TILSYNSRAPPORT Struer Skolehjem, Godthåbsvej 15, 7600 Struer

Transkript

1 STRUER KOMMUNE TILSYNSRAPPORT for Struer Skolehjem, Godthåbsvej 15, 7600 Struer Tilsynsførende: Lise Jakobsen og Anne Kirk Tilsynet udført d Forrige tilsyn udført d Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur / Deltagere ved tilsynet Torben Norup, Henrik Bitsch, Lise Jakobsen, Susanne Andersen og Anne Kirk Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Torben Norup, , et med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgn- og dagtilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Der er udarbejdet en kortfatte vejledning til denne tilsynsrapport. 1

2 Konklusion Struer Skolehjem fremstår veldrevet og ledelsen er imødekommende over for tilsynet. Der tales åbent om skolehjemmets problemer. Ledelsen er meget bevidst om, at skolehjemmet er midt i en svær tid økonomisk. Den økonomiske udvikling er problematisk i forhold til, at der ikke er fuld belægning og et underskud, der skal betales. Betalingen kan først ske, når der er fuld belægning og midler til at betale af på gælden med. Skolehjemmet håber på forståelse for situationen. Tilsynet opfordrer til, at der udvikles flere tilbud, som kan være med til at sikre skolehjemmets fremtid. Der er foretaget gruppeinterview med tre unge. Et sammendrag ses sidst i rapporten. 2

3 Opsummering I teksten nedenfor ses ændringer siden sidste anmeldte tilsyn fremhævet med fed efter ordene Siden sidst, og ændringerne siden sidste tilsyn er også opsummeret i denne boks. Belægningsprocenten er nu 87,14 % med 18,3 døgnelever. Normeringen er sat ned til 21 fra 27 og det har påvirket belægningsprocenten i positiv retning. Der var overskud i januar og marts men stort underskud i februar. Når pladserne er fyldte kan skolehjemmet begynde at afvikle gælden. Der er aktuelt to forespørgsel på pladser fra Lemvig og Syddjurs kommuner. Der er en nyindskrivning til 1. juni men en elev rejser til august. Men der er sket en stigning i antallet af forespørgsler på pladser. Det formodes, at det kan være de mange anbringelser i plejefamilierne, der ikke alle magter de svære opgaver, der begynder at give øget efterspørgsel på skolehjemmet. På sidste anmeldte tilsyn blev det drøftet, at skolehjemmets forældre, der ønsker familierådgivning ikke får lov til at vælge det tilbud, skolehjemmet har. Det hænger sammen med, at kommunerne har deres egne tilbud. De private løsninger vælges fra, for de vil koste ekstra i forhold til de stående tilbud kommunerne har. Tilsynet foreslår, at familierådgivningen indregnes i taksten og i tilbuddet og lægges ind i budgettet for næste år. Det er et redskab, skolehjemmet har stor effekt af og succes med. Alle nye elever starter op med en introtur til ca kr. Den er ikke indregnet i taksten, og det skal der arbejdes med. Skolehjemmet har oparbejdet en gæld, og planer for afviklingen af denne skal fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget. Muligheden for, at skolehjemmet tilbyder aflastningstilbud blev drøftet. Kommunen har behov for konkrete pakker at vælge imellem, så tilsynet anbefaler skolehjemmet at tilbyde helt konkret tilrettelagte pakker med pris og indhold. Herning Kommune benytter ikke længere skolehjemmet i samme omfang som tidligere. Aktuelt anvender Herning det private opholdssted Sparta, som ligger i Herning. Belægningsprocenten er 87,14. Der er nednormeret til 21 pladser fra 27. Der er ingen bemærkninger til budget og regnskab fra tilsynets økonomiske konsulent. Der er ikke modtaget klager siden sidste tilsyn. 3

4 Drengebadeværelset på Tagskægget er færdigrenoveret. Renovering af huset følger kommunens plan. Der er ikke planer om konkrete renoveringsprojekter i Bevillingen til fritidshuset kan ikke udnyttes aktuelt, selv om skolehjemmet har kig på et billigt fritidshus er der ikke penge til at forrente det. Der bruges også penge på at leje sommerhus til introforløb for nye elever og andre formål, men det er fortsat dyrere selv at eje et sommerhus. Der er stadig en af afdelingerne, der mangler en kvindelig ansat, og på en anden afdeling er der én, der går på barsel. Skolehjemmet arbejder på at ansætte kvinder i stillingerne. Skolehjemmet har ansat en psykolog i 15 timer. Han kommer tirsdage og torsdage. Ved indskrivning gennemgår psykologen, det materiale, der er om barnet og vurderer, hvad der mangler. Psykologen bistår med at indplacere børnene på de forskellige afdelinger alt efter børnenes behov for styrker. På skolen er der lærere ansat, på bodelen er de ansatte pædagoger. Henrik Bitsch er blevet afdelingsleder på Tagskægget, men han skal ikke tage del i vagterne. Behovet er opstået efter lukningen af Solhøj. Der er tale om en midlertidig løsning. Af hensyn til behovet for besparelser arbejdes der med den fremtidige organisering. Kommunen har fokus på, at der er afdelingsledere på de 4 afdelinger, men der er behov for dem alle. Der er fortsat ingen praktikanter. Afskaffelsen af praktikantstillingerne er en del af besparelserne. Torben får bistand fra en coach hver anden måned. Henrik er stadig ikke startet men arbejder på en ordning. Der er også mulighed for at anvende stedets egen psykolog. Medarbejderne, der er tilknyttet udslusningen i nr. 13 tager sig af afdelingssupervisionen, det sker af hensyn til økonomien. Men afdelingerne har stadig mulighed for at få ekstern supervision. Materiale til kommunen sendes nu med sikker mail i stedet for pr. post. Det er en god hjælp for sagsbehandlerne, der kan kopiere ind handleplanerne. Magtanvendelserne sendes også via mail. Skolehjemmet har systematiseret kontakten til Struer Kommune mere og har fået mere taletid. Det har måske haft betydning for, at skolehjemmet har modtaget tre døgnbørn fra Struer et antal, der aldrig tidligere er forekommet. Holdningen har tidligere været, at et barn ikke kunne anbringes i bopælskommunen, men I dag kan man godt være anbragt i samme kommune, som man bor i børnene kommer ikke længere længst muligt væk. Skolehjemmet har haft en annonce i bladet, Socialrådgiveren, for at forsøge at nå den gruppe medarbejdere i kommunerne, der visiterer børnene til ophold. Salg af pladser hænger også nøje sammen med personlig kontakt og anbringelseskonsulenternes kendskab til og erfaring med stedet. Skolehjemmet er stadig i netværksgruppen i Herning, det er godt givet ud, der holdes møde hver anden tirsdag. 4

5 Der er gang i en større national undersøgelse af børns medbestemmelse på opholdsstederne. Eleverne er bl.a. med til at bestemme, hvad modtagne fondsmidler skal bruges til. Struer Skolehjems venner er kommet i gang siden sidste tilsyn. De vil rejse penge til skolehjemmet. Som noget nyt tilbyder forældrene i forældrerådet at stille sig til rådighed for vejledning til nye forældre. Man inddrager forældrene på flere fronter end tidligere, f.eks. har nogle forældre ude for at samle ind til stedets julebanko og andre forældre kan hente og bringe deres børn til aktiviteter. Der har været en enkelt underretning siden sidst. Der er sket et fald i magtanvendelsesindberetningerne fra 2010 til Men i 2012 er der sket en stigning i de første måneder. Der er lagt handleplan for et bestemt barn, hvor der i en periode var mange magtanvendelser. Stemningen på barnets afdeling er vendt og barnet er faldet til ro. Ledelsen er opmærksom på at se, om der danner sig et bestemt mønster omkring konflikter for konkrete voksne. På afdelingerne arbejdes med, hvem der er nr. 1 i konflikterne den der starter magtanvendelsen. Den medarbejder, der tidligere havde mange magtanvendelser, er nu på linje med de øvrige medarbejdere. Der er en dygtig tandlæge i Struer, som kan hjælpe de børn, der er meget bange. Nye børn får et lægetjek og alle deltager i skoletandplejen. Misbrug fylder ikke lige nu. Foregår misbruget på skolehjemmet er det fordi, eleverne har haft stoffet med hjemmefra. Det distribueres ikke på stedet. Nogle børn skal aflevere rene urinprøver for at kunne komme hjem på weekend. er Der er ikke givet henstillinger på dette tilsyn. Der er ingen henstillinger fra sidste tilsyn at følge op på. Der er ikke givet påbud på dette tilsyn. Der er ingen påbud fra sidste tilsyn at følge op på. 5

6 Særligt fokus for tilsynsbesøget Den økonomiske situation/ belægning et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger inden for et givent område (f.eks. på en bestemt type tilbud på grundlag af aktuel bekymring eller andet). Siden sidst: Belægningsprocenten er nu 87,14 % med 18,3 døgnelever. Normeringen er sat ned til 21 fra 27 og det har påvirket belægningsprocenten i positiv retning. Der var overskud i januar og marts men stort underskud i februar. Når pladserne er fyldte kan skolehjemmet begynde at afvikle gælden. Der er aktuelt to forespørgsel på pladser fra Lemvig og Syddjurs kommuner. Der er en nyindskrivning til 1. juni men en elev rejser til august. Men der er sket en stigning i antallet af forespørgsler på pladser. Det formodes, at det kan være de mange anbringelser i plejefamilierne, der ikke alle magter de svære opgaver, der begynder at give øget efterspørgsel på skolehjemmet. På sidste anmeldte tilsyn blev det drøftet, at skolehjemmets forældre, der ønsker familierådgivning ikke får lov til at vælge det tilbud, skolehjemmet har. Det hænger sammen med, at kommunerne har deres egne tilbud. De private løsninger vælges fra, for de vil koste ekstra i forhold til de stående tilbud kommunerne har. Tilsynet foreslår, at familierådgivningen indregnes i taksten og i tilbuddet og lægges ind i budgettet for næste år. Det er et redskab, skolehjemmet har stor effekt af og succes med. 6

7 Alle nye elever starter op med en introtur til ca kr. Den er ikke indregnet i taksten, og det skal der arbejdes med. Skolehjemmet skal over for Børne- og Uddannelsesudvalget fremlægge, hvordan gælden skal afvikles. Muligheden for, at skolehjemmet tilbyder aflastningstilbud blev drøftet. Kommunen har behov for konkrete pakker at vælge imellem, så tilsynet anbefaler skolehjemmet at tilbyde helt konkret tilrettelagte pakker med pris og indhold. Opfølgning på tidligere tilsyn Herning Kommune benytter ikke længere skolehjemmet i samme omfang som tidligere. Aktuelt anvender Herning det private opholdssted Sparta, som ligger i Herning. OK 7

8 Tilbuddets målgruppe Målgruppe Nuværende brugergruppe Er der overensstemmelse mellem de to ovenstående? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets målgruppe og aktuelle brugere Målgruppen er ikke ændret siden sidste tilsyn. Den primære målgruppe er omsorgssvigtede, normaltbegavede børn med tilknytningsforstyrrelser, omfattende sociale-, emotionelle- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Diagnostisk vurderes børnene som havende reaktive tilknytningsforstyrrelser og uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform. Kognitivt ujævnt funktionsniveau/ ikke alderssvarende. Den sekundære målgruppe er børn med organisk betingede vanskeligheder i form af specifikke indlæringsvanskeligheder, deciderede opmærksomhedsforstyrrelser - ADHD, tics, Tourettes syndrom, ritualiseret og tvangspræget adfærd OCD. Derudover børn med Aspergers syndrom. Alder 6-17 år. Herudover har skolehjemmet et tilbud til børn over 18 år om efterværn. Siden sidst: Den nuværende brugergruppe svarer til målgruppen. Ja. OK 8

9 9

10 Tilbuddets pædagogik og metode Overordnet pædagogik Hvordan udmøntes den overordnede pædagogiske metode i dagligdagen med brugerne? Hvilke pædagogiske metoder anvendes i dagligdagen. Bruges der behandlingsplaner. Hvor tit revideres disse. et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugergruppe og tilbuddets pædagogik Der er ingen ændringer i den overordnede pædagogik siden sidst. Der anvendes pædagogik efter metoden KRAP kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik, men på skolehjemmet bruges betegnelsen Positiv pædagogik, da KRAP er en beskyttet betegnelse. Indholdet af pædagogikken er den sammen, men drejes mere i skolehjemmets egen retning. Der er ikke ændringer siden sidst i forhold til, hvordan den pædagogiske metode udmøntes i dagligdagen. I det daglige udmøntes pædagogikken i en struktureret hverdag, dog med en vis fleksibilitet, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det vurderes, at den anerkendende pædagogik ikke efterlader barnet så magtesløs som med tidligere pædagogikker. Personalet er ikke fordømmende og tolkende. Anerkendelsen virker dæmpende på vrede. Man kommer bedre omkring, hvad vreden kommer af. Det er legalt at være vred. Børnene vises udveje til at komme af med vreden på en hensigtsmæssig måde. Siden sidst: Der var en drøftelse med udgangspunkt i Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologiske teorier, samt en orientering om Skole-og behandlingshjemmet Skovgårdens praktiske tilgang. Der bruges behandlingsplaner, som opdateres på teammøder og personalemøder. Der laves statusrapporter. 10

11 Dækker pædagogikken brugergruppens behov, så stedet fortsat er generelt egnet? Opfølgning på tidligere tilsyn Pædagogikken dækker brugergruppens behov ellers ville den ændres. Målgruppens problemstillinger er over tid blevet mere komplekse. Pædagogikken udvikles til at følge med. Der er udarbejdet en kostpolitik, men der arbejdes fremadrettet på den. Kosten har også betydning for indlæringen. Der arbejdes også med søvn og sengetider. Tv slukkes kl , det samme gælder netadgangen. OK 11

12 Lovgrundlag, økonomi og belægning Efter hvilke regler visiteres til tilbuddet og hvor mange pladser er der? Giver tilbuddets budget og regnskab anledning til bemærkninger? Hvad er belægningsprocenten og er den i overensstemmelse med det budgetlagte? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at vurdere lovgivne rammer og det økonomiske fundament Servicelovens 67, stk. 1, som lyder: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner herunder delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling. Siden sidst: Der er nu 21 pladser i stedet for 27. Siden sidst: Der er ingen bemærkninger til budget og regnskab fra tilsynets økonomiske konsulent. Siden sidst: Belægningsprocenten er 87,14. OK 12

13 Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden- og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Opfølgning på tidligere tilsyn et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel. Siden sidst: Drengebadeværelset på Tagskægget er færdigrenoveret. Renovering af huset følger kommunens plan. Der er ikke planer om konkrete renoveringsprojekter i Bevillingen til fritidshuset kan ikke udnyttes aktuelt, selv om skolehjemmet har kig på et billigt fritidshus er der ikke penge til at forrente det. Der bruges også penge på at leje sommerhus til introforløb for nye elever og andre formål, men det er fortsat dyrere selv at eje huset. sommerhuse. Børnene har eget værelse. OK 13

14 Ledelse og personale i tilbuddet Hvilke uddannelser/kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af hhv. ledelsen og medarbejderne et er at vurdere om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Siden sidst: Der er stadig en af afdelinger, der mangler en kvindelig ansat, og den ene, der er der, går på barsel. Skolehjemmet arbejder på at ansætte kvinder i stillingerne. Skolehjemmet har ansat en psykolog i 15 timer. Han kommer tirsdage og torsdage. Ved indskrivning gennemgår psykologen, det materiale, der er om barnet og vurderer, hvad der mangler. Psykologen bistår med at indplacere børnene på de forskellige afdelinger alt efter børnenes behov for styrker. På skolen er der lærere ansat, på bodelen er de ansatte pædagoger. Henrik Bitsch er blevet afdelingsleder på Tagskægget, men han skal ikke tage del i vagterne. Behovet er opstået efter lukningen af Solhøj. Der er tale om en midlertidig løsning. Af hensyn til behovet for besparelser arbejdes der med den fremtidige organisering. Kommunen har fokus på, at der er afdelingsledere på de 4 afdelinger, men der er behov for dem alle. Der er fortsat ingen praktikanter. Afskaffelsen af praktikantstillingerne er en del af besparelserne. Der arbejdes efter rullende vagtplaner, som udarbejdes af afdelingslederne. Vagtplanerne har været anvendt længe og passer godt til skolehjemmets behov. Siden sidst: Der er meget lavt sygefravær. Der er ikke sket udskiftning af de ansatte, men der er kommet en 14

15 og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer? Tilbydes de ansatte supervision? Opfølgning på tidligere tilsyn ny psykolog i 15 timer. Der er ikke længere midler til at tage en kontorelev. Der er kendskab til tavshedspligt, magtanvendelse og persondataloven. Der er kendskab til de nye regler på magtanvendelsesområdet. Siden sidst: Torben får bistand fra en coach hver anden måned. Henrik er stadig ikke startet men arbejder på en ordning. Der er også mulighed for at anvende stedets egen psykolog. Medarbejderne, der er tilknyttet udslusningen i nr. 13 tager sig af afdelingssupervisionen, det sker af hensyn til økonomien. Afdelingerne har stadig mulighed for at få ekstern supervision. OK 15

16 Personfølsomme oplysninger Opbevares personfølsomme oplysninger på papir og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Opbevares personfølsomme oplysninger på IT og i givet fald med hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Er der kendskab til persondataloven og reglerne om magtanvendelse og tavshedspligt hos personale og ledelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Det skal tilses, at tilbuddet opbevarer personfølsomme oplysninger på hensigtsmæssig og lovmedholdelig måde Der opbevares personfølsomme oplysninger på papir, og de er låst inde. Der er ryddet op i kælderen og alle de gamle sager. Noget er makuleret og noget sendt til opbevaring, resten befinder sig fortsat på skolehjemmet. Siden sidst: Materiale til kommunen sendes nu med sikker mail i stedet for pr. post. Det er en god hjælp for sagsbehandlerne, der kan kopiere ind handleplanerne. Magtanvendelserne sendes også via mail. Skolehjemmet arbejder i Bosted-systemet, der kræver personligt login og har pauseskærm med lås. Ja. OK 16

17 Klager Er der indgivet klager siden sidste tilsynsbesøg fra elever eller pårørende? Overholdes procedure for indgivelse, modtagelse og behandling af klager i henhold til lovgivning? Hvordan orienteres klager og pårørende om afgørelse? Opfølgning på tidligere tilsyn Det skal tilses, at klager behandles i henhold til lovgivningen. Siden sidst: Nej. Ja. Det vil ske på skrift. OK 17

18 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Hvilke samarbejdspartnere har stedet. et er at vurdere om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren Siden sidst: Skolehjemmet har systematiseret kontakten til Struer Kommune mere og har fået mere taletid. Det har måske haft betydning for, at skolehjemmet har modtaget tre døgnbørn fra Struer et antal, der aldrig tidligere er forekommet. Holdningen har tidligere været, at et barn ikke kunne anbringes i bopælskommunen, men I dag kan man godt være anbragt i samme kommune, som man bor i børnene kommer ikke længere længst muligt væk. Skolehjemmet har ar haft en annonce i bladet, Socialrådgiveren, for at forsøge at nå den gruppe medarbejdere i kommunerne, der visiterer børnene til ophold. Salg af pladser hænger også nøje sammen med personlig kontakt og anbringelseskonsulenternes kendskab til og erfaring med stedet. Skolehjemmet er stadig i netværksgruppen i Herning, det er godt givet ud, der holdes møde hver anden tirsdag. Der er et stort samarbejde bl.a. med lokalbefolkning om praktikpladser, idrætsforeninger, læger, tandlæger. Ledelsen sidder med i en netværksgruppe i Herning med deltagelse af nærpoliti, SSP, Hedebocentret, Toften, ungdomsvejledningen, ungdomsskolen, børneog familiecentret m.fl. Skolehjemmet modtager mange børn fra Herning, hvorfor man også deltager i SSP 18

19 Hvordan er samarbejdet med andre instanser? Herunder hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan bistår stedet brugerne med at opbygge sociale relationer og netværk? Hvordan arbejder stedet med at sikre den enkelte brugers skolegang? Hvordan arbejder stedet på at forberede brugerne på et selvstændigt voksenliv? møder der. Også Struer kommunes SSP møder deltages der i, hvor man har kontakt til politiet, men man savner kontakten til nærpolitiet, som følge af politireformen. UU er også blevet en tæt samarbejdspartner. Samarbejdet med andre instanser fungerer fint. Men Skolehjemmet mærker, at sagsbehandlerne i kommunerne er pressede. I forhold til børnepsykiatrisk afdeling i Herning fungerer samarbejdet godt. Skolens psykolog har fået lov til at visitere direkte uden om praktiserende læge. Ved opstartsmøder skal skolehjemmet til at aftale med rådgiverne, hvor meget og hvor ofte, de vil have information der skal vurderes på ressourceforbruget. Skolehjemmet arbejder meget med at få de unge integreret i foreninger. Der arbejdes hele tiden med forældrene, og skolehjemmet involverer forældrene i arbejdet med børnene, når det overhovedet er muligt. Også plejenetværket, søskende og alle andre mulige familiemedlemmer indgår i arbejdet. Når eleven starter på skolehjemmet foretager de ansatte en afdækning af elevens netværk, så de ansatte ved, hvad de skal arbejde med. De anbragte børns lokale netværk forsøges opretholdt, hvis det kan lade sig gøre. Stedet har intern skole. Nogle går på produktionsskole. Hvor det er muligt udsluses eleverne til den almindelige folkeskole, det kan både være hele eller dele af skolegangen. Ud over praktik, uddannelse og skolegang får den enkelte flere og flere daglige pligter i forhold til det, den pågældende skal ud til. Personalet hjælper med balancen i forhold til at kunne håndtere alkohol og hjælper med økonomi og forsøger at give de unge 19

20 Opfølgning på tidligere tilsyn indsigt i området. Der hjælpes med forståelse af breve og regninger. Ok 20

21 Brugerens sundhed, trivsel og dagligdag i tilbuddet. Hvordan sikrer man den enkelte brugers sundhed og trivsel? Hvordan opfylder stedet brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne? Hvilken indflydelse har brugeren på sin dagligdag. Hvilken indflydelse har brugeren på behandlingsplanerne. Hvordan er kontakten mellem brugere og personale? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbudet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. KRAP-tankegangen betyder, at man lytter meget til børnene og deres ønsker og mål. Måden at tænke på gør, at børnene er meget mere åbne, og de kommer meget mere og med mange flere problemstillinger. I statusbeskrivelsen står også elevens mål. Det er individuelt, hvad det enkelte barn magter. Hvert enkelt barn har en kontaktpædagog. Netop barnets behov for stabile relationer til voksne er en stor del af det arbejde, skolehjemmet leverer. Det betyder rigtig meget for eleverne, at der altid er kendte voksne også i ferierne. Børnene har indflydelse på dagligdagen via elevrådet. Dagligdagen på afdelingen: dagen er struktureret, men børnene kan have indflydelse på fritiden, de kan indgive ønsker til madplan, og de bestemmer overvejende over egne lommepenge. Børnene kan være med til at foreslå, hvilke problemer, der skal arbejdes med. Ikke alle børn kan lige godt. Venlig og anerkendende. Ok 21

22 22

23 Brugerbetaling og administration Sker der administration af brugernes økonomi? Hvordan sikrer man, at brugerne har overblik over deres økonomi? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at tilse eventuelle økonomiske administrationsordninger for brugerne Der udbetales lommepenge, jf. KLs vejledning, og de udbetales i portioner, som det enkelte barn magter at administrere. Der udarbejdes et regnskab for hvert barn. Tøjpenge udleveres efter vejledningen. Hvert barn har sin egen kasse og får hjælp af de voksne til at overskue økonomien. De 18årige får lærlingeløn. Hjemkommunerne betaler ikke længere lomme- og tøjpenge. OK 23

24 Brugerindflydelse i tilbuddet Hvilke områder har brugerne, udover de personlige, indflydelse på og hvordan? Er der brugerråd? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse. Indflydelse på dagligdagen: elevmøder på afdelingerne, via elevrådet, dagligdagen på afdelingen: dagen er struktureret, men børnene kan have indflydelse på fritiden, de kan indgive ønsker til madplan, og de bestemmer overvejende over egne lommepenge. Siden sidst: Der er gang i en større national undersøgelse af børns medbestemmelse på opholdsstederne. Eleverne er bl.a. med til at bestemme, hvad modtagne fondsmidler skal bruges til. Struer Skolehjems venner er kommet i gang siden sidste tilsyn. De vil rejse penge til skolehjemmet. Der er ikke noget brugerråd. Der er i stedet et forældreråd. en forelægges forældrerådet. Forældreforeningen til anbragte børn FABU en landsdækkende forening organiserer flere af forældrene. Der kan f.eks. deltage medarbejdere som bisiddere fra organisationen, når forældrene indkaldes til møder. OK 24

25 Inddragelse af pårørende i tilbuddet Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende De fleste børn er frivilligt anbragt på stedet. Samarbejdet med forældrene er godt. Forældrene inddrages så meget som muligt. Det sker på mange plan, f.eks. når en forælder inddrages i at hente og bringe barnet til fritidsaktiviteter. Personalet kommer ud i børnenes hjem på hjemmebesøg. Personalet gennemgår status med forældrene inden statusmøderne, så de ikke bliver overraskede over indholdet på selve mødet. A et i KRAP står for anerkendelse og det gælder ikke kun børnene men også deres pårørende. Skolehjemmet flytter sig gerne for at imødekomme forældrenes evner, der kan f.eks. gives køb på kostpolitikken, hvis det en forælder kan byde ind med er at bage og derfor gerne vil komme med kage. I forbindelse med magtanvendelsessager tages der hurtigt kontakt til forældrene. Der er ugentlig kontakt til forældre m.fl. Hver afdeling samler forældrene 2 x årligt til forældredag. Der er et forældreråd, der mødes 4 gange årligt, hvor der f.eks. gennemgås tilsynsrapporter, arrangementer, virksomhedsplan mm. Forældrene får på den måde kendskab til f.eks. økonomi, og hvad der rører sig på stedet pt. Skolehjemmet tilbyder forældrerådgivning, som er et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov. Det er altafgørende at have et godt samarbejde med 25

26 I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Opfølgning på tidligere tilsyn forældrene. Der bruges mange kræfter på at få det gode samarbejde for at arbejdet med børnene kan lykkes. Siden sidst: Som noget nyt tilbyder forældrene i forældrerådet at stille sig til rådighed for vejledning til nye forældre. Nogle forældre har været ude for at samle ind til stedets julebanko. Nogle forældre kan hente og bringe børn til aktiviteter. Se ovenfor. Skolehjemmet orienterer forældrene om, at der har været tilsyn, så kan de henvende sig, hvis de ønsker et eksemplar af tilsynsrapporten. OK 26

27 Underretningspligt Er personalet bekendt med underretningspligt efter Servicelovens kap. 27? Hvordan sker underretning til hjemkommunen? Har der været underretninger siden sidste tilsyn? Opfølgning på tidligere tilsyn et er at tilse, at tilbuddets personale overholder deres særlige underretningspligt efter Servicelovens kap. 27 Ja. Skriftligt med underskrift fra ledelsen og medarbejderne. Siden sidst: Ja, en enkelt. Dertil kommer på de eksterne elever, hvor der har været omkring 4. OK 27

28 Magtanvendelse i tilbuddet Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Bliver der udarbejdet handleplaner i forbindelse med magtanvendelse? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind før problemerne udvikler sig. Ja. Siden sidst: Der er sket et fald i indberetningerne fra 2010 til Men i 2012 er der sket en stigning i de første måneder. Der er lagt handleplan for et bestemt barn, hvor der i en periode var mange magtanvendelser. Stemningen på barnets afdeling er vendt og barnet er faldet til ro. Ledelsen er opmærksom på at se, om der danner sig et bestemt mønster omkring konflikter for konkrete voksne. På afdelingerne arbejdes med, hvem der er nr. 1 i konflikterne den der starter magtanvendelsen. Den medarbejder, der tidligere havde mange magtanvendelser, er nu på linje med de øvrige medarbejdere. Der er altid en snak efter hver magtanvendelse, og det beskrives, hvordan lignende situationer forsøges undgået fremover, men der udarbejdes ikke en egentlig handleplan. Nej, det afhænger af børnene. Men nye børn udløser ofte en række magtanvendelser i starten af opholdet. Nej. Det er en del af bearbejdningsfasen at de unge er med til at skrive indberetningen. Der arbejdes med de konkrete problemstillinger. Der er nogle børn, der er mange magtanvendelser på. Der kan være problemer, når de voksne omkring barnet skiftes 28

29 Opfølgning på tidligere tilsyn ud. OK 29

30 Medicinadministration et er at tilse, at bestemmelserne for medicinadministration følges og procedurer overholdes. Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Herunder kendskab Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler & Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Der er ingen ændring siden sidst. Der er aflåste medicinskabe på hver afdeling til opbevaring. Der ligger en bog i hvert skab, og det noteres ned, hver gang, der udleveres noget. Det noteres, hvem der udleverer og hvornår. Der er udstukket retningslinjer. Ja, medicin udleveres efter lægelig anvisning. Personalet har kendskab til relevant medicin. Foreligger der en standard for medicinudlevering? Der er udarbejdet en instruks med helt klare retningslinjer for udlevering. Opfølgning på tidligere tilsyn OK 30

31 Sundhedsmæssige foranstaltninger og hygiejne Tilses brugerne jævnligt af læge og tandlæge? Har brugeren mulighed for at få hjælp til personlig hygiejne. Har brugeren mulighed for at få hjælp til tøjindkøb og frisør. Opfølgning på tidligere tilsyn et er at tilse brugernes generelle hygiejneforhold og mulighed for at pleje personlig fremtoning. Siden sidst: Der er en dygtig tandlæge i Struer, som kan hjælpe de børn, der er meget bange. Nye børn får et lægetjek og alle deltager i skoletandplejen. Ja. Ja. OK 31

32 Alkohol og stofmisbrug et er at vurdere omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer. Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbuddet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin, kokain, speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Opfølgning på tidligere tilsyn Ja, det er ikke tilladt at indtage alkohol eller euforisende stoffer på Skolehjemmet. Siden sidst: Misbrug fylder ikke lige nu. Foregår misbruget på skolehjemmet er det fordi, eleverne har haft stoffet med hjemmefra. Det distribueres ikke på stedet. Nogle børn skal aflevere rene urinprøver for at kunne komme hjem på weekend. Stofmisbrugskonsulenterne rådspørges ved behov. Skolehjemmets personale har visse kompetencer inden for misbrugebehandling, men Skolehjemmet er ikke en institution for unge med svære misbrugsproblemer. OK 32

33 Hjælpemidler i tilbuddet et er at vurdere om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren. Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbudet Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler f.eks. kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Opfølgning på tidligere tilsyn Alle har bærbar pc på skoledelen. Ellers findes der ikke hjælpemidler. OK 33

34 Høringssvar Svar fra stedet Fra tilbuddet. Der er ikke modtaget høringssvar fra Struer Skolehjem. 34

35 Materiale udleveret på tilsynet Personaleoversigt, oversigt over anbragte børn og elever på skolen. Fra tilbuddet. Oversigten over personalet er scannet til sagen. 35

36 Gruppeinterview med tre unge. Tilsynet ønskede at foretage gruppeinterview med nogle af eleverne. Der var flere, der godt ville deltage, og 3 drenge blev valgt ud. De blev spurgt om gode og dårlige ting ved at være på skolehjemmet. Eleverne havde en del forhold, de ikke kunne lide på skolehjemmet, f.eks. den aktuelle frokost hjerter i flødesovs, men så kunne man nøjes med at sidde med ved bordet uden at spise noget. Hvis man bliver sulten senere, kan man få havregryn. En elev syntes, det var uretfærdigt, at der er forskellige regler for afdelingerne. Det blev drøftet, at der er forskel på alderen på eleverne på afdelingen. De ældre elever har flere rettigheder end de yngste. Der er også forskel på de voksnes regler, det blev nævnt, at nogle voksne slukker for internettet på forskellig måde, når der skal afsluttes om aftenen. Hvis stikket trækkes, tager det længere tid at komme på om morgnen. Tilsynet foreslog de unge at de tager sagen op med de voksne. Kontaktpersonerne var ok for to af eleverne, en af eleverne var rigtig utilfreds men kunne ikke forklare, hvad der var galt ud over personligheden, han kunne så gå til sin afdelingsleder i stedet for. Hvert barn har to kontaktpersoner. Man kan altid komme til at tale med kontaktpersonen, men det er forskelligt, hvor meget den enkelte benytter muligheden. af børnene gik aktuelt til fritidsaktiviteter. Der er af og til fritidsaktiviteter og planlagte ture på stedet, og nogle af tingene er ok. Cross er godt, men fisketure er kedelige. Og det er meget utilfredsstillende, at der er tvungne aktiviteter. De unge vil gerne til bedre aktiviteter som indkøbstur til København eller en tur i Lalandia. Der er en af lærerne, der tager alt for hårdt ved de unge. Tilsynet har nævnt for ledelsen, der skal ses på sagen. Magtanvendelser i skoletiden hører ikke under reglerne og sendes ikke til kommunens magtanvendelsesteam. De magtanvendelser, der udføres af pædagogerne, nævnes ikke som et problem, og er ikke noget de unge går op i. Det er blevet bemærket, at de voksne ikke er enige om reglerne. Der er især forskel fra skole til bodel. Der blev ikke givet konkrete eksempler. De gode voksne er dem, der giver én en chance for at vise, hvad man kan, og som ikke er så sure og skrappe. 36