Landbocenter.dk. Syd-Østsjællands Landboforening December Læs bl.a om: Center Allé Rønnede Tlf mail@landbocenter.

Transkript

1 Center Allé Rønnede Tlf mail@landbocenter.dk Landbocenter.dk Syd-Østsjællands Landboforening December 2013 Læs bl.a om: Sådan optimerer jeg driften af markbruget på Tybjerggaard Interview med Mads Wisborg er driftleder for markbruget hos Danmarks største svineavls- og opformeringsbesætning Fremtiden er ikke så sort som den har været der er ikke brugt én krone for meget på kampagnen Familiejura er du gift eller? Nytårskur Spændende foredrag, underholdning mv. 1

2 Leder Søren Olsen Souschef Velkommen til Landbocenter.dk Syd-Østsjællands Landboforenings kunde- og medlemsblad 2 Året 2013 Landmændene var igen i 2013 begunstiget af gode høstforhold. Nogle fik solgt til gode priser, andre måtte tage til takke med rimelige priser. Men alt i alt et godt år for planteavlere, der også har fået næste års afgrøde godt etableret. Mælkeproducenterne fik endelig et tiltrængt løft i afregningspriserne, og sammen med faldende foderpriser kan de se frem imod en rigtig god afslutning på året Samme billede ser svineproducenterne, der fra januar til september oplevede en fordobling af dækningsbidraget. Prognoserne tegner også lyst for 2014 glædelig indgang til det nye år! Udvikling Udviklingen af landbrugsbedrifterne gik i stå med finanskrisen i Banker og kreditforeninger stoppede udlån brat. Skifte af bank eller kreditforening var umulig. Gennemsnitsalderen på landmænd blev stort set forøget med et år for hvert af årene efter Langt om længe ser vi en vis forbedring, hvor enkelte har kunnet skifte bank/kreditforening, og flere finansieringsopgaver bliver løst. Du har som virksomhedsleder opgaven, at styre din virksomhed imod succes, herunder at optimere indtjeningen konstant. Hvis du har et rentabelt investeringsprojekt i skuffen, kan du nu begynde at arbejde på at få det gennemført. Hvis ikke din bank vil, så står f.eks. Landbrugets Finansierings Bank klar med penge til rentable investeringer. Det er vigtigt, at du udvikler virksomheden, og at finanskrisen ikke har gjort dig handlingslammet. Chancen er der nu til at få lavet tilpasninger til historisk lave realkreditrenter og med rimelige priser på jord, byggeri, kvote mv. Agromarkets forventer gode priser på landbrugsprodukterne de næste år selvfølgelig med op- og nedture undervejs. Endelig skal du være opmærksom på, at mange realkreditlåns afdragsfrihed udløber i de nærmeste år. Få et overblik over din situation og få eventuelt forlænget afdragsfriheden her er mulighederne også forbedret gennem At afvikle gæld med højeste omkostning er en vigtig opgave, som du har mulighed for at påvirke. Nye tider I skrivende stund har vi ikke set det lovede udspil fra regeringen, om hvordan den vil løse landbrugets gældsforhold. Høj gæld er landbrugets hovedproblem lige nu og også det der hæmmer udviklingen. Vi er her i huset meget spændt på, hvorledes regeringen har tænkt at løse udfordringen og står parat, hvis vi skal bidrage med noget i det nye år. Vi glæder os til fortsat samarbejde i Indhold Forening... 3 Formanden har ordet... 3 Bliv medlem af Landboforeningen... 4 Fremtiden er ikke så sort... 5 Senior- og kulturudvalget... 6 Planteavl... 7 Har du styr på betalingsrettighederne i 2014?... 7 God dyrkningsrådgivning er efterspurgt... 7 Sådan optimerer jeg driften... 8 Styrk din viden om planteværn Økonomi Automatisk betaling, bogføring og bilag i skyen Fuld fart på strategien Pensionsordninger Gaver Flere stærke kræfter til at rådgive Er selskabsformen er en attraktiv etableringsform for din virksomhed? Juridisk Familiejura er du gift eller? Betaler jeg for meget i ejendomsskat? Notits fra Videncenter for Landbrug Gør din ejendom klar til salg Myter om særeje Reguleringer indenfor arv og skifte Diverse Forhøjet dækning samme præmie Opskrift: Nøddetoppe Aktivitetskalender Landbocenter.dk er trykt på Galleri Art Silk 130 g. Redaktion: Anne Bruun Olsen Tlf.: Forsidefoto: Jette Larsen Layout og tryk: Faxe Bogtryk/Grafisk Tlf.:

3 Forening Jørgen Petersen Formand for Syd-Østsjællands Landboforening Formanden har ordet 2013 har været et godt år på mange måder. En høst, der er en af de bedste, både i nemhed og kvalitet. Priserne er også i orden. Jeg ved godt, at de er faldet en del, men ser vi et par år tilbage, så er priserne i dag meget tilfredsstillende. Jeg kan egentlig sige, at det gælder alle vores produkter inden for både husdyr og planteavl. Indkomstprognosen for det kommende år er også positiv læsning, men som landmænd ved vi godt, hvor svært det pludselig kan blive, så vi har altid en vis skepsis over for prognosemagerne. Jeg kan her bare minde om, hvad alle kloge sagde om svinepriserne sidste år. Hvordan er det gået? Det er ikke gået skidt; fornuftigt med pil opad, men ikke i nærheden af hvad selv direktøren i Danish Crown sagde. Noget af det måske allervigtigste for erhvervet i øjeblikket er de positive politiske vinde der blæser. Lidt malurt i bægeret, ja nærmest et chok, er, at der lige er tikket en besked ind om, at vi må afgive fødevareminister Karen Hækkerup til Justitsministeriet. Det er jeg ked af. Karen Hækkerup har bidraget til en rigtig fornuftig dialog med os landmænd med en positiv vægtning af vores erhverv på vækstdagsordenen. Jeg byder Dan Jørgensen velkommen og håber, at han vil fortsætte i den retning. Erhvervsminister og statsminister har også udtrykt, at de vil se positivt på løsningen på de udfordringer og forhindringer, der er for landbrugserhvervet. Vi må i den grad også glæde os over, at vi endnu en gang har fået lavere renter til det kommende år. Når vi får terminsopkrævningerne, vil det blive endnu mere synligt, hvor meget kreditforeningerne opkræver i bidragssatser. Dertil skal lægges deres fantasifulde kursskæringer. Der er snart kun skattevæsenet, der er mere kreativt, for at skrabe penge ind på mærkværdige afgifter. Jeg synes, det er problematisk, at de opkræver så store beløb. Det må være udtryk for at de er dårlige til at drive deres butik. Hvor er deres rationaliseringer, hvor er deres tilpasninger til hverdagen? Jeg mener vi må forlange, at de gør noget ved det. Konkurrencen institutterne imellem eksisterer ikke, og det er vel derfor, at det er muligt at skrue så voldsomt på gebyrerne. Vi skal som kunder være klar til at flytte efter de bedre betingelser. Desværre er det ikke mange, der kan det. Mange kreditforeninger ønsker ikke nye landmænd i deres portefølge, eller i hvert fald kun de bedst konsoliderede. Det gør truslen lille, og det betaler vi for. Husejerne er sluppet meget billigere. Vi har i år hævet kontingentet lidt Da Martin Merrild var på besøg hos mig, var et af de punkter jeg havde til ham, at Landbrug&Fødevarer skal være i stand til at matche det offentlige system med viden og faglighed, når der kommer ny lovgivning frem. Jeg gav også udtryk for, at vi havde brug for at styrke vores indsats på det plan. Hvis det ville kræve flere omkostninger til ansættelse af flere kompetencer og dermed flere udgifter, ville vi gerne gå ind for et større kontingent. Det er nu sket. Kontingentet til L&F er steget, og det er den stigning, der kan ses på de kommende kontingentopkrævninger. Hvis I har spørgsmål til det, kan I spørge Martin Merrild d. 15. januar Vi har inviteret ham til medlemsmøde hos os på Landbocentret kl. 16. Andre aktuelle politiske spørgsmål tager vi også op. Med ønskes om en glædelig jul og et godt nytår til alle, ser jeg frem til et positivt og spændende

4 Forening Bliv medlem af Syd-Østsjællands Landboforening Vi er specialrådgivere via Østdansk LandbrugsRådgivning og interesseforening for landbrugere uanset ejendomsstørrelse og produktion. Med et medlemskab i ryggen har du optimal mulighed for at få uvildig rådgivning og vejledning og for at få indflydelse på rådgivning og politik. Syd-Østsjællands Landboforening er medlem af landboforeningernes hovedorganisation Landbrug og Fødevarer. Det betyder blandt andet, at du hver uge får tilsendt Landbrugsavisen og samtidig adgang til at læse avisen elektronisk. KONTINGENT 2014: Landbrugsmæssig omsætning < kr > A-medlem Bedriftsmedlemsskab kr kr kr. Aktive person nr. 2 (medejer, driftsleder og ansatte) Fuld stemmeret/valgbar kr. Ægtefælle/samlever 800 kr. (Fuld stemmeret/valgbar) Ægtefælle/samlever 400 kr. Aktiv (kun stemmeret/valgbar lokalt) Interessemedlem m. Landbrugsavis 930 kr. Interessemedlem u. Landbrugsavis 200 kr. Ud over den direkte rådgivning afholder vi hvert år møder og kurser om aktuelle emner. 4 gange om året udsender vi vores medlemsblad Landbocenter. dk, og du kan følge med på vores hjemmeside Vi opdaterer dig med en mail, når der kommer nyheder, artikler mv. på hjemmesiden. Heraf betales til L&F Under : 1027 kr : 1798 kr. Over : 2568 kr. Interesse m. avis: 822 kr Som medlem får du en række andre fordele. Bl.a. mulighed for: Lån gennem vores Indkøbs- og Finansieringsforening Fordelagtig gruppelivsforsikring tegn den nu, så det ikke bliver for sent! Sundhedsforsikring Rabat via indkøbsklub Gruppepension Landmand.dk- din egen side på nettet Gratis adgang til landbrugs- og planteinfo på Landscentret. Få et uforpligtende besøg og et pristilbud på foreningens rådgivnings- og serviceydelser. Ring for at få en snak med os eller endnu bedre, aflæg landbocentret et besøg. Gruppelivsforsikring kr. Center Allé 6, 4683 Rønnede Tlf For aktive medlemmer... For aktive medlemmer, der får ført regnskab i Østdansk LandbrugsRådgivning, får vi automatisk overført tallet for den landbrugsmæssige omsætning. OBS: Hvis I ikke får ført jeres regnskab her og har ændringer i forhold til sidste år, beder vi om, at I meddeler os, hvilken gruppe I tilhører (se ovenfor). Mail:abo@landbocenter.dk, senest d. fredag d. 6. januar Tlf Hvis I vil være sikre på at få nyheder, når vi sender ud, så husk at opdatere jeres mailadresse hos os. 4

5 Forening Fremtiden er ikke så sort som den har været der er ikke brugt én krone for meget på kampagnen Ole Elbæk Næstformand Syd-Østsjællands Landboforening Delegeretmøde 2013 Hjemvendt fra årets delegeretmøde i Herning. Hvad fik vi egentlig med hjem? Det primære er formandens beretning og den efterfølgende debat. Det er her, alle vi delegerede kan ytre os og komme med inspiration til, hvad hovedbestyrelsen skal arbejde med i den kommende periode. Debatten er efterfulgt af valgene til hovedbestyrelsen. De gik som vanligt gik efter vedtægterne og i god ro og orden. Den del af delegeretmødet er godt refereret i pressen. Den nye fortælling Det, jeg vil berøre i denne artikel, er det andet tema på mødet nemlig den nye fortælling. Vi har alle hørt om og set den nye fortælling Fremtiden er ikke så sort som den har været. Et projekt, der startede for tre år siden, hvor Landbrug&Fødevarer besluttede at bruge 60 mio. kr. på en kampagne over 3 år, altså 20 mio. kr. om året. Den nye fortælling handler om at formidle de gode historier om erhvervet som modvægt til de dårlige, der hidtil har fyldt meget. Kampagnens formål er, at vi fremstiller landbrugs- og fødevareerhvervet på en ny måde i forhold til omverdenen; til borgere, politikere, meningsdannere m.fl. Fokus er på løsninger, på landbrugs- og fødevareerhvervets bidrag til samfundet og dets potentiale i fremtidens vækst. Det skal give mening for samfundet at give erhvervet udviklingsmuligheder. Kampagnens virkning I Herning fik vi en grundig gennemgang af, hvad kampagnepengene indtil nu er gået til, og hvilken effekt indsatsen har haft på befolkningen. Det er næsten ikke til at få armene ned over kampagnens virkning. Ifølge de parametre, man måler på i denne branche, har den givet store resultater. Kampagnen har rykket befolkningens holdning til, hvilken betydning landbruget har på landets valutaindtjening, og på hvilken betydning landbruget har for beskæftigelsen. Det er de såkaldt hårde parametre. Med hensyn til de bløde parametre, som etik og dyrevelfærd, har kampagnen ikke haft en lige så stor påvirkningskraft, men der er taget et skridt i den rigtige retning. Kampagnens folk nævnte, at finanskrisen nok også har hjulpet med til en positiv virkning på befolkningen mht. beskæftigelsen. I en periode, hvor store dele af dansk industri har kørt på vågeblus, og hvor vi har oplevet flere og flere arbejdsløse, har landbruget fortsat i samme gear som altid. Vores dyr og jorde skal jo passes. Hvad med os selv? Der, hvor kampagnen ikke er blevet helt så stor en succes, er hos os selv. Der har været argumenter i spil som Det er spild af penge, og at det har været svært at identificere sig med sloganet Fremtiden Hvad ikke er mælkebøtter så sort som den har været. Hvad mælkebøtter også kan bruges til. De fleste haveejere har et alt andet end kærligt forhold Vores stolthed til mælkebøtter, skal der står kunne og stritter i græsplænen. ses og Men høres mælkebøttegummi af. Om det ligefrem kan blive en Det er her dansk min industri pointe og et nyt råstof, med er for denne tidligt at sige, artikel men det er da værd at udforske lidt mere. skal frem. Det er særdeles nødvendigt, at vi delegerede og andre ambassadører gør, hvad vi kan, for at formulere kampagnens alvor for vores kolleger. Det er nu, vi har chancen for at vinde en bid mere af befolkningens tillid til det, som vi går og arbejder med i det daglige. Vi skal være stolte af det vi producerer, og det skal kunne vises frem for hr. og fru Danmark. Så budskabet er, at der ikke er brugt én krone for meget på kampagnen! Det er nødvendigt at få udbredt vores budskab og synliggjort alt det, som erhvervet kan bidrage med både nu og i fremtiden. Men kampagnen kan ikke stå alene. Vi skal fortsætte med alle de ting, der kan give et positivt pust til erhvervet. Jeg kan nævne åbent landbrug, skolekontakt og selvfølgelig alle de individuelle tiltag, medlemmerne gør. Jeg ved, at der i de kommende år er afsat beløb til at vedligeholde kampagnen. Jeg håber, at vi landmænd kan og vil identificere os med kampagnen og dermed at få ejerskab for den positive holdning. Jeg kan varmt anbefale at gå ind på Landbrug&Fødevarers kampagneside og se den lille video, der er lavet til formålet. November/Kampagnestatus.aspx De fleste haveejere har et alt andet end kærligt forhold til mælkebøtter, der står og stritter i græsplænen. Men de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves også kan mælkebøttegummi bruges af. Om til. det ligefrem kan blive en dansk industri og et nyt råstof, er for tidligt at sige, men det er da værd at udforske lidt mere. De fleste haveejere har et alt andet end kærligt forhold de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves Hvad mælkebøtter også kan bruges til. til De mælkebøtter, fleste der står haveejere og stritter i græsplænen. har Men de er faktisk smækfyldte Hvad med latex, mælkebøtter som der kan laves mælkebøttegummi et alt andet af. Om også det end ligefrem kan kærligt kan bruges blive en til. dansk industri og et nyt råstof, er for tidligt at sige, men det er da værd at udforske De fleste lidt haveejere mere. har et alt andet end kærligt forhold til mælkebøtter, der står og stritter i græsplænen. Men forhold til mælkebøtter, der står det er og da værd at stritter udforske lidt mere. de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves mælkebøttegummi af. Om det ligefrem kan blive en dansk industri og et nyt råstof, for tidligt at sige, men i græsplænen. Men de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves mælkebøttegummi af. Om det ligefrem kan blive en dansk industri og et nyt råstof, er for tidligt at sige, men det er da værd at udforske lidt mere. Landbrug & Fødevarer er interesseorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark. 5 Landbrug & Fødevarer er interess organisation for landbruget, agro og fødevareindustrien i Danmark Landbrug & organisation og fødevare

6 Planteavl Så er senior- og kulturudvalget på banen igen med spændende godter til medlemmer af landboforeningen Nytårskur 10. januar 2014 Program: Kl : Kaffe og velkomst Kl : Foredrag af Gert Karkov Epoker i landmandslivet og at finde nye spor uden at blive afsporet? Når vi ser i bakspejlet, hvad har vi som landmænd i bagagen til at foretage et Sporskifte, hvor vi går fra Bedriften til nye bedrifter? I mange erhverv er det en naturlig ting at skifte job, men for mange landmænd er det næsten naturstridigt at skifte til et andet erhverv, eller at få en tid med anderledes tid; at have tid til at lave ingenting! Kan man finde livskvaliteten i et andet liv med andre gøremål? Gert Karkov Gert Karkov: Fra 1977 til 2009 landmand, med køer på gården Immervad ved Hærvejen i Sønderjylland. I en årrække aktiv i forskellige sønderjyske landboorganisationer. Fra 2001 til 2008 Viceformand i Dansk Landbrug. Kl : Spisning Kl : Landboforeningsformand Jørgen Petersen, aktuel erhvervsorientering. Kl : Underholdning af Gospelkoret Hold-On, et stevnsk Gospelkor med 40 sangere. Pris: 250 kr / pr. deltager + drikkevarer. Tilmelding til Landbocenteret, senest 3. januar på eller via www. landbocenter.dk Først til mølle! Begrænset antal deltagere. Teatertur 12. marts 2014 Det nye Teater opfører, Andrew Lloyd Webbers musical Evita Billet + bus 575 Kr. Afgang fra Fladså kl , Rønnede kl Tilmelding til Landbocentret, senest 27/ Gospelkoret Hold-On 6

7 Planteavl Lars Olsen Plantechef Har du styr på betalingsrettighederne i 2014? Fra 1. september 2013 har det kun været muligt at overdrage betalingsrettigheder elektronisk via Tastselv.fvm.dk. For at komme ind på tastselv skal man være i besiddelse af en NemId eller digital signatur. Det vil sige, at køber du jord eller forpagter nye arealer skal rettighederne flyttes over til dig fra ejer eller den tidligere forpagter via en elektronisk overførelse. Det er kun ejer eller den tidligere forpagter som kan gøre det, enten selv eller via en fuldmagt til en konsulent. Ved midlertidig overdragelse af rettigheder flyttes rettighederne tilbage til ejer, når overdragelsen udløber. Her skal den som har fået rettighederne tilbage elektronisk forlænge aftalen, hvis den skal fortsætte. Dette sker også via tastselv. Vi forudser, at den nye elektroniske overførelse godt kan give udfordringer i løbet af foråret, da mange bortforpagtere bliver nød til aktivt at hjælpe til, for at overdragelsen kan gennemføres. Det er ikke længere nok, at de bare skriver under på et stykke papir. Du skal gøre følgende: 1. kontroller at alle betalingsrettigheder er til rådighed i hvis ikke, få lavet aftale i god til med sælger eller bortforpagter om at få gennemført overdragelsen 3. Søg hjælp hos din planteavlskonsulent i god tid hvis vi skal hjælpe. Det er ganske få tilfælde, hvor der stadig kan benyttes et papirskema, og det er ved dødsboer og konkurs. God dyrkningsrådgivning er efterspurgt Øget kundetilgang og det faktum, at god dyrkningsrådgivning er en efterspurgt service, gør at vi nu udvider planteavlsteamet med endnu en stærk plantefaglig konsulent. Kender du fornemmelsen af, ind i mellem at være i tvivl om det nu også er den rigtige sort, du har valgt, om du kører i marken på det rigtige tidspunkt eller om du har valgt den rigtige dyrkningsstrategi? Sorter og afgrøder har efterhånden store potentialer, men med forskellige udgangspunkter. Finesser og spidskompetence på det dyrkningstekniske område, er det der giver forskel på både bundlinie og kvalitet. Det gør god dyrkningsrådgivning til en vigtig faktor. Konsulentteamet udvides med ny plantefaglig specialist Vi oplever, at flere og flere landmænd i det østdanske søger råd og vejledning, når det gælder bl.a. dyrkningsstrategi. Derfor udvider vi planteavlsteamet nu med endnu en stærk plantefaglig konsulent. Den nye konsulent i teamet er Lone Urbrand Larsen. Hun kommer fra en stilling i Afdeling for sortsafprøvning under Fødevareministeriet og er specialist i bl.a. sortsegenskaber. Sammen med resten af planteavlsteamet er hun klar til at vejlede dig om, hvordan du får det optimale ud af dine afgrøder og marker i den forestående sæson. Lone Urbrand Larsen Ansat som ny planteavlskonsulent 7

8 Planteavl Tina Bjerregaard Projektkoordinator Sådan optimerer jeg driften af markbruget på Tybjerggaard Mads Wisborg er driftleder for markbruget hos Danmarks største svineavls- og opformeringsbesætning. I et særligt tæt samarbejde med planteavlskonsulent Søren Holmgren, har han stor succes med driften af ejendommens ha planteavl. Inde i kontorstuen på Tybjerggaard har jeg sat driftleder Mads Wisborg stævne til denne artikel om hans arbejde på Tybjerggaard. At Mads er ambitiøs, engageret og har det bedst med at være udendørs for at passe sit arbejde, er jeg ikke et sekund i tvivl om. Hans øjne lyser af stolthed, imens han fortæller. Tybjerggaard ligger ved Herlufmagle. Tybjerggaard og Fuglsang er en familieejet svineproduktion, der startede op med 100 søer tilbage i I dag består svineproduktionen af Danavl-søer fordelt på flere ejendomme rundt omkring på Sjælland samt ha markbrug. Dermed er det Danmarks største svineavlsbesætning, og virksomheden er med helt i front, når det gælder professionel svineavl med eksport til det meste af verden. Den fornemmeste opgave for Mads og hans team er, at leve op til ejeren Bent Jeppesens forventning om at levere kvalitetssikkert foderkorn til avlsbesætningen. Derudover skal de sørge for at få puslespillet med fordelingen af de store mængder gylle i løbet af året til at gå op. Det stiller særlige krav til sædskiftet, og derfor indgår der også en hel del frøavl i markplanen. Arbejdet med frøavl er rigtig spændende og bidrager desuden positivt til en udligning af spidsbelastningsperioderne omkring høst. Der skal vi nemlig ikke kun høste, men også stå for modtagelsen af foderkorn fra flere af de omkringliggende ejendomme, fortæller Mads. Den helt store opgave ligger i, at overskue og prioritere driften af det store markbrug, ind imellem de mange ledelsesmæssig, service- og ad hoc opgaver. Samtidig kræver det i høj grad plantefaglig viden. Derfor forstår jeg også godt, hvorfor Mads har valgt, at varetage ansvaret for de mange marker, i et særlig tæt samarbejde med både Bent Jeppesen og sin planteavlskonsulent. Samarbejdet med Søren Holmgren giver mig ikke kun sikkerhed for, at de overordnede retningslinier i dyrkningsstrategien er i orden. Jeg får i høj grad også den nødvendige sparring og tætte opfølgning, der sikrer, at vi kan producere foderkorn af den allerbedste kvalitet. Søren kommer på markbesøg hos mig med faste intervaller af 7-10 dage gennem hele vækstsæsonen. Først besigtiger vi markerne. Så evaluerer vi afgrødernes status og dyrkningsstrategien. Til sidst prioriterer vi og laver en plan for det arbejde, der skal laves frem til næste besøg. Og så har vi en tæt dialog på telefonen. Her taler vi bl.a. om justeringer alt efter vejrforhold og andre udfordringer, der opstår undervejs. Sørens paratviden er meget stor, og der findes ingen dumme spørgsmål. Det gør ham til en rigtig stærk sparringspartner i mine øjne. Sidst, men ikke mindst, benytter jeg mig også af det nyhedsbrev, som planteavlskontoret udsender løbende. Det er et godt supplement i hverdagen. slutter Mads. (Forts. næste side) 8

9 Planteavl Kort om Mads Wisborg og planteavlen på Tybjerggaard Søren Holmgren om samarbejdet med Tybjerggaard: Da jeg begyndte som planteavlskonsulent for Tybjerggaard og Mads Wisborg for tre år siden, fik vi en lang snak om fordele og ulemper ved den måde de dyrkede deres marker på, når målet var (og stadig er) foderproduktion af prima kvalitet. Det udmøntede sig i et meget tæt samarbejde, hvor vi stiller skarpt på forholdene og justerer arbejdsopgaverne løbende. Der er ingen tvivl om, at Mads er en meget dygtig driftleder, der motiveres af faglig sparring og dialog. Og det er ligeså motiverende, udfordrende og spændende for mig, at kunne bidrage til en dyrkningsstrategi, som er anderledes end mange andre steder. Mads Wisborg Tybjerggaard Mads begyndte på Tybjerggaard i løbet af sin landmandsuddannelse, og det blev starten på hans nu 9-årige karriere i virksomheden. Der gik ikke længe fra jeg var startet i 2004 og til gårdens ejer Bent Jeppesen og jeg, fandt ud af, at vi gik rigtig godt i spænd. Jeg fandt også hurtigt ud af, at udfordringerne i den daglige drift af virksomheden passede rigtig godt til mig, siger Mads. Driftlederstillingen overtog han i 2009, og ud over ansvaret for markdriften er han daglig leder for 2 faglærte landmænd og 2 landbrugselever. Ud over markbruget varetager hans team mange forskellige opgaver inkl. daglig transport af grise mellem virksomhedens mange stalde. Mads Wisborg benytter sig af et særdeles tæt samarbejde med planteavlskontoret hos Østdansk Landbrugsrådgivning for at optimere planteavlen. Markplanen består af: 430 ha hvede 250 ha byg 220 ha raps 60 ha engrapgræs 32 ha roer 38 ha stivbladet svingel 9

10 Planteavl Styrk din viden om planteværn Lovpligtigt opdateringskursus Sprøjtecetifikat, opfølgningskursus tilbydes af Østdansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 10, Postbox 132, 4000 Roskilde, Uddannelsen afholdes som Arbejds Markeds Uddannelse. AMU kursusnr.: Med de lovpligtige opfølgningskurser får du den sidste nye viden inden for planteværn. En viden som du kan have stor nytte af, når du skal planlægge din behandlingsstrategi, så den er både rentabel og miljøvenlig. Kurserne er lovpligtige, derfor skal alle landmænd, der har sprøjtebevis/certifikat på et opfølgningskursus hvert 4. år. Efter kurset får du et diplom, som du skal kunne fremvise, hvis Plantedirektoratet kommer på besøg. Tilmelding Du tilmelder dig kurset på og søger på Sprøjtecertifikat opfølgningskursus. Der er mulighed for at tilkøbe forplejning, ekstra kursusmateriale, og lade Østdansk Landbrugsrådgivning stå for din tilmelding til en pris på 520 kr. Dette afregnes særskilt af Østdansk Landbrugsrådgivning. Selve kursusgebyret afregnes til RTS. Tilmelding direkte hos Østdansk Landbrugsrådgivning kan ske på tlf.: Antal deltagere minimum 10 og maksimum 30. På kurset gennemgår vi: Sprøjteteknik Bekæmpelsesmidler Behandlingsstrategier - Lovgivning Der vil også være tid til erfaringsudveksling med planteavlskonsulenten og dine kollegaer. Kurset er teoretisk og indeholder ikke prøver. Vi afholder et dags kursus: Tirsdag den 21. januar 2014 Tilmeldingsfrist den 14. januar Torsdag den 28. januar 2014 Tilmeldingsfrist den 21. januar Fredag den 7. februar 2014 Tilmeldingsfrist den 31. januar Kurserne afholdes hos Østdansk Landbrugsrådgivning Center Allé 6, 4683 Rønnede. Kursus tid: Kl

11 Økonomi Automatisk betaling, bogføring og bilag i skyen hvad er nu det for noget? Af Tina Bjerregaard På informationsmødet den 27. november fik den fremmødte skare af landmænd og øvrige virksomhedsejere for syn for sagen, da de blev præsenteret for DLBR s nye og unikke tiltag E-faktura og E-arkiv. Meget kort fortalt handler det om, at Videncenter for Landbrug (VFL ) har udviklet to nye og spændende løsninger i DLBR s produktpalette. Begge løsninger har funktioner med tæt integration til regnskabsprogrammet Ø90. Den ene er E-faktura, som gør din virksomhed i stand til at modtage, arkivere og automatisk bogføre elektroniske leverandørfakturaer (som vi kender dem fra det offentlige) i én arbejdsgang. Den anden er E-arkiv, som kan opbevare alle din virksomheds regnskabsbilag i skyen dvs. at det er et elektronisk arkiv, som altid er tilgængeligt via internettet (en såkaldt Cloud-løsning). Alle bilag i arkivet kan kobles til de enkelte posteringer i regnskabet via direkte links. Desuden kan du benytte det elektroniske arkiv til alle andre typer af filer, herunder diverse private billedfiler og dokumenter. Samtidig kan flere brugere være logget på samme ejendom uafhængigt af hinanden. VFL forventer, at den elektroniske faktura også kan betales automatisk via netbank indenfor det næste halve år. Men udviklingen stopper ikke her. Fremtiden kommer til at byde på endnu mere, lover VFL. Èn indgang uanset hvor og hvornår du logger på Din virksomhed har til enhver tid adgang til både arkivet og de elektroniske fakturaer. Det sker via internetportalen Når du først har et abonnement, er alt hvad du behøver det samme login, som din virksomhed i forvejen har til landmand.dk. Har du ikke allerede et login, opretter vi det naturligvis i forbindelse med din bestilling af E-faktura og E-arkiv. Samtidig er der den store fordel, at både fakturaer og alle øvrige bilag og filer i arkivet er tilgængelige, uanset om du benytter din PC, tablet eller mobil. Det er også underordnet om din enhed benytter et Mac- eller windowsbaseret styresystem. Tidsrøver eller besparende løsning? Som med alt andet nyt, er der en indlæringsfase, hvor både regnskabsansvarlig og virksomhedsejer skal være indstillet på, at det tager tid at lære systemet og arbejdsgangene at kende. Så regn ikke med tidsmæssige besparelser i starten. De første fordele er derfor 100% tilgængelighed og deling af information her og nu, mindre papirhåndtering og ingen fysiske mapper i reolen. Manuelle dvs. papir - bilag skal du dog beregne tid til at få scannet ind. Når betalingsmodulet for E-faktura er klar i løbet af 2014, er der ingen tvivl om, at der hurtigt også er store tidsmæssige fordele. Priser for at benytte E-arkiv og E-faktura igennem Østdansk Landbrugsrådgivning *) Kan dine leverandører sende en rigtig e-faktura? Mange tror fejlagtigt, at en e-faktura er en faktura tilsendt pr. . Men en rigtig e-faktura er en faktura, der sendes som elektronisk data via internettet efter standardiserede forskrifter. Det er ikke alle leverandører, der pt. har mulighed for at sende denne type fakturaer, men i så fald er der hjælp at hente fra eksterne udbydere. På (i menuen tv. vælges: Vejledning > e-faktura/arkiv > FAQ > e-faktura fra virksomheder - status) finder du en liste med de leverandører, som allerede tilbyder E-faktura i dag, eller som VFL allerede har haft kontakt til om muligheden for e-faktura. Listen af leverandører, der kan afsende e-faktura udbygges dog hurtigst ved efterspørgsel fra flere sider. Så tøv ikke med selv at spørge dine leverandører om muligheden for at få regningen sendt som rigtig en e-faktura. Sådan kommer du i gang E-faktura og E-arkiv er for alle virksomheder, der får lavet regnskab via landbrugsrådgivningens økonomiprogram Ø90. Prisen for at benytte e-arkiv og e-faktura kan du se i tabellen her på siden. Hvis du synes, at det lyder som noget for dig og din virksomhed, kan du kontakte din faste økonomiassistent eller salgsansvarlig Tina Bjerregaard på tlf De vil både hjælpe dig med at afklare eventuelle spørgsmål og tage hånd om din tilmelding. Oprettelsesgebyr: kr. 1000,- Månedligt abonnement: Assistance: Rabat til mindre virksomheder: kr. 100,- (betales kvartalsvis forud) Håndtering af diverse bilag, fakturaer, IT support og eventuel opsætning af bilagsscanner i virksomheden afregnes efter tidsforbrug til gældende timetakst. Ved mindre end 100 bilag pr. år ydes 50% rabat på det månedlige abonnement. Rabatten godtgøres efter årsregnskabets afslutning. *) Regnskabet oprettes med adgang til e-arkiv og e-faktura pr. 1. januar Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for justering af priser pr. 1/

12 Økonomi Tina Bjerregaard Projektkoordinator Fuld fart på strategien eller spildte resurser? Du kender helt sikkert følelsen af, at mange tanker fylder dit hoved, og at det ville være rart at have styr på dem. Med budgettet i hånden kan du få overblik og måske endda være på forkant med nogle ting. Der findes flere veje og værktøjer, som kan hjælpe dig godt på vej, når det gælder om at få skabt mentalt overblik, men når det gælder driften af din virksomhed, er der ingen tvivl om, at et budget er et af de særligt effektive redskaber. Overblik eller orden i kaos Vi oplever, at nogle af vores kunder ser budgettet som en sur pligt og noget der bare skal overstås, siger Line Hansen, der er driftsøkonomisk konsulent i Østdansk Landbrugsrådgivning. Og det er egentlig rigtig ærgerligt, for når budgettet er lavet, kan det bruges til rigtig meget. Først og fremmest er det en stor hjælp til at få flyttet en masse tanker fra hovedet og ned på papiret. Det skaber med andre ord orden i kaos, og giver den enkelte et rigtig godt beslutningsgrundlag, når han/hun løbende skal tage stilling til prioriteringer og nye tiltag i virksomheden. Lettere at forhandle med banken Iflg. Line Hansen kan du som virksomhedsejer bruge budgettet til at tage føringen i din dialog med banken. Når det er lavet, er du på forkant med udviklingen og kan undgå ekstra omkostninger i forbindelse med eventuelle likviditetsforhandlinger. Og hun fortsætter: Med en budgetopfølgning kan vi dokumentere, at du som virksomhedsejer har holdt hvad du lovede i begyndelsen af året, og at du kan dit fag. Det gælder også, selv om faktorer du ikke selv er herre over, måske har gjort, at resultatet på bundlinjen ikke helt er blevet så godt som forventet. Opfølgning er vejviseren Hvis udviklingen ikke går som forventet, er der altid en årsag. Men den kan være svær at identificere, hvis ikke der er lavet et budget. Budgettet er med andre ord et opslagsværk til årsagsforklaringen - er skylden din eller er det udefrakommende faktorer der er årsagen? Kan du gøre noget for at rette op på udviklingen, og hvilke justeringer giver i givet fald det bedste resultat? Der er ingen tvivl om, at tallene i budgetopfølgningen kan vise vejen til de nødvendige indsatsområder slutter Line Hansen. Sådan kommer du hurtigt i gang med budgettet Oftest er det kun nogle få linjer om dit produktionsgrundlag, der skal til for at sætte konsulenten i gang med dit budget. Du når langt, hvis bare du giver svar på denne korte liste: Produktionsgrundlag dvs. hvor mange hektar og evt. hvor mange dyr har du? Hvordan ser din markplan ud? Hvad er dit udbytteniveau? Hvilke priser forventer du (både køb og salg)? Afregningstidspunkter? Robert Madsen er én af de landmænd, der bruger budgettet aktivt i den daglige drift. Han producerer årligt knap 500 slagtekalve under konceptet Dansk Kalv. Desuden dyrker han 120 ha planteavl. Spurgt til betydningen af budgettet for ham og hans virksomhed, svarer han; For mig er budgettet en rettesnor, så vi hele tiden har en ide om hvordan det går i virksomheden. Holder priserne på foder og afregningspriserne på kalvekødet, kan vi evt. tillade os at bruge flere penge ét sted og spare et andet sted? Omkring budgetopfølgningen siger han; Det er godt at kunne sammenligne budgettet med, hvordan det ser ud lige nu og her. Vi kan bedre styre kassekreditten, altså se hvor det går galt, hvis den pludselig er højere end forventet. Derudover er det lettere at tale med banken om hvordan det går. Foto: LandbrugØst/Henrik Sieben 12

13 Økonomi Eva Christensen Økonomikonsulent Pensionsordninger 2013 Snart er året 2013 gået, og dermed er det også ved at være sidste frist for fradrag af pensioner i Det er ikke længere muligt at få fradrag på en kapitalpension, men i stedet kan man anvende ratepension og livrenter. Ratepension og ophørende livrente Du kan maksimalt indsætte kr. på en ratepension/ophørende livrente. Har du også har en arbejdsgiveradministreret ratepension, skal du være opmærksom på, at denne ordning også er indeholdt i det maksimale indskud på kr. (dog fratrækkes AM-bidrag i det arbejdsgiveradministrerede bidrag). Livsvarig livrente På en privat ordning kan du maksimalt indbetale kr., medmindre du aftaler et større beløb for mindst 10 år. Foretager du et indgangsindskud over kr., skal fradraget fordeles over en 10-årig periode. Fradraget gives i den personlige indkomst. Arbejdsgiveradministrerede ordninger fratrækkes i bruttolønnen og har intet maksimumsbeløb. Yderligere indbetaling i 2013 skal foretages via lønnen og kan derfor maksimalt være bruttolønnen for den pågældende måned. Pensionsordning for selvstændige Selvstændig erhvervsdrivende kan indskyde op til 30 % af årets overskud (før renter) på en ratepension. Der er visse ekstraordinære indtægter, som ikke indgår i beregningsgrundlaget. Beløbet kan godt overskride de kr. Sidste frist for indbetaling er sidste bankdag i indkomståret. Bemærk, at 2013 og 2014 er sidste år med 30%-fradrag på ratepension. Gaver Der kan mellem børn og forældre gives afgiftsfrie gaver på op til kr. for Tilsvarende beløb kan gives mellem forældre, børn, børnebørn og oldebørn. Til svigerbørn kan der gives en gave på op til kr. For 2014 er grænserne hævet til kr. og kr. Overstiger summen af de årlige gaver de nævnte beløb, vil der i de nævnte situationer være tale om en gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb. Gavegiver har pligt til at indsende gaveanmeldelse senest den 1. maj i indkomståret efter, at gaven er givet. Velgørende foreninger Man kan maksimalt fratrække kr. i 2013 til velgørende foreninger, som er godkendt til at modtage gaver. Fradraget gives ved, at modtageren foretager indberetningen til SKAT. Det er derfor vigtigt, at man oplyser CPR-nr. til den forening, som modtager beløbet. Fradraget for 2014 er hævet til kr. 13

14 Økonomi Flere stærke kræfter til at rådgive dig om skat og drift I løbet af efteråret er der ansat 2 nye rådgivere i økonomiafdelingen. En med fokus på skat og en med fokus på driftsøkonomiske forhold. Dermed har vi styrket rådgivningsteamet til din fordel. Allan Troelsen Skattespecialiseret revisor med bred og mangeårig erfaring i landbrugsregnskaber Allan Troelsen er ansat pr. 1. november 2013 som økonomikonsulent med fokus på helhedsorienteret økonomisk rådgivning. Som registreret revisor og med en mangeårig baggrund som økonomikonsulent samt tidligere ansættelse hos SKAT, er Allan i stand til at varetage den brede rådgivningspalette inden for økonomi og regnskab. Samtidig er han specialist i skatterelaterede problemstillinger. Maria Skov Wegner Driftsøkonomien og tilskudsberettigede projekter i fokus Maria Skov Wegner er ansat pr. 1. december 2013 som driftsøkonomikonsulent. Sammen med Line Hansen udgør hun teamet på to økonomikonsulenter med særlig fokus på rådgivning om alle facetter af driftsøkonomien. Derudover varetager Maria AgroMarkets (en overvågningsservice på råvare- og finansområdet ), ligesom du kan hente hjælp til ansøgninger om forskellige tilskudsberettigede projekter hos hende. Maria er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i husdyr kvæg, og har læst HD med speciale i økonomistyring og procesledelse. Hun kommer fra en planteavlsgård på Sydsjælland og har desuden 6 års erfaring med økonomirådgivning til erhvervskunder fra banksektoren. EFTERLØN Økonomikonsulent Jens Larsen går på efterløn pr Er selskabsformen en attraktiv etableringsform for din virksomhed? Lønindberetning SMS-besked KOM TIL: Inspirationsmøde om omstruktureringer og selskaber i landbruget? Hvad taler for og imod selskaber? TID: Onsdag d Kl STED: Center Allé 6, 4683 Rønnede TILMELDING TIL: Tlf eller på TILMELDINGSFRIST: Fredag d FÅ ET: Et veloplagt, seriøst, letforståeligt og praktisk orienteret oplæg ved skattekonsulent Christian Homilius, Videncenter for Landbrug. Kom ikke for sent med lønindberetning Modtag en SMS fra vores lønservice, når det er tid for indberetning. Send din tilmelding med mobilnummer og navn til loen@landbocenter.dk Vi sender en mail 2-3 dage før frist for indberetning. Prisen for denne service er 125 kr. som engangsgebyr. 14

15 Juridisk Familiejura er du gift eller? Liza Rosenberg Advokat Kort guide ved ægteskab, hvor den ene har særbørn Få lavet ægtepagt omkring særeje, og opret et testamente der tilgodeser længstlevende. Tag stilling til, om børnene skal arve længstlevende, om de skal arve stedforælderen - ellers arver de kun deres egen biologiske forælder. Opret forsikring og pensionsordninger. Kort Guide ved ægteskab med fællesbørn Tilgodese hinanden mest muligt ved testamente, således at den længstlevende har frit valg mht. at skifte boet eller sidde i uskiftet bo det skal være et valg og ikke en pligt, fordi man ikke har råd til at skifte. Ægtepagt om særeje skal naturligvis altid overvejes uanset hvad. Opret forsikrings- og pensionsordninger. Kort Guide ved samliv udenfor ægteskab uanset børn Opret testamente så I arver hinanden ellers arver børn / forældre. Opret forsikrings og pensionsordninger med hinanden som begunstiget. Hvis I ejer hus sammen, så opret en kontrakt om jeres sameje, da ingen regler gælder udenfor ægteskab, herunder om hvordan I deler økonomien under samliv og ved dettes ophør. Hvis I har børn sammen, så få registreret faderskab, forældremyndighed. I alle tilfælde gælder, at man i testamente kan gøre arvemodtagerens arv til særeje. bestemme hvem der skal passe éns børn hvis man selv falder bort før de fylder 18 år. bestemme over arven hvis dine arvinger falder bort før de efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle (især hvis du er skilt og deres anden forælder ikke skal arve) båndlægge evt. dele af arven. indsætte fx kræftens bekæmpelse, og evt. lade dem betale boafgiften i boet. Hvis du har brug for en snak om det, så kontakt mig. 15

16 Juridisk Steen Bendixen Ejendomskonsulent Ejendom og Jura Betaler jeg for meget i ejendomsskat? Umiddelbart er jeg ikke i tvivl om, at stort set alle vil sige: Ja det gør jeg. Men er det nu også altid rigtigt? Ejendomsskatten Ejendomsskatten beregnes ud fra grundværdien, som fremgår af den offentlige vurdering. Ejendomskatten er en kommunal skat, og det er kommunalbestyrelsen, der hvert år fastsætter grundskyldspromillen. Hvert år i november / december får du tilsendt en oversigt over Skatter og afgifter mv. af fast ejendom. Her kan du se, hvordan ejendomsskatten er beregnet. For landbrugsejendomme er ejendomsskatten beregnet, dels ud fra en ejendomsværdi på stuehuset, dels på landbrugsjorden, og afgiften udgør en promille af denne værdi. Der er naturligvis fradrag for ejendomsskatten på landbrugsjorden, mens ejendomsskatten på stuehusværdien er en privat fornøjelse. Du skal være opmærksom på, at det ikke er grundværdien fra den sidste ejendomsvurdering, der ligger til grund for beregningen, men den der ligger et par år før. Ejendomsskatten for 2012 tager udgangspunkt i vurderingen for Du skal også være opmærksom på, at beregningsgrundlaget ikke nødvendigvis er lig med grundværdien på den offentlige vurdering. Der er sat et loft over, hvor meget ejendomsskatten må stige med fra år til år, det såkaldte grundskatteloft. For 2013 er loftet sat til 7%. Selve loftet er kun gældende for stigningen i grundværdien. Selve grundskyldspromillen er ikke omfattet af dette loft. I 2008/2009 steg ejendomsvurderingerne kraftigt og er siden faldet igen. Det har betydning for ejendomsskatterne, da de beregnes på baggrund af nogle 2 år gamle vurderinger, som alt andet lige har været højere end de aktuelle vurderinger. (Forts. næste side) 16

17 Juridisk Landbrugsvurderingerne er de fyldt med fejl Som I nok har hørt, er vurderingerne på parcelhusene blevet kritiseret voldsomt. Rigsrevisionen påviser, at der har været fejl i ca. 40%. Generelt er de billige parcelhuse vurderet alt for højt og ejerne har derfor betalt for meget i ejendomsskat. De dyre parcelhuse er derimod generelt vurderet for lavt og har derfor betalt for lidt. Rigsrevisionens beretning på landbrugsejendomme påviser ikke, at vurderingerne på landbrugsejendomme er for høje, måske snarere tværtimod, og det samme gælder for grundværdierne. Skat har pr. 19/ fremsendt et lovforslag om, at de gældende vurderinger for 2012 videreføres uændret til 2014, som så vil være gældende til 2015, hvor man forventer et nyt vurderingssystem. Klage over ejendomsvurderingen For at imødegå manglerne i det gamle system, har Skat/Rigsrevisonen stillet forslag om, at klagebehandlingen samles. Vi kan så klage over vurderingerne fra og med 2013 og frem til den vurdering, der skal foretages pr. 1/ , hvor det nye system skulle være på plads. Klagefristen for 2015 vurderingen er så 1/3 1/ Hvis lovforslaget bliver vedtaget, har vi ikke mulighed for at bede om en såkaldt 4 vurdering af ejendommen, som er en ekstra vurdering af ejendommen uden for de almindelige terminer. Vi har jævnligt anmodet om en 4 vurdering, hvor vi har fundet, at den seneste vurdering har været alt for høj. Vi bruger ejendomsvurderingen i mange situationer. Bl.a. når vi beregner tinglysningsafgiften ved køb af fast ejendom. Reglerne siger, at der her skal betales tinglysningsafgift af den faktiske købesum, dog altid mindst af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, hvis den er højere end den faktiske købesum. Har du en ejendomsvurdering på f.eks. 10 mio kr., skal du betale en tinglysningsafgift på 0,6% kr. af vurderingen. Det svarer til en afgift på kr. Hvis den faktiske handelspris viser sig at blive på f.eks. 7 mio kr., og vi via Skat har fået en ny 4 vurdering på f.eks. de 7 mio kr., skal du kun betale tingslysningsafgift af de 7 mio kr. Det svarer til en tinglysningsafgift på kr., altså en besparelse på kr. Det er vigtigt, at vi fra Skat har fået den nye 4 vurdering, inden vi tinglyser handlen. Det er bl.a. denne mulighed, som vi bliver afskåret fra, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Landboorganisationerne protesterer kraftigt, så vi må se, hvad der sker. Ejendomsvurderingen bliver også brugt i andre situationer, f.eks. Ved generationsskifte. Her kan man overdrage ejendommen til næste generation til 85% af den seneste vurdering. I dødsboer, ved arveudlæg Ved nogle ophævelser af samliv Og selvfølgelig ved beregning af ejendomsværdiskatten Har du derfor nogle planer, hvor du kunne have gavn af en lavere ejendomsvurdering bed om den nu. NOTITS fra Videncenter for Landbrug Ikke muligt af få 4 vurderinger fra 1. januar 2014 frem til 1. marts 2016 I lovforslag nr. L 80, fremsat den 20. november 2013, foreslås det, at muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer suspenderes fra 1. januar 2014 frem til 1. marts Videncentret har protesteret mod dette, både i vores høringssvar og i en telefonisk henvendelse til Skatteministeriet. Ifølge Skatteministeriet er det dog tvivlsomt om, hvorvidt vores protester hjælper noget. Vi må derfor gå ud fra, at lovforslaget bliver vedtaget i uændret form på dette punkt den 20. december Derfor tilråder vi, at I overvejer om I skal benytte jer af muligheden for at få anmodet om en 4 vurdering, før det er for sent, dvs. før 1. januar Det kan f.eks. være aktuelt at anmode om en 4 vurdering nu, hvis der er planlagt familiehandler med landbrugsejendomme inden for den nærmeste fremtid, eller hvis der er planer om omdannelse til selskab. Det kan også være aktuelt i forbindelse med beregning af tingslysningsafgift. Der kan også være andre forhold, der gør det relevant at få foretaget en 4 vurdering. Vurderingen koster 475 kr. Hvis ejendomsværdien eller grundværdien falder mindst 10 procent i forhold til sidste vurdering, er vurderingen dog gratis. Dette kan sammenholdes med prisen for at få et bindende svar. Kontakt din ejendoms- eller økonomikonsulent, hvis du mener, at dette har betydning for dig. 17

18 Juridisk MYTER OM SÆREJE Ægtepagt for at sikre mod konkurs? Ja, det er faktisk en rigtig god ide, at lave en ægtepagt om særeje, hvis man er gift og den ene eller begge ægtepar driver virksomhed. Særejet handler nemlig ikke kun om MIT og DIT, men også om hvordan der skal deles evt. ved dødsfald, til kreditorer og ægtefælle. For det første kan man overdrage nogle ting til ægtefællen ved gaveægtepagt, som derved ikke umiddelbart kan røres af kreditor. Det gælder dog ikke, hvis man ved overdragelsen allerede var økonomisk ustabil så kan det omstødes. Man kan altså ikke panikhandle, men skal planlægge før det går galt eller bare sikre sig selv og hinanden. Ved den ene ægtefælles dødsfald er det også vigtigt. Hvis det fx er den gældsramte, der afgår ved døden, skal den efterlevende ved almindeligt fælleseje, tælle SIN egen andel ind i boet og dele med kreditorerne. Det kan man undgå ved en ægtepagt. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, at ville forfordele sig selv eller være mistroisk mht. skilsmisse det bør være en helt naturlig del af det at blive gift i mange forhold. Reguleringer indenfor arv og skifte pr Tvangsarven kan begrænses til ¼ af arvelodden eller til kr ,00 pr. barn. Ægtefælleudlæg hvor ægtefællen overtager alt uden deling (skifte), kan ske i boer der er under kr inkl. pensioner Det betyder, at hvis boet kan gøres op til maksimalt dette, kan ægtefællen overtage boet uden videre deling ægtefællen overtager gældsforpligtelser. Der skal ikke deles iht. tvangsarv eller testamente. Boudlæg kan ske i boer op til kr. Hvad er boudlæg? Er formuen ikke over kr., når begravelsen er betalt, går boet til afdødes nærmeste efterladte. Ved den nærmeste efterladte forstås i skifteloven den eller de personer, der havde mest kontakt med afdøde de sidste år. Derfor kan andre end afdødes familie få boet udleveret som boudlæg. Den, der modtager et boudlæg, hæfter ikke for afdødes gæld, men skal som regel betale begravelsesudgifterne og sørge for, at afdødes lejlighed bliver ryddet. FYRAFTENSMØDE på landbocentret ONSDAG DEN 12/ KL Gør din ejendom klar til salg Hvordan er markedet for landbrugsejendomme lige nu Er der en køber til din ejendom? Er din ejendom gjort salgsklar? Hvordan er det med de skattemæssige konsekvenser Er der i øvrigt andet, du skal være opmærksom på. SELSKABER Pr. 1/ kan man oprette et Iværksætterselskab (IVS). Det koster 1 krone i oprettelse, og skal senere suppleres op til anpartskapital. Samtidig træder det i kraft at kapitalkravet for anpartsselskaber fra 1/ bliver nedsat fra til kroner. NYT OM DØDSBOER Sidste år skrev vi om, at man ved skifte af den ene ægtefælles dødsbo efter en skattepraksis-ændring nu kun skulle medregne den afdødes andel af fællesboet ved stillingtagen til, om boet var skattepligtigt. Det gav anledning til, at der blev genoptaget en del boer rundt om i landet, som nu pludselig var skattefrie. Skat vedholdt dog, at dette ikke gjaldt, hvis den længstlevende sad i uskiftet bo. Det har der nu været ført sager på, og der er truffet afgørelser. Skatterådet finder således, at den praksisændring også skal gælde i ovennævnte situationer, og både når den længstlevende skifter efter en årrække, og hvis det samlede bo gøres op ved længstlevendes død. Det vil betyde skattefrihed i rigtig mange boer og der vil komme en frist for genoptagelse af allerede afsluttede boer, hvor der vil være mulighed for at få betalt skat tilbage. Kontakt os for yderligere. Liza Rosenberg 18

19 Diverse 19

20 Diverse Forhøjet dækning samme præmie 9000 medlemmer kan se frem til forhøjede dødsfaldsdækninger i 2014 til samme præmie. Sikr dig og din familie, mens du er ung, via medlemskab i din landboforening. Præmien på Landbrug & Fødevarers gruppelivsordning holdes uændret for fjerde år i træk, så præmien på gruppelivsordningen fortsat udgør kr. i På trods af den uændrede præmie, kan de ca omfattede medlemmer alligevel se frem til forhøjede dødsfaldsdækninger i 2014, hvor det især vil være de årige, der får et markant løft i forhold til tidligere. Ægtefæller er automatisk medforsikret og dækket for samme beløb i alle tre dækningstyper. Selvom langt de fleste erstatningsudbetalinger sker i aldersgruppen over 55 år, så er der god grund til at melde sig til Alder under 45 år kr kr. Dødsfaldsdækning år kr kr år kr kr år kr kr. Kritisk sygdom under 65 år kr kr. Kollektiv Ulykke under 65 år kr kr. Præmie kr kr. ordningen som ung, da de unge typisk står med et langt større dækningsbehov som følge af forsørgerforpligtelser, end de mere konsoliderede over 50 år. I den ideelle verden sørger man som landmand for at supplere sin gruppelivsordning med en pensionsopsparing, så opsparingen i den ene ordning stiger i takt med at dækningerne falder i den anden. Jeg kan kun opfordre unge til at melde sig ind, mens man er ung og endnu kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, som er en betingelse for at komme med, siger seniorkonsulent Marlene Kristoffersen, Landbrug & Fødevarer. Gældsikring eller Tryghedssikring Der er i den senere tid, er kommet et stigende pres fra især pengeinstitutter, som ønsker at landmanden pantsætter sin gruppelivsordning, med det ene formål, at opnå sikkerhed for gæld. 20