Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister"

Transkript

1 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

2 Velfærdskommissionens arbejde er på trapperne, og i den forbindelse har der i den senere tid været megen debat om efterlønsordningen og om ældre borgeres helbredstilstand set i forhold til muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Statens Institut for Folkesundhed har via sit program for Sundheds- og sygelighedsundersøgelser mulighed for at give en ganske detaljeret dokumentation af helbredstilstanden blandt årige i og udenfor arbejdsmarkedet, og kan dermed bidrage til at kvalificere debatten om sundhedstilstanden blandt efterlønsmodtagere, erhvervsaktive og førtidspensionister. Formål Det overordnede formål med dette arbejdsnotat er således at beskrive helbredstilstanden blandt årige i og uden for arbejdsmarkedet. Der indgår følgende delmål: At beskrive helbredsrelateret livskvalitet blandt efterlønsmodtagere, førtidspensionister og erhvervsaktive. Beskrivelsen foretages særskilt for mænd og kvinder og omfatter alene aldersgruppen år. For de samme grupper at beskrive forekomsten af sygelighed og brug af sundhedsvæsenet, målt på en række forskellige indikatorer. At belyse udviklingen i forventet levetid med og uden funktionsindskrænkning blandt 60-årige personer med forskelligt uddannelsesniveau. Metode og materiale Analyserne er baseret på Statens Institut for Folkesundheds nationalt repræsentative interviewundersøgelse om danskernes sundhed og sygelighed og om forhold af betydning herfor fx risikofaktorer i livsstil og levevilkår. Data indsamles ved personligt interview i svarpersonernes hjem og gennemføres af professionelle interviewere. Stikprøven til den senest gennemførte undersøgelse fra 2000 var på ca personer og sammensat således, at der blev indsamlet data fra ca svarpersoner i hvert amt. Opnåelsen var 74,2%. Tabel 1. Køn, alder, uddannelsesniveau og erhvervsmæssig stilling blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. I procent. Erhvervsaktivmodtagerpensionister Efterløns- Førtids- Alle årige 1) Køn: mænd kvinder Alder: 60 år år år år år Uddannelsesniveau (antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse): lavt (<10 år) mellem (10-12 år) højt (13+ år) anden uddannelse, uoplyst Erhvervsmæssig stilling / tidligere stilling: selvstændig, medhjælpende ægtefælle funktionær gruppe I funktionær gruppe II funktionær gruppe III faglært arbejder ikke-faglært arbejder andet ikke tidligere erhvervsmæssigt beskæftiget Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. 2

3 Tabel 1 viser en oversigt over de tre grupper, der omfattes af analysen. Der indgår i alt 324 erhvervsaktive, 403 efterlønsmodtagere og 243 førtidspensionister. Sammenlignet med alle årige i undersøgelsen er der en stærk underrepræsentation af erhvervsaktive kvinder og en svag overrepræsentation af kvindelige efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Andelen af erhvervsaktive aftager klart med stigende alder, mens billedet er det modsatte blandt efterlønsmodtagere. Uddannelsesniveauet er generelt højere blandt erhvervsaktive end blandt efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Andelen med lavt uddannelsesniveau (mindre end 10 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse) er 24% blandt de erhvervsaktive sammenholdt med 30% blandt efterlønsmodtagere, mens andelen af højt uddannede udgør 39% af de erhvervsaktive sammenholdt med kun 28% af efterlønsmodtagerne. Det fremgår endvidere af tabellen, at den erhvervsmæssige sammensætning (nuværende eller tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse) er forskellig i de tre grupper. I forhold til erhvervsaktive er der relativt færre selvstændige og funktionærer i gruppe I og gruppe II blandt efterlønsmodtagere, og relativt flere fra funktionærgruppe III, faglærte og ikke-faglærte arbejdere 1. Mønsteret er stort set det samme for gruppen af førtidspensionister sammenholdt med erhvervsaktive. Analysen af helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt årige er baseret på aldersstandardiserede opgørelser af forekomsten for henholdsvis mænd og kvinder. Der er aldersstandardiseret svarende til alle årige i undersøgelsen. Der er endvidere lavet logistiske regressionsanalyser med kontrol for alder for alle præsenterede tal for erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i tabel 2, 3 og 4. Til analysen af forventet levetid med eller uden funktionsbegrænsning anvendes svarpersonernes oplysninger om deres funktionsniveau. God funktion dækker fysisk mobilitet og kommunikationsfærdigheder, idet en person anses for at leve uden funktionsindskrænkning, hvis vedkommende uden besvær kan 1) gå 400 meter uden at hvile, 2) gå op og ned ad trapper, 3) bære 5 kg, 4) læse en almindelig avistekst, 5) høre en normal samtale mellem tre eller flere personer og 6) tale. Disse oplysninger er sammenholdt med dødelighedsdata opdelt på uddannelsesniveau fra Danmarks Statistik. Der er i denne analyse anvendt en lidt anderledes opdeling af uddannelsesniveau end den, der fremgår af tabel 1: Lavt uddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG. Mellem-niveauet udgøres af personer, der har studenter-/hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens gruppen af højt uddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Helbredsrelateret livskvalitet Tabel 2 viser forskellige mål for helbredsrelateret livskvalitet. Efterlønsmodtagere vurderer eget helbred som værende dårligere end gruppen af erhvervsaktive gør, dog er vurderingen af eget helbred ikke så dårlig som førtidspensionisternes vurdering af eget helbred. Efterlønsmodtagerne oplyser, at de stort set aldrig er stressede i dagligdagen, mens det kun gælder for 68% af erhvervsaktive mænd og 61% af erhvervsaktive kvinder. Hverken blandt mænd eller kvinder er der forskel på erhvervsaktives og efterlønsmodtageres fysiske mobilitet (målt ved spørgsmål om man uden besvær kan gå 400 m, gå op og ned af trapper og bære 5 kg). Blandt mænd har erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i lige stort omfang gode kommunikationsfærdigheder (målt ved spørgsmål 1 Funktionærgruppe I omfatter fx kontorchefer, overlæger, salgschefer, gymnasielærere. Funktionærgruppe II omfatter fx sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre, laboratorieteknikere. Funktionærgruppe III omfatter fx ekspedienter, sygehjælpere, edb-operatører, postbude. 3

4 om man uden besvær kan læse en almindelig avistekst, høre en samtale mellem tre eller flere personer, og om man taler uden besvær (hvilket vurderes af intervieweren)). Blandt kvinder har erhvervsaktive bedre kommunikationsfærdigheder end efterlønsmodtagere (henholdsvis 95% og 86%). Mænd på førtidspension har markant ringere fysisk mobilitet end både erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, hvorimod der ikke er forskel mellem grupperne, hvad angår kommunikationsfærdigheder. Kvinder på førtidspension har såvel markant ringere fysisk mobilitet som kommunikationsfærdigheder end både erhvervsaktive og efterlønsmodtagere. Tabel 2. Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Aldersstandardiseret forekomst i procent. Erhvervs- Efterløns- Førtids- Alle aktive modtagere pensionister årige 1) Mænd Godt selvvurderet helbred Føler sig aldrig stresset i dagligdagen God fysisk mobilitet Gode kommunikationsfærdigheder Antal svarpersoner Kvinder Godt selvvurderet helbred Føler sig aldrig stresset i dagligdagen God fysisk mobilitet Gode kommunikationsfærdigheder Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 Sygelighed Sygeligheden i de tre grupper er målt på flere forskellige indikatorer (tabel 3). Både blandt mænd og kvinder har en større andel af efterlønsmodtagere end erhvervsaktive en eller flere langvarige sygdomme (af 6 eller flere måneders varighed). Forekomsten af langvarig sygdom er højst blandt førtidspensionisterne, hvor 72% af mænd og 83% af kvinder rapporterer om en eller flere langvarige sygdomme. Generelt gælder det, at omkring 96% af de angivne sygdomsdiagnoser er bekræftet af en læge. De rapporterede langvarige sygdomme er efterfølgende kodet svarende til WHO s internationale sygdomsklassifikation og grupperet i 14 hovedgrupper. I tabellen vises udvalgte sygdomsgrupper. Både blandt mænd og kvinder er det generelle billede, at forekomsten er lidt højere blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive. Andre mål for sygelighed er regelmæssig brug af medicin, forekomst af en eller flere specifikke sygdomme (fx sukkersyge, forhøjet blodtryk, allergi, kronisk bronchitis, migræne, rygsygdom m.fl.), forekomst af gener eller symptomer inden for en 14 dages periode, samt begrænsning i at udføre dagligdags aktiviteter i arbejde, fritid eller hjem inden for en 14-dages periode eller mere varigt. Det gennemgående billede er lidt højere forekomst af alle disse indikatorer blandt efterlønsmodtagere sammenlignet med erhvervsaktive. Førtidspensionister har langt den højeste forekomst på alle de viste indikatorer for sygelighed, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at langt størsteparten af førtidspensionisterne formentlig netop har fået tildelt deres pension på helbredsbetinget indikation. 4

5 Tabel 3. Aldersstandardiseret forekomst af forskellige mål for sygelighed blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. I procent. Mænd Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Alle årige 1) Langvarig sygdom psykisk sygdom sygdomme i nervesystem kredsløbssygdomme åndedrætssygdomme muskel- og skeletsygdomme Tager regelmæssigt medicin En eller flere specifikke sygdomme Har 14-dages gener meget generet af nakke-skulderbesvær meget generet af lænde-rygbesvær meget generet af hovedpine meget generet af træthed meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Aktivitetsbegrænsning seneste 14 dage heraf varig aktivitetsbegrænsning Antal svarpersoner Kvinder Langvarig sygdom psykisk sygdom sygdomme i nervesystem kredsløbssygdomme åndedrætssygdomme muskel- og skeletsygdomme Tager regelmæssigt medicin En eller flere specifikke sygdomme Har 14-dages gener meget generet af nakke-skulderbesvær meget generet af lænde-rygbesvær meget generet af hovedpine meget generet af træthed meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Aktivitetsbegrænsning seneste 14 dage heraf varig aktivitetsbegrænsning Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. 2) ikke mulig at lave statistisk analyse markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 5

6 Brug af sundhedsvæsenet Blandt mænd har erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i lige stort omfang haft kontakt med alment praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, og der er kun ganske små forskelle i de to gruppers brug af praktiserende speciallæge og fysioterapeut (tabel 4). Kvinder på efterløn har i markant større omfang end erhvervsaktive kvinder haft kontakt med praktiserende læge og i lidt større omfang end erhvervsaktive været hos fysioterapeut, mens der ikke er forskel mellem de to grupper mht. kontakt til praktiserende speciallæge. Flere kvinder på efterløn end erhvervsaktive kvinder har været til alternativ behandling, mens der for mænds vedkommende ikke er forskel i brugen af alternativ behandling mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere. Sidste indikator for brug af sundhedsvæsenet er brugen af medicin inden for en 14- dages periode. Større andele blandt mænd på efterløn end blandt erhvervsaktive har brugt receptmedicin og håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode. Det samme gælder kvinders brug af receptmedicin, mens en lidt større andel blandt erhvervsaktive kvinder end blandt efterlønsmodtagere har brugt håndkøbsmedicin inden for en 14- dages periode måske for at klare presset på arbejdsmarkedet? Hvad angår gruppen af førtidspensionister er billedet igen det samme som tidligere vist. På næsten alle indikatorer har større andele af førtidspensionister end af efterlønsmodtagere og erhvervsaktive gjort brug af sundhedsvæsenet. Tabel 4. Brug af sundhedsvæsenet blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Aldersstandardiseret forekomst i procent. Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Alle Mænd Brug af praktiserende læge seneste 3 mdr. Brug af speciallæge seneste 3 mdr. Brug af fysioterapeut seneste 3 mdr. Været til alternativ behandling seneste år Brugt receptmedicin seneste 14 dage Brugt håndkøbsmedicin seneste 14 dage Antal svarpersoner Kvinder Brug af praktiserende læge seneste 3 mdr. Brug af speciallæge seneste 3 mdr. Brug af fysioterapeut seneste 3 mdr. Været til alternativ behandling seneste år Brugt receptmedicin seneste 14 dage Brugt håndkøbsmedicin seneste 14 dage Antal svarpersoner årige 1) Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 6

7 Uddannelsesniveau og helbredsstatus Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem helbredsstatus og uddannelsesniveau; det er de dårligst uddannede, der har den dårligste helbredsstatus 2. En af forklaringerne på den generelt lidt dårligere helbredstilstand blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive kunne således være forskelle i uddannelsesniveau. Enten fordi det først og fremmest er de dårligst uddannede, der går på efterløn, eller fordi der også internt i gruppen af efterlønsmodtagere er en klar social gradient, der kunne betyde, at det først og fremmest er de dårligst uddannede efterlønsmodtagere, der har forringet helbredstilstand, mens de bedst uddannedes helbredssituation svarer til de erhvervsaktives. Af tabel 1 fremgik, at uddannelsesniveauet generelt er lavere blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive, og at gruppen af efterlønsmodtagere især er rekrutteret blandt de erhvervsmæssigt dårligst placerede grupper på arbejdsmarkedet (funktionærgruppe III, faglærte og ikke-faglærte arbejdere). Tabel 5. Køns- og aldersstandardiseret forekomst af forskellige mål for helbredsstatus blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister på forskellige uddannelsesniveauer. I procent. Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Godt selvvurderet helbred 89,0 82,9 93,2 72,5 75,7 83,0 37,8 39,3 64,1 Langvarig sygdom 34,2 43,3 31,4 51,0 45,0 47,9 83,5 85,7 63,1 Regelmæssig brug af medicin 37,2 44,7 36,5 39,9 42,5 53,0 75,1 72,9 70,7 Aktivitetsbegrænsning 6,7 6,6 4,0 7,2 10,2 6,0 33,6 15,0 16,0 Brug af praktiserende læge 26,9 34,6 37,2 36,3 40,8 47,8 51,4 54,9 39,4 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Tabel 5 viser udvalgte mål for helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister opdelt på uddannelsesniveauer. For at tage højde for evt. køns- og aldersforskelle mellem de forskellige uddannelsesniveauer, er forekomsterne standardiseret svarende til fordelingen af årige mænd og kvinder i hele undersøgelsen. Med undtagelse af forekomsten af aktivitetsbegrænsning ses der en klar social gradient i helbredstilstanden blandt efterlønsmodtagere, og gradienten er klart tydeligere for denne gruppe end for erhvervsaktive og førtidspensionister. Det fremgår endvidere, at uanset uddannelsesniveau er helbredssituationen blandt efterlønsmodtagere dårligere end blandt erhvervsaktive. På basis af indeværende analyse kan det således konkluderes, at efterlønsmodtagere først og fremmest rekrutteres blandt de dårligst uddannede og de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet, og at efterlønsmodtageres helbredsstatus - uanset uddannelsesniveau er lidt forringet i forhold til erhvervsaktives. 2 Se Kjøller M & Rasmussen NK (red). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København, Statens Institut for Folkesundhed,

8 Forventet levetid og uddannelsesniveau Et andet mål for befolkningens helbredsstatus er forventet levetid med godt eller dårligt helbred. En undersøgelse af udviklingen i den gennemsnitlige levetid og den forventede levetid med godt helbred viste, at de senere års stigning i restlevetiden i Danmark også gælder for ældre danskere 3. Men det vigtigste budskab var, at forventet levetid uden funktionsindskrænkning er steget for ældre. Imidlertid er der stor social ulighed i ældres forventede restlevetid og helbred. En ny beregning viser, at 60-årige mænd med en højere uddannelse kan forvente at leve 2,8 år længere end lavt uddannede. Samtidig må den lavt uddannede mand forvente flere leveår med funktionsindskrænkning: 4,3 år mod 3,5 år for den højt uddannede (se højre kolonne i tabel 6). 60-årige kvinder med en høj uddannelse lever i gennemsnit 2,3 år længere end dem med en lav uddannelse, som endda må forvente at leve 1,9 år længere med funktionsindskrænkning end kvinder med en høj uddannelse. Tabel 6. Forventet restlevetid og forventet levetid uden og med funktionsindskrænkning hos 60-årige danskere i 2000 opdelt på uddannelsesniveau. Forventet restlevetid Forventet levetid uden funktionsindskrænkning Uddannelsesniveau år år år Mænd Højt 20,4 16,9 3,5 Mellem 18,4 14,6 3,8 Lavt 17,6 13,3 4,3 Alle 18,2 14,3 3,9 Kvinder Højt 23,6 17,8 5,8 Mellem 22,7 15,6 7,1 Lavt 21,3 13,6 7,7 Alle 21,8 14,5 7,3 Kilde: Brønnum-Hansen Forventet levetid med funktionsindskrænkning Konklusion Analysen af de årige erhvervsaktives, efterlønsmodtageres og førtidspensionisters helbredssituation viser, at efterlønsmodtagerne har lidt dårligere helbredsrelateret livskvalitet, lidt dårligere helbredstilstand og lidt større forbrug af ydelser fra sundhedsvæsenet end erhvervsaktive i samme aldersgruppe. Forskellene mellem de to grupper er relativt små, men ganske systematiske. Der er kun relativt få signifikante forskelle mellem de to grupper, hvilket bl.a. kan hænge sammen med materialets begrænsede størrelse. De fundne forskelle kan ikke forklares ved forskelle i uddannelsesniveau mellem de to grupper, selv om det klart ses, at gruppen af efterlønsmodtagerne generelt er dårligere uddannet end gruppen af erhvervsaktive, og også først og fremmest rekrutteres fra de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet. 3 Brønnum-Hansen H. Health expectancy in Denmark, European Journal of Public Health, 2005;15:

9 Analysen viser endvidere, at førtidspensionisters helbredssituation er markant dårligere end såvel erhvervsaktives som efterlønsmodtageres. Endelig viser analysen store uddannelsesmæssigt betingede forskelle i den forventede levetid uden funktionsbegrænsninger for en 60-årig person. Højtuddannede mænd og kvinder kan forvente at leve længere end lavtuddannede, og lavtuddannede må oven i købet forvente flere leveår med funktionsindskrænkning. Diskussion En af de vigtige grunde til i sin tid at indføre efterlønsordningen var sundhedshensynet til ældre personer på arbejdsmarkedet. Der kunne være tale om erhvervsaktive, som allerede havde dårligt helbred, og som derfor ønskede at trække sig. Der kunne også være tale om erhvervsaktive med rimelig godt helbred før 60-års alderen, men hvor krop og psyke ikke kunne klare de fortsatte belastninger i erhvervet, og hvor en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet var af forebyggende karakter for at beskytte helbredet. Når vi i dag skal give bidrag til en sundhedskonsekvensvurdering af en eller flere forskellige efterlønsordninger, er der flere spørgsmål der skal stilles, bl.a. nedenstående: Spørgsmål 1: Adskiller efterlønsmodtagere sig helbredsmæssigt fra erhvervsaktive og fra førtidspensionister? Hvis gruppen af efterlønsmodtagere er helbredsbelastet, kunne dette teoretisk set være et argument for at helbredsbelastede personer på arbejdsmarkedet benytter efterlønsordninger til at beskytte helbredet mod yderligere forværring. I dette arbejdsnotat er der svaret på, om der er helbredsforskelle mellem årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Det økonomiske Råd har tidligere i år foretaget sådanne sammenligninger ved alene at se på selvrapporteret helbred, sygefravær og lægebrug 4. De store forskelle fandtes mellem på den ene side førtidspensionister, og på den anden side efterlønsmodtagere og erhvervsaktive. Der var mindre forskelle mellem efterlønsmodtagere og erhvervsaktive på samme måde som vist i dette notat. Spørgsmål 2: Findes der undersøgelser, der følger bestemte gruppers helbred og afgang fra arbejdsmarkedet? Er der i disse undersøgelser noget, der tyder på, at sundheds- og helbredsargumentet spiller nogen reel rolle for beslutningen om at gå på efterløn? Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en analyse af sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 5. Der henvises hertil. En mindre gruppe sygeplejersker har dårligt helbred og trækker sig af denne grund tilbage fra arbejdsmarkedet, mens mange sygeplejersker med godt helbred trækker sig relativt tidligt tilbage med efterløn. Spørgsmål 3: Findes der undersøgelser, der belyser, om belastningen i arbejdslivet ved at være på arbejdsmarkedet efter 60-års alderen, er af en sådan karakter, at det udgør en trussel mod sundheden og helbredet? Vi har ved Statens Institut for Folkesundhed datamaterialer, der kan bidrage til at svare på spørgsmålet, men har ikke gennemført analyserne. Spørgsmål 4: Kunne de penge, der i dag bindes i efterlønsordningen for mennesker, som har et godt helbred, og som betragter efterlønsordningen som et alment velfærdsgode, alternativt anvendes til at opnå bedre sundhed for ældre over 60 år? Dette 4 Det Økonomiske Råd. Dansk Økonomi, forår Friis K, Ekholm O og Andersen Hundrup Y. Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Statens institut for Folkesundhed,

10 spørgsmål kan sundhedsøkonomer muligvis svare på spørgsmålet behandles ikke i dette notat. 10

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sammenfatning og perspektiver

Sammenfatning og perspektiver og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Social ulighed i ældres sundhed

Social ulighed i ældres sundhed Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Sundhedstilstanden - status og udvikling

Sundhedstilstanden - status og udvikling Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kapitel 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

Kapitel 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 4 Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 4. 4. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet I dette kapitel sættes der fokus på den subjektive, oplevelsesmæssige dimension af sundhed og

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere