Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken"

Transkript

1 Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004

2 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004

3 Udgivet af Kirkeministeriet 2004 Omslag Design Factory Foto Scanpix, Søren Nielsen og Lars K. Crone Tryk Herrmann & Fischer Oplag eksemplarer ISBN Elektronisk udgave på ISBN Debatoplægget kan bestilles hos Kirkeministeriet Postboks København K Tlf E-post:

4 Indhold Forord Folkekirkens nuværende økonomiske struktur Statens tilskud til folkekirken Fællesfonden De lokale kirkelige kasser Fremtidig fælles økonomi - omfang og struktur Flytning af nogle udgifter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Udgiftsområder med nær lokal tilknytning Decentralisering af nogle udgiftsområder Betaling fra lokale kasser til fælles ordninger (brugerbetaling) Flytning af kapitalindtægter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Statstilskud som bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) Alle udgifter finansieres lokalt eller af staten Fællesfonden skal kun finansiere præsteløn og uddannelser (Præsteforeningens model) Fremtidig styring af fælles økonomi Den nuværende ordning Udvalg som rådgiver for kirkeministeren (Bloktilskudsudvalgets model) Inddragelse af Folketinget Bestyrelse for fællesfonden (Model fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers konference) Bilag 1 Konsekvenser for statens forhold til folkekirken Bilag 2 Konsekvenser i forhold til præsterne Bilag 3 Konsekvenser for den lokale kirkelige økonomi... 41

5

6 Én folkekirke - men tæt på 5 Forord Af kirkeminister Tove Fergo Regeringsskiftet i november 2001 betød et økonomisk systemskifte i forhold til folkekirkens fælles økonomi. Stoppet for stigningen i landskirkeskatten afdækkede alvorlige mangler ved den hidtidige økonomiske administration, som har krævet og stadig kræver både lovændringer og langt bedre styringsredskaber. Ligeledes blev det demokratiske underskud i forbindelse med forvaltningen af fællesfonden tydeliggjort. Arbejdet med at få rettet op på den fælles folkekirkelige økonomi har stillet store krav til alle parter i det folkekirkelige landskab. Det har været nødvendigt at tage usædvanligt indgribende redskaber, så som ansættelsesog udgiftsstop, i brug for at overholde de forskellige poster på fællesfondens budget. Og det har været nødvendigt at hente faglig bistand i Finansministeriet samt at oprette et nyt økonomisk kontor i Kirkeministeriet. Den bedre økonomiske styring har betydet, at resultatet af regnskabsåret 2003 blev positivt for første gang i en lang årrække. Samtidig med arbejdet med bedre økonomistyring ønsker regeringen at give større frihed til folkekirken med hensyn til prioriteringen af statens tilskud til folkekirken. Hidtil har statstilskuddet været bundet i et øremærket tilskud til et bestemt antal præstestillinger, til biskoppernes løn samt til pensioner m.v. Derfor nedsatte regeringen Bloktilskudsudvalget. Dette udvalg anbefalede, at statstilskuddet skulle gives som et bloktilskud til fællesfonden. Men hvem har, og hvem skal have, kompetence til at beslutte vedrørende fællesfonden? I dag er det alene kirkeministeren. Er det rimeligt i vor demokratiske tid? Rapporterne "Bloktilskud fra staten til folkekirken" og "Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område" samt den stramme økonomiske styring af fællesfonden har betydet en livlig debat i det folkekirkelige landskab. En arbejdsgruppe bestående af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og biskopper har udarbejdet forslag til, hvem der skal have kompetence til at træffe beslutninger om den fælles del af den folkekirkelige økonomi. Ligeledes har Den Danske Præsteforening udarbejdet forslag. For at systematisere debatten har jeg udarbejdet dette debatoplæg med en

7 6 Én folkekirke - men tæt på kort beskrivelse af den nuværende økonomiske struktur og dens historie samt de forslag, der er fremlagt i rapporterne, forslagene fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Den Danske Præsteforening samt nogle alternativer. Jeg håber, at alle med interesse for folkekirken vil se på de forskellige forslag og især bidrage til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan får vi den rigtige demokratiske styring af folkekirkens økonomi: lokalt - centralt, folkevalgt - organisationsvalgt? Hvordan får vi mest kirke for pengene? Vil forslagene forrykke balancen mellem stat og kirke? Det er mit håb, at vi gennem en bred debat i folkekirken kan få et grundlag for i slutningen af 2004 at udforme konkrete forslag til den fremtidige økonomiske struktur i folkekirken og styringen af økonomien. Jeg opfordrer derfor alle til inden udgangen af oktober at indsende deres synspunkter til Kirkeministeriet, så de kan være med til at danne grundlag for udformningen af konkrete forslag til de eventuelle ændringer. "Den danske folkekirke har en grundlovssikret særstilling, der betyder, at folkekirken understøttes af staten. Regeringen vil ikke ændre ved folkekirkens særstilling og ønsker at fastholde en rummelig folkekirke, der er forankret i de lokale sognemenigheder. Regeringen vil fremlægge forslag til ændrede regler for folkekirkens økonomistyring og administration." (Vækst, Velfærd, Fornyelse II, supplerende regeringsgrundlag, 27. august 2003)

8 Én folkekirke - men tæt på 7 1. Folkekirkens nuværende økonomiske struktur Når man drøfter grundlæggende ændringer, er det en forudsætning, at man kender de nuværende forhold. Det gælder også, når man drøfter folkekirkens økonomi. Derfor bliver den nuværende økonomiske struktur beskrevet i dette kapitel Når man drøfter, om et eller andet skal ændres, er det altid en forudsætning, at man har et kendskab til de nuværende forhold. Det gælder naturligvis også, når emnet er folkekirkens økonomiske struktur. Derfor bliver den nuværende økonomiske struktur, og hvem der bestemmer i forbindelse med den, beskrevet i dette kapitel. Folkekirkens økonomi er delt i tre niveauer: statens tilskud fællesfonden (landskirkeskatten) kirkekasserne i sognene samt provstiudvalgskasserne. Forholdet mellem de tre niveauer er illustreret i figur 1, og tabel 1 viser en oversigt over, hvem der bestemmer på de tre niveauer, hvor pengene kommer fra. De tre niveauer beskrives nærmere i de følgende afsnit. Figur 1 Folkekirkens forventede udgifter på de tre niveauer i 2004 Statens tilskud 695 mio. kr. - 11% Fællesfonden 980 mio. kr. - 16% Lokale kasser 4500 mio. kr. 73%

9 8 Én folkekirke - men tæt på Tabel 1 Oversigt over bevilgende myndigheder og indtægtskilder Hvem fastsætter Hvor kommer pengene fra? budget/bevilling? Statens tilskud Folketinget Statsskat, der betales af alle skatteydere Fællesfonden Kirkeministeren Landskirkeskat, der betales af folkekirkens medlemmer De lokale kasser Menighedsråd og provstiudvalg Lokal kirkeskat, der betales af folkekirkens medlemmer 1.1. Statens tilskud til folkekirken Statens tilskud, som bevilges på finansloven, sætter en øvre grænse for antallet af præstestillinger i folkekirken Statens økonomiske tilskud til folkekirken bevilges af Folketinget med vedtagelsen af finansloven. Kirkeministeren har ansvaret for forvaltningen af statens tilskud. Det samlede tilskud er 667,1 mio. kr. i 2004, hvortil kommer 27,9 mio. kr. til Kirkeministeriets drift m.v. Det overordnede lovgrundlag for statens økonomiske tilskud er grundlovens bestemmelse om, at folkekirken understøttes af staten. Staten har ydet økonomisk tilskud til folkekirken i alle årene, siden grundloven blev givet i I begyndelsen af 1920'erne blev tilskuddet på grund af en lønreform forøget meget kraftigt og især ydet til løn og pension til præster og provster. Statens tilskud til folkekirken er fastlagt nærmere i lov om folkekirkens økonomi. Her er det bestemt, at statskassen skal betale: 40 % løn til præster løn til biskopper pension til præster og biskopper tilskud til kirkerestaureringer. Staten yder desuden gennem Kirkeministeriets konto på finansloven en række tilskud, der ikke er omtalt i loven om folkekirkens økonomi. Det drejer sig bl.a. om tilskud til danske præster i udlandet, og om tilskud til drift og vedligeholdelse af Mindelunden og de kongelige begravelseskapeller i "Naar der opstilles et Begreb som Folkekirken, er dermed givet, at denne Folkekirke skal stå i et nærmere Forhold til Staten og Regeringen end de andre Kirker i Landet, og at den tillige skal staa i et friere Forhold til Regeringen end den samme Kirke, den evangelisk-lutherske, hidtil har staaet." J.N. Madvig, minister for kirke og undervisning, da Grundloven blev givet i 1849

10 Én folkekirke - men tæt på 9 Roskilde. Fra og med 2004 yder staten også et tilskud, som giver kompensation for en nedgang i udskrivningsgrundlaget for kirkeskat, der skyldes indførelse af et beskæftigelsesfradrag. Desuden yder staten tilskud til en pensionskasse for teologer, som er ansat i private kirkelige institutioner og foreninger samt valg- og frimenigheder. En eventuel flytning af midler fra én konto til en anden forudsætter samtykke fra Folketinget. Da det ved lov er bestemt, at staten skal betale 40 % af lønnen til præster og provster - bortset fra specialpræster - er der med finansloven sat en øvre grænse for antallet af præstestillinger i folkekirken. Statens bevillinger i 2004 fremgår af figur 2. Figur 2 Statens bevillinger til folkekirken m.v. i 2004 Udlandspræster 17,7 mio. - 3% Kompensation 95,0 mio. - 14% Restaurering 14,0 mio. - 2% Diverse tilskud 12,6 mio. - 2% Kirkeministeriet 27,9 mio. - 4% Biskopper 9,5 mio. - 1% Løn og pension præster 518,3 mio. - 74% 1.2. Fællesfonden Kirkeministeren har i forhold til fællesfonden kompetence i et omfang, som ikke kendes tilsvarende fra noget andet område inden for den offentlige sektor Fællesfonden er folkekirkens "hovedkasse". Det vil sige en kasse, som dækker en række folkekirkelige udgifter, der ikke direkte er knyttet til de enkelte sogne eller provstier, og som heller ikke bliver dækket af staten.

11 10 Én folkekirke - men tæt på Fællesfondens udgifter er i 2004 budgetteret til 980,2 mio. kr. Kirkeministeren har ansvaret for at fastsætte det samlede budget for fællesfonden og fastsætter størrelsen af landskirkeskatten. Fællesfonden blev etableret omkring 1920 med det formål at dække den del af løn og pension til folkekirkens præster, som ikke blev dækket af statens tilskud. Løn til præster og provster er fortsat langt den største udgiftspost (52 %). Aktiviteter, som finansieres af fællesfonden, er imidlertid udvidet væsentligt i årenes løb. Da fællesfonden blev etableret, kom indtægterne fra erstatningskapitaler, der var indbetalt i forbindelse med afvikling af tidligere ordninger. Det var også på det tidspunkt, der blev indført kirkeskat, som skulle bidrage med de indtægter, der i øvrigt var nødvendige. Fællesfonden modtager fortsat afkastet af kapitaler, som tilhører præsteembederne i folkekirken. Fællesfonden modtager desuden afkast af kapitaler, som tilhører kirkerne, ud over den forrentning af kirkernes kapitaler på 4 %, som skal udbetales til kirkekassen. Landskirkeskat, som er en del af den kirkeskat, der betales af medlemmer af folkekirken, har dog i adskillige årtier været langt den væsentligste indtægtskilde (ca. 95 %). De 10 stiftsøvrigheder i Danmark udarbejder budgetforslag for, administrerer og aflægger regnskab for hver sin del af fællesfonden. Kirkeministeren fastsætter fællesfondens samlede budget. Kirkeministeren bestemmer dermed bevillingerne til de forskellige aktiviteter, som finansieres af fællesfonden. Kirkeministeren har også i en vis udstrækning mulighed for at bestemme, om fællesfonden skal finansiere nye aktiviteter, når blot der er tale om folkekirkelige aktiviteter, som ikke skal finansieres af andre kasser i sogne eller provstier eller af staten. Kirkeministeren fastsætter også landskirkeskatten, der dog siden VKregeringens tiltræden i november 2001 har været omfattet af skattestop, så den højst må stige med et beløb, der svarer til løn- og prisudviklingen. Kirkeministeren har dermed i forhold til fællesfonden og landskirkeskatten kompetence i et omfang, som ikke kendes tilsvarende fra noget andet område inden for den offentlige sektor i Danmark, hvor bevillinger og skatters størrelse fastsættes af demokratisk valgte organer. Løn til præster og provster udgør som nævnt 52 % af fællesfondens udgifter. Større udgiftsposter i øvrigt er driftsudgifter til stiftsadministrationer, pension til tidligere kirkefunktionærer m.fl., tilskud til nedsættelse af kirkeskatteprocenten i økonomisk svage områder, drift af folkekirkens ITprojekter, samt Folkekirkens Selvforsikringsordning, som dækker skader på

12 Én folkekirke - men tæt på 11 fast ejendom i folkekirken samt arbejdsskade- og ansvarsforsikring for ansatte i folkekirken. Fællesfonden finansierer også uddannelser for præster og kirkefunktionærer samt revision af de lokale kirkelige kasser. Desuden omfatter fællesfondens budget nogle mindre beløb til finansiering af eller tilskud til forskellige aktiviteter. Fællesfondens udgifter og fordelingen af dem ifølge budgettet for 2004 er illustreret i figur 3. Figur 3 Fordelingen af fællesfondens udgifter i 2004 Udligning 84,5 mio. - 9% Uddannelser 43,0 mio. - 4% Forsikring 71,9 mio. - 7% IT-projekter 86,4 mio. - 9% Revision og konsulenter 18,9 mio. -2% Stiftsadmin. 63,7 mio. - 6% Div. udg. og tilskud 32,3 mio. - 3% Løn m.v. præster 514,4 mio. - 53% Pensioner 65,0 mio. - 7% 1.3. De lokale kirkelige kasser Menighedsrådene har ansvaret for de kirkelige kasser i sognene. Provstiudvalget meddeler bevillinger til de enkelte kasser og fastsætter det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til dem Det lokale niveau i folkekirkens økonomiske struktur udgøres af godt kirke- og præstegårdskasser i sognene, ca. 15 kirkegårdskasser ved kirkegårde, som drives af flere sogne i fællesskab, samt 111 provstiudvalgskasser. De samlede udgifter for de lokale kirkelige kasser anslås til ca mio. kr. i 2004, hvoraf knap 30 mio. kr. vedrører provstiudvalgskasserne.

13 12 Én folkekirke - men tæt på Menighedsrådene har ansvaret for kirke- og præstegårdskassernes budget og forvaltning. Provstiudvalget meddeler bevillinger til de enkelte kasser og fastsætter det beløb, som inden for et ligningsområde (en kommune) skal udskrives i kirkeskat til de lokale kirkelige kasser. Dette beløb er sammen landskirkeskatten grundlag for fastsættelse af kirkeskatteprocenten. Det er fastlagt ved lov, hvilke udgifter der skal eller kan afholdes af de forskellige kasser. Af kirkekassen afholdes bl.a. udgifter til drift og vedligeholdelse m.v. af kirker og kirkegårde samt bygninger og ejendom i øvrigt drift og vedligeholdelse af præsteboliger m.v. konfirmation og konfirmandundervisning løn m.v. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer menighedsrådets virksomhed, herunder administration sognets kirkelige aktiviteter og til fremme af det kirkelige liv i pastoratet, kommunen eller stiftet. Efter lovændringer, som trådte i kraft den 1. januar 2004, er det sådan, at provstiudvalget efter budgetsamråd med menighedsrådene meddeler hvert menighedsråd en rammebevilling til driftsudgifter og specificerede bevillinger til anlægsudgifter Menighedsrådet kan frit disponere og omdisponere inden for rammebevillingen til drift. Provstiudvalget har selvstændig kompetence i forhold til provstiudvalgskassens budget og forvaltning. Af provstiudvalgskassen afholdes udgifterne ved provstiudvalgets virksomhed. Kirkeskat udgør ca. 85 % af de lokale kirkelige kassers indtægter. Andre større indtægtskilder er betaling for gravsteder m.v., boligbidrag og renteindtægter. Kirkeskatten udskrives som nævnt fælles for alle kirke- og præstegårdskasser samt provstiudvalgskasse inden for et ligningsområde (en kommune). Dermed bidrager kirkeskatteydere i større og økonomisk forholdsvis stærke sogne i et ligningsområde til at dække udgifterne i mindre og økonomisk svagere sogne. Der ydes desuden fra fællesfonden udligningstilskud til økonomisk svage ligningsområder, således at kirkeskatteprocenterne i disse områder bliver lavere, end hvis de nødvendige indtægter skulle udskrives i lokal kirkeskat. I figur 4 er det illustreret, hvordan de lokale kirkelige udgifter skønsmæssigt

14 Én folkekirke - men tæt på 13 fordeler sig i Figur 4 Skønsmæssig fordeling af lokale kassers udgifter i 2004 Investeringer 17% Rådighedsbeløb 2% Administration 5% Kirkegård 8% Løn 48% Kirke 13% Præstegård 5% Renter 2%

15 14 Én folkekirke - men tæt på 2. Fremtidig fælles økonomi - omfang og struktur Den fælles økonomi behøver ikke nødvendigvis i fremtiden omfatte de samme udgiftsområder som hidtil. I dette kapitel beskrives derfor forskellige forslag til, hvad den fælles økonomi kan omfatte Debatten om folkekirkens økonomi har i de første måneder af 2004 især drejet sig om, hvem der skal styre den fælles del af folkekirkens økonomi. Debatten forekommer at være ført med den forudsætning, at de opgaver, som nu dækkes af staten eller af fællesfonden, også i fremtiden skal dækkes af en fælles økonomi. Den fælles økonomi behøver imidlertid ikke nødvendigvis omfatte de samme udgiftsområder som hidtil. Det er derfor naturligt at debattere, hvad den fælles økonomi skal omfatte, før det debatteres, hvordan den fælles økonomi skal styres. I dette kapitel beskrives derfor forskellige forslag til ændringer i den fælles økonomis omfang og struktur i form af, at 1. udgiftsområder flyttes fra den nuværende finansiering af fællesfonden til finansiering af de lokale kirkelige kasser (Finansministeriets model) 2. kapitalindtægter, som under den nuværende ordning går til fællesfonden, skal gå til de lokale kirkelige kasser (Finansministeriets model) 3. statens tilskud til folkekirken omlægges til et bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) 4. alle udgifter enten finansieres lokalt eller af staten 5. fællesfonden skal kun finansiere præsteløn og uddannelser (Præsteforeningens model) Det er en grundlæggende forudsætning for alle forslagene, at staten fortsat fastsætter rammerne for folkekirken, dels gennem den kirkelige lovgivning, som vedtages af Folketinget, dels gennem uddybende regler, der fastsættes af Kirkeministeriet, og dels i forhold til løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i folkekirken. Folketinget og regeringen vil dermed fortsat have kompetencen til at fastsætte bl.a. minimumsstandarder for omfanget af præstelig betjening i folkekirken og standarder af teknisk art m.v., som er nødvendige for at sikre, at folkekirken fortsat kan varetage grundregistreringen af den danske befolkning. "Vil man gøre Folkekirken afholdt af dens Medlemmer, da bør man efter min Mening give dem Indflydelse på Styrelsen af Folkekirkens Sager, thi derigennem vækkes Interessen og Kærligheden for den." J.C. Christensen, minister for kirke og undervisning og

16 Én folkekirke - men tæt på 15 Den folkekirkelige ordning er kendetegnet ved sammenhæng og solidaritet mellem de enkelte menigheder. Det gælder både i kirkelig henseende og i økonomisk henseende. Det er en forudsætning uanset hvilket forslag, der kan komme på tale, at hensynet til fortsat solidaritet og sammenhængskraft skal tilgodeses Flytning af nogle udgifter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Det er nærliggende at drøfte, hvem der skal finansiere udgiftsområder, der er nært knyttet til det lokale niveau, men som nu betales af fællesfonden Væksten i fællesfondens udgifter i de seneste 10 år hænger bl.a. sammen med, at fællesfonden har overtaget finansieringen af nogle udgiftsområder, der tidligere blev finansieret af de lokale kirkelige kasser. I en debat om den fælles økonomis omfang og struktur i fremtiden bør det drøftes, om disse udgiftsområder fortsat skal finansieres af fællesfonden, eller om de lokale kirkelige kasser igen skal finansiere dem. Det er samtidig nærliggende at drøfte, hvem der i fremtiden skal finansiere nogle udgiftsområder, som i en længere årrække har været betalt af fællesfonden, men som også er nært knyttet til det lokale niveau i folkekirken Udgiftsområder med nær lokal tilknytning Fællesfondens udgifter, som er nært knyttet til det lokale niveau, er i 2004 budgetteret til i alt ca. 195 mio. kr. Det drejer sig om følgende: Folkekirkens Selvforsikringsordning. Den afløste i 1999 de forsikringer, som menighedsrådene havde pligt til at tegne for bygninger og løsøre samt for ansvars- og arbejdsskadeforsikring for de ansatte. Udgifterne ved forsikringsordningen er i 2004 budgetteret til 71,9 mio. kr. Folkekirkens IT-projekter. Udgifterne på dette område voksede meget stærkt i sidste halvdel af 1990'erne. Det skete, da man ved indførelse af Den Ny Kirkebog etablerede pc-arbejdspladser tilknyttet Kirkenettet i alle pastorater, samt at der i stadigt stigende omfang anvendes IT i provstiernes, stifternes og Kirkeministeriets administration. Sideløbende er der givet mulighed for, at sognene gennem Kirkeministeriets IT-kontor har kunnet supplere med IT-udstyr til andre medarbejdere på de lokale kirkelige kassers regning. Fællesfondens udgifter vedrørende IT-projekter er i 2004 budgetteret til 86,5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 45 mio. kr. ITudstyr og kommunikationslinier på det lokale kirkelige niveau.

17 16 Én folkekirke - men tæt på Revision af de lokale kirkelige kasser. I 1980'erne blev der efter krav fra Rigsrevisionen indført fælles ordninger for revision af kirkekasserne i sognene. Fællesfondens udgifter til revision af de lokale kirkelige kasser er i 2004 budgetteret til 15,5 mio. kr. Konsulentbistand. Fællesfonden dækker udgifter i forbindelse med konsulenter, som rådgiver i forbindelse med projekter vedrørende kirker og kirkegårde samt i forhold til orgler, klokker og varmeanlæg m.v. Fællesfondens udgifter til denne konsulentbistand er i 2004 budgetteret til ca. 3,4 mio. kr. Pensioner og understøttelser til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Disse pensioner er siden 1980 dækket af fællesfonden. Fællesfondens udgifter til dem er i 2004 budgetteret til ca. 62 mio. kr. De lokale kirkelige kasser betaler pensionsbidrag i forbindelse med kirkefunktionærer, der ikke er ansat som tjenestemænd. Derimod betaler de lokale kasser intet i forbindelse med pension til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Hvis de nævnte udgiftsområder finansieres af de lokale kirkelige kasser i stedet for af fællesfonden, vil det blive mere klart, hvilke udgifter der rent faktisk er forbundet med sognene og provstierne i folkekirken Decentralisering af nogle udgiftsområder Lokal finansiering af de nævnte udgiftsområder kan gennemføres ved, at de nuværende fælles ordninger ophæves. Derefter vil det være menighedsrådenes og provstiudvalgenes ansvar at sørge for, at de behov, som dækkes under de nuværende ordninger, i stedet bliver tilgodeset på anden måde. Derved vil menighedsråd og provstiudvalg i en vis udstrækning få "frit valg". F.eks. med hensyn til valg af revisionsfirma, forsikringsselskab og ITleverandør. I tabellerne 2, 3 og 4 er der skitseret mulige ordninger på de 3 områder. Tabel 2 Lokalt antaget revision af de kirkelige kasser Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Lokalt "frit valg" af revisor. Udgiften bliver betalt af de kasser, som skal revideres. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Færre "stordriftsfordele". Udligningsordning bliver forringet.

18 Én folkekirke - men tæt på 17 Tabel 3 Lokal tegning af forsikringer Hvem bestemmer? Fordele Ulemper De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Lokalt "frit valg" af forsikringsselskab. Udgiften bliver betalt, hvor det forsikrede hører hjemme. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Risiko for, at udgifterne for folkekirken som helhed bliver større. Økonomisk svage områder med mange kirker bliver stillet dårligere end under den nuværende ordning. Muligheden for statsgaranterede lån bortfalder. Tabel 4 Øget valgfrihed ved anskaffelse af IT Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Lokalt "frit valg" af IT-udstyr. Udgiften bliver betalt, hvor udstyret anvendes. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Færre "stordriftsfordele". Økonomisk svage områder bliver dårligere stillet. Hvis de fælles ordninger med hensyn til forsikring, revision og IT ophæves, kan der eventuelt etableres nye ordninger ved samarbejde mellem større eller mindre antal af menighedsråd og provstiudvalg, som ønsker at være med. Derved vil det formentlig være muligt i en vis udstrækning at opnå økonomiske "stordriftsfordele" som i de nuværende ordninger. Der må forudsættes opretholdt visse minimumskrav i forbindelse med revision, forsikring og IT, som begrænser det frie valg noget. F.eks. er det af hensyn til sikkerheden i Den Ny Kirkebog nødvendigt at stille særlige krav til såvel IT-udstyret på DNK-arbejdspladserne som kommunikationslinierne, herunder at kommunikationen sker på et lukket netværk, "Kirkenettet" Betaling fra lokale kasser til fælles ordninger (brugerbetaling) I stedet for at de nuværende fælles ordninger afskaffes, kan en anden model være, at der fra hver af de lokale kirkelige kasser indbetales beløb til fællesfonden svarende til de ydelser, som det enkelte sogn eller provsti modtager. Det vil sige, at man lokalt køber tjenesteydelser af centrale ordninger. F.eks. vil udgifterne ved Folkekirkens Selvforsikringsordning blive fordelt mellem de kirkelige kasser i forhold til antal og omfang af bygninger m.v. samt antallet af medarbejdere inden for hver kasses område. Udgifterne til revision fordeles i forhold til antallet og omfanget af lokale kirkelige kasser. Udgifterne på IT-området fordeles i forhold til antallet af IT-arbejdspladser

19 18 Én folkekirke - men tæt på og kommunikationslinier. Og udgifterne til konsulentbistand fordeles ved, at der opkræves betaling for bistand i de enkelte tilfælde. På pensionsområdet kan der indføres den ordning, at de lokale kirkelige kasser skal indbetale pensionsbidrag til fællesfonden for de kirkefunktionærer, som for tiden er ansat som tjenestemænd. Konsekvenser af at indføre pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er illustreret i tabel 5. Tabel 5 Pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Ensartede lokale udgifter ved tjenestemænd og ikketjenestemænd. Udgiften bliver betalt, hvor funktionæren er ansat. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Økonomisk svage områder bliver dårligere stillet. Betaling fra de lokale kirkelige kasser til fællesfonden vil principielt betyde, at landskirkeskatten kan nedsættes tilsvarende Flytning af kapitalindtægter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Det er blevet kritiseret, at fællesfonden får renterne af præsteembeders og delvis af kirkers kapitaler. Hele forrentningen kan betales til de lokale kasser Da fællesfonden blev etableret, var dens primære indtægtsgrundlag afkast af kapitaler, som tilhører præsteembederne, men som forvaltes af stifterne. Det var dog nødvendigt at supplere afkastet af kapitalerne med kirkeskat, som i dag er den helt dominerende indtægtskilde. Siden 1930'erne har fællesfonden desuden fået en del af afkastet af kapitaler, der tilhører kirkerne, men som forvaltes af stifterne. Det har siden 1937 været bestemt, at kirkekasserne i de sogne, som kirkekapitalerne tilhører, skal have udbetalt en rente på 4 %. Renter ud over de 4 % tilfalder fællesfonden og anvendes til at dække eventuelle tab i forbindelse med kapitalforvaltningen m.v.. Det har i øvrigt også siden 1937 været bestemt, at lokale kirkelige kasser, når de låner af stiftsmidlerne, skal betale samme rente, som gælder ved indlån. Fællesfondens renteindtægter er budgetteret til ca. 50 mio. kr. i 2004.

20 Én folkekirke - men tæt på 19 Der er i debatten om folkekirkens fælles økonomi rejst en del kritik af, at kapitalerne forrentes til fordel for fællesfonden. Ændringen vil betyde, at de lokale kirkelige kasser sammenlagt vil få en merindtægt på ca. 50 mio. kr. årligt. Fordele og ulemper ved ændringen er illustreret i tabel 7. Tabel 7 Forrentning af kapitaler til de lokale kasser Fordele Udbyttet af kapitalerne tilfalder de sogne, som kapitalerne vedrører. Nedsættelse af det beløb, som udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Ulemper Indtægtsnedgangen for fællesfonden vil betyde, at der bliver behov for en forøgelse af landskirkeskatten Statstilskud som bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) Omlægning af statens tilskud til et bloktilskud til fællesfonden berører alene folkekirkens økonomi på det fælles niveau. Omlægningen ændrer ikke balancen mellem lokal og fælles økonomi og har derfor ingen konsekvenser for forholdet mellem økonomisk svage og stærke områder Regeringens Økonomiudvalg traf i januar 2003 en principbeslutning om at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud til afløsning af den nuværende ordning. Som følge af principbeslutningen blev der nedsat et udvalg med den opgave at udforme en eller flere modeller for udformning af et bloktilskud. Udvalget bestod af repræsentanter for Kirkeministeriet, Finansministeriet, biskopperne, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og KL. Udvalget anbefalede i rapporten "Bloktilskud fra staten til folkekirken" at statens tilskud til folkekirken omlægges til et samlet bloktilskud til fællesfonden at bloktilskuddet skal svare til det samlede beløb, som staten under den nuværende ordning yder som specificerede bevillinger. Dog skal bevillingen til Kirkeministeriets departement samt det beløb, der fra og med 2004 ydes som kompensation for folkekirkens indtægtstab i forbindelse med, at der er indført et beskæftigelsesfradrag til skatteydere, holdes uden for og fortsat bevilges særskilt. at bloktilskuddets størrelse skal fastsættes i lov om folkekirkens økonomi sammen med en bestemmelse om, at bloktilskuddet årligt skal reguleres i

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14.

Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14. Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14.00 Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Holm, Paw Kingo Andersen, Helle Samson, Klaus Kerrn-Jespersen, Verner

Læs mere

Folkekirkens økonomi

Folkekirkens økonomi Folkekirkens økonomi Program kl. 17.00 17.45 Folkekirkens overordnede økonomi kl. 17.45 18.15 Anlæg og drift i menighedsråd kl. 18.15 19.00 Spisning kl. 19.00 19.45 Budgetlægning og budgetstyring kl. 19.45

Læs mere

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Årsrapport for fællesfonden 2002

Årsrapport for fællesfonden 2002 Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2003 2 Indholdsfortegnelse 1. KIRKEMINISTERENS FORORD 3 10.3 Kordegne-,

Læs mere

Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.

Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. Dokumentnr.: 559638/09 Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. (Til menighedsråd, provstiudvalg, stiftsadministrationerne m.v.) Budgettets formål

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet

Læs mere

Fællesfonden. Årsrapport 2005. Kirkeministeriet oktober 2006. dok. nr. 301566

Fællesfonden. Årsrapport 2005. Kirkeministeriet oktober 2006. dok. nr. 301566 Fællesfonden Årsrapport 2005 Kirkeministeriet oktober 2006 dok. nr. 301566 Indholdsfortegnelse FÆLLESFONDEN 2005 I HOVEDPUNKTER... 1 FÆLLESFONDEN I HOVEDTAL... 2 PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB... 4

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye 1 Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye regler om målsætning og prioritering, årlige menighedsmøder, ny kontoplan mv., som blev foreslået i betænkning 1491 og som

Læs mere

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005 ÅRSBUDGET 2007 for under menighedsråd i provsti i kommune Kirkeministeriet, november 2005 Side 1 Årsbudget 2007 Budgettet har været forelagt på et menighedsrådsmøde den / 2006. Der henvises i øvrigt til

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat 06.08.2013 (975)

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 5. oktober 2009 Vor ref.: 86.09/0324 OW/PFS Forslag vedrørende nyt cirkulære om kirke-

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

stevns Velkommen til budgetsamråd

stevns Velkommen til budgetsamråd Velkommen til budgetsamråd Kirkeskat med 1,10% 31.128.746 Saldo fra 2014 133.943 Kirkeskat, jfr. ovenfor 31.128.746 Udligningstilskud 953.000 Til rådighed i alt 32.215.689 der fordeles således: Landskirkeskat

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE faxe Velkommen til budgetsamråd Budget 2015 FAXE Kirkeskat med 1,08 %, 47.770.236 Saldo fra 2014 450.218 Kirkeskat, jfr. ovenfor 47.770.236 Udligningstilskud 0 Til rådighed i alt 48.220.454 der fordeles

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende: Kjeld Pedersen, H.C. Dalgaard Hansen og Morten Thaysen Erik Juhl deltog ikke i

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård.

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Deltagere: 1. Christians: Karsten Clement og Hans-Christian Jørgensen 2. Kgs. Lyngby: Vibeke Lentz,

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen c/o Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr. /13 Dato: 8. marts 2013 Dagsorden 1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm,

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen.

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen. Referat for: Middelfart Provstiudvalg PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby Afbud fra Jørgen Hansen. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden PU medlemmerne ser gerne

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11 Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt 2 Tilføjelser til dagsorden 3

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde 27. august 2015. Godkendt. Ved deltagelse af ca. 175 personer er omkostningen omkring 200.000 kr. alt inklusiv.

Referat fra Provstiudvalgsmøde 27. august 2015. Godkendt. Ved deltagelse af ca. 175 personer er omkostningen omkring 200.000 kr. alt inklusiv. HILLERØD PROVSTI PROVSTEN: HILLERØDSHOLMSALLE 5 3400 HILLERØD 48 24 90 60 PROVSTIKONTOR: ØSTERGADE 16,1 3400 HILLERØD 70 23 03 93 e-mail: jfc@km.dk Hjemmeside: www.hilleroedprovsti.dk Mødepunkt Beslutning

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Referat for: Vesthimmerlands Provstiudvalg

Referat for: Vesthimmerlands Provstiudvalg Referat for: Vesthimmerlands Provstiudvalg PU møde 18. juni 2015. KI. L5.00 Mødested: Prbvstikontoret, Messevej 2, 9600 Års Mødedeltagere: Hanne Petelrsen, Axel H. Pedersen, Mogens Brinck, Poul T. Nielsen,

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.03.25 (781) Til godkendelse og underskrift. Referatet godkendt og underskrevet.

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Bilag 18 - Side 1 af 21. 27. november 2003 KM-projektgruppe

Bilag 18 - Side 1 af 21. 27. november 2003 KM-projektgruppe Bilag 18 - Side 1 af 21 Notat vedr. fællesfondens budget 2004 Kirkeministeriet har i forbindelse med projektgruppens arbejde fremsendt budgetforslag for 2004 vedr. fællesfonden. Budgetforslaget har givet

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget)

Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget) 1 Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget) Der henvises til de vedlagte ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDBETALING OG AFVIKLING AF BEVILGEDE LÅN

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Dagsorden for: Sydthy Provstiudvalg. PU møde 4. juni 2014. Kl. 11.30 Mødested: Sydthy Provstikontor Version: 3. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Dagsorden for: Sydthy Provstiudvalg. PU møde 4. juni 2014. Kl. 11.30 Mødested: Sydthy Provstikontor Version: 3. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. Dagsorden for: Sydthy Provstiudvalg PU møde 4. juni 2014. Kl. 11.30 Mødested: Sydthy Provstikontor Version: 3 Mødepunkt Indstilling 1 Godkendelse af dagsorden 2 Årsbudget 2015 Sag: Årsbudget 2015 (683)

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden

I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden Dato: 4. december 2007 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden for 2008. Fællesfondens budget for 2008 er fastsat af kirkeministeren efter høring af

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Torsdag den 13. september 2012 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud til mødet fra: Anette Kaas Ole Pagels

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd

Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd Betænkning 1495 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg Evaluering af Evaluering med af stiftsråd forsøg med stiftsråd forsøg med stiftsråd 3 Kirkeministeriet - Januar 2008 3 Kirkeministeriet

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER

Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER Budgetudvalget for provstierne i Aarhus Kommune KIRKEGÅRDSTAKSTER for folkekirkens kirkegårde i Nordre, Vestre og Søndre Provsti, Aarhus Kommune, gældende fra 1. september 2012. Der er ikke tilknyttet

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 17. juni 2010. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 17. juni 2010. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 17. juni 2010. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet den 6. maj 2010. Godkendt og underskrevet på referatet.

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1 Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1 Mødepunkt Indstilling 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt

Læs mere

Budget 2014 for fællesfonden

Budget 2014 for fællesfonden Fællesfondens budget 2014 - Budgetnotat Budget 2014 for fællesfonden Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2013 dok. nr. 59376/13 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Oversigt over fællesfondens budget

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Fårup Sogns Menighedsråd. i Randers Nordre Provsti. i Randers Kommune. Myndighedskode 8152. CVR-nr. 42041211

ÅRSREGNSKAB 2013. for Fårup Sogns Menighedsråd. i Randers Nordre Provsti. i Randers Kommune. Myndighedskode 8152. CVR-nr. 42041211 ÅRSREGNSKAB for Fårup Sogns Menighedsråd i Randers Nordre Provsti i Randers Kommune Myndighedskode 8152 CVR-nr. 42041211 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Revisors erklæring Menighedsrådets

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Vejledning om budget, regnskab og revision. for folkekirkens lokale kasser

Vejledning om budget, regnskab og revision. for folkekirkens lokale kasser 100296/09 Vejledning om budget, regnskab og revision for folkekirkens lokale kasser Gældende fra 1. januar 2010 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 4 2. Kontoplan og kontering 4 2.1 Formålskontoplanen.

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret

Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00. provstikontoret Referat fra Provstiudvalgsmøde, torsdag den 11. oktober 2007 kl. 15.00 i provstikontoret Fraværende med anmeldt forfald: Hanne Jørgensen og Ege Lau Frandsen Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 22. april 2015. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 22. april 2015. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby Referat for: Middelfart Provstiudvalg PU møde 22. april 2015. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Ansøgning om tilladelse til at overskride

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 29. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 29. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 29. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Fraværende med afbud: konstitueret provst Anne Margrethe Hvas Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 22 Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Finanslov for finansåret 2014. Tekst og anmærkninger (ajourført) 22 Ministeriet for Ligestilling og Kirke Finanslov for finansåret 2014 Tekst og anmærkninger (ajourført) 22 Ministeriet for Ligestilling og Kirke 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke Tekst 3 Indholdsfortegnelse 22. Ministeriet for Ligestilling

Læs mere

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 DAGSORDEN 1. Godkendelse af referat fra møde 4.6. og 16.6.2010 referater godkendtes. 2. Cirkulærer og bekendtgørelser I notat fra Arbejdsskadestyrelsen

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat PU møde

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 16.30 Mødested: i lokaler hos HMN Naturgas

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 16.30 Mødested: i lokaler hos HMN Naturgas Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 16.30 Mødested: i lokaler hos HMN Naturgas Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen (SAP) Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

ÅRSBUDGET 2011 HORNBÆK HELSINGØR HELSINGØR. bilag 1 Oversigt over salg af anlæg m.v. bilag 2 Oversigt over anlægsbevillinger

ÅRSBUDGET 2011 HORNBÆK HELSINGØR HELSINGØR. bilag 1 Oversigt over salg af anlæg m.v. bilag 2 Oversigt over anlægsbevillinger ÅRSBUDGET 211 for 26744146 under HORNBÆK i HELSINGØR i HELSINGØR Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Hornbæk den 26 / 1 21 Jytte Berthelsen menighedsrådsformand Godkendt på provstiudvalgsmøde afholdt:

Læs mere

ÅRSBUDGET 2014. PUK-kassen. Frederikshavn Provsti. Frederikshavn Kommune

ÅRSBUDGET 2014. PUK-kassen. Frederikshavn Provsti. Frederikshavn Kommune ÅRSBUDGET 214 for under i Frederikshavn Provsti i Frederikshavn Kommune Myndighedskode: CVR nummer: 25261437 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Fladbjerg kapel den 3 / 9 213 Provst Jens Jacob Jensen

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift torsdag d. 11. februar 2010. Dok. nr. 10/26641/10 Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt 3 Bjolderup kirke

Læs mere

Referat for: Odder Provstiudvalg PU møde 16. januar 2014. Kl. 10.00-13.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Odder Provstiudvalg PU møde 16. januar 2014. Kl. 10.00-13.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Odder Provstiudvalg PU møde 16. januar 2014. Kl. 10.00-13.00 Mødested: Provstikontoret Ingen fraværende Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendes 2 Introduktionskursus for provstiudvalgsmedlemmer

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Bevtoft kirkekasse. Bevtoft menighedsråd. Haderslev provsti. Haderslev kommune

ÅRSREGNSKAB 2010. Bevtoft kirkekasse. Bevtoft menighedsråd. Haderslev provsti. Haderslev kommune ÅRSREGNSKAB 2010 Bevtoft kirkekasse Bevtoft menighedsråd Haderslev provsti Haderslev kommune Kirkeministeriet, december 2010 Skovbo - Udskrevet - 06.03.2011 kl.14:33 Bevtoft kirkekasse Side 1 Årsregnskab

Læs mere

ÅRSBUDGET 2016. for Sankt Michaelis Sogns Menighedsråd. i Fredericia Provsti. i Fredericia Kommune. Myndighedskode 7911. CVR-nr.

ÅRSBUDGET 2016. for Sankt Michaelis Sogns Menighedsråd. i Fredericia Provsti. i Fredericia Kommune. Myndighedskode 7911. CVR-nr. ÅRSBUDGET 216 for Sankt Michaelis Sogns Menighedsråd i Fredericia Provsti i Fredericia Kommune Myndighedskode 7911 CVR-nr. 3924412 216 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Budget 2015 for fællesfonden

Budget 2015 for fællesfonden Fællesfondens budget 2015 - Budgetnotat Budget 2015 for fællesfonden Kirkeministeriet 2014 dok. nr. 66901/14 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Oversigt over fællesfondens budget for 2015... 4 Usikkerhedsfaktorer

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Side 1 Provstiudvalgskasse. kirkekasse / provstiudvalgskasse Helsingør Domprovsti provsti Helsingør kommune

Side 1 Provstiudvalgskasse. kirkekasse / provstiudvalgskasse Helsingør Domprovsti provsti Helsingør kommune - ARSBUDGET 2011 for Provstiudvalgskasse under Helsingør Domprovsti Helsingør Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den / menighedsrådsformand menighedsrådets valgte kasserer Godkendt på provstiudvalgsmøde

Læs mere