Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken"

Transkript

1 Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004

2 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004

3 Udgivet af Kirkeministeriet 2004 Omslag Design Factory Foto Scanpix, Søren Nielsen og Lars K. Crone Tryk Herrmann & Fischer Oplag eksemplarer ISBN Elektronisk udgave på ISBN Debatoplægget kan bestilles hos Kirkeministeriet Postboks København K Tlf E-post:

4 Indhold Forord Folkekirkens nuværende økonomiske struktur Statens tilskud til folkekirken Fællesfonden De lokale kirkelige kasser Fremtidig fælles økonomi - omfang og struktur Flytning af nogle udgifter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Udgiftsområder med nær lokal tilknytning Decentralisering af nogle udgiftsområder Betaling fra lokale kasser til fælles ordninger (brugerbetaling) Flytning af kapitalindtægter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Statstilskud som bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) Alle udgifter finansieres lokalt eller af staten Fællesfonden skal kun finansiere præsteløn og uddannelser (Præsteforeningens model) Fremtidig styring af fælles økonomi Den nuværende ordning Udvalg som rådgiver for kirkeministeren (Bloktilskudsudvalgets model) Inddragelse af Folketinget Bestyrelse for fællesfonden (Model fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers konference) Bilag 1 Konsekvenser for statens forhold til folkekirken Bilag 2 Konsekvenser i forhold til præsterne Bilag 3 Konsekvenser for den lokale kirkelige økonomi... 41

5

6 Én folkekirke - men tæt på 5 Forord Af kirkeminister Tove Fergo Regeringsskiftet i november 2001 betød et økonomisk systemskifte i forhold til folkekirkens fælles økonomi. Stoppet for stigningen i landskirkeskatten afdækkede alvorlige mangler ved den hidtidige økonomiske administration, som har krævet og stadig kræver både lovændringer og langt bedre styringsredskaber. Ligeledes blev det demokratiske underskud i forbindelse med forvaltningen af fællesfonden tydeliggjort. Arbejdet med at få rettet op på den fælles folkekirkelige økonomi har stillet store krav til alle parter i det folkekirkelige landskab. Det har været nødvendigt at tage usædvanligt indgribende redskaber, så som ansættelsesog udgiftsstop, i brug for at overholde de forskellige poster på fællesfondens budget. Og det har været nødvendigt at hente faglig bistand i Finansministeriet samt at oprette et nyt økonomisk kontor i Kirkeministeriet. Den bedre økonomiske styring har betydet, at resultatet af regnskabsåret 2003 blev positivt for første gang i en lang årrække. Samtidig med arbejdet med bedre økonomistyring ønsker regeringen at give større frihed til folkekirken med hensyn til prioriteringen af statens tilskud til folkekirken. Hidtil har statstilskuddet været bundet i et øremærket tilskud til et bestemt antal præstestillinger, til biskoppernes løn samt til pensioner m.v. Derfor nedsatte regeringen Bloktilskudsudvalget. Dette udvalg anbefalede, at statstilskuddet skulle gives som et bloktilskud til fællesfonden. Men hvem har, og hvem skal have, kompetence til at beslutte vedrørende fællesfonden? I dag er det alene kirkeministeren. Er det rimeligt i vor demokratiske tid? Rapporterne "Bloktilskud fra staten til folkekirken" og "Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område" samt den stramme økonomiske styring af fællesfonden har betydet en livlig debat i det folkekirkelige landskab. En arbejdsgruppe bestående af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og biskopper har udarbejdet forslag til, hvem der skal have kompetence til at træffe beslutninger om den fælles del af den folkekirkelige økonomi. Ligeledes har Den Danske Præsteforening udarbejdet forslag. For at systematisere debatten har jeg udarbejdet dette debatoplæg med en

7 6 Én folkekirke - men tæt på kort beskrivelse af den nuværende økonomiske struktur og dens historie samt de forslag, der er fremlagt i rapporterne, forslagene fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Den Danske Præsteforening samt nogle alternativer. Jeg håber, at alle med interesse for folkekirken vil se på de forskellige forslag og især bidrage til besvarelse af følgende spørgsmål: Hvordan får vi den rigtige demokratiske styring af folkekirkens økonomi: lokalt - centralt, folkevalgt - organisationsvalgt? Hvordan får vi mest kirke for pengene? Vil forslagene forrykke balancen mellem stat og kirke? Det er mit håb, at vi gennem en bred debat i folkekirken kan få et grundlag for i slutningen af 2004 at udforme konkrete forslag til den fremtidige økonomiske struktur i folkekirken og styringen af økonomien. Jeg opfordrer derfor alle til inden udgangen af oktober at indsende deres synspunkter til Kirkeministeriet, så de kan være med til at danne grundlag for udformningen af konkrete forslag til de eventuelle ændringer. "Den danske folkekirke har en grundlovssikret særstilling, der betyder, at folkekirken understøttes af staten. Regeringen vil ikke ændre ved folkekirkens særstilling og ønsker at fastholde en rummelig folkekirke, der er forankret i de lokale sognemenigheder. Regeringen vil fremlægge forslag til ændrede regler for folkekirkens økonomistyring og administration." (Vækst, Velfærd, Fornyelse II, supplerende regeringsgrundlag, 27. august 2003)

8 Én folkekirke - men tæt på 7 1. Folkekirkens nuværende økonomiske struktur Når man drøfter grundlæggende ændringer, er det en forudsætning, at man kender de nuværende forhold. Det gælder også, når man drøfter folkekirkens økonomi. Derfor bliver den nuværende økonomiske struktur beskrevet i dette kapitel Når man drøfter, om et eller andet skal ændres, er det altid en forudsætning, at man har et kendskab til de nuværende forhold. Det gælder naturligvis også, når emnet er folkekirkens økonomiske struktur. Derfor bliver den nuværende økonomiske struktur, og hvem der bestemmer i forbindelse med den, beskrevet i dette kapitel. Folkekirkens økonomi er delt i tre niveauer: statens tilskud fællesfonden (landskirkeskatten) kirkekasserne i sognene samt provstiudvalgskasserne. Forholdet mellem de tre niveauer er illustreret i figur 1, og tabel 1 viser en oversigt over, hvem der bestemmer på de tre niveauer, hvor pengene kommer fra. De tre niveauer beskrives nærmere i de følgende afsnit. Figur 1 Folkekirkens forventede udgifter på de tre niveauer i 2004 Statens tilskud 695 mio. kr. - 11% Fællesfonden 980 mio. kr. - 16% Lokale kasser 4500 mio. kr. 73%

9 8 Én folkekirke - men tæt på Tabel 1 Oversigt over bevilgende myndigheder og indtægtskilder Hvem fastsætter Hvor kommer pengene fra? budget/bevilling? Statens tilskud Folketinget Statsskat, der betales af alle skatteydere Fællesfonden Kirkeministeren Landskirkeskat, der betales af folkekirkens medlemmer De lokale kasser Menighedsråd og provstiudvalg Lokal kirkeskat, der betales af folkekirkens medlemmer 1.1. Statens tilskud til folkekirken Statens tilskud, som bevilges på finansloven, sætter en øvre grænse for antallet af præstestillinger i folkekirken Statens økonomiske tilskud til folkekirken bevilges af Folketinget med vedtagelsen af finansloven. Kirkeministeren har ansvaret for forvaltningen af statens tilskud. Det samlede tilskud er 667,1 mio. kr. i 2004, hvortil kommer 27,9 mio. kr. til Kirkeministeriets drift m.v. Det overordnede lovgrundlag for statens økonomiske tilskud er grundlovens bestemmelse om, at folkekirken understøttes af staten. Staten har ydet økonomisk tilskud til folkekirken i alle årene, siden grundloven blev givet i I begyndelsen af 1920'erne blev tilskuddet på grund af en lønreform forøget meget kraftigt og især ydet til løn og pension til præster og provster. Statens tilskud til folkekirken er fastlagt nærmere i lov om folkekirkens økonomi. Her er det bestemt, at statskassen skal betale: 40 % løn til præster løn til biskopper pension til præster og biskopper tilskud til kirkerestaureringer. Staten yder desuden gennem Kirkeministeriets konto på finansloven en række tilskud, der ikke er omtalt i loven om folkekirkens økonomi. Det drejer sig bl.a. om tilskud til danske præster i udlandet, og om tilskud til drift og vedligeholdelse af Mindelunden og de kongelige begravelseskapeller i "Naar der opstilles et Begreb som Folkekirken, er dermed givet, at denne Folkekirke skal stå i et nærmere Forhold til Staten og Regeringen end de andre Kirker i Landet, og at den tillige skal staa i et friere Forhold til Regeringen end den samme Kirke, den evangelisk-lutherske, hidtil har staaet." J.N. Madvig, minister for kirke og undervisning, da Grundloven blev givet i 1849

10 Én folkekirke - men tæt på 9 Roskilde. Fra og med 2004 yder staten også et tilskud, som giver kompensation for en nedgang i udskrivningsgrundlaget for kirkeskat, der skyldes indførelse af et beskæftigelsesfradrag. Desuden yder staten tilskud til en pensionskasse for teologer, som er ansat i private kirkelige institutioner og foreninger samt valg- og frimenigheder. En eventuel flytning af midler fra én konto til en anden forudsætter samtykke fra Folketinget. Da det ved lov er bestemt, at staten skal betale 40 % af lønnen til præster og provster - bortset fra specialpræster - er der med finansloven sat en øvre grænse for antallet af præstestillinger i folkekirken. Statens bevillinger i 2004 fremgår af figur 2. Figur 2 Statens bevillinger til folkekirken m.v. i 2004 Udlandspræster 17,7 mio. - 3% Kompensation 95,0 mio. - 14% Restaurering 14,0 mio. - 2% Diverse tilskud 12,6 mio. - 2% Kirkeministeriet 27,9 mio. - 4% Biskopper 9,5 mio. - 1% Løn og pension præster 518,3 mio. - 74% 1.2. Fællesfonden Kirkeministeren har i forhold til fællesfonden kompetence i et omfang, som ikke kendes tilsvarende fra noget andet område inden for den offentlige sektor Fællesfonden er folkekirkens "hovedkasse". Det vil sige en kasse, som dækker en række folkekirkelige udgifter, der ikke direkte er knyttet til de enkelte sogne eller provstier, og som heller ikke bliver dækket af staten.

11 10 Én folkekirke - men tæt på Fællesfondens udgifter er i 2004 budgetteret til 980,2 mio. kr. Kirkeministeren har ansvaret for at fastsætte det samlede budget for fællesfonden og fastsætter størrelsen af landskirkeskatten. Fællesfonden blev etableret omkring 1920 med det formål at dække den del af løn og pension til folkekirkens præster, som ikke blev dækket af statens tilskud. Løn til præster og provster er fortsat langt den største udgiftspost (52 %). Aktiviteter, som finansieres af fællesfonden, er imidlertid udvidet væsentligt i årenes løb. Da fællesfonden blev etableret, kom indtægterne fra erstatningskapitaler, der var indbetalt i forbindelse med afvikling af tidligere ordninger. Det var også på det tidspunkt, der blev indført kirkeskat, som skulle bidrage med de indtægter, der i øvrigt var nødvendige. Fællesfonden modtager fortsat afkastet af kapitaler, som tilhører præsteembederne i folkekirken. Fællesfonden modtager desuden afkast af kapitaler, som tilhører kirkerne, ud over den forrentning af kirkernes kapitaler på 4 %, som skal udbetales til kirkekassen. Landskirkeskat, som er en del af den kirkeskat, der betales af medlemmer af folkekirken, har dog i adskillige årtier været langt den væsentligste indtægtskilde (ca. 95 %). De 10 stiftsøvrigheder i Danmark udarbejder budgetforslag for, administrerer og aflægger regnskab for hver sin del af fællesfonden. Kirkeministeren fastsætter fællesfondens samlede budget. Kirkeministeren bestemmer dermed bevillingerne til de forskellige aktiviteter, som finansieres af fællesfonden. Kirkeministeren har også i en vis udstrækning mulighed for at bestemme, om fællesfonden skal finansiere nye aktiviteter, når blot der er tale om folkekirkelige aktiviteter, som ikke skal finansieres af andre kasser i sogne eller provstier eller af staten. Kirkeministeren fastsætter også landskirkeskatten, der dog siden VKregeringens tiltræden i november 2001 har været omfattet af skattestop, så den højst må stige med et beløb, der svarer til løn- og prisudviklingen. Kirkeministeren har dermed i forhold til fællesfonden og landskirkeskatten kompetence i et omfang, som ikke kendes tilsvarende fra noget andet område inden for den offentlige sektor i Danmark, hvor bevillinger og skatters størrelse fastsættes af demokratisk valgte organer. Løn til præster og provster udgør som nævnt 52 % af fællesfondens udgifter. Større udgiftsposter i øvrigt er driftsudgifter til stiftsadministrationer, pension til tidligere kirkefunktionærer m.fl., tilskud til nedsættelse af kirkeskatteprocenten i økonomisk svage områder, drift af folkekirkens ITprojekter, samt Folkekirkens Selvforsikringsordning, som dækker skader på

12 Én folkekirke - men tæt på 11 fast ejendom i folkekirken samt arbejdsskade- og ansvarsforsikring for ansatte i folkekirken. Fællesfonden finansierer også uddannelser for præster og kirkefunktionærer samt revision af de lokale kirkelige kasser. Desuden omfatter fællesfondens budget nogle mindre beløb til finansiering af eller tilskud til forskellige aktiviteter. Fællesfondens udgifter og fordelingen af dem ifølge budgettet for 2004 er illustreret i figur 3. Figur 3 Fordelingen af fællesfondens udgifter i 2004 Udligning 84,5 mio. - 9% Uddannelser 43,0 mio. - 4% Forsikring 71,9 mio. - 7% IT-projekter 86,4 mio. - 9% Revision og konsulenter 18,9 mio. -2% Stiftsadmin. 63,7 mio. - 6% Div. udg. og tilskud 32,3 mio. - 3% Løn m.v. præster 514,4 mio. - 53% Pensioner 65,0 mio. - 7% 1.3. De lokale kirkelige kasser Menighedsrådene har ansvaret for de kirkelige kasser i sognene. Provstiudvalget meddeler bevillinger til de enkelte kasser og fastsætter det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til dem Det lokale niveau i folkekirkens økonomiske struktur udgøres af godt kirke- og præstegårdskasser i sognene, ca. 15 kirkegårdskasser ved kirkegårde, som drives af flere sogne i fællesskab, samt 111 provstiudvalgskasser. De samlede udgifter for de lokale kirkelige kasser anslås til ca mio. kr. i 2004, hvoraf knap 30 mio. kr. vedrører provstiudvalgskasserne.

13 12 Én folkekirke - men tæt på Menighedsrådene har ansvaret for kirke- og præstegårdskassernes budget og forvaltning. Provstiudvalget meddeler bevillinger til de enkelte kasser og fastsætter det beløb, som inden for et ligningsområde (en kommune) skal udskrives i kirkeskat til de lokale kirkelige kasser. Dette beløb er sammen landskirkeskatten grundlag for fastsættelse af kirkeskatteprocenten. Det er fastlagt ved lov, hvilke udgifter der skal eller kan afholdes af de forskellige kasser. Af kirkekassen afholdes bl.a. udgifter til drift og vedligeholdelse m.v. af kirker og kirkegårde samt bygninger og ejendom i øvrigt drift og vedligeholdelse af præsteboliger m.v. konfirmation og konfirmandundervisning løn m.v. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer menighedsrådets virksomhed, herunder administration sognets kirkelige aktiviteter og til fremme af det kirkelige liv i pastoratet, kommunen eller stiftet. Efter lovændringer, som trådte i kraft den 1. januar 2004, er det sådan, at provstiudvalget efter budgetsamråd med menighedsrådene meddeler hvert menighedsråd en rammebevilling til driftsudgifter og specificerede bevillinger til anlægsudgifter Menighedsrådet kan frit disponere og omdisponere inden for rammebevillingen til drift. Provstiudvalget har selvstændig kompetence i forhold til provstiudvalgskassens budget og forvaltning. Af provstiudvalgskassen afholdes udgifterne ved provstiudvalgets virksomhed. Kirkeskat udgør ca. 85 % af de lokale kirkelige kassers indtægter. Andre større indtægtskilder er betaling for gravsteder m.v., boligbidrag og renteindtægter. Kirkeskatten udskrives som nævnt fælles for alle kirke- og præstegårdskasser samt provstiudvalgskasse inden for et ligningsområde (en kommune). Dermed bidrager kirkeskatteydere i større og økonomisk forholdsvis stærke sogne i et ligningsområde til at dække udgifterne i mindre og økonomisk svagere sogne. Der ydes desuden fra fællesfonden udligningstilskud til økonomisk svage ligningsområder, således at kirkeskatteprocenterne i disse områder bliver lavere, end hvis de nødvendige indtægter skulle udskrives i lokal kirkeskat. I figur 4 er det illustreret, hvordan de lokale kirkelige udgifter skønsmæssigt

14 Én folkekirke - men tæt på 13 fordeler sig i Figur 4 Skønsmæssig fordeling af lokale kassers udgifter i 2004 Investeringer 17% Rådighedsbeløb 2% Administration 5% Kirkegård 8% Løn 48% Kirke 13% Præstegård 5% Renter 2%

15 14 Én folkekirke - men tæt på 2. Fremtidig fælles økonomi - omfang og struktur Den fælles økonomi behøver ikke nødvendigvis i fremtiden omfatte de samme udgiftsområder som hidtil. I dette kapitel beskrives derfor forskellige forslag til, hvad den fælles økonomi kan omfatte Debatten om folkekirkens økonomi har i de første måneder af 2004 især drejet sig om, hvem der skal styre den fælles del af folkekirkens økonomi. Debatten forekommer at være ført med den forudsætning, at de opgaver, som nu dækkes af staten eller af fællesfonden, også i fremtiden skal dækkes af en fælles økonomi. Den fælles økonomi behøver imidlertid ikke nødvendigvis omfatte de samme udgiftsområder som hidtil. Det er derfor naturligt at debattere, hvad den fælles økonomi skal omfatte, før det debatteres, hvordan den fælles økonomi skal styres. I dette kapitel beskrives derfor forskellige forslag til ændringer i den fælles økonomis omfang og struktur i form af, at 1. udgiftsområder flyttes fra den nuværende finansiering af fællesfonden til finansiering af de lokale kirkelige kasser (Finansministeriets model) 2. kapitalindtægter, som under den nuværende ordning går til fællesfonden, skal gå til de lokale kirkelige kasser (Finansministeriets model) 3. statens tilskud til folkekirken omlægges til et bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) 4. alle udgifter enten finansieres lokalt eller af staten 5. fællesfonden skal kun finansiere præsteløn og uddannelser (Præsteforeningens model) Det er en grundlæggende forudsætning for alle forslagene, at staten fortsat fastsætter rammerne for folkekirken, dels gennem den kirkelige lovgivning, som vedtages af Folketinget, dels gennem uddybende regler, der fastsættes af Kirkeministeriet, og dels i forhold til løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i folkekirken. Folketinget og regeringen vil dermed fortsat have kompetencen til at fastsætte bl.a. minimumsstandarder for omfanget af præstelig betjening i folkekirken og standarder af teknisk art m.v., som er nødvendige for at sikre, at folkekirken fortsat kan varetage grundregistreringen af den danske befolkning. "Vil man gøre Folkekirken afholdt af dens Medlemmer, da bør man efter min Mening give dem Indflydelse på Styrelsen af Folkekirkens Sager, thi derigennem vækkes Interessen og Kærligheden for den." J.C. Christensen, minister for kirke og undervisning og

16 Én folkekirke - men tæt på 15 Den folkekirkelige ordning er kendetegnet ved sammenhæng og solidaritet mellem de enkelte menigheder. Det gælder både i kirkelig henseende og i økonomisk henseende. Det er en forudsætning uanset hvilket forslag, der kan komme på tale, at hensynet til fortsat solidaritet og sammenhængskraft skal tilgodeses Flytning af nogle udgifter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Det er nærliggende at drøfte, hvem der skal finansiere udgiftsområder, der er nært knyttet til det lokale niveau, men som nu betales af fællesfonden Væksten i fællesfondens udgifter i de seneste 10 år hænger bl.a. sammen med, at fællesfonden har overtaget finansieringen af nogle udgiftsområder, der tidligere blev finansieret af de lokale kirkelige kasser. I en debat om den fælles økonomis omfang og struktur i fremtiden bør det drøftes, om disse udgiftsområder fortsat skal finansieres af fællesfonden, eller om de lokale kirkelige kasser igen skal finansiere dem. Det er samtidig nærliggende at drøfte, hvem der i fremtiden skal finansiere nogle udgiftsområder, som i en længere årrække har været betalt af fællesfonden, men som også er nært knyttet til det lokale niveau i folkekirken Udgiftsområder med nær lokal tilknytning Fællesfondens udgifter, som er nært knyttet til det lokale niveau, er i 2004 budgetteret til i alt ca. 195 mio. kr. Det drejer sig om følgende: Folkekirkens Selvforsikringsordning. Den afløste i 1999 de forsikringer, som menighedsrådene havde pligt til at tegne for bygninger og løsøre samt for ansvars- og arbejdsskadeforsikring for de ansatte. Udgifterne ved forsikringsordningen er i 2004 budgetteret til 71,9 mio. kr. Folkekirkens IT-projekter. Udgifterne på dette område voksede meget stærkt i sidste halvdel af 1990'erne. Det skete, da man ved indførelse af Den Ny Kirkebog etablerede pc-arbejdspladser tilknyttet Kirkenettet i alle pastorater, samt at der i stadigt stigende omfang anvendes IT i provstiernes, stifternes og Kirkeministeriets administration. Sideløbende er der givet mulighed for, at sognene gennem Kirkeministeriets IT-kontor har kunnet supplere med IT-udstyr til andre medarbejdere på de lokale kirkelige kassers regning. Fællesfondens udgifter vedrørende IT-projekter er i 2004 budgetteret til 86,5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 45 mio. kr. ITudstyr og kommunikationslinier på det lokale kirkelige niveau.

17 16 Én folkekirke - men tæt på Revision af de lokale kirkelige kasser. I 1980'erne blev der efter krav fra Rigsrevisionen indført fælles ordninger for revision af kirkekasserne i sognene. Fællesfondens udgifter til revision af de lokale kirkelige kasser er i 2004 budgetteret til 15,5 mio. kr. Konsulentbistand. Fællesfonden dækker udgifter i forbindelse med konsulenter, som rådgiver i forbindelse med projekter vedrørende kirker og kirkegårde samt i forhold til orgler, klokker og varmeanlæg m.v. Fællesfondens udgifter til denne konsulentbistand er i 2004 budgetteret til ca. 3,4 mio. kr. Pensioner og understøttelser til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Disse pensioner er siden 1980 dækket af fællesfonden. Fællesfondens udgifter til dem er i 2004 budgetteret til ca. 62 mio. kr. De lokale kirkelige kasser betaler pensionsbidrag i forbindelse med kirkefunktionærer, der ikke er ansat som tjenestemænd. Derimod betaler de lokale kasser intet i forbindelse med pension til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Hvis de nævnte udgiftsområder finansieres af de lokale kirkelige kasser i stedet for af fællesfonden, vil det blive mere klart, hvilke udgifter der rent faktisk er forbundet med sognene og provstierne i folkekirken Decentralisering af nogle udgiftsområder Lokal finansiering af de nævnte udgiftsområder kan gennemføres ved, at de nuværende fælles ordninger ophæves. Derefter vil det være menighedsrådenes og provstiudvalgenes ansvar at sørge for, at de behov, som dækkes under de nuværende ordninger, i stedet bliver tilgodeset på anden måde. Derved vil menighedsråd og provstiudvalg i en vis udstrækning få "frit valg". F.eks. med hensyn til valg af revisionsfirma, forsikringsselskab og ITleverandør. I tabellerne 2, 3 og 4 er der skitseret mulige ordninger på de 3 områder. Tabel 2 Lokalt antaget revision af de kirkelige kasser Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Lokalt "frit valg" af revisor. Udgiften bliver betalt af de kasser, som skal revideres. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Færre "stordriftsfordele". Udligningsordning bliver forringet.

18 Én folkekirke - men tæt på 17 Tabel 3 Lokal tegning af forsikringer Hvem bestemmer? Fordele Ulemper De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Lokalt "frit valg" af forsikringsselskab. Udgiften bliver betalt, hvor det forsikrede hører hjemme. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Risiko for, at udgifterne for folkekirken som helhed bliver større. Økonomisk svage områder med mange kirker bliver stillet dårligere end under den nuværende ordning. Muligheden for statsgaranterede lån bortfalder. Tabel 4 Øget valgfrihed ved anskaffelse af IT Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Lokalt "frit valg" af IT-udstyr. Udgiften bliver betalt, hvor udstyret anvendes. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Færre "stordriftsfordele". Økonomisk svage områder bliver dårligere stillet. Hvis de fælles ordninger med hensyn til forsikring, revision og IT ophæves, kan der eventuelt etableres nye ordninger ved samarbejde mellem større eller mindre antal af menighedsråd og provstiudvalg, som ønsker at være med. Derved vil det formentlig være muligt i en vis udstrækning at opnå økonomiske "stordriftsfordele" som i de nuværende ordninger. Der må forudsættes opretholdt visse minimumskrav i forbindelse med revision, forsikring og IT, som begrænser det frie valg noget. F.eks. er det af hensyn til sikkerheden i Den Ny Kirkebog nødvendigt at stille særlige krav til såvel IT-udstyret på DNK-arbejdspladserne som kommunikationslinierne, herunder at kommunikationen sker på et lukket netværk, "Kirkenettet" Betaling fra lokale kasser til fælles ordninger (brugerbetaling) I stedet for at de nuværende fælles ordninger afskaffes, kan en anden model være, at der fra hver af de lokale kirkelige kasser indbetales beløb til fællesfonden svarende til de ydelser, som det enkelte sogn eller provsti modtager. Det vil sige, at man lokalt køber tjenesteydelser af centrale ordninger. F.eks. vil udgifterne ved Folkekirkens Selvforsikringsordning blive fordelt mellem de kirkelige kasser i forhold til antal og omfang af bygninger m.v. samt antallet af medarbejdere inden for hver kasses område. Udgifterne til revision fordeles i forhold til antallet og omfanget af lokale kirkelige kasser. Udgifterne på IT-området fordeles i forhold til antallet af IT-arbejdspladser

19 18 Én folkekirke - men tæt på og kommunikationslinier. Og udgifterne til konsulentbistand fordeles ved, at der opkræves betaling for bistand i de enkelte tilfælde. På pensionsområdet kan der indføres den ordning, at de lokale kirkelige kasser skal indbetale pensionsbidrag til fællesfonden for de kirkefunktionærer, som for tiden er ansat som tjenestemænd. Konsekvenser af at indføre pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer er illustreret i tabel 5. Tabel 5 Pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer Hvem bestemmer? De enkelte menighedsråd og provstiudvalg. Fordele Ensartede lokale udgifter ved tjenestemænd og ikketjenestemænd. Udgiften bliver betalt, hvor funktionæren er ansat. Tydeligere billede af de lokale omkostninger. Ulemper Økonomisk svage områder bliver dårligere stillet. Betaling fra de lokale kirkelige kasser til fællesfonden vil principielt betyde, at landskirkeskatten kan nedsættes tilsvarende Flytning af kapitalindtægter til lokalt niveau (Finansministeriets model) Det er blevet kritiseret, at fællesfonden får renterne af præsteembeders og delvis af kirkers kapitaler. Hele forrentningen kan betales til de lokale kasser Da fællesfonden blev etableret, var dens primære indtægtsgrundlag afkast af kapitaler, som tilhører præsteembederne, men som forvaltes af stifterne. Det var dog nødvendigt at supplere afkastet af kapitalerne med kirkeskat, som i dag er den helt dominerende indtægtskilde. Siden 1930'erne har fællesfonden desuden fået en del af afkastet af kapitaler, der tilhører kirkerne, men som forvaltes af stifterne. Det har siden 1937 været bestemt, at kirkekasserne i de sogne, som kirkekapitalerne tilhører, skal have udbetalt en rente på 4 %. Renter ud over de 4 % tilfalder fællesfonden og anvendes til at dække eventuelle tab i forbindelse med kapitalforvaltningen m.v.. Det har i øvrigt også siden 1937 været bestemt, at lokale kirkelige kasser, når de låner af stiftsmidlerne, skal betale samme rente, som gælder ved indlån. Fællesfondens renteindtægter er budgetteret til ca. 50 mio. kr. i 2004.

20 Én folkekirke - men tæt på 19 Der er i debatten om folkekirkens fælles økonomi rejst en del kritik af, at kapitalerne forrentes til fordel for fællesfonden. Ændringen vil betyde, at de lokale kirkelige kasser sammenlagt vil få en merindtægt på ca. 50 mio. kr. årligt. Fordele og ulemper ved ændringen er illustreret i tabel 7. Tabel 7 Forrentning af kapitaler til de lokale kasser Fordele Udbyttet af kapitalerne tilfalder de sogne, som kapitalerne vedrører. Nedsættelse af det beløb, som udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Ulemper Indtægtsnedgangen for fællesfonden vil betyde, at der bliver behov for en forøgelse af landskirkeskatten Statstilskud som bloktilskud til fællesfonden (Bloktilskudsudvalgets model) Omlægning af statens tilskud til et bloktilskud til fællesfonden berører alene folkekirkens økonomi på det fælles niveau. Omlægningen ændrer ikke balancen mellem lokal og fælles økonomi og har derfor ingen konsekvenser for forholdet mellem økonomisk svage og stærke områder Regeringens Økonomiudvalg traf i januar 2003 en principbeslutning om at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud til afløsning af den nuværende ordning. Som følge af principbeslutningen blev der nedsat et udvalg med den opgave at udforme en eller flere modeller for udformning af et bloktilskud. Udvalget bestod af repræsentanter for Kirkeministeriet, Finansministeriet, biskopperne, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og KL. Udvalget anbefalede i rapporten "Bloktilskud fra staten til folkekirken" at statens tilskud til folkekirken omlægges til et samlet bloktilskud til fællesfonden at bloktilskuddet skal svare til det samlede beløb, som staten under den nuværende ordning yder som specificerede bevillinger. Dog skal bevillingen til Kirkeministeriets departement samt det beløb, der fra og med 2004 ydes som kompensation for folkekirkens indtægtstab i forbindelse med, at der er indført et beskæftigelsesfradrag til skatteydere, holdes uden for og fortsat bevilges særskilt. at bloktilskuddets størrelse skal fastsættes i lov om folkekirkens økonomi sammen med en bestemmelse om, at bloktilskuddet årligt skal reguleres i

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K

Notat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Notat Dato: 13. april 2011 Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Side 1 af 10 Dato for udstedelse 28-04-2006 Dokumenttype Lovbekendtgørelse Forskriftens nr. 376 Forskriftens titel Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Ressortministerium Kirkeministeriet Status

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Øget demokrati i folkekirken

Øget demokrati i folkekirken Øget demokrati i folkekirken Kirkeministeriet November 2003 Udgivet af Kirkeministeriet November 2003 Forsidebillede: Annedorte Vad Tryk: Herrmann & Fischer A/S Oplag 2.000 eksemplarer ISBN 87-989543-4-2

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 609 af 06/06/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, med de ændringer, der følger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden Bilag 7 - Side 1 af 1 Gennemgang af budget for fællesfonden 15. august KM-projektgruppe J.nr. 0044-1 1. Budgetopfølgningen maj Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at

Læs mere

På de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema

På de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 3 Offentligt Mulighed for støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Der er nu mulighed for at søge støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond til udvikling af initiativer

Læs mere

Folkekirkens økonomi

Folkekirkens økonomi Folkekirkens økonomi Program kl. 17.00 17.45 Folkekirkens overordnede økonomi kl. 17.45 18.15 Anlæg og drift i menighedsråd kl. 18.15 19.00 Spisning kl. 19.00 19.45 Budgetlægning og budgetstyring kl. 19.45

Læs mere

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.

Læs mere

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Møde d. 1. juli 2013, kl. 10.00-14.00 Referat af møde i budgetfølgegruppen Deltagere: Kjeld Holm, Paw Kingo Andersen, Helle Samson, Inge Lise Pedersen, Klaus

Læs mere

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 2 Sammenfatning Udvalget har haft til opgave

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Resultataftale For. Viborg Stift

Resultataftale For. Viborg Stift Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Årsrapport for fællesfonden 2002

Årsrapport for fællesfonden 2002 Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2003 2 Indholdsfortegnelse 1. KIRKEMINISTERENS FORORD 3 10.3 Kordegne-,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A202/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 1. I mine notater af 15. oktober 2003

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.

Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. Dokumentnr.: 559638/09 Vejledning om kirke-, præstegårds- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. (Til menighedsråd, provstiudvalg, stiftsadministrationerne m.v.) Budgettets formål

Læs mere

Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14.

Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14. Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Møde d. 3. september 2013, kl. 10.00-14.00 Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Holm, Paw Kingo Andersen, Helle Samson, Klaus Kerrn-Jespersen, Verner

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget

6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget 6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Mange menighedsråd

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Betænkning om budgetlægning for kirkekasserne m.v. afgivet af det af Kirkeministeriet den 10. maj 1996 nedsatte udvalg

Betænkning om budgetlægning for kirkekasserne m.v. afgivet af det af Kirkeministeriet den 10. maj 1996 nedsatte udvalg Betænkning om budgetlægning for kirkekasserne m.v. afgivet af det af Kirkeministeriet den 10. maj 1996 nedsatte udvalg Betænkning nr. 1327/1996 1 Betænkning Udgivet af Kirkeministeriet december 1996 Købes

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning

Læs mere

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2015. Referat

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2015. Referat Godkendt PU-møde 12. august 2015 2016 Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2015 Referat EGEDAL KOMMUNE Samrådet blev afholdt i Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse, 3660 Stenløse, tirsdag den 16. juni 2015,

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

ÅRSBUDGET 2008. for. Ølsted. under. Ølsted. Hedensted provsti. Hedensted kommune

ÅRSBUDGET 2008. for. Ølsted. under. Ølsted. Hedensted provsti. Hedensted kommune ÅRSBUDGET for under i Hedensted provsti i Hedensted kommune Side 1 Årsbudget tet har været forelagt på et menighedsrådsmøde den Der henvises i øvrigt til følgende forklaringer til budgettet: Beregning

Læs mere

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014. Referat

Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014. Referat Godkendt PU-møde 20. august 2014 2015 Frederikssund provsti BUDGETSAMRÅD 2014 Referat EGEDAL KOMMUNE Samrådet blev afholdt i Veksø Sognehus, Kirkestræde 8, 3670 Veksø, tirsdag den 17. juni 2014, klokken

Læs mere

stevns Velkommen til budgetsamråd Budget 2016

stevns Velkommen til budgetsamråd Budget 2016 Velkommen til budgetsamråd Budget 2016 Kirkeskat og medlemstal 2011 2016 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Medlem af folkekirken 85,99% 84,93% 84,53% 83,80% 83,25% 82,44% Kirkeskat 1,10 % 29.610.812 28.950.196

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

14. marts 2006. Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006. Dias 1

14. marts 2006. Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006. Dias 1 Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006 Dias 1 Hvad virker i den offentlige sektor? God offentlig styring regulerer, hvordan beslutninger bliver truffet opgaver bliver løst inden for overordnede

Læs mere

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005

ÅRSBUDGET 2007. for. kirkekasse / præstegårdskasse. under. menighedsråd. provsti. kommune. Kirkeministeriet, november 2005 ÅRSBUDGET 2007 for under menighedsråd i provsti i kommune Kirkeministeriet, november 2005 Side 1 Årsbudget 2007 Budgettet har været forelagt på et menighedsrådsmøde den / 2006. Der henvises i øvrigt til

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen.

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen. Referat for: Middelfart Provstiudvalg PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby Afbud fra Jørgen Hansen. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden PU medlemmerne ser gerne

Læs mere

Notat. Vejledning om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v.

Notat. Vejledning om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v. Vejledning om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v. Dato: * 22. december 2006 Kirkeministeriet 1. Kontor Sagsbehandler Myong Grøn Budgettets formål 1. Kirke- og præstegårdskassernes

Læs mere

stevns Velkommen til budgetsamråd

stevns Velkommen til budgetsamråd Velkommen til budgetsamråd Kirkeskat med 1,10% 31.128.746 Saldo fra 2014 133.943 Kirkeskat, jfr. ovenfor 31.128.746 Udligningstilskud 953.000 Til rådighed i alt 32.215.689 der fordeles således: Landskirkeskat

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet

Referat af møde i budgetsamrådet Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Tine Lindhardt (formand budgetfølgegruppen (bfg)), stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen (bfg), Klaus Kerrn-Jespersen (kontorchef i Kirkeministeriet (bfg)),

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og kompetencer

Menighedsrådets opgaver og kompetencer Menighedsrådets opgaver og kompetencer Alle folkekirker ledes af et menighedsråd Menighedsrådet - beslutter hvilke aktiviteter der skal være i kirken - fastlægger gudstjenesteformer f.eks. salmesangsgudstjenester,

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

2 732 / Provstiudvalgskassen. a) Godkendt. a) Tilrettet budgetbidrag for provstiudvalgskassen for 2015. Bilag. b) Godkendt

2 732 / Provstiudvalgskassen. a) Godkendt. a) Tilrettet budgetbidrag for provstiudvalgskassen for 2015. Bilag. b) Godkendt Dagsorden for: Holstebro provstiudvalg PU møde d. 18. august 2014 kl. 14.00 Mødested: Provstiudvalgets mødelokale, Holstebro Sognehus Version: 1 Pkt./Sag / Emneord / Resume Beslutning Dagsorden 1 980 /

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag

Læs mere

Notat. Kirkeudvalget KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt. Præsters aflønning

Notat. Kirkeudvalget KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt. Præsters aflønning Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Notat Præsters aflønning Præsternes aflønning bestod indtil 1849 af afkastet af præstegården, afgrøder og tiender. Bortset fra

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser 2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde Velkommen Til orienterings- og opstillingsmøde 1 To møder i ét Del 1 Orienteringsmøde På orienteringsmødet fortæller menighedsrådet om dets arbejde og om reglerne for valget. Menighedsrådet er vært for

Læs mere

Notat. Fase 1 - Opstart

Notat. Fase 1 - Opstart 5. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrationen og vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund.

Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. Forsiden: Adam af Arne Haugen Sørensen. Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. www.vartov.dk Maj 2007 Den samarbejdende folkekirke Forslag til

Læs mere

Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler.

Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler. Bilag 29 - Side 1 af 1 27. november 2003 KM-projektgruppe Forvaltning og forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler Spørgsmålet o forvaltningen og forretningen af kirkernes og præsteembedernes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Supplerende information vedr. Danske Sømands- og Udlandskirker efter møde den 14. maj 2014

Supplerende information vedr. Danske Sømands- og Udlandskirker efter møde den 14. maj 2014 Kirkeudvalget 2013-14 KIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Side 1 af 9 Til Folketingets Kirkeudvalg Supplerende information vedr. Danske Sømands- og Udlandskirker efter møde den 14. maj 2014 1. Fremtidig udvikling

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende: Kjeld Pedersen, H.C. Dalgaard Hansen og Morten Thaysen Erik Juhl deltog ikke i

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Referat for: Sydthy Provstiudvalg. PU møde 18. august 2015. Kl. 8.30 Mødested: Sydthy Provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Referat for: Sydthy Provstiudvalg. PU møde 18. august 2015. Kl. 8.30 Mødested: Sydthy Provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. Referat for: Sydthy Provstiudvalg PU møde 18. august 2015. Kl. 8.30 Mødested: Sydthy Provstikontor Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden 2 Støtte til Familieprojekt Der bevilges kr. 20.000 fra provstiudvalgskassen

Læs mere

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Maj 2014 dok. nr. 58905/14 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget)

Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget) 1 Ansøgning til Lolland-Falsters stiftsråd om lån (sendes i 1 eksemplar gennem provstiudvalget) Der henvises til de vedlagte ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDBETALING OG AFVIKLING AF BEVILGEDE LÅN

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. 14.00-17.30 Mødested: Vesterled 45, Janderup

Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. 14.00-17.30 Mødested: Vesterled 45, Janderup Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. 14.00-17.30 Mødested: Vesterled 45, Janderup Fraværende Kjeld Pedersen Mødepunkt 1 Sag: Budget og regnskab 2015 (1080) Fastsættelse af de foreløbige

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE faxe Velkommen til budgetsamråd Budget 2015 FAXE Kirkeskat med 1,08 %, 47.770.236 Saldo fra 2014 450.218 Kirkeskat, jfr. ovenfor 47.770.236 Udligningstilskud 0 Til rådighed i alt 48.220.454 der fordeles

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat 06.08.2013 (975)

Læs mere