Korpsrådsmødet Referater fra debatterne. 1. udgave

Transkript

1 Korpsrådsmødet udgave Indholdsfortegnelse Periode Periode Periode Periode Periode Søndag udgave Side 1 af 100

2 Periode 1 lørdag fra Periode Skal DDS mene noget om den store verden?...3 Values of Scouting...4 Det attraktive frivllige miljø...5 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres?...9 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren?...10 Uniformkollektion Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen?...12 Børn og voksne...13 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus?...14 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020?...18 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser...19 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? udgave Side 2 af 100

3 Skal DDS mene noget om den store verden? DDS Relationer Har DDS en politisk opgave ude i verden? Hvordan forholder vi os til EU, krig og fred, naturkatastrofer og hungersnød? Har korpset en opgave? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 3 af 100

4 Values of Scouting IOGA, DDS Program Hvilke værdier baserer vi, I DDS, vores spejderarbejde på? Workshoppen vil handle om hvilke værdier de to verdenspejderbevægelser, World Organization of the Scout Movement(WOSM) og World Association of Girl Guides and Girl Scouts(WAGGGS), tilbyder medlemsorganisationerne, samt hvor de to bevægelser er forskellige fra hinanden. Efter workshoppen vil du have et indgående kendskab til de grundlæggende værdier og principper for de to organisationer. Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 4 af 100

5 Det attraktive frivllige miljø DDS Gruppeliv Hvilke retningslinjer, rettigheder og pligter har vi som frivillige i DDS? Hvordan fremmer vi frivilliges motivation? Begejstring uden belastning? Og gider vi overhovedet at være frivillige? Hvilke roller skal frivillige og ansatte spille i DDS og hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Debatten skal bidrage til en frivillighedsstrategi i DDS. Som frivillig i DDS er man ulønnet og værket drives af engagement, lyst og fornøjelse. Som frivillig er der opgaver, der gøres af egen fri vilje og frivillige opgaver, der gøres af nødvendighed. Som frivillig i DDS er der rammer til personlig udvikling og til at lære af sine erfaringer. Ikke alle ser sig selv om frivillige, men i langt hørere grad som spejder eller spejderleder. Det er DDS' grundholdning at være frivillige og det er det vi bygger på. Vi lærer spejderne at tage medansvar i familie og samfund uden at få noget igen. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? ulønnet - altså én der yder en service på eget initiativ uden en modydelse. En frivillig kan sige fra i modsætning til en ansat. gør af lyst/fornøjelse /det er lysten, der driver værket ambitioner ansvar og ansvarsfølelse man gør det i sin fritid selvvalgt/ man gør noget af egen fri vilje at der for det meste ikke kommer noget godt ud af, at folk er tvunget til en opgave man får goder, men ingen løn (fx kurser, tøj mv.) Motivation og engagement over for kernen skal drive værket. Er det stadig ulønnet, hvis man får en fleece eller tørklæde mv.? Definitionen er individuel og afhængig af opgaven og ikke personen. Som frivillig kommer man med det man har og det man er og kan i højere grad gøre som man har lyst til i modsætning til en ansat. Hvad betyder frivillig i DDS Overvej: ser du dig selv som frivillig? Eller er du leder, medlem, spejder, formand, kasserer mv.? Hvis man gør det for andre, gør man det også for at glæde én selv. Blandet om de ser sig selv som frivillig. De fleste ser sig selv først og fremmest som spejder og leder. Frivilligt er hvis man får fx en forældre til en opgave, men ikke hvis man har et lederansvar. Det er ikke frivilligt, fordi det er en del af hverdagen. Lederdelen er spejder, men bestyrelsen er frivilligt, fordi det ikke er en reel del af spejderarbejdet. 1. udgave Side 5 af 100

6 Det er vigtigt at vi udadtil er gode til at formidle, at vi er frivillige, selvom vi føler os som spejderledere. Hvorfor frivillig i DDS Iagttages fra to sider dine egne og organisatoriske grunde Hvorfor er du frivillig: konkret erfaring (studerer til lærer) fordi DDS har givet mig en masse, så jeg vil give det videre se spejdernes glæde i øjnene udvikle sig selv bevise over for sig selv, at man kan der er plads til at fejle Fordi frivillighed giver engagement. Man har videre rammer for, hvad man kan gøre fordi man er frivillig, hvilket giver større engagement. Det er en legeplads. Det giver energi at gøre noget man er motiveret for og se den glæde, som spejderne får ud af det. Organisatorisk: økonomi (det vil være dyrt at lønne) mindre mangfoldighed blandt spejderne pga dyrere kontingent (men ville kommunen betale lønnen?) man kan deltage i det niveau man kan starte i det små og så blive ledere frivillighed og foreningsliv er en del af kulturen i Danmark frivillige er meget mere fleksible det er de rigtige mennesker, der er en del af projekterne, så deltagerne er motiverede fordi de gerne vil det. hvis det er lønnet, betyder det også, at patruljeledere skal have lommepenge, da de også på sin vis er frivillige. Vi er også interesserede i at vide resten af verden at vi har ressourceoverskud (så derfor gør vi noget frivilligt). Man har lyst til at gøre noget ekstra, når man er frivillig, fordi man ikke får løn for det, så derfor er det forpligtende på en anden måde. Det er DDS' grundholdning at der er frivillige. Det er det vi bygger på. Vi skal tage ansvar. Det er vigtigt at vi lærer spejderne, at man godt kan give noget uden at få noget igen (at tage medansvar i familie og samfund). Man sikrer at det er drevet af lyst. Gruppe brainstorm på 3 områder: Frivillig pleje og Udvikling, Frivillig og ansatte, Frivillige roller. Frivillig pleje og udvikling Oplæg: Hvad er attraktivt ved at være frivillig i DDS? Hvad er vigtigt, når vi taler om kompensation? Krav? Motivation? Kurser? 1. udgave Side 6 af 100

7 Det er attraktive ved at være frivillig: Egen indflydelse på indhold, arbejdsopgaver og sit tidsforbrug At grupperne har lederpleje fx gratis kurser At se børnene vokse med opgaverne At det kan forenes med tid sammen med børn/familie At det pynter på CVet fordi det giver reelle kompetencer som også kan bruges i andre sammenhænge jeg bliver glad når jeg er til spejder plads til sjov og glæde mellem børn og voksne og mellem de voksne Det giver mulighed for at lege Tillid fra andre til at man kan klare opgaverne og har kompetencer til det. Motivation -> indhold og kvalitet (forældre der ønsker kvalitetstid), udfordringer, personlig udvikling og uddannelse, fællesskabsfølelse Fleksibilitet for den enkelte frivillige (meld dig til der, du har lyst til) Indflydelse på dit frivillige arbejde At ens arbejdsindsats bliver værdsat af andre Det skal ikke koste noget at være frivillig Glæde ved at se sig selv og andre vokse Anerkendelse forsæt endelig med at huske os på at rose hinanden og det arbejde, der bliver lagt Frivillige og ansatte Oplæg: Hvilke roller har de frivillige og hvilke roller har de ansatte? Hvordan kan vi fremme dynamikken mellem ansatte og frivillige? Hvornår er du på arbejde og hvornår er du frivillige? Vi kan have større forventninger til arbejdet, hvis det udføres af ansatte (bundniveauet er højere) Hvad aflaster de frivillige mest? Betalte sekretærer måske? Man skal som frivillig turde give ansvar fra sig, fx bede om løsningsforslag fra de der har tid (fordi de får løn for det) Mere klarhed om hvornår ansatte (der til tider også fungere som frivillige) udfører arbejde lønnet eller frivillig. Så man opnår en klarhed/fælles forventning. Den almindelige frivillige har ikke nogen ide om, hvad de ansatte laver så hermed en opfordring til at synliggøre, hvad der foregår på korpskontoret. Ment som en positiv opfordring. De ansattes rolle er at facilitere de frivilliges arbejde. De er forvaltningen >< de frivillige på hvert deres niveau er politikkerne og borgerne. Frivillige skal spørges. Ansatte kan få en ordre uden at kunne stille spørgsmålstegn. Synliggøre hvem der er ansat 1. udgave Side 7 af 100

8 Frivillige roller: Oplæg: Hvad er forventninger, krav og forpligtelser til en patruljeleder? Spejderchef? Gruppeleder? Divisionschef? Medlemmerne af den projektgruppe, der planlægger korpsrådsmøde? Hvordan kan man være frivillige i DDS? Hvilke typer har vi og hvad kan vi bruge det til? Typer: Forventninger til en frivillig (gælder alle frivillige i DDS): Engagerer sig i og løser opgaver som man har sagt ja til eller melder ud rettidigt, hvis det ikke er tilfældet. At der er et sted, hvor det kan meldes ud, at der i den frivillige indsats ligger for meget forpligtelse fx åbent forum mellem gruppens ledere, hvor man kan sige fra. Mulighed for at holde hus med sit eget energi niveau! Forpligtelse til opmærksomhed på sine med-frivillige. Vi har plads til alle frivillige typer i DDS (jf. kernefrivillige, loyale, nysgerrige, tovholdere fra bogen Frivillig koordinering, 2012) 1. udgave Side 8 af 100

9 Giver de nuværende divisionsgrænser mening eller skal de justeres? DDS Gruppeliv Flere divisioner har givet udtryk for at det måske kunne give mening at divisionsgrænserne følger kommunegrænserne. Andre mener at det vi har nu giver mening. Der er sikkert flere hensyn man kunne tage ved en evt. ændring. Være med til at debattere den bedste form. Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 9 af 100

10 Administrative lettelser - kan vi gøre livet lettere for kassereren? Korpsledelsen Korpsledelsen vil gerne gøre det lettere at være leder. Kontingent administration er en stor opgave i gruppen. Central kontingentopkrævning er en mulighed som overvejes. Er der andre? Hvad vil det give os? Er der forhold vi skal være opmærksomme på? Andre perspektiver? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 10 af 100

11 Uniformkollektion 2013 DDS Kommunikation Uniformskollektion skal klæde spejderne på til vejr og vind. Kom og snak med uniformsarbejdsgruppen som vil forklare, hvorfor vi laver en uniformskollektion, hvorfor logovarer ikke sælger og giv dine bud på den perfekte uniformskollektion. Debat af uniformskollektionen og de logovarer som føres hos Spejder-Sport. Det er vigtigt at pointere, at diskussion gik på nytænkning af uniformskollektionen altså t-shirt, polo-shirt og en ny uniform light som supplement. Den gamle uniform klassik og softshellen blev således ikke bragt til debat. Hoveddebatten gik på udformning og anvendelse af uniform light en lettere og formsyet uniformsskjorte. Der var bred enighed om, at farven skulle være blå. I kontrast til denne enigheden om farve var der langt fra enighed om den øvrige udformning, herunder: materiale, lommer, ærmer, knapper, målgruppe og ikke mindst anvendelse. 1. udgave Side 11 af 100

12 Mobning og ensomhed er det også en problemstilling i spejderverdenen? Programrevisionen, DDS Program 12,4 % af Danmarks unge er ensomme og 40,8 % har oplevet mobning i deres år i folkeskolen. Er det noget, som kan mærkes ude i spejdergrupperne? Og har vi nogle forpligtelser, når vi opdager ensomhed eller mobning blandt vores børn og unge? Vær med til at sætte præg på, hvilken tilgang til emnerne mobning og ensomhed vi skal have i DDS. Mobning toleres ikke i Det Danske Spejderkorps! Spejderledere er generelt er meget opmærksomme på chikane, drillerier og mobning mellem spejderne. Det betyder at mobning ikke ses i spejdersammenhænge i samme grad som andre steder. I nogle tilfælde følger mobningen med fra skolen, til spejder. Her kan man måske lave et samarbejde med skolen og forældrene. Mobning har store konsekvenser for ofret, og for det fællesskab som vi forsøger at skabe via spejderarbejdet. Ofte er spejder et fristed for mobbeofrene. Selvom lederne ikke mener at mobning er et stort problem i spejderregi vil de gerne lære hvordan man håndterer mobningen hvis det skulle forekomme. Evt. også hvordan man kan forebygge. Som spejdere er vi stolte over at være del af et rummeligt fællesskab hvor der er plads til alle. Derfor forsøger vi også at inddrage de børn og unge vi opfatter som værende ensomme i spejdernes fællesskab. Her forsøger vi at skabe plads til dem mellem kammerater. Men hvordan kan vi se om, spejderne føler sig ensomme, og hvor ensomme de føler sig? Hvad er ledernes rolle? Lederens rolle kan være svær at definere og det ville i mange grupper være gavnligt med en debat omkring gruppens politik på det område. Der kom følgende forslag til hvad man konkret kan gøre. Modulkursus - håndtering af mobning Modulkursus sådan spotter du ensomme unge og inkluderer dem i fællesskabet Aktivitetsforløb sådan er man en god kammerat (færdighedsmærke eller færdigpakkede møder) Oplæg gruppens mobbepolitik Oplæg gruppens politik om ensomhed Deltagerne var ligeligt fordelt med hensyn til alder og køn. De deltog alle aktivt i debatten og emnet lå dem meget på sinde. 1. udgave Side 12 af 100

13 Børn og voksne Programrevisionen, DDS Program Spejderarbejdet danner ramme om det samspil børn og voksne har. De relationer spejderlederen formår at opbygge til børnene er yderst vitale for spejdernes tryghed og udvikling. Hvordan formår vi at styrke relationerne mellem voksne og børn i DDS og hvor skal der sættes ind? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 13 af 100

14 Er plan et fastholdelses- og begejstringsarrangement eller et ledelseskursus? DDS Uddannelse Plan giver årligt cirka 1000 unge et boost i deres spejderliv. Er det målet i sig selv, hvorfor alle tropsspejdere i princippet skal kunne deltage på plan? Eller skal plan fokusere målrettet på patruljeledelse, hvorfor det primært/kun er for PL og PA? Intro Andreas giver en kort introduktion til modulet og paneldeltagerne og får folk sat ud i en hestesko Vi arbejder i to halvdele Hvad ved vi allerede, og hvad mener de andre Hvor er det, det kan udvikle sig hen af Spørgsmål Hvem har selv været på PLan: Næsten alle (>90%, håndsoprækning) Skal PLan være et begejstringsarrangement eller et ledelseskursus (placer jer mellem to ekstremer) De fleste i midten med en overvægt mod ledelseskursus Kommentar: Det skal være et ledelseskursus, da det er det, der adskiller det fra andre arrangementer Kommentar: Jo sjovere, det er, jo nemmere er det at få læringen (om ledelsen) Hvor mange har selv lavet/laver PLan: Ca (håndsoprækning) Jack Givskud (KSL på et PLan-kursus) og Rasmus Damkjær-Ohlsen (formand, u10-16) bliver kaldt op til panelet og præsenteret Spg. til Rasmus: I har ændret i kursusoplægget, hvilken retning er dette? Spg. til Jack: Der er kommet øget fokus på, at det skal være et ledelseskursus, hvor oplevelserne kommer gennem fokus på læringselementerne. Årsag er for at sikre bedre kompetencer for den enkelte til gavn for gruppe og de, den enkelte påvirker. Det skal være noget andet end at deltage på en divi-tur Hvad er vigtigt Ledelse er ekstremt vigtigt, for at vi kan lære de unge at lede andre unge (børn leder børn). Formålet med det samlede kursus (men ikke nødvendigvis for et enkelt modul) er læring Du er TL derhjemme, hvorfor har du sendt så mange (8) af sted For at give begejstring og brugbare værktøjer til at lede patruljen og planlægge møder og ture Spg. Magnus, Lasse og Johanne (tre tropsspejdere, der alle har været på PLan/SPARK)) Hvad er det vigtigste Johanne: værktøjer og viden, som kan bruges både til spejder og andre steder, eksempelvis projektledelse. Også det sociale element (= venner) betyder rigtig meget Magnus: Værktøjer og at alle i patruljen, når flere har været af sted, kan lede og planlægge, og det giver en rigtig god dynamik i patruljearbejdet Lasse: Værktøjer og oplevelser (god oplevelse er vigtig for opfattelsen af værktøjet) 1. udgave Side 14 af 100

15 Første debat Hvad betyder det for, at I stadig er spejdere i dag Magnus: øget udbytte ved deltagelse på store arrangementer, hvor man kan møde vennerne Johanne: Fast holdepunkt i en hverdag uden en trop (kursus og arrangementer) (svar = JA, samt at SPARK har givet input til, hvordan man starter en ny klan op) Lasse: Vigtigt, hvis man er mere engageret i spejder end resten af ens patrulje - her kan man møde ligesindede => motivation til spejder Små grupper, hvor der er en ""kursist"", der kan blive udspurgt, i hver gruppe. Spørgsmålet er, ""hvad er det vigtigste for spejderen, der har været på PLan?"" Der er udleveret post-its til at tage noter på (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) Nye ting Personlig udvikling Nye mennesker Sociale netværk Værktøjer med hjem Læringsniveauet på kurser Kombination af ledelse og gejst, afhængigt af hvilken type PLan-kursus, det er ( ) Oplevelser bliver en metode til at skabe læringen Ikke bare en uge i skole Anden debat Igen i små grupper, 5 minutter til at spørge ind til lederen: Hvad er det centrale, når du sender spejdere på kursus? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) følger grupper og tropsledelse op på læringen? Blandet, hvad man gør Forløbstanke i fokus, da TL ved, hvad spejderne har lært Værktøjer omkring idé-generering Brugt som personlig udvikling for spejderne vigtigt at lederne informeres om, hvad spejderne har lært forberedelse af spejderne ift. hvad, der vil være forudsætninger (teamets forventninger til spejderen) personlig udvikling sprede ringe i troppe og gruppe nye vinkler på samme læring som i troppen Forbedring af eller læring af nye værktøjer Succesoplevelse for motiv Kobling mellem det derhjemme og det, der læres på kursus Engagement og gejst og nogle ting, der gerne vil prøve, når de kommer hjem Tredje debat Samme små grupper, hvor der er fokus på instruktøren: Hvad er det vigtigste for instruktøren? (den følgende liste er kommentarer fra alle grupper) 1. udgave Side 15 af 100

16 Spejder skal indføre mål, som skal laves hjemme Opfølgning på lederne, der får input til, hvad Vigtigt med progression gennem kurserne (fra PLan 0 til PLan 3) Sælger, når annoncen lyder begejstret og vildt Vigtigt med learing-by-doing i mange forskellige former Lidt teori i fantastiramme, hvor det giver mening At tilrette aktiviteter til mål og gøre sig klar om mål fremme refleksion over læringen erfaring i teamet med aldersgruppen at kursister kommer hjem med en god og indholdsrig oplevelse læringsprocessen skal passe til kursets niveau metode-progression gennem kurserne (PLan 0 til PLan 3) Både udvikler kursister såvel som instruktører Får rykket nogle grænser og givet kursister god oplevelse Forplantet metoder hjemme i troppen At sikre spejderens udvikling At teamet udvikler sig Spejder flytter sig personligt Instruktørerne flytter sig personligt Fjerde debat Hvordan kunne fremtiden se ud? Lege ved at kravle op i to palmer Begejstringspalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at skabe begejstring Være opmærksom på kursusstørrelse (kan man nå at lære alle at kende, er det vigtigt?) Teamets indbyrdes relationer skal være i orden, da det smitter af på kursisterne Nye venner Nyt og uventet som aktivitet Mærke fællesskabet og nærværet på samme tid Prøve noget, man ikke kan derhjemme Fantasiramme Give gode historier, som man tør fortælle hjemme i skolen Få specialister ind til at skabe de allerfedeste aktiviteter og oplevelser At overskride grænser og komme ud af comfort-zone (men kan også være et ledelseselement) At være mange Læring, der kan bruges, giver mening og giver begejstring Ledelsespalmen: Hvordan kunne PLan udvikle sig, hvis man udelukkende skulle fokusere på at udvikle 1. udgave Side 16 af 100

17 spejderne som ledere Ansvarlighedsperiode (hver spejder får lov at opleve at have ansvar i en periode, eks.vis PL) Lede og ikke bestemme - spejderne skal lære forskellen Niveau-reguleret (husk målgruppe og progressionen gennem kurserne ) - og teamet skal være ordentligt klædt på Nye værktøjer Teori kan ikke undgås, men den skal præsenteres på en spiselig måde (engagerede rollemodeller = team) 1. udgave Side 17 af 100

18 Hvad er ledelse i DDS i 2020? Hvad er lederen i DDS i 2020? DDS Uddannelse Er det kollektiv ledelse eller den personlige leder, der fører flokken frem? Hvilken lederuddannelse skal vi derfor have i 2020? Vi tænker stort og langt og sætter retning på udviklingen af ledelse i DDS fremadrettet. Ingen var uenige i de nuværende definitioner af ledelse i DDS og frivillige organisationer generelt. Og der var ikke nogen udpræget iver for at dette skulle volutioneres frem mod Ledelse i DDS skal altså også fremadrettet dreje sig om at motivere mennesker til at arbejde sammen og få den enkelte til at udfolde sit fulde potentiale i samspil med andre. Det blev dog bemærket at ledelse ikke er et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj, når der skal laves godt spejderarbejde. Blot må man huske at spejder er meget mere end ledelse. Ledelse bør dog også omhandle ledelse af sig selv og det at blive god til at blive ledt. Om ledelse i 2020 er det samme som definitionen fra 1990, må afhænge af korpsets medlemmer og sammensætning i 202, da indholdet i begrebet skal defineres af korpsets medlemmer. Vi skal ikke prøve at være ledere på andres præmisser, men ledelse og lederen i DDS anno 2020 skal på bedste vis støtte aktiviteterne i DDS anno 2020 med udgangspunkt i de mennesker vi er 1. udgave Side 18 af 100

19 Spejdernes Lejr: Deltagernes oplevelser Korpsledelsen Hvad synes du om lejrens indhold? Aktiviteterne, gudstjenesten, sceneshows, kvartersdagen osv. På denne debat vender og drejer vi lejrens indhold, set med deltagernes øjne. Ca. under halvdelen af deltagerne var almindelige deltagere på lejren. Resten bestod af HU-folk samt jobbere på lejren. Der blev debatteret ud fra nogle af lejrens aktiviteter og arrangementer. Rigtig gode oplevelser: Generelt var mange spejdere kommet hjem med rigtig gode oplevelser. Èn roste aktiviteterne for tropsalderen og generelt gav folk udtryk for at der var en høj standart og kvalitet i aktiviteterne. Madtropperne, Eksperimentet og Al Capone løbet blev især fremhævet. Åbningen / Slutningen: Åbningen og afslutningen af lejren blev diskuteret og der var bred enighed om at spejderne ved åbningen havde følt sig som statister ved et TV-show. Spejderne havde ikke følt sig som en del af den store åbning. Dette blev dog bedre ved afslutningen. Det blev ytret at nogle børn ikke kunne følge med på det niveau som åbningen foregik, voksenhumor blev det udtrykt som, og at mange børn i minialderen ikke kendte nogle af de mennesker, der udtalte sig på skærmen. Der var bred tilslutning til at afslutningen havde mere fokus på børn. Festerne (voksenfest, ungefest, børnefest) Generelt om festerne blev nævnt at man skal overveje en anden opdeling af alderstrinene, da nogle spejdere havde haft en oplevelse af at børnefesten var for barnlig for dem. Omkring ungefesten blev den gode stemning fremhævet der var dog nogle der mente at det var for ukendte kunstnere der spillede. Vokstenfesten og voksenområdet blev rost for en hyggelig atmosfære, især var det et hit med forskellige temaer samt DJ s. Det blev dog bemærket at de eksterne vagtfolk, der var hyret ind, havde svært ved at finde ud af hvad og hvor der skulle kontrolleres. Dog blev der videregivet ros fra vagtselskabet og der blev gjort opmærksom på at man, når man har en åben lejr, er nødt til at hyre servicevagter, da det svarer til at gå på diskotek i Holstebro. Der blev endnu engang nævnt at man skal være opmærksom på sin målgruppe og alder. Generelt: Der var mange regler det gjorde det meget besværligt at være leder Vi vidste f.eks. ikke hvor vi skulle komme af med vores skrald Det var meget svært at finde strøm Mobiltelefonsopladning mv. blev håndteret meget forskelligt i underlejrene. Der skulle være en mand til fællesopgaver gennem hele lejren Der var mange ting man ikke vidste i tilstrækkelig tid som leder der var mange ting, man ikke vidste Når man samler så mange mennesker, vil der altid være noget men mange er taget fra lejren med oplevelsen af en rigtig god lejr, for visse den bedste lejr de nogensinde har været på. Der var for meget støj i lejren dette oplevedes af nogle, mens andre ikke havde disse problemer. Det virkede som om at alle beslutninger skulle meget højt op i hierakiet det var svært at tage beslutninger for dem der var på gulvet 1. udgave Side 19 af 100

20 Hvordan erobrer spejderne naturen og viser vi er friluftseksperter? Friluftsekspresen I denne debat sætter vi spotlight på spejderne som friluftseksperter. Peter Bentsen, forfatter og ph.d. i friluftsliv, skød med skarpt på Gruppegejst om emnet, og den snak, han åbnede op for, vil vi gerne fortsætte. Du kan give dit input til, hvordan Det Danske Spejderkorps woop'er naturen samt hvad det vil sige at være friluftsekspert. Debatten foregår udendørs, hvor vi sætter naturen i spil. Debatten tog udgangspunkt i tre sfærer i friluftslivet. Er spejder primært forbundet med én sfære? Kan det eksistere i blot én eller to sfærer? Deltagerne blev delt op i tre grupper, som hver skulle prøve to af sfærerne. De tre sfærer var: Friluftslivet som base for læring. Her var der lagt op til at snakke om naturens som potentiale for læring. Friluftslivet som base for underholdning. Deltagerne kunne prøve forskellige udfordrende aktiviteter. Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul. Deltagerne fik en kop urtete, sad om bålet og blev guidet gennem en refleksion. Konklusion på Friluftslivet som base for læring: Naturen giver plads og energi. Plads til at være vild og plads til fordybelse. Det er et sted at kombinere elektronik med naturen/bevægelse/frisk luft. Vi er entusiaster. Vi kan noget med aktiviteter i natur for alle aldre. I fællesskab oplever vi at have ekspertviden. Højt til loftet. Ubegrænset læringsrum. Lære om miljø og natur. Kende til natur og miljø giver gode borgere. Lege - de ældste leger også. Naturen som ramme. At lære at være i naturen og passe på naturen. Vi brænder for det med naturen. Kloge på at færdes i naturen. Vi skal bevare vores natur. Begejstring - nysgerrighed - viden. Motivation: lederens engagement, lederen er en del af aktiviteten, rollemodel for spejderne, få naturen med i programmet. Konklusion på Friluftslivet som base for underholdning: Vi har bedre viden om mulighederne. Vi tør lege, og synes at det er sejt. Vi engagerer os. Vi accepterer at se sjove ud. Vi er flasket op. Vi er bedre fordi vi gør det frivilligt. Vi er nok ikke bedre men vi stiller krav. Vi har færre begrænsninger. Vi siger vi rummer alle, men SFO skal rumme alle. Vi har mulighed for at tage os tiden. Vi tør give os 100%. Vi ønsker at børn lærer børn. Vi skal være synlige rollemodeller. De sløve børn er spejdere og de bliver ikke rollemodeller. Fokus på det positive. App må ikke tage overhånd. Lære knob for at bruge dem. Lave aktiviteter, hvor andre er. Bruger naturen til alt. Konklusion på Friluftslivet som æstetisk rum og åndehul: Ro - åndehul. Søspejd på åbent hav. Vandretur - sommerlejr i Norge. Følger naturen. Frirum. Vi gør det naturligt - det gør 'ikke-spejdere' nok ikke. Lejrbål = fællesskab. Tiden er til ro = markedsføring - friluftsekspert. Afstressende. Spejder er ikke kun bål og snobrød. Det er også fede samtaler med børene om bålet. Det kan være svært at markedsføre. Man må kunne lave en Woop lejrbåls app til refleksion. Det giver balance og friskhed. Vi er ikke gode nok til at gøre det med spejderne. Det er svært med de store spejdere. Når de små spejdere får lidt ro på sig, lærer de bedre bagefter. Aktive børn har også brug for refleksion. Vi skal blive bedre til at være ude. Kun et fåtal af deltagerne var ude hver gang til spejder. Spejdermøde er også et åndehul. Du må gerne kede dig - der er forskel på møde og tur. Med Woop kan man forsvinde i en anden verden. Efter at alle deltagerne havde prøvet to sfærer samledes alle omkring bålet. Her diskuterede vi, hvad folk havde oplevet og hvordan de mente at spejder er en del eller det hele. Der var flere, der mente, at det ikke kan lade sig gøre at kalde spejderne for friluftseksperter, for at være ekspert kræver at hver enkelt person er ekspert på friluftslivet. Andre var uenige og mente, at det godt kan lade sig gøre, da fællesskabet rummer ekspertisen. 1. udgave Side 20 af 100

21 Der var forskellige holdninger til, hvad folk mente vi kunne markedsføre os på, men at der er en tendens til at folk glemmer at bruge det sansende rum til refleksion og afslapning. Det er nemmere at være underholdende. Læring i naturen er spejdere helt klart gode til at bruge, men vi kan godt blive bedre. Der var en god debat og mange var af den holdning, at vi skal være endnu bedre til at bruge naturen til alle tre sfærer. Blandt de deltagende var der kun en lille flok, som er ude hver gang til spejder. Deres holdning var dog, at jo mere og jo oftere, de er ude desto bedre har spejderne det og bliver længere i gruppen. 1. udgave Side 21 af 100

22 Periode 2 lørdag fra Periode Formel: Budget...23 Hvordan kan vi som spejdere give børn og unge, hvor end de er i verden, bedre mulighed for at udvikle deres fulde potentiale?...24 Spejderne hvordan bliver vores holdninger hørt?...25 Giver familiespejd vækst for gruppen på længere sigt?...26 Hvad forventer din gruppe af Rejse- og Inspirationsholdene?...27 Samarbejde og gennemslagskraft for Spejderne i Danmark, lokalt og nationalt...28 DDS i det opdelte samfund...29 Børn med en diagnose...30 Hvordan sørger vi for, at der er så meget værdi og energi i kurser og uddannelse, at enhver leder slet ikke kan lade være med at uddanne sig?...31 Hvordan skaber vi forandring og bevægelse? udgave Side 22 af 100

23 Formel: Budget DDS Service og drift Har du kommentarer eller spørgsmål til budgettet? Du har mulighed for at debattere budgettet, og arbejde med evt. ændringsforslag. Debatten dækker også kontingent. Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 23 af 100

24 Hvordan kan vi som spejdere give børn og unge, hvor end de er i verden, bedre mulighed for at udvikle deres fulde potentiale? Danske Spejderes internationale projekt (Østeuropaarbejdsgruppen) Hvad betyder Duty to Others for dig og DDS? Hvordan forholder du dig til spejdernes nye projekt? Hvad kan DDS (og øvrige korps) få ud af, at deltage i dette projekt? Projet til støtte for Internationale spejderformål" er støttet af spejderchefkredsen og godkendt i "Komiteen til støtte af internationale spejderformål". Projektet kører i perioden 2013 til Målet med dansk støtte for internationale spejderformål er at give børn og unge, hvor end de er i verden, bedre mulighed for at udvikle deres fulde potentiale uanset baggrund. Projektet vil støtte gennemførelsen af: - 25 ledertræningsprojekter efter konceptet Creating Leadership Talents i mindst 15 forskellige lande - 10 temabaserede udviklingsprojekter i mindst 5 forskellige lande - 2 strategiske projekter fra verdens spejder organisationerne WAGGGS og WOSM Hvordan kommer man med? Interesserede kan læse mere på eller kontakte styregruppen på mail: osteuropa@abox.dk. Hjemmesiden forventes opdateret med den nye projektbeskrivelse i starten af P.t. indeholder hjemmesiden informationer om det igangværende projekt. Behov for at kommunikere om projektet. Kommunikation til den enkelte leder vil blive intensiveret efter projektstart i Duty to others Hvad lægger du som leder i begrebet "Duty to Others". Hvordan kan et projekt som dette medvirke til at skærpe opmærksomheden på "Duty to Others"? Indragelse af flere danskere. Hvordan kan projektet inddrage den almindelige leder i Danmark - eller spejdere - eller ikke-spejdere? 1. udgave Side 24 af 100

25 Spejderne hvordan bliver vores holdninger hørt? DDS Relationer "Har du talt med din kommune i år?": Hvordan får gruppen og divisionen gennemslagskraft i den lokale debat? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 25 af 100

26 Giver familiespejd vækst for gruppen på længere sigt? DDS Gruppeliv En del grupper har arbejdet med familiespejd / mikrober e.lign. i flere år, andre overvejer at gå i gang. Hvilke erfaringer har vi allerede, der kan kvalificere arbejdet og er der brug for centrale tiltag og tilbud? Langt størstedel af grupperne til stede med erfaring inden for familiespejd ser det som et oplagt sted til at rekruttere spejdere, men i høj grad også ledere. Mange af forøldrene flytter med børnene op i mini/mikro grenene. Det er vigtigt at understrege at abejdet i familiespejd skal være ""rigtigt"" spejderarbejde, i den udstrækning det er muligt. Det skal vise og understøtte det arbejde der foregår i resten af spejdergruppen. Det må under ingen omstændigheder være tilfældige søndagsudflugt, eller minde om de aktiviteter man laver i børnehaven. Det kan være underminerende for at fastholde både børn og forældre som fremtidige spejdere og ledere, hvis de ikke fra start af får et godt indtryk af, hvad spejder er for en størrelse og at det adskiller sig, fra eksempelvis det børnene laver i børnehaven. Når man laver familispejd, er det utrolig vigtigt at fastholde fokus på målgruppen. Det kan godt give mening at invitere større eller mindre søskende med, men helst ikke hver gang og vær særlig opmærksom på at det ikke stjælper alt opmærksomheden fra målgruppen. Det er på målgruppens premisser man mødes og laver spejderarbejde. Det er erfaringsmæssigt utrolig let at rekruttere børn og forældre til familiespejde. Man behøver reelt ikke at gøre noget særligt, mund til mund metoden har vist sig utrolig effektiv. Der var en debat om hvorfor korpset ikke gør mere for familiespejd. Søren Eriksen fra korpsledelsen var til stede på mødet og gjorde opmærksom på, at man tidligere på et korpsrådsmøde har stillet forslag om at gøre familiespejd til en officiel del af DDS og det blev meget markant stemt til jorden. Han gjorde samtidig opmærksom på, at der er sket meget siden og at tiden måske var moden til at stille forslaget endnu engang. Generelt var der i forsamlingen meget positiv stemning omkring det forslag. Køgespejdernes leder for familiespejderne var ligeledes til stede og gjorde opmærksom på at de er i fuld gang med at udgive arbejdsstof til familiespejd, som vil blive offentliggjort. 1. udgave Side 26 af 100

27 Hvad forventer din gruppe af Rejse- og Inspirationsholdene? DDS Gruppeliv - Er kun medlemsvækst ét kriterie for succes - Er det acceptabelt inspiratorerne tilkendegiver sine personlige holdninger til/i et oplæg - Kan der sættes krav til de frivillige inspiratorer formåen, - tilsvarende til gruppernes At grupper/divisioner ikke alligevel kender Rejse- og Inspirationsholdenes virke, som brugerundersøgelsen fra sommeren 2012 tilkendegiver. Inspirationsoplæggene skal være mere tidssvarende og afbillede de beslutninger som korpsrådet beslutter. Inspirationsoplægget skal gerne indeholde minimum ét konkret tiltag for gruppen, når oplægget afsluttes. Afsluttede Rejseholdsforløb skal opfølges, ex. efter ½ år og igen efter 1 år. Der skal arbejdes målrettet på markedsføring, helt ud til de grupper/divisioner som ikke er aktive på fælles arrangementer. 1. udgave Side 27 af 100

28 Samarbejde og gennemslagskraft for Spejderne i Danmark, lokalt og nationalt Korpsledelsen Hvad er næste skridt på vejen frem for stykelsen af spejderne i Danmark? Hvordan kan vi samarbejde, så vi styrker spejderabejdet og får mere gennemslagskraftpå lokalt/kommunalt plan? Hvordan forbedre vi rammerne for lokalt samarbejde, fx justering af divisionsgrænser, så de følger kommunegrænser, eller..? Hvad bør korpsene samarbejde mere om på landsplan? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 28 af 100

29 DDS i det opdelte samfund Programrevisionen, DDS Program I Danmark oplever vi i stigende grad en opdeling af samfundet, hvor sociale grupper kan forekomme stadigt mere adskilte. Eksempelvis vil mange etnisk danske forældre fravælge skoler med et stort antal tosprogede børn, mens boligkvarterer bliver atter mere ensrettede mod fælles socialgrupper, etniske baggrunde, økonomisk stand m.m. I denne debat ser vi på, hvordan dette påvirker børn og unge og diskuterer, om DDS skal forholde sig til en sådan udvikling - og i givet fald, hvordan? Hvordan oplever I en opdeling i jeres lokalsamfund? Hvad kendetegner de grupper, der er opdelte? (Gruppe, land+ by?) Hvordan må vi i spejderarbejder forholde os til opdeling? Pointer i forhold til opdeling? Land/landsby Forme for opdelinger i lokal samfundet Store forskellige på hvor børn går i skole o o o o Privat skole Friskole Kommunale folkeskole Det har betydning for spejder, da børnene så har deres klassekammerater i andre byer på andre skoler end de børn der er i den nærmeste spejdergruppe Kommunen sender socialt udsatte/dårligt bemidlede familie fra store byer og ud til mindre/små Stor forskelle på om der er indvandrere eller ej i de små landsbysamfund Konkurrence mellem korps/foreninger. o o o Indre mission: sender børn til FDF Dem der ikke går i kirke: til DDS Baptisterne til DBS Konsekvenser: ledermangel og betaling til ture / økonomi. Middel store byer Ghetto områder o o o o o Spejdergrupperne i nærheden vil gerne have indvandrer fra ghettoerne med i gruppen, men det er svært at for dem med bl.a. pga. manglende religion i DDS Har man muslimer i gruppen kan man ikke give spejderne vingummi DDS er ikke forkyndende og det gør det svært for os at forholde os til religionen. Er der i praksis plads til at dyrke religion i DDS? Hos spejder skal man have en holdning og der snakker man det er ikke ligesom fodbold, hvor man bare skal spille bold. DDS skal afspejle vores samfund?? 10 % indvandre i samfundet skal også betyder 10% indvandre i DDS. Se også debatten i periode udgave Side 29 af 100

30 Børn med en diagnose Programrevisionen, DDS Program Flere og flere børn får en psykiatrisk diagnose, og helt almindelige familier bliver udsat for at skulle forholde sig til bogstavkombinationer som ADD, ADHD, OCD og lignende. Hvordan møder vi disse børn og hvad betyder det i vores daglige møder? Hvordan skal DDS forholde sig til denne udvikling og dens betydning? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 30 af 100

31 Hvordan sørger vi for, at der er så meget værdi og energi i kurser og uddannelse, at enhver leder slet ikke kan lade være med at uddanne sig? DDS Uddannelse Hvordan får vi skabt en kultur, hvor det er en naturlig del af det at være leder i DDS, at man tager af sted på kurser? Hvad kan vi gøre for at nå dem, vi ikke når nu? Kurserne skal relatere sig til det daglige spejderarbejde, som en vekselvikrning mellem teori og praksis. Kurser såvel som teams skal have rum for forskellige deltagere, ikke alle har samme udgangspunkt, og kurserne skal derfor målrettes den enkelte deltager. Her er det vigtigt med en forventningsafstemning mellem kursist og team enten i starten af kurset eller endnu bedre forud for kurset. Kurserne skal være let tilgængelige - tydelig PR, enkel tilmelding, gerne placeret geografisk lokalt. Overvej at målrette PR mod dem som aldrig tager på kursus - når først der er nogen som vender hjem med den gode oplevelse starter den gode spiral. Der må gerne være mulighed for at tage flere afsted på samme kursus, selvom man er på forskellig niveau. Kvalitet i kurserne er væsentlig, så deltagernes oplevelse af teamet bliver positiv. Hvis man mødes af et motiveret og begejstret team smitter det af på deltagerne. I den forbindelse er det vigtigt at både team og kursusindhold kvalitetssikres, og unge/nye teams holdes i håndes eller tildeles en mentor. 1. udgave Side 31 af 100

32 Hvordan skaber vi forandring og bevægelse? DDS Uddannelse Vi tilbyder det ene kursus efter det andet. Men hvordan sikrer vi, at det skaber forandring og forbedrer spejderarbejdet? Tre refleksionsspørgsmål, to og to. Hvornår har du sidst arbejdet aktivt med at forandre dit spejderarbejde? Hvad var dit arbejde? Hvordan gjorde du og hvilken effekt havde det? Refleksion i to grupper - diskuter og identificer de fem mest effektfulde tiltag. Gruppe 1 Hvordan kan du selv skabe forandring og bevægelse i dit daglige spejderarbejde når du kommer hjem fra kursus m.v.? - bede om penge, så nogen stiller krav tilbage, og giver plads til udvikling - afprøve hvad man har lært. Lave en aktivitet som refererer til kurset. - Måske skal der stille spørgsmål/forstyrres så der skabes udvikling - involvere dem der gider i ens udvikling, få dem med på den. Skab alliancer. Gruppe 2 Hvordan kan du støtte dine spejderkammerater der kommer hjem fra kursus i at skabe forandring og bevæge sig? - forventninger til dem der tager på kursus - stilles til ansvar når de kommer hjem. - imødekomme dem der kommer hjem. Spørge nysgerrigt ind til det. - skab en kultur hvor der er plads til at folk kan komme hjem med nye ideer. - personlige evalueringer. Skabe rum for Refleksion og Læring. Ovenstående kan praktiseres af både kursusteams og omgivelser derhjemme. 1. udgave Side 32 af 100

33 Periode 3 lørdag fra Periode Adventurespejd - popspejd eller nødvendig nytænkning?...34 Formel: Beretning...35 Spejderloven...36 Det værdibaserede spejderarbejde...38 Den internationale spejderbevægelse...41 Paneldebat - Hvad skal DDS med sundhed?...42 Hvilke forventninger har grupperne til udviklingsstøtte fra divisioner, (rejse/inspirations)hold og udviklingskonsulenter?...43 Korpsrådsmødet - form og formål...44 Danmarks bedste medlemsmagasiner...45 Hvad er forskellen på land og by?...46 Velkommen hjem... eller hvad? Hvordan modtager troppen bedst en spejder, der har været på Plan?...47 Hvordan sikrer vi, at ledergruppen får fælles læring ud af at tage på kursus?...48 Danmarksmestre. Hvordan sikrer vi, at DDS har de bedste kurser i den frivillige verden?...49 Spejdernes Lejr: Konceptet udgave Side 33 af 100

34 Adventurespejd - popspejd eller nødvendig nytænkning? Adventurespejd-gruppen, DDS Program Adventurespejd er en succes blandt tropsspejderne, men er det den rigtige udvikling for organisationen? Kan vi se spejderværdierne i konkurrencer der efterhånden nærmer sig elitesport mere og mere? Hvad adskiller adventurespejd fra andre attraktive aktiviteter? Hvordan får vi bedst udbytte af adventurespejd i både grupperne og på de store løb? Kan adventurespejd skabe nye måder at tænke medlemskaber på? Referat endnu ikke modtaget. 1. udgave Side 34 af 100

35 Formel: Beretning Korpsledelsen Har du kommentarer eller spørgsmål til Korpsledelsens beretning? Her har du mulighed for at møde repræsentanter fra korpsledelsen og debattere indholdet I beretningen. Ingen deltagere fra korpsrådsmøde mødte op til debat om korpsledelsens beretning. Der er derfor ingen yderligere kommentarer herfra. 1. udgave Side 35 af 100

36 Spejderloven DDS Program Hvordan ville spejderloven lyde hvis vi skulle formulere den i 2012? Hvordan kommunikerer vi spejderloven så den kan forstås af alle aldersgrupper? Code of conduct til god opførsel Generel god stemning omkring den Bliver i nogle tilfælde brugt konkret i det daglige spejderarbejde Fortællertræet bliver brugt helt konkret Bliver mere brugt blandt ledere frem for at brugen den sammen med børn Er det vigtigt at spejderen har kendskab og kan nævne dele af spejderloven? Det er er vigtigt hvad den handler om, men ikke at de kan sige hele loven (recitere) Vigtigt med kendskab til værdigrundlag Arbejde ud fra den Hvilket punkt kan undværes i spejderloven? At være en god kammerat. Den er en del af resten af spejderloven Kan være svært for børn at forholde sig til At være hensynsfuld. En del af at være en god kammerat At være til at stole på. En del af at være en god kammerat Nogle af punkterne kunne godt skrives sammen. Hvad er et vigtigste punkt i spejderloven? Hensynsfuld og hjælpe andre. Tager mest muligt med fra andre punkter Tro og respekt for andres. Respekt er et vitgit punkt Ansvar i familie og samfund. Lægger meget tæt på vore formål At være en god kammerat. Det favner det hele Andre input Lave en light version med de vigtigste punkter så den er lettere at forholde sig til for de små. Den nuværende form lægger også op til diskussion. Argumenter for at beholde spejderloven som den er Gruppe 1 Det giver prestige og ophævethed, at loven er blevet gammel og traditionsfuld Loven rummer alt, vi står for i spejderbevægelsen. der er ingen grund til at ændre noget, der dur Mulighed for fortolkning og diskussion Gruppe 2 Almene leveregler Bibeholde mystikken At skabe diskussion og dialog 1. udgave Side 36 af 100

37 Gruppe 3 If it works don t fix it! Fyldestgørende og brugbar I det daglige spejderarbejde Den dækker vores værdier- og den internationale spejderbevægelses Den er lidt gammel og lidt lang og lidt højtidelig.er med til at opbygge identitet om det at være spejder Forslag til nye versioner af spejderloven Gruppe 4 (ikke færdig) At tage medansvar i familie og samfund At udvikle sin egen identitet og personlighed Gruppe 5 At lære naturen at kende, og værne om den At finde sin egen tro og have respekt for andres At være hensynsfuld og til at stole på At tage medansvar og hjælpe andre At høre andres meninger og danne sine egne Gruppe 6 At finde sin egen tro og mening og have respekt for andres At passe på naturen At være en god kammerat At være hensynsfuld At tage medansvar 1. udgave Side 37 af 100

38 Det værdibaserede spejderarbejde Hvordan omsætter vi vores formålsværdier i praksis i dagligdagen? Hvordan ville vores formål lyde, hvis det blev formuleret i dag? DDS Program DDS Program er i gang med en program revision. Der indsamles en masse viden som kan ændre vores program. Vi tester værdier og formål. Gennemgang af DDS formål: Øvelsen er at kigge på vores formål er det det rigtige i 2012? Hvad er program: Hvorfor, hvordan og hvad. Hvorfor: formål, spejderprincipper / hvordan: spejdermetoden, anerkendende tilgang / hvad: møder, aktiviteter, ture, debatter Dykke ned i formål: DDS har til formål at udvikle børn og unge til unge og vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne, at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. enkelte ord: Udvikle uddanne, lære, flytte grænser, flytte folk fra a til b, mm. Vågne opmærksom, nærværende, til stede, se det der udvikler sig (ord fra 70 erne). Filosofi i ordet, tolker vi det sådan i 2012? Villige parate, beredte, lidt for forpligtede, frivillig. Efter bedste evne kan tolkes som at det ikke er nødvendigt. Påtage sig forpligte sig, de 3 duties, Medmenneskeligt ansvar i DK og internationalt er svært at forholde sig til (Spejderhjælpen har det svært) giver det mening i 2012? Arbejde med formålsværdier og praksisværdier Hvilke værdier afspejler formålet? Formålsværdier. er forståelsesorienteret, kognitive rum, spejderidéen. Praksisværdier, er de værdier vi i praksis arbejder efter for at få dagligdagen til at fungere. DDS er formålsbaseret, værdidrevet og ønsker at påvirke via formål. I praksis påvirker vi nok mere praksis baseret er det OK, er formålet ikke relevant nok i dag? Dialog, tænke, udvikle som LL som individ ønsker (individ, praksis), JB mere praktisk orienteret. Er alle bevidste om der tilknytning til DDS formål? Organisationen påvirker os på forskellige måder. Man skal behandle sig selv godt som frivillig. Øvelse hvad er formålsværdier for en fisk? Ord der gemmer sig, f.eks. respekt Udleveret formål, spejderlov og løfte. I grupper på 3 diskuteredes værdier de forbinder med det. Skrives på sedler som lægges på gulvet: tillid, internationalt, forståelse, udvikle, forventninger, opdrage, omsorg, mening, idébetonet, vejledning, guide, reflekterende, anerkendelse af forskellighed, reflekterende, samarbejde, ansvar, udfordring, kammeratskab, lederskab, udvikling, forskellighed, bevidsthed, forandring, skæg og ballade, socialt sammenværd, learning by doing, stolthed, personlig indsigt, internationale oplevelser, natur, omsorgsfuld, ejerskab, personlig udvikling, selvsikkerhed, tillid, åndelighed, potentiale, færdigheder, ansvarlighed, selvstændighed, uddanner fremtidens voksne, forskellighed, finde sig selv respekt for andre og sig selv, motivation, neutral i forbindelse med tro, respekt, sammenhold, loyal, handlekraft, fællesskabsfølelse, handlekraft 1. udgave Side 38 af 100

39 Er der noget at sige til at vi ikke altid er enige? Hvis det er vores formålsværdier, har vi et godt grundlag. Øvelse hvilken formålsværdi er den vigtigst for mig? Fortæl det til hinanden Praksisværdier Louise: Jakob kan du nævne en situation som er lykkedes særlig godt for dig som gruppeleder? At engagere og skaffe nye ledere Er det en værdi i sig selv? Værdi i at vi kan lave spejderarbejde i høj kvalitet ord: kvalitet Kan du nævne en særlig udfordring? Samme det er udfordrende at skaffe de rigtige ledere, som er gode og engagerede Praksisværdier er pakket ind i det vi gør til daglig. Nogle kan bedst forholde sig til noget der lykkedes særlig godt andre bedst til noget der er specielt udfordrende. Øvelse hvilke praksisværdier er vigtige for jer? Fortæl det til hinanden spejder er legalt (ikke tabu) glade aktive spejdere vise at man tør lytte til andre og tager børnene seriøst formidle til juniorspejdere ansvarlig planlægning handlekraft engagement forventningsafstemning kammeratskab engagement anerkendelse energi og flow personlig indsigt selvtillid identitet samarbejde proces trivsel kvalitet LBD ejerskab, engagement, ansvarlighed tillid, dynamik, tid fællesskab, ansvar, kvalitet Er det meget de samme ord. Det er svært at sætte ord på de praktiske værdier. Ingen har nævnt at blive mange spejdere, fællesskab <-> kammeratskab. Det skal fungere før man bliver flere spejdere. Plenumdebat har DDS formål det rigtige indhold i 2012? Lytte meget, udforske meget ingen ordstyrer, hjælp hinanden i spil tage et medmenneskeligt ansvar i Danmark og Verden ændres til lokalt, nationalt og internationalt, hvad indebærer nationalt? at give børn og unge gode vilkår. Den personlige indsigt mangler kommer det ikke i vågne, selvstændige? Kan godt lide dannelsesdimensionen, vi udvikler til at blive hele mennesker Vågne (sovende) ændres til aktive, engagerede Stor del: kammeratskab er meget med til at gøre os vågne og selvstændige, lige fra mikro til ledere Udfordring betyder meget Villige til efter bedste evne ændres til at spejderne selv gør noget, aktiv modsat passiv. Engagement, motivation. Hvordan udvikler vi børn & unge? det er vel metoden, ikke formålet. Eller skal de skrives sammen (i nutidigt sprog)? Undrer at ordet oplevelser ikke fylder mere. Har været meget oppe på KRM de sidste år. Er det metoden? Efter bedste evne laissez faire. Er det mere legalt at stille krav til børn og unge i dag end det var i 70 erne? Som spejder bekender man sig til at gøre en ekstra indsats. En gang stod der at man hver dag skulle gøre noget som glæder et andet menneske. Man kan sagtens stille krav, ellers lærer de ikke at tage ansvar. Duty to others. Lederes pligt at udfordre dem tilpas meget. At stille krav efter deres formåen. Vigtigt at få den opdateret sprogligt, fordi børnene ikke forstår det. Væk fra BS Ingemann. Det er kammeratskab og oplevelser der tæller for de tropsspejdere der har været på PLAN. 1. udgave Side 39 af 100