NaturStationen på Århus Friskole. Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
|
|
- Gustav Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NaturStationen på Århus Friskole Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
2 Århus Friskole Århus Friskole er en lilleskole fra 1952 med omkring 200 elever og 30 ansatte. Vi er en grundskole med én klasse pr trin fordelt på 10 årgange (0.-9. klasse). Skolegangen afsluttes med 9. klasses afgangsprøve. Vi ser det som vores væsentligste formål, at eleverne i løbet af deres skoletid opnår de nødvendige forudsætninger for at blive deltagende, skabende og kritiske medspillere i samfundet. Glæde, fællesskab, viden, færdigheder og udsyn er hverdagens pejlemærker. Vores skole er i omverdenen primært kendt for sin lange tradition for at undervise på et højt fagligt niveau i de kreative fag. Ikke mindst musikken spiller en central rolle og er omdrejningspunktet for 8. klassernes traditionsbundne rejse til andre landes kulturer og samfund. Det er mindre synligt for omverdenen, at Århus Friskole også har en lang succesrig tradition for at arbejde med naturvidenskab og håndværk. Her arbejder vi ud fra et pædagogisk princip, der i høj grad tager udgangspunkt i elevernes egen leg og verden. Ligeledes arbejdes der ud fra en idé om, at hands on fremmer motivationen. En byskole i landzone Århus Friskole har i kraft af sin særlige placering i overgangen mellem land og by en unik mulighed for at arbejde i og med naturen. Eleverne er primært by-elever, men i skolehverdagen er de omgivet af marker, skove og søer. Vi arbejder derfor i stigende grad med udeskoleprincippet som en aktiv del af undervisningen. Opførelsen af NaturStationen er en milepæl, der skal fremme dette satsningsområde yderligere, og tilbyde de optimale rammer for, at undervisningen kan foregå i et ubesværet samspil mellem at være inde og ude. Gellerup Gjellerup Skov vådområde Brabrand Sø Årslev Engsø fugletårn fugletårn Århus Å Storskov 2 min. idrætsbaner Rugholm 1 km vådområde 5 km Madsesbæk 10 min 10 km Stavtrup 25 min Viby ÅRHUS LOKALOMRÅDE 2
3 Vision/Projektmål Med NaturStationen vil vi bygge et hus, der i samspil med den omkringliggende natur danner en indbydende og inspirerende ramme for drenges såvel som pigers læring og fordybelse i naturvidenskabsfag og relaterede værkstedsfag. Vi vil skabe rum (en station) for nysgerrighed, opfindsomhed, kreativitet og fordybelse. Vi vil skabe forståelse for balancer og ubalancer i forvaltningen af jordens ressourcer og for naturens principper. Vi vil være et flagskib for udviklingen af fysiske løsninger og pædagogiske tilgange til undervisningen i natur- og teknikfagene, som andre skoler kan finde inspiration i lokalt og nationalt. Byggeriet skal stå som en station på vejen for elever, der senere i livet og af ren glæde og interesse - udvikler sig til innovative iværksættere inden for de kreative skabende og naturvidenskabelige fagområder. Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
4 Helhedsplan for byggeriet NaturStationen er en del af en større skoleudviklingsplan på Århus Friskole. Planen er opdelt i 3 etaper: Etape 1: Musikhuset (afsluttet) En ny tilbygning placeret i skolegården og i direkte sammenhæng med salen. Det nye musiklokale kan derved anvendes som scene både mod salen og mod det fri. Denne etape er opført august Etape 2: Nyindretning af eksisterende hovedbygning Nyindretning af eksisterende hovedbygning (under projektering). Ved udflytningen af skolens faglokaler frigives der plads til udvikling af den projektorienterede pædagogik, vi ønsker at praktisere samt til et stigende antal elever. For at opnå de ønskede læringsrum skal de eksisterende rum nyindrettes til nye formål. Nyindretningen forventes klar 20/13. Etape 3: NaturStationen Placeres på grunden mellem et aktivt legeområde med boldbaner m.m. og et naturrigt område (udeskoleområde). Denne etape planlægges at stå færdig i sommeren Det nye musikhus under opførelse 4
5 NaturStationen et laboratorium for Natur & Teknik Pædagogisk grundlag Vi ser de naturvidenskabelige fag som levende og udfordrende fag, hvor glæde, forundring og faglighed er i højsædet, og omsættelighed er nøgleordet for elevernes læring. Vores pædagogiske tilgang til den naturvidenskabelige undervisning er baseret på følgende tre principper: Relevans, dybde og omsættelighed. Relevans Det giver et solidt grundlag for læring at tage udgangspunkt i relevante problemstillinger fra elevernes hverdag, hvor en umiddelbar motivation for at undersøge og eksperimentere genereres. Drivkraften er elevernes nysgerrighed. Vi vil skabe et miljø, hvor den undersøgende tilgang er båret af leg, idéer og eksperimenter. Derfor skal NaturStationen være et indbydende innovativt miljø, hvor der bygges bro mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer og mellem inde- og uderum. I dette miljø skal teoretisk viden omsættes til praksis. Dybde Det er lærerens opgave at løfte eleverne fra et erkendelsesniveau til et højere. Da eleverne har forskellige måder at tilegne sig viden på, vil vi indrette NaturStationen som et læringsrum, hvor eleverne bliver udfordret på forskellige planer. Gennem inspiration på tværs af arbejdsmetoder kombineres fag og udtryksmåder i NaturStationen. Med en indretning hvor interaktivitet, kreativitet og kropsligt forankrede oplevelser er i samspil med den boglige og teoretiske tilgang til stoffet, vil NaturStationen både appellere til drenge og piger fra Mini-Biogasanlæg Fra hønsegården opsamler vi hønsemøg, som vi omdanner til gas, der kan få drager til at spyde ild, og raketter til at lette... holister til nørder. Området rundt om NaturStationen vil blive indrettet med permanente installationer, der dels opfordrer til fri leg med elementerne og naturlovene, og dels kan være forudsætning for faglig fordybelse. Vores erfaring er, at elevernes naturlige forundringskraft bliver stimuleret, når udfordringen er konkret og vedkommende, og vi ønsker at give den efterfølgende fordybelse de bedste betingelser. Derfor indrettes NaturStationen på en måde, der befordrer eksperimenter, læring og fordybelse. Omsættelighed Århus Friskole vægter samspillet mellem ånden og hånden. I NaturStationen er det bærende princip netop, at nyerhvervet viden skal afprøves, formidles og anvendes. I værkstedet kan eleverne lade sig inspirere til selv at producere alt fra film og animation til maskiner, installationer og skulpturer. NaturStationen projekteres så den i videst muligt omfang forholder sig bæredygtigt til vores miljø. Eleverne stifter derved bekendtskab med nogle af de globale klimaudfordringer. Der etableres jordvarmeanlæg, rodzoneanlæg til spildevand, solceller, husvindmølle til supplerende strømforsyning og regnvandsopsamling til toiletskyl, vandforbrug og havevanding. I forbindelse hermed indrettes bla. et faldende vandløb med vandborde, sluser samt forskellige pumpesystemer, der kan bruges til leg og læring. Mange af disse tiltag bygger på lavteknologiske løsninger og kan indgå i undervisningen på forskellige niveauer. Plast fra vugge til grav Vi laver vores egen nedbrydelige plasticpose. Efter brug graver vi den ned sammen med en plasticpose. Hvor lang tid går der mon før naturen har nedbrudt dem? Storm P Vi søger inspiration hos Storm P og bygger sindrige maskiner, mens vi lærer om aktion og reaktion. Lyd, overtoner, resonans og rytme Sammen laver vi simple musikinstrumenter af metalrør og træ, og finder frem til de fysiske love bag musikken. Regnvandsopsamling vandets cyklus Vi opsamler regnen fra taget. Når det igen er tørvejr, pumper vi ved vind-, sol- og håndkraft vandet rundt i et system af kanaler, hvor der kan leges med dæmninger, vandmøller osv. og måles Solcelletræer Når solen skinner søger vi skygge under solcelletræet, der samtidig er ladestation til vores bærbare computer og andet elektronisk udstyr. Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
6 Beskrivelse af NaturStationen arkitektonisk disponering Naturstationen placeres på tværs af skolens store naturgrund, så den formidler overgangen mellem et grønt legeområde mod øst, og et område med uplejet natur mod vest. Hovedformålet med denne placering er at skabe unikke muligheder for at danne læringsfaciliteter, hvor de grønne uderum bliver en naturlig forlængelse af de indendørs. Der er tale om et robust hus med værkstedskarakter med miljøbevidste løsninger i form af f.eks. brug af dagslys, jordvarmeanlæg og opsamling af regnvand. Bygningen er karakteriseret ved dens lange form og bølgede tag. Hovedindgangen vender mod skolens hovedbygning. Tagets bølgede tagform rejser sig over terrænet og refererer til det omkringliggende bakkelandskab. Samlet under taget ligger flere bygningskroppe med facader i forskellige højder og overdækkede uderum. Lige under tagfladen følger vinduesbånd tagets bølger og lukker ikke-blændende dagslys ind. Samtidig skaber vinduerne udkig til himlen. Ankomstfacaden udformes med trapper, plateauer og bassiner med regnvandsanlæg. Ligeledes indeholder facaden udstillingsvinduer til fremvisning af elevernes projekter og eksperimenter. Da Udeskolen er en vigtig del af skolens pædagogiske disponering, er den flydende overgang mellem ude og inderum prioriteret. På den modsatte facade skabes arealer til udeskole-aktiviteter. Bygningskroppene på denne side er tilbagetrukne for at give plads til overdækkede uderum under taget, som kan inddrages og anvendes på forskellig vis i varierende læringssituationer. Langs denne facade udformes bl.a. et udekøkken, og ydre dobbeltdøre gør, at undervisningsaktiviteterne kan foregå på overgangen mellem ude- og inderum. Faglokaler fra hulemand til astronaut NaturStationens læringsrum er fleksible og ikke dedikeret alene til specifikke fag. Derfor er bygningens hovedrum udformet som tre værksteder/workshops med hver deres karakter et laboratorium, et værksted og et udeværksted. Som perler på en snor skaber de tre læringsmiljøer, der bedst beskrives visuelt med titlen Fra hulemand til astronaut, en flydende overgang mellem de forskellige faglokaler. Nærmest skolens hovedbygninger ligger laboratoriet, som den naturlige base for fysik, kemi, biologi, geografi og natur & teknik. Dernæst ligger værkstedet, der fungerer som læringsrum for alle typer af praktisk arbejde med forskellige materialer, for eksempel har billedkunst og sløjd base her. Sidst ligger udeværkstedet, der vender ud mod naturen og landskabets marker. Denne del indeholder et grovværksted, hvor arbejde med f.eks. tømmer, ild, sten og jern vil foregå. Udeværkstedet er også oplagt at anvende som udeskole for andre skolefag. Midt mellem de to indendørsværksteder ligger bygningens hovedindgang. Her er der gennem glasdøre adgang til laboratoriet og værkstedet. Toilet- og teknikrum danner en kerne og adskiller de to læringsrum. Rundt om kernen er indrettet faciliteter til de respektive læringsrum så som kemi- og stinkskab samt vaskerende. Modsat hovedindgangen er der indrettet grovkøkkenfaciliteter til anvendelse for både laboratoriet og værkstedet. Dette skaber en flexzone, som giver mulighed for at åbne op mod det fri, hvorved uderummet naturligt inddrages som læringsrum. Mellem værkstedet og udeværkstedet danner maskinrummet endnu en flexzone mellem ude og inde. Aflukket mod værkstedet med en glasvæg og skydedør glider de to rum funktionelt sammen og danner gennem udeværkstedet en port til det fri. Maskinrummets faciliteter ligger således i direkte sammenhæng til brug både inde og ude. NaturStationens værksteder er således alle orienteret mod naturen. Laboratoriet er derimod et lukket og beskyttet miljø og har skydevinduer mod udekøkkenet langs facaden. Indretning NaturStationen indrettes fleksibelt i en grad der gør, at forskellige læringsrum nemt kan etableres. Laboratoriet indrettes med faste borde, skabe og installationer (gas, vand, strøm og udsug) langs begge sider af rummet. Mobile borde kan kobles op som elevstationer og danne andre bordopstillinger frit i rummet. Lærerbordet er en variant af mobilbordene og kan derfor placeres, hvor det er ønskeligt for undervisningssituationen. Gavlvæggen modsat kemi- og stinkskab bruges til projekter/tavle. Værkstedet indrettes med arbejdsbænke, der med en ekstra plade kan konverteres til arbejdsborde. Den store depotvæg i rummet udformes med skydedøre/ tavler, bag hvilke mobile grej- og værktøjsstationer til de forskellige fag og projekter kan parkeres. Loftet under det bølgede tag bearbejdes som et akustisk listeloft, hvorunder udsugsinstallationer fremføres synligt og derved tilgængeligt. Udeværkstedet indrettes frit efter undervisningssituationen. I depotet opbevares materialer. Værktøj, borde og bænke mv. opstilles i relation til de skiftende læringssituationer. LABORATORIUM VÆRKSTED Spændvidden i læringsrummene Planprincip - NATURSTATIONEN Projektområder Eksperimentområder Legeområde UDE- VÆRKSTED Udeskoleområder 6
7 Skel mod marker A B C D LEGE- OMRÅDE Regnvandsbassin til leg og eksperimenter N Volden Siddetrin Udstillingsvinduer - elevarbejder Siddetrin Pumpeanlæg til vandleg 570 SØHOLMVEJ DEPOT 9,7 m² Ovn DEPOT 13,8 m² LABORATORIUM 60,1 m² 880 Gard. 3,5 m² Kemiskab Stinkskab Køl Frys VINDFANG 7,2 m² TEKNIKRUM 5,8 m² HC- TOILET 4,7 m² GROVKØKKEN 10,7 m² Reng skabe Skyllevask 58 Gard. 1 m² Depotskabe Tavle VÆRKSTED 49,3 m² MASKINRUM 19,9 m² Træopbevaring UDE-DEPOT 19,1 m² Tavle Overdækket UDE-VÆRKSTED 48 m² Brænde Esse Ude-køkken PROJEKT- OMRÅDE EKSPERIMENT- OMRÅDE Hønsehus Bålplads Kompost UDESKOLE- OMRÅDE FAKTA: Skolehaver Bygninger - brutto: LABORATORIUM / VÆRKSTED 222,6 m² UDE-DEPOT 22,8 m² Målestation Alle mål er vejledende og angivet i cm. Den store fyr M²-angivelserne på plan er netto-rum. Drivhus NATURSTATION - plan 1:5 Snit A Snit B Snit C Snit D Regnvandsopsamling Udeklasserum Skitseforslag ÅRHUS FRISKOLE. marts 2011 Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
8 Skel Træhegn mod nabo Skel Udeskole-område Ude-køkken Overdækket facade med søjler Laboratorium Depot Volden Snit A-A Snit B-B Bjerget Udeskole-område Regnvandsopsamling Grov-køkken Toilet Vindfang Indgang Volden Borgen NATURSTATION - Snit A-A og B-B 1:5 Skitseforslag ÅRHUS FRISKOLE. marts
9 Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
10 Skel Skel Bjerget Udeskole-område Overdækket facade med søjler Værksted Depot Siddetrin Lege-område Snit C-C Snit D-D Ude klasserum Udeskole-område Overdækket facade med søjler Maskinrum Regnvandsbassin med vandlege-anlæg NATURSTATION - Snit C-C og D-D 1:5 Skitseforslag ÅRHUS FRISKOLE. marts
11 Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
12 Skel Bjerget Udeskole-område Overdækket facade med søjler Esse Ude-værksted Ude-depot Lege-område SYDGAVL NORDGAVL Søholmvej Lege-område Volden Laboratorium Ude-køkken Overdækket facade med søjler Udeskole-område NATURSTATION - Syd- og nordgavl 1:5
13 Skel mod marker Regnvandsbassin med vandlege-anlæg Siddetrin Volden Søholmvej ØSTFACADE VESTFACADE Søholmvej Ude-køkken Regnvandsopsamling Overdækket facade med søjler Ude-værksted Esse Skel mod marker NATURSTATION - øst- og vestfacade 1:5 Skitseforslag ÅRHUS FRISKOLE. marts 2011 Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
14 Ansatte og bestyrelse på Århus Friskole, August 2010 Samarbejdspartnere i udviklingsfasen Samarbejdspartnere i udviklingsfasen Øvrige samarbejdspartnere: Århus Friskoles formål Pædagogiske samarbejdspartnere: Formålet er at uddybe fagligheden inden for naturfagene og derved højne det faglige niveau. Elever, lærere og uddannelsesinstitutioner skal inspirere hinanden og deltage i aktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg, lærerudveksling og naturfagslejrskole i samarbejdspartnernes forskellige faciliteter. Energiakademiet, v/ Direktør Søren Hermansen. I denne samarbejdsrelation forestiller vi os et projekt omkring "hands on" erfaringer og viden med og omkring energitænkning. Gennem en udveksling af ressourcepersoner, forskere og "in-residence" studerende, der ønsker at bruge en pædagogisk platform til at undersøge og udvikle projekter inden for energifeltet. Den anden vej skal elever på energilejr på Samsø, og natur og teknik lærerne kan komme på inspirationsudviklingsforløb på Samsø. Naturvidenskabernes Hus, Grundfos i Bjerringbro, v/ Jeppe Hust Vi ønsker i dette samarbejde, primært i forbindelse med undervisning i de ældste klasser, at være en af regionenes ambassadørskoler for udvikling og udveksling af naturfaglig kultur. VIA-UC, v/ naturfaglig rådgivning, Ole Kronvadt, associeret professor ved læreruddannelsen i Århus Samarbejdet fokuserer på den pædagogiske platform og nye måder at tilrettelægge undervisningen på indenfor Natur & Teknik med særlig fokus på fysik/kemi. Børnenes friskole, v/ Peter Leth, skoleleder Samarbejde omkring konkrete elevprojekter, hvor klassetrinnene arbejder med naturfaglige projekter, opfindelser og skitser i de nye lokaler. Dette samarbejde understøtter udveksling på både lærer- og elevniveau og skal med tiden udvides til at omfatte en større kreds af byskoler i Århus. Skitseprojekt: Malue Bajda Pedersen, arkitekt MAA. Susanne Winther, arkitekt MAA. Konsulent vedr. læringsmiljø: Ulla Kjærvang, Proceskonsulent Arkitekt MAA. Konsulent inventar/ventilation: Linå A/S/Totalinventar, Søren Christiansen. Finansiel rådgivning: Salgschef Nybolig erhverv, Heine Jensen. Intern organisation: Byggeudvalg Formål: At varetage den overordnede styring af byggefaserne frem mod realisering. Medlemmer: Konsulent, Martin Ottosen Bestyrelsesrepræsentanter, Susanne Winther (arkitekt) og Kristian Lassen (musiker) Forældrerepræsentanter, Malue Bajda Pedersen (arkitekt) og Claus Peter Blak (arkitekt/ tovholder) Fokusgruppe Formål: At holde fokus på den pædagogiske disponering af byggeriet. Medlemmer: Ovenstående suppleret med repræsentanter fra alle personaleteams (4 lærere + SFO leder). Århus Friskole er glæde, fællesskab, viden og færdigheder og udsyn Århus Friskole er grundlagt i Skolen bygger på humanistiske og demokratiske principper med afsæt i en antiautoritær pædagogik og har det gode børneliv i centrum. Musik og bevægelse er en central del af skolens liv. Vores skolekultur er i stadig udvikling. Det er vores mål, at tiden på Århus Friskole lærer børnene at navigere i verden som livsduelige mennesker, der mestrer at stå ved sig selv i de omskiftelige sammenhænge, de møder i samfundet. I nært samarbejde mellem børn, forældre og skole arbejder vi for, at børnene opnår de nødvendige forudsætninger for at blive deltagende, skabende og kritiske medspillere i samfundet. Glæde Skoletiden optager mange vigtige timer af et barns liv. Tiden i skolen skal derfor være mere end en forberedelse til en senere tilværelse; en tid, der har værdi i sig selv. Vi vil give børnene tryghed, selvtillid og ejerskab til skolen, så de har lyst til at komme her hver dag. Vi vil være rammen om et godt børneliv, hvor glæden er et mål i sig selv. Fællesskab Det er i mødet med andre, vi udvikler vores individualitet og styrker vores faglige og sociale færdigheder. Fællesskabet er derfor en vigtig del af fundamentet på Århus Friskole. Vi mener, at dialog og demokratiske processer er vejen til de bedste løsninger. Når børnene lærer at samarbejde og oplever glæden ved samarbejdet, lærer de at sætte sig ud over sig selv med blik for det fælles bedste. Viden og færdigheder Uddannelse er i stigende grad en forudsætning for at indfri de krav samfundet stiller til os i dag. Vi skal kunne finde retning i tilværelsen og være i stand til at træffe selvstændige valg. Viden, færdigheder og evnen til fordybelse er derfor vigtige værdier for os. Vi ser en stor ressource i menneskets evne og trang til at skabe, udvikle og udtrykke sig. Vi prioriterer derfor en kreativ og sansende tilgang til alle fag. Vi understøtter og udfordrer børnenes nysgerrighed, så de oplever nye muligheder åbne sig. Udsyn Stadigt flere samfundsforhold har et globalt perspektiv. Vi giver derfor børnene et grundigt indblik i samspillet mellem forskellige kulturer og en bevidsthed om balancen i fordelingen af klodens ressourcer. Børnene vil finde værdifuld læring om verden og sig selv i mødet med andre mennesker. I dette møde er engagement, fordomsfrihed og stillingtagen centrale begreber - både i forhold til fjerne kulturer og nære naboer. Århus Friskole vil opsøge omverdenen og invitere omverdenen ind. 14 Århus Friskole Søholmvej Viby J Tlf kontor@aarhus-friskole.dk
Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereÅrhus Friskoles Fredagsbrev d. 5. okt. 2012
60 års Jubiii-læum Århus Friskole fylder jo 60 år i år og det fejrer vi i hele uge 41 med fantastiske værksteder musik og dans fra de sidste 6 årtier teater gøgl film vægavis Elevinfo: Til alle jer, der
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereRanders Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008
Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereGo ON! årgang. Introduktion af linjer 2018
6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til
Læs mere14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE
Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereLærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:
Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,
Læs mereKoncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...
Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereBilag 4. Projektbeskrivelser af de indstillede RULL-projekter i Midtbyen Byrådsindstillingen. Kopi til. Århus Kommune. Den 18.
Bilag 4 Emne Til Kopi til Projektbeskrivelser af de indstillede RULL-projekter i Midtbyen Byrådsindstillingen Den 18. december 2009 På de efterfølgende sider er der en kort beskrivelse af de indstillede
Læs mereSpurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012
Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereTrivsel og faglighed i et sundt læringsmiljø
Trivsel og faglighed i et sundt læringsmiljø SPÆNDENDE LÆRINGSRUM TRIVSEL I HVERDAGEN HØJ FAGLIGHED VELKOMMEN TIL IDESTRUP PRIVATSKOLE Velkommen til Idestrup Privatskole - en skole med stort fokus på det
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTotalentreprisekonkurrence - juni 2012 Vestfyns Gymnasium Hansson & Knudsen // COWI // Friis & Moltke
Totalentreprisekonkurrence - juni 2012 Vestfyns Gymnasium Hansson & Knudsen // COWI // Friis & Moltke Indhold Indhold Organisationsprincip Arkitekturen Plandisponering Interiør og rumforløb De 7 principper
Læs mereTransport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.
For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den
Læs mereLinjeklasser
Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne
Læs mereEn ny udskoling. udskoling 2014/15
En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereOptimering af sfo/indskoling
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereSønderborg Kommune - Idéoplæg Børneunivers i Lysabild - D. 03.08.2010
Weile arkitekter maa Sønderborg Kommune - Idéoplæg Børneunivers i Lysabild - D. 03.08.2010 Idegrundlag: Formålet med projektet er at samle skole, SFO, børnehave og dagpleje i et nyt børneunivers med henblik
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereLÆRINGS- & KULTURCENTER // SCENARIE 01
LÆRINGS- & KULTURCENTER // SCENARIE 01 STUEPLAN, 1:400 EKS. PEDELHUS Cykelskur Cykelskur MULTIBANE Klatrestativ Balancebane EKS. PARKERINGSAREAL MULTIFUNKTIONEL BOLDBANE Siddekant Klatrestativ Trampoliner
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereAALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN
AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereSkolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs mereI 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13
Læs mereFagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for
Læs mereLÆRINGSFÆLLESSKABER I FREMTIDENS SKOLE
LÆRINGSFÆLLESSKABER I FREMTIDENS SKOLE Pædagogisk - Arkitektonisk program for ny skole i Hørning LEARNING SPACES august 2018 - januar 2019 PLACERING AF NY SKOLE Rammer for Hørning Syd Der er iværksat en
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereHTX. Tættere på virkeligheden
TEKNISK GYMNASIUM HTX Tættere på virkeligheden Unikt studiemiljø Tættere på hinanden $ Velkommen til HTX I denne brochure kan du læse om HTX Lillebælt og den studentereksamen, du kan tage hos os. At uddanne
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Irene Askov E-mail: Iask@aarhus.dk
Læs mere