsmålene. Vi håber denne debat hos jer, kan være med til at forberede den eller de fra jeres gruppe, der tager til landsmøde. God debat! Drøftelser forud for Landsmødet Landsmøde Landsmøde 2004: Nyborg Strand den maj Antal deltagere på KFUM-Spejdernes Landsmøde de sidste 16 år Få gang i debatten inden landsmødet! Følg med i debatten på: Vi tror, vi mener, vi lærer... Januar 2004 På landsmødets dagsorden finder du punkt 5 Korpsets arbejde i den kommende tid. Her skal vi debattere en række temaer og i fællesskab sætte mål for korpsets arbejde de næste to år. Udgangspunktet for debatten er en vision for det samfund KFUM-Spejderne i Danmark bliver en del af i de kommende år. Vi har valgt at sætte særligt fokus på tre områder: Vores kristne profil, vores demokratiforståelse og brugen af de kompetencer, vi tilegner os som spejdere. Grupperne møder allerede idag udfordringer i det daglige arbejde i forhold til fastholdelse af børn og unge og tiltrækning af nye medlemmer. Det bliver nu landsmødets opgave at sætte mål for, hvordan vi kan blive bedre til at takle disse udfordringer. Hvis vi forstår at møde udfordringerne med de rigtige metoder, vil vi langt bedre kunne sikre vores spejderarbejde et stykke ind i fremtiden. De tre temaer Vi tror, Vi mener, Vi lærer vil danne grundlag for 6 debatgrupper, som hver især skal være med til at forme KFUM-Spejderarbejdet ind i fremtiden. Læs mere fra Side 11 Der er allerede udsendt 3 spændende debatoplæg, som foberedelse til Landsmødets pkt. 5

2 2 Beretning Hovedbestyrelsens beretning Der er næsten gået 2 år siden det seneste landsmøde - og det er tid til at gøre status over Hovedbestyrelsens arbejde med Landsmødets tilkendegivelser. På Landsmødet i 2002 tog diskussionen om korpsets arbejde i den kommende tid udgangspunkt i følgende 3 områder: o Vores værdier o Individualisering o Tid i familien Vi tror, at disse områder udfordrer os mest i forhold til at tiltrække og fastholde børn og unge i KFUM-Spejderarbejdet. Det har været Hovedbestyrelsens ansvar og opgave, at omsætte Landsmødets tilkendegivelser inden for de 3 prioriteringer til konkrete handlinger. Landsmødet 2002 vedtog en ny struktur for KFUM-Spejderne i Danmark, som skulle finde sin form efter landsmødet og frem mod årsskiftet 2002/03. Hovedbestyrelsen har set det som sin opgave, at understøtte processen med dannelsen af de nye distrikter, og sikre at arbejdet blev igangsat rundt i distrikterne. Vores værdier Vores værdier udtrykkes i korpsets formål og spejderloven, og indgår naturligt i al spejderarbejde. Der er blevet sat fokus på betydningen af K et i KFUM. Hovedbestyrelsen har arbejdet med at konkretisere hvordan det skal komme til udtryk, at KFUM-Spejderne i Danmark er en del af Folkekirken, og hvad kan vi gøre for at opfylde forpligtelsen til at møde børn og unge med evangeliet. Initiativer taget af Hovedbestyrelsen omkring»vores værdier«tidssvarende forkyndelse Web-julekalender Salmebog Kristendomskonsulenter Unge og Kirke Forkyndelsesportal Kommunikationsstrategi Forkyndelsen af det kristne budskab, er en vigtig del af vores arbejde. Tidssvarende forkyndelse Forkyndelsen af det kristne budskab er en vigtig del af vores arbejde. Børn og unge i dag er meget interesserede i tro, men det er en stor udfordring at gøre evangeliet vedkommende for målgruppen. Der bliver derfor satset på forkyndelsen fra mange sider. Vores bladredaktioner og ungewebredaktionen har arbejdet intenst med forkyndelsen. Tilsvarende er der produceret sommerlejrmateriale til både børne- og ungegruppen samt andagter til ungegruppen på Scoutzone. Der lægges også op til, at Communityet bliver et spændende medium, som giver mulighed for at drøfte livets store spørgsmål. Børn og unge ønsker ikke bare at lytte, de vil også gerne drøfte disse emner med hinanden eller med en voksen. Selv om vi forsøger at modernisere vores kommunikation, er målet stadig det samme - at forkyndelsen er en naturlig del af vores arbejde. Web-julekalender December er en dejlig tid, hvor vi venter på julehøjtiden. Ventetiden blev i december 2003 beriget for modtagerne af webjulekalenderen. Hver dag i december blev der udsendt en lille morgenhilsen, som bl.a. indeholdt en historie og oplysende beretning om julen og dens budskab. Salmebog Folkekirken - og vi fik ny salmebog pinsedag KFUM-Spejderne var aktive i processen op til udgivelsen, og afleverede sammen med de øvrige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer et høringssvar med ønsker til hvilke nye salmer der skulle optages i salmebogen. Derudover tog mange grupper og enkeltpersoner imod opfordringen til at indsende høringssvar. Salmebogen er klart blevet fornyet vi havde dog ønsket endnu mere fornyelse men glæder os over, at en del af de salmer vi mener taler til børn og unge har fundet vej til salmebogen. Kristendomskonsulenter Der er gennem årene opbygget en kreds af frivillige ledere, som har til opgave, at være opsøgende og tilbyde deres assistance inden for forkyndelse til grupper og distrikter. Engang om året samles konsulenterne til et seminar, hvor de får tanket op og bliver klædt på til opgaven med at møde og inspirere spejdere og ledere rundt omkring i landet. Unge og Kirke Sammen med de øvrige kirkelige børne- og ungdomsorganisationer sendte vi í foråret 2002 et brev til landets biskopper om, at vi sammen med dem ønskede at gøre noget for at fastholde unge i Folkekirken. Som en del af Folkekirken ønsker vi, at påtage os vores del af ansvaret for, at unge i dag nærmest konfirmeres ud af kirken. Vores medlemstal viser en tilbagegang blandt unge, og i Folkekirken er det heller ikke unge, der er i overtal. Sammen med repræsentanter fra de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer i de forskellige stifter er der skabt et samtaleforum med biskopperne. Samtaleforaene har i første omgang planlagt at lave arrangementer, der engagerer unge samt afholde en konference om mødet mellem unge og kirke. Konferencen skulle gerne blive startskuddet til udvikling af nye veje, f.eks. inden for efteruddannelse af præster samt formidling og forkyndelse for unge. Forkyndelsesportal Sammen med andre kirkelige børne- og ungdomsorganisationer arbejdes der på en fælles forkyndelsesportal. Der vil blive lavet ny forkyndelse til alle organisationernes medlemmer, men samtidig bliver der henvisninger til de deltagende organisationers forkyndelse på nettet. Dette udvider lederens adgang til grydeklare andagter, og gør at man kan finde en andagt, der passer til enhver lejlighed. Vi håber portalen ser dagens lys i 2004.

3 Beretning 3 Kommunikationsstrategi For at tydeliggøre KFUM-Spejdernes profil over for børne-, unge- og voksengruppen har vi udarbejdet en kommunikationsstrategi. Dette indebærer bl.a. opbygning af et børneunivers for bævere og ulve, et ungeunivers for spejdere samt et lederunivers for ledere og rovere. Korpsets blade og andre papirudgivelser og ikke mindst Spejdernet har undergået store ændringer i den forløbne periode. Den enkelte spejder har nok mest bemærket de nye blade GRAZAT, ITCH og KANT, som har afløst GRØNT LIV. I medlemsbladene og på Communityet arbejdes der med genkendelighed i design, for at gøre korpsets profil mere klar for medlemmerne og omverdenen. Værdierne kan videregives i ord, i den gode historie; men de kan også vises i billeder og tegninger. Anvendelsen af ny teknologi giver mulighed for mere målrettet information og bedre understøttelse af den enkelte spejder og leder, ligesom der gives lettere adgang til at finde ønsket information. Alle papirudgivelser er linket til Communityet, og som hovedregel til et bestemt univers for børn, unge eller ledere. I perioden er der også arbejdet med at afholde Layout-kurser for ledere for at styrke korpsets profil lokalt samt kurser i brug af det nye Spejdernet. Individualisering Det er et faktum, at spejderkorpsene har svært ved at fastholde unge, og det er en udfordring Hovedbestyrelsen tager meget alvorligt. Vi ønsker, at alle medlemmer oplever en hel spejdertid, og dermed gennemgår det progressive program. Vi har arbejdet med, hvad vi kan gøre for at imødegå tendensen til øget individualisering blandt unge. Individualiseringen udfordrer spejdermetoden, og ikke mindst patruljesystemet. I perioden har vi valgt forskellige tiltag for at sætte fokus på spejdermetoden og gøre lederne opmærksomme på, hvor værdifuld denne arbejderform er for spejderarbejdet. Vi skal til stadighed være bevidste om at arbejde efter spejdermetoden, så alle ledere og spejdere oplever det, der af Baden Powell kaldes rigtigt spejderarbejde. Sammen med andre kirkelige børne- og ungdomsorganisationer arbejdes der på en fælles forkyndelsesportal. Initiativer taget af Hovedbestyrelsen omkring»individualisering«patruljesystemet Spejderlov og -løfte U en event for unge Efterskolefremstød Bæver/ulveledertræf Mødeformer Fællesskab på nettet

4 4 Beretning Et værdifuldt tilbud... Patruljesystemet Der er fuld gang i planlægningen af LandsPatruljeKonkurrence 2004, hvor Danmarks bedste patrulje skal kåres på Houens Odde den maj. Formålet med LPK er at patruljer dyster mod hinanden i spejderfærdigheder, og at patruljen sammen oplever, at alle patruljemedlemmer spiller en rolle og har noget at bidrage med. 1. del af LPK afholdes i distrikterne, mens anden del afholdes på Houens Odde. De grønne centre tilbyder patruljer, at de kan komme på weekend uden ledere. Centrene har forskellige tilbud til patruljerne, og der vil altid være voksne ledere tilstede på centrene, hvis der skulle opstå behov herfor. Spejderlov og løfte Landsmødet 2002 vedtog bæverlov og løfte, og der er i perioden arbejdet med at implementere disse. Indførelsen af Bæverlov og løfte har været med til at sætte fokus på, at bæverenhederne også skal arbejde efter spejdermetoden. Der er også i 2003 blevet udarbejdet et flot materiale om Spejderlov og løfte i anledning af Sct. Georgs Dag. Materialet er tænkt som en hjælp til spejderne med at forstå, hvad lov og løfte er, og gøre det til en indarbejdet del af spejdermetoden. De senere års fokus på Sct. Georgs Dag har i stigende grad gjort, at spejderlov og løfte har genfundet en plads i spejderarbejdet. U en event for unge I maj 2003 afholdtes for anden gang U, som er en event for spejdere mellem 15 og 20 år. Ideen bag arrangement er at give de unge fede oplevelser i et forsøg på at fastholde dem i spejderalderen, men også tiltrække unge som ikke er spejdere. U har været succesfuldt for deltagerne, men der har dog ikke været den tilslutning til arrangementet, som vi havde sat som mål. Det skal til stadighed overvejes, hvordan vi imødekommer ungegruppen med relevante tilbud, som samtidig oser af spejderværdier. Efterskolefremstød Hvert år tager flere af vores seniorspejdere på efterskole, og hvis ikke gruppen gør en ihærdig indsats for at holde forbindelsen ved lige, kan vi nemt miste dem som medlemmer. Sekretærpatruljen var i foråret 2003 på turné til 10 af de efterskoler, som lægger vægt på friluftsliv og samtidig har en kirkelig tilknytning. Formålet var dels at forbedre spejdernes image ved at give alle elverne en spændende oplevelse, og dels at opbygge et netværk mellem skolerne. Indsatsen er siden fulgt op med et efterskole-lpk. Bæver/ulveledertræf På opfordring fra lederne i børnegruppen, blev der i 2003 gennemført et bæver/ulveledertræf på Houens Odde med 100 deltagere. Træffets fokus var rettet mod, hvordan der kan arbejdes med spejdermetoden i børnegruppen. Mødeformer Under denne overskrift pågår der et arbejde med at kortlægge, hvilke krav børn og unge samt deres forældre har til fritidstilbud i dag. Vi vil gerne kunne organisere vores tilbud, så det tiltaler flest mulige i målgruppen. Rundt omkring i grupperne bliver der eksperimenteret med nye mødeformer, og det kan vise sig afgørende for KFUM-Spejderne, at vi forstår at tilpasse vores tilbud efter vilkårene for børnefamilier i dagens Danmark. Fællesskab på nettet Det nye Spejdernet, som vi kalder Communityet blev lanceret i november Tanken med Communityet er, at nettet i langt højere grad end tidligere skal være med til at binde os sammen som korps og samtidig bidrage til at det enkelte medlem får en identitet som KFUM-Spejder. Mange børn og unge bruger hver dag meget tid foran computeren, og hvis vi kan fylde bare noget af den tid med spejderi, tror vi, at spejderlivet kommer til at fylde mere i deres bevidsthed. Indførelsen af Bæverlov og løfte har været med til at sætte fokus på, at bæverenhederne også skal arbejde efter spejdermetoden. Investering i IT-teknologi er en dyr fornøjelse. Derfor har Hovedbestyrelsen valgt en IT-platform, hvor ikke alene Communityet kan køre, men hvor også patruljer, enheder, grupper, distrikter og udvalg kan boltre sig ved f.eks. at lave hjemmesider og dele informationer. Mere end 200 grupper har en hjemmeside på Spejdernet og for mange bliver det et naturligt centrum for kommunikationen i gruppen. Når alle børn, unge og ledere bliver medlemmer af Communityet skabes der nye muligheder for at danne fællesskaber på tværs af grupper og enheder. Som medlem i en lille lokal gruppe, kan man få spejdervenner andre steder i landet, som man kan holde daglig kontakt med via nettet. Tilsvarende kan spejdere som er på efterskole holde kontakt med patruljen derhjemme og deltage i planlægningen af den næste weekendtur osv. Som voksne ledere skal vi vænne os til, at rigtig meget kommunikation går uden om os. Vi skal i langt højre grad inspirere spejderne og i mindre grad organisere. Debat bliver også en del af fællesskab på nettet. En saglig debat kan vi bruge positivt til at fremme en demokratisk forståelse i korpset og reducere afstanden mellem grupper, distrikter og korps. Måske kan vi også sælge funktionaliteterne til andre organisationer, som ønsker sig lignende virtuelle muligheder.

5 Beretning 5 Tid i familien Lederen er helt central i et frivilligt arbejde, og lederen skal gives den bedst mulige uddannelse og betingelser for at arbejdet med børn og unge skal lykkes. Hovedbestyrelsen arbejder med at understøtte uddannelsen i korpset, da træning og uddannelse er nødvendige forudsætninger for at spejderideen kan trives og vokse. Det er samtidig vigtigt, at arbejdet i de decentrale ledelser i korpset, dvs. distriktsstabe samt gruppeledelser, fungerer og bliver et aktiv for det lokale arbejde med børn og unge. Initiativer taget af Hovedbestyrelsen omkring»tid i familien«ledelsens værktøjskasse Uddannelsesrådet Linien ud og andre voksenkurser Ungdomskurser Gruppeledelse Distriktsledelse Distriktsstabskursus På KANT med lederen Landstræf 2004 Lederens værktøjskasse Lederens værktøjskasse skal være velassorteret, så der er hjælp at hente i enhver situation. Der er i perioden arbejdet med at udvikle og færdiggøre forskellige værktøjer til lederne - aktivitetsarkene til Arbejdstræet samt materiale til distriktsturneringer. Lederuniverset i Communityet vil lette adgangen til at søge viden og inspiration til det daglige arbejde på alle tider af døgnet. Planlægning af møder og arrangementer vil kunne foregå via nettet, men der ligger en stor opgave i at vi alle lærer at bruge de nye elektroniske værktøjer. I erkendelse af, at linjeuddannelsen ikke har fået den gennemslagskraft som ønsket skal der fortsat arbejdes på at gøre korpsets lederuddannelse attraktiv og vedkommende, så alle ledere kan finde et tilbud der passer dem. Det er helt afgørende vigtigt for korpset, at der er et uddannelsessystem, som kvalificerer og fortsat udvikler ledere til at forstå børn og unge og formår at få korpsets formål til at gennemsyre alt arbejde. Idealet er stadig, at alle ledere tager på kursus en gang om året, men dette mål er langt fra nået. Uddannelsesrådet viser en vilje og gejst i forhold til at få uddannelsen til at fungere og komme nærmere målet. Linien ud og andre voksenkurser For voksenuddannelsen tegner der sig et noget broget billede, idet flere udbudte kurser ikke er blevet gennemført. Ved et stort arrangement i Roskilde deltog over 300 ledere fra hele landet, og det lykkedes at gennemføre alle linielederkurserne under overskriften linien ud i efteråret Uddannelsesrådet stod sammen om arrangementet og det viste sig bl.a., at en effektiv annoncering betaler sig. Gilwell blev gennemført med 2 patruljer i Det næste danske Gilwell er planlagt til foråret 2005, da der i sommeren 2004 afholdes International Gilwell på Houens Odde. En nyttig oversigt over tilbuddene om uddannelse findes i uddannelsesavisen. Det er Hovedbestyrelsen indtryk, at avisen er meget brugt og mange via avisen får inspiration til at tage på kursus. Ungdomskurser Ungdomskurserne har udmærket sig med en fortsat høj gennemførselsgrad og høje deltagerantal på langt de fleste kurser. I 2002 var der 909 unge på kursus, mens det tilsvarende tal for 2003 var 876. Faldet i 2003 skyldes et par aflyste kurser, men stadig kan vi glæde os over kursustallene, når antallet af unge i målgruppen er vigende. Tilbagemeldingerne fra kurserne er meget positive og bruges til stadige forbedringer. Der skal fortsat arbejdes på at gøre korpsets lederuddannelse attraktiv og vedkommende. Uddannelsesrådet Som et led i den nye struktur blev ansvaret for uddannelsen samlet i korpsets uddannelsesråd. Rådet mødtes første gang i januar 2003, og rådet består af de valgte distriktsassistenter for uddannelse, DTU erne, korpsets uddannelsessekretær og uddannelseslederen. De primære opgaver har været at få rådet etableret samt udbyde et antal kurser over hele landet, som svarer til behovet blandt lederne. Det har været en stor opgave for uddannelsesrådet at etablere forretningsgange for planlægning, afholdelse samt rapportering fra kurser, herunder procedurer for aflysninger. På opfordring fra flere distrikter vedtog uddannelsesrådet, at det skulle være valgfrit om distrikterne selv ville tage risikoen for underskud henholdsvis overskud ved afholdelse af kurser i linieuddannelsen.

6 6 Beretning Gruppeledelse Materiale til ledersamtalen, en skabelon til udtalelse samt en opdateret version af Sløjfen med et væld af skemaer og vejledninger er sendt ud i perioden. Sløjfen er blevet opdateret og lagt på Spejdernet, hvor der er adgang til den koncentrerede erfaringsopsamling, som kan hjælpe ledere i det daglige spejderarbejde. Pædofili-debatten har aktualiseret gruppernes brug af ledersamtalen, der bør være udgangspunktet for en ny leders entré i en gruppe. Distriktsledelse Dstrikts-sløjfen er en praktisk vejledning til ledere der arbejder i distriktet, som kan bruges af såvel nye som erfarne stabe. Sløjfen er udleveret til alle distrikter og er desuden tilgængelig på nettet. Distriktsstabskursus Med den nye struktur opstod behovet for en anden struktur på de traditionelle DC/DTC kurser. I 2003 gennemførtes kurset som et distriktsstabskursus, hvor alle nyvalgte distriktsstabe fik tilbud om at tage sammen på kursus på Houens Odde. Modellen gav mulighed for at arbejde i egen stab, men også at møde ledere med samme funktion fra andre stabe. Kurset i 2003 havde mere en 150 deltagere med repræsentanter fra mere end 30 af de nye distrikter. I 2004 planlægges kurset igen for hele distriktsstabe. Program På KANT med lederen Det nye lederblad KANT skal ses som et forsøg på at komme lederne i møde med relevante temaer og artikler, som opkvalificerer den enkelte til arbejdet i gruppens enheder. Bladet har profil, holdninger og inspiration som omdrejningspunkt. Det at der igen kommer et blad direkte til lederen skal tages som et udtryk for at lederen er værdsat. Fredag Pladsen åbner for ankomst Ankomstaktiviteter åbning af Landstræf åben Officiel Levende musik og Caféen er Lørdag Morgensvømning for de friske i Guldborgsund Vækning 7.00 Morgenmad Flaghejsning og andagt 9.00 Korpslejraktiviteter 9.30 Frokost Workshops Pause Workshops fortsat Festaften med fællesspisning Lejrbål Musik & Café Søndag Morgensvømning for de friske i Guldborgsund Vækning Morgenmad Flaghejsning og gudstjeneste 9.00 Workshops Afslutning Frokost Farvel og tak Velkommen til Landstræf 2004 Så er der Landstræf igen. For sjette gang i korpsets historie er er træf for alle rovere, ledere, ja kort sagt alle spejdere over 17 år. Du er inviteret til alle tiders spejderweekend, hvor du har mulighed for at udfolde dig på såvel det fysiske som det psykiske plan. Stedet for Landstræffet er denne gang lagt på Ny Kirstineberg Gods ved Nykøbing Falster og Guldborgsund. Ja, du læste rigtigt, det er på selve korpslejrpladsen, vi skal være. Stedet skal udforskes, og du skal selvfølgelig også snuse til og afprøve aktiviteterne, som vil være at finde på Guldborgsundlejren. Programmet er således lagt til rette, at du i høj grad selv vælger, hvad du vil beskæftige dig med. Temaet for dette års landstræf er at sætte fokus på den demokratiske livsholdning, vi har i korpset. Vi vil synliggøre, hvorledes medbestemmelse udmøntes i praksis i enhederne, i gruppen, i distriktet og i korpset. Korpsets forskellige udvalg vil stille op med diverse boder, og derved får både de og vi muligheden for at finde ud af, hvad de kan bruges til i det daglige spejderarbejde. Læs aktivitetsbeskrivelserne på Naturligvis vil vi også denne gang afholde Danmarks største lederfest med fællesspisning og underholding lørdag aften. Efterfølgende stort lejrbål. Tag af sted på Landstræf og mød gamle venner og få endnu flere nye spejderkammerater. Vi glæder os til at være sammen med DIG. Masser af spejderhilsner Landstræfudvalget Jonny Arnold, Lone Gerstrøm, Allan Petersen, Susanne Christiansen Følg med på: Vi venter på dig!!! spejderweekend vi mødes på for alle voksne Landstræf04 på korpslejrpladsen sjov og fest september 2004 masser af aktiviteter Landstræf 2004 I denne periode er planlægningen af Landstræf 2004 startet. Mange ser frem til Landstræf som en ledertræning med mulighed for mødes med lederkammerater fra fjern og nær. Det er blevet en tradition vi vanskeligt kan undvære og denne gang bliver Landstræffet på korpslejrpladsen ved Nykøbing Falster den september. Ud over opgaverne, der knytter sig til de 3 prioriteter har Hovedbestyrelsen med stor interesse fulgt tilblivelsen af den nye struktur. Det var en historisk beslutning, da landsmødet i 2002 vedtog den nye struktur. Ny Struktur Landsmødet vedtog en ny struktur for KFUM-Spejderne i Danmark i maj Det var en historisk beslutning, som indebar nedlæggelse af divisionerne og videreførelse af distrikterne med opgaver der ligner de tidligere divisioners. Ansvaret for uddannelsen samles i korpsets uddannelsesråd. Overgangsperioden blev kort, da det lykkedes de nye distrikter at finde deres form med udgangen af Strukturændringen resulterede i dannelsen af 36 nye distrikter. Korpset har tilbudt at betale et nyt distriktsmærke til alle medlemmerne i de nye distrikter, såfremt distriktet valgte at skifte mærke. Flere distrikter genanvender gamle divisionsskjolde, mens andre har været kreative, og fået flotte skjolde, som afspejler de nye distrikters særpræg. Produktionen af mærkerne er i gang, og kan efterhånden ses på spejderuniformernes venstre arm. Efter strukturomlægningen, er de fleste nye distriktsmærker på plads. Ud over de særlige prioriteter for perioden har der været arbejdet med de forskellige driftsopgaver.

7 Beretning 7 Nationalt KFUM-Spejderne er aktive i mange nationale sammenhænge, og tilstræber at være repræsenteret i betydningsfulde organer. Friluftsrådet Friluftsrådet varetager bl.a. vores interesser i forhold til mulighederne for at opleve naturen og opholde os i det fri. Det har stor betydning for spejderarbejdet, at vores muligheder for at benytte naturen opretholdes. Lars Mortensen fra KFUM-Spejderne beklæder formandsposten i Friluftsrådet. Dansk Ungdoms Fællesråd DUF er med til at sikre, at unges interesser kommer på dagsordenen. Aktuelt er valgretsalderen til diskussion, og KFUM-Spejderne har bakket op om igangsætning af debatten. DUF arbejder for at valgretsalderen skal sænkes fra 18 til 16 år. For at fremme debatten om demokrati har en gruppe KFUM-Spejdere udviklet Spillet om Vanatonga, hvor både valgretsalderen og den enkeltes engagement i demokratiet står sin prøve. Spillet findes på Spejdernet og kan også afprøves på Landstræf DUF administrerer en række forskellige puljer, som kan søges til internationale samarbejder, men også til nye ideer, der ønskes afprøvet lokalt. KFUM-Spejderne er repræsenteret i DUF s styrelse, hvor Dorthe Bébe er næstformand, ligesom der sidder KFUM-Spejdere i en række udvalg og arbejdsgrupper. Integration Som medansvarlige for udviklingen i samfundet har vi også som KFUM-Spejdere en opgave i forhold til integrationen af de mange etniske borgere. For år tilbage igangsatte vi arbejdet med at støtte oprettelsen af muslimske spejdergrupper. Et arbejde, som stadig kører i København, Odense og Århus. Arbejdet der giver børn og unge en meningsfuld fritid inden for spejderarbejdets rammer. Desværre har det vist sig at være svært at finde de ressourcer hos os selv eller den interesse, der skal til for at bakke arbejdet op. Der er dog stadig meget at tage fat på, da det er vigtigere end nogensinde, at kristne og muslimske spejdere møder hinanden og knytter venskaber på tværs af kulturelle og religiøse skel. På Spejdernet findes oplæg til debat og konkrete ideer til, hvordan vi i korpset kan møde folk med en anden etnisk baggrund. Internationalt Det internationale arbejde skal fortsat styrkes, og de værdifulde oplevelser der blev høstet i forbindelse med temaåret Det internationale møde skal der bygges videre på. Tilbuddet om at være med i en verdensomspændende bevægelse er unik, og mødet mellem spejdere og den internationale dimension kan give ikke mindst unge oplevelser, der giver lyst til at fortsætte spejderlivet. I en tid med fremmedhad og racisme er der også hårdt brug for interkulturel kompetence, og at nogen tør gå imod strømmen. Vi modtager hvert år mange invitationer til internationale lejre, ligesom vi selv inviterer internationale deltagere til arrangementer i Danmark, som det årlige Scout Scoop for unge samt det dansk-norske patruljelederkursus UFO. Vi har indledt et samarbejde med en udvekslingsorganisation, som sikrer, at unge spejdere, der kommer til Danmark på udveksling kan bo hos en dansk familie og deltage i spejderarbejdet lokalt. Mange har gennem årene haft fornøjelse af at have en international penneven. Denne ordning er nu overgået til en anden tidsalder, da mange kontakter i dag etableres og vedligeholdes via Internettet. På kan man som enkeltperson eller som patrulje få kontakt til spejdere i andre lande. Verdensjamboree i Thailand En verdensjamboree er et af de store internationale sus. Ved årsskiftet 2002/03 var 82 unge danske spejdere samt 36 ledere på jamboree i Thailand. Deltagere fik udover den store lejroplevelse, en rundrejse i Thailand og Malaysia samt home hospitality i Kuala Lumpur. En jamboreeoplevelse sætter sig i kroppen for altid, og det kan undre, at det ikke lykkedes at få flere af sted. Konferencer I sommeren 2002 blev der afholdt verdenskonference i Grækenland. Mere end deltagere fra 154 lande var samlet for at drøfte spejderarbejdet nu og i fremtiden. Der var stor fokus på udviklingen af verdensbevægelsen, og de strategiske indsatsområder der skal prioriteres for at hjælpe bevægelsen frem ad. Tilsvarende stor fokus var der på selve organisationen omkring verdenskontoret og komiteen, da der kort forinden var udkommet en stor rapport om forholdene i Genève. På konferencen blev der valgt ny formand for første gang en kvinde, Marie-Louise Correa fra Senegal. I maj 2003 afholdtes nordisk spejderkonference i Norge. Oplevelsen af det nordiske fællesskab er speciel, og på trods af fællestrækkene i vores kultur og sprog er der en tendens til, at ikke alletaler og forstår nordisk. Baltikum og Europa rykker tættere på, og det var vanskeligt at blive enige om, hvad der skal binde det nordiske samarbejde sammen fremover. Danske Spejderes Programforum Danske Spejderes Fællesråd er blevet til Danske Spejderes Programforum. Navneskiftet dækker over, at dette tværkorpslige råd er blevet til et forum for programfolk. Forumet har til formål at planlægge og gennemføre fælleskorpslige programtiltag både nationalt og internationalt med reference til hovedbestyrelserne i spejderkorpsene.

8 8 Beretning Mongoliet, Under den store Nadam-festival på Landstræf 2002 lød startskuddet til samarbejdsprojektet med Scouts of Mongolia. Mere end KFUM-Spejdere hilste sammen med 4 ledere fra Mongoliet samarbejdsprojektet velkommen. Formålet med samarbejdsprojektet er gensidig udveksling og udvikling af spejderarbejdet i vores 2 korps. Vi kan fra Danmark tilføre masser af erfaring med ungdoms- og voksenkurser til det noget yngre spejderarbejde i Mongoliet. I sommeren 2003 var der danske ledere i Mongoliet for sammen med en mongolsk stab at afholde det første ungdomskursus i Mongoliet. Øvrige aktiviteter Den grimme ælling - logoskifte Landsmødet i 2002 blev præsenteret for det nye korpsmærke. Det gik ikke stille af, hverken på landsmødet eller i månederne efter. Det var mange der havde meget svært ved at vænne sig til KFUM- Spejdernes nye grafiske udtryk, men her 2 år efter er det vores fornemmelse, at den grimme ælling er blevet accepteret og for de fleste blevet til en svane. Derudover har vi to år i træk sendt instruktører til lederkurser afholdt i forbindelse med de mongolske spejderes landsmøde. Gennem forskellige fondsansøgninger er det lykkedes at rejse penge til at invitere ledere fra Mongoliet til Danmark. Dette har også muliggjort at mange grupper allerede har haft besøg af mongolske spejdervenner. På Spejdernet er der spil og ideer til aktiviteter, som har relation til Mongoliet, ligesom der er udgivet et faktahæfte og et hæfte til patruljeledere. Frem mod landsmødet arbejdes med at færdiggøre et aktivitetsmateriale og en plakat til alle grupper. Når aktiviteterne beskrevet i materialet er gennemført må man bære et specielt mærke på uniformen. Korpset har hjemkøbt et mongolsk nomadetelt en ger som kan lånes af grupper og distrikter. Det er også muligt at låne nogle aktivitetskasser med tøj og materialer til lege og madlavning. gamle korpsmærke nye korpsmærke Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med Haslev Udvidede Højskole omkring en rejselinie til Mongoliet. Højskolen tilbyder i de kommende år et kombineret højskole- og rejseophold. Første hold har været af sted og andet hold er netop startet på højskolen. Samarbejdet med HuH har også ført til, at KFUM-Spejderne har takket ja til 2 pladser i HuH s bestyrelse. På spejdernet er der spil og idéer til aktiviteter, som har relation til Mongoliet. Medlemsudvikling Ønsket bag medlemsudvikling er, at vi skal blive flere medlemmer og at de der er med i KFUM-Spejdernes fællesskab skal være med længere. Det skal vi af den simple grund at KFUM-Spejderne fortsat skal have det bedste tilbud til børn og unge. Et tilbud om en aktiv og meningsfyldt fritid, hvor udfordringer og oplevelser i et godt fællesskab er bærende. Grupperne skal fortsat motiveres til at igangsætte initiativer, der øger antallet af medlemmer, ikke mindst set i lyset af stigningen i børnetallet. Dette kan ske gennem opstart af nye grupper og enheder eller opfyldning af eksisterende enheder. I landsmødeperioden har vi budt velkommen til 5 nye KFUM-Spejdergrupper i følgende byer: Bjerringbro, Skrydstrup, Trekroner, Kaas-Moseby og Ølstykke. Der er desuden startet satellitenheder i Varnæs og Lunde samt foretaget genstart af en række grupper, som midlertidigt har været sat i bero. Desværre er der også nedlagt et antal grupper, så vi tæller fortsat knap 600. Korpssekretærerne analyserer løbende deres områder og vurderer, om der er basis for en nystart. Sekretærerne støtter desuden medlemsudviklingen gennem lederhvervning, agitationsfremstød, enhedsstarter og hjælp til at øge kvaliteten i bestående grupper. Der har været total udskiftning i sekretærpatruljen siden Landsmødet Vi har taget afsked med Elsebeth Hessellund, Jens Frederik Frederiksen, Preben Thessen, Kristian Frydkjær og Helge Mogensen. I stedet har vi budt velkommen til Morten Højbjerg Jacobsen, Jonas Sprogøe, Charlotte Neuenschwander, Mogens Gerstrøm og Max Sørensen. Østeuropa-projekt I 2002 blev der taget initiativ til fra dansk side at støtte opstart og udvikling af spejderarbejde i Østeuropa. En kreds af danske virksomheder har vist sig velvillig indstillet til at indgå i samarbejdet, således at støtten knyttes tæt sammen med danske virksomheders afdelinger i Baltikum og de tidligere sovjetstater. En projektgruppe bestående af repræsentanter fra spejderkorpsene og Sct. Georgsgilderne arbejder på at skabe partnerskaber mellem danske spejdergrupper og tilsvarende østeuropæiske omkring de danske virksomheders firmadomiciler i Østeuropa.

9 Beretning 9 Grogglen slippes løs For første gang nogensinde har spejderkorpsene været sammen om en agitationsopgave. En tværkorpslig arbejdsgruppe fik med hjælp fra reklamebureauet Mantra udarbejdet det materiale og de tv-spots, der blev grundlaget for kampagnen. Kampagnen kostede 1,9 mkr. hvoraf det lykkedes at skaffe kr. fra bl.a. DUF. Kampagnens formål var primært at få flere medlemmer af spejderkorpsene og sekundært formidle spejderbevægelsens værdigrundlag. Kampagnen bestod af en landsindsats med landsdækkende reklamer, fulgt op af en række lokale Groggljagter. Over 2 weekender i august 2002 fik ca nysgerrige og modige ikke-spejder børn mulighed for at komme på Groggljagt. Der var 692 deltagende grupper, hvoraf 328 var KFUM-Spejder grupper. Kampagnen fik meget stor ros fra de deltagende grupper, hvorfor den blev gentaget i august 2003 med ca ikke-spejdere som deltagere og et færre antal jagter arrangeret af lokale grupper. Det er vanskeligt at afgøre, om Groggl-kampagnen har haft positiv indflydelse på gruppernes medlemstal, og hvordan disse tal havde set ud, hvis der ikke havde været Groggl-jagter. Men resultatet må anses for at være beskedent målt på antal nye medlemmer. Kampagnen gentages ikke i Spejderhjælpen Gennem Spejderhjælpen har vi igen i denne periode arbejdet sammen med de øvrige spejderkorps om at samle ind til syge børn, primært i 3. verdenslande. I 2002 indsamlede KFUM-Spejderne kr., og i 2003 blev det kun til kr. Der har de seneste to år været udsendt spejderjournalister sammen med TV2, som har sendt rapporter hjem fra nogle af de projekter, som pengene fra Spejderhjælpen går til. Spejderhjælpens journaliser er begge år kommet i Snurre Snup Børne-tv med deres rapportager. Grogglkampagnen fik meget stor ros fra de deltagende grupper... Korpslejr 2005 Under mottoet Spejderliv virkelighedens eventyr er planlægningen af Guldborgsundlejren i fuld gang. Som følge af den nye struktur bliver underlejrene denne gang sammensat på tværs af geografi, bl.a. fordi de nye distrikter er for små til at udgøre en underlejr og mødet med nye spejderkammerater kan være berigende. 55 grader Nord butik og forlag stod Hovedbestyrelsen overfor valget om enten at lukke butikken eller finde en samarbejdspartner. Efter mange drøftelser åbnede der sig en mulighed for at lave et butiksfællesskab ud fra vores postordre-koncept med FDF. Det er nu en realitet, at KFUM-Spejderne og FDF sammen driver en butik og ejer halvdelen er aktierne hver. Ved FDF s indtræden i butikssamarbejdet butikken og forlaget taget navneforandring. Men bag ved facaden er det stadig den postordrebutik vi kender, og som fysisk ligger i Taulov ved Fredericia. Der er netop lanceret en ny web-butik, som er klar til at tage imod bestillinger fra de FDF og KFUM-Spejder-kunder. I ScoutShop har vi siden Landsmødet 2002 ansat Jesper Pedersen og Kathrine S. Jespersen.

10 10 Beretning Korpskontor på Rysensteen Hovedbestyrelsen besluttede i foråret 2003 at indgå et samarbejde med FDF, som indebar en flytning af korpskontoret fra Hellerup til Rysensteensgade midt i København. Vi har lejet 170 m 2 på 1. sal, og kan tilmed få glæde af nogle af husets fællesfaciliteter. Vi har beregnet, at flytningen kan give en årlig besparelse til korpset i forhold til de udgifter, der er forbundet med at eje huset i Hellerup. Korpskontoret på Gl. Vartov Vej i Hellerup er solgt for 9,75 mkr. Det er tanken, at der med tiden skal blive et stort udbud af aktiviteter til spejdere i Storkøbenhavn, ligesom det er muligt for alle at holde møder og overnatte på Rysensteen. På korpskontoret har vi i perioden taget afsted med Jutta Zastrow og Dorte Nørregaard Petersen. Til gengæld har vi ansat Helle V. Hansen og Camilla Engel. Desuden har Christian Liljedahl været barselsvikar for Bitten Eskerod Madsen, der sammen med Patrick Skovgaard er ansat som korpsets første websekretærer. Medlemskontrol I 2003 blev KFUM-Spejderne blandt andre organisationer, som modtager tipstilskud udvalgt til medlemskontol. Det er forbundet med et meget stort arbejde at komme igennem denne kontrol. Uheldigvis var opdraget til kontrollen skærpet i forhold til tidligere, da der skulle kunne fremvises en indmeldelsesblanket på alle medlemmer i de 10 grupper, der blev udvalgt i stikprøven. Vi har stadig en diskussion med DUF om rimeligheden af kravet, der er stillet til medlemsorganisationerne uden forudgående varsel og uden at dette krav kan genfindes i retningslinjerne for tildeling af tipsmidler. Det kan ikke indskærpes nok, at det er vigtigt, at alle ledere er omhyggelige med at indsende medlemsopgørelser, og til enhver tid har det bagvedliggende materiale i orden. Houens Odde Spejdercenter Korpsets internationale spejdercenter har summet af liv i den forgangne periode. Der er hvert år mere end spejdere der overnatter på Houens Odde, og får del i nogle af de mange oplevelser stedet lægger op til. Mere end 100 aktive HOU-mænd samt langtidsfrivillige og Givet-år-spejdere er med til at sikre, at stedet er godt at besøge. Der bliver løbende arbejdet på at sikre flere og større aktiviteter for spejdere. I 2003 er indgangsportalen genopført med et klatretårn, ligesom mulighederne på vand bl.a. er udvidet med Waterworld og havkajakker. I 2002 var der 9 udlændige på Houens Odde i kortere eller længere tid gennem udvekslingsprogrammet European Voluntary Service. I 2003 steg tallet til 14, og vi glæder os over, at der er mange ansøgere til dette program. At huse langtidsfrivillige stiller krav om tidsvarende boligforhold. Hovedbestyrelsen besluttede derfor at foretage ombygning af laden på Stensgaarden, hvor der nu er blevet indrettet boliger til de frivillige på 1. sal, og i stuen er indrettet et stort og topmoderne undervisningslokale, som giver flere muligheder for aktiviteter på Stensgaarden var 50 året for Gilwell-hyttens opførelse, og jubilæet blev fejret med pomp og pragt i september. Flere af de håndværkere der havde været med til at opføre hytten var med til festlighederne, og kunne fortælle nogle gode historier om hyttens tilblivelse. På Houens Odde har vi taget afsked med naturvejleder Thorben Lundø, og korpset vil forsøge en periode uden naturvejleder. Grønne centre Den nye struktur har berørt mange af de grønne centre, da der i mange tilfælde har været udskiftning i ejerkredsen. Hovedbestyrelsen har forsøgt at støtte op om arbejdet med centrene og der holdes årlige møder med to repræsentanter fra hvert center. Afslutning Sådan kom hovedlinjerne for perioden til at se ud, og sammenfattende er det et udtryk for de mange og forskelligartede aktiviteter der er i gang i vores korps. Ved indgangen til 2004 er konklusionen stadig, at vores arbejde er et værdifuldt tilbud til de børn og unge der vokser op i dag, og der er fortsat brug for KFUM- Spejderne i Danmark. Men uanset, hvordan vi vender det er det daglige arbejde i grupperne det vigtigste for KFUM-Spejdernes fortsatte succes. Distrikter og Hovedbestyrelse med udvalg kan alene forsøge at støtte op om det lokale arbejde. Der skal derfor lyde en stor tak til alle frivillige ledere, som rundt i landet bruger deres fritid på at mødes med børn og unge uge efter uge, og sommer efter sommer. Det er fantastisk, at så mange ledere vil yde så meget for at give børn og unge oplevelser for livet. Vores ansatte yder en uvurderlig hjælp og støtte til de frivillige ledere, rådsmedlemmer, udvalg og Hovedbestyrelse. Derfor en stor tak til alle ansatte på Korpskontoret, Houens Odde og i 55 grader Nord samt til vores omrejsende korpssekretærer og»giv-et-år«spejderne for den store indsats I leverer til gavn for et bedre KFUM- Spejderarbejde. På godt gensyn til et spændende landsmøde på Nyborg Strand Hovedbestyrelsen

11 Punkt 5 11 Punkt 5 - Korpsets arbejde i den kommende tid På landsmødets dagsorden finder du punkt 5 Korpsets arbejde i den kommende tid. Her skal vi debattere en række temaer og i fællesskab sætte mål for korpsets arbejde de næste to år. Udgangspunktet for debatten er en vision for det samfund KFUM-Spejderne i Danmark bliver en del af i de kommende år. Vi har valgt at sætte særligt fokus på tre områder: Vores kristne profil, vores demokratiforståelse og brugen af de kompetencer, vi tilegner os som spejdere. Grupperne møder allerede idag udfordringer i det daglige arbejde i forhold til fastholdelse af børn og unge og tiltrækning af nye medlemmer. Det bliver nu landsmødets opgave at sætte mål for, hvordan vi kan blive bedre til at takle disse udfordringer. Hvis vi forstår at møde udfordringerne med de rigtige metoder, vil vi langt bedre kunne sikre vores spejderarbejde et stykke ind i fremtiden. De tre temaer Vi tror, Vi mener, Vi lærer vil danne grundlag for 6 debatgrupper, som hver især skal være med til at forme KFUM-Spejderarbejdet ind i fremtiden. Deltagerne i landsmødet skal fordeles ligeligt mellem de 6 debatgrupper og tilmelding til debatgrupperne foregår ved ankomst til landsmødet efter først-til-mølle-princippet. Efter en fælles præsentation i landsmødesalen vil de 6 debatgrupper samles, og her vil der dels blive afsat tid til mindre 8- mandsdrøftelser og stor-gruppedrøftelser. Hver af de 6 debatgrupper skal ende ud med at indstille 1-2 målsætninger for korpsets arbejde i den kommende tid. Disse målsætninger vil blive sat til debat og sidenhen afstemning i landsmødesalen, så vi ender med at gå fra landsmødet med 3 primære målsætninger for korpsets arbejdet i perioden Dette landsmødes punkt 5-drøftelse afviger fra tidligere års drøftelser ved at endemålet er målsætninger og ikke konkrete aktiviteter. Et slutmål kunne fx være: KFUM-Spejderne vil i 2006 have en klar profil som en kristen bevægelse, der er at finde overalt i det folkekirkelige billede. Den vigtigste opgave for landsmødet er således at hæve sig op i helikopteren for at sætte overordnede men også målbare og realistiske mål for perioden Skulle der undervejs i debatten dukke ideer op til konkrete aktiviteter, er disse naturligvis også velkomne, og de vil alle blive samlet sammen i en idébank til evt. senere brug. Forud for landsmødet vil der være mulighed for at debattere emnerne ude i grupperne - dels med udgangspunkt i dette punkt 5-oplæg, men også ud fra de tre temadebatoplæg, der er udsendt i hhv. november og januar - alle med hovedtemaerne Vi tror, Vi mener, Vi lærer. Når I drøfter punkt 5-temaerne ude i grupperne er det vigtigt at huske, at de målsætninger vi går fra landsmødet med ikke kun gælder for hovedbestyrelsens arbejde. Når vi mødes igen i 2006 skal vi gerne kunne bekræfte hinanden i, at vi har forsøgt at nå vores mål gennem det samlede KFUM-Spejderarbejde - altså både i grupperne, distrikterne, hovedbestyrelsen, udvalgene, arbejdsgrupperne - overalt i KFUM-Spejderlandskabet. For kun ved at stå sammen og løfte i fælles flok, bliver vi stærke. Rigtig god fornøjelse! Vi tror, vi mener, vi lærer Vi tror Vi lærer En kristen bevægelse KFUM-Spejderarbejdet er et kirkeligt arbejde, hvis formål det er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. 3 i Love for KFUM-Spejderne i Danmark, Grøn Guide side 211 I debatten om KFUM-Spejdernes kristne profil kommer det meget ofte til at handle om hvordan, hvor meget og hvornår der bør og skal forkyndes. I det omkringliggende samfund opfattes vi ofte som en kristen organisation, der primært kædes sammen med bøn og salmesang. Men at være en kristen bevægelse er mere og andet end blot forkyndelse. KFUM-Spejderne har mulighed for at tilbyde et miljø, hvor det moderne menneske kan finde sit ståsted og finde sin egen tro. Kan vi definere en fælles egenforståelse af det at være en kristen bevægelse? Og hvordan vil vi gerne kendes? Drøftelserne skal munde ud i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde med den kristne profil frem mod En ung bevægelse Landsmøde Debat Vi tror, vi mener, vi lærer... Januar 2004 Kære gruppeleder! Dette debatoplæg er det tredje og sidste i rækken af oplæg, der er tænkt som en del af jeres forberedelse til landsmødets punkt 5: Korpsets fremtidige arbejde. Oplægget handler de krav, spejderarbejdet stiller til lederen. Om det lederen må lære. Men det handler også om de kompetencer, lederarbejdet giver. Om det lederen lærer ved at være leder. Måske debatten kan blive særlig frugtbar, hvis vi lægger mest vægt på det sidste aspekt. Debatten kan foregå på grupperådsmøde, et ledermøde eller en temaaften i gruppen. Vi håber denne debat kan være med til at forberede den eller de fra jeres gruppe, der deltager i landsmødet den maj. God debat! Dorthe Bébe, Søren Friis, Hans Henrik Krogsgaard Madsen og Søren Yde, Hovedbestyrelsen. Spejderen skal møde betydningen af troen som en del af det daglige liv og møde en levendegørelse af kristendommen i tanker og handlinger. På den måde kan spejderen opdage vigtigheden i at have et gudsforhold og blive vejledt i forhold til sin personlige tro. Uddrag af Vores arbejdsgrundlag, Grøn Guide side 16 Som ung er der mange ting at tage stilling til. Intet er længere givet - alt er i forandring. Traditionerne brydes og selvfølgelighederne forsvinder. I vores omskiftelige verden kan det at tro på noget derfor være det faste holdepunkt. Og netop det, at finde sit ståsted er i disse år et af de store temaer overalt, hvor man vender øjet hen. Også for børn og unge. Som kristen organisation kan vi være et attraktivt tilbud til børn og unge, der søger efter deres egen personlige tro. Én metode er at sikre en varieret og nutidig forkyndelse, men det er ikke nok. Hvis vi ønsker at bruge det kristne budskab som rekrutteringsmiddel, må vi eksperimentere med vores kommunikationsformer i forhold til vores kristne profil. Skal vores kristne profil bruges til rekruttering af unge? Og hvad vil vi gerne opnå i forhold til unge og tro? Debat Light Kompetence Beherskelse af et bestemt fagligt område, men dækker også over evnen til at anvende denne faglige viden i forhold til de krav, der ligger i en situation. En bestemt kompetence beskriver ikke kun en faglig viden, men også evnen til at anvende denne viden i en situation, der måske er usikker og ufordudsigelig. Læs mere i»når Fritid fører til Fremtid«Dansk Ungdoms Fællesråd Kan Þndes på Drøftelserne skal munde ud i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde frem mod 2006 med henblik på at være et attraktivt kristent fællesskab for børn og unge. Hvornår er man gammel nok til at deltage i et demokrati? Hvad er lederens opgave for at demokratiet kan fungere i gruppen? Er KFUM-Spejderne en demokratisk organisation? Drøftelser forud for Landsmødet 2004 Debat Light CV Curiculum Vitae, levnedsbeskrivelse. Bruges mest i forbindelse med den karrierebeskrivelse, man vedlægger en jobansøgning Læs mere i»kompetenceguiden«dansk Ungdoms Fællesråd Kan Þndes på: Debat Dette debatoplæg om demokrati og ansvar, er det andet i en række af tre og er tænkt som en del af jeres forberedelse til næste landsmøde punkt 5 Korpsets fremtidige arbejde. Debatten kan foregå på et grupperådsmøde, ved et ledermøde eller en temaaften i gruppen. Afhængig af hvor meget tid I har til debatten, kan det være en mulighed kun at drøfte nogle af spørgsmålene. Vi håber denne debat hos jer, kan være med til at forberede den eller de fra jeres gruppe, der tager til landsmøde. God debat! Drøftelser forud for Landsmødet Landsmøde Landsmøde 2004: Nyborg Strand den maj Antal deltagere på KFUM-Spejdernes Landsmøde de sidste 16 år Få gang i debatten inden landsmødet! Følg med i debatten på: Vi tror, vi mener, vi lærer... Januar 2004

12 12 Punkt 5 Vi mener Demokrati i gruppen Opfatter man spejderarbejdet som en rejse fra barn til voksen, kan man tænke på spejderlederen som rejseledsager i stedet for rejseleder. Ledsageren understøtter, inspirerer og deltager aktivt med sine erfaringer, mens lederen dirigerer og fortæller. Uddrag af Vores Arbejdsgrundlag, Grøn Guide side 24 Gruppen er den suveræne enhed hos KFUM-Spejderne i Danmark. Det betyder, at gruppen kan vælge at udføre spejderarbejdet på lige præcis den måde, gruppen finder bedst egnet for at leve op til vores formål. En del af formålet er at oplære børn og unge til demokratisk livsholdning, og som alle andre færdigheder indlæres denne bedst igennem learning by doing. Samtidig er evnen til at kunne træffe valg i dag vigtig for at kunne gebærde sig i samfundet, hvor det tidligere var vigtigt at kunne tilpasse sig for at kunne begå sig i det gode selskab. Hvis vi ikke ønsker at spejderarbejdet bliver begrænset af tradition, men konstant kan være et attraktivt tilbud til børn og unge af nutiden, må vi sikre at de reelt inddrages i beslutningsprocesserne. Dette kan kræve en stor grad af forandringsparathed hos lederkredsen. Også fordi spejderne ikke må føle, at de er på besøg i voksenverdenen, hvis de gerne vil være med, hvor beslutningerne tages. Det er vigtigt, at demokratiet er for og med børn og unge og ikke et voksenbegreb, som børn og unge partout skal tilegne sig i de voksnes form. Hvordan lærer vi spejderne at tage valg, så de får valgkompetencen med sig? Kan vi gøre det, som børn og unge synes er sjovt til en demokratisk læreproces? Skal vi gentænke ansvarsfordelingen i gruppen for bedre at inddrage børn og unge reelt i beslutningsprocesserne uden at processerne alene foregår på de voksnes præmisser? Drøftelserne skal munde ud i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde med inddragelse af børn og unge i beslutningsprocesserne og sikring af den demokratiske oplæring frem mod Demokrati i korpset En spejder...finder sin egen mening Uddrag af Spejderloven, Grøn Guide side 15 Landsmødet er KFUM-Spejdernes øverste organ. Det er her at målsætningerne for de kommende års arbejde sættes. Derfor er det vigtigt at vi sikrer, at landsmødedebatten handler om vores primære mål: at tilbyde børn og unge af i dag et godt og nutidigt fritidstilbud. På landsmødet vælges også den hovedbestyrelse, som skal sikre, at målene indfries. Hovedbestyrelsen får hjælp til denne opgave fra en række frivillige personer, som gerne vil sidde med i udvalg, arbejdsgrupper eller i distriktsstaben. Der arbejdes løbende på at udvide debatterne og inddrage flere i de overvejelser hovedbestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper m.v. gør sig. Men det kan være svært at definere, hvilke debatter, der skal foregå i et åbent forum for alle medlemmer af KFUM-Spejderne, og hvilke der tages i de relevante fora i vores repræsentative demokrati. Kan vi sikre, at flere føler sig inddraget i den løbende demokratiske proces omkring korpsarbejdet? Kan vi gøre korpsdemokratiet til en læreplads for unge spejdere? Drøftelserne skal munde ud i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde med at styrke sit interne demokrati frem mod En del af formålet er at oplære børn og unge til demokratisk livsholdning, og som alle andre færdigheder indlæres denne bedst igennem learning by doing.

13 Punkt 5 13 Vi lærer Kvalitet Spejderbevægelsen er et af de få steder, hvor unge mennesker kan få en reel lederuddannelse i Danmark Lasse Zäll, Børsens Nyhedsmagasin 14/03 På kan der blandt meget andet materiale, hentes»kompetenceguiden«og»når fritid fører til fremtid. Der kan næppe være tvivl om, at en spejder erhverver mange færdigheder. Når det lykkes bedst, udvikles spejderen på de fem definerede områder, fysisk, intellektuelt, åndeligt, socialt og følelsesmæssigt. Spejderen - og lederen - opnår derved en række kompetencer. En kompetence, som ikke blot er en viden, men også evnen til at bruge denne viden og omsætte den i handling i stadig skiftende situationer. I publikationen»når Fritid fører til Fremtid«fra Dansk Ungdoms Fællesråd (2002) identificeres 9 generelle kompetencer, som man hyppigt tilegner sig gennem et foreningsengagement: Organisatorisk kompetence, social kompetence, ledelseskompetence, interkulturel kompetence, holdnings- og meningskompetence, samarbejdskompetence, ansvarskompetence, demokratisk kompetence og formidlingskompetence. Med de muligheder, der ligger i kompetenceudvikling, er det værd at se på, om vi i KFUM-Spejderarbejdet kan blive bedre til at styrke kompetenceudviklingen. Skal vi med tanke på kompetenceudvikling justere og forbedre brugen af Arbejdstræet? Kan vi med kompetenceudvikling som løftestang gøre arbejdet mere meningsfyldt for de unge? Kan vi styrke gruppelederens arbejde med ledernes kompetenceudvikling? Skal vi sætte mere fokus på kompetenceudvikling i Uddannelsen? Drøftelserne skal munde ud i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde med at styrke kompetenceudviklingen frem mod Der er mange gode grunde, til at synliggøre de værdifulde kompetencer, man tilegner sig gennem et foreningsengagement. Markedsføring Spejderarbejdets formål er at bidrage til udviklingen af unge mennesker. WOSM s grundlov, artikel 1, Grøn Guide side 14 Spejderbevægelsen har det erklærede mål at udvikle spejderen fysisk, intellektuelt, åndeligt, socialt og følelsesmæssigt. Spejderen - og lederen - opnår derved en række kompetencer. En kompetence, som ikke blot er en viden, men også evnen til at bruge denne viden og omsætte den i handling i stadig skiftende situationer. I publikationen»når Fritid fører til Fremtid«fra Dansk Ungdoms Fællesråd (2002) identificeres 9 generelle kompetencer, som man hyppigt tilegner sig gennem et foreningsengagement: Organisatorisk kompetence, social kompetence, ledelseskompetence, interkulturel kompetence, holdnings- og meningskompetence, samarbejdskompetence, ansvarskompetence, demokratisk kompetence og formidlingskompetence. De opnåede kompetencer er så værdifulde, at der er mange gode grunde til at synliggøre dem. Fortælle forældrene, hvad spejderarbejdet kan give deres børn. Fortælle de unge, at de som spejdere opnår kompetencer, der giver dem gode kort på hånden i jobsøgningen. Og gøre lederne opmærksomme på, at de gennem lederjobbet har mulighed for at udvikle sig på felter, der har betydning langt ud over spejderarbejdet. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst informerer om kompetenceudviklingen i vort arbejde. Kan vi få forældre til at forstå de muligheder, der ligger i spejderarbejdet? Hvordan udnytter vi kompetenceudviklingen til at tiltrække og fastholde unge i arbejdet? Skal vi bruge kompetenceudviklingen til at motivere lederne til at yde en fortsat indsats? Drøftelserne skal resultere i 1-2 målsætninger for korpsets arbejde med at informere om kompetenceudvikling frem mod 2006.

14 14 Opstilling Opstillingsliste Kandidater til Hovedbestyrelsen Nedenstående gruppe/distrikt/over 17-årige repræsentanter der har stemme(r) opstiller herved: Navn: Adresse: Postnr./By: til valg til Hovedbestyrelsen ved Landsmødet den maj 2004 (Kandidatens tilsagn skal foreligge!) Stiller: Gruppe: Distrikt: Over 17-årig repræsentant: Underskriver på gruppe-/distriktsrådets vegne: Formand for rådet: Kasserer: Gr.leder/medl. af rådet: - som er tegningsberettigede for gruppen eller distriktet. Kun gyldig med tre underskrifter! Tegningsregler for et grupperåd er (Korpsets Love 11 stk. 1) Grupperådet forpligter gruppen ved underskrift af rådets formand, rådets kasserer og gruppelederen, der alle skal være myndige. Tegningsregler for et distrikt er (Korpsets Love 31 stk. 1) Distriktsrådet forpligter distriktet ved underskrift af distriktschefen, kassereren og yderligere et medlem af rådet, der alle skal være myndige. For de på distriktsmødet valgte landsmøderepræsentanter for de over 17-årige ikke-ledere gælder, at en opstilling skal være berigtiget af de 3 tegningsberettigede for distriktet, eller opstillingen skal være vedlagt kopi af protokol for distriktsmødet, hvoraf valgresultatet fremgår. Kan også downloades på

15 Lovforslag 15 Vores love er grundlæggende for det vi gør. Mange tænker måske, at det er da noget meget kedeligt og tørt noget at beskæftige sig med, når vi taler om vores love og at det da et langt stykke ad vejen kan være ligegyldigt, hvad der står i dem. Men faktisk er de bestemmelser, der står i vores love af afgørende betydning for de beslutninger, der kan tages i korpset; såvel i grupper og distrikter som i HB. Derfor er det absolut ikke lige gyldigt, hvad der står i lovene. Når vi samtidig har som en del af vores formål at arbejde for en demokratisk livsholdning og gerne vil have vores medlemmer til at tage medansvar, virker det naturligt at rigtig mange ledere rundt om i landet tænker med, når vi på hvert Landsmøde skal revidere vores love. Verden omkring os ændrer sig hele tiden og vi forsøger som korps at følge med. Derfor bliver vores love aldrig færdige og det er ved hvert Landsmøde nødvendigt at se lovene efter i sømmene. Ikke mindst, når vi ændrer vores struktur, som vi gjorde på sidste Landsmøde, kan det være på sin plads at se efter revisionsbehov. Kan alle lave ændringer til korpsets love? 2/3 af de afgivne stemmer på et Landsmøde skal stemme for, for at en lovændring kan vedtages. Men alle kan komme med ændringsforslag til lovene, hvis man blot repræsenterer mindst 5 Landsmødestemmer. Eventuelle ændringsforslag skal fremsendes til KFUM-Spejdernes Formand, adr. Korpskontoret, senest 8 uger før landsmødet (før 20.marts 2004). Brug gerne blanketten til lovændringsforslag, der også findes på spejdernet. Lovudvalget, der består af Jesper Schaumburg-Müller, Arne Mørch og Jan Frank Nielsen vil gerne være alle enheder behjælpelig med råd og vejledning. Henvendelse sker gennem Korpskontoret. Blanket til brug ved ændringsforslag til KFUM-Spejdernes love Det står forslagsstillere frit at bruge andre formater end denne blanket. 35. stk. 8:»Ændringsforslag, der ønskes behandlet, skal være indsendt til hovedbestyrelsens formand senest 8 uger før landsmødets afholdelse og skal være anbefalet og behørigt underskrevet (jf. 11 og 31) af enheder, der tilsammen råder over mindst 5 landsmødestemmer«. Ændringsforslag bør være korpskontoret i hænde lørdag den 20.marts klokken De udsendes med landsmødets dagsorden senest 6 uger før landsmødets afholdelse. Eventuel vedtagelse er med 2/3 af de afgivne stemmer. Ændringsforslagets overskrift: Præcis og komplet gengivelse af de paragraffer, der ønskes ændret: Præcis og komplet forslag til ny formulering: Anbefaling af forslaget: Stillerenhed: Antal stemmer: Behørige underskrifter: Stillerenhed: Antal stemmer: Behørige underskrifter: Stillerenhed: Antal stemmer: Behørige underskrifter: Stillerenhed: Antal stemmer: Behørige underskrifter: Stillerenhed: Antal stemmer: Behørige underskrifter:

16 kursus Landsmøde Landsmøde 2004 på Nyborg Strand, den maj.»vi tror, vi mener, vi lærer, Klædt på til landsmøde Igen i år vil HB gerne, at de unge skal have en særlig plads på Landsmødet. Det betyder, at unge førstegangs deltagende mellem 17 og 23 får mulighed for at deltage på landsmødekursus fra fredag aften og frem til Landsmødets start. Målet for landsmødekurset er i grove træk, at klæde de unge på inden landsmødet så de er forberedte på landsmødets indhold og derved bedre kunne deltage i debatterne. Vi ønsker med kurset at sikre, at de unge på en sjov og underholdende måde bliver sat ind i alt det, som en erfaren leder efter mange års deltagelse i et landsmøde er indforstået med. Hvordan er stemmeproceduren?, Hvad er Pkt. 5-debatten?, Hvem er på valg, og hvordan foregår det? Der kan være mange spørgsmål inden et landsmøde, så hvis du rammer inden for deltagerkriterierne har du en god mulighed for at blive bedre rustet end selv din gruppeleder!! Landsmødedebatter Landsmødekurset er også det forum, hvor du skal give din holdning til kende og få diskuteret en masse af landsmødets spørgsmål igennem inden landsmødet. Vi går med andre ord bagom landsmødet før resten af landsmødedeltagerne dukker op. Det betyder også, at du som deltager har et netværk af andre unge under landsmødet, som du kan diskutere dine spørgsmål med undervejs og evt. mødes med i pauserne. Tid: 14. maj 15. maj Sted: Hotel Nyborg Strand Deltagerkriterier: du er mellem 17 og 23 og førstegangsdeltager på Landsmøde. Pris: gratis, ekskl. rejsegodtgørelse. Snak med din distriktschef, for at få en af de eftertragtede pladser. Der er kun plads til en deltager fra hvert distrikt! Spørgsmål kan stiles til Kristian Frydkjær på kfrydkjaer@spejderne.dk eller tlf Landsmødeavisen udgives af KFUM-Spejderne i Danmark Redaktion: Henrik Væver Tekst: Hovedbestyrelsen Fotos: Jakob Helbig, Mogens Carrebye, Jørgen Hedegaard mfl. Illustrationer: Maiken Nysom mfl. Tryk: PR-Offset - Fredericia Oplag: 2000 eksemplarer Næste avis udkommer den 2. april 2004 og indeholder: Program Dagsorden Økonomi Præsentation af kandidater Lovændringsforslag Opstillingsblanket Praktiske Oplysninger Tilmeldingsblanket Husk at I allerede nu kan tilmelde jer på: