Den Danske Filmskole Kvalitetssikringsundersøgelse Oktober 2006

Transkript

1 Kvalifikationsundersøgelse 1

2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsespopulation...3 Undersøgelsesdesign...4 Problemfelt:...4 Baggrund...4 Metode:...4 Interviewpersoner og udvælgelseskriterier:...5 Undersøgelsesresultat...6 Sammenfattende konklusioner på tværs af uddannelser og faglinjer...6 Beskæftigelse...6 Vurdering af uddannelserne generelt og i forhold til branchen...6 Netværk...7 Filmuddannelsen...8 Filminstruktør...8 Filmproducer...9 Filmfotograf...9 Filmklipper...10 Filmtonemester...11 Manuskriptuddannelsen...12 Tv-uddannelsen...13 Tv-tilrettelægger...13 Flerkamerainstruktør...13 Animationsinstruktøruddannelsen

3 Undersøgelsespopulation Nærværende rapport er baseret på en stikprøveundersøgelse af en population på 35 udgåede elever. Der er foretaget 35 standardiserede interviews (interviews på baggrund af et prædefineret spørgeskema 1 ) med tidligere elever udgået i perioden fra filmuddannelsen, manuskriptuddannelsen, tv-uddannelsen og animationsinstruktøruddannelsen. Fordelingsnøgle: For Filmuddannelsen drejer det sig om årgangene: = 30 elever (6 ins., 6. prod., 6 foto., 6 tone., 6 klip.) = 30 elever (6 ins., 6. prod., 6 foto., 6 tone., 6 klip.) = 30 elever (6 ins., 6. prod., 6 foto., 6 tone., 6 klip.) I alt 90 elever (heraf udvælges 18 interviewprs.) For animationsinstruktør-uddannelsen drejer det sig om årgangene: = 6 elever = 6 elever = 6 elever = 6 elever I alt 24 elever (heraf udvælges 6 interviewprs.) For tv-uddannelsen drejer det sig om årgangene: = 9 elever (6 tilrettelæggere, 3 flerkamerainstruktører) = 9 elever (6 tilrettelæggere, 3 flerkamerainstruktører) = 9 elever (6 tilrettelæggere, 3 flerkamerainstruktører) I alt 27 elever (heraf vælges 3 tilrettelæggere og 3 flerkamerainstruktører = 6 int. prs.) For manuskriptuddannelsen drejer det sig om årgangene: = 6 elever = 8 elever = 6 elever I alt 20 elever (heraf udvælges 5 interviewprs.) Alt i alt: 35 interviewpersoner. 1 Se spørgeskema i bilag 1 3

4 Undersøgelsesdesign Problemfelt: Opfatter Filmskolens udgåede elever sig som tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage de opgaver de møder i branchen? Baggrund På baggrund af en stikprøveundersøgelse af 35 udgåede elever fra Filmskolen, fordelt på skolens 4 uddannelser og 9 faglinjer, er det hensigten at afdække de tidligere elevers vurdering af forholdet mellem de kvalifikationer Filmskolens uddannelser tilbyder og de kvalifikationer der kræves i branchen. Danmarks Statistiks undersøgelse af Den Danske Filmskoles tidligere elevers beskæftigelse og lønniveau, Filmskolens egen cv-undersøgelse sammenholdt med nærværende undersøgelse kan medvirke til en dyberegående beskrivelse af kvalitetsniveauet af Filmskolens uddannelser. Metode: Data og empiri til undersøgelsen er blevet indhentet gennem et standardiseret interview på basis af et prædefineret spørgeskema. Interviews er blevet foretaget over telefonen. Blandingen af interview og spørgeskemaundersøgelse blev valgt for at sikre en høj svarprocent og for gøre undersøgelsens data lettilgængelige og analyserbare. Alle interviews blev foretaget af en enkelt person, der noterede interviewpersonernes svar i spørgeskemaet. Notaterne foreligger derfor i nogle tilfælde i stikordsform. Det har været sigtet at lave en fortrinsvis kvalitativ undersøgelse, og rapporten vil derfor mestendels bestå af en analyse af interviewpersonernes udsagn. Spørgeskemaet blev bygget op omkring tre undersøgelsesfelter: 1. Beskæftigelse 2. Vurdering af uddannelsen 3. Netværk Ad. 1.: Her blev det undersøgt om den enkelte tidligere elev overvejende har haft uddannelsesrelevante eller ikke uddannelsesrelevante jobs, hvilket ses som en indikator for, om de kompetencer eleven har tilegnet sig på skolen er relevante og dækkende for branchen. Ad. 2.: Her blev interviewpersonen bedt om at vurdere sin uddannelse i forhold til de praktiske og personlige kompetencer eleven har erhvervet på skolen. De praktiske kompetencer vurderes overvejende i forhold til branchen. Ad. 3.: Her blev spurgt ind til, hvorvidt de netværk skolen forsøger at opelske og styrke gennem tværfaglige samarbejder skolens uddannelser og faglinjer imellem, samarbejder med branchen og andre uddannelsesinstitutioner samt udenlandske skoler, gæstelærere etc. har en synlig effekt når eleverne forlader skolen. 4

5 Interviewpersoner og udvælgelseskriterier: Der blev udvalgt 35 interviewpersoner fordelt på årgange, uddannelser og faglinjer. Da undersøgelsen skal beskrive Filmskolens nuværende uddannelsesniveau, har vi valgt at fokusere på de sidste tre årgange, der har taget afgang fra skolen. Det drejer sig om årgangene, der tog afgang fra Filmskolen i årerne 2000 til I rapporten benyttes betegnelsen uddannelsesrelevant beskæftigelse. Betegnelsen er valgt, da den dækker bredt over de færdiguddannede elevers beskæftigelse i filmbranchen, hvor de både direkte og indirekte benytter sig af de kompetencer deres specifikke uddannelse har givet dem. Eksempelvis arbejder instruktørerne sjældent udelukkende som instruktører af spillefilm, men også som instruktører af tv-serier og reklamefilm, instruktørassistenter og indspilningsledere. 5

6 Undersøgelsesresultat På baggrund af en analyse af de indsamlede data fremstilles undersøgelsens resultater først som en samlet konklusion af det generelle billede der tegner sig på tværs af Filmskolens uddannelser og faglinjer. Dernæst dokumenteres de enkelte uddannelser og faglinjers resultater. Sammenfattende konklusioner på tværs af uddannelser og faglinjer Dette afsnit sammenfatter de vigtigste pointer fra undersøgelsen på tværs af uddannelser og faglinjer. Beskæftigelse 34 interviewpersoner har haft uddannelsesrelaterede jobs efter endt uddannelse. 1 har endnu ikke haft jobs i branchen. 29 ud af 35 interviewpersoner har udelukkende haft uddannelsesrelevante jobs efter endt uddannelse. 5 interviewpersoner har også bestredet ikke-uddannelsesrelevante jobs. Disse 5 angiver dog at de overvejende har haft uddannelsesrelevant beskæftigelse. Filmskolens udgåede elever har en meget høj beskæftigelse i branchen. Det resultat stemmer endvidere godt overens med de resultater vi fik i CV-indsamlingsundersøgelsen. Det giver et billede af at de kompetencer Filmskolens elever erhverver sig på deres uddannelse, i høj grad er kompatible med branchens krav. Enkelte tidligere elever gav udtryk for, at de på skolen fik en faglig bund, som de skulle ud og bygge videre på. Derudfra vurderer de at de kompetencer de fik på skolen ikke helt lever op til branchens krav. Hertil må bemærkes at det må være en skoles primære opgave at udstyre sine elever med et kørekort ; en faglig og personlig grund baseret på deres talent og evner, som de derefter selv har ansvaret for at finpudse i deres efterfølgende arbejde i branchen. Det samlede billede af elevernes beskæftigelse i branchen understøtter endvidere det argument. Vurdering af uddannelserne generelt og i forhold til branchen Det generelle billede der tegner sig tydeligt, er at netværket og de relationer der skabes mellem eleverne på tværs af faglinjer og uddannelser skattes meget højt. Næsten alle benytter sig af deres filmskolenetværk, når de er færdige med skolen og arbejder i branchen. På både personligt og professionelt plan er netværket den absolutte topscorer i forhold til vurderingerne af positive elementer i uddannelserne som sådan og i forhold til branchen. De relationer og kammeratskaber man får på Filmskolen, bruges i høj grad også professionelt i elevernes efterfølgende virke i branchen. Mange fremhæver at man som elev på Filmskolen kommer ud med et fælles sprog ; en fælles tilgang, forståelse og blik for at fortælle historier på film. 6

7 En del fremhæver det som positivt at Filmskolen udstyrer deres elever med en vis portion hård hud. Herved forstås at eleverne både lærer at tage imod kritik og at kritisere deres medstuderende konstruktivt i en fælles læringsproces hvis sigte det er at gøre dem fagligt dygtigere og personligt stærkere. Den proces ruster dem i høj grad til et efterfølgende professionelt liv i branchen. Netværket, det fælles sprog, fokus på samarbejde og øvelsen i at tage imod og give konstruktiv kritik er alle en del af at gøre Filmskolens udgåede elever attraktive og meget benyttede i branchen. De er vant til at overholde deadlines og arbejder struktureret og målrettet i deres projekter. Flere nævner desuden at de oplever at elever fra Filmskolen er letgenkendelige i branchen. De er eksempelvis bedre til at samarbejde end deres autodidakte kolleger, fordi de er vant til, at det gode resultat opstår i samarbejde med andre. De har lært at bruge hinandens kompetencer og lytte til hinandens gode råd, selvom det i nogle tilfælde overskrider deres specifikke faggrænse. Det samlede blik på Filmskolens uddannelser viser, at det faglige niveau vurderes højt. Blandingen af fagundervisning og produktion er meget nyttig, når de tidligere elever skal ud i branchen. Skolens lærerstab og brug af gæstelærere fra branchen vurderes som et stort plus. De adspurgte interviewpersoner opfordrer til endnu mere samarbejde med de andre uddannelser og faglinjer, da det er med til at styrke netværket og forståelsen for hvordan de andre uddannelser arbejder. Dermed lærer man at bruge hinandens kompetencer endnu bedre. De færdiguddannede elever på de fleste uddannelser og linjer efterlyser en slags udslusningsforløb, som ruster dem endnu bedre til den virkelighed de skal ud i. Konkret tænkes der på at de gennem skolen får mulighed for at mødes med produktionsselskaber og andre branchefolk, der fortæller om hvordan branchen fungerer i praksis, og hvordan man gebærder sig bedst muligt i den. Især efterlyses en indgang til Filminstituttet, som opleves som meget svær at få hul igennem til, når man står som nyuddannet med et projekt man gerne vil søge støtte til. Flere nævner endvidere at de oplever at skolen fortrinsvis fokuserer på den klassiske måde at fortælle historier på, hvilket ikke levner så stor plads til kunstnerisk fornyelse og nytænkning. Skolens politik om at ikke fremvise produktioner til offentligheden før afgangsfilmen giver et positivt rum til at lege med mediet som kunne udnyttes endnu mere. Netværk Som nævnt tidligere er skolens ambition om gennem samarbejde og fællesundervisning at fremelske et netværk blandt eleverne, der går på tværs af årgange, uddannelser og faglinjer, i høj grad opfyldt. Kammeratskabet og de relationer der skabes på skolen, bruges i høj grad også professionelt, når eleverne bevæger sig ud i virkeligheden. Desuden har mange haft glæde af de andre kontakter de får på skolen via samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og gæstelærere fra branchen. Det er endnu relativt få der benytter sig af de udenlandske kontakter de får gennem skolen. 7

8 Filmuddannelsen Filminstruktør (5 interviewpersoner) Alle adspurgte filminstruktører har haft uddannelsesrelevant arbejde efter endt uddannelse. En enkelt har ligeledes haft ikke-uddannelsesrelevant arbejde, men vurderer, at vedkommendes beskæftigelse overvejende har været uddannelsesrelevant. Når instruktørerne vurderer de kvaliteter Filmskolen tilbyder, fremhæves det at skolens fagundervisning som helhed er meget relevant. Fagundervisning som personinstruktion og arbejde med skuespillere, dramaturgi, den konkrete undervisning i at pitche en idé og det at man får et blik på at kommunikere visuelt har især været givtigt. Instruktørerne nævner det forhold at skolen er lukket, dvs. der vises ikke noget frem til offentligheden før afgangsfilmen som et gode, fordi det giver plads til at turde lege og udvikle sig kunstnerisk. Desuden vurderer instruktørerne det som meget positivt at man som elev på Filmskolen får et netværk der er unikt for skolen og givtigt på et både personligt og professionelt plan. Samarbejdet på produktioner og øvelsen i at overholde deadlines bliver ligeledes nævnt som positivt i forhold til instruktørernes professionelle virke. En enkelt nævner det som negativt at filminstruktøruddannelsen i perioder ikke har haft en fast lærerkraft. Desuden fremhæver en enkelt at fokus på samarbejde med manusforfatterne med fordel kunne opfølges af direkte undervisning i manuskriptskrivning sammen med manuskriptuddannelsens elever. 3 instruktører mener at de kompetencer de har tilegnet sig gennem deres uddannelse, lever op til branchens krav. 2 oplever at de redskaber de har fået på skolen er gode, men at de kunne have brugt mere specifik undervisning i budgettering, kontrakt- og ansøgningskrivning det, en kalder at manage sin egen karriere. De oplever at det er meget svært at komme i betragtning til at lave spillefilm ift. finansiel støtte (Filminstituttet). Derfor har de savnet specifik undervisning i eksempelvis at fungere som indspilningsleder eller instruktørassistent. Alle adspurgte instruktører gør brug af et netværk bestående af tidligere filmskoleelever i deres nuværende virke. For de flestes vedkommende er det et netværk der går på tværs af uddannelser og faglinjer. Alle instruktører benytter sig af andre kontakter de har fået via Filmskolen, og en enkelt har benyttet sig af udenlandske kontakter opnået på Filmskolen. 8

9 Filmproducer (4 interviewpersoner) Alle adspurgte producere har udelukkende haft uddannelsesrelevant arbejde efter endt uddannelse. Producerne nævner det netværk der opbygges eleverne imellem som et gode i deres uddannelse, både i forhold til uddannelsen som sådan og i forhold til det efterfølgende arbejde i branchen. Derudover fremhæver de deres uddannelse som et hele med fag- og fællesundervisning og produktioner. En enkelt påpeger at uddannelsen på Filmskolen fungerer som et kørekort, når man kommer ud i branchen. På skolen tilegner man sig en brugbar faglig grundviden som man perfektionerer og målretter i det efterfølgende arbejde i branchen. Producerne oplevede generelt uddannelsen som meget præget af produktioner, hvor produceren i høj grad fungerede som produktionsleder og praktisk gris. Det gjorde at fagundervisning, der relaterer specifikt til producerens arbejde som distribution, salg og lancering gled i baggrunden, og det er discipliner produceren beskæftiger sig med i branchen i dag. Der foreslås at uddannelsen får endnu mere fagundervisning hvor der undervises specifikt i regulært producerarbejde som finansieringsformer og lancering. Desuden fremhæver producerne generelt at de har brug for en specifik introduktion til, hvordan Filminstituttet fungerer når eleverne skal ud og søge penge til filmprojekter. 2 producere mener at de kompetencer de har tilegnet sig på Filmskolen lever op til de krav de møder i branchen. 1 mener at kompetencerne til dels lever op til branchens krav, og 1 mener at de tilegnede kompetencer ikke lever op til branchens krav. Alle adspurgte producere har gjort brug af deres netværk af tidligere filmskoleelever, som går på tværs af uddannelser og faglinjer. 2 har gjort brug af andre kontakter de har opnået på Filmskolen, og ingen har gjort brug af udenlandske kontakter. Filmfotograf (4 interviewpersoner) Alle adspurgte fotografer har udelukkende haft jobs i branchen siden afgang fra Filmskolen. Fotograferne fremhæver at deres uddannelse har et højt fagligt niveau. Det gælder både den teoretiske fagundervisning, de praktiske øvelser og de gæstelærere der indbydes til at undervise. Netværket, kammeratskabet, det fælles sprog og samarbejdet på selve uddannelsen og på skolen i det hele taget vurderes også entydigt som positivt. I forhold til efterfølgende jobs mener fotograferne at Filmskolen har en høj status i branchen. Uddannelsen fokuserer på at eleverne skal have kontakt med branchen mens 9

10 de går på skolen. Det gør indgangen til arbejde i branchen lettere efter endt udddannelse, da eleverne allerede har etableret kontakter rundt omkring i branchen. En enkelt fotograf kunne have ønsket sig mere specifik undervisning med de andre faglinjer, især instruktørerne. Derudover nævner en enkelt at de fleste ikke kun arbejder med spillefilm som er Filmskolens primære fokus men med reklamer og andre mindre opgaver, der kræver en teknisk løsning fremfor en kunstnerisk. Desuden nævnes oplevelsen af at man på skolen fremhæver den klassiske måde at fortælle på. Der savnes en større forståelse for alternative fortællemåder. 3 adspurgte fotografer mener at de kompetencer de har tilegnet sig gennem deres uddannelse, lever op til de krav de møder i branchen. En enkelt mener både og, med den begrundelse at man kommer ud med en fagligt god grund som man bygger ovenpå når man kommer ud. Det tager et par år før man bliver helt accepteret i branchen. En fotograf foreslår at der på uddannelsen opdyrkes et endnu bredere branchenetværk måske via en mentor fra branchen. Desuden at der fokuseres mere på fælles-undervisning med de andre faglinjer på Filmuddannelsen og Manuskriptuddannelsen. Et andet konkret forslag er at starte en Production Design uddannelse, så hele spektret omkring det at lave film kan dækkes indenfor skolens regi. Alle adspurgte fotografer har gjort brug af et netværk med andre Filmskole-elever skabt på og udenfor skolen. 2 har gjort brug af andre kontakter de har fået på Filmskolen, og 1 enkelt har gjort brug af udenlandske kontakter opnået på skolen. Filmklipper (2 interviewpersoner) Desværre blev antallet af interviewpersoner på klippe-linjen ikke så stort. Dog tegner der sig et billede af uddannelsen, som stemmer meget fint sammen med CV-undersøgelsen fra 2004, hvor hele 83 % af alle gamle elever sendte deres CV til skolen. Alle adspurgte klippere har udelukkende beskæftiget sig med uddannelsesrelevante jobs efter afgang fra Filmskolen. På positivsiden fremhæves især netværk, de praktiske og personlige kompetencer man får som elev, i form af inspiration, det fælles sprog, praktiske øvelser og den tætte kontakt, der er til branchen. Der inviteres ofte gæstelærere fra branchen til at undervise og supervisere øvelser. Det sættes hele tiden i perspektiv at man skal ud i branchen og arbejde. Der nævnes ingen direkte negative sider ved uddannelsen, men en enkelt nævner at klipperne kunne bruge øvelser, hvor der stilles krav til at træffe hurtige beslutninger, og hvor deadlines er en mere presserende del af øvelsen. Det vil være en god øvelse i forhold til at ruste eleverne til branchen. 10

11 Begge adspurgte klippere synes at de kompetencer de har tilegnet sig på Filmskolen lever op til de krav de møder i branchen. Desuden benytter de sig begge af deres filmskolenetværk som er skabt på skolen på tværs af uddannelses- og faggrænser. Andre kontakter som er opnået på Filmskolen, bliver benyttet i enkelts tilfælde og udenlandske kontakter blive ligeledes i en enkelts tilfælde benyttet. Filmtonemester (3 interviewpersoner) Alle adspurgte tonemestre har udelukkende været beskæftiget i branchen siden de tog afgang fra Filmskolen. Fagundervisning med komponisten Hans-Erik Philip, undervisning i dramaturgi og den tekniske viden man tilegner sig på uddannelsen, vurderes som positivt. Derudover tæller netværket, samarbejdet uddannelser og linjer imellem, et tæt forhold til branchen og uddannelsens/skolens fokus på og tid til elevernes kreative udvikling højt på positivlisten. Desuden fremhæves de faciliteter skolen tilbyder eleverne. 2 interviewpersoner efterlyser et endnu større fokus på samarbejde og undervisning med de andre linjer og uddannelser. De fleste andre faglinjer har mulighed for at snuse til og afprøve hvad man laver på de andre linjer, eksempelvis instruktion og klip, og det savnes på tonemesteruddannelsen. En enkelt mener at der på skolen er en tendens til at der fokuseres på en bestemt måde at fortælle/lave film på i stedet for at opdyrke alternative fortællemåder. Desuden ønsker alle interviewpersoner et endnu større fokus på branchens krav. Det foreslås at man underviser mere i mix, og opgraderer de tekniske aspekter ved uddannelsen, der dog kræver, at der investeres mere i den sidste nye teknik. 1 tonemester mener at de kompetencer han har tilegnet sig på Filmskolen, lever op til de krav han møder i branchen. 2 mener at de kompetencer de tilegner sig på skolen, ikke kan stå alene i branchen i den forstand at branchens krav opfattes som en form for overbygning på de kompetencer tonemestrene har fået på Filmskolen. Alle adspurgte tonemestre har gjort brug af det netværk, de har skabt blandt tidligere filmskoleelever på tværs af årgange, uddannelser og linjer. En enkelt har gjort brug af andre kontakter opnået på Filmskolen, men ingen af evt. udenlandske kontakter. 11

12 Manuskriptuddannelsen (5 interviewpersoner) 2 manusforfattere har udelukkende haft uddannelsesrelevante jobs efter skolen. 3 manusforfattere har både haft uddannelsesrelevante og ikke-uddannelsesrelevante jobs efter skolen. De har dog alle overvejende haft uddannelsesrelevante jobs. Filmskolens CV-undersøgelse fra 2004 stemmer fint overens med dette billede af manuskriptforfatternes beskæftigelse i branchen. Undersøgelsen fra 2004 havde en samlet svarprocent på 50 % og viser at alle der har tilsendt et CV der viser de tidligere elevers beskæftigelse siden afgang fra skolen, har haft direkte uddannelsesrelevant arbejde. Manuskriptuddannelsen vurderes generelt meget positivt. Uddannelsens Mogens Rukov og undervisningen som helhed fremhæves. Det at eleverne lærer et håndværk, opbygger et netværk, et fælles sprog og referencerammer samt kontakt med branchen fremhæves også af manuskriptforfatterne. Desuden har de oplevelsen af at Filmskolen giver dem et kvalitetsstempel i forhold til branchen. Det giver en vis form for autoritet at branchen ved hvad man kan, når man er uddannet på Filmskolen. De føler sig rustede til at videreudvikle deres evner i branchen, på baggrund af den faglige basis de får på uddannelsen. Det nævnes at en uddannelse på to år er meget kort i forhold til det der skal nås. Eksempelvis efterlyser flere et udvidet samarbejde med især filminstruktørerne, og at disse i højere grad vænnes til at arbejde med en manuskriptforfatter ved hjælp af øget tvungent samarbejde. Derudover nævnes at Filmskolen underviser i den klassiske måde at fortælle på der ikke levner meget plads til fornyelse og alternative fortællemåder. En enkelt påpeger at Filmskolen er en verden for sig hvor man lige skal vænne sig til at det ikke helt fungerer på samme måde i branchen. Det stiller krav til at finde en balance mellem forventningen til egen indsats og virkelighedens krav. Alle adspurgte manuskriptforfattere mener at de kompetencer de har fået på Filmskolen, lever op til branchens krav. Der foreslås, at man i endnu højre grad samarbejder med skolens øvrige uddannelser og branchen. Desuden kunne det være godt med et udslusningsforløb med bl.a. forhandlingskurser. Alle adspurgte manuskriptforfattere benytter sig af deres filmskolenetværk, der går på tværs af årgange, uddannelser og linjer. 4 ud af 5 benytter sig desuden af andre kontakter de har fået på skolen, og en enkelt benytter sig af udenlandske kontakter han har fået via Filmskolen. 12

13 Tv-uddannelsen Tv-tilrettelægger (3 interviewpersoner) Alle adspurgte tilrettelæggere har udelukkende haft jobs i branchen efter endt uddannelse. Den praktiske erfaring og faglige kompetence eleverne får på uddannelsen, de kompetente lærerkræfter, netværket og det fælles sprog eleverne får på uddannelsen vurderes positivt. En enkelt nævner udviklingen af sit eget personlige filmsprog og det at lære at blive en stærk fortæller som et gode i forhold til branchens behov. Uddannelsen giver stor teknisk indsigt i en produktions faser og en øget dramaturgisk bevidsthed. Desuden lærer eleverne kunsten at bruge sit hold bedst muligt. Tilrettelæggerne giver udtryk for at de kunne have haft brugt flere samarbejdsøvelser, større fokus på at udvikle eleverne processuelle kompetencer og yderligere samarbejde med de andre uddannelser. Her tænkes især på fotografer og tonemestre. En enkelt nævner at det er synd at anden undervisning ofte fortrænger fællesundervisningen i dramaturgi, cinematurgi og filmhistorie. Desuden fremhæver en tilrettelægger at det vil være godt i forhold til branchens virkelighed at modtage mere undervisning i at formulere/pitche sine projekter, så de kan sælges i den kommercielle virkelighed. Det vil måske kunne medvirke til at gøre op med de fordomme en enkelt mener eksisterer i branchen i forhold til tv-uddannelsen. Alle adspurgte tilrettelæggere vurderer at deres kompetencer modsvarer branchens krav. Alle adspurgte tilrettelæggere har gjort brug af et netværk, de har opbygget på skolen på tværs af uddannelser og faglinjer. De har ligeledes alle gjort brug af andre kontakter de har mødt på Filmskolen, og to har derudover benyttet sig af udenlandske kontakter de har fået via Filmskolen. Flerkamerainstruktør (3 interviewpersoner) 2 flerkamerainstruktører har udelukkende haft uddannelsesrelevant arbejde. 1 har overvejende haft uddannelsesrelevante jobs efter afgang. Undervisning af kompetente lærere, plads til individuel faglig udvikling, et personligt filmsprog, en detaljeret forståelse for arbejdsprocesser og samarbejdet med de andre uddannelser, især filmlinjerne, fremhæves som positive elementer i uddannelsen. I forhold til branchen vurderes det som en fordel at Filmskolen har et godt ry i branchen. Skolen forbindes med kvalitet, og en enkelt mener at uddannelsen på mange måder er foran branchens måde at arbejde på. Øvelse i idéudvikling, casting, udvælgelse af hovedkarakterer og de mange praktiske øvelser har stor effekt når eleverne kommer ud i branchen. 13

14 Flerkamerainstruktørerne har en oplevelse af at deres linje ikke er blevet formuleret til branchen og for den sags skyld heller ikke til resten af Filmskolens uddannelser. Det er ikke helt klart hvad en flerkamerainstruktør præcis beskæftiger sig med, og hvad de kan bidrage med i branchen. Det gør at eleverne møder modstand på skolen og ikke har et så stort netværk i branchen når de kommer ud. I forlængelse heraf nævnes at det kunne være en fordel at invitere gæstelærere der ikke selv har været elever på skolen. Det foreslås at eleverne via skolen får mulighed for at møde produktionsselskaber og andre branchefolk der står bag de programmer og film eleverne skal ud og producere. En enkelt nævner endvidere at der på uddannelsen kunne fokuseres mere på dramaturgiundervisning, da det er et grundredskab i forhold til at lave film. 2 flerkamerainstruktører vurderer at deres tilegnede kompetencer modsvarer de krav de møder i branchen. 1 mener at have manglet et bredere spektrum af tekniske og dramaturgiske kompetencer. Alle adspurgte flerkamerainstruktører benytter sig af et netværk af andre Filmskoleelever som går på tværs af skolens årgange, uddannelser og faglinjer. De har ligeledes alle benyttet sig af andre kontakter, de har fået på Filmskolen. 2 har benyttet sig af udenlandske kontakter de har mødt under deres uddannelse. 14

15 Animationsinstruktøruddannelsen (5 interviewpersoner) 4 animationsinstruktører har udelukkende haft uddannelsesrelevant arbejde efter endt uddannelse. 1 har overvejende beskæftiget sig i branchen, og 1 har ikke haft job i branchen efter afgang fra Filmskolen. Undervisningsforløbet med fokus på både håndværk og praktik og kunstneriske overvejelser, underviserne, skolens faciliteter, netværket og samarbejdet med de andre uddannelser på skolen, animationsskolen i Viborg, skuespillere og scenografer, vurderes positivt i forhold til uddannelsen. I forhold til jobs i branchen får eleverne på uddannelsen et stort praktisk kendskab til forskelligt animations-software og et over all vidensfelt i forhold til det at lave film. En enkelt vurderer uddannelsen som meget virkelighedsnær og fremmende for selvstændighed og samarbejde. Yderligere udtaler interviewpersonerne at man får hård hud på skolen hvilket ruster dem til livet i branchen. Der kunne være mere fokus på de mere produktionsmæssige aspekter af at lave film, eksempelvis budgettering. Det vil desuden gøre det lettere at opstarte et selvstændigt firma. Det foreslås at man laver et udslusningsforløb hvor eleverne møder forskellige produktionsselskaber og andre branchepersoner, samt introduceres til hvordan Filminstituttet fungerer, når animationsinstruktørerne skal ud og søge penge til projekter. Endnu mere viden om ny teknologi og nye programmer er desuden et ønske fra to interviewpersoner. 4 animationsinstruktører vurderer at deres kompetencer lever op til branchens krav. 2 mener at en større teknisk kunnen og større fokus på produktionsmæssige aspekter såsom budgettering ville have rustet dem bedre til branchen. 5 adspurgte animationsinstruktører benytter sig af deres filmskolenetværk i beskæftigelse efter uddannelsen. 1 har ikke benyttet sig af det endnu. 3 benytter sig desuden af andre kontakter de har mødt på Filmskolen, men ingen har benyttet sig af evt. udenlandske kontakter. 15