Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI"

Transkript

1 Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI DET ETISKE RÅD 2003

2 Læge-patient-forholdet Reflektioner og visioner ANTOLOGI Det Etiske Råd 2003

3 Læge-patient-forholdet Refleksioner og visioner ANTOLOGI Det Etiske Råd 2003 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Schultz Grafisk Publikationen koster 60 kr. og kan bestilles hos Danmark.dk's netboghandel Telefon Eller via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside

4 Indhold 7 Forord 11 Indledning 19 Er der en fremtid for det langvarige, personlige læge-patient-forhold i almen praksis? Af Lars Foged 29 Lighedens illusion at gå til læge er ikke det samme som at gå til købmanden Af Lotte Hvas 39 Lægerollen og læge-patient-forholdet i det 21. århundrede Af Agnes Hauberg 49 Samtalen som mulighed Af Kirsten Kopp 57 Lægens magt og magtesløshed Af Ole J. Hartling 67 Fagperson og medmenneske Af Annette og Jørgen Due Madsen INDHOLD 3

5 75 Kvababbelse Af Nikolaj Henningsen 81 Med hatten i hånden Af Bente Hansen 91 Læge-patient-forholdet en balanceret ubalance Af Christian Juul Busch 103 Politiske indgreb i læge-patient-forholdet Af Ester Larsen 113 Kommunikation og kompliance to vanskelige begreber for læge-patient-forholdet Af Peter Elsass 125 Forholdet mellem læge og patient i den forudsigende medicin Af Lene Koch 135 Forfatterne

6 Den gamle læge taler latin, den unge engelsk og den gode læge patientens sprog. Gerhard Kocher

7

8 Forord Det Etiske Råd har gennem længere tid beskæftiget sig med de udviklinger, der har fundet sted i forholdet mellem lægen og patienten. Arbejdet har foregået på den måde, at en række medlemmer af rådet har været samlet i en arbejdsgruppe, der har fungeret som diskussionsforum og givet inspiration til rådets øvrige arbejde, hvori læge-patient-forholdet ofte indgår som tema. Medlemmerne af denne gruppe er Asger Dirksen, Lene Gammelgaard, Ole J. Hartling, Lisbet Due Madsen (formand), Ragnhild Riis og Erling Tiedemann. I forlængelse af arbejdet i arbejdsgruppen besluttede rådet at udgive en antologi om læge-patient-forholdet, hvor essays med forskellige perspektiver på problemstillingen kunne lægge op til refleksion og debat. Resultatet foreligger her: En antologi med i alt 12 essays. Antologien indeholder en indledning, som er skrevet af Det Etiske Råd. Indledningen formulerer nogle af de væsentligste udviklingstendenser i lægepatient-forholdet, herunder de problemer, udviklingen har afstedkommet. Den har været præsenteret for antologiens forfattere som et oplæg, der indkredser antologiens problemfelt, men giver plads til hver enkelt forfatters personlige fortolkning af læge-patient-forholdet. Den første del af antologien rummer essays af Lars Foged, Lotte Hvas, Agnes Hauberg, Kirsten Kopp og Ole J. Hartling. Disse skriver meget forskelligt om læge-patient-forholdet, men alle ud fra lægens eller sygeplejerskens position: Lars Foged, der er praktiserende læge, skriver i sit essay, at fremtidens opgave i almen praksis er at holde fast i de bedste sider af det personlige, langvarige læge-patient-forhold og samtidig se på potentielle fordele ved at møde et team af læger. Eller med Lars Fogeds billede: Udfordringen er at få Matadors dr. FORORD 7

9 Hansen med ind i det 21. århundrede. Også Agnes Hauberg skriver om nogle af udfordringerne for fremtidens læge-patient-forhold, blandt andet den, at lægerne udvikler deres læge-sociale kompetence, så den matcher deres lægefaglige kompetence. Lykkes det for lægen, vil der opstå en ligeværdighed med patienten på det følelsesmæssige plan en ligeværdighed, som er en grundlæggende forudsætning for et optimalt patientforløb. Lotte Hvas beskriver sine erfaringer som praktiserende læge og illustrerer gennem to patientbesøg, hvordan mødet mellem lægen og patienten skal være et ligeværdigt møde, hvor begge parter yder i gensidig tillid og respekt for hinanden. Kirsten Kopp, som er sygeplejerske, skriver i sit indlæg om samtalen og dens betydning for at opbygge et godt forhold mellem lægen og den alvorligt syge patient. Endelig skriver Ole J. Hartling om nødvendigheden af, at læger indser, at de kan befris for skyld og skam over ikke altid at kunne helbrede patienten og om denne befrielses positive betydning for både læge og patient. Den efterfølgende del af antologien rummer essays af Annette og Jørgen Due Madsen, Nikolaj Henningsen og Bente Hansen. Alle skriver de om læge-patient-forholdet ud fra patientens position: Annette og Jørgen Due Madsen er til daglig selv behandlere, men tager her udgangspunkt i deres erfaringer som forældre til Frederik, der er kronisk, alvorligt syg. De skriver, at varme fra andre gør godt, når livet gør ondt, men at lægers manglende omsorg og indføling kan tilføje mennesker i en vanskelig situation yderligere sorg. De efterlyser derfor en lægelig forankring i et reflekteret menneskesyn og skriver, at læger må udvise både egenomsorg og næstekærlighed af hensyn til begge parter i læge-patient-forholdet. Nikolaj Henningsen beskriver, da han og hans kone ventede deres første barn og var til ultralydsscanning på hospitalet. Oplevelsen får ham til at konkludere, at behandlerne bør opprioritere brede relations- og forhandlingskompetencer, fordi kontakten med patienterne i stigende grad handler om tryghed og empati og ikke kun om det, der kan måles og vejes: "størrelsen af nakkefold, lillehjerne, kød, knogler og ben ". Endelig skriver Bente Hansen om nogle af sine mange erfaringer med ansvar, autoriteter, patientforhold og hospitalsindlæggelser. Erfaringer, der blandt andet har fået hende til at konkludere, at der ligger en opgave i nu at finde balancen mellem gamle uvaner fra den tid, hvor lægen bestemte alt, og så en moderne forventning blandt patienterne om "totalhelbredelse lige med det samme ellers går man til Ekstrabladet". 8 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

10 Den sidste del af antologien rummer artikler af Christian Juul Busch, Ester Larsen, Peter Elsass og Lene Koch. Disse forfattere skriver om læge-patientforholdet ud fra en mere overordnet synsvinkel, politisk og teoretisk: Christian Juul Busch karakteriserer læge-patient-forholdet som en balanceret ubalance, hvor lægen har en merviden og en magt, som han skal bruge til at gøre patienten til en medvidende patient. Christian Juul Busch skriver, at for at der i en balanceret ubalance kan opstå en god og tillidsfuld kontakt, kræves der stort set det samme som i en dans: Man må bevæge sig i takt, hvilket kræver indføling med den anden og vilje til at forstå hinandens forudsætninger. Lykkes det ikke, er konsekvensen en uskøn træden hinanden over tæerne. Ester Larsen skriver om de seneste års arbejde med de love, der omgiver læge-patient-forholdet: Lovgivning om patienters rettigheder og lægers pligter, der afspejler det omgivende samfunds ændrede ambitioner for et moderne lægepatient-forhold. Peter Elsass' essay er en analyse af kommunikation og nonkompliance som problem i læge-patient-forholdet. Non-kompliance er betegnelsen for de kommunikationsproblemer, som viser sig ved, at patienten ikke følger lægens råd problemer, der har givet anledning til krav om "optimal kommunikation". Antologiens sidste artikel, skrevet af Lene Koch, beskriver de forskellige paradigmer, der har eksisteret i lægevidenskabens historie og deres betydning for læge-patient-forholdet. Særligt ser Lene Koch på den genetisk baserede forudsigende medicin (prædiktiv medicin), der identificerer genetiske risikoindivider. Disse fremstår i dag som stærke medspillere på den sundhedspolitiske scene og som halvprofessionelle medspillere for lægen. Og dermed tegnes konturerne af et nyt læge-patient-forhold. Et forhold, hvor patienterne ifølge Lene Koch måske står stærkere end nogensinde tidligere? Det Etiske Råd håber, at antologien vil stimulere til refleksion og debat. Blandt læger og patienter. Og ved brug i undervisningen af sundhedspersoner generelt. Det Etiske Råd ønsker god læselyst! Ole J. Hartling Formand for Det Etiske Råd Berit Andersen Faber Sekretariatschef FORORD 9

11

12 Indledning Forholdet mellem lægen og patienten er under forandring Opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten ændrede sig i løbet af det sidste århundrede radikalt i forhold til det, de fleste forbinder med det traditionelle læge-patient-forhold. Det traditionelle forhold var og blev i stor udstrækning opfattet som et paternalistisk forhold, hvor lægen i kraft af sin medicinske indsigt og sit kendskab til patienten var i stand til at træffe beslutninger på patientens vegne. Der var således indbygget en asymmetri i forholdet. Selv om beslutningerne først og fremmest vedrørte patientens fremtidige livsmuligheder, var det ikke desto mindre lægen, der i det store og hele blev betragtet som kompetent til at træffe de afgørende beslutninger om en række forhold vedrørende patienten, herunder i mange tilfælde også forhold af anden karakter end medicinske. Den nuværende opfattelse af forholdet mellem lægen og patienten kan siges at rumme et ideal om, at patientens selvbestemmelse og livsværdier i videst mulig udstrækning skal respekteres af lægen. I udgangspunktet forventes lægen derfor ikke at træffe beslutningerne på patientens vegne, selv om dette selvfølgelig kan være nødvendigt, hvis der for eksempel er tale om en bevidstløs person i en situation, hvor en nødvendig lægelig indsats ikke kan opsættes. Derimod forventes lægen ideelt set at videregive så meget information til patienten, at denne bliver i stand til at forholde sig til sin situation og selv træffe beslutninger angående det videre behandlingsforløb. I den forstand kan man måske sige, at én af hensigterne med mødet mellem lægen og patienten er, at der skabes så megen symmetri i forholdet som muligt. Eftersom beslutningerne først og fremmest vedrører patientens fremtidige livsmuligheder, skal han eller hun selv bringes i stand til at træffe beslutninger om det videre behandlingsforløb, så forløbet i så høj grad som muligt kommer til at afspejle hans eller hendes interesser og livsværdier. INDLEDNING 11

13 Lighed og værdimæssig pluralisme Denne ændring i opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten afspejler blandt andet det lighedsideal, der har indfundet sig overalt i den vestlige verden som modstykke til tidligere tiders autoritære og hierarkiserede samfundsforståelse. At udfylde en væsentlig funktion eller at påtage sig en anerkendt social rolle giver ikke i samme forstand som tidligere adgangsbillet til en mere omfattende autoritet og magt. En læge kan således udmærket betragtes som specialist på sit felt uden af den grund at blive tillagt nogen særlig autoritet på de områder, der ikke har at gøre med hans eller hendes rent faglige virke. Ændringen af opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten har formodentlig også at gøre med, at der i samfundet har udviklet sig en større mangfoldighed i anskuelser og holdninger til tilværelsen og dermed også større individualisme og mindre autoritetstro. Man kan tale om, at der har indfundet sig en "værdimæssig pluralisme". Denne pluralisme har stor betydning for forståelsen af læge-patient-forholdet, fordi der ligger en række værdimæssige antagelser til grund for ethvert behandlingsforløb. Ofte er disse værdier ikke synlige, som når formålet med behandlingen er at afhjælpe en sygelig tilstand som for eksempel en lungebetændelse eller et brækket ben. I andre og mere specielle situationer er det imidlertid tydeligt, at der ikke eksisterer en værdimæssigt neutral vurdering af en given behandling. Et eksempel på dette er problematikken om fosterdiagnostik, som ud fra én betragtning er et gode, fordi undersøgelsen gør det muligt for kvinden at undgå at få et handicappet barn. Ud fra en anden betragtning er fosterdiagnostik imidlertid et onde, fordi både undersøgelsen og en eventuelt efterfølgende abort demonstrerer manglende respekt for det menneskelige liv. Eksemplet giver et fingerpeg om, hvorfor pluralismen kan bruges til at retfærdiggøre, at patientens selvbestemmelse og værdier bør respekteres. Det skyldes altså blandt andet det faktum, at lægen ikke nødvendigvis ved, hvilke værdier patienten tilslutter sig. Ny teknologi: nye muligheder og nye problemer Sideløbende med at der er sket en ændring i opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten, har der fundet en vidtgående ændring af den lægelige praksis sted. Stadigt stigende anvendelse af højteknologi og mange undersøgelses- og behandlingsmuligheder forudsætter nu i højere grad end tidligere, at lægen og det øvrige sundhedsfaglige team har en højt specialiseret viden og råder over dyrt og højteknologisk apparatur. Mange patienter får som følge 12 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

14 heraf kontakt med og passerer igennem flere forskellige behandlingsenheder uden på noget tidspunkt at etablere en nærmere og mere personlig kontakt til en læge eller en anden sundhedsfaglig person. Tilsvarende kan det være vanskeligt for den enkelte læge, herunder den praktiserende læge, at skabe sig et overblik over patientens samlede situation for herigennem at få mulighed for at koordinere behandlingsindsatsen. I mange tilfælde vil den enkelte læge ikke have en omfattende viden om andre specialer end sit eget. Det vil derfor ofte være udtryk for et skøn, om lægens egen viden er tilstrækkelig i forbindelse med et konkret behandlingsforløb, eller om patienten må henvises til andre specialister. Køber og sælger Den teknologiske udvikling har ikke blot haft betydning for lægens viden, der som beskrevet er blevet mere specialiseret. Udviklingen har også befordret en ændring af patienternes indstilling og adfærd. De forøgede behandlingsmuligheder har efter alt at dømme været med til sænke tærskelen for, hvornår den enkelte patient anser sig selv for at være syg og have behov for behandling. Endvidere har den teknologiske udvikling haft som konsekvens, at mange (måske især kroniske patienter) kommer til lægen med en omfattende viden om den sygdom, de har eller mener at have. En stor del af patienterne benytter de talrige muligheder for at skaffe sig viden via internettet. Patienter kan skaffe sig adgang til en detaljeret beskrivelse af de enkelte sygdomme og de dermed forbundne symptomer, og mange møder op hos lægen med meninger om både diagnosticeringen og behandlingen. I nogle tilælde kan dette være en fordel for både lægen og patienten, men i andre tilfælde skaber det problemer. Nogle patienter kan have misforstået dele af den opsøgte viden og måske indbildt sig at have sygdomme, de i realiteten ikke har. Men da patienten netop på grund af sin viden ikke desto mindre forventer en grundig information og meningsudveksling om sin sygdom, stiller dette lægen over for den vanskelige og tidskrævende opgave at forklare medicinske kendsgerninger omkring sygdom. Nogle patienter kan benytte deres viden til at insistere på at få undersøgelser eller behandlinger, som der ud fra medicinske overvejelser og prioriteringshensyn måske ikke er indikation for at give. Dette kan sætte lægen under et hårdt pres med hensyn til at give en bestemt behandling og kan samtidig bevirke, at relationen mellem lægen og patienten snarere får karakter af et kontrakt- eller forhandlingsforhold end af et autoritetsforhold. Ikke mindst gælder dette i forhold til den praktiserende læge og den praktiserende special- INDLEDNING 13

15 læge, hvor patienten har mulighed for at opsøge en anden læge, hvis han eller hun ikke er tilfreds med behandlingen. Erfaringerne viser, at patienterne i stigende grad benytter sig af denne mulighed i takt med, at sygesikringens regler for lægeskift er blevet mindre restriktive. Selv om mange patienter stadig anerkender og underlægger sig lægens autoritet, går tendensen altså formodentlig i retning af at opfatte forholdet mellem læge og patient som et forhold mellem sælger og køber, hvor en række beslutninger træffes på baggrund af en forhandling. Denne udvikling er af indlysende grunde til fordel for den stærke patient, som møder velforberedt op til en konsultation eller behandling og har de psykiske ressourcer til at stille krav til læger og andre sundhedspersoner. Omvendt er der en risiko for, at den svage patient i nogle tilfælde kommer bagest i køen til en undersøgelse eller behandling, fordi han eller hun ikke formår at stille krav og derfor er lettere at afvise. En sådan fordeling af sundhedssektorens ressourcer forekommer ikke rimelig, da adgangsbilletten til at modtage en undersøgelse eller behandling alt andet lige må være, om man har det relevante sundhedsmæssige behov. Men tendensen kan være vanskelig at imødegå, da den modsvarer en mere generel udvikling i retning af at opfatte samfundet som et forhandlingssamfund, hvor aftaleprincippet er det bærende, fordi næsten alt i udgangspunktet står til diskussion. Defensiv medicin Udviklingen inden for teknologien og opfattelsen af læge-patient-forholdet har utvivlsomt medvirket til at skabe en række gavnlige ændringer i sundhedssektoren. Det må for eksempel betegnes som positivt, at patienterne i stigende grad klager, hvis de er blevet fejlbehandlet, og at de ikke uden videre accepterer, at beslutningerne bliver truffet hen over hovedet på dem. Ændringerne har imidlertid også medvirket til at skabe en række problemer, som det kan være svært at se en løsning på. Ét sådant problem er, at der i dagens Danmark (og overalt i den vestlige verden) efter alt at dømme praktiseres defensiv medicin som aldrig før. Defensiv medicin er vanskeligt at definere udtømmende, men der er blandt andet tale om undersøgelser og behandlinger, som sundhedspersonalet iværksætter motiveret af frygt for klager, overdreven frygt for at overse en sygelig tilstand, frygt for at foretage et skøn og for at imødegå eventuelle anklager om ligegyldighed og manglende handlekraft ved under alle omstændigheder at give patienten et diagnostisk 14 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

16 tilbud eller et behandlingstilbud. Der er altså tale om diagnostik og behandling, der enten ikke er sundhedsfagligt indiceret eller af relevante prioriteringsmæssige årsager ikke burde have været udført. Defensiv medicin er derfor uhensigtsmæssig. Dels kan den være direkte skadelig for patienten, for eksempel hvis den ordinerede undersøgelse eller behandling indebærer en risiko for patienten. Dels kan der være tale om en ubegrundet brug af ressourcer. Det er imidlertid svært at se, hvordan det er muligt at komme den defensive medicin til livs, fordi den på mange måder er et resultat af de tidligere beskrevne udviklinger. Den teknologiske udvikling har skabt en forventning hos mange personer om, at det er muligt at diagnosticere og behandle en hvilken som helst sygdom. Denne forventning er udtryk for en urealistisk tiltro til sundhedsvæsenets handlemuligheder, men den kan ikke desto mindre være svær at imødegå for den enkelte læge, som ofte befinder sig i en udsat situation. Behandlingsmuligheder og viden inden for det medicinske område er så omfattende, at den enkelte læge ikke kan have overblik over hele området, herunder de enkelte behandlingsmuligheders virkning, hvis den da overhovedet er mulig at forudsige præcist. Dette har som nævnt givet det lægelige skøn en central placering i den lægelige praksis, men indeholdt i skønnet ligger en usikkerhed, som helt automatisk gør lægen mere modtagelig for udefrakommende påvirkninger som for eksempel udsigt til klager fra en utilfreds patient. Denne problematik forstærkes af, at styrkeforholdet mellem lægen og patienten har ændret sig i takt med, at patientens selvbestemmelse er kommet i centrum, og lægens autoritet i nogen grad er blevet nedbrudt. De færreste læger kan således sige sig fri for, at patientens mulighed for en klage over behandlingen i visse tilfælde kan have betydning for beslutningsprocessen. Ét behandlingsforløb, men mange behandlere Udviklingerne inden for det medicinske område har også ført til et andet problem. Den teknologiske udvikling medfører som nævnt, at patienten ofte passerer gennem forskellige afdelinger og har kontakt til flere forskellige læger. Patienten har måske været sengeliggende på én afdeling, men sendes så til undersøgelser på andre afdelinger for endelig at blive opereret på en kirurgisk afdeling og vågne op på opvågningsafdelingen etc. Jo mere fragmenteret mødet med sundhedsvæsenet er, og jo mere dette møde involverer højteknologiske undersøgelses- eller behandlingsmetoder, som skaber en afstand mellem sundhedspersonalet og patienten, des vanskeligere bliver det for alle de involverede at bevare og udtrykke deres personlighed og identitet. Dette INDLEDNING 15

17 kan gøre det vanskeligt for lægen at respektere patientens individualitet blandt andet af den grund, at lægen ikke har det nødvendige kendskab til patienten. Og det kan i øvrigt give dårlige vilkår for tillid, forståelse, indlevelse og omsorg, der jo ofte opstår på baggrund af et mere personliggjort bekendtskab mellem lægen og patienten. Er jævnbyrdighed et ideal? Endelig skal det som et sidste og mere generelt problem nævnes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den fremherskende opfattelse af forholdet mellem lægen og patienten overhovedet er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt. Ud fra denne opfattelse bør jo den enkelte patients selvbestemmelse og livsværdier være en afgørende faktor i forholdet. I den forstand er idealet, som tidligere nævnt, at der bliver etableret et så symmetrisk eller jævnbyrdigt forhold mellem lægen og patienten som muligt. Der er imidlertid flere grunde til at være skeptisk over for dette ideal. For eksempel er patienter på grund af sygdom meget ofte i en situation, som netop ikke appellerer til at udøve selvbestemmelse. Patienter med både alvorlige og mindre alvorlige lidelser kan nemt miste overblikket over deres egen livssituation, fordi sygdommen skaber angst og forvirring eller måske tvinger dem til i mere fundamental forstand at revidere deres selvforståelse og fremtidsplaner. Eksempelvis hvis de er truet af en alvorlig sygdom eller et vedvarende handicap. Dette kan i sig selv umuliggøre en kvalificeret udøvelse af selvbestemmelse, men problematikken forstærkes naturligvis af, at patienten normalt ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at sætte sig grundigt ind i de medicinske forhold omkring sygdommen. Endelig er der mange situationer, hvor det ganske enkelt ikke er i patientens interesse at udøve selvbestemmelse, for eksempel fordi patienten oplever et behov for at overdrage beslutningerne til andre eller ikke kan udøve selvbestemmelsen uden at få del i en viden, han eller hun antageligt ikke ønsker at have. Det sidste kunne være tilfældet for en kræftpatient, som for at kunne tage stilling til forskellige behandlingsmuligheder ville få uønsket viden om sin prognose for overlevelse. Alt i alt kan man måske derfor mene, at idealet om selvbestemmelse er uegnet til at stå alene som værdigrundlag for læge-patient-forholdet. Det passer på mange måder ikke sammen med de grundlæggende vilkår, der er knyttet til dette at være syg og at modtage behandling af en sagkyndig læge. 16 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

18

19 18 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

20 Er der en fremtid for det langvarige, personlige læge-patient-forhold i almen praksis? AF LARS FOGED Matadors dr. Hansen Sikkert alle, både patienter og læger, kan fremmane et billede af den lægetype, de har mødt i Matadors dr. Hansen, måske fordi de samtidig husker deres barndoms læge. Lægen, der altid var til stede. Lægen, der var læge i hele sin personlighed, og som kun undte sig tid til kreative sysler i kortere tid og selv da var tilgængelig ved behov. Lægen, som var tilskuer til patienternes skæbne på godt og ondt, men hvis egen skæbne de færreste kendte til. Lægen, som kendte lokalsamfundets og de enkelte familiers liv og hemmeligheder og alligevel kunne komme i alle kredse. Lægen med socialt engagement. Lægen, til hvem alle nærede ubetinget tillid. Dr. Hansen forekommer i brudstykker i både lægers og patienters forestilling som en utopisk arketype samtidig med, at både patienter og læger vil så meget andet: Patienterne vil både have dr. Hansen og dertil en selvvalgt ekspert, når de tvivler på dr. Hansen. Lægerne ønsker et liv, der ikke kun er et arbejdsliv. Dr. Hansen forsvandt med Matador. De bedste værdier ved den personlige, langvarige kontakt mellem patient og læge lever dog i bedste velgående og er tilpasset normerne hos nutidens patienter og læger. Muligheden for den personlige tilknytning er stadig bærende i almen praksis, giver tryghed for alle parter og er en grundpille i det danske sundhedssystem. I det følgende tegnes et nuanceret billede af fremtidens mulige svar på dr. Hansen. Billedet kan på sine steder forekomme idealiseret, men det kan være en fordel med klare synspunkter i en evigt standende debat om lægerollen. Man er nødt til at sejle efter fyrtårne de klare synspunkter men sejladsen undervejs er bestemt af vejr og vind, såvel som af kaptajn, besætning og fartøj. LARS FOGED 19

21 Almen praksis har taget udfordringen op! I denne artikel tages udgangspunkt i det traditionelle danske system for almen praksis, nemlig at enhver borger kan vælge sin egen læge, der fungerer som nøgleperson for patienten i relation til det øvrige sundhedsvæsen. Det sker i den udstrækning, lægen ikke selv er i stand til sammen med patienten at afhjælpe dennes problem eller diagnosticere og behandle patientens sygdom. Forholdet mellem læge og patient er gensidigt forpligtende, indtil patienten måtte vælge en anden læge. Fremtidens opgave i almen praksis er at holde fast i de bedste sider af det personlige, langvarige læge-patient-forhold og samtidig se på potentielle gevinster ved at møde et team af læger. Strukturen i almen praksis skal kunne tilgodese begge forhold og tage realistisk udgangspunkt i de tendenser, der er i samfundet, blandt patienterne og hos lægerne. Nogle kik ind i fremtiden Samfundet vil ikke undgå en prioritering af ressourcer, herunder de forhåndenværende lægelige ressourcer. Folk og dermed læger vil sjældent bo i samme sogn livslangt. Arbejdslivet vil ikke være det eneste mål for tilværelsen, og disse forhold vil også gælde læger. Den enkelte borgers selvopfattelse vil knyttes meget til familien og fritidslivet. Sundhed og godt helbred vil have høj prioritet, og diskussionen vil jo stadig blive, hvem der har ansvaret. Sundhedsvæsenet eller den enkelte eller et delt ansvar? Patienterne vil formentlig uden større bevidsthed herom have to parallelle dagsordener, som kan synes uforenelige, nemlig ønsket om tryghed og nærhed og samtidig ønsket om højeste ekspertise, herunder mulighed for second opinion. Der vil formentlig være en vigende autoritetstro og tilliden vil måske rykke fra personligt kendskab til fagekspertise. Nærhedsprincippet vil ikke være så afgørende, hellere en selvvalgt, god læge end den nærmeste læge. Samfundet vil uden tvivl komme til at honorere dette sidste krav også hvad angår almen praksis, idet glidningen allerede ses i sygehusvæsenet og i andre sektorer. Der vil udkrystalliseres patientgrupper bedømt efter forskellige kriterier. Det kan være en opdeling i en vidende og en mindre vidende patientgruppe ud fra en betragtning om informationsniveau, men mange andre forhold deler 20 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

22 patienterne, nemlig faktorer, der går på styrken af familiært netværk, sociale muligheder, uddannelse m.v. Lægen vil skulle kunne håndtere alle grupper, men vil i stigende grad have et ansvar over for patienter, der er ressourcesvage på flere felter, selvom de stærke presser på. I lang tid bliver der færre praktiserende læger, og disse læger må nødvendigvis uddelegere opgaver til hjælpepersonale al den stund, at opgaverne i almen praksis øges. Dertil vil der ske en kraftig forskydning i retning af overvejende kvindelige praktiserende læger, som formentlig ikke vil arbejde på de mandlige lægers tidligere vilkår. Læger vil i mindre grad bo nær deres arbejdsplads, dvs. få en ringere lokal tilknytning. Endelig vil det præge dagligdagen i almen praksis, at de kommende praktiserende læger i højere grad vil skulle uddannes i egen sektor. Familielægen bliver til netværkslægen Det vil være usædvanligt i dagens Danmark, at en person bliver i samme lokalområde hele sit liv. Alene flytninger som følge af arbejde, studier og familie vil betyde, at de fleste i deres liv tilknyttes flere forskellige læger. Ydermere vil en typisk dansk praktiserende læge oftest fungere i egen praksis i allerhøjst år. "Langvarigt" betyder altså under ingen omstændigheder "livslangt", og gamle dages kendskab til patientens familie i op- og nedgående retning vil ofte være en illusion. Begrebet familielæge er således under forandring og kan nyfortolkes derhen, at den praktiserende læge for en kortere eller længere tid følger patienten og dennes kernefamilie. Patientens netværk eller familie i samme generation er ofte tilknyttet samme læge(-hus), idet lægevalg til en vis grad foregår på anbefaling. Begrebet "netværkslæge" er nærliggende. Specielt i mindre byer og landområder vil lægen indgå som en kendt person i patientens netværk. Den personlige læge er mere end egen læge Hver enkelt patient har mulighed for en personligt tilvalgt egen læge. Begrebet egen læge er indarbejdet både i fagsproget på sygehusene og blandt patienter f.eks. i lægevagten. Man bliver forstået, hvis man beder patienten henvende sig til egen læge. Ingen er da i tvivl om, hvem det er. Om patienten tænker på en enkelt person eller det team af læger, som findes i lægehuset, beror meget på kulturen i det pågældende lægehus. Måske er det LARS FOGED 21

23 sædvanen, at man konsulterer den læge, man føler sig tilknyttet. Måske tager man kontakt med den læge, der p.t. har kortest ventetid, men dog er i ens valgte lægehus med de normer, som man har fundet sig tilpas med. De fleste patienter kan på forespørgsel nævne den læge, de føler er deres læge, og der er ingen tvivl om, at det er den læge, de vil søge, hvis større problemer af sygdomsmæssig, social eller eksistentiel art melder sig. De fleste mennesker vil tilsvarende ved eftertanke kunne foreslå en eller to personer, venner eller bekendte, som vil være deres kontaktperson, hvis ulykken rammer. Det giver en tryghed i tilværelsen, og på samme måde er det ikke uden betydning, at man har bevidstheden om, at man har en velkendt, lægelig person at ty til, hvis behovet pludselig er der. Den læge må betragtes som patientens personlige læge. Begrebet egen læge i betydningen den personlige læge udvandes ofte til at omfatte eget lægehus eller eget lægeteam. Den personlige læge som begreb kan dog aldrig blive det samme som et helt lægehus med flere kolleger og sygeplejersker. Den store opgave er da for almen praksis at kunne imødekomme ønsket om at møde den personlige læge, når det er ønsket og praktisk muligt og subsidiært at tilbyde kontakt med en anden læge eller hjælpepersonale i lægehuset. Med tilpas opmærksomhed på de gode sider ved begrebet den personlige læge og med passende struktur har vist de fleste lægehuse formået at finde en form, hvor patienten altid inden for overskuelig tid kan komme til sin egen personlige læge. Ydermere bliver den personlige læge den absolutte hovedkontakt ved kroniske lidelser, svære sygdomme og terminale tilstande. I mange lægehuse hører graviditeter og børneundersøgelser med til kategorien af kontakter, som bibeholdes hos den samme personlige læge. Dette med baggrund i, at det personlige, gennemgående forhold giver tryghed, nært kendskab til hinanden og mulighed for at tillære god brug af lægevæsenet, herunder at styrke forældrene i deres egen håndtering af børnenes store og små lidelser. Lægen er en af opdragerne i forældrerollen i dagens Danmark, tro det eller ej! Prioritering af, at uddannelsen til almen praksis i højere grad skal foregå i almen praksis, betyder i sig selv, at skønsmæssigt 10 procent af alle kontakter mellem almen praksis og patienten vil blive med en læge under videreuddannelse til praksis, altså ikke ens valgte personlige læge. 22 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil du lære

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere