Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
|
|
- Susanne Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
2 Velfærdskommissionens arbejde er på trapperne, og i den forbindelse har der i den senere tid været megen debat om efterlønsordningen og om ældre borgeres helbredstilstand set i forhold til muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Statens Institut for Folkesundhed har via sit program for Sundheds- og sygelighedsundersøgelser mulighed for at give en ganske detaljeret dokumentation af helbredstilstanden blandt årige i og udenfor arbejdsmarkedet, og kan dermed bidrage til at kvalificere debatten om sundhedstilstanden blandt efterlønsmodtagere, erhvervsaktive og førtidspensionister. Formål Det overordnede formål med dette arbejdsnotat er således at beskrive helbredstilstanden blandt årige i og uden for arbejdsmarkedet. Der indgår følgende delmål: At beskrive helbredsrelateret livskvalitet blandt efterlønsmodtagere, førtidspensionister og erhvervsaktive. Beskrivelsen foretages særskilt for mænd og kvinder og omfatter alene aldersgruppen år. For de samme grupper at beskrive forekomsten af sygelighed og brug af sundhedsvæsenet, målt på en række forskellige indikatorer. At belyse udviklingen i forventet levetid med og uden funktionsindskrænkning blandt 60-årige personer med forskelligt uddannelsesniveau. Metode og materiale Analyserne er baseret på Statens Institut for Folkesundheds nationalt repræsentative interviewundersøgelse om danskernes sundhed og sygelighed og om forhold af betydning herfor fx risikofaktorer i livsstil og levevilkår. Data indsamles ved personligt interview i svarpersonernes hjem og gennemføres af professionelle interviewere. Stikprøven til den senest gennemførte undersøgelse fra 2000 var på ca personer og sammensat således, at der blev indsamlet data fra ca svarpersoner i hvert amt. Opnåelsen var 74,2%. Tabel 1. Køn, alder, uddannelsesniveau og erhvervsmæssig stilling blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. I procent. Erhvervsaktivmodtagerpensionister Efterløns- Førtids- Alle årige 1) Køn: mænd kvinder Alder: 60 år år år år år Uddannelsesniveau (antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse): lavt (<10 år) mellem (10-12 år) højt (13+ år) anden uddannelse, uoplyst Erhvervsmæssig stilling / tidligere stilling: selvstændig, medhjælpende ægtefælle funktionær gruppe I funktionær gruppe II funktionær gruppe III faglært arbejder ikke-faglært arbejder andet ikke tidligere erhvervsmæssigt beskæftiget Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. 2
3 Tabel 1 viser en oversigt over de tre grupper, der omfattes af analysen. Der indgår i alt 324 erhvervsaktive, 403 efterlønsmodtagere og 243 førtidspensionister. Sammenlignet med alle årige i undersøgelsen er der en stærk underrepræsentation af erhvervsaktive kvinder og en svag overrepræsentation af kvindelige efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Andelen af erhvervsaktive aftager klart med stigende alder, mens billedet er det modsatte blandt efterlønsmodtagere. Uddannelsesniveauet er generelt højere blandt erhvervsaktive end blandt efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Andelen med lavt uddannelsesniveau (mindre end 10 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse) er 24% blandt de erhvervsaktive sammenholdt med 30% blandt efterlønsmodtagere, mens andelen af højt uddannede udgør 39% af de erhvervsaktive sammenholdt med kun 28% af efterlønsmodtagerne. Det fremgår endvidere af tabellen, at den erhvervsmæssige sammensætning (nuværende eller tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse) er forskellig i de tre grupper. I forhold til erhvervsaktive er der relativt færre selvstændige og funktionærer i gruppe I og gruppe II blandt efterlønsmodtagere, og relativt flere fra funktionærgruppe III, faglærte og ikke-faglærte arbejdere 1. Mønsteret er stort set det samme for gruppen af førtidspensionister sammenholdt med erhvervsaktive. Analysen af helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt årige er baseret på aldersstandardiserede opgørelser af forekomsten for henholdsvis mænd og kvinder. Der er aldersstandardiseret svarende til alle årige i undersøgelsen. Der er endvidere lavet logistiske regressionsanalyser med kontrol for alder for alle præsenterede tal for erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i tabel 2, 3 og 4. Til analysen af forventet levetid med eller uden funktionsbegrænsning anvendes svarpersonernes oplysninger om deres funktionsniveau. God funktion dækker fysisk mobilitet og kommunikationsfærdigheder, idet en person anses for at leve uden funktionsindskrænkning, hvis vedkommende uden besvær kan 1) gå 400 meter uden at hvile, 2) gå op og ned ad trapper, 3) bære 5 kg, 4) læse en almindelig avistekst, 5) høre en normal samtale mellem tre eller flere personer og 6) tale. Disse oplysninger er sammenholdt med dødelighedsdata opdelt på uddannelsesniveau fra Danmarks Statistik. Der er i denne analyse anvendt en lidt anderledes opdeling af uddannelsesniveau end den, der fremgår af tabel 1: Lavt uddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG. Mellem-niveauet udgøres af personer, der har studenter-/hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens gruppen af højt uddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Helbredsrelateret livskvalitet Tabel 2 viser forskellige mål for helbredsrelateret livskvalitet. Efterlønsmodtagere vurderer eget helbred som værende dårligere end gruppen af erhvervsaktive gør, dog er vurderingen af eget helbred ikke så dårlig som førtidspensionisternes vurdering af eget helbred. Efterlønsmodtagerne oplyser, at de stort set aldrig er stressede i dagligdagen, mens det kun gælder for 68% af erhvervsaktive mænd og 61% af erhvervsaktive kvinder. Hverken blandt mænd eller kvinder er der forskel på erhvervsaktives og efterlønsmodtageres fysiske mobilitet (målt ved spørgsmål om man uden besvær kan gå 400 m, gå op og ned af trapper og bære 5 kg). Blandt mænd har erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i lige stort omfang gode kommunikationsfærdigheder (målt ved spørgsmål 1 Funktionærgruppe I omfatter fx kontorchefer, overlæger, salgschefer, gymnasielærere. Funktionærgruppe II omfatter fx sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre, laboratorieteknikere. Funktionærgruppe III omfatter fx ekspedienter, sygehjælpere, edb-operatører, postbude. 3
4 om man uden besvær kan læse en almindelig avistekst, høre en samtale mellem tre eller flere personer, og om man taler uden besvær (hvilket vurderes af intervieweren)). Blandt kvinder har erhvervsaktive bedre kommunikationsfærdigheder end efterlønsmodtagere (henholdsvis 95% og 86%). Mænd på førtidspension har markant ringere fysisk mobilitet end både erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, hvorimod der ikke er forskel mellem grupperne, hvad angår kommunikationsfærdigheder. Kvinder på førtidspension har såvel markant ringere fysisk mobilitet som kommunikationsfærdigheder end både erhvervsaktive og efterlønsmodtagere. Tabel 2. Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Aldersstandardiseret forekomst i procent. Erhvervs- Efterløns- Førtids- Alle aktive modtagere pensionister årige 1) Mænd Godt selvvurderet helbred Føler sig aldrig stresset i dagligdagen God fysisk mobilitet Gode kommunikationsfærdigheder Antal svarpersoner Kvinder Godt selvvurderet helbred Føler sig aldrig stresset i dagligdagen God fysisk mobilitet Gode kommunikationsfærdigheder Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 Sygelighed Sygeligheden i de tre grupper er målt på flere forskellige indikatorer (tabel 3). Både blandt mænd og kvinder har en større andel af efterlønsmodtagere end erhvervsaktive en eller flere langvarige sygdomme (af 6 eller flere måneders varighed). Forekomsten af langvarig sygdom er højst blandt førtidspensionisterne, hvor 72% af mænd og 83% af kvinder rapporterer om en eller flere langvarige sygdomme. Generelt gælder det, at omkring 96% af de angivne sygdomsdiagnoser er bekræftet af en læge. De rapporterede langvarige sygdomme er efterfølgende kodet svarende til WHO s internationale sygdomsklassifikation og grupperet i 14 hovedgrupper. I tabellen vises udvalgte sygdomsgrupper. Både blandt mænd og kvinder er det generelle billede, at forekomsten er lidt højere blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive. Andre mål for sygelighed er regelmæssig brug af medicin, forekomst af en eller flere specifikke sygdomme (fx sukkersyge, forhøjet blodtryk, allergi, kronisk bronchitis, migræne, rygsygdom m.fl.), forekomst af gener eller symptomer inden for en 14 dages periode, samt begrænsning i at udføre dagligdags aktiviteter i arbejde, fritid eller hjem inden for en 14-dages periode eller mere varigt. Det gennemgående billede er lidt højere forekomst af alle disse indikatorer blandt efterlønsmodtagere sammenlignet med erhvervsaktive. Førtidspensionister har langt den højeste forekomst på alle de viste indikatorer for sygelighed, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at langt størsteparten af førtidspensionisterne formentlig netop har fået tildelt deres pension på helbredsbetinget indikation. 4
5 Tabel 3. Aldersstandardiseret forekomst af forskellige mål for sygelighed blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. I procent. Mænd Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Alle årige 1) Langvarig sygdom psykisk sygdom sygdomme i nervesystem kredsløbssygdomme åndedrætssygdomme muskel- og skeletsygdomme Tager regelmæssigt medicin En eller flere specifikke sygdomme Har 14-dages gener meget generet af nakke-skulderbesvær meget generet af lænde-rygbesvær meget generet af hovedpine meget generet af træthed meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Aktivitetsbegrænsning seneste 14 dage heraf varig aktivitetsbegrænsning Antal svarpersoner Kvinder Langvarig sygdom psykisk sygdom sygdomme i nervesystem kredsløbssygdomme åndedrætssygdomme muskel- og skeletsygdomme Tager regelmæssigt medicin En eller flere specifikke sygdomme Har 14-dages gener meget generet af nakke-skulderbesvær meget generet af lænde-rygbesvær meget generet af hovedpine meget generet af træthed meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer Aktivitetsbegrænsning seneste 14 dage heraf varig aktivitetsbegrænsning Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. 2) ikke mulig at lave statistisk analyse markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 5
6 Brug af sundhedsvæsenet Blandt mænd har erhvervsaktive og efterlønsmodtagere i lige stort omfang haft kontakt med alment praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, og der er kun ganske små forskelle i de to gruppers brug af praktiserende speciallæge og fysioterapeut (tabel 4). Kvinder på efterløn har i markant større omfang end erhvervsaktive kvinder haft kontakt med praktiserende læge og i lidt større omfang end erhvervsaktive været hos fysioterapeut, mens der ikke er forskel mellem de to grupper mht. kontakt til praktiserende speciallæge. Flere kvinder på efterløn end erhvervsaktive kvinder har været til alternativ behandling, mens der for mænds vedkommende ikke er forskel i brugen af alternativ behandling mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere. Sidste indikator for brug af sundhedsvæsenet er brugen af medicin inden for en 14- dages periode. Større andele blandt mænd på efterløn end blandt erhvervsaktive har brugt receptmedicin og håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode. Det samme gælder kvinders brug af receptmedicin, mens en lidt større andel blandt erhvervsaktive kvinder end blandt efterlønsmodtagere har brugt håndkøbsmedicin inden for en 14- dages periode måske for at klare presset på arbejdsmarkedet? Hvad angår gruppen af førtidspensionister er billedet igen det samme som tidligere vist. På næsten alle indikatorer har større andele af førtidspensionister end af efterlønsmodtagere og erhvervsaktive gjort brug af sundhedsvæsenet. Tabel 4. Brug af sundhedsvæsenet blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Aldersstandardiseret forekomst i procent. Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Alle Mænd Brug af praktiserende læge seneste 3 mdr. Brug af speciallæge seneste 3 mdr. Brug af fysioterapeut seneste 3 mdr. Været til alternativ behandling seneste år Brugt receptmedicin seneste 14 dage Brugt håndkøbsmedicin seneste 14 dage Antal svarpersoner Kvinder Brug af praktiserende læge seneste 3 mdr. Brug af speciallæge seneste 3 mdr. Brug af fysioterapeut seneste 3 mdr. Været til alternativ behandling seneste år Brugt receptmedicin seneste 14 dage Brugt håndkøbsmedicin seneste 14 dage Antal svarpersoner årige 1) Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ) omfatter tillige arbejdsløse, husmødre, langtidssyge, bistandsklienter mv. markerer statistisk signifikant forskel mellem erhvervsaktive og efterlønsmodtagere, p<0,05 6
7 Uddannelsesniveau og helbredsstatus Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem helbredsstatus og uddannelsesniveau; det er de dårligst uddannede, der har den dårligste helbredsstatus 2. En af forklaringerne på den generelt lidt dårligere helbredstilstand blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive kunne således være forskelle i uddannelsesniveau. Enten fordi det først og fremmest er de dårligst uddannede, der går på efterløn, eller fordi der også internt i gruppen af efterlønsmodtagere er en klar social gradient, der kunne betyde, at det først og fremmest er de dårligst uddannede efterlønsmodtagere, der har forringet helbredstilstand, mens de bedst uddannedes helbredssituation svarer til de erhvervsaktives. Af tabel 1 fremgik, at uddannelsesniveauet generelt er lavere blandt efterlønsmodtagere end blandt erhvervsaktive, og at gruppen af efterlønsmodtagere især er rekrutteret blandt de erhvervsmæssigt dårligst placerede grupper på arbejdsmarkedet (funktionærgruppe III, faglærte og ikke-faglærte arbejdere). Tabel 5. Køns- og aldersstandardiseret forekomst af forskellige mål for helbredsstatus blandt årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister på forskellige uddannelsesniveauer. I procent. Erhvervsaktive Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Lavt Mellem Højt Godt selvvurderet helbred 89,0 82,9 93,2 72,5 75,7 83,0 37,8 39,3 64,1 Langvarig sygdom 34,2 43,3 31,4 51,0 45,0 47,9 83,5 85,7 63,1 Regelmæssig brug af medicin 37,2 44,7 36,5 39,9 42,5 53,0 75,1 72,9 70,7 Aktivitetsbegrænsning 6,7 6,6 4,0 7,2 10,2 6,0 33,6 15,0 16,0 Brug af praktiserende læge 26,9 34,6 37,2 36,3 40,8 47,8 51,4 54,9 39,4 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Tabel 5 viser udvalgte mål for helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister opdelt på uddannelsesniveauer. For at tage højde for evt. køns- og aldersforskelle mellem de forskellige uddannelsesniveauer, er forekomsterne standardiseret svarende til fordelingen af årige mænd og kvinder i hele undersøgelsen. Med undtagelse af forekomsten af aktivitetsbegrænsning ses der en klar social gradient i helbredstilstanden blandt efterlønsmodtagere, og gradienten er klart tydeligere for denne gruppe end for erhvervsaktive og førtidspensionister. Det fremgår endvidere, at uanset uddannelsesniveau er helbredssituationen blandt efterlønsmodtagere dårligere end blandt erhvervsaktive. På basis af indeværende analyse kan det således konkluderes, at efterlønsmodtagere først og fremmest rekrutteres blandt de dårligst uddannede og de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet, og at efterlønsmodtageres helbredsstatus - uanset uddannelsesniveau er lidt forringet i forhold til erhvervsaktives. 2 Se Kjøller M & Rasmussen NK (red). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden København, Statens Institut for Folkesundhed,
8 Forventet levetid og uddannelsesniveau Et andet mål for befolkningens helbredsstatus er forventet levetid med godt eller dårligt helbred. En undersøgelse af udviklingen i den gennemsnitlige levetid og den forventede levetid med godt helbred viste, at de senere års stigning i restlevetiden i Danmark også gælder for ældre danskere 3. Men det vigtigste budskab var, at forventet levetid uden funktionsindskrænkning er steget for ældre. Imidlertid er der stor social ulighed i ældres forventede restlevetid og helbred. En ny beregning viser, at 60-årige mænd med en højere uddannelse kan forvente at leve 2,8 år længere end lavt uddannede. Samtidig må den lavt uddannede mand forvente flere leveår med funktionsindskrænkning: 4,3 år mod 3,5 år for den højt uddannede (se højre kolonne i tabel 6). 60-årige kvinder med en høj uddannelse lever i gennemsnit 2,3 år længere end dem med en lav uddannelse, som endda må forvente at leve 1,9 år længere med funktionsindskrænkning end kvinder med en høj uddannelse. Tabel 6. Forventet restlevetid og forventet levetid uden og med funktionsindskrænkning hos 60-årige danskere i 2000 opdelt på uddannelsesniveau. Forventet restlevetid Forventet levetid uden funktionsindskrænkning Uddannelsesniveau år år år Mænd Højt 20,4 16,9 3,5 Mellem 18,4 14,6 3,8 Lavt 17,6 13,3 4,3 Alle 18,2 14,3 3,9 Kvinder Højt 23,6 17,8 5,8 Mellem 22,7 15,6 7,1 Lavt 21,3 13,6 7,7 Alle 21,8 14,5 7,3 Kilde: Brønnum-Hansen Forventet levetid med funktionsindskrænkning Konklusion Analysen af de årige erhvervsaktives, efterlønsmodtageres og førtidspensionisters helbredssituation viser, at efterlønsmodtagerne har lidt dårligere helbredsrelateret livskvalitet, lidt dårligere helbredstilstand og lidt større forbrug af ydelser fra sundhedsvæsenet end erhvervsaktive i samme aldersgruppe. Forskellene mellem de to grupper er relativt små, men ganske systematiske. Der er kun relativt få signifikante forskelle mellem de to grupper, hvilket bl.a. kan hænge sammen med materialets begrænsede størrelse. De fundne forskelle kan ikke forklares ved forskelle i uddannelsesniveau mellem de to grupper, selv om det klart ses, at gruppen af efterlønsmodtagerne generelt er dårligere uddannet end gruppen af erhvervsaktive, og også først og fremmest rekrutteres fra de dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet. 3 Brønnum-Hansen H. Health expectancy in Denmark, European Journal of Public Health, 2005;15:
9 Analysen viser endvidere, at førtidspensionisters helbredssituation er markant dårligere end såvel erhvervsaktives som efterlønsmodtageres. Endelig viser analysen store uddannelsesmæssigt betingede forskelle i den forventede levetid uden funktionsbegrænsninger for en 60-årig person. Højtuddannede mænd og kvinder kan forvente at leve længere end lavtuddannede, og lavtuddannede må oven i købet forvente flere leveår med funktionsindskrænkning. Diskussion En af de vigtige grunde til i sin tid at indføre efterlønsordningen var sundhedshensynet til ældre personer på arbejdsmarkedet. Der kunne være tale om erhvervsaktive, som allerede havde dårligt helbred, og som derfor ønskede at trække sig. Der kunne også være tale om erhvervsaktive med rimelig godt helbred før 60-års alderen, men hvor krop og psyke ikke kunne klare de fortsatte belastninger i erhvervet, og hvor en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet var af forebyggende karakter for at beskytte helbredet. Når vi i dag skal give bidrag til en sundhedskonsekvensvurdering af en eller flere forskellige efterlønsordninger, er der flere spørgsmål der skal stilles, bl.a. nedenstående: Spørgsmål 1: Adskiller efterlønsmodtagere sig helbredsmæssigt fra erhvervsaktive og fra førtidspensionister? Hvis gruppen af efterlønsmodtagere er helbredsbelastet, kunne dette teoretisk set være et argument for at helbredsbelastede personer på arbejdsmarkedet benytter efterlønsordninger til at beskytte helbredet mod yderligere forværring. I dette arbejdsnotat er der svaret på, om der er helbredsforskelle mellem årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Det økonomiske Råd har tidligere i år foretaget sådanne sammenligninger ved alene at se på selvrapporteret helbred, sygefravær og lægebrug 4. De store forskelle fandtes mellem på den ene side førtidspensionister, og på den anden side efterlønsmodtagere og erhvervsaktive. Der var mindre forskelle mellem efterlønsmodtagere og erhvervsaktive på samme måde som vist i dette notat. Spørgsmål 2: Findes der undersøgelser, der følger bestemte gruppers helbred og afgang fra arbejdsmarkedet? Er der i disse undersøgelser noget, der tyder på, at sundheds- og helbredsargumentet spiller nogen reel rolle for beslutningen om at gå på efterløn? Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en analyse af sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 5. Der henvises hertil. En mindre gruppe sygeplejersker har dårligt helbred og trækker sig af denne grund tilbage fra arbejdsmarkedet, mens mange sygeplejersker med godt helbred trækker sig relativt tidligt tilbage med efterløn. Spørgsmål 3: Findes der undersøgelser, der belyser, om belastningen i arbejdslivet ved at være på arbejdsmarkedet efter 60-års alderen, er af en sådan karakter, at det udgør en trussel mod sundheden og helbredet? Vi har ved Statens Institut for Folkesundhed datamaterialer, der kan bidrage til at svare på spørgsmålet, men har ikke gennemført analyserne. Spørgsmål 4: Kunne de penge, der i dag bindes i efterlønsordningen for mennesker, som har et godt helbred, og som betragter efterlønsordningen som et alment velfærdsgode, alternativt anvendes til at opnå bedre sundhed for ældre over 60 år? Dette 4 Det Økonomiske Råd. Dansk Økonomi, forår Friis K, Ekholm O og Andersen Hundrup Y. Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Statens institut for Folkesundhed,
10 spørgsmål kan sundhedsøkonomer muligvis svare på spørgsmålet behandles ikke i dette notat. 10
SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereSundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes
Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereBefolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.
Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,
Læs mereUlighed i sundhed blandt ældre borgere
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 31.5.17, Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket Sund og aktiv hele livet Samvær
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereKapitel 5. Sygelighed
Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSammenfatning og perspektiver
og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE
Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereSundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse
Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSocial ulighed i ældres sundhed
Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter
Læs mereSundhed i Odsherred 2006
Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereSUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereÆldres sundhed og trivsel
Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereSundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse
Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereSundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse
Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSundhedstilstanden - status og udvikling
Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005
! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mere