Fra minileder til generalsekretær. Blå Sommer Tema: TeenSpot. Interview med Mads Kolte-Olsen. Mød de to lejrchefer. Bliv klogere på teenagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra minileder til generalsekretær. Blå Sommer 2009. Tema: TeenSpot. Interview med Mads Kolte-Olsen. Mød de to lejrchefer. Bliv klogere på teenagere"

Transkript

1 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S NR Fra minileder til generalsekretær Interview med Mads Kolte-Olsen Blå Sommer 2009 Mød de to lejrchefer Tema: TeenSpot Bliv klogere på teenagere

2 B R O E N M A G A S I N Indhold Tema TeenSpot Fra minileder til generalsekretær - et interview med Det Danske Spejderkorps nye generalsekretær Mads Kolte-Olsen Blå Sommer et interview med de to lejrchefer om, hvad du kan forvente på Blå sommer 2009 Børn og unges livsvilkår: Kroppen fortæller, hvem du er - om børn og unges forhold til deres krop og om at bruge den til at vise sin identitet Senior tag på ledelseskursus KlaL er et nyt seniorkursus for dem, der har ambitioner for deres klan Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Erik Lund, Fotogruppen, 2008 Redaktion: Jeanette Hedegaard, (ansv. redaktør), Anne Bundgaard Christensen Layout: Folkmann Design A/S Annoncer: Oplag: Tryk: Als Offset ApS, ISO miljøcertificeret Deadline: Broen Magasin nr. 2: d. 17. april Udkommer d. 4. juni Se deadlines for DDS andre udgivelser Bladpakken m. TRACK og SpjederSnus og Korpsbrevet med Broen Korpsbrev på dds.dk/medier. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding på alle indsendte indlæg. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i enhver DDS-sammenhæng. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej København K Tlf.: Fax: Broen: DDS generelt: Vagttelefon uden for kontortid:

3 N R Velkommen til et nyt nummer af Broen Magasin Det første i 2008 Et korps i forandring. Sådan snakker vi ofte om, at Det Danske Spejderkorps er og fortsat skal være. Det er et udsagn, som de færreste er uenige i. Lige nu er Det Danske Spejderkorps i gang med et par markante omvæltninger: en ny generalsekretær skal hjælpe med at føre vores Spejd 2020 handlingsplaner ud i livet, og om lidt flytter De grønne pigespejdere ind på korpskontoret på Holmen i København. For De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps har ønsket om at skabe en forandring været stort nok til, at Spejdernes udviklingsfællesskab nu er blevet en realitet. De grønne pigespejdere kommer ikke kun med deres flyttekasser og kontormøbler, men også med deres kultur og spejdere. Det giver anledning til flere møder mellem Blå spejdere og De grønne pigespejdere, møder mellem kulturer og mennesker. Det er svært at forestille sig, at det ikke vil give anledning til forandringer. Præcis hvad fremtiden vil byde på, er det svært at gisne om. Men mit bud er, at det nye udviklingsfællesskab vil skabe inspiration og øget samarbejde for spejdere og ledere i de to korps. En forandring er at flytte sig fra et punkt til et andet lidt klogere og en erfaring rigere. Det kan være en stor eller en lille forandring, og der kan ske forandringer på mange planer i en organisation. Forandring kommer ofte af en nysgerrighed og et ønske om at flytte sig, og mennesker har det med at ønske forandringer fra tid til anden. Man kan ønske at ændre noget i sin spejdergruppe eller måske at gøre en aktiv indsats et sted i korpset. Nogle gange får man gjort noget ved det, andre gange bliver det mest ved snakken. Roskilde festivalen er et eksempel på et succesfuldt projekt, der forsøger at være i evig forandring. Her har man valgt, at den store orange scene er festivalens kendetegn, og det element der ikke forandrer sig. Alt andet står til forandring også succeserne. Dem afliver festivalen frivilligt gang på gang for at give plads til fornyelse og forandring. De færreste af os tænker som regel på at aflive vores succeser. Men måske er det en tanke værd at når man har skabet en succes, så er det tid til at skabe forandring? Jeanette Hedegaard, redaktør 3

4 B R O E N M A G A S I N Klumme Foto Per Seitzberg, Fotogruppen Tag et stykke papir og noter dine ti bedste venner. Hvor mange har du mødt til spejder? Vi oplever gang på gang, at spejdere gennem mange år fremhæver venskaberne, som et af de væsentligste udbytter ved at være spejder, og vi kender det fra os selv. Som du kan læse om her i bladet har korpsledelsen sammen med korpslejrudvalget brugt nogle måneder på projektet TeenSpot. Det handler om at prøve at forstå de teenagere, som er så enormt betydningsfulde for hele vores spejderbevægelse. Både de teenagere, der er spejdere og alle dem, der kunne have fået noget ud af at være det. Meget tidligt forstod vi, at det med vennerne er enormt vigtigt for de unge, så vi satte os målet, at Det Danske Spejderkorps skal være det bedste sted at få nye venner. Men har vi ikke altid været det? Hvis det er rigtigt, hvad er så barrieren for teenagerne? Glemmer vi at fortælle om venskaberne? Bliver det for voldsomt med de livslange og intime venskaber? Eller er det for svært at få venner hos os, hvis man ikke har været med, siden man var lille? De diskussioner, som vores arbejde med TeenSpot gav anledning til, har været et spændende udgangspunkt for korpsledelsens tilrettelæggelse af sit arbejde. Nu knokler vi for at udføre de ambitiøse handlingsplaner, korpsrådet har givet, med en tydelig pejling frem mod Spejd 2020, så spejderarbejdet i højere grad opleves meningsfuldt og personligt udviklende for spejderne og deres venner. Udviklingsfællesskabet med De grønne pigespejdere bliver virkelighed på Holmen i april. Det vil også påvirke vores arbejde, og give anledning til, at vi vil se os selv i et nyt lys. Vi kan stensikkert lære noget af hinanden og opdage ting om os selv, som ikke virker så naturligt som førhen. Hvad den forandring betyder for vores korpskontor, kan du også læse mere om i magasinet. Endelig skal vi byde Mads Kolte-Olsen velkommen som ny generalsekretær. Mads første arbejdsdag var d. 1. marts sammen med korpsledelserne for spejderkorpsene i Danmark. Du kan møde Mads her i bladet. Vi glæder os meget til samarbejdet. Er det andre ting, der afskrækker? Indforståede og meningsløse traditioner? Sære uniformer? Når vi prøver at forstå vores målgruppe, opdager vi ting, som nok virker væsentlige på os, men som måske forhindrer nogle i at få glæde af alt det væsentlige, vi gør. Helle og Thomas Spejderchefer i Det Danske Spejderkorps 4

5 N R Jeg vil være med til at give børn og unge de rette rammer, frihed og ansvar. Jeg vil være med til at se børn og unge boltre sig i oplevelser. Fra minileder til generalsekretær - Et interview med Mads Kolte-Olsen 5

6 B R O E N M A G A S I N Tekst Jeanette Hedegaard Foto Erik Lund, Fotogruppen Hvorfor søgte du jobbet som generalsekretær? Jeg hørte første gang om stillingen på Korpsrådsmødet i september. Vision 2020 var lige vedtaget, og jeg var helt opløftet af de høje ambitioner for udvikling af korpset. Det mindede meget om AFS Interkultur, hvor jeg har haft min foreningsopvækst. Jeg tænkte med det samme, at det måtte være drømmejobbet for mig. Jeg var frisk på at tage chan-cen og skifte smileys ud med spejder. Jeg vil være med til at give børn og unge de rette rammer, frihed og ansvar. Jeg vil være med til at se børn og unge boltre sig i oplevelser. Hvad glæder du dig mest til i dit nye job? Sammen med en masse dejlige mennesker at lede Det Danske Spejderkorps mod visionerne i Spejd 2020! Jeg glæder mig til, at vi får flere blå spejdere, at vi udvikler attraktivt spejdersjov, og at vi gør korpset mere synligt og engageret i samfundet. Hvad ser du som den største udfordring i dit nye job? Det bliver at levere konkrete resultater, der indfrier de høje forventninger til korpsets udvikling. Ord skal blive til tydelig handling. Til det har Korpsrådet vedtaget en handlingsplan frem til 2009, der rækker højt og favner bredt. Vi kommer kun i mål, hvis vi kan kombinere de mange gode kræfter, ideer og begejstring med prioritering, planlægning og styring. Du taler en del om samspil. Hvordan kan vi blive bedre til at spille sammen i korpset? Korpset er en palet af kraftcentre: grupper, divisioner, udvalg, ledelser og korpskontor. Vi har hver vores rolle i fællesskabet. Jeg forventer derfor et samspil præget af gensidig respekt og forståelse mellem enhederne. Det er nødvendigt, hvis vi vil frigive vores potentiale. De grupper, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen, skal kunne finde støtte i korpset til at komme på sporet igen. Mens de grupper, der har overskud til at bryde nye veje for spejderarbej-det, skal kunne finde inspiration til udvikling - og have frihed hertil. Når udvalg skal teste potentielle projekter eller skyde nye projekter afsted, så skal de let kunne finde grupper at samarbejde med. Hvor kan Det Danske Spejderkorps give noget til omverden? Børne- og ungdomsinstitutionerne har overtaget vores snobrød og vores oplevelser i naturen. Kunne vi ikke 6

7 N R Børn har godt af at opleve fællesskab og anerkendelse. Det faste ståsted er så vigtigt for voksenlivet. Til spejder bliver du ikke sat af holdet, her har fællesskabet brug for hver enkelt. Fakta også lade dem tage vores arbejdsmetoder, hvor vi skaber frirum for børn og lærer børn at tage ansvar for sig selv og for andre? Hvorfor er det vigtigt for børn at blive spejdere? Børn har godt af at opleve fællesskab og anerkendelse. Det faste ståsted er så vigtigt for voksenlivet. Til spejder bliver du ikke sat af holdet, her har fællesskabet brug for hver enkelt. Jeg er tiltrukket af tanken om, at alle er gode til noget. Det er Gummi Tarzan logik i praksis, hvor vi så skal finde ud af, hvad det er. Der er mange børn og voksne for den sags skyld - som vil have godt af fællesskabet og frirummet i spejderbevægelsen. Lære at tage ansvar, få selvtillid og at være stolt af sig selv. Et stærkt spejderfællesskab er for mig et fællesskab, der kan åbne sig for de lidt skæve børn og unge og give dem nye muligheder i livet. Du er selv minileder. Hvad giver det direkte arbejde med børnene dig? Arbejdet med børnene er min drivkraft. Det er i vores leg og aktiviteterne, at jeg finder en masse energi. Jeg håber virkelig, at jeg kan blive ved at bevare den direkte tilknytning til ungerne. Mads Kolte-Olsen Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps fra den 1. marts 2008 Leder af direktionssekretariatet i Fødevarestyrelsen Har de sidste 12 år arbejdet med smiley-kontrol og fødevarepolitik Uddannet i statskundskab fra Århus med studieophold i Italien og Tyskland Leder af mini-grenen i Brønshøj Husum Gruppe siden 2003 Frivillig i AFS Interkultur efter udveksling til USA 41 år, gift med Annette og far til Linea, Josefine og Rebecca på 4, 8 og 12 år Opvokset i en optimistjolle på Svendborg Sund og bor nu i Brønshøj Nu skal vi jo på vej ind i et udviklingsfællesskab med De grønne pigespejdere. Hvad tænker du om det? Jeg fornemmer, at vi er godt i gang med at etablere et fællesskab, som bygger på tillid og gensidig respekt. Det er flot at se spejderværdier udfolde sig i et projekt, der på mange måder er følsomt. Jeg ønsker, at vi kan være åbne for hinandens forskelligheder og ligheder. Og så håber jeg, at vi bliver inspireret af hinanden og på den måde kan bidrage til udviklingen af begge korps. 7

8 B R O E N M A G A S I N Tema: TeenSpot Spot på teenagere Tekst Jeanette Hedegaard, redaktionen Foto Andreas Hørup Nilsson, Mads Danquah, Rasmus GV, DDS-fotoarkiv Teenagere forstyrrer Korpsledelsen og Blå Sommer udvalget har ladet sig forstyrre med projekt TeenSpot i løbet af vinteren. Projektet skal være med til at sætte Det Danske Spejderkorps i bevægelse - i teenagernes retning, for her vil ledelsen have teenagere i korpset og masser af teenagere med på Blå Sommer Teenagerne er en målgruppe i evig forandring, og hver generation er forskellig. Derfor e det vigtig at beskæftige sig med teenagere og deres hverdag, hvis man vil lave attraktive tilbud til deres fritid. Teenagerne er også den gruppe, som Det Danske Spejderkorps, i lighed med andre børne- og ungdomsorganisationer, nemt mister som medlemmer. Og teenagerne selv? Ja de går glip af de oplevelser, som det at være Blå spejder kan give dem. Ambitioner om teenagere Med TeenSpot har ledelsen sat gang i en ambition om, at Det Danske Spejderkorps også i fremtiden vil blive oplevet af teenagere som et attraktivt og relevant tilbud til deres fritid. For deltagerne har TeenSpot været en opdagelsesrejse ind i teenagernes land, hvor korpsledelsen og korpslejr- 8

9 N R Tema udvalget nysgerrigt har valgt at få en bedre forståelse af, hvad der fylder i teenagernes liv, og hvordan det kan spille sammen med Det Danske Spejderkorps formål og værdier, kammeratskab og natur- og friluftsliv. TeenSpot er blevet til i et samarbejde med virksomheden ChangePilot, der er specialiseret i at understøtte udviklingsprocesser og nytænkning i organisationer. På de næste sider tager Broen Magasin dig med på en kort tur ind i projekt TeenSpot og teenagernes verden. 9

10 B R O E N M A G A S I N Spejderliv versus teenageliv Tekst Jeanette Hedegaard, redaktionen De fleste starter som spejder, når de er omkring seks år. For rigtig mange børn bliver spejder med tiden noget, de er og ikke bare noget, de går til. Mange bliver senere ledere, engagerer sig i udvalg og arbejdsgrupper, og de fleste oplever en eller flere Blå somre. I et spejderliv er der mange tidspunkter, hvor man kan blive optaget af andet end spejder. Det kan være en kæreste, børn, arbejde eller drageflyvning. Især i teenageårene er der mange fristelser, og nogle får da også lyst til at prøve noget andet end spejder. Det at prøve noget nyt og gå på jagt i livets mange muligheder er også en del af det at være teenagere. Venner frem for aktiviteter For de organisationer, som gerne vil tilbyde de unge en fritid, har teenageårene vist sig at være en særligt sårbart tid. Det gælder ikke kun for spejderbevægelsen. Teenageårene er en tid, hvor mange dropper deres fritidsinteresser for at være sammen med vennerne. Vennerne er som oftest det vigtigste for teenagerne. Det handler om at have gode relationer og om at møde nogle mennesker, det er fedt og sjovt at være sammen med. Det er til gengæld ikke helt så vigtigt, hvad man laver sammen, eller hvad man skal bruge det til. Teenager og spejder på en gang Men kan man ikke være teenager og spejder på en gang? I Det Danske Spejderkorps er ledelsen ikke i tvivl: selvfølgelig kan man det, og til spejder kan man oven i købet være sammen med vennerne. Samtidig tror ledelsen også på, at spejder kan blive endnu mere attraktivt for teenagerne. Med TeenSpot har korpsledelsen og Blå Sommer udvalget valgt at se teenagerne i øjnene: De vil vide, hvordan vi nu og i fremtiden kan forene det at være spejder og teenager. Det skal være med til at sikre Det Danske Spejderkorps en fremtid på kortet over de mest populære fritidsinteresser i Danmark. 10

11 N R De unge ifølge TeenSpot Tema Skab en identitet Teenagere i dag har et projekt: de skal skabe sig selv, en identitet og deres egen historie. De bruger tid på sig selv, og hvilket tøj m.m., de skal have på. Sammen med andre Det, der tæller for teenagerne, er relationerne til andre. Vennerne og kæresterne står højt på listen sammen med familien. De kan godt lide voksne, der er autentiske, stiller spørgsmål, lytter og betragter dem som mennesker. Det mobile liv Mobiltelefonen er en stor del af deres liv. 95 procent af de unge i klasse har i dag en mobil. 75 procent bruger den mindre end 10 minutter om dagen. Det skaber tryghed at være online og tilgængelig og at kunne følge med i vennernes liv og spontant at kunne fortælle om sit eget. Emner, der optager teenagerne er kærlighed (84 %), sundhed (74 %), fred i verden (74 %), mode (68 %) og retfærdighed i verden (66 %). Til gengæld er de ikke så vilde med religiøse, overordnede politiske- og komplicerede temaer. Forstyrrende elementer? Teenagere kan til tider virke som forstyrrende elementer på voksne mennesker, og TeenSpot har da også været præget af en række ungdommelige forstyrrelser imellem de forskellige workshops. Her har deltagerne modtaget forstyrrelser i deres postkasser, som skulle give dem større indsigt i målgruppen. De har blandt andet fået tilsendt teenageblade som Vi unge og Chili og cd er med musik, som hitter blandt teenagerne netop nu. Video med teenagere En af forstyrrelserne var en video, hvor seks ikkespejdere besøger en spejdergruppe og deltager i deres aktiviteter. Især videoen var et af de mest underholdende indslag, mener flere af deltagerne. Du kan se videoen på dds.dk. 11

12 B R O E N M A G A S I N Spørgsmål om teenspot Mikkel Hundborg fra ChangePilots om Teenspot Alice Linning fra korpsledelsen Hvordan har det været at lave TeenSpot? Det har været sjovt og en anderledes oplevelse at arbejde med en organisation, som i den grad er værdibaseret. Vi har oplevet en enorm velvilje til at deltage i projektet. Vi har oplevet spejderne som handlingsorienterede og hurtige til at gå i gang. Det har været fedt at arbejde med. Der har ikke været så meget ventetid. Det er ledere, som gerne vil i gang med for eksempel Blå Sommer. De har så brugt TeenSpot til at tage en timeout og kigge på målgruppen, inden de går i gang. Hvordan har reaktionerne været på forstyrrelserne med ungdomsmedier? Det har været en positiv respons, men det har også været en øjenåbner. Specielt ungdomsmagasinerne. Der har været reaktioner som Er det det, de læser og det handler meget om at realisere sig selv. Det har klart sat tanker i gang hos deltagerne. Hvad var meningen med forstyrrelserne? De er blevet brugt dels til at få deltagerne til at stoppe op, tænke skævt og tænke nyt, og dels til at holde processen i gang mellem møderne. Hvad håber I, at spejderne får ud af TeenSpot? Folkene bag TeenSpot håber, at projektet har øget deltagernes bevidsthed om og forståelse for teenagerne: Hvorfor er de, som de er: Hvem de er, deres behov, den tid de lever i og de krav de stiller til deres fritid. Det kan være godt at blive mindet om, for man glemmer let den slags i dagligdagen. Hvorfor har vi brug for projekt TeenSpot? Vi er nødt til at vide, hvorfor teenagerne vælger at bruge deres fritid, som de gør, samt at kende deres kultur og deres måde at kommunikere med hinanden på. Hvorfor har I valgt at se primært på teenagere? Det er den aldersgruppe, som vi gerne have flere af som medlemmer i Det Danske Spejderkorps. Hvad er det vigtigste, du har lært af TeenSpot? Det har været om de unges måder at være sammen på og kommunikere på. Og det at de kan dele oplevelserne med hinanden. Det vurderer de som meget vigtigt. Hvad har været det mest overraskende? Det tror jeg var, at teenagerne har så meget fokus på samvær og fællesskab, og at de har brug for de voksne til at sætte rammen og sætte grænser. Hvordan har det været at sætte sig i en teenagers sted? Det har været svært, men også spændende og interessant. Du har modtaget et ungdomsmedie som en forstyrrelse. Hvordan reagerede du på det? Det var meget anderledes, men det var også lærerigt. Vi må jo kende de unges univers for at kunne skabe de rette tilbud til dem. Kunne spejderlederne lære noget af at kende de unges medier bedre? Ja, det vil gøre det lettere at tilbyde de rette aktiviteter, men samtidig holde fast i nogle af de traditionelle tilbud, for jeg tror på, at unge gerne vil lytte og lære. Hvordan får spejderne gavn af TeenSpot? Vi skal bruge den viden, vi har opnået med TeenSpot. Den skal vi tænke ind i vores tilbud. 12

13 N R Tema Robert Schlemmer, Blå Sommer SPIN Hvorfor har vi brug for projekt TeenSpot? Vi vil gerne udvikle børn og unge, derfor er vi nødt til at kende de unge? Vi vil gerne være en organisation i bevægelse. Hvorfor har I valgt at se primært på teenagere? De flest af vores medlemmer stopper med at gå til spejder i teenageårene. I dag er teenagere er meget kritiske og voksne. Derfor er deres krav til for eksempel spejderledere også ændret. Så hvis vi vil være gode spejderledere og udvikle teenagerne, må vi starte med at forstå dem. Hvad er det vigtigste, du har lært af TeenSpot? De nære venner er alfa og omega for de unge i dag! Hvad har været det mest overraskende? Unge, der ikke er spejdere, men som stifter bekendtskab med spejderarbejdet, synes det er lidt sejt. Hvordan har det været at sætte sig i en teenagers sted? Sværere end forventet. De laller ikke bare rundt og leger. De bekymrer sig meget om image, verden og sex. Du modtog på et tidspunkt en forstyrrelse, som var et medie for unge. Hvad modtog du? Jeg fik bladet Vi unge. Det var svært at læse, for jeg er ikke vant til den tankegang. Det var klart den største øjenåbner. Hvilken forstyrrelse ville du selv gerne sende til en spejderleder? Videodokumentaren, der viser seks ikke-spejdere, som tilbringer en dag sammen med tropsspejdere. Kan spejderlederne lære noget ved at kende de unges medier bedre? Måske ville de få øjnene op for den store forskel, der er på de unge, i forhold til hvordan de selv var som teenager. Hvordan får spejderne gavn af TeenSpot? De vil forhåbentligt opleve, at spejderarbejdet bliver mere relevant for dem. Og de vil bedre kunne forklare deres venner, hvad spejder handler om! (ærligt venskab og personlig udvikling, frem for knob og snobrød hvis nogle skulle være i tvivl). 13

14 B R O E N M A G A S I N To korps under samme tag De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps offentliggjorde i maj 2007, at de to spejderkorps havde besluttet at indgå et udviklingsfællesskab. I april 2008 bliver udviklingsfællesskabet en realitet, når De grønne pigespejderes korpskontor flytter til Holmen i København Tekst Kjeld Krabsen & Jeanette Hedegaard, redaktionen Foto Anne Bundgaard Christensen Det bliver to selvstændige korps, der skal bo og samarbejde på Holmen. Det fælles kontormiljø skal skabe en ramme for, at en række opgaver og services kan løses endnu mere effektivt og bedre end hidtil. I første omgang handler det om praktiske og administrative opgaver som post, IT-systemer og telefoni. Senere vil der også blive fælles systemer for bogholderi, administration og medlemsregistrering. Flere ressourcer Formålet med udviklingsfællesskabet er at lære af hinanden, at opnå synergi og højere effektivitet i hverdagen, samtidig skal det frigøre ressourcer til udvikling af spejderarbejdet. Målet er ikke at spare penge, men at flytte midler fra administration til udvikling. Vi gør det her, fordi vi er overbeviste om, at vi kan udvikle os sammen. Det er et skridt på vejen mod Spejd 2020, og det er helt i tråd med hvad Den Attraktive Spejdergruppe har lært os - at forenkle tingene og bruge kræfterne på det gode spejderarbejde. Det er helt konkret det, vi gør, siger spejderchef Thomas Maarup. Det er et samarbejde, som vi forventer vil kunne øge servicen og frigøre en række ressourcer, som vi kan bruge til at udvikle spejderarbejdet i korpsene. Det nye fællesskab skal være med til at skabe bedre spejderarbejde i fremtiden for både grønne pigespejdere og blå spejdere, fortsætter Helle Dydensborg. Det skal selvfølgelig ske med respekt for vores særlige kendetegn, værdier og kultur fortsat kan trives. Når De grønne pigespejdere er flyttet sammen med os på Spejdercenter Holmen, så vil lederne stadig have hver deres korps, for der er stadig tale om to selvstændige organisationer, der betjener hver deres medlemmer. Fakta om spejdernes udviklingsfællesskab: Fra d. 1. april indgår De grønne pigespejdere og Det Danske Spejderkorps et udviklingsfællesskab. Samtidig indgår de to korps også et fælles ejerskab af Spejdercenter Holmen. Korpsene er ligeværdige samarbejdspartnere, så afgørelser og beslutninger, der har indflydelse på fællesskabet, vil blive truffet i fællesskab. Vil du vide mere, så finder du spørgsmål og svar om udviklingsfællesskabet på dds.dk 14

15 N R Blå Sommer 2009 Om blot halvandet år er det igen tid til en Blå Sommer for spejdere i Det Danske Spejderkorps. Fra nu af og frem til lejren i 2009 vil du i hvert nummer af Broen Magasin kunne læse om Blå Sommer. Denne gang lægger vi ud med, at du møder de to lejrchefer - Frederik Karmdal og Inger Christensen. Fakta Foto Per Setizberg, Blå Sommer 2004 Værd at vide om Blå Sommer 2009 Blå Sommer 2009 bliver en spejderlejr for hele Det Danske Spejderkorps. Der vil også være gæster fra andre danske og udenlandske korps. Lejren varer i ni dage fra onsdag den 15. juli til og med torsdag den 23. juli Lejren bliver delt op i fem underlejre samt en hjælperlejr. Underlejrene bliver sat sammen af divisioner, som er geografisk tilknyttet hinanden. De fem underlejre omfatter Nordsjælland, Sjælland og København, Fyn og Sønderjylland, Midtjylland, Nordjylland. Du kan læse mere om Blå Sommer på dds.dk/blaasommer. 15

16 B R O E N M A G A S I N Blå Sommer med en vrimmel af senioraktiviteter Tekst Frederik M. Juel Foto DDS-arkivfoto En Blå Sommer med en vrimmel af tilbud til seniorerne. Det bliver parolen, når omkring spejdere stimler sammen på korpslejr næste sommer ved Stevninghus. For første gang vil der på Blå Sommer være både træning og særskilte aktiviteter for seniorerne under hele lejren. Til gengæld bliver der ikke nogen egentlig seniorlejr. Vi har valgt en ny model for seniorerne. Den skal afspejle, at det er vigtigt, at vi kan holde på seniorerne fremover. På Blå Sommer vil der derfor være aktiviteter for seniorerne under hele lejren på linje med aktiviteterne for de øvrige spejdere, siger Frederik Karmdal, som er den ene af de to lejrchefer. Den endelig model er ikke klar endnu, men seniorerne skal lave meningsfyldte aktiviteter, og de skal deltage i træning, de kan bruge til noget. Det vil være oplagt, hvis de for eksempel kunne starte på en leder- eller projektlederuddannelse. Han er godt klar over, at de mange aktiviteter for seniorerne på lejren kan give problemer for grupperne, fordi seniorerne ofte deltager på Blå Sommer som ledere eller hjælpere. Det er klart en udfordring. Men vi tilbyder seniorerne aktiviteter, og så håber vi, at grupperne vil give dem tid til at deltage heri, siger Frederik Karmdal. På Blå Sommer 2004 deltog cirka seniorer, og Frederik Karmdal regner med, at tallet omtrent det samme i Han er ikke i tvivl om, at det sociale liv spiller en vigtig rolle for seniorerne, når de tager på Blå Sommer. Sidste gang havde seniorerne det store seniortelt til deres hyggestunder. Et sådant bliver det ikke i 2009, her er det i stedet tanken, at lejren skal have et område med små hyggelige cafeer. Det skal være en slags latinerkvarter, hvor der både er steder for hjælpere, der kommer med deres familie, og for seniorer, som vil have lidt mere fest. Det bliver noget nyt, og det er et sats fra vores side, men vi tror på, at tingene kan kombineres, siger Frederik Karmdal. Han håber samtidig, at seniorerne vil deltage i forlejren: Vi vil gerne indbyde seniorerne til at deltage på forlejren som hjælpere. Der er brug for arbejdskraften, men det skal også siges, at der ikke kun bliver tale om en lejr, hvor man skal arbejde. Det skal være en oplevelse at være med til at bygge noget så stort som Blå Sommer op. Fem hurtige til Frederik Karmdal Hvor er du spejder til daglig? Polarstjernen i Odense. Hvor længe har du været spejder? Siden jeg blev syv år, så det er efterhånden blevet til 28 år. Hvad lavede du på sidste Blå Sommer? Jeg var formand for aktivitetsudvalget sammen med to spejdervenner. Jeg er stolt over at have været med til at lave Xperimentariet, Xpeditionen, CoKassen, Vandviddet og Den Hemmelige TestZone. Hvad er din bedste Blå Sommer-oplevelse? Det var at gå gennem Testzonen i 2004 og se de fede idéer, spejderne have taget med. Hvor mange duelighedstegn har du? Mine duelighedstegn i dag stammer fra Apokalypseløbet, Sværdkamp og Alligatorløbet. 16

17 N R Blå Sommer skal styrke lokale netværk Blå Sommer skal være med til at styrke de lokale netværk. Lejren skal gerne være startskuddet til en lang række samarbejder, der kan fortsætte efter Blå Sommer. Derfor vil Blå Sommer 2009 blive den første korpslejr, hvor underlejrene bliver bygget af divisioner, som ligger tæt geografisk. Målet er, at grupper og divisioner får knyttet tættere bånd til andre spejdere, som de bor i nærheden af. Pointen er at få udnytte den geografiske opdeling i underlejrene til at fremme de nære netværk. Både før, under og efter Blå Sommer, siger Inger Christensen, som er den anden af de to lejrchefer. Hun tror på, at det også vil give en både nemmere planlægning for alle parter og større chance for at udnytte de venskaber, der opstår på en Blå Sommer. Lejren skal skabe grobund for nye samarbejder og berøringsflader. Det bliver meget lettere med den geografiske inddeling af lejren. Især vil det hjælpe de lidt svagere grupper og divisioner, der kan få nye kontakter, som de kan bruge efter Blå Sommer, forklarer Inger Christensen. Hun understreger, at grupperne dog ikke kommer til at ligge ved siden af de grupper, som de arbejder sammen med til daglig. Både spejdere og ledere skal have noget ud af det, og det er jo langt fra alle ledere på eksempelvis Fyn, som kender hinanden. Det samme gælder spejderne. Med den nye inddeling af underlejrene kan både spejdere og ledere få noget ekstra ud af det. Der bliver fem underlejre og en hjælperlejr på Blå Sommer Opdelingen følger nogenlunde landets fem regioner. Underlejrcheferne kommer fra deres eget lokalområde, og hjælperne i de enkelte underlejre skal gøre det samme. Tekst Frederik M. Juel Foto DDS-arkivfoto Fem hurtige til Inger Christensen Hvor er du spejder til daglig? Hjemme, på mit arbejde og i alt det, jeg gør hver dag. Når man laver Blå Sommer, så er der spejderarbejde ved skrivebordet til et par aftener om ugen og mindst en weekend om måneden. Hvor længe har du været spejder? Altid. Siden jeg var ni år - og jeg har lige tjekket på mit indmeldingskort - fra Det Danske Pigespejderkorps. Så hvem kan mon tjekke det mere? Hvad lavede du på sidste Blå Sommer? Jeg var spejderchef. Hvad er din bedste Blå Sommer-oplevelse? Det var i 1999, da vi lavede Banen og Nettet. Dengang lykkedes det at få gjort alle DDS grupper medansvarlige i opbygningen af Blå Sommers aktiviteter. Det var fantastisk! Hvor mange duelighedstegn har du? Nok. Antallet kan jeg jo ikke huske, men det er også længe siden, at det var vigtigt for mig. Det vigtige for mig er de værdier, som spejderarbejdet står for, og det vi opnår med spejderarbejdet. Underlejrene skal bestræbe sig på at få alle divisionerne med i planlægningen af lejren, for opgaverne skal deles ud til alle divisioner. På den måde får de enkelte grupper og divisioner et større engagement i lejren, forklarer Inger Christensen. Hun fortæller desuden, at der i hver underlejr er planer om at lave en forweekend for alle lederne næste forår. Præcis hvornår er endnu uvist, for det skal også koordineres med korpsets øvrige arrangementer. 17

18 B R O E N M A G A S I N Kroppen fortæller, hvem du Bryster, baller, kroppe, frisurer, piercinger, tatoveringer og tøj. Unge går op i deres udseende som aldrig før. Identitet er ikke længere noget, de har med sig fra deres forældre, så de bruger kroppen til at markere, hvem de er Tekst Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau Foto Trine Abild Christensen, Arkivfoto Blå Sommer 2004 Unge står i et dilemma: På den ene side skal de acceptere sig selv, som de er. På den anden side skal de arbejde hen imod at se godt ud eller signalere noget bestemt om sig selv. Unge har selv ansvaret for at se godt ud, og de forventer, at kroppen skal være som voks mellem hænderne på dem, fordi kropsprojektet er så vigtigt for dem, siger lektor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han forsker i unge, køn og livsstil og ser en stigende tendens til, at unge bliver mere og mere optagede af deres udseende. Der er mange grunde til, at det ydre har fået en større betydning end tidligere. For det første er der sket et opbrud i kønsrollerne. At være en ung mand er ikke længere en rolle med et bestemt indhold, og det samme gælder unge kvinder. De har selv ansvaret for at fylde identiteten ud, siger Niels Ulrik Sørensen. Unge færdes i anonymitet At unge iscenesætter deres udseende hænger også sammen med, at vi lever i et omskifteligt samfund og i stadig stigende grad bor i byer. I bondesamfundet kendte folk hinanden. De andre vidste, hvem man var, og man blev født ind i bestemte roller: Var ens forældre landarbejdere, blev man det sandsynligvis også selv, fortæller Niels Ulrik Sørensen. I industrisamfundet fandt arbejderne sammen i en særlig stand, og der blev skabt nye roller for arbejdsmænd og kvinder. I dag er unge mere mobile. De er omgivet af mennesker, de ikke kender, og de kender heller ikke altid dem, de kommunikerer med på internettet. De vænner sig til at aflæse på overfladen, at ham der, han er nok sådan én. Andre tænker det samme om dem selv. Kroppen bliver et signal om, hvem de er, siger Niels Ulrik Sørensen. Ikke alle kan håndtere ansvaret Idealet er at have en unik stil, og der er mange strategier til at få det. Man kan for eksempel købe det rigtige mærketøj eller konsekvent vælge genbrugstøj. Ikke alle unge er lige gode til at håndtere ansvaret med at skabe sig en identitet, og spørgsmålet er, om man kan skabe og omskabe sig selv i det uendelige, eller om der er en grænse. Vi ser flere med lidelser, der relaterer sig til kroppen, for eksempel anoreksi og piger, der skærer i sig selv. Der ligger også andre ting i deres handlinger, men det skyldes også, at kroppen har fået en ny rolle i unges identitetsdannelse. Alle må forholde sig til kroppen Presset om at se godt ud bliver sværere og sværere at lægge fra sig. Den gode krop er blevet en bredt gældende norm. I 1980 erne var det kun yuppier, der gik op i fitness. Det 18

19 N R Unge og spejderuniformer Lektor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved ikke, hvordan unge forholder sig til spejderuniformer, men idrætsinstruktører oplever, at unge går mere op i stil, end om sportstøjet er praktisk at spille i. En af dem er badmintoninstruktør Dina Thuesen, som møder mange piger, når hun underviser på træningslejre. Unge har et behov for at ligne hinanden, men de skal samtidig skille sig ud og være sig selv. Hvis en lille gruppe finder et udtryk med individuelt tilsnit, er det stensikkert, at massemedier, reklameverden og kropsindustri komer Ni ud af ti piger har pushup-bh på i stedet for sports-bh, for det er vigtigere for dem, at brysterne sidder rigtigt, og at de har den nyeste pushup-bh fra H&M på, end at tøjet er rart at spille i. Der går moderæs i den, og påklædningen har ikke længere noget med badminton at gøre, sagde Dina Thuesen, da DGI s instruktørmagasin Udspil sidste år satte fokus på idræt og tøj. Det er det samme, hvis vi skal i svømmehal på en træningslejr. Så hedder det bikini og ikke badedragt. Det tager fokus fra det, vi egentlig er der for, fortsatte hun. er historisk nyt, at et ideal, der indeholder meget hårdt arbejde, er blevet så bredt gældende. Ikke alle dyrker fitness, men alle må forholde sig til det. Tidligere valgte unge aktivt at skabe sig en fitnesskrop. I dag må de vælge den aktivt fra, siger Niels Ulrik Sørensen. Nogle bukker under for presset og lader kroppen stå til. Derfor sker der en polarisering, hvor nogle bliver slankere og slankere, mens andre bliver federe og federe. Dem med for meget og for lidt kontrol over kroppen falder til siden, og dem bliver der flere og flere af. Også voksne går mere op i udseende end tidligere, men udviklingen rammer unge hårdere, fordi de ikke har kendt andet og skal skabe sig en identitet fra bunden. Voksne er født i en anden tid og har lagt et grundlag for deres identitet. Alt bliver til mainstream Unge tyr til sminke, gele i håret, styrke- og motionstræning og selvfølgelig tøjet, når de skal omforme deres kroppe. Men også til piercinger og tatoveringer, som oprindeligt hører til i bestemte subkulturer. Unge afsøger hele tiden nye måder at skabe sig en identitet på, men ligegyldigt hvad de gør, bliver det hurtigt til mode og mainstream, siger Niels Ulrik Sørensen. Det efterlader unge i et nyt dilemma. I England laver man lige nu forsøg med at omdesigne gymnastikdragter for at få flere - især - piger til at kaste sig ud i sporten. Det er de ofte ikke så vilde med på grund af gymnastikdragter, der falder ved siden af moden. Måske er tiden inde til også at give spejderuniformen en ansigtsløftning. mercialiserer det og spreder det med lynets hast. Unge kan ikke have noget for sig selv ret længe. Man skal ikke bare følge flokken Unge, som dyrker kroppen, er hårde mod sig selv, fordi de betragter det som deres eget ansvar at styre, hvordan kroppen ser ud. Dermed er de også hårde mod andre. De oplever ansvaret for kroppen som et almengyldigt krav. Derfor bliver det at mestre kroppen et moralsk tema, som præger deres syn på både sig selv og på andre. I deres øjne viser kroppen, om der er tale om en stærk eller svag person. De har ikke megen sympati med én, der fuldstændig tilpasser sig de typer, som massemedierne beskriver. Man skal ikke bare følge flokken, men turde være sig selv uden at være slave af reklamer, siger Niels Ulrik Sørensen. De unge skal med andre ord være et skridt foran mainstream. Ellers risikerer de at blive for poppede. Tidligere skiftede man ikke bare type. I dag skal de sørge for at bevæge sig. Der er stadig krav om, at man skal være en type, men ikke om at være den samme i længere tid ad gangen. 19

20 B R O E N M A G A S I N Klanledelseskurset bliver en god oplevelse med mange små og store, sjove og særlige oplevelser med masser af gejst og energi. Fakta om Klanledelseskurset Hvor: Ryekol Hvornår: Maj 2007 Pris: 1275 kroner Hvem: Klanledere eller seniorer med lederambitioner Seniorer, der gerne vil tilmelde sig klanledelseskurset, kan gøre det via Blåt medlem. spejder.dk/klal Stikord: (Det at få) nye ideer, arbejds- og ledelsesformer og roller i klanen. Oplevelser, ideer til aktiviteter, og debat med en aktuel og central ekspert i Blåt spejderarbejde. 20

21 N R Nyt seniorkursus Senior tag på ledelseskursus Har du ambitioner for din klan? Så tag på klanledelseskursus, hvor du får opjusteret dine ledelsesevner og fyldt kroppen med friske idéer og gode oplevelser Helt grundlæggende laver vi seniorkurser, fordi vi gerne vil bidrage med noget reelt spejderarbejde til den gren, der i så mange grupper helt fejlagtigt bliver brugt til at følge mikroer på toilet, lyder det fra Maj Blazejewicz, der er kursusleder for det nye klanledelseskursus, som bliver afholdt i Kristi Himmelfartsferien. Forskellen er mere end et bogstav Teamet, som Maj Blazejewicz står i spidsen for, har i flere år stået bag efterårsferiens KlanTrivselskurset - KlaT - for seniorspejdere. Det er derfor lidt fristende at få hende til at forklare, hvad der egentlig er forskellen på KlaT og Klanledelseskurset KlaL udover det sidste bogstav i forkortelsen. KlanTrivselskurset handler om trivsel i klanen for den enkelte, hvor Klanledelseskurset henvender sig til den senior, der har ambitioner for klanen som helhed, forklarer Maj Blazejewicz. Mange af elementerne i de to kurser minder om hinanden og hedder det samme, men tilgangene til modulerne er ifølge kursuslederen forskellige. Klanledelseskurset ser Maj Blazejewicz som et kursus vinklet på ledelse. Selvfølgelig handler det også om trivsel. Men det handler om klanens trivsel som helhed - ikke kun din egen. Og det handler om, hvordan du kan skabe trivsel gennem ledelse. Vi ser på, hvilke roller der er i en klan, og hvordan man kan ændre på klankulturer, der ikke fungerer. Værktøjer og energi Tager man på klanledelseskursus med en ambition om at blive en bedre leder, kan man forvente at komme hjem med værktøjer, der kan få klanarbejdet op i et nyt gear. Kursisterne vil blandt andet komme til at arbejde med idégenerering og det at få projektmetoden til at fungere i praksis i en klan. De fleste seniorspejdere vil nok være enige, når jeg vi siger, at der skal mere end en god idé og en projektplan i en ledelsesbog til at få et seniorprojekt gennemført i praksis. Og det er det mere, vi tager fat i på klanledelseskurset, fortæller Maj Blazejewicz. Udover ledelsesværktøjer garanterer hun, at kursisterne kommer hjem med en masse gejst og energi. Klanledelseskurset bliver en god oplevelse med mange små og store, sjove og særlige oplevelser med masser af gejst og energi. Dels så det bliver et sjovt kursus at deltage på, og dels for at kursisterne kan tage nogle konkrete oplevelser med hjem. Her taler vi ikke nødvendigvis om de store oplevelser, der tager en måned at forberede. Det kan også være de små sjove ting, for vi synes, det er vigtigt at forstå, at de gode projekter godt kan fyres af på et to timers klanmøde, fortsætter Maj. Fordi seniorarbejdet skal stimuleres Med tre kurser for patruljeledere i tropsgrenen, der alle arbejder med lederroller, idégenerering og projekter i større eller mindre udstrækning, er det fristende - igen - at spørge Maj Blazejewicz, hvorfor det også er nødvendigt at have et ledelseskursus for seniorspejdere. Burde seniorerne ikke være trænet til at kunne klare sig selv nu? Jamen det er netop hele problemet i det her spejderkorps, lyder det straks for kursuslederen. Vi oplever mange gange, at klanen er den glemte gren. På tidligere kurser har vi haft kursister, der kom fra divisioner uden klaner. Tænk - hele divisioner uden klaner. Og mange steder bliver seniorerne brugt som arbejdskraft i sådan en grad, at vi kan blive helt harme over det. Seniorer kan og vil forholde sig langt mere abstrakt til spejderværdierne end de mindre spejdere. Og så kræver det noget helt særligt at skulle lede jævnaldrene på den måde, som en klanleder i Det Danske Spejderkorps skal gøre det. Alt det stimulerer og udvikler vi blandt andet med et klanledelseskursus, vurderer Maj Blazejewicz. Takker ja til nyt kursus UngdomsUddannelsesGruppen (UUG) er overordnet ansvarlig for drift og udvikling af ungdomskurser i Det Danske Spejderkorps. Her er man begejstrede for Klanledelseskurset: Det er en del af strategien for Spejd 2020, at vi breder kursustilbuddene ud i DDS. Her er vi glade for igen at kunne tilbyde et kursus i klanledelse i korpset, som nu bliver det seniorkursus, der fokuserer mest målrettet på ledelse. slutter formanden for UUG Lene Raaby Andersen. Tekst & foto Andreas Hørup Nilsson 21

22 B R O E N M A G A S I N Spejderråd i Minsk I Minsk vil de gerne have flere spejdere, være dygtigere ledere og gøre en større forskel i samfundet ligesom i Danmark. Derfor har de indgået et samarbejde, hvor spejderledere fra Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere underviser de hviderussiske ledere Tekst Jeanette Hedegaard, redaktionen Foto Venligst udlånt af spejderne i Minsk Leder på en anden måde Lederne i pigespejderkorpset i Minsk er unge og generelt veluddannede. Flere af dem er lærere eller læser på universitetet. I det hele taget nogle gode stærke piger, der gerne vil lære noget, fortæller Gert Simonsen. Han er spejderleder i Det Danske Spejderkorps og var sammen med Alice Linning fra korpsledelsen tre dage i Hviderusland i december 2007 for Østeuropa-projektet for at undervise 25 ledere fra pigespejderkorpset. Patruljeledere er voksne, og de bruger ikke børn-lederbørn-metoden eller har grupper på samme måde, som vi kender det i Danmark. Det er en anden rolle, lederne har. I Minsk leder de voksne børnene. De skal lære at give slip. fortæller Gert. Vi fortalte dem meget om, hvordan vi organiserer os i Danmark. Vi kan kun give dem inspiration, hvis vi skal gøre mere, så skal vi på besøg i grupperne og analysere deres spejderarbejde nærmere, forklarer Gert Simonsen. Vi var også meget opmærksomme på at spørge dem, om de forskellige lektioner gav mening for dem, og om de kunne bruge dem. Det kunne de. Ønske: et besøg i udlandet I Minsk håber de, at spejderlederne fra Danmark kan hjælpe dem med at styrke deres lederudvikling. De vil også gerne være flere medlemmer i korpset. Deres erfaringer med spejderarbejde er ikke så store, men de kæmper en sej kamp. Derfor ønsker de kontakt med spejdere i andre lande, så de kan udveksle tanker og ideer. Et besøg i et andet land står højt på deres ønskeliste. Modeller og redskaber På kurset kom de hviderussiske ledere både rundt om mange emner. Der var diskussioner om, hvorfor vi er spejdere og de værdier, der ligger til grund for spejderarbejdet, hvor deltagerne bidrog med deres egne holdninger og værdier, og hvor de forholdt sig til børnene og det at være leder. Der blev også arbejdet meget med gruppe- og lederudvikling. Her handlede det om PR, at kende gruppens svage og stærke sider, og kursisterne udarbejdede en lederprofil for at se, hvordan en stillingsannonce for en leder kan se ud, og hvad spejderne har at tilbyde. Profilen skulle hjælpe dem til at strukturere deres søgen, at til at fortælle, at det er almindelige kvinder og mænd, de har brug for. Børns rettigheder Spejderne i Minsk arbejder meget med problemer i deres samfund, og børns rettigheder er et centralt emne. De forsøger at tage samfundsrelevante problemstillinger op, og de har netop afsluttet projektet Adams ribben, hvor spejderne har forholdt sig til emnet ungdomsgraviditet. Spejderne arbejder også sammen med børnehjemsbørn og børn fra vanskeligt stillede familier. Deres mål er at give disse børn nogle oplevelser via spejderarbejdet, som kan være med til at udvikle dem personligt og hjælpe dem til at kunne etablere et positivt og konstruktivt forhold til andre mennesker. Et andet emne, de håber at tage op, er trafficking. 22

23 N R Fakta Østeuropa-projektet er fælleskorpsligt og har det formål at støtte spejderarbejdet i Øst- og Centraleuropa. Det er iværksat af Komiteen til støtte for internationalt spejderarbejde. Konsulent Marianne Skovgaard Nielsen er tilknyttet Østeuropa-projektet. Projektet i Hviderusland (Belarus) ledes, i samarbejde med de Hviderussiske pigespejdere, af en dansk projektgruppe med Vivi Holm og Bente Klarskov (De grønne pigespejdere) og Mona Jellesmark, Det Danske Spejderkorps. Association of Belarussian Guides (ABG) har 1400 medlemmer. Tallet har været faldende, men er nu på vej op på grund af projektet. Sidste år fik ABG 4 nye grupper, 15 nye leder og 25 nye børn. Partnerskabet med ABG fortsætter de næste to år. Læs mere om Oplevelserne med Belarus på spejderarbejde.blogspot.com Østeuropa-projektet på spejderarbejde.dk Et brev fra Tanya Tanya er spejder i Hviderusland, hun er 12 år og går i skole i Nemanica. Det er en stor landsby med en klub, posthus, børnehave, skole og et kollektivlandbrug, hvor de fleste arbejder. Selv bor hun i landsbyen Filitrenki cirka to km fra skolen. Hun går til skolen hver dag. Tanya har været spejder i fem år. I hendes patrulje er der fjorten piger, som altid griner og elsker at lege. Hun er selv meget interesseret i spejderarbejdet i Danmark: Hvad laver danske spejdere, hvad har vi fælles, og hvad er ikke fælles? Tanya vil gerne, at hendes patrulje kan få en dansk patrulje som pennevenner, hvor de kan skrive sammen på engelsk. Hvis du gerne vil vide mere om Tanya, eller tænker, at det måske kan være noget for en af patruljerne i din spejdergruppe, så klik ind på dds.dk/internationalt og se hele Tanyas brev. I Minsk håber de, at spejderlederne fra Danmark kan hjælpe dem med at styrke deres lederudvikling. 23

24 B R O E N M A G A S I N Til dialogmøde i Aarhus Skov Division Tekst Rikke Oksen, Anne Bundgaard Christensen og Jeanette Hedegaard Foto Jesper Vonsild, Fotogruppen De to spejderchefer, Thomas Maarup og Helle Dydensborg, var den 12. januar inviteret til nytårskur hos Århus Skov Division. Divisionsledelsen havde taget dette initiativ for at blive klogere på, hvad ham korpset er for en størrelse, hvad papir-spejderne i korpsledelsen laver, og som en tredje ting ville divisionsledelsen gerne give spejdercheferne et indblik i, hvilke problemstillinger lederne i Århus Skov står overfor. Vi ville gerne mane nogle af fordommene om afstanden mellem os og dem i jorden. Som at KOL er københavnere og ikke har føling med det lokale spejderarbejde. Fortæller Thomas Brøgger fra 1. Holme om divisionens baggrund for arrangementet. Nytårskuren startede med en kort introduktion, dvd en om Spejd2020 fra korpsrådsmødet blev vist, og så holdt spejdercheferne et oplæg. Bagefter var det tid til dialogdelen. Lysten til diskussion var faktisk så stor, og programmet blev overskredet med en time, fordi deltagerne fortsatte over maden. Det var især Spejd2020, Den attraktive spejdergruppe og seniorarbejdet på næste Blå Sommer, der interesserede deltagerne. Stemningen var god. I starten var gæsterne lidt afventende, men de kom efter det. Det blev til en god dialog og ikke en gang mudderkastning. En senior sagde det faktisk meget smukt undervejs: at vi skal huske, at korpset jo er os selv, og at dem og os er en forkert måde at opfatte relatio- Ny lommebog for søspejdere Bølgen er det nyeste skud på stammen af lommebøger til spejderne. Bogen er for søspejdere, og den handler blandt andet om bådtyper, sejlads og navigation, førstehjælp og aktiviteter, når man er på land. Bølgen er på 91 sider, den kan købes i Spejder Sport og koster 20 kroner. Se spejdersport.dk 24

25 N R Naturligvis Se en fugl Foto N. Sloth, Tekst Tim Krat, naturvejleder og ildflue Ved fuglebrættet sætter sig endnu en blåmejse sig til rette ved det store festmåltid. Tre blåmejser nyder al den dejlige mad, vi har lagt ud. Pludselig letter de alle sammen, og straks efter tager en musvit plads på brættet. I løbet af et kvarter har mange fuglearter været forbi og spise. Nogle spiser kornet, der ligger på jorden, nogle fodret fra fuglebrættet, mens andre foretrækker de fuglekugler, som minispejderne lavede på sidste møde. Vinterfodring af fugle giver godt igen af oplevelser med fugle. Hjemmelavede fedtkogler En god måde at fodre fugle på er de såkaldte fedtkogler. Find en stor kogle. Hvis den ikke er tør endnu og har åbnet sig, kan du tage den ind og lægge den på en radiator. Varm lidt svinefedt (evt. palmin) op. Det er ikke nødvendigt, at det smelter helt. Vælt fedtet ind i koglen, og rul koglen i fuglefrø. Hæng fedtkoglen op i træer eller buske udenfor. Fedtkoglen tiltrækker mange mejsefugle som blåmejse og musvit, men også spætter og egern nyder godt af den gode energi, der er i koglerne. nen mellem KOL og divisionerne og grupperne på. Fortæller Thomas Brøgger. Selv oplevede jeg mødet med korpsledelsens repræsentanter som rigtig god oplevelse. Mine forventninger om, at det skulle blive en konstruktiv dialog, blev heldigvis indfriet. Thomas Brøgger tror, at mødet fremover vil gøre det nemmere for divisionen og dens grupper at relatere sig til hvad korpsledelsen laver. Han håber samtidig, at korpsledelsen har taget det med sig fra mødet, at det er vigtigt at gøre noget i forhold til seniorerne, når det gælder Blå Sommer. Thomas mener også, at udbyttet af mødet var så godt, at han vil anbefale andre divisioner at gøre noget lignende, for som han siger Vi skal ikke kun se KOL på korpsrådsmødet, og divisionerne skal heller ikke sidde på deres hænder og vente på, at KOL kommer forbi. De må selv tage initiativet og invitere. Kræsne fugle Fugle kan være meget kræsne. Hvis man køber foderkugler fra forskellige firmaer, vil fuglene ofte foretrække nogle mærker frem for andre. Ved at lave dine egne fedtkogler, kan du eksperimentere med, hvad fugle i dit område fortrækker. Prøv blandt andet med solsikkefrø, hirsefrø, korn og hampfrø. En anden god ting er at fodre med er æbler. Æbler tiltrækker blandt andet solsorten og sjaggeren, som med deres lange næb kan hakke ned i æblet. Smid æblerne på jorden, og inden længe er du næste sikker på, at der bliver kamp om lækkerierne. 25

26 B R O E N M A G A S I N De oplevelser og erfaringer, som asylbørnene får med i rygsækken, uanset om de får asyl eller skal vende hjem, kan bruges overalt. 26

27 N R Spejder for asylbørn Børn, der bor på asylcentre, har brug for sjove aktiviteter i hverdagen. De har brug for at opleve og lære noget, som tager tankerne væk fra den uvisse situation, de lever i sammen med deres forældre. På Røde Kors asylcenter i Jelling er der god plads og grønne områder til at danne en spejderlejr og lave bålplads, og derfor kunne centrets medarbejdere godt tænke sig, at også spejderne vil tage del i den frivillige indsats, der sker på centret med forskellige arrangementer og aktiviteter. De frivillige på centrene er med til at give børnene en bedre og gladere hverdag og gennem fælles aktiviteter på asylcentrene, kan spejderne få indsigt i, hvad det vil sige at være asylansøger, siger Karen Bjørn, der er afdelingsleder på Asylcenter Jelling. Hos Sct. Georgs Gilderne og Det Danske Spejderkorps er der stor interesse for et samarbejde med Asylcenter Jelling, og det første møde om et samarbejde har fundet sted. Erfaringer til rygsækken Der satses ikke direkte på at hverve medlemmer blandt beboerne på asylcentrene, men spejder og gildemedlem Niels Rosenbom betegner et engagement som et ægte duty-to-others projekt, hvor deltagende spejdere vil opleve at gøre andre glade. De oplevelser og erfaringer, som asylbørnene får med i rygsækken, uanset om de får asyl eller skal vende hjem, kan bruges overalt. Men et vigtigt incitament er bestemt også muligheden for at give spejdere og ledere et objektivt og mere nuanceret billede af asylsøgeres tilværelse end det meget sort-hvide og fortegnede billede, som medierne giver os, siger Niels Rosenbom. Her vil det være fint, om gilderne kan gennemføre en parallel tur med forældrene, så de er i nærheden og kan se deres børn uden at blande sig, pointerer Niels Rosenbom. Et væsentligt element er også asylsøgernes mulighed for at fortælle om dem selv og deres kultur. Der kan for eksempel arrangeres sangaftener, dans og madlavning. En anden mulighed er at vende billedet, så spejdere og gildemedlemmer bliver asylsøgere for en dag og prøver at miste det sikre fundament for en kort tid. Emnet er på dagsordenen for alle spejderkorps. Projektet vil derfor kunne samle spejderne i lokalområdet - uanset uniformsfarve. Det aktuelle projekt er rettet mod Jelling centret, men initiativtagerne håber, at ideen vil brede sig til andre asylcentre og også gerne til områder med mange indvandrere. Uanset at Det Danske Spejderkorps er nævnt i artiklen, er projektet flerfarvet, og alle spejdergrupper er velkomne som deltagere. Hvis du vil vide mere, så kontakt Niels Rosenbom, De blå nuancer, Det Danske Spejderkorps og International Sekretær, Sct. Georgs Gilderne, Tekst Isabel Fluxa Rosado, Røde Kors, Asylafdelingen Foto Niels Rosenbom, Blå nuancer Gilderne har som et af sine mål at gøre livet gladere og lysere for andre. Man vil også blive klogere på asylsøgernes tilværelse. Desuden kan gildernes medlemmer få en nøglerolle ved at hjælpe forældrene til at forstå spejderarbejdet. Indtil videre er der blevet aftalt forskellige trin for et samarbejde. Det skal starte med mindre arrangementer på selve centrene, så man lærer hinanden at kende. Både børn og forældre skal deltage i begyndelsen, så forældrene bliver introduceret til aktiviteterne. Det kan være simple lege og aktiviteter til at begynde med. Når den gensidige accept og tillid er opbygget, og der er talt ud om de kulturelle forskelle, vil projektet blive udvidet med spejderture ud af centret. Spejdernes udviklingsfællesskab søger kontorleder Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere er i gang med at etablere et drifts- og udviklingsfællesskab kaldet Spejdernes udviklingsfællesskab. Vi søger en kontorleder, der vil få det daglige ledelsesansvar for økonomi og administration i udviklingsfællesskabet og de to korps. Se hele annoncen på dds.dk/job 27

28 B R O E N M A G A S I N Et velbesøgt rejepillerkursus Absalon Division har i mange år haft tradition for at holde kurser for bestyrelsesmedlemmer. Dalende interesse fik teamet til at omstrukturere formen, og divisionen har nu gjort kurserne mere målrettede og interessante for personer med forskellige interesser i bestyrelserne Tekst Anne Bundgaard Christensen, redaktionen Vi har altid haft tradition for bestyrelseskurser i Absalon, fortæller Keld Andreassen, som har været i kursusteamet i syv år. Absalon Division holder to bestyrelseskurser hvert år i april/maj, det ene i en lige uge og det andet i en ulige uge. Den logistiske øvelse sker blandt andet for at tilgodese forældre med rullende vagtplaner eller fraskilte. Alt sammen for at nå ud til flere. Deltagerantallet faldt meget i nogle år, og da divisionen var nede på fem til ti deltagere, besluttede teamet at gøre noget ved formen. De fandt inspirationen i evalueringerne. I starten, da jeg kom med, brugte vi primært kursusoplægget fra korpset, som vi så modificerede lidt, så det passede til de lokale forhold i Absalon Division. De unge foreslog, at vi gik over til dialog og grupparbejde og dialog i stedet for envejskommunikation, som jo godt kan virke lidt skole-agtigt og kedeligt, fortsætter Keld. Nu har de to årlige kurser femten til tyve deltagere hver, og der kommer af og til besøgende fra nabodivisionerne. Det er gratis for grupper i divisionen, mens gæster udefra betaler et symbolsk beløb for materialer, teamet har stykket sammen med kursets udvikling. Et bestyrelseskursus varer 2½ time og foregår en hverdagsaften fra Aftenen slutter af med et bjerg af pil-selv-rejer, formbrød, mayonnaise og et glas kølig hvidvin, og snakken fortsætter gerne til sidst på aftenen, selv om det er en hverdag. Vi har endda haft én, der kom på kurset to år i træk. Om det var rejerne eller kurset, er ikke til at sige, griner Keld Andreassen. Keld opfordrer alle divisioner til at tilbyde kurser til gruppernes bestyrelser: Deltagerne får indsigt i bestyrelsesarbejdet og bliver bedre rustet til deres opgaver. Det nyder grupperne helt sikker godt af. Dilemma-diskussionerne hjælper også med at prøve forskellige holdninger af i bestyrelsen, så man kan få et fælles fodslag inden den dag, man står i en ubehagelig situation. Han anbefaler divisionerne at benytte de materialer, som korpset stiller til rådighed og tilpasse dem til de lokale forhold. Man kan også kontakte en af korpsets decentrale konsulenter for vejledning. Bor man i en division, som ikke tilbyder et bestyrelseskursus, så kan man starte med sin regionale konsulent. Eller måske er der et kursus i en af nabodivisionerne, tilføjer Keld. Fakta Vil du vide mere om kurserne i Absalon Division, så kontakt Keld på eller tlf Program for bestyrelseskursus i Absalon Division: Velkomst og gennemgang af program Præsentation af workshops Workshops: - Bestyrelsen generelt - Det Danske Spejderkorps organisation - Økonomi og regnskab - Unges rolle i bestyrelse/division/korps Opsamling på workshops, grupperne præsenterer, hvad de har snakket om Præsentation af korpsets arbejdsstof og træningstilbud Deltagerne deles i mindre grupper og diskuterer dilemmaer fra gruppestyrkelsesspillet eller spejderidé-spillet i minutter Uddeling af kursusbeviser Pil-selv-rejer og hvidvin 28

29 N R Sæt gang i bestyrelsen! Grupperådsmødet er overstået, og der er valgt en bestyrelse til at tage sig af den overordnede drift og udvikling af gruppen. Men hvordan får man arbejdet i gang og sikrer, at der er energi og fremdrift i bestyrelsens arbejde? Har man ikke siddet i en bestyrelse før, kan det godt virke uhåndgribeligt at skulle indgå i bestyrelsen i en spejdergruppe. Derfor kan det være en god investering for gruppen at bruge nogle kræfter på at ryste bestyrelsen sammen og ruste medlemmerne til deres nye opgaver i stedet for at regne med, at de nok selv finder ud af det. Det er også en god ide at sørge for, at bestyrelsen og lederne lærer hinanden at kende på en uformel måde. For eksempel med en hyggeaften med mad over bål eller en lille udflugt med spejderaktiviteter. Velkommen i bestyrelsen Korpset har udgivet en folder til nye bestyrelsesmedlemmer; Velkommen i gruppens bestyrelse. Folderen kan med fordel uddeles til alle nyvalgte medlemmer af gruppestyrelsen, når de er valgt på et grupperådsmøde, så de hurtigt kan sætte sig ind i deres nye rolle. Folderen har blandt andet en introduktion til spejderideen og korpsets værdier, bestyrelsens opgaver og gruppens økonomi. Bestyrelsen kan dog med fordel selv arbejde mere med emnerne. En del divisioner afholder kurser for nye bestyrelser eller særlige kurser for kasserere og bestyrelsesformænd, men gruppen kan også holde en kursusaften for bestyrelsen hjemme. Hertil kan gruppen få assistance af korpsets decentrale konsulenter. Herudover kan der være andre arrangementer som loppemarkeder eller salg af lodsedler, der kræver, at bestyrelsen mødes. Lederpleje De frivillige ledere er en ressource, som bestyrelsen skal værne om. Det er lederne, der varetager de ugentlige møder og planlægger ture og arrangementer, men det kan hurtigt blive en kedelig trummerum, hvis det ikke er forbundet med hygge og fællesskab at være leder. Ofte skal der kun lidt til, men lederne har brug for anerkendelse og ros for deres indsats, så de bliver motiverede til at fortsætte og udvikle sig i gruppen. Fakta På dds.dk/udvikling har korpsets udviklingskonsulenter samlet forskellige materialer, som indeholder genveje og råd for ledere og valgte i Det Danske Spejderkorps. Her finder du også et oplæg til et bestyrelseskursus, som kan bruges af lokale kursusteams eller af gruppen selv. Tekst Anne Bundgaard Christensen, redaktionen Arkivfoto Mads Danquah, Fotogruppen Overordnet planlægning og opfølgning Bestyrelsen kan med fordel hurtigt skabe sig et overblik over årets rytme i gruppen og få lagt en mødeplan for det kommende år. Som minimum anbefales det, at bestyrelsen mødes fem gange årligt: Umiddelbart efter grupperådsmødet (sammenrystning, mødeplanlægning, forberedelse til divisionsrådsmøde). Hen på foråret (sommerlejrplaner, oprykning, ledersituation). August (forberedelse til korpsrådsmødet). Midt på efteråret (julearrangementer, budgetønsker til det kommende år). Efter årsskiftet (regnskab, budget og grupperådsmøde). 29

30 B R O E N M A G A S I N Ledere søges 2 1 Camelot Gruppe Minileder: Har du lyst til at være minileder i gode omgivelser nær Odense Å, så er vi en aktiv gruppe i støt udvikling, der står og mangler dig. Du kan læse mere om os på og f.eks. se vores store fine spejderhus i Skt. Klemens og vores dejlige lejrgrund med hytter ved Hesbjerg Skov Kontakt: Mette Dam Tlf Vestermarie Gruppe (Bornholm) Vi er en spejdergruppe i Vestermarie på 16 spejdere i alderen 6-12 år, hvor vi mangler en mini / juniorleder. Kontakt: Andreas Munk Segenvej 24, 3700 Rønne Tlf Risskov Gruppe (Århus) Velfungerende og aktiv gruppe i Vejlby-Risskov med 35 spejdere søger ledere og assistenter til minigrenen og troppen. Vi søger desuden seniorer til vores nystartede klan. Kig forbi: Kontakt: GL: Kir Laustsen 4 Gudenå Gruppe Søger assistenter i mikro, mini, junior og tropsgrenen. Du er velkommen til at tjekke: Kontakt: Randi Stidsing Tlf Herlev Spejdergruppe Mini- og mikroassistenter søges. Mikro (6-8 år): Onsdag: 18-19:30 Mini (8-10 år): Mandag: 18-20:00 Kontakt GL/ML: Ole Juul Tlf Lyngby Optaya TL og TA skal begge være forældre, så vi mangler en eller flere assistenter til troppen. NB: sommerlejr i Tjekkiet i 2008! Kontakt: Jan Justesen Tlf Gråsten spejderne Juniorleder, troppen: Vi mangler ledere i juniorgrenen og Troppen. Har du lyst til en aktiv fritid? Så kom forbi Gråsten Spejderhus onsdag aften eller Kontakt: Inge Hardt-Madsen Tlf Gallerne Ledere søges: Vi har en god gruppe, en god økonomi, en dejlig hytte, gode spejdere og plads til flere gode ledere. Kom og vær med også selvom du kun har en lille smule tid en gang i mellem. Kontakt: Simon Skov Tlf Åmose Junior leder: Vi har 15 juniorer og kun 2 ledere. Gruppen er i vækst og flere ledere behøves. Kontakt: Ivar Thyssen Tlf Det Danske Spejderkorps mangler formænd for Medieudvalget er overordnet ansvarlig for vore medier: bladene SpejderSnus, TRACK og Broen Magasin samt websiderne dds.dk og spejder.dk. Udvalgets formænd referer til korpsledelsen. Medierne i Det Danske Spejderkorps er sammen med korpsrådsmødet vores vigtigste midler til at udtrykke et samlet korps. Et klik ind på dds.dk eller spejder.dk vil vise dig, at her er der masser at liv og blå debat. De aktiviteter er vigtige for korpset, og lige nu står udvalget og mangler et par formænd og ildsjæle. Har du interesse for kommunikation og formidling på et overordnet og strategisk niveau, så er der her en mulighed for at være med til at påvirke og præge udviklingen i DDS medier og dermed i korpset. Medieudvalgsformændenes opgaver: Tovholder for alle interne medier Involvere sig i redaktionernes arbejde uden at deltage i det redaktionelle Støtte redaktionerne, samt deltage i redaktionsmøder Fastsætte de strategiske og taktiske mål Holde styr på budget og forbrug for medieområdet Kontakt mellem medierne og korpsledelsen Kontakt til Blå Sommer 2009 formændene Tilrettelægge årlig medieweekend for alle redaktioner Medieudvalgsformændene udgør ledelsen af området med DDS kommunikation sammen med de nye formænd for profilering og uniformsudvalget samt vores generalsekretær. 30

31 N R Kalender Kursusoversigt Se dds.dk/kalender Marts marts KOL-møde marts Apokalypseløbet April 1. april Stor udsendelse med Broen Korpsbrev april Fora - lederarrangement april Sværdkamp, Århus 23. april Skt. Georgs Dag 25. april SpejderSnus og TRACK nr. 2 udkommer Maj 1. maj Grøndahlsmarchen maj DC-møde 25. maj Oak City rally Juni juni KOL-møde juni Scout Riders MC-træf, Svogerslev 20. juni SpejderSnus og TRACK nr. 3 udkommer medieudvalget Som formand for medieudvalget er der mange opgaver, men følgende kompetencer er gode at have: Spejderpolitisk anlagt idet der er tale om overordnet politisk, strategisk arbejde Forståelse for drift af medier (gerne fra job eller anden fritidsbeskæftigelse) Leder-egenskaber idet formændene får en lederfunktion i forhold til udvalgsmedlemmer og redaktioner Ønsker du mere information, eller har du mod på at blive en af formændene for medieudvalget, så kontakt: Jeanette Hedegaard, DDS kommunikationskonsulent, Tlf , og/eller Karen Vejby, Korpsledelsesmedlem, Tlf , Skipperkursus marts 2008 Kursusnr Sted: Danmark KSL: Rederiet Modulforløb for erfarne ledere marts & maj 2008 Kursusnr Sted: Avnstrup KSL: Anders Ljørring Formidlingskursus april 2008 Kursusnr Sted: Skovbrynet/Hylkedam KSL: Hans Henrik Hammerum Kursusmageri april 2008 Kursusnr Sted: Skovbrynet/Hylkedam KSL: Lene Gisselø Vejledningskursus april 2008 Kursusnr Sted: Skovbrynet/Hylkedam KSL: Maiken Wildt Blåt Medlem - begynderkursus 5. april 2008 Kursusnr Sted: Aalborg KSL: Arne Mærsk Thomsen Blåt Medlem - begynderkursus 12. april 2008 Kursusnr Sted: Kolding KSL: Arne Mærsk Thomsen Brækvalificeringskursus april 2008 Kursusnr Sted: Lyngby KSL: Maja Engmark Kano- og vildmarkskursus april 2008 Kursusnr Sted: Sverige KSL: Martin Høj Dahl Fosskursus april 2008 Kursusnr Sted: Sverige KSL: Morten Kragh-Sørensen Modulforløb for nye ledere april 2008 Kursusnr Sted: Gurredam KSL: Troels Forchhammer Uddannelsesmarked april 2008 Kursusnr Sted: Gurredam KSL: Lars Kann Klanledelseskursus maj 2008 Kursusnr Fjeld & Vildmarkskursus maj 2008 Kursusnr Sted: Sverige KSL: Majken Sundahl Spejd til søs Ledelse & sejlads maj 2008 Kursusnr Sted: København KSL: Mikkel Hertz Spis Naturen 17. maj 2008 Kursusnr Sted: Korsør KSL: Solveig Hansen Blåt Medlem - begynderkursus 17. maj 2008 Kursusnr Sted: København KSL: Arne Mærsk Thomsen Søaktivitetskursus maj 2008 Kursusnr Sted: København KSL: Peter Grif Tør du - Kilderne - se & smage maj 2008 Kursusnr Sted: Rold Skov KSL: Susanne Hansen Sommer Gilwell 2. august januar 2009 Kursusnr Sted: Ryekol KSL: Gunver Lillevang Uddannelsesmarked september 2008 Kursusnr Sted: Ryekol 31

32 KokAmok Genial hejk-morgenmad Spejdertoast Tekst & grafik Anne Bundgaard Christensen, redaktionen På en bidende kold morgen virker soveposens lune indre altid meget mere tiltalende end tanken om at krybe ud af bivuakken for at fedte med tændstikker og kviste i det kolde, dunkle morgengry. Men her får du en effektiv gulerod i form af forventningen om smilende æg og sprød bacon på rigtig spejdermanér. Spejdertoast kan få selv den mest luddovne seniorspejder ud af posen og giver energi til langt op ad formiddagen. Ingredienserne er nemme at have med og opbevare. Du skal bruge Et godt glødebål Stanniol Ketchup 4 skiver bacon pr. næse 3 skiver toastbrød pr. næse 1 æg pr. næse Bred et dobbelt lag stanniol ud. Læg herpå de fire skiver bacon i en firkant. Læg det første stykke toastbrød midt på baconskiverne. Lav et hul i toastbrød nummer to og placerer det ovenpå det første. Slå ægget ud i hullet, og læg låg på med det sidste stykke toastbrød. Fold til sidst baconskiverne sammen over brødet, og stanniolen omkring det hele. Foliepakken skal have cirka fem minutter på hver side i glødebålet. Baconskallen skal være sprød, og ægget smilende indeni. Spejdertoast spises med ketchup. Hvis det skal være ekstra fancy, kan I servere juice, te og kaffe til. NB: De største driverter kan som regel godt spise to toast!

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kompetente unge og voksne

Kompetente unge og voksne Det Danske Spejderkorps tiltrækker Kompetente unge og voksne Hvad er kompetente unge og voksne Interview med unge og voksne Gode spørgsmål at diskutere kompetente unge og voksne 01 Kompetente unge og voksne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

værdier og handlinger for en bedre verden kendte

værdier og handlinger for en bedre verden kendte Det Danske Spejderkorps gør vores værdier og handlinger for en bedre verden kendte Hvad er kendte værdier og handlinger Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Kendte værdier og handlinger

Læs mere

SPEJD 2020. metode & inspiration

SPEJD 2020. metode & inspiration SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces 2 / Spejd2020 - metode

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! November 2014 De grønne pigespejdere Region Kattegat NYHEDSBREV Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! Nyborg Strand Kursus 2014 Årets

Læs mere

Sejt, du er blevet leder!

Sejt, du er blevet leder! Sejt, du er blevet leder! Sejt, du er blevet leder! Som leder er din opgave at planlægge møder, og holde gejsten oppe hos spejderne når det regner. Selvfølgelig varierer dine opgaver alt ef ter om du er

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder Verdensborger Mig og mine 10 millioner veninder Målgruppe: Spejdere og seniore Årstid: Hele året. Kan med fordel bruges op til Tænkedag Varighed: 4 trin + et engagement Mig og mine 10 millioner veninder

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Flammerne brænder i regionsledelsen. November 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Flammerne brænder i regionsledelsen. November 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat November 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Flammerne brænder i regionsledelsen For to måneder siden kunne I i nyhedsbrevet læse om korpsets nye Projekt Ildsjæl og i Nektar har I siden

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe 2014 har været endnu et godt spejderår i gruppen, hvor vi gerne vil sige tak for lån af jeres dejlige børn, som vi har trænet til at blive gode spejdere uanset deres

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek? D E T D A N S K E S P E J D E R K

Læs mere

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget!

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget! Hej spejder! Foto: Foto: Morten Gimm Kongsfelt, Morten Bjerrum Larsen, Morten Clausen og Henrik Weigelt Vi har lavet et helt nyt tilbud for dig og andre seje spejdere på mellem 11 og 12 år. Typisk de spejdere,

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder Gruppens styrker og udviklingsområder Arbejdsark til at skabe overblik over gruppens lederkompetencer og afdække gruppens udviklingsområder Når I skal finde frem til gruppens styrker og udviklingsområder

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere