Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte"

Transkript

1 Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at et barn eller en ung mistrives 6 Tegn og signaler Bekymrende fravær Samarbejde med forældrene Omsorgssvigt Udveksling af oplysninger SSD Socialforvaltning, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud SSP Skole, Socialmyndigheder og Politiet Mistanke om vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt Underretningspligt personlig pligt Inddragelse af din skoleleder eller forstander Kommunens retningslinjer Sagen hos kommunen 11 Registrering af underretninger Tilbagemelding Krav på orientering Foranstaltninger Samarbejdet med kommunen 12 Du skal handle Kommunens indsats Ankestyrelsen Det er hensynet til barnet eller den unge, der tæller 13 Fællesskab på frie grundskoler Intense forløb på frie kostskoler Fagudtryk og regler 14 Børn og unge der mistrives Fysisk eller psykisk overgreb Seksuelt overgreb Omsorgssvigt Skolefravær Underretning Underretningspligt Forældrenes samtykke Den unges samtykke Tavshedspligt Notatpligt Skærpelse af kommunernes pligter vedrørende underretninger Ankestyrelsen Lovgrundlag 17 Underretningspligt Ankestyrelsen Barnets reform SSD-modellen Tavshedspligt Links 21 2

3 Forord Alle børn og unge har brug for en tryg og stabil opvækst. Den skal de bruge for at kunne trives og udvikle sig, og for at de kan have de bedste betingelser for at lære. Det er heldigvis virkeligheden for de fleste børn og unge. I de senere år har der ulykkeligvis været eksempler på, at nogle børn og unge har haft en opvækst, der var langt fra tryg og stabil. Derfor nedsatte det daværende Social- og Integrationsministerium et ekspertpanel, som er kommet med anbefalinger til, hvordan vi i fællesskab kan gøre det bedre for de børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte. Denne vejledning er lavet til dig, som er medarbejder på en fri skole. Den handler om din skærpede underretningspligt, om bekymrende fravær og om samarbejdet med forældre, kommunen og andre instanser, der kan hjælpe med at tage hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte. Det er vigtigt, at du handler, hvis der er noget, der tyder på, at et barn eller en ung ikke har det godt. Det kan være, at det er dig, der kommer til at gøre en stor forskel for et barns eller en ungs liv. Det er et stort ansvar, men også en stor mulighed. Vejledningen udkommer på samme tid som nye skærpelser i serviceloven træder i kraft per 1.oktober Loven er enstemmigt vedtaget i Folketinget, for der er enighed blandt partierne om, at der er behov for at skærpe indsatsen. Undervisningsministeriet har bedt repræsentanter fra de frie skolers foreninger, Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Kommunernes Landsforening deltage i en arbejdsgruppe for at udarbejde denne vejledning. Det har de gjort med stor velvilje og indsigt. Jeg vil gerne takke for indsatsen og særligt kvittere for, at de frie skolers foreninger demonstrerer vilje til at påtage sig et socialt ansvar. Undervisningsminister Christine Antorini 3

4 Indledning Denne vejledning er til dig, der er medarbejder på en fri skole. Skolen kan være en fri grundskole, en efterskole eller en husholdnings- og håndarbejdsskole. Vejledningen skal sikre, at du er opmærksom på børn og unge, som mistrives, og at du kan medvirke til en tidlig indsats for at imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Måske har du oplevet, at et barn eller en ung generelt ikke udvikler sig, som man kan forvente. Det kan også være, at et barn eller en ung pludselig har ændret adfærd eller vist andre tegn på ikke at trives som normalt. Alle medarbejdere på skoler har en skærpet pligt til at underrette om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte. Dette gælder også for dig, der arbejder på en fri skole. På nogle frie skoler er det et vilkår, at forældrene er meget involverede i skolens dagligdag, og at medarbejderne derfor har tætte relationer til forældrene. Du skal være opmærksom på, at en skoles fællesskab kan have betydning for den måde, du vurderer tegn og signaler hos et barn eller en ung. Men det må ikke betyde, at du tøver med at gribe ind og tage initiativ til en indsats til støtte for barnet eller den unge. Det er din opgave at være med til at sikre, at der iværksættes støtte og hjælp til børn og unge, der mistrives, og som har behov for særlig støtte. Det er god praksis at inddrage skolens ledelse i denne opgave. Ligesom ansatte på kommunale folkeskoler og andre børneinstitutioner skal du sørge for at underrette kommunen, hvis du er bekymret for et barn. Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge barnets eller den unges forhold og vurdere, om der skal gives særlig støtte. Hvis du oplever, at kommunen ikke reagerer på din underretning eller ikke iværksætter (tilstrækkelig) støtte til barnet eller den unge, kan du underrette til Ankestyrelsen. Du skal kende reglerne for underretning om børn og unge, og du skal vide noget om rammerne for samarbejdet med kommunen. I denne vejledning gennemgås trin for trin, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver opmærksom på 4

5 et barn eller en ung, der mistrives, og som derfor har behov for særlig støtte. Der lægges særligt vægt på samarbejdet med kommunen. Underretningspligten er en personlig pligt Du vejledes i, hvordan du henvender dig til kommunen, hvad kommunen foretager sig, og hvilke tilbagemeldinger du kan forvente fra kommunen. Du vejledes også om muligheden for underretning til Ankestyrelsen. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af bestemmelser og krav i serviceloven. Vejledningen er blevet til i samarbejde mellem repræsentanter fra de frie skolers foreninger, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Baggrunden for vejledningen er Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn (Social- og Integrationsministeriet, 2012) og en skærpelse af serviceloven i forhold til beskyttelse af børn og unge mod overgreb. 5

6 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at et barn eller en ung mistrives Tegn og signaler Som medarbejder på en skole omgås du børn og unge i hverdagen. Du lægger mærke til deres forskellige tegn og signaler, og nogle gange kan du måske være bekymret for, at et barn eller en ung mistrives. Hvis du oplever denne bekymring, skal du være ekstra opmærksom. Du skal vurdere, om der kan være et behov for at iværksætte en særlig indsats for at støtte barnet eller den unge. I mange tilfælde kan en pædagogisk og undervisningsmæssig indsats på skolen hjælpe og støtte barnet eller den unge gennem en periode med mistrivsel. Men der kan også være et behov for at sende en underretning til kommunen. Vedrører din bekymring det indlæringsmæssige, skal du henvende dig til PPR. Vedrører din bekymring snarere det sociale, familiemæssige og barnets eller den unges deraf følgende trivsel, skal du underrette herom til den forvaltning i kommunen, der håndterer dette, typisk i socialforvaltningen. Hvis du oplever, at kommunen ikke reagerer på din underretning eller ikke iværksætter (tilstrækkelig) støtte til barnet eller den unge, kan du underrette til Ankestyrelsen. Det er god praksis at inddrage din leder i dine overvejelser om barnet eller den unge, så I sammen kan vurdere, hvordan I skal handle. Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette. Bekymrende fravær Det er dig og din skole, der skal vurdere, om en elevs fravær er bekymrende. Hvis fraværet giver anledning til at antage, at eleven kan have behov for særlig støtte, skal du underrette kommunen. Det skal du også, hvis du ikke kan få forældrene til at samarbejde om at få eleven til at passe skolen. Bekymrende elevfravær vil ofte være ulovligt fravær, altså ikke-aftalt fravær. Børn og unge, der mistrives Børn og unge, der mistrives, og som har behov for særlig støtte, kaldes også i nogle tilfælde for udsatte børn. Det er betegnelsen for børn og unge, som er i risiko for ikke at opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. 6

7 Bekymrende fravær kan være tilstrækkelig grund til at underrette Lovligt fravær, som for eksempel sygefravær, kan vokse og dermed blive bekymrende. Hvis du vurderer, at elevens sygdom skyldes vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, har du pligt til at underrette. Samarbejde med forældrene Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung, skal du inddrage forældrene, så I kan samarbejde om en løsning af problemerne. I skal lægge en plan, som sikrer klare rammer og vilkår for barnet eller den unge. Hvis din bekymring er alvorlig, bør din leder deltage i mødet med forældrene. Underretning Formålet med underretning om forhold om udsatte børn og unge er at sikre, at mistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt, så barnet eller den unge kan få den rette hjælp og støtte. Hvis du har en mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for enten vold eller seksuelle overgreb fra forældrene, bør forældrene ikke inddrages. Omsorgssvigt Hvis du får viden om, at et barn eller en ung udsættes for fysisk eller psykisk omsorgssvigt, har du underretningspligt. I sådan en situation er det sandsynligt, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte. I denne situation er der brug for en hurtig afklaring af, hvor alvorlig sagen er. Det er god praksis at drøfte en underretning til kommunen med din leder. Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette kommunen. I skal også overveje, hvordan I vil drøfte sagen med forældrene. Udveksling af oplysninger Der er faste regler for tavshedspligt. Det er dog muligt at lempe tavshedspligten, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om børn og unge, der mistrives, eller hvis det er nødvendigt for det kriminalitetsforebyggende samarbejde. 7

8 Mistanke om vold, seksuelt overgreb eller omsorgssvigt skal straks føre til en underretning til kommunen SSD Socialforvaltning, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud Du kan have behov for at drøfte forhold vedrørende et barn eller en ung med andre i et tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning, skole, den kommunale sundhedstjeneste og dagtilbud, det såkaldte SSD-samarbejde (servicelovens 49 a). Her har du mulighed for at udveksle private oplysninger og drøfte barnets eller den unges forhold med andre fagpersoner. SSD-samarbejdet kan bruges til på et tidligt tidspunkt at afklare, om en konkret bekymring for et barn eller en ung skyldes et problem, der kan løses inden for de eksisterende rammer, eller om der er behov for en underretning og særlig støtte. Bekymrende fravær Det er dig og din skole, der skal vurdere, om en elevs fravær er bekymrende. Bekymrende elevfravær vil ofte være ulovligt fravær, altså ikke-aftalt fravær. Lovligt fravær, som for eksempel sygefravær, kan vokse og dermed blive bekymrende. Før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde, skal du forsøge at indhente samtykke, både når forældrene og eventuelt barnet eller den unge vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage. Et samtykke sikrer, at forældrene og eventuelt den unge ved og er indforstået med, hvilke oplysninger der skal drøftes på mødet, og hvad formålet med mødet er. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne. Hvis du ikke kan få forældrenes samtykke, giver 49a dig mulighed for at udveksle oplysninger, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller ung. Et SSD-møde er et samarbejdsforum, hvor man kan have indledende og afklarende samtaler med relevante fagpersoner, og det vil ofte være fritaget for notatpligt. Hvis der træffes beslutninger på mødet, er der dog notatpligt. Spørgsmålet om notatpligt vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. SSDsamarbejdet er frivilligt, og du kan derfor afslå at medvirke. Hvis det er dig, der forsøger at etablere et 8

9 SSD-møde, kan de øvrige parter også afslå at deltage. Du skal i alle situationer være opmærksom på, at din skærpede underretningspligt som fagperson altid gælder. SSP Skole, Socialmyndigheder og Politiet Du kan også have behov for at deltage i udveksling af oplysninger mellem skolen, de sociale myndigheder og politiet, hvis det drejer sig om at samarbejde om forebyggelse af kriminalitet, det såkaldte SSP-samarbejde. Her gælder også, at der ikke er notatpligt, og at parterne kan afslå at deltage. Men hvis der er tale om en afgørelsessag, vil der være notatpligt efter offentlighedslovens regler. Det følger desuden af en almindelig retsgrundsætning, at en myndighed skal sørge for, at der gøres notat, hvis der foretages ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af en sag, hvis de ikke i øvrigt fremgår af sagens akter. Det gælder også, selv om der er tale om en afgørelsessag. Det vil således være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der skal tages notat af drøftelsen. Hvis et barn eller en ung har begået et overgreb mod et andet barn eller ung, skal du også foretage underretning omgående. Du skal være opmærksom på både den, der har begået overgrebet og på den, der har været udsat for det. Du bør orientere begges forældre med det samme. Underretningspligt personlig pligt Du har pligt til at underrette, hvis du i dit arbejde får kendskab til, eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte. Du har ikke opfyldt din underretningspligt blot ved at tage en samtale med PPR-kontoret. Underretningspligten er personlig. Når du vurderer, at der er behov for at underrette, har du pligt til at gøre det. Det gælder også, hvis din leder har en anden mening. Mistanke om vold og seksuelle overgreb Mistanke om vold og seksuelle overgreb skal straks føre til en underretning til kommunen og en anmeldelse til politiet. Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung kan have været udsat for vold eller seksuelle overgreb, er det god praksis straks at drøfte det med din leder. Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette kommunen. Hvis mistanken er rettet mod forældrene, bør de ikke inddrages. Hvis mistanken ikke er rettet mod forældrene, bør du orientere dem med det samme. Fysisk eller psykisk overgreb Fysisk vold kan være fysisk afstraffelse i form af slag eller andet, hvor barnet eller den unge rammes direkte på kroppen. Psykisk vold kan være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om afstraffelse, indespærring, nedværdigende behandling, manglende stimulering eller at barnet eller den unge forhindres i at gå i skole eller dyrke fritidsinteresser. 9 Den professionelle bekymring 9

10 Inddragelse af din skoleleder eller forstander Generelt er det god praksis at tale med din ledelse, hvis du er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives. Det sikrer, at de enkelte sager bliver taget op, og at du får sparring på sagen. Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette kommunen. Din leder kan sende underretningen på grundlag af din bekymring. Men det er dit ansvar, at den bliver sendt. Kommunens retningslinjer Underretning skal ske til barnets eller den unges opholdskommune. Undersøg gerne på kommunens hjemmeside, hvor underretningen skal sendes til, så den kommer frem med det samme. En underretning har ingen formkrav, du kan underrette både mundtligt og skriftligt. Du har også mulighed for at underrette kommunen og Ankestyrelsen anonymt. Når du skal underrette, er det en hjælp at orientere dig i kommunens retningslinjer og skemaer for underretning. En underretning skal indeholde følgende: Kontaktoplysninger om barnet eller den unge og eventuelt de(n), der har forældremyndigheden Baggrunden for, at du underretter En underretning kan endvidere indeholde følgende: Din rolle i forhold til barnet eller den unge (for eksempel om du er klasselærer, kontaktlærer eller andet) Dine observationer af barnet eller den unge og familien Generel beskrivelse af barnets eller den unges fysiske, psykiske, sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder Samarbejdet med forældrene Barnets eller den unges fremmøde eller fravær på skolen Hvor længe du har kendt barnet eller den unge på skolen Andre vigtige oplysninger om barnet eller den unge Oplysning om forældrenes kommentarer til underretningen Oplysninger om grunden til, at forældrene eventuelt ikke er blevet inddraget i underretningen. Du skal ikke vurdere eller komme med løsningsforslag. Når du har underrettet, er det kommunens opgave at vurdere og finde løsninger. Det er vigtigt, at underretningen er så præcis som mulig i beskrivelsen af barnets eller den unges situation. 10

11 Sagen hos kommunen Registrering af underretninger Kommunen har per 1. oktober 2013 pligt til at foretage en central registrering af alle underretninger. Når kommunen modtager din underretning, skal den myndighed, der har ansvar for behandling af underretninger, i løbet af 24 timer vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. Hvis det antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte, skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold. Det kaldes en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Kommunen skal orientere familien om underretningen, og hvem den kommer fra. Hvis der er tale om overgreb, og mistanken er rettet mod forældrene, vurderer kommunen i samarbejde med politiet, hvornår forældrene inddrages. Krav på orientering Du har krav på, inden for rimelig tid, at få at vide, om kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger for det barn eller den unge, som din underretning handler om. Der kan være særlige forhold, der gør, at du ikke må få denne oplysning, men så skal kommunen oplyse dig om årsagen. Foranstaltninger Kommunen beslutter på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, hvilke foranstaltninger der bør sættes i værk, med henblik på at give barnet den nødvendige hjælp og støtte. Der kan for eksempel være tale om psykologisk behandling, en fast kontaktperson for barnet, støtte i hjemmet, efterskoleophold, tilknytning af aflastningsfamilie eller anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet. Tilbagemelding Inden 6 dage skal kommunen kvittere for modtagelsen af din underretning. 11 Den professionelle bekymring 11

12 Samarbejdet med kommunen Du skal handle Du skal være opmærksom på, at du som fagperson skal handle, hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung mistrives og har behov for særlig støtte. Du skal være med til at etablere et samarbejde med kommunen om barnet eller den unge, du er bekymret for. Dette samarbejde kan for eksempel også være at medvirke i drøftelser i et SSD-samarbejde. Når du skal handle, kan det være nyttigt at være opmærksom på, at landets kommuner har forskellige forvaltningsstrukturer. Mange steder er det en socialforvaltning eller en børne- og familieafdeling, der håndterer underretninger, og som du skal samarbejde med. Kommunens indsats Det er vigtigt, at den nødvendige støtte bliver sat ind. Det er kommunens ansvar at undersøge, beslutte og iværksætte den rette støtte. Det sker i så vidt muligt omfang med inddragelse af forældrene. I sager med børn og unge, der mistrives, er det barnets eller den unges opholdskommune, du skal samarbejde med. Hvis der er tale om en ung på efterskole eller husholdnings- og håndarbejdsskole, er skolens beliggenhedskommune oftest kun den unges midlertidige opholdskommune. Det er den faste opholdskommune, du skal samarbejde med. Ankestyrelsen Hvis du oplever, at kommunen ikke reagerer på din underretning eller ikke iværksætter (tilstrækkelig) støtte til barnet eller den unge, kan du underrette til Ankestyrelsen. 12

13 Det er hensynet til barnet eller den unge, der tæller Fællesskab på frie grundskoler De frie grundskoler er holdningsskoler. Nogle er opstået ved, at forældre er gået sammen om at oprette en skole ud fra for eksempel et pædagogisk eller et religiøst grundlag. Skolernes fællesskab er ofte karakteriseret ved, at medarbejdere, elever og forældre kender hinanden fra forskellige sammenhænge, både i og udenfor skolen. Det kan være, at forældre på skolen har haft stor indflydelse på din ansættelse. Det kan også være, at du som lærer underviser din kollegas barn i din klasse. Du skal være opmærksom på, at en skoles fællesskab kan have betydning for den måde, du vurderer tegn og signaler hos et barn eller en ung. Forholdet må ikke betyde noget for, hvornår du griber ind og tager initiativ til en indsats til støtte for barnet eller den unge. Relationen til forældrene må ikke have indflydelse på, om du foretager en underretning til kommunen. Som medarbejder har du skærpet underretningspligt. Når du vurderer en bekymring, kan det være godt at gøre det tydeligt for dig selv, og eventuelt for kolleger og ledelse, at det sker i kraft af din profession som medarbejder på skolen. Det er hensynet til barnet eller den unge, der tæller. Intense forløb på frie kostskoler På frie kostskoler, det vil sige efterskoler, husholdningsskoler eller håndarbejdsskoler, kan forløbet med de unge være meget intenst. Det kan ske, at mistrivsel hos en ung bliver opdaget på et kostskoleophold også for unge, der ikke tidligere har vist tegn på ubalance. I sådan en situation kan du få brug for at etablere et samarbejde med den unges opholdskommune og underrette om den unges forhold. På trods af at forældrene ofte er længere væk, skal de, hvis den unge er under 18 år, inddrages på samme måde som i de frie grundskoler. Der gælder særlige regler for unge over 18 år. Du kan altid kontakte den unges opholdskommune. 13

14 Fagudtryk og regler Her finder du en række begreber, som er relevante, når du oplever at børn eller unge mistrives og har behov for særlig støtte Børn og unge, der mistrives Børn og unge, der mistrives, og som har behov for særlig støtte, kaldes også i nogle tilfælde for udsatte børn. Det er betegnelsen for børn og unge, som er i risiko for ikke at opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Når et barn eller en ung mistrives, kan det for eksempel være en følge af egen sygdom eller handicap, tab eller andre sociale omstændigheder. Børn og unge under 18 år kan også mistrives, hvis de udsættes for fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb. Fysisk eller psykisk overgreb Fysisk vold kan være fysisk afstraffelse i form af slag eller andet, hvor barnet eller den unge rammes direkte på kroppen. Psykisk vold kan være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om afstraffelse, indespærring, nedværdigende behandling, manglende stimulering, eller at barnet eller den unge forhindres i at gå i skole eller dyrke fritidsinteresser. Det er også psykisk vold, når et barn eller en ung er vidne til vold mod nærtstående, for eksempel forældre eller søskende. Uanset hvilken form for vold, et barn eller en ung udsættes for fra forældre eller andre omsorgsgivere, forhindrer det udviklingen af et positivt selvbillede. I svære tilfælde er det helt ødelæggende for det positive selvbillede. Børn og unge skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. Seksuelt overgreb Et seksuelt overgreb er en handling, hvor barnet eller den unge udsættes for en seksuel krænkelse i form af samleje, anden kønslig omgang end samleje eller blufærdighedskrænkelse. Omsorgssvigt Manglende opfyldelse af barnets eller den unges basale behov for sundhed, mad, hygiejne, tøj, bolig, sikkerhed samt beskyttelse, omsorg, følelsesmæssigt kontakt, empati, stimulation og udvikling. 14

15 Skolefravær Et bekymrende, lovligt eller ulovligt skolefravær og derved undladelse af at opfylde undervisningspligten kan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges forhold. Ulovligt skolefravær betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som ikke skyldes for eksempel sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse. Der kan også være tilfælde, hvor der ikke er tale om ulovligt fravær, men sygdom eller lignende, hvor der alligevel kan være grund til at underrette kommunen. Det kan være tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at sygdom eller lignende skyldes vanskeligheder i barnets eller den unges forhold. Den endelige vurdering af, om skolefravær er af en karakter og et omfang, der betyder, at der skal foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn. Underretning Formålet med underretning om forhold om udsatte børn og unge er at sikre, at mistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt, så barnet eller den unge kan få den rette hjælp og støtte Før du underretter kommunen, er det god praksis at drøfte sagen med din leder. Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette kommunen. Forældrene bør så tidligt som muligt inddrages i dine/jeres overvejelser om barnets trivsel. Dog bør forældrene ikke inddrages, hvis du har mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og mistanken er rettet mod forældrene. Underretningspligt Underretningspligten er en personlig pligt. At du underretter den sociale myndighed i en kommune betyder, at du gør opmærksom på, at et barn eller en ung mistrives og kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten gælder uanset, at den der underretter, har mulighed for fortsat at benytte den bistand, som findes indenfor skolens regi som for eksempel PPR. Forældrenes samtykke Når du underretter om et barn eller en ung, skal du ikke have samtykke fra forældrene eller værgen. Det er dog altid bedst at orientere forældrene og lade dem læse underretningen og give dem mulighed for at sende deres kommentarer med. Dette gælder dog ikke i sager, hvor mistanke om overgreb retter sig mod forældrene. Den unges samtykke I nogle tilfælde vil det være relevant at forsøge at få samtykke fra unge under 18 år udover samtykke fra den, der har forældremyndigheden. Det vil afhænge af en konkret vurdering af den unges modenhed, om du skal forsøge at få et samtykke. Når den unge er over 15 år, bør du indhente et samtykke, før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde. 15

16 Tavshedspligt Tavshedspligt betyder, at du som fagperson har tavshedspligt om alle de fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier, som du får gennem dit arbejde. Underretningspligten er en undtagelse til tavshedspligten. Formålet med tavshedspligt er at sikre retssikkerheden og den grundlæggende tillid mellem borgeren og de personer fra det offentlige, som borgerne kommer i kontakt med. I forhold til regler om tavshedspligt, regnes medarbejdere på de frie skoler som en del af det offentlige. Reglerne om tavshedspligt skal blandt andet sikre, at fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier kun udveksles med andre fagpersoner, og at det kun sker, når det er nødvendigt og har et klart formål. Underretningspligten og mulighederne for at udveksle oplysninger i SSD- og SSP-samarbejder er undtagelser til tavshedspligten. Notatpligt I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal myndigheden skrive et notat, når den modtager mundtlige oplysninger, der er af betydning for sagens afgørelse. Det vil i denne sammenhæng sige, at den sociale myndighed er forpligtet til at skrive et notat, hvis den modtager nye oplysninger mundtligt. Borgere, der er part i sagen, kan få aktindsigt, bortset fra i sager inden for strafferetten. Notatpligten gælder som udgangspunkt ikke for oplysninger, der er udvekslet indenfor SSD-samarbejde og SSP-samarbejde. Skærpelse af kommunernes pligter vedrørende underretninger Alle kommuner er forpligtet til at foretage en central registrering af alle underretninger og en systematisk vurdering og behandling af alle de underretninger, de får. Underretninger vurderes inden for 24 timer i forhold, til om barnet og den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger. Kommunen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Skærpelserne er gældende fra den 1. oktober Ankestyrelsen Hvis du oplever, at kommunen ikke reagerer på din underretning eller ikke iværksætter (tilstrækkelig) støtte til barnet eller den unge, kan du underrette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har efter servicelovens 65 kompetence til at: pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller træffe de fornødne afgørelser selv at træffe foreløbige afgørelse om frivillige støtteforanstaltninger selv at træffe afgørelser om tvangsmæssige støtteforanstaltninger 16

17 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt er beskrevet i serviceloven. Serviceloven Lovgrundlaget for underretningspligt er, med ændringerne per 1. oktober 2013, i serviceloven. Her er nævnt den almindelige og den skærpede underretningspligt. 154 beskriver den generelle pligt for alle borgere til at underrette, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. 153 beskriver underretningspligten for alle personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det er det, der kaldes den skærpede underretningspligt. Fra den 1. oktober 2013 gælder 153, stk. 1: Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skole fravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Ankestyrelsen 65 beskriver Ankestyrelsens beføjelser uden klage. 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan 17

18 Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter 51, 58, 63 og 68 a. Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1. Barnets reform Barnets reform trådte i kraft den 1. januar 2011 og betød blandt andet en del ændringer i servicelovens kapitel 11, særlig støtte til børn og unge. Formålsparagraffen for dette kapitel lyder: 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns 18

19 eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge SSD-modellen Socialforvaltning, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud En del af Barnets Reform er 49 a, den såkaldte SSD-model. Modellen omfatter både kommunale skoler og frie skoler: 49a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. Tavshedspligt Tavshedspligten indebærer, at man som fagperson har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familie, som man kommer i besiddelse af igennem sit arbejde. Underretningspligten er en undtagelse til tavshedspligten. 19

20 Formålet med at have regler om tavshedspligt er at sikre retssikkerheden og den grundlæggende tillid mellem borgeren og de personer fra det offentlige, som borgeren kommer i kontakt med. Reglerne om tavshedspligt skal blandt andet sikre, at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når dette er nødvendigt, og når det har et sagligt formål. Du kan læse mere om din tavshedspligt i forvaltningslovens 27 og straffelovens f. samt i pjecen Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt. Forvaltningsloven 27, stk. 1. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, reguleringseller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller (fremhævet af redaktionen) 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold 20

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune Samarbejde indgås imellem: Skole: Kontaktperson: Telefon: Mail: Samarbejdsaktør: Kontaktperson: Telefon: Mail: Tidspunkt og omfang for samarbejdet:

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Områdekontor Dalum Dalumvej 95, 5250 Odense SV Distriktsleder Morten Madsen, lokal 5700 Områdekontor Rosengård Rosengårdcentret 201, 5220 Odense SØ Distriktsleder John Hansen, lokal 5800 Områdekontor Tarup

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Indholdet... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn udviser grænseoverskridende adfærd overfor andre børn... 4 Hvordan

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Styrelsesvedtægt Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Indhold 1 Byrådets ansvar... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Forældrebestyrelsen i kommunale dagtilbud... 3 5 Valgregler for forældrebestyrelsen...

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 til voksne i eget hjem Godkendt af Byrådet den 27. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK

Beredskabsplan for Vesthimmerlands Kommune ved seksuelle og voldelige overgreb mod børn og unge. Beredskabsplan VHK Beredskabsplan VHK Ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge samt håndteringen af underretninger 1 Indholdsfortegnelse 1 FYSISK, PSYKISK OG SEKSUEL VOLD... 4 1.1 VOLD KAN IKKE ALTID SES...

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan. ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Norddjurs Kommune - Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Fysisk, psykisk og

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Overgreb mod børn. Danmarks Lærerforening

Overgreb mod børn. Danmarks Lærerforening Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 296 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Vejledningen omhandler servicelovens regler

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge.

Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Tårnby Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Indholdsfortegnelse Part 1. Indledning... 4 Definitioner og lovgivning...5 Vold...5 Strafferetslige

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere