Sammenfatning og perspektiver

Transkript

1 og perspektiver

2 Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand og i de faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: Sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø, sundhedsmæssige ressourcer m.m. Undersøgelsens resultater finder anvendelse inden for statslig, amtskommunal og kommunal planlægning og sundhedsovervågning samt inden for forsknings- og analysearbejde. Resultaterne kan også anvendes til at vurdere de initiativer, der udspringer af Folkesundhedsprogrammet og andre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Ud over de brede sundhedsforhold er det undersøgelsens formål at belyse en række specifikke emner, f.eks. børns helbreds- og sundhedstilstand, befolkningens udsættelse for sundhedsskadelige faktorer i miljøet og vurderingen af den sundhedsmæssige risiko i forbindelse hermed samt brugen af euforiserende stoffer og forekomsten af vold og selvmordsforsøg m.fl. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er landsdækkende undersøgelser blandt voksne danskere. Der er gennemført undersøgelser i 1987, 1994 og Undersøgelsesprogrammet giver mulighed for at følge befolkningens sundhed gennem et livsforløb. SUSY-2000 er baseret på en stikprøve på knap danske statsborgere på 16 år eller derover. Data er indsamlet ved personligt interview i svarpersonernes hjem, og efter interviewet blev alle svarpersoner bedt om at besvare et selvadministreret spørgeskema. Livskvalitet, fysisk og psykisk udfoldelse Den aktuelle debat om sundhed har ikke blot sat fokus på sundhedsadfærd og dens betydning for middellevetid og dødelighed, men også på forbedring af livskvalitet, herunder reduktion i begrænsninger i fysisk og psykisk livsudfoldelse. Ca. 4/5 af voksne danskere vurderer, at de har et virkelig godt eller godt helbred, og ligeledes 4/5 vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Begge udsagn vidner om en høj livskvalitet, og flere andre forhold peger tillige i retning af en positiv udvikling i danskernes livskvalitet i løbet af de senere år. Forbedringen er især sket for de ældste aldersgruppers vedkommende. Således er der sket en stigning i andelen af ældre, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, andelen, der føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til, er uændret for de ældste aldersgruppers vedkommende, og det samme gælder oplevelsen af stress i hverdagen. Generelt er de ældres psykiske velbefindende (at være afslappet, at føle sig glad og tilfreds, ikke at være nervøs, ikke at føle sig trist til mode) uændret siden 1994, mens andelen med høj vitalitet er steget (at føle sig fuld af energi, at føle sig veloplagt, ikke at føle sig træt og ikke at føle sig udslidt). Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 90,8 87,8 86,3 84,8 Opnåelsesprocenten for undersøgelsen som helhed er 74 ved det personlige interview og 63 ved besvarelsen af det selvadministrerede spørgeskema. 74,9 73,4 64,7 59,5 I det følgende præsenteres hovedresultater fra undersøgelsen. 58,7 48,

3 Der er endvidere sket markante forbedringer i de ældres fysiske mobilitet, idet der i 2000 er 74,5% af mændene og 55,5% af kvinderne i aldersgruppen på 60 år eller derover, der ikke har problemer med deres fysiske mobilitet (at kunne gå op og ned af trapper, at kunne gå 400 meter og at kunne bære 5 kg). I 1987 var det 62,4% af mændene og 44,3% af kvinderne. Tilsvarende er der sket forbedring i de ældres kommunikationsfærdigheder (uden besvær at kunne læse en avistekst, at kunne høre en samtale mellem flere personer samt at kunne tale uden besvær). Endelig viser beregninger af antallet af tabte gode leveår markante forbedringer for de 60-årige eller derover. Tabte gode leveår er et mål for antallet af år, en 60-årig kan forvente at leve med nedsat funktionsniveau. Antallet af tabte gode leveår er for en 60-årig mand faldet fra 5,3 år i 1987 til 4,1 år i For kvinder er faldet lidt mindre fra 8,4 år til 7,7 år. Mens livskvaliteten og udfoldelsesmulighederne synes at være forbedrede i de ældre aldersgrupper, er der tegn på forringelser i de yngre aldersgrupper. Andelen med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred er faldet lidt. Det samme gælder andelen med højt vitalitetsniveau, mens andelen med godt psykisk velbefindende er uændret. Samtidig er der flere i de yngre aldersgrupper, der oplever stress i dagligdagen. Andel der ofte eller af og til føler sig stresset i hverdagen i Procent. 9,6 13,7 4,6 8,3 42,4 38,8 43,5 54,5 56,7 61, Ser man på forskellige befolkningsgruppers livskvalitet og udfoldelsesmuligheder i 2000, er det generelle billede, at der er relativt færre i gruppen med korterevarende uddannelse, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, der føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, der har godt psykisk velbefindende, der har høj vitalitet og har god fysisk mobilitet og gode kommunikationsfærdig-heder. Den eneste indikator, der vender modsat, er spørgsmålet om oplevelsen af stress i dagligdagen. Her er det nemlig dem med korterevarende uddannelse, der i mindst omfang oplever at være stresset i dagligdagen. Tilsvarende forskelle ses i forhold til samlivsstatus, hvor alle ikke-gifte samlivsgrupper har dårligere selvvurderet helbred, ringere vitalitet, ringere psykisk velbefindende osv. end gifte. Der er 5,6% af befolkningen, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom og 3,3%, der ofte er alene, selv om de gerne ville være sammen med andre. Andelen, der ikke kan få hjælp i tilfælde af sygdom, er faldet, mens andelen, der uønsket er alene, er uændret siden For begge indikatorer gælder det, at forekomsten er højest blandt personer med kort uddannelse og blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Sundhed og sundhedsadfærd Ca. to tredjedele (63,8%) af befolkningen mener, at egen indsats over for helbredet er særdeles vigtig, og 82,7% siger, at de rent faktisk gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Især har de ige og de ige kvinder en positiv holdning til betydningen af egen indsats for helbredet. Det samme gælder personer med lang uddannelse og funktionærer i gruppe I og II samt selvstændige med og uden ansatte. Mange angiver fysisk aktivitet (65,8%), sund kost (58,3%), ikke at ryge (32,7%) og at begrænse alkoholforbruget (16,6%) som ting, de gør for at bevare eller forbedre eget helbred. Alle indikatorer viser markante forbedringer fra 1987 til Ud over disse traditionelle former for sundhedsvaner er der også mange, der angiver, at de sørger for at leve mindre stres- 3

4 Andel der mener, at egen indsats for at bevare eller forbedre helbredet er særdeles vigtig blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. Andel dagligrygere blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 66,4 74,2 32,3 26,5 68,2 73,2 35,2 33,6 60,2 65,8 40,6 36,0 44,0 50,5 27,9 34,6 42,3 35,7 14,6 23, set (15,9%), sørger for at få tilstrækkeligt med søvn (23,7%) og sørger for at holde kontakt til familie og venner (29,5%). For disse tre indikatorers vedkommende er der sket en markant stigning. Befolkningens opfattelse af sundhed har tilsyneladende ændret sig i retning af at give højere prioritet til de mere psykosociale aspekter vedrørende trivsel, velvære og samvær. I alt 55,2% tilkendegiver, at de er interesserede i den offentlige debat om sundhed og forebyggelse, mens 2,0% oplyser, at de tager aktivt del i den. Rygning Fra 1987 til 2000 er andelen af dagligrygere faldet fra 44,1% til 34,0%, mens andelen af storrygere (mere end 15 cigaretter dagligt) først har vist fald fra 1994 til 2000, hvor forekomsten især er faldet blandt de ige. I tråd hermed er andelen, der aldrig har røget, steget fra 34,7% i 1987 til 39,4% i Stigningen ses især blandt mænd i aldersgruppen og. Andelen, der dagligt ryger, er højest blandt de ige, hvor 40,6% af mændene og 36,0% af kvinderne ryger. Forekomsten er højest i gruppen med kortest uddannelse og lavest i grupperne med længst uddannelse. Alkoholforbrug Dobbelt så stor andel blandt kvinder (28,2%) som blandt mænd (14,9%) har slet ikke drukket alkohol i løbet af den seneste uge og knap dobbelt så stor en andel blandt mænd (14,8%) som blandt kvinder (8,7%) har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse. Mindst andel blandt de ige og størst andel blandt de 80-årige eller derover har slet ikke drukket alkohol i løbet af den seneste uge. De ige konsumerer ca. ¾ af deres alkoholforbrug på weekender (incl. fredag). Med stigende alder konsumeres større og større dele af forbruget på hverdage. Det er først og fremmest de højest uddannede - og svarende hertil funktionærer i gruppe I og II samt selvstændige - der drikker alkohol på hverdage. Både andelen, der har drukket alkohol på den seneste hverdag, og andelen, der har overskredet genstandsgrænsen, er generelt set steget svagt i forhold til 1994 men blandt de ige er der sket et fald. 4

5 Andelen, der har drukket på seneste hverdag, og andelen, der har overskredet genstandsgrænsen, er højest i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. arbejde er faldet til 32,2%. Faldet er alene sket blandt mænd. Størst andele blandt funktionærer i gruppe I og II har stillesiddende arbejde, og størst andele blandt faglærte og ikke-faglærte har tungt fysisk arbejde. Andel der har overskredet genstandsgrænsen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. Andel med stillesiddende fritidsaktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 12,5 21,1 14,2 12,3 6,2 11,8 13,2 11,0 11,4 17,0 15,5 12,7 6,3 10,8 19,9 27,6 4,0 8,8 39,2 65, Fysisk aktivitet I alt 16,3% har stillesiddende fritidsaktivitet, og 23,0% er fysisk aktive på moderat til hårdt niveau i fritiden. Det er først og fremmest de ældre, der har stillesiddende fritidsaktivitet og de yngre, der er fysisk aktive. Mindst andele blandt funktionærer i gruppe I har stillesiddende fritidsaktivitet (8,4%), og størst andel er fysisk aktive på moderat eller hårdt niveau (32,5%). Det er omvendt for de ikke-faglærte arbejdere, hvor en ganske høj andel (17,7%) har stillesiddende fritidsaktivitet og en relativt lav andel (22,6%) er fysisk aktive på moderat eller hårdt niveau. Andelen med stillesiddende fritidsaktivitet er faldet i de ældre aldersgrupper men uændret i de yngre. Andelen med moderat eller hårdt fysisk aktivitetsniveau er uændret i forhold til 1994 men lidt højere end i Blandt erhvervsaktive er andelen med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen steget fra 1987 til 2000 (36,9%), mens andelen med hårdt fysisk stående eller gående løfte-bære Kost Mht. kost anbefales det at reducere fedtindtaget til 30% af det samlede energiindtag, at man dagligt skal spise 600 gram frugt eller grøntsager, og at indtaget af kartofler, kornprodukter og fiskeprodukter skal hæves til 600 gram om dagen. Ca. 12% af voksne oplyser, at de dagligt eller flere gange om dagen spiser henholdsvis kartofler, kogte grøntsager og salat/råkost, 44,3% angiver, at de spiser frugt dagligt eller flere gange om dagen, og 46,0% siger, at de ugentligt spiser fisk til aftensmad. I alt 14,5% oplyser, at de aldrig smører smør på brødet. Denne andel har været konstant stigende. I alt 29,1% føler sig meget urolige for, at tilsætningsstoffer eller forurening i mad eller drikkevand kan skade deres helbred. Udviklingen i de traditionelle former for sundhedsvaner er alt i alt positiv både når man ser på holdningen til betydningen af egen indsats for at bevare og forbedre helbredet, på 5

6 hvad man gør for det og på den aktuelle sundhedsadfærd. Det lader til, at den konstante strøm af sundhedsbudskaber på sigt sætter sine spor en udvikling, der må forventes at fortsætte, når man tager den positive udvikling, hvad folk gør for at bevare eller forbedre eget helbred, i betragtning. Kun på alkoholområdet er der en lidt negativ udvikling, idet andelen, der drikker alkohol på hverdage, og andelen, der overskrider genstandsgrænsen, er stigende. Dog er der et fald i de iges alkoholforbrug. Andel med langvarig, kronisk sygdom blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 28,5 30,9 33,7 32,8 44,3 45,4 58,7 59,4 Sygeligheden 59,8 63,5 Sygeligheden er generelt steget siden Andelen med en eller flere langvarige sygdomme er steget fra 32,4% i 1987 til 41,1% i Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Der er imidlertid sket et lille fald i andelen, der har langvarig sygdom, som opleves som hæmmende i dagligdagen fra 12,2% i 1994 til 11,5% i En mulig forklaring er, at det er knapt så belastende sygdomstilstande, der angives som langvarige sygdomme i 2000 som i 1994 dog er det stadig sygdomme, som er diagnosticeret af en læge. En anden mulig forklaring på, at der ikke er sket en stigning i andelen med meget hæmmende langvarig sygdom, kan være, at der med tiden er udviklet medicinske behandlingsmetoder, der bevirker, at de kroniske, langvarige sygdomme ikke påvirker dagligdagen så negativt som i Faktisk er der sket en stigning i andelen, der regelmæssigt spiser medicin, fra 30,6% i 1994 til 34,0% i De hyppigst forekommende langvarige sygdomme er muskel- og skeletsygdomme (16,3%), hjerte-karsygdomme (6,5%), sygdomme i nervesystem og sanseorganer (5,2%) og åndedrætssygdomme (5,0%). Forekomsten af hjerte-karsygdom og sygdomme i nervesystem og sanseorganer er uændret, mens forekomsten af muskel- og skeletsygdom og åndedrætssygdom fortrinsvis er steget blandt mænd og kvinder i de yngre aldersgrupper Blandt de specifikke sygdomme, der udspørges om i undersøgelsen, er der sket en stærk stigning i andelen, der har astma (fra 3,2% til 5,9%), høfeber (fra 6,5% til 12,5%) og ikke, årstidsafhængig allergisk snue (fra 4,0% til 7,5%). Endvidere er der sket en stigning i forekomsten af stærk hovedpine eller migræne, forhøjet blodtryk og eksem, mens andelen med nervøse lidelser og underlivssygdom er faldet. Andelen med en eller flere sådanne specifikke sygdomme er steget fra 45,5% i 1987 til 49,4% i I alt 72,1% af voksne danskere har i løbet af en 14-dages periode haft én eller flere former for gener og symptomer, f.eks. smerter i ryg og lænd, hovedpine, træthed, nedtrykthed, forkølelse m.fl. Det er stort set på samme niveau som i 1994, men højere end i Derimod er andelen, der har en eller flere meget generende gener og symptomer, faldet i de ældste aldersgrupper og uændret eller svagt stigende i de yngste. De hyppigst forekommende symptomer er smerter i skulder/nakke (27,5%), smerter i ryg/lænd (26,0%), smerter i arme, hænder, knæ og hofter (23,4%), hovedpine (18,4%), træthed (17,8%), forkølelse (12,7%) og søvnbesvær (11,7%). Den generelle tendens er en let stigende eller uændret forekomst af de forskellige former for gener og symptomer dog er forekomsten af træthed 6

7 Andel der inden for en 14-dages periode har været generet af smerter eller ubehag i nakke eller skulder blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. Andel der inden for en 14-dages periode har været begrænset i at udføre de daglige aktiviteter blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 17,6 30,0 11,5 14,8 22,2 35,4 12,1 17,9 23,9 33,8 11,8 16,9 18,4 27,0 14,4 18,1 17,6 27,6 14,6 22, steget markant og især i de yngste aldersgrupper. For de langvarige og specifikke sygdommes vedkommende er det generelle billede, at sygeligheden stiger med stigende alder, at den er højere blandt kvinder end blandt mænd, at den er højere blandt personer med korterevarende uddannelse end blandt personer med længerevarende, og at forekomsten er lavere blandt gifte end blandt samlevende, skilte, ugifte og enker/enkemænd. Dog udgør astma og allergiske sygdomme en undtagelse, idet forekomsten er højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre. Forekomsten af gener og symptomer inden for en 14-dages periode er højere blandt kvinder end blandt mænd. Det gælder især de meget generende symptomer, der angives af 41,8% af kvinder og 26,5% af mænd. Med stigende alder falder forekomsten af lidt generende gener og symptomer, og forekomsten af de meget generende symptomer stiger. Også for genernes vedkommende er det generelle billede, at forekomsten er højest i gruppen med kortest uddannelse og lavest i gruppen med længst, og at forekomsten er lavest blandt gifte. I alt 14,9% af befolkningen oplyser, at de inden for de seneste 14 dage pga. sygdom har været begrænset i at udføre de dagligdags aktiviteter, så som arbejde og fritidsbeskæftigelse. 6,7% vurderer, at der er tale om langvarig aktivitetsbegrænsning, dvs. af seks måneders varighed eller mere. Andelen med langvarig aktivitetsbegrænsning er højere blandt kvinder end blandt mænd, den stiger med alderen, er højest blandt dem med kortest uddannelse og høj blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Andelen med langvarig aktivitetsbegrænsning er steget fra 4,5% i 1987 til 6,7% i Body mass index (BMI) Forekomsten af svær overvægt er stærkt stigende. Det gælder både for mænd og for kvinder. Således er andelen af svært overvægtige (BMI>=30) steget fra 5,5% i 1987 til 9,5% i Stigningen er især sket blandt årige mænd og blandt ige kvinder. Der er størst andel overvægtige blandt personer med kort uddannelse. I samme periode er andelen af undervægtige (BMI<18,5) faldet. 7

8 Andelen af svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 3,0 5,4 7,8 9,1 fra dagpasning. Fra 1-2 års alderen til 3-5 års alderen halveres andelen af børn, der har været syge, og andelen falder yderligere til ca. 1/ 3 i skolealderen. Også sygefravær, lægekontakt og medicinbrug falder noget fra 1-2 års alderen og op gennem årene - hos piger er der dog tendens til en mindre stigning i års alderen. 10,6 13,8 4,3 8,5 10,3 12,1 Andel blandt piger og drenge i forskellige aldersgrupper, der har været syge inden for en 14-dages periode i Procent Ulykker I alt 10,7% oplyser, at de inden for det seneste år har været udsat for én eller flere ulykker i fritiden. Der er tale om en lille stigning i forhold til 1987 og Forekomsten af idrætsulykker er høj blandt de helt unge og især blandt mændene, mens hjemmeulykker især ses blandt de ældste kvinder (faldulykker). Tandstatus Befolkningens tandstatus er forbedret. Således er andelen, der er tandløse, faldet og andelen, der har alle egne tænder, steget i perioden fra 1987 til Børns sygelighed Sygeligheden hos børn er anderledes end hos voksne. Således forekommer langvarig sygdom meget sjældnere hos børn end hos voksne, mens akut sygdom, især infektioner, er hyppigere forekommende. Andelen med langvarig sygdom er hos drenge højest i 6-12 års alderen og hos piger højest i års alderen. Den akutte sygelighed falder derimod for både piger og drenges vedkommende med alderen. Inden for en 14-dages periode har de 1-2 årige børn således haft den største forekomst af sygelighed, lægekontakt på grund af sygdom, medicinbrug og sygefravær 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år år 10,0 8,5 8,6 9,9 11,9 11,0 15,4 16,1 21,6 20,8 25,4 31, Drenge Piger Det er også de 1-2 årige, der igennem det seneste år generelt har haft dårligst helbred: Kun 18,4% har været raske hele året, mens 14,3% har haft enkelte sygdomsepisoder og haft symptomer, været sløje eller skrantet mellem sygdomsepisoderne eller har været syge det meste af tiden. Udover aldersforskellene, som er massive, ses for de akutte sygdomsmål nogle geografiske forskelle i forhold til bopælsamt med tendens til lavere forekomst af akut sygdom, lægekontakt og medicinbrug i Vestsjællands og Ringkøbing amter. For nogle sygdomsmål ses endvidere en øget forekomst hos børn af eneforsørgere og hos børn af forældre med kort uddannelse eller ufaglært arbejde, mens den mindste andel ses hos børn af selvstændige. 8

9 Brug af sundhedsvæsenets ydelser Befolkningens kontakt til sundhedsvæsenet inden for en 3-måneders periode er steget det gælder kontakt til praktiserende læge (39,6%), kontakt til praktiserende speciallæge (7,8%), hospitalsambulatorium (6,6%), tandlæge (38,6%) og fysioterapeut (5,3%). Kontakten til kiropraktor har været uændret i perioden (3,4%). Der er klar sammenhæng mellem brug af praktiserende læge og sygelighed. Således stiger andelen med kontakt til praktiserende læge med stigende forekomst af langvarig sygdom. Endvidere er der en større andel med kontakt til praktiserende læge blandt personer med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred sammenholdt med personer med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. Disse forskelle i brugen af praktiserende læge blandt personer med og uden langvarig sygdom genfindes uanset uddannelsesniveau, hvilket indikerer, at befolkningen bruger sundhedsvæsenet efter behov og ikke efter f.eks. betalingsevne. Andel der har haft kontakt til praktiserende læge inden for en 3-måneders periode blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 24,3 27,9 35,3 41,9 41,3 45,9 52,2 55,3 53,0 56, Indbyggerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter ligger over landsgennemsnittet mht. brug af praktiserende læge og fysioterapeut, og Københavns og Frederiksberg Kommuner ligger over landsgennemsnittet mht. brug af praktiserende speciallæge og hospitalsambulatorium. Også Århus Amt ligger over landsgennemsnittet mht. brug af hospitalsambulatorium. Brug af medicin Andelen i den voksne befolkning, der regelmæssigt bruger medicin, er steget fra 30,6% i 1994 til 34,0% i Også andelen, der har brugt receptmedicin inden for en 14-dages periode, er steget fra 32,4% til 34,6%, mens brugen af håndkøbsmedicin er uændret. De hyppigst anvendte former for medicin inden for en 14-dages periode er smertestillende medicin, som 32,1% har brugt, blodtrykssænkende medicin, der er brugt af 9,2%, samt hjertemedicin (6,5%). Desuden har 14,5% af voksne brugt naturlægemidler inden for en 14-dages periode. Svarende til sygdomsmønstret har relativt flere med kortvarig uddannelse end med længerevarende uddannelse regelmæssigt brugt medicin og brugt recept- og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Andel der regelmæssigt tager medicin blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 13,6 15,9 17,2 22,2 33,7 44,2 65,9 70,2 77,7 79,

10 Blandt personer, der har haft en eller flere former for gener og symptomer inden for en 14- dages periode, angiver 27,2%, at de som reaktion på symptomerne har brugt håndkøbsmedicin, og 22,2% har brugt receptmedicin. Knap 1/3 af personer med gener og symptomer inden for en 14-dages periode henholdsvis negligerer deres symptomer eller gør noget selv. Således klares en betragtelig del af dagligdagens skavanker uden direkte kontakt til sundhedsvæsenet. Forebyggende ordninger Ca. ¼ af voksne danskere har inden for de seneste tre år haft en forebyggende helbredssamtale med deres praktiserende læge, 21,2% har inden for de seneste tre år fået målt deres kolesteroltal, og 69,7% har fået målt deres blodtryk. I alt 70,2% af kvinderne har inden for de seneste tre år fået foretaget en celleundersøgelse af livmoderen, og 11,1% har i løbet af de seneste to år fået foretaget mammografi. Det fremgår klart af analyserne, at Fyns Amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner har indført mammo-grafiscreening. Supplerende sundhedsforsikringer Danskerne bliver i stigende omfang forsikret mod konsekvenserne af sygdom. Således er andelen af befolkningen, der er medlem af Sygeforsikringen danmark, steget fra 27,1% i 1994 til 33,0% i I alt 19,6% er dækket af en supplerende sundheds- eller helbredsforsikring i form af en hospitalsforsikring, der dækker udgifter til behandling i privat regi eller en kritisk sygdomsforsikring, der omfatter udbetaling af en fast engangssum i tilfælde af livstruende sygdom. Blandt voksne danskere har 12,7% både medlemskab af Sygeforsikringen danmark og en supplerende sundheds- eller helbredsforsikring, mens 60,1% ikke har nogen af delene. Alternativ behandling Brugen af alternativ behandling er næsten fordoblet. I 1987 havde 10,0% af voksne brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i 2000 er det 20,6%. De hyppigst anvendte former for alternativ behandling er zoneterapi (9,7%), massage/manipulation (9,0%), naturmedicin, f.eks. homøo- pati (8,0%) og akupunktur (5,3%). Stigningen i brugen er sket inden for alle alternative behandlingsformer. Andel der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 11,5 9,1 10,4 15,4 13,9 17,4 18,9 26,1 28,8 28, Det er først og fremmest de ige og de ige kvinder, der bruger alternativ behandling. Andelen, der har brugt alternativ behandling, er lav blandt personer med kortvarig uddannelse og blandt ikke-faglærte arbejdere og høj blandt selvstændige. Arbejdsmarkedet og konsekvenser af sygelighed Arbejdsmiljøet er belyst ved en række spørgsmål om det psykosociale og fysisk/termiske arbejdsmiljø. I alt 38,2% af de beskæftigede angiver, at de ikke får tilstrækkelig støtte fra deres overordnede, 25,8% at de ofte eller altid har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, og 16,3% at de kun har ringe indflydelse på deres arbejde. Det er først og fremmest faglærte og ikke-faglærte arbejdere, der klager over manglende støtte fra overordnede og ringe indflydelse på deres arbejde, mens størst andele blandt funktionærer i gruppe I og selvstændige med ansatte angiver, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Der er også en høj andel blandt funktionærer i gruppe I, der savner støtte fra deres nærmeste overordnede. 10

11 Andel blandt beskæftigede der ofte eller altid har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Procent. Andel blandt beskæftigede der ofte er udsat for træk i arbejdslokalerne. Procent. Selvstændig uden ansatte 25,5 Selvstændig uden ansatte 21,3 Selvstændig med ansatte 38,6 Selvstændig med ansatte 19,2 Funktionær I 41,1 Funktionær I 11,1 Funktionær II 31,3 Funktionær II 22,4 Funktionær III 23,0 Funktionær III 26,5 Faglært arbejder 16,7 Faglært arbejder 45,9 Ikke-faglært arbejder 11,6 Ikke-faglært arbejder 38, Indikatorerne på det fysisk/termiske arbejdsmiljøområde viser en kraftig stigning i andelen, der er udsat for støj (fra 30,7% til 36,0%) og andelen, der er udsat for træk henholdsvis 22,5% og 26,8%. Endvidere ses en kraftig stigning i andelen, der er udsat for ensidige, gentagne bevægelser (fra 27,3% i 1987 til 39,3% i 2000). Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på Arbejdsmiljøinstituttets påpegning af, at det ensidige, gentagne arbejde har ændret sig fra tunge industrielle processer til computer-arbejde. Endvidere ses mindre stigninger i andelen, der er udsat for bøjede, forvredne arbejdsstillinger, mens forekomsten af tunge løft stort set er uændret. Faglærte og ikke-faglærte arbejdere er i størst omfang belastet af samtlige fysiske og termiske arbejdsmiljøbelastninger. Blandt de beskæftigede arbejder 53,4% på arbejdspladser, hvor der er indført faste regler for rygning. Flest blandt funktionærer i gruppe I og II arbejder på arbejdspladser med rygeregler. Der er 41,4% - især faglærte og ikkefaglærte arbejdere - der angiver, at de i deres daglige arbejde er udsat for passiv rygning. I alt 58,3% af de beskæftigede arbejder på arbejdspladser med faste regler for brug af alkohol. Flest blandt funktionærer i gruppe III arbejder på sådanne arbejdspladser. Blandt de beskæftigede angiver 7,8%, at de er meget urolige for, at støj, andres tobaksrøg eller luftforurening fra arbejdsprocesser skal skade deres helbred. Det er først og fremmest faglærte og ikke-faglærte arbejdere, der er urolige for helbredet. Udstødelse fra arbejdsmarkedet Blandt de beskæftigede oplyser 10,7%, at de er bange for at blive arbejdsløse, 5,4% angiver langvarigt sygefravær inden for det seneste år, 7,0% har på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv skiftet arbejde pga. helbredsmæssige forhold, og 9,1% er ophørt med et arbejde pga. sygdom. Herudover er der 4,2%, der permanent har forladt arbejdsmarkedet (førtidspensionister). For alle indikatorer gælder det, at forekomsten er højere blandt personer med kortvarig uddannelse end blandt personer med længerevarende, og sammenhørende hermed er forekomsten højere blandt ikke-faglærte arbejdere end blandt de øvrige socioøkonomiske grupper på arbejdsmarkedet. Dårligt helbred i samspil med kortvarig uddannelse synes således at give en stor risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet mest udtalt blandt kvinder. At andelen, der er bekymret for arbejdsløshed er størst blandt ikke-faglærte, afspejler således en reel frygt. I forhold til alle 11

12 beskæftigede har de ikke-faglærte arbejdere det dårligste fysiske og psykosociale arbejdsmiljø og også den største sygelighed. Udstødelsesprocessen understøttes yderligere af, at der blandt arbejdsløse på undersøgelsestidspunktet er høj forekomst af sygelighed det være sig langvarig sygdom, forekomst af specifikke sygdomme eller forekomst at gener og symptomer inden for en 14-dages periode - og høj forekomst af langvarig aktivitetsbegrænsning og også af jobskift og arbejdsophør. I gruppen af arbejdsløse er der tillige færre med godt selvvurderet helbred, færre med godt psykisk velbefindende og færre med høj vitalitet end blandt de øvrige grupper i arbejdsstyrken. Førtidspensionister Gruppen af førtidspensionister rummer også for en betragtelig dels vedkommende personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet pga. helbredsmæssige forhold. Gruppen er ikke blot karakteriseret ved høj sygelighed og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet men også ved uhensigtsmæssige sundhedsvaner i forbindelse med rygning, fysisk aktivitet og kost. Kun mht. alkoholforbrug svarer førtidspensionisternes vaner til den øvrige befolknings. Der er også en relativt høj andel svært overvægtige blandt førtidspensionister. Samtidig er en stor andel af førtidspensio-nisterne urolige for, at miljøforhold omkring boligen kan skade deres helbred og for at tilsætningsstoffer eller forurening i mad eller drikkevand kan skade. Kendetegnende for gruppen af førtidspensionister er også, at mange har et svagt socialt netværk, både målt som ringe kontakt med venner og familie og som spørgsmålet om at være uønsket alene og ikke at forvente at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom. Miljø i eller nær boligen og oplevelse af miljørisici Miljøet spiller en rolle for voksne danskeres sundhed og velbefindende i hverdagen. I alt 48,0% bor i hjem, hvor der ryges dagligt, 17,6% har haft fugtskader i boligen inden for de seneste fem år, og 28,0% er lidt eller meget generet af ét eller flere miljøforhold i boli- Andel førtidspensionister blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. 0,5 0,2 2,1 2,1 10,5 14, gen (f.eks. for høje eller for lave temperaturer, træk, fodkulde, lugt eller indelukket luft, støj fra trafikken, støj fra naboer m.v.). I alt er 11,8% meget urolige for, at ét eller flere miljøforhold i eller omkring boligen kan skade eget helbred, og 29,1% er meget urolige for, at tilsætningsstoffer eller forurening i mad eller drikkevand kan skade eget helbred. Svage grupper risikofyldte liv Undersøgelsen dokumenterer også, at en række befolkningsgrupper lever et meget risikofyldt liv. De har megen sygdom, er udsat for mange risikofaktorer og er eller har stor risiko for at blive marginaliseret. Euforiserende stoffer Brug af hash og andre euforiserende stoffer er tydeligvis et ungdomsfænomen. Blandt de årige mænd har 25,8% brugt hash inden for det seneste år og 12,1% har brugt andre stoffer (amfetamin, kokain m.fl.). Blandt årige kvinder er det henholdsvis 15,0% og 4,1%. Brug af hash og andre euforiseren-de stoffer er højest blandt dem med kortest uddannelse. Langt de fleste ophører med at bruge stofferne, når de kommer over en vis 12

13 alder men risikoen for en egentlig misbrugskarriere og dermed risiko for tidlig død er til stede. Vold og seksuelle overgreb Vold og seksuelle overgreb betyder både akutte og kroniske helbredsproblemer for de Andel der har brugt hash inden for det seneste år. Procent. 67+ år 0,6 0,3 0,2 2,1 3,3 9,5 15,0 25, ramte. I alt 4,9% af voksne danskere svarende til ca mænd og kvinder - har inden for det seneste år været udsat for fysisk vold i form af at være slået, sparket, kastet mod møbler eller ned ad trappe eller udsat for vold med våben. Blandt de årige drejer det sig om 26,5% blandt mænd og 10,6% blandt kvinder. Vold rapporteres hyppigere af personer med kort uddannelse end af personer med længerevarende. I alt 8,1% blandt kvinder og 1,5% blandt mænd angiver at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og 4,7% af kvinder angiver at have været udsat for seksuelle overgreb i voksenalderen. Brug af nerve- sovemedicin Nerve- sovemedicin kan være vanedannende. I alt 4,1% af den voksne befolkning har inden for de seneste 14 dage brugt nervemedicin. Det svarer til ca personer. I alt 3,8% - svarende til ca personer har brugt sovemedicin inden for de seneste 14 dage. Både brug af nervemedicin og af sovemedicin stiger stærkt med alderen og er hyppigere forekommende blandt personer med korterevarende uddannelse end blandt personer med længerevarende. En høj andel blandt førtidspensionister bruger nerve- og sovemedicin. Psykisk dårligt helbred I alt 1,7% angiver at have langvarige psykiske lidelser, 2,9% angiver at have nervøse lidelser som specifik sygdom, mens 6,0% angiver at have været nedtrykt/deprimeret/ulykkelig inden for de seneste 14 dage, og 5,4% angiver at have været generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst. I alt angiver 10,6% at have et eller flere af de nævnte symptomer eller sygdomme. Forekomsten af sådanne psykiske problemer er uændret i forhold til 1987 og Flere kvinder end mænd har psykiske symptomer eller sygdomme, og det er specielt udtalt blandt ige kvinder. Forekomsten af psykiske symptomer eller sygdomme er højest blandt personer med kortvarig uddannelse. Forekomsten er også høj blandt arbejdsløse og førtidspensionister, hvilket sandsynligvis afspejler de fundne forskelle blandt personer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Relativt færrest blandt gifte har psykiske symptomer eller sygdomme. Andre indikatorer på psykisk dårligt helbred er dårligt psykisk velbefindende og lav vitalitet, som i udpræget grad også ses hos førtidspensionister og arbejdsløse, hos personer med lavt uddannelsesniveau, hos de ældste aldersgrupper og hos kvinder. Selvmordsadfærd I alt 6,9% blandt voksne har inden for det seneste år haft tanker om at tage deres eget liv uden faktisk at ville gøre det. Der er store aldersmæssige forskelle. Tanker om at ville tage sit eget liv er et udpræget ungdomsfænomen og angives af 14,6% af de årige og hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Selvmordstanker forekommer hyppigere blandt arbejdsløse end blandt de øvrige socioøkonomiske grupper i beskæftigelse og også hyppigt blandt førtidspensionister. Forekomsten af personer med selvmordstanker er uændret i forhold til

14 Selvmordsforsøg inden for det seneste år angives af 0,4%. Det svarer til ca personer. Også det er tydeligvis et ungdomsfænomen, idet 2,5% af de årige og 1,3% af de årige oplyser, at de inden for det seneste år har forsøgt at tage deres eget liv. Perspektiv Undersøgelsens muligheder for at vise udviklingen fra 1987 til 2000 i sundhed og sygelighed og de faktorer, der har indflydelse på sundhedstilstanden, giver samtidig et fingerpeg om, hvor udviklingen kan forventes at bære hen. På denne baggrund kan man fremhæve følgende udviklingscenarier: - Den positive udvikling i befolkningens holdning til selv at tage vare på egen sundhed vil fortsætte, og det samme gælder udviklingen i flere af sundhedsvanerne. Flere og flere betoner trivsel, velvære og samvær som væsentlige elementer i sundhed. - Stigningen i forekomsten af selvrapporteret sygelighed vil fortsætte. Samtidig vil de ældre aldersgrupper opleve forbedret helbredsrelateret livskvalitet og forbedret fysisk funktion. De første tegn på øget sygelighed og forringet helbredsrelateret livskvalitet i de yngre aldersgrupper bør følges nøje. - Forbruget af sundhedssektorens ydelser vil fortsat stige det gælder både brug af medicin og brug af de sundhedsprofessionelle. Først og fremmest sygeligheden er bestemmende for kontakten til sundhedsvæsenet. Samtidig tyder flere forhold på, herunder stigningen i brugen af alternativ behandling og i brugen af medicin, at befolkningen sideløbende ønsker at afprøve flere forskellige behandlingstilbud. - Der er en positiv udvikling i de sociale netværk færre er uønsket alene og flere kan forvente hjælp i tilfælde af sygdom. Denne udvikling må også ses i sammenhæng med betoningen af trivsel og samvær som betydende for helbred og sundhed. - Der tegner sig ikke systematiske, geografiske forskelle i sundhed, sygelighed, sundhedsvaner og brug af sundhedsvæsenet mellem landets amter. - Der vil også fremover være markante forskelle mellem mænd og kvinder i sygelighed, sundhedsadfærd og brug af sundhedsvæsenet. Således rapporterer kvinder mere sygelighed end mænd, de bruger sundhedsvæsenets ydelser mere end mænd, og de bruger også de alternative behandlingstilbud mere, end mænd gør det. Samtidig er kvinder mere sundhedsbevidste, har bedre sundhedsadfærd end mænd og lever i øvrigt også længere end mænd. - Høj sygelighed, forringet livskvalitet, uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og svagt socialt netværk karakteriserer en række svage grupper med risikofyldte liv. Disse grupper vil også fremover bære en betragtelig del af sygdomsbyrden. Det er vigtig at overvåge, at sådanne grupper ikke kommer til at halte yderligere bagefter. 14

15