Redderen. Nr. 3 April årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 3 April årgang

2 2 Redderen 37. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: Indhold Side 4 Side 14 Faglig back-up Aarhus-redder Søren Stougaard er dybt taknemmelig over det faglige systems hjælp og opbakning i en kompliceret arbejdsskadesag Hold gryden i kog Tim Nielsen er tovholder for et initiativ i Region Midt, der skal sikre, at rapporten om psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten ikke går i glemmebogen PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Side 20 Infomøder om OK 2014 På en håndfuld infomøder landet over kunne interesserede høre nærmere om den aftale, der skal stemmes om i forbindelse med OK 2014 Godt med stærke venner i ringhjørnet... 4 Svært kapløb med tiden i Gladsaxe... 6 Nyt hjælpemiddel med stor tyngde Ændring af arbejdsmarkedspensionen i Pension Danmark Vigtigt at gryden holdes i kog! Sikker transport af den kritisk syge patient Udbud på trapperne i Syddanmark Fællestillidsmand: Udbud fylder rigtig meget Sidste stop Vordingborg RL er på Facebook En dag jeg aldrig glemmer Formandens Hjørne... 23

3 Nr.3 April Leder OBS Faglige venner De faldende medlemstal i fagforbundene under LO vidner om, at mange i disse år spørger sig selv dette: Kan det betale sig at være medlem af en fagforening? Well, som man kan læse inde i bladet, så kan det nogen gange i høj grad betale sig, hvis uheldet er ude. En redder fra Aarhus mødte høj ekspertise og varm menneskelighed fra det faglige system i en situation, hvor han fysisk og psykisk var nede til tælling efter en arbejdsskade. En privat hyret advokat eller en håbefuld repræsentant fra en alternativ fagforening havde ikke kunnet give den samme hjælpepakke. De kender jo ikke mig eller mit fag, som redderen forklarer. Hans oplevelse af stærk back-up i pressede situationer er langt fra enestående i 3F og andre rigtige fagforbund. En brandforsikring håber man aldrig, man får brug for men den er uvurderlig, hvis den røde hane galer. Sådan kan man også vælge at anskue sit medlemskab af en fagforening, selv om vi jo mener, at fagligt sammenhold er langt mere end en kold forsikringsordning. I en tid med udbud, pres på nogle af korpsets forretningsområder og mulige opbrud i politiske/offentlige strukturer er det faglige system det bedste bolværk mod undergravning af vores arbejdsområder. Desværre kan friløberne i nogen grad nyde godt af det faglige arbejde, deres kolleger udfører og finansierer. Men ved denne OK tages skridt til at mindske fordelene for de blinde passagerer, og det er en vej, vi skal videre ned af i de kommende år. Afskedsreception for Lars Nørby Johansen Formand, tidligere direktør og Falckpersonlighed gennem 26 år, Lars Nørby Johansen, stopper i Falck ved næste generalforsamling, og derfor indbydes både nuværende og tidligere Falck-medarbejdere til afskedsreception. Den afholdes onsdag den 30. april 2014 kl på Falck-stationen i Hvidovre, Avedøre Havnevej 35. I stedet for gaver kan der indbetales et beløb til Sophus Falcks Mindelegat. Indbetaling kan ske til Danske Forvaltning, reg.nr. 3946, kontonr , med angivelse af indbetaler. Eventuelle gaver vil blive bortauktioneret til fordel for mindelegatet. Tilmelding til receptionen er nødvendig og kan ske ved henvendelse til Ann Charlotte Kjær på ack@falck.dk eller tlf senest den 23. april Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 37. årgang Godt med stærke venner i ringhjørnet Søren Stougaard har fået uvurderlig hjælp fra 3F/ RL i en arbejdsskadesag Selv om det i marts var tre år siden, at Aarhus-redder Søren Stougaard Nielsen pådrog sig en nakkeskade i forbindelse med en såkaldt interhospital transport, så er han fortsat meget berørt af hændelsen og ikke mindst de konsekvenser, den har fået. Det er tydeligt denne sene eftermiddag på Aarhus Syd, hvor Søren Stougaard et par gange lige må sunde sig, inden han kan fortælle videre. At arbejdsskaden gør ondt på mere end én måde, er fuldt forståeligt. Den har betydet, at Søren Stougaard har måttet sige farvel til den akutte ambulancetjeneste, farvel til det mangeårige og tætte arbejds-makkerskab med vennen Jens Henrik Pugdahl Pedersen og et delvist farvel til de mange sportslige udfoldelser, han tidligere var vant til. En lille advarsel Men det er ikke for at berette om sine trængsler, at Søren Stougaard gerne vil fortælle sin historie. Det er derimod ud fra et ønske om at sige tak og for måske at advare dem, der tænker, at de sagtens og i alle situationer kan klare sig uden hjælp fra det faglige system. Smæld i nakken - Det hele startede, da Jens og jeg skulle flytte en patient fra Aarhus Universitetshospital til et andet sygehus. Det var sidst på eftermiddagen og dagens sidste tur for os. Da patienten skulle ind i ambulancen, var hans respirator ved at falde ned, fordi slanger fra medicinpumperne og iltslangen sad fast mellem båreleje og hjulene på båren og derved "trak" i respiratoren. Jens greb instinktivt ud efter den og slap båren, og derved fik jeg vægten alene, husker den daværende ambulanceassistent. Søren Stougaard følte et smæld i nakken, og det blev indledningen på dage, uger og måneder med smerter, så han knapt kunne være i sig selv, og mange ugers sygemelding. Husk at melde Men midt i alt det triste kunne Søren Stougaard glæde sig over, at der var nogen, der bekymrede sig om ham og hjalp ham.

5 Nr.3 April Søren Stougaard (tv) og Jens Pedersen er imponerede over den bistand, førstnævnte har modtaget fra bla. 3F i sin arbejdsskadesag. Det gjaldt blandt andre hans stationsleder Christian Mølbæk og hans daværende sikkerhedsrepræsentant, Karl Aage Kalle Pedersen. - De gjorde mig blandt andet opmærksom på, at jeg skulle få anmeldt hændelsen som en arbejdsskade inden fristens udløb, fortæller den 49-årige Aarhusredder. Stakket frist Efter i alt seks ugers sygefravær forsøgte Søren Stougaard at komme gradvist tilbage til ambulancetjenesten, selv om han hos en neurokirurg havde fået konstateret skader på tre nakkehvirvler. - Jeg ville så gerne tilbage til min gamle vagt sammen med Jens, som jeg havde kørt med i 15 år. Så jeg talte med DPC og fik vagter i sygetransporten, så jeg trin for trin kunne blive sluset ind igen, siger Søren Stougaard. Ambulanceassistenten KOM også tilbage til makkeren og den akutte del, men det var en stakket frist. På grund af nakkeskaden var det tiltagende svært for Søren Stougaard at løfte sin del af opgaverne, og han følte, at han trak urimelige veksler på Jens Pedersen. Hårdt valg Så i foråret 2012 måtte han kaste håndklædet i ringen hvad den akutte ambulancetjeneste angår, selv om det var svært at erkende. - Det er hårdt, når man ikke selv har valgt det. Men jeg var taknemmelig for, at Falck fandt en plads til mig i den siddende sygetransport, understreger Søren Stougaard. Og taknemmelig, det er han i høj grad også over den hjælp og opbakning, han har modtaget fra stationslederen, fra Kalle Pedersen, daværende Aarhus Syd-tillidsmand Søren Madsen og fra sin 3F-afdeling på Sommervej. Enorm indsats Sidstnævnte sted har faglig sekretær Peter Baunsgaard gjort en enorm indsats for at kæmpe Søren Stougaards sag over for Arbejdsskadestyrelsen og andre myndigheder og instanser. Redderen har fået sin nakkeskade anerkendt som en arbejdsskade, og desuden har han fået tilkendt en kompensation i en kompliceret og langstrakt forsikrings-tvist om tab af erhvervsevne. - Det var aldrig sket uden Peter Baunsgaard og de andre gode kræfter. Jeg havde været på Herrens mark uden dem. Jeg havde næppe overhovedet været opmærksom på muligheden for at rejse en sag, hvis de ikke havde holdt mig i ørene. Og var sagen startet, så var jeg druknet fuldstændig i alle de kringlede skrivelser og procedurer, som 3F hjalp mig med at udfærdige, fastslår redderen. Guld værd - Nogle kolleger er hurtige til at spørge, hvad vi får for pengene i 3F/RL. Jeg kan bare sige, at jeg takker min skaber for, at jeg er medlem og har haft stærke venner i mit ringhjørne. Man kan måske se det som en forsikring: I perioder har man måske ikke brug for det, men når lokummet brænder, så er det guld værd, at man er forsikret at man ikke er alene, forklarer Søren Stougaard.

6 6 Redderen 37. årgang Det er en barsk trappe at haste nedad, og hvis man fra start er op til 12 sekunder bagud, så kniber det, fortæller brandfolkene i Gladsaxe. Svært kapløb med tiden i Gladsaxe Brandfolk: Nogle gange varer et minut kun 48 sekunder en forsinkelse på helt op til 12 sekunder fra alarmen er gået, til brandfolkene får besked på deres bipper. - Så er det altså RIGTIG svært at nå, hvis vi kun har 48 sekunder at løbe på. Så er det, at vi i sjældne tilfælde kommer nogle sekunder for sent ud af røret, konstaterer Claus Henningsen, tillidsmand på station Gladsaxe. - Vi gør alt, hvad vi kan for at komme afsted så hurtigt som menneskeligt muligt. Derfor gør det ondt, når vi skal I Gladsaxe er det i forvejen en udfordring at kunne leve op til betegnelsen minutbrandvæsen altså at førsteudrykningen skal være afsted mindre end et minut efter brandalarmen. Er brandfolkene eksempelvis på deres soverum, skal de galoppere igennem en lang gang, haste ned af en lang og usædvanligt stejl vindeltrappe, før de når frem til garagen og deres køretøj og kan stoppe nedtællingen. Det lykkes dog, trods de vanskelige fysiske faciliteter, stort set altid at komme afsted inden for de 60 sekunder. Faglig stolthed Men problemet opstår i de tilfælde, hvor et minut ikke er et minut. Ifølge brandfolkene kan der nemlig ind i mellem være Fra venstre er det Stig Larsen, Claus Henningsen, Ole Poulsen og Brian Andersen.

7 Nr.3 April Ferno F4051 med overdel F4153 overdel F4153 overdel F4051 underdel F4141 overdel - Fleksibel båre med 6 højdeindstillinger, sikrer en god ergonomi - Meget robust konstruktion - Uafhængige ben sikrer ergonomisk indladning - Til underdelen findes 2 overdele, tilpasset forskellige behov - Båren opfylder naturligvis både EN1789 og EN1865 Kontakt os for mere information på eller fas@fernonorden.com stå skoleret på grund af nogle sekunders overskridelse når det kan henføres til forsinkelse i meldingen. Vi har en stor faglig stolthed i forhold til vores arbejde, og vi beder bare om, at et minut reelt er 60 sekunder, altså at der tidsmåles fra det øjeblik, vi får meldingen, siger Claus Henningsen. Uret bør først starte, når brandfolkene har fået meldingen på deres bipper, mener tillidsmanden. Flytter beklædning Han tilføjer, at Gladsaxe Kommune har forsynet brandfolkene med en ekstra bipper, og det har reduceret problemet en del. Men der er stadig tilfælde, hvor der er op til 12 sekunders forsinkelse, og det gør kapløbet endnu mere hektisk. Der er i øvrigt endnu en faktor, som får sveden frem hos brandfolkene, og det er udkald til færdselsuheld. To mand har deres tøj stående klar på stigen, men ved trafikuheld skal de afsted i pionertenderen, så der skal de først hente beklædningen på stigen. - Der synes jeg også, det var rimeligt, at der var en smule ekstra tid at løbe på akkurat som vi har lidt ekstra tid, hvis båden skal afsted, bemærker tillidsmanden. Det har hjulpet at få en ekstra bipper fra Gladsaxe Kommune, men der optræder stadig lidt forsinkelse i nogle tilfælde.

8 8 Redderen 37. årgang Nyt hjælpemiddel med stor tyngde Falck Assistance i lufthavnen har købt endnu et specialkøretøj til at hjælpe passagerer med nedsat mobilitet på og af fly Af Flemming F. Kyster Der er nogen tekniske hjælpemidler, som er større og dyrere end andre. Det kan Falck Assistance i Københavns Lufthavn skrive under på. Den lidt usædvanlige station, som yder assistance til flyrejsende med reduceret mobilitet, har for nylig anskaffet sig en SideBull Ambulift til næsten to millioner kroner. Der er tale om en slags mobil elevator, som kan løfte eksempelvis kørestolsbrugere op til og ned fra fly uden at der skal kæmpes med trapper og uheldige løft. Finn Juul Nielsen er tillidsmand for de 65 ansatte i lufthavnen. På grund af en ændret afregningsmodel i den nye kontrakt med lufthavnen har Falck også en gruppe på et halvt hundrede timelønnede, som hjælper til i spidsbelastningsperioder. Der ydes omkring assistancer årligt. Falck har i forvejen et lignende køretøj i lufthavnen, men den nye, topmoderne model udmærker sig på flere fronter. Ned på siden - Først og fremmest kan kabinen sættes ned på siden af køretøjet, så den er helt nede i gulvhøjde. Det giver naturligvis nogle meget nemme adgangsforhold, fortæller Finn Juul Nielsen, tillidsmand hos Falck i lufthavnen. En anden fordel ved nyanskaffelsen er, at kabinen kan hæves, allerede når Ambulift en kører mod flyet. Den gamle model skal stå stille og have støtteben ude, før kabinen kan hæves. - Det skyldes, at undervognen i den nye næsten er så tung som et pansret køretøj. Så der er masser af ballast til at løfte kabinen op og ned og altså sågar til siden, konstaterer tillidsmanden. Hele 19 tons vejer herligheden alt i alt, og kabinen kan løftes op i 5,70 meter. Tophastigheden ligger omkring 26 kilometer i timen. Dermed er Falck endnu bedre rustet til at løfte opgaverne i lufthavns-kontrakten, som løber frem til efteråret 2016 med option på forlængelse. SideBull Ambulift er så ny, at der endnu ikke var Falck logo på, da Redderen lagde vejen forbi. >>

9 Nr.3 April Jesper Bæklund er en af førerne af det nye køretøj, som har både centralvarme og aircondition i kabinen. Der er plads til op til 15 passagerer.

10 10 Redderen 37. årgang En fornuftig dækning ved sygdom, større fleksibilitet og lidt lavere præmie er blandt fordelene ved de ændringer, Jan Heine Lauvring har været med til at aftale med Pension Danmark. (Arkivfoto). Ændring af arbejdsmarkedspensionen i Pension Danmark

11 Nr.3 April Der er sket ændringer i forsikringsdækningen i din pensionsordning Af Jan Heine Lauvring, RL s konsulent på forsikrings- og pensionsområdet Som tidligere tilkendegivet ved flere anledninger blandt andet i RL s beretning i forbindelse med årsmødet i Aalborg den 6. februar 2014 har pensionsudvalget for Falck, besluttet at tilpasse pensionsordningen for Falckansatte. Dette primært af hensyn til ny lovgivning på pensionsområdet, hvor specielt nye regler for modregning af forsikringsydelse i forbindelse med. evt. uarbejdsdygtighed, har vejet tungt fra vores side. Specielt ved de såkaldte ressourceforløb forud for evt. tilkendelse af offentlig førtidspension. Ændringen sker med virkning fra 1. april Standarddækning Som reddergruppe vil vi overgå til standarddækningen som er nuværende dækning, bortset fra at bl.a. den procentvise lønsikringsdel ved tilkendelse af off. førtidspension på pt. 25 %, overgår til et fast beløb der standard bliver sat til kr om året, men med mulighed for at vælge op til kr eller ned til kr Derved kan de der ikke har eller har mulighed for at få en dækning ved erhvervsevnetab, alligevel få en dækning der er højere end den procentvise model i dag umiddelbart giver mulighed for. Samtidig kan den kollega, der har andre ordninger fx Kaj Friberg ordningen i Danica eller tilsvarende nedsætte beløbet, således at det samlet set kommer på et fornuftigt niveau ud fra personlige forhold. Sidstnævnte henset til såvel modregningsregler som mere individuelle økonomiske behov. Standardbeløbene bliver fastsat og godkendt hvert år i Pension Danmarks bestyrelse/branchebestyrelser. Tilrettet dækning Samtidig har vi bevaret vores midlertidige dækning, dog tilrettet derhen at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til modregningsregler i forskellige off. ydelse. Kort fortalt bliver der fra Pension Danmarks side indkøbt en særlig midlertidig ydelse i op til 18 måneder til os. Denne kommer som i dag til udbetaling efter 3 måneders uafbrudt uarbejdsdygtighed. Tidligere var en udbetaling ifm. fleksjob også inde i billedet her, men lovgivningen på dette område har bevirket, at vi har valgt at droppe denne halve ydelse fremadrettet. Den passede simpelthen ikke ind og var ikke hensigtsmæssig i forhold til modregning m.v. i de offentlige systemer på dette område. Fokus på sit helbred Så længe vi overenskomstmæssigt holdes i løn af Falck, modtager arbejdsgiveren fortsat nævnte midlertidige udbetaling. I samme øjeblik vi overenskomstmæssigt går ud af løn, overgår den midlertidige udbetaling fra arbejdsmarkedspension sammen med syge/ dagpengene til den enkelte som i dag. Derved opnår man samlet en ydelse, der gør, at det økonomiske ikke her og nu fuldstændig tager fokus i en måske ressourcemæssig svær sygdomsperiode. Her bør man kunne i stedet kunne fokusere på sit helbred. Det har været det bærende ønske fra undertegnede, fortsat at sikre dette bedst muligt, uagtet at den nye Pensionsreform også her i nogle situationer kan blokere med restriktioner i form af modregningsregler med videre. Har lyttet Med ovenstående har vi lyttet til de ønsker der har været fremført, samtidig med at vi bedst muligt har sikret, vi ikke køber os fattige i forsikringer. Samtidig hermed kan der fortsat være en fornuftig dækning ved sygdom af måske flere måneders varighed. Skulle det alligevel ende op med en Førtidspension, er der også en fornuftig dækning her, der samtidig nu kan reguleres efter individuelle økonomiske forhold. At ændringerne samlet set, samtidig har bevirket en præmienedsættelse, der gør at opsparingsprocenten til alderdommen stiger, gør blot ændringen komplet. Dette var også et af de mål vi havde sat os. Alle minus HK ere Det skal for god ordens skyld nævnes at alle arbejdstagere i Falck (Falck Teknik, mekanikere og teleteknikere, salgskonsulenter med videre) undtagen HK erne fulgte undertegnede og dermed landsklubbens og 3F s indstilling i ovenstående forhandlinger. Dermed har de tilsvarende dækning som reddergruppen. HK erne fravalgte som de eneste, den midlertidige dækning ved uarbejdsdygtighed i op til 18 måneder! Sådan er du dækket Kort fortalt er du som redder fra den 1. april 2014 dækket på følgende måde: Hvis du får tilkendt offentlig førtidspension, får du udbetalt et standardbeløb på pt. kr kr. om året Hvis du er sygemeldt i en periode, men ikke får offentlig førtidspension, kan du få en midlertidig udbetaling på standard kr. om året i op til 18 måneder. Dette efter 3 måneders karens. Så længe du er i løn fra Falck, udbetales beløbet til arbejdsgiver. Du kan tilpasse ovenstående standardbeløb individuelt som angivet tidligere i artiklen. Der er ingen ændringer i forsikringen ved visse kritiske sygdomme og død, ligesom tværfaglig behandling og hurtig diagnose fortsat indgår i dækningen. Arbejder på hjemmeside Pension Danmark arbejder pt. på at tilpasse hjemmesiden til de nye ændringer. Fra slutningen af maj kan du se ændringerne på pension. dk/dinpension, og du også kan vælge at ændre beløbene på dine forsikringer i forhold til ovenstående fastsatte standardbeløb. I løbet af april 2014, vil du modtage et personligt brev fra Pension Danmark omkring nærværende ændringer, ligesom du senere vil modtage standard produktskiftebrev fra samme. Med denne og kommende information håber såvel undertegnede som landsklubben, at du føler dig velinformeret omkring din arbejdsmarkedspension i Pension Danmark! Hvis der alligevel måtte være spørgsmål eller uklarheder omkring nærværende, kan jeg, Jan Heine Lauvring, gerne kontaktes på tlf eller på mail jhl@falck.dk, ligesom Pension Danmark er til rådighed.

12 Redderen 37. årgang Tak for samarbejdet Jeg vil gerne takke Redderen for denne lejlighed til at fremkomme med nogle bemærkninger i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts En fælles forståelse og et fælles resultat: Ved overenskomstfornyelserne i 2010 og 2012 var der en ret udbredt erkendelse af finanskrisens eksistens, og derfor var der i brede arbejdsgiverkredse en vis frygt for, at overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014 kunne udløse en form for markering af stærke lønmodtagersynspunkter. Det var derfor rigtig glædeligt at konstatere, at først Industriforliget og senere Transportforliget meget hurtigt tog luften ud af disse bekymringer, idet begge overenskomstforlig som i øvrigt blev indgået forholdsvist tidligt lagde en meget ansvarlig økonomisk bund og i øvrigt indeholdt bestemmelser, som gjorde det muligt at bevare flest mulige arbejdspladser på danske hænder. Da overenskomstforhandlingerne for Falcks vedkommende startede søndag d. 2. marts, var det derfor med en mulighed for at sætte Falck-rekord og dette lykkedes også, da der hen i løbet af mandag d. 3. marts kl. ca , blev iværksat underskrift af de 19 protokollater, der udgør overenskomstfornyelsen pr. 1. marts Det må derfor betegnes som en af nyere tids hurtigste overenskomstforhandlinger, idet der ofte før er anvendt noget mere end 24 timer til at opnå et overenskomstresultat. Forberedelsen til OK 2014: Inden man måske undrer sig over, at det komplicerede overenskomstsæt kan fornyes så forholdsvist hurtigt, er der anledning til at minde om, at det i dette tilfælde som ofte før handler om den fornødne forberedelse. I dette tilfælde er der virkelig lavet en struktureret og velplanlagt forberedelse. Forberedelsen startede helt tilbage i januar 2013, hvor Falck sammen med 3F, herunder udvalgte lokalafdelinger, CF, Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub påbegyndte et arbejde, der havde til formål at identificere barriererne i den eksisterende overenskomst i forhold til de vilkår, som de nye ambulanceudbud måtte forvente at medføre. Dette har ført til, at der i dette projekt Kampklar er lavet en række aftaler i løbet af 2013, som gjorde det muligt for Falck at afgive bud på den liggende sygetransport og ambulancetjenesten i Region Midt. Som det vil være læserne bekendt, endte begge bud heldigvis med et for Falck meget gunstigt resultat, og vi er taknemlige for det samarbejde, som de ovennævnte parter har støttet, og vi er glade for, at disse aftaler har gjort det muligt for Falck at afgive konkurrencedygtige og konditionsmæssige bud. Hvad er det så for en overenskomst, der er indgået?: Der ligger en række protokollater til grund herfor: Protokollater om vikarer: Der er indgået aftaler om, at Falck på anmodning skal oplyse om, hvilke vikarbureauer, der udfører opgaver på virksomheden, og Falck skal kunne informere overenskomstens parter om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn- og arbejdsfunktion for disse vikarer. Protokollatet har næppe den store betydning i Falck, men var en vigtig bestanddel af Industri- og transportforligene. Protokollater om barsels- og forældreorlov: Næsten som det er blevet en tradition, er der indgået protokollater om forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov, og protokollater om forældreorlov til forældre af samme køn. Endelig udvides betaling under forældreorlov fra 11 til 13 uger, hvor hver af forældrene nu har ret til at holde 5 uger i stedet for 4 uger. Dette kan medføre et øget fravær hos Falcks medarbejdere, som vi naturligvis må dække ind, når orlovsperioderne forlænges. Protokollater om frihed ved afskedigelse: Nu er det blevet et vilkår, at medarbejdere, der afskediges på grund af omstrukturering, nedskæringer eller lignende, har ret til frihed med løn i op til 2 timer til vejledning hos fagforening eller A-kasse. Falck håber ikke, at dette protokollat bliver relevant hos os, idet vi som sagt ofte før går efter at bevare flest mulige Falck-arbejdspladser. Fonde og uddannelse: Som et led i denne overenskomstfornyelse blev der indgået aftaler om støtte til screening til Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning, og dette kan vise sig at være en væsentlig støtte til ordblinde kolleger. Som noget nyt, er der stiftet en ny fond, den såkaldte Falck-reddernes kvalitetsfond, som skal understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker redder-området, blandt andet ved at styrke og udvide det organiserede arbejdsmarked. Det hedder i protokollat 13 desuden: Dette sker blandt andet gennem overenskomstprocessen, der sætter standarderne for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde. Videre hedder det i protokollat nr. 13: dette kan eksempelvis ske ved at styrke samarbejdet mellem Falck og tillidsrepræsentanter og understøtte uddannelsesaktiviteter på redder-området. Kvalitetsfonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat, og som består af 4 medlemmer. Endvidere opretholdes Falcks betaling til RUS-fonden (Reddernes Udviklings Fond), idet betaling nu ændres fra et fast beløb til betaling pr. præsterede arbejdstimer. Samtidig er der indgået aftale om, at Fællesoverenskomstens protokollat nr. 9 om betaling til elever på skolehjem skal indarbejdes i overenskomstteksten.

13 Nr.3 April tak for ansvarligheden Timeløn: I overenskomstperioden har der i faglige kredse været en del debat om Falcks brug af og behovet for at anvende timelønsansat personale. Jeg vil gerne på Falcks vegne understrege, at det aldrig har været intentionen eller ønsket fra Falcks side at erstatte fastansatte (fuldtids- og deltidsbeskæftigede) med timelønsforhold, og at Falck alene ønsker at anvende timeløn som et supplement til dækning af de fastansatte og i de situationer, hvor den almindelige vagtplanlægning og de almindelige vagtordninger måtte have behov for supplement. Når dette er sagt, er der dog ikke nogen tvivl om, at timelønsansættelser i 2014 og fremefter vil være et nødvendigt supplement til de almindelige kendte vagter. a. Hovedoverenskomst: For så vidt angår timelønsansættelser på Hovedoverenskomsten/ambu-lanceoverenskomsten er det aftalt, at den aftalte prøveordning fortsætter, og at der i den kommende overenskomstperiode skal ske en løbende drøftelse af: Ansættelsen af og Uddannelsen af timelønsansatte i de regionale vagtplanudvalg Tillidsrepræsentanten har påtaleret i den anledning. b. Reddere og servicereddere: I forhold til både tillægsaftalen vedrørende redderarbejde og tillægsaftalen vedrørende servicereddere er det aftalt, at prøveordningerne gøres permanente med virkning fra 1. marts 2014, idet dog de førnævnte betingelser om grundig orientering i VPU samt påtaleret også gælder for disse overenskomstgrupper. Servicereddere: I 2010 blev der indgået en aftale om en prøveordning for servicereddere, og det er aftalt, at denne prøveordning fortsætter i den 3-årige periode, men at man i denne overenskomstperiode vil se nærmere på, hvordan arbejdet kan udføres ud fra en miljømæssig vinkel med henblik på eventuelle afhjælpningsforanstaltninger. Assistanceområdet: Under overenskomstforhandlingerne måtte parterne med bekymring konstatere en faldende omsætning og et færre antal ansatte, der udfører arbejdet inden for tillægsaftalen vedrørende redderarbejdet. Parterne har derfor aftalt, at man vil iværksætte et udvalgsarbejde, der har til formål at analysere aftalen set i forhold til dels de opgaver, som udføres inden for dækningsområdet, og dels set i forhold til den konkurrencemæssige situation med henblik på at afdække årsagerne til den faldende omsætning og beskæftigelse. Udvalget skal lave en indstilling til overenskomstens parter inden udgangen af Denne aftale er et eksempel på den parathed og ansvarlighed, som Falck har i forhold til 3F og CF, og der ingen tvivl om, at dette udvalgsarbejde vil blive et vigtigt tema ved vurderingen af dette arbejdsområdes fremtid. Protokollat om nye kontrakter: Ved protokollat nr. 11 blev der indgået en vigtig aftale om, at parterne bekræfter de hidtidige indgåede aftaler (dvs. de aftaler, der f.eks. blev indgået i løbet af 2013 i forbindelse med projekt Kampklar ), ligesom man giver hinanden tilsagn om at optage drøftelser, såfremt kundekrav måtte nødvendiggøre ændringer i overenskomstgrundlaget. Efter min opfattelse er dette protokollat af meget vigtig betydning for alle medarbejdere, tillidsfolk samt Falcks ledelse. Det er herved, vi giver hinanden håndslag på at kigge på de nye udbudsvilkår, som regioner og kommuner for den sags skyld måtte opstille alt med det formål, at vi kan justere aftalegrundlaget, såfremt kundekravet måtte nødvendiggøre ændringer i dette. En fremadrettet og helt nødvendig forståelse, som nu er stadfæstet i protokollat nr. 11. Lønforhold: Protokollat nr. 17 om lønforhold indeholder bestemmelser om, at grundlønnen stiger med kr. 2,10 i 2014, kr. 2,25 i 2015 samt kr. 2,40 i Genetillægget stiger med 1,5% i 2014, 1,6% i 2015 og 1,7% i Endelig øges den særlige opsparing op til 2% i Herved synes reallønnen at være sikret i den kommende overenskomstperiode. De landsdækkende lokalaftaler: De landsdækkende lokalaftaler forlænges uændret, idet der dog er indgået aftale om, at det oprindelige regulativ om søbrand erstattes af en aftale, som indgås inden d. 31. december Falck håber naturligvis fortsat at have opgaver inden for dette område efter december Afsluttende bemærkninger: Det samlede overenskomstresultat sendes nu til en afstemning, som skal foreligge som en del af det samlede afstemningsresultat fredag d. 11. april Falck-overenskomsten blev fornyet i et meget positivt samarbejde og med en stor grad af realisme og ansvarlighed, og jeg vil gerne på Falcks vegne takke herfor. Jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde regionsvist og centralt i forhold til de kommende udbud og i forhold til at bevare flest mulige arbejdspladser i Falck. Steen Hjorth-Larsen Personaledirektør

14 14 Redderen 37. årgang Vigtigt at gryden holdes i kog! Lederne skal holdes op på RUS-rapportens konklusioner, lyder det fra tillidsmand, som er tovholder på projekt i Region Midt RUS-rapporten beskriver ganske godt redderen som mennesketype, men den vigtigste del af den omhandler ifølge tillidsmand Tim Linde Nielsen de alarmsignaler, udbrændte medarbejdere ofte udsender. Mange kan genkende kolleger eller sig selv i de ting, psykologen beskriver, og så gælder det om at hjælpe, inden det er for sent, siger han. Når Falck-stationerne i Region Midt holder samarbejdsudvalgsmøder, vil der fremover være et fast emne på dagsordenen: Et kapitel fra rapporten Reddernes oplevelser og håndtering af psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten. Psykolog Pernille Andrés Blidsøes grundige arbejde bestilt af Reddernes Udviklings Sekretariat er nemlig for vigtigt til at gå i glemmebogen, mener regionens tillidsmandsgruppe. - For første gang er der blevet lavet en rapport, der kommer ind under huden på redderne, beskriver vores dagligdag og også giver nogle bud på, hvordan vi forbedrer forholdene. Derfor er det vigtigt, at vi også fremadrettet holder gryden i kog og har konstant fokus på at gøre arbejdsmiljøet bedre, forklarer Hinneruptillidsmand Tim Linde Nielsen, som har taget initiativ til debatterne på stationer-

15 Nr.3 April nes samarbejdsudvalgsmøder og derfor også er tovholder på projektet. Sætter ord på RUS-rapporten der tidligere har været beskrevet mere indgående i Redderen konkluderede bl.a., at presset fra faglige, organisatoriske og strukturelle forandringer i sidste ende kan få bægeret til at flyde over for nogle reddere efter hændelser på ture eller i privatlivet. Mange reddere føler, at der med rapporten er blevet sat ord på den virkelighed, de har forsøgt at fortælle deres ledere og faglige organisationer om i mange år. - Det er helt åbenlyst for mig, at lederne skal holdes op på de ting, der blev konkluderet i rapporten, fortæller Tim Linde Nielsen, mens han viser rundt i ambulancegaragen på Samsøvej lidt uden for Hinnerup. - Men det går begge veje. Jeg kan nemlig godt genkende den del af rapporten, der også taler om selvjustits og en mere saglig og konstruktiv dialog blandt redderne. Vi skal selv deltage aktivt for at få et bedre arbejdsliv. Derfor er samarbejdsudvalgsmøderne også det helt rigtige forum at diskutere det her i. Ikke kun lederne men også vi tillidsfolk kan jo ind imellem være stive i betrækket, som han smilende formulerer det. FTR bakker op Projektet med den formaliserede drøftelse af emnerne fra RUS-rapporten har fuld opbakning fra Region Midts fællestillidsmand Søren Madsen og begyndte ved årsskiftet. Forud for de første samarbejdsudvalgsmøder på stationerne bad Tim Linde Nielsen således de enkelte udvalg på Region Midts omkring 30 stationer om at diskutere defusing og debriefing altså hvordan man på formel eller uformel vis bearbejder grumme oplevelser på jobbet. Ved redderne, hvad defusing og debriefing er? Hvornår er der sidst blevet holdt en på jeres station?, lød det bl.a. i det skriftlige oplæg fra Tim Linde Nielsen som også helt konkret foreslog samtlige udvalgsmedlemmer inden møderne at læse side 5-11 i rapporten. Det gode makkerskab Hjemme på hans egen station i Hinnerup valgte samarbejdsudvalget at mødes med kollegerne i Skejby for at lære af hinandens erfaringer, ligesom stationer i Randers og på Djursland ligeledes foretrak vidensdeling på tværs af stationerne. Andre steder i regionen drøfter man kapitlerne fra RUS-rapporten mere lokalt også ved næste kvartalsmøde, hvor emnet er det gode makkerskab: - Vi ved alle sammen, hvor vigtigt et makkerskab er på vores job. Alligevel har vi kolleger, som ikke fungerer med deres makker, og for dem kan dagen være lang og opslidende, fortæller Tim Linde Nielsen. - Her i Hinnerup skal vi lave en rokade med et nyt set up af vagter, der passer til det nye ambulanceudbud. Normalt er det et stift system som næsten udelukkende tager hensyn til anciennitet og kompetencer der afgør, hvem der får hvem som makker. Det, som rapporten bl.a. foreslår, er at der i højere grad tages hensyn til, hvem der rent faktisk harmonerer godt sammen. Det lægger jeg op til, at samarbejdsudvalget skal tage ved lære af, som Tim Linde Nielsen formulerer det. Brugbar rapport Og hvorfor var det så lige tillidsmanden i Hinnerup, som fik idéen om at behandle RUS-rapportens forskellige afsnit på stationernes samarbejdsudvalgsmøder? -Jeg synes i dén grad, rapporten er brugbar og derfor skal bruges konstruk- - Det er vigtigt med selvjustits blandt redderne i kampen for et bedre arbejdsmiljø. Det nytter ikke bare at skyde skylden på en dårlig ledelse. Men det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når en stationsleder i dag har ansvaret for måske fire i stedet for én station. Han bliver mere usynlig, der bliver pludselig længere til den nærmeste leder, siger reddernes tillidsmand i Hinnerup, Tim Linde Nielsen. tivt fremover. Men der er også en anden årsag til, at jeg går så meget op i det: Stationen her var faktisk en af de stationer, psykologen bag rapporten fulgte på nærmeste hold i sin research. Hun var med på nogle af vores døgnvagter. Det gør det naturligvis endnu mere spændende, at hun har været lige her, fortæller Tim Linde Nielsen. Hvis nogen har interesse i at se, hvordan emnerne fra RUS-rapporten behandles i Region Midt, er man velkommen til at kontakte Hinnerup-tillidsmanden på mailadressen: timlinde227@hotmail.com Tim Linde Nielsen 32 år Uddannet redder på station Aarhus Nord Ansat i Hinnerup siden 2009 Tillidsmand for de i alt 16 lokale reddere siden 2011 Bosat i Aarhus Gift med Lene og far til Johan, to år I fritiden aktiv på mountainbike og racercykel

16 16 Redderen 37. årgang Falcks uddannelsesambulance var en vigtig del af kursusforløbet. Sikker transport af den kritisk syge patient Falcks simulationsambulance og to reddere indgik i kursus i Randers Af Birgitte Holmen Møller, specialeansvarlig anæstesisygeplejerske, Regionshospitalet Randers Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers En 40-årig svært forbrændt mand bringes til Skadestuen efter eksplosionsbrand... Det var det gennemgående scenarie, da anæstesisygeplejerskerne i Randers lavede simulationsøvelser omkring modtagelse og transport af kritisk syge patienter. Anæstesiologisk Afdeling på Regionshospitalet Randers har ca. 150 transporter af kritisk syge patienter om året. Langt de fleste er transporter til specialafdelinger i Aarhus med en transporttid på under 30 minutter, men det sker også, at patienter skal transporteres til Rigshospitalet i København, hvor transporttiden er to en halv time. - Vi er 35 anæstesisygeplejersker i afsnittet, så det er en udfordring at opretholde kompetencen for alle til at varetage denne funktion, fortæller specialeansvarlig anæstesisygeplejerske Birgitte Holmen Møller. - Anæstesisygeplejersken har samtidig en central rolle i forhold til transporterne af de kritisk syge patienter, da den ledsagende læge kan være relativt nyansat i anæstesien og dermed ikke nødvendigvis er bekendt med alt det tekniske udstyr, fortsætter Birgitte Holmen Møller. Undervisning for alle Inspireret af to kollegers deltagelse i STAR-kurset (Safe Transfere And Retrieval) planlagde afdelingen således en undervisningsdag for alle anæstesisygeplejerskerne. Undervisningen varede tre en halv time og blev afholdt to gange på samme dag, så alle kunne deltage. På den måde kunne undervisningen gennemføres, samtidig med at der var

17 Nr.3 April personale til aktiviteterne på operationsstuerne. Undervisningen var bygget op omkring tre forskellige scenarier. For at gøre scenarierne livagtige, samarbejdede afdelingen med Falck, der har en ambulance ombygget til scenarietræning. Den undervisningspakke, der blev anvendt til kurset, bestod af: 1 fuldt udstyret simulationsambulance. 1 ipad og 1 iphone som gjorde det muligt at ændre patientens værdier undervejs 1 kamera, som optog scenarierne i ambulancerummet. 1 ambulancebehandler og 1 paramediciner, som begge er uddannet til at varetage simulationsundervisning. Stationsassistenterne Søren Holmgård Knudsen og Fritz Møller fra Falck hjalp kursisterne. Case 2: Patienten er på Intensiv Terapiafsnit og skal nu overflyttes til Brandsårsafdelingen på Rigshospitalet. Teamet skal sammen vurdere, hvilket udstyr og medicin, der skal medbringes. Derefter skal patienten overflyttes til båren, og medicinpumper, respirator og monitor skal placeres. Case 3: Døren til ambulancen lukkes, og patienten køres mod Rigshospitalet, men pludselig stiger patientens puls, samtidig med at saturationen falder. Tuben er displaceret, og patienten skal omintuberes for at få normale værdier igen. Igennem hele undervisningen var der udover de tekniske færdigheder fokus på sikker og præcis kommunikation. Kurset indeholdt en gennemgang af STAR-principperne, tre simulationscases og en afsluttende opsummering om de gældende aftaler for sikker transport af den kritisk syge patient i Anæstesiologisk Afdeling. Cases Case 1: Teamet introduceres til udstyret og sygehistorien. Herefter laver teamet en ABCDEgennemgang af patienten og iværksætter behandlingstiltag. Der er fokus på luftvejshåndtering hos patienter med ansigtsforbrænding, blasttraumer, udregning af forbrændingsprocent og væskebehandling. Anæstesisygeplejerskerne blev undervist i modtagelse og transport af kritisk syge patienter.

18 18 Redderen 37. årgang Udbud på trapperne Falck er klar til fortsat at betjene borgerne i Region Syddanmark med ambulancekørsel. Det fastslår Niels Thorup, regionsdirektør for Falck Danmark A/S i Region Syd, mens han i disse dage spændt afventer det endelige udbudsmateriale. - Ambulancetjenesten er et af vores kerneområder. Vi har drevet ambulancetjeneste i Region Syddanmark i mange år, også i den seneste kontraktperiode siden konkurrence-udsættelsen i Vi har en naturlig interesse i både at Regionsdirektør Niels Thorup går efter at fortsætte den gode service og fastholde arbejdspladserne i regionen i Syddanmark være dem, som også fremadrettet leverer dette arbejde til regionen og regionens borgere og naturligvis også i at fastholde de arbejdspladser, der ligger i det, siger han. Hvordan det endelige udbudsmateriale ser ud, afsløres formentlig først i begyndelsen af april. Indtil videre lyder meldingerne imidlertid på, at udbuddet af ambulancekørslen i Region Syddanmark vil blive opdelt i fire geografiske pakker. Det skal sikre mere konkurrence om opgaven, da nye og mindre ambulanceoperatører dermed vil få bedre mulighed for at byde ind på opgaverne, når der ikke som ved tidligere udbud skal bydes på hele regionen. Der er lagt op til, at akutlægebilen og den liggende sygetransport i de enkelte områder vil indgå i samme kontrakt som ambulancekørslen. Godt bud Uanset hvordan detaljerne i det endelige udbud tegner sig, er Niels Thorup overbevist om, at Falcks medarbejdere på regionskontoret i Kolding vil kunne udarbejde et både godt og konkurrencedygtigt bud på opgaverne. - Falck er begunstiget af at have en veldrevet organisation med stor erfaring på området. Vi har brugt mange kræfter på løbende at forbedre og tilpasse servicen og fastholde et højt kvalitetsniveau. Og så har vi nogle dygtige, kvalificerede medarbejdere, som er fleksible og samarbejdsvillige og altid er klar til at tage en ekstra tørn, lyder det fra regionsdirektøren. Niels Thorup ser ikke bare Falck som en garant for, at responstider overholdes, og at de reddere, som kommer ud til patienterne, leverer et arbejde på et højt niveau: - Vi har også vist, at vi på effektiv vis kan udnytte regionens og skatteborgernes ressourcer bedst muligt, siger han.

19 Nr.3 April Fællestillidsmand: Udbud fylder rigtig meget Ifølge Kim Sørensen er der nogle af de modeller, som regionen har bedt om priser på, der vil harmonere skidt med den nuværende redderoverenskomst. Der er eksempelvis en vagtform, hvor man kan møde klokken 16 og have fri klokken fire om natten. Og det harmonerer slet ikke med kendte vagtformer i overenskomsten. - Men vi får se, hvad de ender med at foretrække. Og vi har jo fra redderside givet håndslag på, at vi vil indgå konstruktivt i at finde løsninger på de udfordringer, der måtte opstå, siger Kim Sørensen. Kim Sørensen håber på et godt resultat for Falck i Syddanmarks ambulanceudbud Af Flemming F. Kyster For Kim Sørensen, fællestillidsmand med base i Odense, er det nogle spændende måneder, der er i vente. Region Syddanmark har løftet en del af sløret for deres kommende ambulanceudbud, og fynboen lægger ikke skjul på, at han gerne fortsat så Falck løse opgaverne i regionen. Men hvordan det ender, er umuligt at forudsige, fastslår fællestillidsmanden. - Man vil lave fire delområder i stedet for som nu ét stort, og det gør det naturligvis nemmere for flere aktører at deltage i dysten. Men jeg er tilfreds med, at man må byde ind på alle fire områder Fællestillidsmand Kim Sørensen er spændt på resultatet af udbuddet, som først foreligger i sin endelige form efter redaktionens slutning. og så kan man sige, at med fire områder er det ikke nødvendigvis alt eller intet for en spiller som Falck. Det ville være et hårdt slag, hvis man mistede hele regionen, konstaterer Kim Sørensen. Ny model Han har noteret sig, at der tilsyneladende skal ændres fra en responstidsmodel til en beredskabsmodel, men om det er en fordel eller en ulempe, har han vanskeligt ved at vurdere. - Det kommer an på, hvordan de vil gribe det an. Vi har set i Region Midt, at en beredskabsmodel kræver lidt flere folk, så det kan måske give plads til lidt flere kolleger. Men igen det er ikke til at sige, før vi har et konkret udspil, betoner fællestillidsmanden. Vil finde løsninger Lang periode Han hæfter sig ved, at der er tale om en temmelig lang kontraktperiode (på fem år), som rummer mulighed for forlængelse på endnu fem år. - Det betyder dels, at der nok ikke er nogen, der vil dumpe prisen for at komme ind på markedet, for så kan man hænge på (for) lave priser i op til ti år. Dels betyder det også, at hvis vi skulle vinde udbuddet eller størstedelen af det, så er der eftersom kontrakten starter 1. september 2015 ro på helt frem til efteråret 2020, og måske endda fem år længere frem, påpeger Kim Sørensen. Mange spekulationer - Det ville være fantastisk godt for kollegerne. Det her fylder enormt meget for rigtig mange, og det kan ikke undre. Hvad sker der, hvis man skal ud og søge sit eget job? Hvilken arbejdsgiver får man, hvor får man arbejdssted, hvilken vagtform bliver det? Der er mange spekulationer, især for de mange kolleger, som ikke er purunge, og det ville være lykkeligt, hvis de kunne ånde lettet op i en lang årrække, siger fællestillidsmanden.

20 20 Redderen 37. årgang 3F Sydsjælland på Vingevej i Vordingborg dannede rammen om det sidste af de fem infomøder. Sidste stop Vordingborg Moderat fremmøde til infomøder landet over vedrørende OK 2014 De har ikke just været kæmpe tilløbsstykker, de infomøder som 3F/RL afholdt i hele landet om udfaldet af overenskomstforhandlingerne Således heller ikke i Vordingborg, hvor "turneen" blev afsluttet torsdag eftermiddag den 20. marts. Godt en snes stykker var mødt op hos 3F Sydsjælland, som dannede rammen om infomødet, og det var ikke meget lavere end fremmødet de fleste andre steder: Fredericia, Aarhus og Hillerød. I Brønderslev var der dog dukket et halvt hundrede folk op. Om den afmålte interesse så er udtryk for tilfredshed med de forbedringer, den tre-årige aftale lægger op til, om flertallet ikke har behov for at få uddybet punkterne i OK-forliget eller noget helt tredje, ja det kan den kommende afstemning måske give en indikation af. Ligner andre OK Det kan naturligvis også spille ind på interessen, at der ikke er de store overraskelser at berette om. Overenskomstforslaget går ad den samme sti, som andre OK-områder har betrådt: - Det meste ligner det, der er opnået på andre overenskomster. I det store og hele lægger den sig op af det, vi har set på de større områder, konstaterede Palle Thirstrup, forhandlingssekretær i 3F. Forbedringer Han berettede om nogle af de forbedringer, der er opnået, herunder forhøjet pensionsbidrag under barsel, mulighed for 13 ugers forældreorlov i stedet for de nuværende 11 uger, mulighed for hjælp til Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning med mere. Kvalitetsfond Blandt de mere fremtidsorienterede tiltag er nedsættelsen af et udvalg, som skal undersøge, hvordan man kan modvirke faldende aktivitet inden for assistance og autohjælp med faldende omsætning og ikke mindst beskæftigelse til følge.