Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI"

Transkript

1 Læge-patient-forholdet REFLEKTIONER OG VISIONER ANTOLOGI DET ETISKE RÅD 2003

2 Læge-patient-forholdet Reflektioner og visioner ANTOLOGI Det Etiske Råd 2003

3 Læge-patient-forholdet Refleksioner og visioner ANTOLOGI Det Etiske Råd 2003 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Schultz Grafisk Publikationen koster 60 kr. og kan bestilles hos Danmark.dk's netboghandel Telefon Eller via bestillingssiden på Det Etiske Råds hjemmeside

4 Indhold 7 Forord 11 Indledning 19 Er der en fremtid for det langvarige, personlige læge-patient-forhold i almen praksis? Af Lars Foged 29 Lighedens illusion at gå til læge er ikke det samme som at gå til købmanden Af Lotte Hvas 39 Lægerollen og læge-patient-forholdet i det 21. århundrede Af Agnes Hauberg 49 Samtalen som mulighed Af Kirsten Kopp 57 Lægens magt og magtesløshed Af Ole J. Hartling 67 Fagperson og medmenneske Af Annette og Jørgen Due Madsen INDHOLD 3

5 75 Kvababbelse Af Nikolaj Henningsen 81 Med hatten i hånden Af Bente Hansen 91 Læge-patient-forholdet en balanceret ubalance Af Christian Juul Busch 103 Politiske indgreb i læge-patient-forholdet Af Ester Larsen 113 Kommunikation og kompliance to vanskelige begreber for læge-patient-forholdet Af Peter Elsass 125 Forholdet mellem læge og patient i den forudsigende medicin Af Lene Koch 135 Forfatterne

6 Den gamle læge taler latin, den unge engelsk og den gode læge patientens sprog. Gerhard Kocher

7

8 Forord Det Etiske Råd har gennem længere tid beskæftiget sig med de udviklinger, der har fundet sted i forholdet mellem lægen og patienten. Arbejdet har foregået på den måde, at en række medlemmer af rådet har været samlet i en arbejdsgruppe, der har fungeret som diskussionsforum og givet inspiration til rådets øvrige arbejde, hvori læge-patient-forholdet ofte indgår som tema. Medlemmerne af denne gruppe er Asger Dirksen, Lene Gammelgaard, Ole J. Hartling, Lisbet Due Madsen (formand), Ragnhild Riis og Erling Tiedemann. I forlængelse af arbejdet i arbejdsgruppen besluttede rådet at udgive en antologi om læge-patient-forholdet, hvor essays med forskellige perspektiver på problemstillingen kunne lægge op til refleksion og debat. Resultatet foreligger her: En antologi med i alt 12 essays. Antologien indeholder en indledning, som er skrevet af Det Etiske Råd. Indledningen formulerer nogle af de væsentligste udviklingstendenser i lægepatient-forholdet, herunder de problemer, udviklingen har afstedkommet. Den har været præsenteret for antologiens forfattere som et oplæg, der indkredser antologiens problemfelt, men giver plads til hver enkelt forfatters personlige fortolkning af læge-patient-forholdet. Den første del af antologien rummer essays af Lars Foged, Lotte Hvas, Agnes Hauberg, Kirsten Kopp og Ole J. Hartling. Disse skriver meget forskelligt om læge-patient-forholdet, men alle ud fra lægens eller sygeplejerskens position: Lars Foged, der er praktiserende læge, skriver i sit essay, at fremtidens opgave i almen praksis er at holde fast i de bedste sider af det personlige, langvarige læge-patient-forhold og samtidig se på potentielle fordele ved at møde et team af læger. Eller med Lars Fogeds billede: Udfordringen er at få Matadors dr. FORORD 7

9 Hansen med ind i det 21. århundrede. Også Agnes Hauberg skriver om nogle af udfordringerne for fremtidens læge-patient-forhold, blandt andet den, at lægerne udvikler deres læge-sociale kompetence, så den matcher deres lægefaglige kompetence. Lykkes det for lægen, vil der opstå en ligeværdighed med patienten på det følelsesmæssige plan en ligeværdighed, som er en grundlæggende forudsætning for et optimalt patientforløb. Lotte Hvas beskriver sine erfaringer som praktiserende læge og illustrerer gennem to patientbesøg, hvordan mødet mellem lægen og patienten skal være et ligeværdigt møde, hvor begge parter yder i gensidig tillid og respekt for hinanden. Kirsten Kopp, som er sygeplejerske, skriver i sit indlæg om samtalen og dens betydning for at opbygge et godt forhold mellem lægen og den alvorligt syge patient. Endelig skriver Ole J. Hartling om nødvendigheden af, at læger indser, at de kan befris for skyld og skam over ikke altid at kunne helbrede patienten og om denne befrielses positive betydning for både læge og patient. Den efterfølgende del af antologien rummer essays af Annette og Jørgen Due Madsen, Nikolaj Henningsen og Bente Hansen. Alle skriver de om læge-patient-forholdet ud fra patientens position: Annette og Jørgen Due Madsen er til daglig selv behandlere, men tager her udgangspunkt i deres erfaringer som forældre til Frederik, der er kronisk, alvorligt syg. De skriver, at varme fra andre gør godt, når livet gør ondt, men at lægers manglende omsorg og indføling kan tilføje mennesker i en vanskelig situation yderligere sorg. De efterlyser derfor en lægelig forankring i et reflekteret menneskesyn og skriver, at læger må udvise både egenomsorg og næstekærlighed af hensyn til begge parter i læge-patient-forholdet. Nikolaj Henningsen beskriver, da han og hans kone ventede deres første barn og var til ultralydsscanning på hospitalet. Oplevelsen får ham til at konkludere, at behandlerne bør opprioritere brede relations- og forhandlingskompetencer, fordi kontakten med patienterne i stigende grad handler om tryghed og empati og ikke kun om det, der kan måles og vejes: "størrelsen af nakkefold, lillehjerne, kød, knogler og ben ". Endelig skriver Bente Hansen om nogle af sine mange erfaringer med ansvar, autoriteter, patientforhold og hospitalsindlæggelser. Erfaringer, der blandt andet har fået hende til at konkludere, at der ligger en opgave i nu at finde balancen mellem gamle uvaner fra den tid, hvor lægen bestemte alt, og så en moderne forventning blandt patienterne om "totalhelbredelse lige med det samme ellers går man til Ekstrabladet". 8 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

10 Den sidste del af antologien rummer artikler af Christian Juul Busch, Ester Larsen, Peter Elsass og Lene Koch. Disse forfattere skriver om læge-patientforholdet ud fra en mere overordnet synsvinkel, politisk og teoretisk: Christian Juul Busch karakteriserer læge-patient-forholdet som en balanceret ubalance, hvor lægen har en merviden og en magt, som han skal bruge til at gøre patienten til en medvidende patient. Christian Juul Busch skriver, at for at der i en balanceret ubalance kan opstå en god og tillidsfuld kontakt, kræves der stort set det samme som i en dans: Man må bevæge sig i takt, hvilket kræver indføling med den anden og vilje til at forstå hinandens forudsætninger. Lykkes det ikke, er konsekvensen en uskøn træden hinanden over tæerne. Ester Larsen skriver om de seneste års arbejde med de love, der omgiver læge-patient-forholdet: Lovgivning om patienters rettigheder og lægers pligter, der afspejler det omgivende samfunds ændrede ambitioner for et moderne lægepatient-forhold. Peter Elsass' essay er en analyse af kommunikation og nonkompliance som problem i læge-patient-forholdet. Non-kompliance er betegnelsen for de kommunikationsproblemer, som viser sig ved, at patienten ikke følger lægens råd problemer, der har givet anledning til krav om "optimal kommunikation". Antologiens sidste artikel, skrevet af Lene Koch, beskriver de forskellige paradigmer, der har eksisteret i lægevidenskabens historie og deres betydning for læge-patient-forholdet. Særligt ser Lene Koch på den genetisk baserede forudsigende medicin (prædiktiv medicin), der identificerer genetiske risikoindivider. Disse fremstår i dag som stærke medspillere på den sundhedspolitiske scene og som halvprofessionelle medspillere for lægen. Og dermed tegnes konturerne af et nyt læge-patient-forhold. Et forhold, hvor patienterne ifølge Lene Koch måske står stærkere end nogensinde tidligere? Det Etiske Råd håber, at antologien vil stimulere til refleksion og debat. Blandt læger og patienter. Og ved brug i undervisningen af sundhedspersoner generelt. Det Etiske Råd ønsker god læselyst! Ole J. Hartling Formand for Det Etiske Råd Berit Andersen Faber Sekretariatschef FORORD 9

11

12 Indledning Forholdet mellem lægen og patienten er under forandring Opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten ændrede sig i løbet af det sidste århundrede radikalt i forhold til det, de fleste forbinder med det traditionelle læge-patient-forhold. Det traditionelle forhold var og blev i stor udstrækning opfattet som et paternalistisk forhold, hvor lægen i kraft af sin medicinske indsigt og sit kendskab til patienten var i stand til at træffe beslutninger på patientens vegne. Der var således indbygget en asymmetri i forholdet. Selv om beslutningerne først og fremmest vedrørte patientens fremtidige livsmuligheder, var det ikke desto mindre lægen, der i det store og hele blev betragtet som kompetent til at træffe de afgørende beslutninger om en række forhold vedrørende patienten, herunder i mange tilfælde også forhold af anden karakter end medicinske. Den nuværende opfattelse af forholdet mellem lægen og patienten kan siges at rumme et ideal om, at patientens selvbestemmelse og livsværdier i videst mulig udstrækning skal respekteres af lægen. I udgangspunktet forventes lægen derfor ikke at træffe beslutningerne på patientens vegne, selv om dette selvfølgelig kan være nødvendigt, hvis der for eksempel er tale om en bevidstløs person i en situation, hvor en nødvendig lægelig indsats ikke kan opsættes. Derimod forventes lægen ideelt set at videregive så meget information til patienten, at denne bliver i stand til at forholde sig til sin situation og selv træffe beslutninger angående det videre behandlingsforløb. I den forstand kan man måske sige, at én af hensigterne med mødet mellem lægen og patienten er, at der skabes så megen symmetri i forholdet som muligt. Eftersom beslutningerne først og fremmest vedrører patientens fremtidige livsmuligheder, skal han eller hun selv bringes i stand til at træffe beslutninger om det videre behandlingsforløb, så forløbet i så høj grad som muligt kommer til at afspejle hans eller hendes interesser og livsværdier. INDLEDNING 11

13 Lighed og værdimæssig pluralisme Denne ændring i opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten afspejler blandt andet det lighedsideal, der har indfundet sig overalt i den vestlige verden som modstykke til tidligere tiders autoritære og hierarkiserede samfundsforståelse. At udfylde en væsentlig funktion eller at påtage sig en anerkendt social rolle giver ikke i samme forstand som tidligere adgangsbillet til en mere omfattende autoritet og magt. En læge kan således udmærket betragtes som specialist på sit felt uden af den grund at blive tillagt nogen særlig autoritet på de områder, der ikke har at gøre med hans eller hendes rent faglige virke. Ændringen af opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten har formodentlig også at gøre med, at der i samfundet har udviklet sig en større mangfoldighed i anskuelser og holdninger til tilværelsen og dermed også større individualisme og mindre autoritetstro. Man kan tale om, at der har indfundet sig en "værdimæssig pluralisme". Denne pluralisme har stor betydning for forståelsen af læge-patient-forholdet, fordi der ligger en række værdimæssige antagelser til grund for ethvert behandlingsforløb. Ofte er disse værdier ikke synlige, som når formålet med behandlingen er at afhjælpe en sygelig tilstand som for eksempel en lungebetændelse eller et brækket ben. I andre og mere specielle situationer er det imidlertid tydeligt, at der ikke eksisterer en værdimæssigt neutral vurdering af en given behandling. Et eksempel på dette er problematikken om fosterdiagnostik, som ud fra én betragtning er et gode, fordi undersøgelsen gør det muligt for kvinden at undgå at få et handicappet barn. Ud fra en anden betragtning er fosterdiagnostik imidlertid et onde, fordi både undersøgelsen og en eventuelt efterfølgende abort demonstrerer manglende respekt for det menneskelige liv. Eksemplet giver et fingerpeg om, hvorfor pluralismen kan bruges til at retfærdiggøre, at patientens selvbestemmelse og værdier bør respekteres. Det skyldes altså blandt andet det faktum, at lægen ikke nødvendigvis ved, hvilke værdier patienten tilslutter sig. Ny teknologi: nye muligheder og nye problemer Sideløbende med at der er sket en ændring i opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten, har der fundet en vidtgående ændring af den lægelige praksis sted. Stadigt stigende anvendelse af højteknologi og mange undersøgelses- og behandlingsmuligheder forudsætter nu i højere grad end tidligere, at lægen og det øvrige sundhedsfaglige team har en højt specialiseret viden og råder over dyrt og højteknologisk apparatur. Mange patienter får som følge 12 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

14 heraf kontakt med og passerer igennem flere forskellige behandlingsenheder uden på noget tidspunkt at etablere en nærmere og mere personlig kontakt til en læge eller en anden sundhedsfaglig person. Tilsvarende kan det være vanskeligt for den enkelte læge, herunder den praktiserende læge, at skabe sig et overblik over patientens samlede situation for herigennem at få mulighed for at koordinere behandlingsindsatsen. I mange tilfælde vil den enkelte læge ikke have en omfattende viden om andre specialer end sit eget. Det vil derfor ofte være udtryk for et skøn, om lægens egen viden er tilstrækkelig i forbindelse med et konkret behandlingsforløb, eller om patienten må henvises til andre specialister. Køber og sælger Den teknologiske udvikling har ikke blot haft betydning for lægens viden, der som beskrevet er blevet mere specialiseret. Udviklingen har også befordret en ændring af patienternes indstilling og adfærd. De forøgede behandlingsmuligheder har efter alt at dømme været med til sænke tærskelen for, hvornår den enkelte patient anser sig selv for at være syg og have behov for behandling. Endvidere har den teknologiske udvikling haft som konsekvens, at mange (måske især kroniske patienter) kommer til lægen med en omfattende viden om den sygdom, de har eller mener at have. En stor del af patienterne benytter de talrige muligheder for at skaffe sig viden via internettet. Patienter kan skaffe sig adgang til en detaljeret beskrivelse af de enkelte sygdomme og de dermed forbundne symptomer, og mange møder op hos lægen med meninger om både diagnosticeringen og behandlingen. I nogle tilælde kan dette være en fordel for både lægen og patienten, men i andre tilfælde skaber det problemer. Nogle patienter kan have misforstået dele af den opsøgte viden og måske indbildt sig at have sygdomme, de i realiteten ikke har. Men da patienten netop på grund af sin viden ikke desto mindre forventer en grundig information og meningsudveksling om sin sygdom, stiller dette lægen over for den vanskelige og tidskrævende opgave at forklare medicinske kendsgerninger omkring sygdom. Nogle patienter kan benytte deres viden til at insistere på at få undersøgelser eller behandlinger, som der ud fra medicinske overvejelser og prioriteringshensyn måske ikke er indikation for at give. Dette kan sætte lægen under et hårdt pres med hensyn til at give en bestemt behandling og kan samtidig bevirke, at relationen mellem lægen og patienten snarere får karakter af et kontrakt- eller forhandlingsforhold end af et autoritetsforhold. Ikke mindst gælder dette i forhold til den praktiserende læge og den praktiserende special- INDLEDNING 13

15 læge, hvor patienten har mulighed for at opsøge en anden læge, hvis han eller hun ikke er tilfreds med behandlingen. Erfaringerne viser, at patienterne i stigende grad benytter sig af denne mulighed i takt med, at sygesikringens regler for lægeskift er blevet mindre restriktive. Selv om mange patienter stadig anerkender og underlægger sig lægens autoritet, går tendensen altså formodentlig i retning af at opfatte forholdet mellem læge og patient som et forhold mellem sælger og køber, hvor en række beslutninger træffes på baggrund af en forhandling. Denne udvikling er af indlysende grunde til fordel for den stærke patient, som møder velforberedt op til en konsultation eller behandling og har de psykiske ressourcer til at stille krav til læger og andre sundhedspersoner. Omvendt er der en risiko for, at den svage patient i nogle tilfælde kommer bagest i køen til en undersøgelse eller behandling, fordi han eller hun ikke formår at stille krav og derfor er lettere at afvise. En sådan fordeling af sundhedssektorens ressourcer forekommer ikke rimelig, da adgangsbilletten til at modtage en undersøgelse eller behandling alt andet lige må være, om man har det relevante sundhedsmæssige behov. Men tendensen kan være vanskelig at imødegå, da den modsvarer en mere generel udvikling i retning af at opfatte samfundet som et forhandlingssamfund, hvor aftaleprincippet er det bærende, fordi næsten alt i udgangspunktet står til diskussion. Defensiv medicin Udviklingen inden for teknologien og opfattelsen af læge-patient-forholdet har utvivlsomt medvirket til at skabe en række gavnlige ændringer i sundhedssektoren. Det må for eksempel betegnes som positivt, at patienterne i stigende grad klager, hvis de er blevet fejlbehandlet, og at de ikke uden videre accepterer, at beslutningerne bliver truffet hen over hovedet på dem. Ændringerne har imidlertid også medvirket til at skabe en række problemer, som det kan være svært at se en løsning på. Ét sådant problem er, at der i dagens Danmark (og overalt i den vestlige verden) efter alt at dømme praktiseres defensiv medicin som aldrig før. Defensiv medicin er vanskeligt at definere udtømmende, men der er blandt andet tale om undersøgelser og behandlinger, som sundhedspersonalet iværksætter motiveret af frygt for klager, overdreven frygt for at overse en sygelig tilstand, frygt for at foretage et skøn og for at imødegå eventuelle anklager om ligegyldighed og manglende handlekraft ved under alle omstændigheder at give patienten et diagnostisk 14 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

16 tilbud eller et behandlingstilbud. Der er altså tale om diagnostik og behandling, der enten ikke er sundhedsfagligt indiceret eller af relevante prioriteringsmæssige årsager ikke burde have været udført. Defensiv medicin er derfor uhensigtsmæssig. Dels kan den være direkte skadelig for patienten, for eksempel hvis den ordinerede undersøgelse eller behandling indebærer en risiko for patienten. Dels kan der være tale om en ubegrundet brug af ressourcer. Det er imidlertid svært at se, hvordan det er muligt at komme den defensive medicin til livs, fordi den på mange måder er et resultat af de tidligere beskrevne udviklinger. Den teknologiske udvikling har skabt en forventning hos mange personer om, at det er muligt at diagnosticere og behandle en hvilken som helst sygdom. Denne forventning er udtryk for en urealistisk tiltro til sundhedsvæsenets handlemuligheder, men den kan ikke desto mindre være svær at imødegå for den enkelte læge, som ofte befinder sig i en udsat situation. Behandlingsmuligheder og viden inden for det medicinske område er så omfattende, at den enkelte læge ikke kan have overblik over hele området, herunder de enkelte behandlingsmuligheders virkning, hvis den da overhovedet er mulig at forudsige præcist. Dette har som nævnt givet det lægelige skøn en central placering i den lægelige praksis, men indeholdt i skønnet ligger en usikkerhed, som helt automatisk gør lægen mere modtagelig for udefrakommende påvirkninger som for eksempel udsigt til klager fra en utilfreds patient. Denne problematik forstærkes af, at styrkeforholdet mellem lægen og patienten har ændret sig i takt med, at patientens selvbestemmelse er kommet i centrum, og lægens autoritet i nogen grad er blevet nedbrudt. De færreste læger kan således sige sig fri for, at patientens mulighed for en klage over behandlingen i visse tilfælde kan have betydning for beslutningsprocessen. Ét behandlingsforløb, men mange behandlere Udviklingerne inden for det medicinske område har også ført til et andet problem. Den teknologiske udvikling medfører som nævnt, at patienten ofte passerer gennem forskellige afdelinger og har kontakt til flere forskellige læger. Patienten har måske været sengeliggende på én afdeling, men sendes så til undersøgelser på andre afdelinger for endelig at blive opereret på en kirurgisk afdeling og vågne op på opvågningsafdelingen etc. Jo mere fragmenteret mødet med sundhedsvæsenet er, og jo mere dette møde involverer højteknologiske undersøgelses- eller behandlingsmetoder, som skaber en afstand mellem sundhedspersonalet og patienten, des vanskeligere bliver det for alle de involverede at bevare og udtrykke deres personlighed og identitet. Dette INDLEDNING 15

17 kan gøre det vanskeligt for lægen at respektere patientens individualitet blandt andet af den grund, at lægen ikke har det nødvendige kendskab til patienten. Og det kan i øvrigt give dårlige vilkår for tillid, forståelse, indlevelse og omsorg, der jo ofte opstår på baggrund af et mere personliggjort bekendtskab mellem lægen og patienten. Er jævnbyrdighed et ideal? Endelig skal det som et sidste og mere generelt problem nævnes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den fremherskende opfattelse af forholdet mellem lægen og patienten overhovedet er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt. Ud fra denne opfattelse bør jo den enkelte patients selvbestemmelse og livsværdier være en afgørende faktor i forholdet. I den forstand er idealet, som tidligere nævnt, at der bliver etableret et så symmetrisk eller jævnbyrdigt forhold mellem lægen og patienten som muligt. Der er imidlertid flere grunde til at være skeptisk over for dette ideal. For eksempel er patienter på grund af sygdom meget ofte i en situation, som netop ikke appellerer til at udøve selvbestemmelse. Patienter med både alvorlige og mindre alvorlige lidelser kan nemt miste overblikket over deres egen livssituation, fordi sygdommen skaber angst og forvirring eller måske tvinger dem til i mere fundamental forstand at revidere deres selvforståelse og fremtidsplaner. Eksempelvis hvis de er truet af en alvorlig sygdom eller et vedvarende handicap. Dette kan i sig selv umuliggøre en kvalificeret udøvelse af selvbestemmelse, men problematikken forstærkes naturligvis af, at patienten normalt ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at sætte sig grundigt ind i de medicinske forhold omkring sygdommen. Endelig er der mange situationer, hvor det ganske enkelt ikke er i patientens interesse at udøve selvbestemmelse, for eksempel fordi patienten oplever et behov for at overdrage beslutningerne til andre eller ikke kan udøve selvbestemmelsen uden at få del i en viden, han eller hun antageligt ikke ønsker at have. Det sidste kunne være tilfældet for en kræftpatient, som for at kunne tage stilling til forskellige behandlingsmuligheder ville få uønsket viden om sin prognose for overlevelse. Alt i alt kan man måske derfor mene, at idealet om selvbestemmelse er uegnet til at stå alene som værdigrundlag for læge-patient-forholdet. Det passer på mange måder ikke sammen med de grundlæggende vilkår, der er knyttet til dette at være syg og at modtage behandling af en sagkyndig læge. 16 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

18

19 18 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

20 Er der en fremtid for det langvarige, personlige læge-patient-forhold i almen praksis? AF LARS FOGED Matadors dr. Hansen Sikkert alle, både patienter og læger, kan fremmane et billede af den lægetype, de har mødt i Matadors dr. Hansen, måske fordi de samtidig husker deres barndoms læge. Lægen, der altid var til stede. Lægen, der var læge i hele sin personlighed, og som kun undte sig tid til kreative sysler i kortere tid og selv da var tilgængelig ved behov. Lægen, som var tilskuer til patienternes skæbne på godt og ondt, men hvis egen skæbne de færreste kendte til. Lægen, som kendte lokalsamfundets og de enkelte familiers liv og hemmeligheder og alligevel kunne komme i alle kredse. Lægen med socialt engagement. Lægen, til hvem alle nærede ubetinget tillid. Dr. Hansen forekommer i brudstykker i både lægers og patienters forestilling som en utopisk arketype samtidig med, at både patienter og læger vil så meget andet: Patienterne vil både have dr. Hansen og dertil en selvvalgt ekspert, når de tvivler på dr. Hansen. Lægerne ønsker et liv, der ikke kun er et arbejdsliv. Dr. Hansen forsvandt med Matador. De bedste værdier ved den personlige, langvarige kontakt mellem patient og læge lever dog i bedste velgående og er tilpasset normerne hos nutidens patienter og læger. Muligheden for den personlige tilknytning er stadig bærende i almen praksis, giver tryghed for alle parter og er en grundpille i det danske sundhedssystem. I det følgende tegnes et nuanceret billede af fremtidens mulige svar på dr. Hansen. Billedet kan på sine steder forekomme idealiseret, men det kan være en fordel med klare synspunkter i en evigt standende debat om lægerollen. Man er nødt til at sejle efter fyrtårne de klare synspunkter men sejladsen undervejs er bestemt af vejr og vind, såvel som af kaptajn, besætning og fartøj. LARS FOGED 19

21 Almen praksis har taget udfordringen op! I denne artikel tages udgangspunkt i det traditionelle danske system for almen praksis, nemlig at enhver borger kan vælge sin egen læge, der fungerer som nøgleperson for patienten i relation til det øvrige sundhedsvæsen. Det sker i den udstrækning, lægen ikke selv er i stand til sammen med patienten at afhjælpe dennes problem eller diagnosticere og behandle patientens sygdom. Forholdet mellem læge og patient er gensidigt forpligtende, indtil patienten måtte vælge en anden læge. Fremtidens opgave i almen praksis er at holde fast i de bedste sider af det personlige, langvarige læge-patient-forhold og samtidig se på potentielle gevinster ved at møde et team af læger. Strukturen i almen praksis skal kunne tilgodese begge forhold og tage realistisk udgangspunkt i de tendenser, der er i samfundet, blandt patienterne og hos lægerne. Nogle kik ind i fremtiden Samfundet vil ikke undgå en prioritering af ressourcer, herunder de forhåndenværende lægelige ressourcer. Folk og dermed læger vil sjældent bo i samme sogn livslangt. Arbejdslivet vil ikke være det eneste mål for tilværelsen, og disse forhold vil også gælde læger. Den enkelte borgers selvopfattelse vil knyttes meget til familien og fritidslivet. Sundhed og godt helbred vil have høj prioritet, og diskussionen vil jo stadig blive, hvem der har ansvaret. Sundhedsvæsenet eller den enkelte eller et delt ansvar? Patienterne vil formentlig uden større bevidsthed herom have to parallelle dagsordener, som kan synes uforenelige, nemlig ønsket om tryghed og nærhed og samtidig ønsket om højeste ekspertise, herunder mulighed for second opinion. Der vil formentlig være en vigende autoritetstro og tilliden vil måske rykke fra personligt kendskab til fagekspertise. Nærhedsprincippet vil ikke være så afgørende, hellere en selvvalgt, god læge end den nærmeste læge. Samfundet vil uden tvivl komme til at honorere dette sidste krav også hvad angår almen praksis, idet glidningen allerede ses i sygehusvæsenet og i andre sektorer. Der vil udkrystalliseres patientgrupper bedømt efter forskellige kriterier. Det kan være en opdeling i en vidende og en mindre vidende patientgruppe ud fra en betragtning om informationsniveau, men mange andre forhold deler 20 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

22 patienterne, nemlig faktorer, der går på styrken af familiært netværk, sociale muligheder, uddannelse m.v. Lægen vil skulle kunne håndtere alle grupper, men vil i stigende grad have et ansvar over for patienter, der er ressourcesvage på flere felter, selvom de stærke presser på. I lang tid bliver der færre praktiserende læger, og disse læger må nødvendigvis uddelegere opgaver til hjælpepersonale al den stund, at opgaverne i almen praksis øges. Dertil vil der ske en kraftig forskydning i retning af overvejende kvindelige praktiserende læger, som formentlig ikke vil arbejde på de mandlige lægers tidligere vilkår. Læger vil i mindre grad bo nær deres arbejdsplads, dvs. få en ringere lokal tilknytning. Endelig vil det præge dagligdagen i almen praksis, at de kommende praktiserende læger i højere grad vil skulle uddannes i egen sektor. Familielægen bliver til netværkslægen Det vil være usædvanligt i dagens Danmark, at en person bliver i samme lokalområde hele sit liv. Alene flytninger som følge af arbejde, studier og familie vil betyde, at de fleste i deres liv tilknyttes flere forskellige læger. Ydermere vil en typisk dansk praktiserende læge oftest fungere i egen praksis i allerhøjst år. "Langvarigt" betyder altså under ingen omstændigheder "livslangt", og gamle dages kendskab til patientens familie i op- og nedgående retning vil ofte være en illusion. Begrebet familielæge er således under forandring og kan nyfortolkes derhen, at den praktiserende læge for en kortere eller længere tid følger patienten og dennes kernefamilie. Patientens netværk eller familie i samme generation er ofte tilknyttet samme læge(-hus), idet lægevalg til en vis grad foregår på anbefaling. Begrebet "netværkslæge" er nærliggende. Specielt i mindre byer og landområder vil lægen indgå som en kendt person i patientens netværk. Den personlige læge er mere end egen læge Hver enkelt patient har mulighed for en personligt tilvalgt egen læge. Begrebet egen læge er indarbejdet både i fagsproget på sygehusene og blandt patienter f.eks. i lægevagten. Man bliver forstået, hvis man beder patienten henvende sig til egen læge. Ingen er da i tvivl om, hvem det er. Om patienten tænker på en enkelt person eller det team af læger, som findes i lægehuset, beror meget på kulturen i det pågældende lægehus. Måske er det LARS FOGED 21

23 sædvanen, at man konsulterer den læge, man føler sig tilknyttet. Måske tager man kontakt med den læge, der p.t. har kortest ventetid, men dog er i ens valgte lægehus med de normer, som man har fundet sig tilpas med. De fleste patienter kan på forespørgsel nævne den læge, de føler er deres læge, og der er ingen tvivl om, at det er den læge, de vil søge, hvis større problemer af sygdomsmæssig, social eller eksistentiel art melder sig. De fleste mennesker vil tilsvarende ved eftertanke kunne foreslå en eller to personer, venner eller bekendte, som vil være deres kontaktperson, hvis ulykken rammer. Det giver en tryghed i tilværelsen, og på samme måde er det ikke uden betydning, at man har bevidstheden om, at man har en velkendt, lægelig person at ty til, hvis behovet pludselig er der. Den læge må betragtes som patientens personlige læge. Begrebet egen læge i betydningen den personlige læge udvandes ofte til at omfatte eget lægehus eller eget lægeteam. Den personlige læge som begreb kan dog aldrig blive det samme som et helt lægehus med flere kolleger og sygeplejersker. Den store opgave er da for almen praksis at kunne imødekomme ønsket om at møde den personlige læge, når det er ønsket og praktisk muligt og subsidiært at tilbyde kontakt med en anden læge eller hjælpepersonale i lægehuset. Med tilpas opmærksomhed på de gode sider ved begrebet den personlige læge og med passende struktur har vist de fleste lægehuse formået at finde en form, hvor patienten altid inden for overskuelig tid kan komme til sin egen personlige læge. Ydermere bliver den personlige læge den absolutte hovedkontakt ved kroniske lidelser, svære sygdomme og terminale tilstande. I mange lægehuse hører graviditeter og børneundersøgelser med til kategorien af kontakter, som bibeholdes hos den samme personlige læge. Dette med baggrund i, at det personlige, gennemgående forhold giver tryghed, nært kendskab til hinanden og mulighed for at tillære god brug af lægevæsenet, herunder at styrke forældrene i deres egen håndtering af børnenes store og små lidelser. Lægen er en af opdragerne i forældrerollen i dagens Danmark, tro det eller ej! Prioritering af, at uddannelsen til almen praksis i højere grad skal foregå i almen praksis, betyder i sig selv, at skønsmæssigt 10 procent af alle kontakter mellem almen praksis og patienten vil blive med en læge under videreuddannelse til praksis, altså ikke ens valgte personlige læge. 22 LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER

Læge-patient-forholdet - Reflektioner og visioner

Læge-patient-forholdet - Reflektioner og visioner Forside - Top/Bund Læge-patient-forholdet - Reflektioner og visioner - Antologi Kolofon Titel: Læge-patient-forholdet - Reflektioner og visioner - Antologi Udgiver: Det Etiske Råd Ansvarlig institution:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere