Læsning for begyndere

Transkript

1 Læsning for begyndere Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning - mspe@viauc.dk

2 Mål for udbytte - succeskriterier Viden (evt. ny viden om egen viden) Bekræftelse af egen praksis Brugbare idéer og inspiration

3 En god læseunderviser ved noget om læsning Hvad er læsning? Hvordan udvikles læsefærdigheder? Hvad skal vi undervise i? Hvordan skal vi undervise?

4 Læsning er at forstå en skreven meddelelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998

5 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

6 Evidens for læsningens to komponenter Forskellige faktorer forudsiger hhv. afkodning og sprogforståelse (Muter et al., 2004; Oakhill et al., 2003) Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Der er børn med afkodningsproblemer, som ikke har forståelsesproblemer (Catts et al., 2006,; Spooner et al., 2004) Der er børn med forståelsesproblemer, som ikke har afkodningsproblemer (Nation, 2005; Snowling & Frith, 1986)

7 Læsningen kvalitet er afhængig af både afkodning og sprogforståelse

8 A er en forudsætning for S i læseprocessen 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

9 Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

10 Læseudvikling

11 LÆSE FOR AT LÆRE LÆRE AT LÆSE Læseudvikling Stages of Reading Development - Jeanne S. Chall 1983

12

13

14 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

15 Kendskab til bogstaver 47 børn fra tre forskellige klasser i det første skoleår Ingen nåede en rigtighedsprocent på mere end 20, før de kunne benævne mindst 80% af bogstaverne i alfabetet korrekt Test i aug/sept nov/dec febr/marts maj/juni Konklusion: man blive ikke en god læser uden et sikkert kendskab til de enkelte bogstaver, som ord består af. Holger Juul: Myten er punkteret Center for læseforskning

16 Lydbaserede læseforudsætninger Hvis børn skal have udbytte af undervisning i en lydmetode, er det en nødvendig forudsætning, at de har fonetisk opmærksomhed. Fonologisk opmærksomhed Fonetisk opmærksomhed (en under-kategori af fonologisk opmærksomhed) Opmærksomhed på rim, stavelser, sprogrytme, onsets, intonation. Opmærksomhed på sprogets lyde Hvilke ord begynder med samme lyd Finde første lyd i et ord Kombinere og samle separate lyde i et ord

17 Fonetisk opmærksomhed kan læres og trænes - mest effektivt sammen med bogstaver Fonetisk isolation: Hvad er den første lyd i.? Fonetisk identifikation: Hviken lyd er den samme i kat, kone og kiks? Fonetisk kategorisering: Hvilket ord hører ikke sammen med de andre? (Ex. Bus, Bule, Hue) Fonetisk syntese: Hvilket ord af lydene k a t? (skriv ordet læs ordet) Fonetisk segmentering: Hvor mange lyde er der i BRUS fire lyde, skriv, læs Fonem udskillelse: Hvad er GRIS uden G? Fonem sammensætning: Hvad får du, hvis du sætter S foran ÅL? Fonem erstatning: Ordet er BLÅ hvad får du, hvis du erstatter Å med Y? Fokus på 1-2 typer ad gangen

18 En stor opgave for læselæreren At undervisning i afkodning ikke bliver keeedelig!!

19 Undervisning i lydstrategier En god tekst Cooperative Learning LS & MI Værksteder

20 ur mur hus snu itu ung pung tung luk smuk

21 Undervisning i lydstrategier En god tekst Cooperative Learning LS & MI Værksteder

22 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match Sæt foran (Mariannes idé)

23 HVILKEN LYDMETODE?

24 Analytisk / syntetisk Analytisk: De første ord læses som hele ordbilleder. Mange strategier inddrages Fokus på de første lyde i ordene, som strategi for kvalificeret gæt Bogstav/lydarbejde adskilt fra tekst bogstaverne gennemgås gradvist Syntetisk: Bogstav-lydforbindelser læres i hurtigt tempo og med umiddelbar fokus på læsning og skrivning af ord med de indlærte bogstav-lyde Bogstavkombinationer læres alle lyde i ordet Læsning i lydrette bøger

25 Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + supplerende opgaver i lydelig opmærksomhed 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede Elbro: Læsning og læseundervisning si 79-80) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser

26 Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

27 Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver var gennemgået, blev de inddraget i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene

28 Karakteristika i Letters and sounds : Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles til tegn fra starten Lydkombination og lydopdeling (syntese og analyse) anvendes straks til hhv. læsning og stavning Multisensorisk bogstavindlæring (visuel, auditiv, taktil huskekontekst) Elevernes staveforsøg korrigeres Også ved drilleord fokuseres på ordets afkodelige dele Start med at læse lydret efter kort tid (6 uger) enkle tekster Ikke et pluk-ud-program

29 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

30 International Reading Association Teaching involves more than helping them to recognize the combination of sounds and letters, that make up words. Understanding the meaning of text words, numbers, and images, in print or digital form is a no less critical part of what it means to be literate today. Læseundervisning indebærer mere end at hjælpe eleverne med at opdage kombinationen af lyd og bogstaver, der danner ord. At kunne forstå meningen af tekst er en ikke mindre vigtig del af det, der forstås ved at være læser.

31 Hvordan tilegnes sprog? Implicit gennem Tale Lytte Læse Skrive

32 Sprogforståelse Lytteforståelse Tekstforståelse Færdighed i at forstå det talte sprog er grundlaget for at forstå det skrevne sprog Samme færdigheder aktiveres, når tale og tekst skal forstås For læsere er lytteforståelse og tekstforståelse identiske Forskellige betingelser for at forstå tekst og tale

33 Gør vi det godt nok?

34 EVA rapport tre-årige børn undersøgt 17% (godt 2100 børn) af børnene har et ikke aldersvarende sprog 4 % flere end forventet Vigtigste faktor er forældrenes uddannelse Oprindelse og forældres arbejdsmarkedstilknytning har betydning (ingen betydning hvor i landet) Drenge har mere brug for støtte end piger

35 Hvor skal vi tage fat? Ordforråd er den væsentligste enkeltfaktor i sprogforståelsen (Elbro 2006)

36 Ordkendskabet er en flaskehals Perfetti et. al 2007 En læser skal kende mindst 90% af ordene i en tekst for at kunne forstå den. Tilstedeværelse af flydende ordafkodning og godt ordkendskab garanterer ikke en høj grad af læseforståelse; men fravær af enten det ene eller andet element garanterer et lavt niveau af læseforståelse! (Nagy og Scott 2000) (Biemiller 2005)

37 Problemstillinger Hvordan udvikles ordkendskab? Hvilke ord skal eleverne lære? Hvilken metode?

38 Ordkendskab på flere niveauer (Stahl 1991) 1. Jeg har aldrig hørt eller set ordet før 2. Jeg har hørt om det, men jeg ved ikke, hvad det betyder 3. Jeg genkender det i kontekst det har noget at gøre med. 4. Jeg kender ordet (12 møder iflg. McKeown 1985)

39 Oplæsning har betydning for sprogudviklingen Oplæsning i hjemmet Antallet af oplæsninger Kvaliteten af oplæsningen Aktive medfortællere Åbne spørgsmål + hv-spørgsmål Analyserende (og med inddragelse af fonologisk opm.)

40 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

41 Hvilke ord? Gruppering (Beck, McKeown & Kucan (2002) 1. Hyppige ord, som alle formodes at kende 2. Ord,der formodes at fremkomme ofte i tekster og talt sprog hos erfarne sprogbrugere 3. Sjældne ord ofte fagspecifikke Ordlister (Biemiller, Slomin) 120 hyppige Korpus2000 Biemiller Words worth teaching Udvalgte ord bør have potentiale i forhold til instruktion Lærerens/pædagogens kendskab til den enkelte elevs aktuelle ordkendskab ord der vil være relevante i forhold til undervisningen

42 Ordlærings-strategier Brug af ordbøger Tankekort Kategoriseringer (både betydnings-familier og grammatiske familier) Ordbogsvægge Associationslege Pip (Tina Sejling Læsepaletten)

43 Tankekort stadion Laudrup frispark Øl og pølser straffe Offside FCM Brøndby Fans mål Barcelona Ronaldo

44 Kategorisering Rooney Chelsea Laudrup Thygesen FCM Real Madrid Fodboldspillere Klubber FODBOLD Røde pølser Stadion Roligans øl

45 Ordlærings-strategier Brug af ordbøger Tankekort Kategoriseringer (både betydnings-familier og grammatiske familier) Ordbogsvægge Associationslege Pip (Tina Sejling Læsepaletten)

46 Ordlærings-strategi Ved hjælp af en fast model tilegner eleven sig ukendte ord og gør dem til en del at deres ordforråd. Definition med egne ord Synonymer Arrig En meningsfuld sætning En illustration

47 Ordtog buskads Fandango til første klasse

48 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

49 Nysgerrighed synæstesi

50 Hvad virker? Kontekstbaseret undervisning Gentagen oplæsning. Dog tyder resultater på, at dette primært har betydning for elever i børnehaveklasse og første klasse Oplæsning sammen med instruktion i udvalgte ord Interaktiv oplæsning, der både inddrager elevernes baggrundsviden om omverdenen og deres ordkendskab Opfølgning og gentagelser Anvendelse af nye ord i andre sammenhænge Opmærksomhed på såvel ordenes visuelle som lydelige karakteristika Daglig opmærksomhed på opbygning af ordforråd. Herunder elevernes muligheder for at opleve og anvende et rigt og varieret sprog i klassen Kombination af flere metoder

51 Dialogisk oplæsning Samme tekst læses flere gange indenfor en kort tidsramme Eleverne er aktive både før, under og efter oplæsningen Første oplæsning har til hensigt, at lære børnene bogens indhold at kende Anden og tredje oplæsning har fokus på at give specifikke færdigheder/forståelse

52 Tekstforståelse er mere end ordkendskab hvad virker? Eksplicit undervisning Udvikling af specifikke skriftsproglige færdigheder: Genrekendskab Udvikling af kognitive skemaer: Følgeslutninger læse mellem linjerne - inferencer Viden om indholdet: Baggrundsviden Udvikling af metakognition: Bevidsthed om og styring af egen læsning

53 Et eksemplarisk forløb FØR-LÆSNING 40% UNDER LÆSNING 50% EFTER LÆSNING 10 %

54 Før - læsning Aktivere baggrundsviden Genrekendskab

55 Før - læsning Forside og titel Evt. picturewalk Hvad mon bogen handler om? Fagtekst eller fiktion? Er det en sjov, sørgelig eller uhyggelig historie?

56 Før - læsning Tænk på en god ven Fortæl om din ven (makker) Hvorledes mødte du din gode ven første gang? (fortæl til makker eller lav tegning) Plenum evt. planche Hvordan man kan møde en ven Hvordan er du og din ven ens? Hvordan er du og din ven forskellige? NØDVENDIGE ORD

57 Under læsning FØRSTE Mål for læsning God oplevelse uden afbrydelser

58 Verden ifølge Tudse og Spidsmus

59

60

61

62 Dialogiske spørgsmål Var der noget du godt kunne lide? Var der noget du ikke brød dig om? Var der noget, der undrede dig? Erindringsspørgsmål: Kan du huske..? Åbne spørgsmål: Hvad mener du.? Hvorfor tror du? Relationsspørgsmål relatér til elevernes egne erfaringer

63 Under læsning ANDEN Mål for læsning Udvikling af ordkendskab

64 Fokusord: mumle fortumlet undre betragte måbe imponeret 1. Definition m. lyd 2. Repetion m. lyd 3. Bevægelse 4. Ud af kontekst 5. Udfylde manglende ord 6. Ordtog (eller anden model) 7. Individuelle aktiviteter 8. Spørg mig 9. Kloge Åge 10.

65 Under læsning TREDJE Mål for læsning Personskildring eller handlingsstrategi

66 Personskildring Interview Personkort fælles for hele klassen Venn diagram Skrive dagbog Hej. Jeg hedder Tudse. Jeg har en bred mund uden tænder. Jeg elsker regnorm.

67 Personkort Aktivt under hele forløbet Sortér i grupper

68 Venn-diagram TUDSE SPIDSMUS ingen tænder langsom elsker regnorm bor ved mosen tænder hurtig

69 Handlingsbro Handlingsstrategi: genfortælling dramatisering leg handlingen tegn forløbet læg billeder i rækkefølge spændingskurve

70 Efter læsning Meddigtning Intertekstualitet Perspektivering Hvad drejer historien sig om?

71 Moderne billedbøger Ingen adaptation Udspilles over et kort tidsperspektiv Tekst og billeder spiller sammen Mange tomme pladser Intertekstualitet

72 Små-ideer til styrkelse af læseforståelse Aktive fortællinger, rim og remser Dafolo Aktiv lytning (Dronningens brunkager) Elevernes oplæsning Læseteater Hentefortælling Efterbehandling af en bog på 100 måder - Tale og tænkebobler

73

74 Elementer i læseundervisning AUTOMATISERET AFKODNING SPROGFORSTÅELSE Specifik undervisning Individuelt tilpassede tekster FLYDENDE LÆSNING Lærerens oplæsning Specifik undervisning Fælles Modellering Individuelt tilpassede tekster Gentagen læsning Elevens højtlæsning Implementering af forståelsesstrategier

75 Elementer i læseundervisning Oplæsning Fælles tekst Læsebog, fælles bog etc. Individuel læsning Elevens højtlæsning Gentagen læsning

76 Tak for i dag Held og lykke