At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Transkript

1 STRUER KOMMUNE TILSYNSRAPPORT for Nordstjernen Tilsynsførende: Lise Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført d Forrige tilsyn udført d Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur / Deltagere ved tilsynet Egon Møller Lauridsen, Malene Skelkjær, pædagog i et af de faste huse, Marie Mose Jensen ergoterapeut i aflastningen, Bo Christensen, Susanne Andersen, Lise Jakobsen og Anne Kirk. Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Egon Møller Lauridsen, eml@struer.dk, et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

2 Konklusion Ledelse og medarbejdere på Nordstjernen er meget imødekommende over for tilsynet. Omgangsformen på stedet virker venlig og åben og der er plads til sjov. Tilsynet havde bedt om at komme til at tale med en række forældre. Tre forældre havde indvilget og mødte op kl. 13 for at deltage i en samtale med tilsynet uden deltagelse af ledelse og medarbejdere fra Nordstjernen. Et uddrag af samtalen og opfølgningen i forhold indsatsområder kan ses sidst i rapporten. Nordstjernens ledelse har valgt at indlede fyringer af 7 medarbejdere for at være på forkant med den økonomiske situation. 4 børn rejser efter sommerferien og flere til efteråret. Der er et nyt barn på vej og måske flere, men det er usikkert. Der er ikke længere venteliste til Nordstjernen. Kommunerne har ændret praksis, når de efterspørger pladser. Der handles mere akut og kommunernes behov for en plads kendes ofte meget sent på Nordstjernen. 2

3 Opsummering Nyt siden sidste tilsyn er markeret i hver boks under Siden sidst: er Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger fra sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud fra sidste tilsyn at følge op på. 3

4 Særligt fokus for tilsynsbesøget Medarbejdernes uddannelse og efteruddannelse. et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område (f.eks. på en bestemt type tilbud på grundlag af aktuel bekymring eller andet). Siden sidst: Med udgangspunkt i rapporten KRAP Gør det en forskel for Nordstjernen? er medarbejdernes forløb før under og efter KRAP blevet drøftet. Det pædagogiske udgangspunkt er anerkendende pædagogik og Marte Meo. Nordstjernen har tidligere arbejdet meget struktureret med børnene men har oplevet et behov for at anvende mere anerkendelse både i forhold til ansatte og børn. Fokus skal være, hvad børn og voksne er gode til, så der ikke fokuseres på begrænsninger. KRAP er en holdningsmæssig tilgang til børnene mere end en metode. Den ene af de medarbejdere, der deltog i tilsynet fortalte, at hun er nyansat og ikke har været igennem forløbet sammen med de andre, men kender til KRAP fra tidligere ansættelser. I hendes gruppe har der været mange på barsel og dermed vikarer, men alligevel har gruppen anvendt metoderne bl.a. ved at tage udgangspunkt i børnenes ressourcer. Den pågældende gruppe er sammensat af Nordstjernens dårligste børn, så personalet fokuserer på de små fremskridt. Medarbejderen beskriver en god omgangstone og en positiv og anerkendende tilgang. De to deltagende medarbejdere fortalte, at personalet 4

5 ser barnet som et menneske frem for en diagnose. Uhensigtsmæssig adfærd betragtes ikke som forsøg på at drille, personalet anerkender i stedet barnets forsøg på at kommunikere. Da de fleste børn har store kommunikationsvanskeligheder, har personalet en stor opgave i at aflæse børnenes behov. Personalet er blevet meget bedre til at have en faglig tilgang til det, der tidligere blev betragtet som drilleri. Børnenes handleplaner er nu bygget op omkring KRAP og mestringsstrategier. Nordstjernen har selv tilpasset handleplanskabelonen så begreberne fra uddannelsen indgår. I handleplanen beskrives barnets ressourcer, mestringsstrategier, og barnets udvikling trin for trin. Ordvalget er blevet anderledes efter uddannelsesforløbet: Hvor man tidligere kaldte et barn stædigt omtales det nu som vedholdende. Det hænger også sammen med et ændret fokus fra ting barnet ikke må til ting, barnet kan få lov til. Børnene skal have anvist handlemuligheder frem for at have forbud, for børnene er ikke selv i stand til at handle anderledes. Medarbejderne er blevet bedre til at arbejde med, hvad personalet mangler at gøre, når et barn reagerer uhensigtsmæssigt, så personalet kan bidrage tilstrækkeligt til at hjælpe barnet med at ændre adfærd. Det lærte bliver også anvendt i samarbejdet med forældrene. Personalet anerkender, at den valgte struktur ikke altid kan følges, og at barnet har andre behov og måske skal puste ud f.eks. efter en lang skoledag man kan godt afvige fra planen, så man møder barnet. Før roste man meget, nu anerkender man mere, det går dybere i selvværdet. Der anerkendes også kollegialt. Personalet evaluerer dagligt efter vagterne, når det kan nås. I evalueringen arbejdes der med, hvad der er gået godt set fra barnets perspektiv 5

6 men også kollegaerne imellem. Ikke alle medarbejdere var lige begejstrede, da uddannelsesforløbet gik i gang. Men i dag er den generelle oplevelse, at alle arbejder med, der er ikke åbenlys modstand. Det er en proces at aflære vaner og tage fat på det nye. Uddannelsen er kørt over to år, så der har været lang tid til at drøfte og til at implementere. Personalet skal heller ikke altid være anerkendende, der skal også sættes regler. Der er stor forskel på, hvor langt den enkelte medarbejder er kommet i arbejdet med f.eks. mestringsstrategier, som nogle har godt styr på, men s andre skal arbejde mere med det. Der er mulighed for at få hjælp via den vejledning, der er knyttet til handleplansskrivningen, og afdelingslederen kan tilrette vejledningen ved behov, så den bliver tydeligere på de områder, hvor personalet mangler ekstra hjælp. Handleplanen er et stort stykke arbejde at komme igennem, for det er det næste års værktøj i arbejdet med barnet. Der opstilles mål og der ses på barnets ressourcer og så måles der på, om barnet får de kompetencer, der er arbejdet hen imod. Et mål kan f.eks. være, at et barn selv skal kunne tage sit tøj af måske er barnet nået til at kunne tage strømperne af og der arbejdes lige så stille hen imod målet. Dele af processen strømperne kan også måles, der opstilles delprocesser, så det bliver klart, at alt ikke skal nås på én gang. Der arbejdes med dele af målet, så det bliver overskueligt, og så der også er plads til andre ting. Der skal også være fritid og plads til leg. Arbejdes på Nordstjernen handler også meget om sociale forhold, hvor barnet skal lære om at være sammen med flere børn. Der arbejdes på at give barnet et netværk. For nogle børn kan hovedmålet være, at lære at være sammen med andre. KRAP har også haft 6

7 indflydelse på f.eks. børnenes sociale samvær, som er blevet mere målrettet, fordi medarbejderne har ændret tilgang og i dag vælger at prøve ting, som tidligere ville være blevet afvist som umulige på forhånd. Det blev drøftet, at Nordstjernen gerne vil tilbyde STU til målgruppen, og at dette er drøftet med områdedirektøren. 7

8 Tilbuddets målgruppe Målgruppe Nuværende brugergruppe Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Målgruppen er fortsat børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Overordnet set er målgruppen de forholdsvis mobile og vidtgående udviklingshæmmede. Der er dog sket en målgruppeglidning over tid i retning af tungere sager. Med opdelingen i tre takstgruppekategorier er det blevet tydeligt, at en stor del af de nuværende børn hører til i den dyreste takstgruppe. Taksten differentieres efter den enkelte brugers tyngde inden for de tre grupper. Siden sidst: 3 børn er rejst siden sidst. Der er kommet nye børn på pladserne. De sidst tilkomne er ikke i den tungest gruppe, de er i midtergruppen. Der er flere, der kommer fra ressourcesvage familier, der har svært ved at imødekomme børnenes behov. Der kommer også nye børn i aflastningen. Der foregår en tæt visitering af børn inden de kommer. Der er 4 børn, der rejser efter sommerferien. Der er et nyt barn på vej måske flere Ja. 8

9 Tilbuddets pædagogik og metode Overordnet pædagogik Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke pædagogiske metoder anvendes i dagligdagen. Bruges der behandlingsplaner. Hvor tit revideres disse. et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Siden sidst: Se indledningen af rapporten om KRAP uddannelsens effekt på den førte pædagogik. Den overordnede pædagogik er uændret siden sidste tilsynsbesøg. Den specialfaglige metode bygger på struktureret pædagogik, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for overskuelighed, forudsigelighed og genkendelighed. KRAP (kognitiv, ressourcefokuserende, anerkendende pædagogik) er en del af alle medarbejderes fælles uddannelsesbaggrund. Se punktet særligt fokus på tilsynsbesøget. De pædagogiske metoder, der anvendes i dagligdagen, er individuelt tilrettelagt, struktureret pædagogik. Der udarbejdes beskrevne forløb for børnene vedr. de daglige situationer, der gentager sig, ved at anvende dagsplaner og metodevalg. I planlægningen tages der udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Der arbejdes med faste mål i dagligdagen. Der måles på, om det går fremad for den enkelte, der evalueres, og mål og delmål ændres hele tiden frem og tilbage alt efter barnets behov og evner. Siden sidst: Børnenes handleplaner er nu bygget op omkring KRAP og mestringsstrategier. Nordstjernen har selv tilpasset handleplanskabelonen, så begreberne fra uddannelsen indgår. I handleplanen beskrives barnets 9

10 Dækker pædagogikken brugergruppens behov, så stedet fortsat er generelt egnet? ressourcer, mestringsstrategier, og barnets udvikling trin for trin. I efteråret har to medarbejdere været 4 uger på uddannelse i neuropædagogik. De to samarbejder om at udarbejde neuropædagogiske udredninger. Hver udredning skal give en større forståelse for barnets problemstillinger så der kan være skærpet bevidsthed om, hvilke krav og forventninger, der kan stilles og hvad der skal arbejdes med. Det vil kunne ses i det enkelte barns handleplan, når der er lavet en neuropædagogisk screening. Der anvendes Kuno Beller i sammenhæng med neuropædagogikken. På sigt skal alle børn måske igennem en sådan udredning, men det er en stor opgave, så udredningen bliver anvendt til de børn, der har størst vanskeligheder. Hele medarbejdergruppen i afdelingen involveres udredningen. Der er et VISO projekt på et andet barn. VISO projektet bliver afrapporteret, og det giver anledning til stor refleksion også i forhold til andre børn. Pædagogikken dækker behovet. 10

11 Lovgrundlag, økonomi og belægning Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet og hvor mange pladser er der? Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Der visiteres efter servicelovens 67, stk. 2 som lyder: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Der er 17½ faste pladser og 10 aflastningspladser. Siden sidst: Aktuelt er alle pladserne fyldt op, men fra 1. september ser det anderledes ud. 7 medarbejdere er opsagt fra 1. juli en er gået på efterløn. Ledelsen regner med at mangle to børn til september. Afskedigelserne svarer til 3 fuldtidsbørn. De generelle 5 % besparelser var ikke nok til at dække de manglende børn, og ledelsen har valgt at afskedige så mange, for at forsøge at sikre Nordstjernen. Ledelsen har valgt kriterier for afskedigelse og MED har været inddraget. Alle medarbejdere er blevet spurgt til fleksibilitet og ønsker til fremtidige opgaver inden for f.eks. en kommende STU, supervisering af plejefamilier osv. De to deltagende medarbejdere kommer fra afdelinger, hvor ingen er fyrede. Fyringerne kommer til at få afsmittende effekt på alle afdelinger. Det har været en svær tid. Alle er informeret fælles. Det har været utrygt. De fleste har taget det stille og roligt. har valgt at sygemelde sig. Det gør noget ved huset og stemningen og mange er vrede og kede, men kan 11

12 Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? alligevel tale ordentligt sammen og se hinanden i øjnene. Fokus er på, at børnene skal have det godt. Der har været god åbenhed, alle ved, hvem der er påtænkt afskediget. Belægningsprocenten er 100 pt. 12

13 Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden- og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel. Siden sidst: Tilsynet besigtigede en af afdelingerne for at se effekten af udvidelsen. Et af de nye værelser er indrettet til fælles opholdsstue. Køkkenet i afdelingen er for småt til, at alle børn kan spise der på samme tid. Med inddragelsen af det nye værelse til opholdsstue kan den tidligere opholdsstue benyttes som spisestue, så nu kan alle spise sammen. De nye værelser er større. Aflastningen har også fået to ekstra værelser. De to aflastningsenheder skal lægges helt sammen til efteråret. Fra efteråret skal husene inddeles i tre grupper, hvor A og C er fastboende og B er aflastning. C er for de tungeste børn. Gymnastiksalen er også udvidet så alle kan være der nu. I dag er der tre fastboende huse og to aflastninger. En del af nybyggeriet blev udskudt på grund af usikkerhed om økonomien, men det kunne være rart at få tilbygningen med de sidste 4 værelser etableret. Plads er der ikke for meget af. Afdelingslederne er nu kommet ind i huset igen og kontorvognene er væk. Der er loftslifte i de nye bygninger og derfor flyttes de børn, der har behov for lifte. Der bygges ikke flere badeværelser, der er 6 børn til 2 badeværelser. Der er 6 børn om to badeværelser. Børnene har egne værelser. 13

14 14

15 Ledelse og personale i tilbuddet Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Siden sidst: Der er 61 fastansatte og ca fuldtidsstillinger, hvoraf hovedparten er pædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedshjælpere/assistenter. De medarbejdere, der rejser, erstattes af ansatte med samme eller højere kvalifikationer. 7 medarbejdere er afskedigede af hensyn til økonomien. En medarbejder er gået på efterløn og erstattes ikke. De 8 færre fastansatte svarer til 6 færre fuldtidsstillinger. Siden sidst: Vagtplanerne fungerer godt. Medarbejderne har dem i god tid senest 4 uger i forvejen. Planerne dækker 12 uger ad gangen. Personalet har vagt hver anden weekend. Man kan både bytte og bede om fri og får næsten altid hvad man ønsker sig. Sommerferien går også nogenlunde op. Medarbejderne er meget fleksible til at få det hele til at gå op, så det harmonerer både med stedets behov og privatlivet. Der er stor fleksibilitet kollegaer imellem og i forhold til ledelsen. Flere af de afskedigede er nattevagter. Alle medarbejdere er spurgt, om de vil have to nattevagter i måneden, og det vil de godt. Der er to faste nattevagter, som ikke er blevet fyret. Ledelsen ønsker at integrere nattevagterne mere i huset. De skal helst ikke fungere som en afdeling for sig men aktuelt er der ikke en god forbindelse mellem dag og nat. Det er 15

16 Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? en kendt problematik på døgninstitutioner med faste nattevagter. Siden sidst: Der er ingen langtidssygemeldte pt. De to, der var, er begge kommet tilbage på henholdsvis fuld tid og deltid. af sygemeldingerne var grundet stress. Der er ikke megen sygdom generelt. To er gået på efterløn siden sidst men ingen er rejst. To vikarer er blevet fastansat. Alle medarbejdere er deltidsansatte typisk på 30 timer. Derfor er det svært at tiltrække mænd til stillingerne. Hver vagt er på 5 timer. Det er et grundvilkår, at medarbejderne ikke ser hinanden for der arbejdes ikke med overlap. Så der er stor grad af skriftlighed i formidlingen mellem medarbejderne. Der er kendskab. I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer? Tilbydes de ansatte supervision? Den kollegiale supervision fungerer. Det foregår hver 3. uge på husmøder. Der er aktuelt kun en medarbejder til at varetage den interne supervision i grupperne. Forventningen er, at medarbejderne selv har problemstillinger med. F.eks. noget om, hvad man kunne gøre anderledes omkring et barn. Supervisoren stiller spørgsmål og bringer vinkler frem. Ikke alle har haft lige meget at byde ind med. Det kræver tillid til kollegaerne at fremlægge en problemstilling. Det er en lang proces at få det til at virke. 16

17 Personfølsomme oplysninger Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Er der kendskab til persondataloven og reglerne om magtanvendelse og tavshedspligt hos personale og ledelse? Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Området er uændret siden sidste tilsyn. Papirsager opbevares i aflåst skab. Personalesager opbevares i aflåst skab. Barnets bog opbevares i aflåst depot rum. Nordstjernen benytter Bosted systemet, som har automatisk pauseskærm og personligt login. Bosted er godkendt af datatilsynet. Der er kendskab til lovene. Tilsynet anbefaler fortsat, at der genindføres en kodeks for håndtering af personoplysninger på Nordstjernen. 17

18 Klager Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg? Overholdes procedure for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen. Siden sidst: Nej. Ja. Det vil ske skriftligt. 18

19 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Hvilke samarbejdspartnere har stedet. Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Herunder hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan bistår stedet brugerne med at opbygge sociale relationer og netværk? et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Familier, kommunerne, skolerne, fysioterapeuter, tandlæger, læger, tolketjenesten, psykiatrisk afdeling, specialafdelinger på hospitalerne med flere. Generelt samarbejdes der ikke meget med børnepsykiatrisk afdeling. Generelt fungerer samarbejdet tilfredsstillende. Siden sidst: Tidligere skulle barnets handlekommune sørge for opfølgning en gang årligt, med barnets reform skal det nu være to gange årligt. Nordstjernen har skrevet til kommunerne, at hvis de ønsker opfølgning to gange, må de selv tage initiativ til den anden gang. Det er handlekommunen, der har ansvaret for at det sker. Nordstjernen kan blive bedt om oplysninger osv. og leverer dem gerne. Handleplansopfølgning behøver ikke at involvere Nordstjernen direkte. Personalet opfordrer til leg på kryds og tværs med hinanden og forsøger at matche børnene så de får gode legeoplevelser. Personalet samarbejder og kender børnenes interesser. Aflastningen har som et af de fornemste formål at give sociale relationer med ligesindede og ligestillede. De fastboende børn kommer til svømning med beboere fra f.eks. Fønixgården. Personalet hjælper også med familierelationerne. Ikke alle børn har lige velfungerende forældre. Personalet kan hjælpe med at hente og bringe i forbindelse med 19

20 Hvordan arbejder stedet med at sikre den enkelte brugers skolegang? Hvordan arbejder stedet på at forberede brugerne på et selvstændigt voksenliv? hjemmebesøg. De hjælper børnene med at ringe til forældrene. De inviterer søskende. På sidste ledermøder drøftede man, om der kan findes voksenvenner både til de børn, der mangler udefrakommende voksne f.eks. på grund af afstandsmæssige problemer eller sociale problemer. Alle de fastboende går på Storå skolen eller Skjern å skolen. Aflastningsbørnene går i skole i forhold til hvor forældrene bor. af Nordstjernens børn får et selvstændigt voksenliv. Men det man lærer på Nordstjernen skal være relevant for et voksenliv. Børnene lærer at deltage i praktiske ting som støvsugning, borddækning, personlig hygiejne, skift af sengetøj osv. alt efter den enkeltes formåen. Er det muligt lærer børnene også at cykle og gå i trafikken. De kommer med på indkøb og lærer om selv at betale ved kassen og pakke posen med varer. Børnene lære også noget om penge. 20

21 Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet. Hvordan sikrer man den enkelte brugers sundhed og trivsel? Hvordan opfylder stedet brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne? et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbudet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Man taler med børnene, læser signaler. Tager hånd om utilfredshed. Ser på reaktioner. Der arbejdes med medicin løbende. Arbejder med det enkelte barns kompetencer og afklaring af udviklingsniveau, så kravene til børnene kan afstemmes efter deres eget niveau. Det skal dække alle børn, også de mere stille. Børnene har deres egen kontaktperson, og hver dag er der en voksen, der er knyttet til det enkelte barn. Dog skal det sikres, at alle voksne kender alle børnene, så kontaktpersonen har ikke sit eget barn hver gang. Der er små enheder med faste voksne omkring hver børnegruppe. Barnet kan på tavlen se, hvem der kommer på arbejde. De voksne er dedikerede i den tid, de er på arbejde og er meget på i forhold til børnene. Børnene kan finde den, de har det bedst med, så kemien passer. Børnene skal opleve voksne, der udstråler det, de siger. Kontaktpersoner rokeres, når børn rejser, og det vurderes på ny, hvem der kan passe sammen. Det vurderes også ved fordelingen af hver vagt, hvilke voksne, der passer med hvilke børn. Siden sidst: Børnene kan komme med hjem til de ansatte privat, men det vil ske som led i en udflugt sammen med andre børn og voksne og f.eks. for at klappe dyr og være på picnic. Hovedreglen er, at det ikke er tilladt at medarbejdere har børn med hjem 21

22 Hvilken indflydelse har brugeren på sin dagligdag. Hvilken indflydelse har brugeren på behandlingsplanerne. Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? privat. Der vil måske undtagelsesvis kunne dispenseres, hvis et barn ellers skulle fejre jul alene på Nordstjernen sammen med en ansat. Indflydelse, hvor det er forsvarligt og muligt efter det enkelte barns formåen. Barnet har ikke indflydelse på behandlingsplanerne, men forældrene har indflydelse i visse sammenhænge. Personalet prøver at møde børnene, hvor de er. Pædagogikken justeres efter barnets dagsform og kravene gradueres efter barnets formåen den dag. KRAP er et godt redskab, idet anerkendelse er grundelementet i KRAP, og der er netop tale om anerkendelse, når personalet møder barnet, hvor det er helt aktuelt. Personalet anerkender børnenes forskellige behov og arbejder på at imødekomme dem. 22

23 Brugerbetaling og administration Sker der administration af brugernes økonomi? Hvordan sikrer man, at brugerne har overblik over deres økonomi? et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Der er ikke sket ændringer på området siden sidste tilsyn. Der sker administration af økonomien. Forældrene tillader brug af lommepenge til køb af tøj til børnene, og lomme og tøjpenge slås sammen. Der er stor forskel fra barn til barn på området. Kontaktpersonen varetager hver enkelt barns midler. Der er afsat tøjpenge, men de dækker ikke altid. Nogle forældre køber selv tøj, og kommer med regningen, nogle køber uden at sende regning osv. De børn, der kan, bruger selv lommepengene. Der føres regnskab. Det er svært at få pengene til at slå til ind til børnene bliver 16, hvor taksten forhøjes. Forældrene får en mundtlig forklaring på, hvordan ordningen kan administreres. Det er helt op til forældrene, om de vil deltage og på hvilket niveau. Børnenes forældre får ikke børneydelse, der gives i stedet tøjpenge og lommepenge. 23

24 Brugerindflydelse i tilbuddet Hvilke områder har brugerne, udover de personlige, indflydelse på? Er der brugerråd? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse. Brugergruppen har indflydelse i det omfang, det er muligt. Og ellers gennem forældrene. Børnenes ønsker bringes ind i overvejelserne. Forældrerådet er meget aktivt, og forældrene bakker op om Nordstjernen og de arrangementer, der er, de både bager og hjælper og medbringer. Nordstjernens forældreråd består af 6 forældrerepræsentanter 4 faste og 2 suppleanter, som alle deltager i møderne. Forældrerådet mødes 4 gange årligt. Forældrerådet modtager information om: generelle oplysninger personalegruppens sammensætning børnegruppens sammensætning information fra Struer Kommune arrangementer bidrager selv med forslag tilsynsrapporten 24

25 Inddragelse af pårørende i tilbuddet Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende Forældregruppen ændrer sig i takt med målgruppeændringen. Der er blevet flere ressourcesvage forældre. Der tages stort hensyn til forældrene, og personalet arbejder ud fra princippet om, at man behandler folk lige ved at behandle dem forskelligt. Der tages individuelle hensyn og i stedet for at irriteres over manglende ressourcer, så hjælpes der på mange niveauer. Der er ingen ændringer siden sidst. Der gives løbende information og samarbejdes. Herudover er samarbejdet formaliseret i form af faste telefonopkald hver 14. dag for de fastboende børn. Der er handleplansmøde en gang årligt, hvor forældrene inviteres, og der er sommerfest og julefest. 25

26 Underretningspligt Er personalet bekendt med underretningspligt efter Servicelovens kap. 27? Hvordan sker underretning til barnets hjemkommune? Har der været underretninger siden sidste tilsyn? et er at tilse, at tilbuddets personale overholder deres særlige underretningspligt efter Servicelovens kap. 27 Ja. Den enkelte medarbejder, der får kendskab til forhold, der kan kræve underretning går til sin nærmeste leder, der tager sig af det videre forløb. Det kan give anledning til problemer med forældresamarbejdet, når der foretages underretning, men underretning vil altid ske, når det er nødvendigt. Underretningen gives til sagsbehandleren i den relevante kommune. Siden sidst: Nej, men der har været kontakt på det praktiske plan til en kommune vedrørende et barn. Nordstjernen er meget opmærksom på barnet i samværet med forældrene. 26

27 Magtanvendelse i tilbuddet Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Procedurerne følges. Der kommer af og til magtanvendelsesindberetninger fra Nordstjernen. Der er kommet et nyt magtanvendelsesskema, men Nordstjernen beholder det gamle skema. De nye regler på magtanvendelsesområdet blev drøftet. Mulighederne for ransagning og personundersøgelse har næppe relevans for Nordstjernens målgruppe. Der udarbejdes ikke altid handleplaner i forbindelse med magtanvendelser, men det vil kunne ske konkret. Hvis børnene bliver flyttet rundt i afdelingerne kan det godt give anledning til magtanvendelser i en kortere periode, hvis børnene reagerer på flytningen. Nej. 27

28 Medicinadministration et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Se nedenfor. Har personalet de fornødne kompetencer til at Nordstjernens sygeplejerske er ansvarlig sammen med give medicin? Herunder kendskab en social og sundhedsassistent. Der forefindes kun Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og ordineret medicin. Embedslægen inddrages ved tvivl håndtering af lægemidler & Sundhedsstyrelsens f.eks. om smitte. Der er kendskab til vejledningerne. vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sygeplejersken giver kurser til alle i medicin. Har personalet kendskab til relevant medicin på Der afholdes medicinkurser internt med jævne området? mellemrum, og der er kendskab til relevant medicin. Foreligger der en standard for medicinudlevering? Ja. Optælling i doseringsæsker, tjek inden udlevering, aflåst skab. 28

29 Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Tilses brugerne jævnligt af læge og tandlæge? Har brugeren mulighed for at få hjælp til personlig hygiejne, tøjindkøb og frisør. et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning. Ja. Nordstjernen samarbejder med tandlægerne om undervisning af personalet i særlig omsorg for børnenes tænder. Ja. 29

30 Alkohol og stofmisbrug et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer. Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Ja. Der er ingen ændringer siden sidst. Der bliver serveret vin og øl til sommerfest og julefest. Forældrene afgør, om børnene og de unge må få alkohol til disse fester. Der serveres aldrig uden forældrenes tilstedeværelse. Misbrug finder ikke sted. 30

31 Hjælpemidler i tilbuddet et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren. Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbuddet? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Siden sidst: Der har været afholdt en kommunal temadag om forflytning. Fremover skal der foreligge en forflytningsvejledning for alle de børn, der har behov for forflytninger, og vejledningen skal være tilgængelig og forståelig for alle, der skal forflytte barnet. Der er ergoterapeuter på stedet, som anviser brug af hjælpemidler. Ergoterapeuterne og det øvrige personale følger løbende børnene for at vurdere, om hjælpemidlerne er egnede og tilstrækkelige. 31

32 Høringssvar Fra tilbuddet. Der er ikke modtaget høringssvar fra Nordstjernen. 32

33 Materiale udleveret på tilsynet Fra tilbuddet. Der er efter tilsynet fremsendt oversigt over ansat personale som er journaliseret på sagen. 33

34 Samtale med forældrerepræsentanter: Tilsynet talte med tre forældre til tre forskellige børn. Alle tre gav udtryk for, at der er en god kommunikation mellem forældre og Nordstjernen. Nordstjernen er rigtig god til at beskæftige børnene og give dem legekammerater og socialt netværk bl.a. ved at mikse faste børn og aflastningsbørn. Der arrangeres gode ture. En af forældrene fortalte, at hun gerne anbefaler Nordstjernen og synes, at stedet er rigtig godt og har bidraget rigtig meget til barnets udvikling, og at personalet er godt, men at det mærkes meget tydeligt på barnet, når der har været vikarer. Det er meget utilfredsstillende og problematisk, at it-netværket er så dårligt, at de unge ikke kan komme på Skype, gå på nettet og anvende i-pads. Det har været sådan gennem de sidste 6-7 år. Nordstjernens ledelse har forklaret sammenhængen, men det er ikke godt nok. For halvandet år siden fik forældrene at vide, at det ville komme til at fungere, men det fungerer stadig ikke. Forældrene ønsker, at deres børn har adgang til at benytte de medier, som de magter, og som kan understøtte deres kontakt til forældrene og deres fritidsinteresser. Nordstjernen råder over børne-pc ere i ældre udgaver, som ikke kan ret meget. Ikke alle medarbejdere er lige dygtige på it området. Forældrene kender til, at der kan ske magtanvendelser, og at de vil få besked, hvis der er magtanvendelser over for deres egne børn. Forældrene husker generelt ikke, om de har fået besked om, at magtanvendelsen er blevet behandlet i magtanvendelsesteamet og kendt lovlig eller ulovlig. En forælder nævner, at medicinhåndteringen på Nordstjernen ikke er i orden. Medicinlisterne er ikke skrevet korrekt. Den pædagogiske del er rigtig god. Men den medicinske del kan der udvikles på, der mangler også medarbejdere med kvalifikationer på området. Forælderen fornemmer en usikkerhed, når barnet skal i behandling og mener, at medarbejderne godt kunne være dygtigere til den medicinske og plejefaglige del. Forælderen taler gerne med afdelingslederne om problemstillingen og går til ledelsen, som er lydhør. Forælderen undrer sig fortsat over den manglende faglighed på plejedelen, pleje er ikke en del af det pædagogiske personales kompetencer. Forælderen efterlyser derfor en sygeplejefaglig del på Nordstjernen. Undrer sig over, at man ikke bruger dosispakker fra apoteket til at minimere fejlprocenten ved medicingivning. Efter kritik er der blevet ændret på medicinskemaet. Forælderen foreslår besøg af embedslæge og apotek, som kunne komme med anbefalinger til udvikling af området. 34

35 Der har lige været sommerfest, som alle forældre kan deltage i, der er også en julefest for de fastboende. Forældrene vælger selv om de vil være en del af huset. Kontaktpersonen ringer og mailer. Der er aftaler om, hvor meget forældrene vil involveres, og hvad de vil involveres i. Der er god kontakt via kontaktbog. En forælder er meget glad for kontaktbogen og vil helst ikke, at den skal erstattes af intranet eller adgang via Bosted. Forælderen fortæller, at barnet er rigtig glad for bogen og kan se sin dag og sin historie løbende igennem bøgerne, hvor der er fotos og fortællinger. Bogen giver også forælderen mulighed for at være med i barnets liv. En anden forælder ønsker adgang til Bosted og ville gerne have adgang til information om barnet via intranet. En forælder fortæller, at nogle gange er tøjvasken ikke i orden. Tøj kan blive væk eller blive ødelagt. Forælderen fortæller, at en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen siger, at tøj af hygiejnemæssige årsager bør vaskes opdelt, så hver beboer får vasket sit tøj for sig. Nogle gange bliver der rigtig meget væk, alt tøj er jo mærket, så det er lidt underligt, at det ikke kommer tilbage. Efter samtalen med forældrene har tilsynet drøftet de nævnte problemstillinger, der af en af forældrene blev benævnt udviklingspunkter og ikke kritikpunkter. Ledelsen forklarede, at der har været blandet blegemiddel i vaskemidlet til de kulørte tøjvaske på grund af en fejl fra producentens side. Det blev der rettet op på efterfølgende, men en del tøj havde taget skade. Ellers sorteres tøj efter farver og grader og hygiejne. Embedslæge Jan Greve, Sundhedsstyrelsen, oplyser, at der ikke er en vejledning, der handler om vask af tøj på døgntilbud. Når det gælder konkrete smitsomme sygdomme som eksempelvis multiresistente stafylokokker, fnat, lus og lopper kan der være forholdsregler om bl.a. vask. Men selv til sygehuse, hvor den største forekomst af smitsomme sygdomme findes er der ikke vejledninger om separat vask men alene retningslinjer om håndtering, så personalet ikke smittes, og så der sikres vask ved mere end 60 grader. Der er således ikke noget krav om eller nogen indikation for separat vask af børnenes tøj. Ved smitsomme sygdomme blandt børnene skal vasketøjet håndteres, så personalet ikke udsættes for smitte, og så tøjet vaskes ved tilstrækkelige varmegrader, så det ikke kan bringe smitte videre. Der kan i den forbindelse anbefales kontakt til embedslægen for vejledning i den konkrete situation. 35

36 It: Nordstjernen har forsøgt at købe sig til en løsning, men det har ikke været muligt og der er ikke budget til at lagt nyt net ind uden om kommunens system. Ledelsen forventer, at den nye platform gør det muligt at anvende det trådløse netværk. Med hensyn til medicindelen, så er der to medarbejdere med sygeplejefaglig baggrund, der dækker området. Men der kan være weekenddage, hvor ingen af de to er på arbejde, men så er det aftalt, at de kan ringes op. Færdigdispensering fra apoteket er smart for børn der får det sammen over lange perioder, men ofte ændres dosis og præparater med kort varsel. Apoteket kan levere, men det koster. Det undersøges hvad det vil koste at få apoteket til at dispenseres. Ledelsen redegjorde for systemet og kontrollen og forklarede at der er forskellige måder at håndtere medicinen på i husene. Ledelsen vil arbejde på en ensretning mellem husene og vil tage kontakt til embedslægen for at få vejledning på området. Pårørendes adgang til Bosted blev drøftet. Adgangen vil give meget færre informationer end kontaktbogen, som også rummer billeder. Der eksisterer en ekstranetadgang, som kunne åbnes i systemet, den giver ikke adgang til alle det enkelte barns oplysninger i Bosted men et uddrag. Sagen er drøftet på forældrerådsmøder tidligere. Børnene er involveret i kontaktbogen, og den fungerer også som pædagogisk redskab. Tilsynet anbefaler ledelsen at forklare forældrene, hvad de reelt ville få adgang til i Bosted, og hvor mange ressourcer der evt. skulle afsættes til det samt hvad kontaktbogen betyder for det pædagogiske arbejde og for børnene. 36