Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Transkript

1 Kapitel 11 Arbejdsmiljø

2 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I sammenligning med en lang række andre lande er arbejdsmiljøet i Danmark godt (Arbejdsmiljøinstituttet 1998). Men et forholdsvis højt antal af anmeldte, arbejdsbetingede lidelser vidner om, at der stadig er behov for at forbedre arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2000 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, dvs. skader der er en følge af længere tids påvirkninger fra arbejdsmiljøet (Arbejdstilsynet 2001). Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 blev igangsat i Programmet opstiller nogle overordnede formål for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Inden for det psykosociale arbejdsmiljøområde er målet at reducere helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer. For det fysiske arbejdsmiljø indeholder programmet en række visioner, der blandt andet handler om at reducere forekomsten af følgende risikofaktorer: Tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde, støj og dårligt indeklima på arbejdspladsen (Arbejdsministeriet 1996). I Folkesundhedsprogrammet sættes der ligeledes fokus på arbejdspladsen bl.a. med det formål at styrke virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats og sundhedsfremmende initiativer (Sundhedsministeriet 1999). I tabel vises en oversigt over forekomsten af helbredsrisici i det psykosociale og fysisk/termiske arbejdsmiljø. De hyppigst nævnte psykosociale arbejdsmiljøbelastninger er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede (38,2%) og ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver (25,8%). I relation til det fysisk/termiske arbejdsmiljø angiver ca. 1/3 af de beskæftigede, at de er udsat for henholdsvis bøjede/forvredne arbejdsstillinger, gentagne og ensidige bevægelser, løfte/bære tunge byrder og støj. I de efterfølgende afsnit beskrives de psykosociale og fysiske/termiske arbejdsmiljøbelastninger samt den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Psykosocialt arbejdsmiljø Det psykosociale arbejdsmiljø handler om sammenhængen mellem arbejdsmæssige forhold og medarbejdernes psykiske helbred og trivsel. I takt med de senere års stigning i de psykologiske krav i arbejdet er der også kommet mere og mere fokus på det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sundhed og helbred (Borg & Burr 1997). Resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark 2000 viser, at der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø i form af, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, og der er flere, der oplever at have indflydelse på deres arbejde. Men samtidig er kravene steget, idet langt flere oplever, at arbejdet kræver megen opmærksomhed og koncentration (Burr et al 2001). Robert Karaseks teoretiske job-demandcontrol model er meget anvendt til at beskrive det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for helbredet. Modellen arbejder med tre dimensioner: krav, kontrol og social støtte. Afhængig af hvordan de tre dimensioner kombineres, antages det, at de påvirker helbredet i negativ eller positiv retning (Karasek 1979). F.eks. kan kombinationen af høje krav og lav indflydelse/kontrol i arbejdssituationen give negative helbredsmæssige påvirkninger i form af stress, helbredsklager, depression og træthed. Omvendt kan kombinationen af høje krav og stor indflydelse give positive helbredspåvirkninger i form af arbejdstilfredshed, motivation og godt helbred m.v. (Borg & Burr 1997). Belyses de enkelte faktorer hver for sig, tyder det på, at hverken lave eller høje psykologiske krav er optimale i forhold til helbredet. Analyser har vist, at personer med henholdsvis høje og lave psykologiske krav på jobbet hyppigere har et ringe selvvurderet helbred, dårligere psykisk velbefindende og reduceret vitalitet. Personer med enten me- 398

3 get lav eller meget høj grad af social støtte på arbejdet har ligeledes oftere ringere selvvurderet helbred sammenlignet med personer med middel grad af social støtte. Meget tyder derfor på, at krav og støtte på et middelniveau er optimalt for helbredet (Borg & Burr 1997). På basis af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1994 er der ligeledes fundet sammenhæng mellem fysisk belastende arbejdsmiljø og dårligt selvvur-deret helbred (Thoning 2000). Det er endvidere vist, at arbejdsmiljøforhold udgør en væsentlig forklaringsfaktor for forringelse i selvvurderet helbred over tid (Borg & Kristensen 2000). Procent Antal i befolkning (1000) Psykosocialt arbejdsmiljø Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25, altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 15, kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 16, kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 8, sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 38, sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 7, er bekymret for at blive arbejdsløs 10,7 284 Tabel Forekomst af helbredsmæssige risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Kun erhvervsaktive. Fysisk/termisk arbejdsmiljø Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 7, kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 5, bøjede/forvredne arbejdsstillinger 35, gentagne og ensidige bevægelser 39, at løfte/bære tunge byrder 33, støj 36, kulde 21, stærk varme 21, træk 26,8 711 Antal svarpersoner Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

4 Det psykosociale arbejdsmiljø i forskellige socioøkonomiske grupper fremgår af tabel For at lette overblikket er der for hver enkelt arbejdsmiljøfaktor med fed skrift markeret, i hvilke af de socioøkonomiske grupper, den pågældende faktor hyppigst forekommer. I undersøgelsen belyses Karaseks krav-dimension ved spørgsmålet om ikke at kunne nå alle sine arbejdsopgaver og spørgsmålet om, hvor ofte man bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Svarkategorierne ofte eller altid indikerer høje krav. Det ses af tabellen, at det især er selvstændige med ansatte og funktionærer i gruppe I og II, der oplever, at der er høje krav til deres arbejdsindsats. Kontrol-dimensionen er belyst ved spørgsmålene om indflydelse på egen arbejdssituation og om meningsfuldhed i arbejdet. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig henholdsvis delvis, i ringe grad og i meget ringe grad angiver lav kontrol. Det ses af tabel , at det først og fremmest er funktionærer i gruppe III, faglærte og ikkefaglærte arbejdere, der oplever at have lav kontrol over deres arbejdssituation. Spørgsmålene om støtte fra nærmeste overordnede og støtte fra kolleger viser hen til Karasek s støtte-dimension. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig indikerer lav støtte. Det er først og fremmest faglærte og ikke-faglærte arbejdere, der oplever ikke at kunne få tilstrækkelig støtte fra overordnede og kolleger. Men også en høj andel blandt funktionærer i gruppe I mener ikke at få tilstrækkelig støtte fra deres overordnede. Størst andele blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere samt blandt funktionærer i gruppe III udtrykker bekymring for at blive arbejdsløs. Tabel Andel blandt beskæftigede i forskellige socioøkonomiske grupper, der oplyser at have dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, målt på en række forskellige indikatorer. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25,5 38,6 41,1 31,3 23,0 16,7 11,6 25,8 - altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 11,1 16,2 14,9 22,0 15,2 9,1 9,7 15,4 - kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 4,2 2,5 5,6 8,0 20,3 23,6 36,4 16,3 - kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 5,3 2,3 2,8 4,1 10,0 10,2 19,9 8,5 - sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 6,1 1,8 44,6 42,1 39,4 46,1 44,2 38,2 - sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 1,4 2,1 6,6 8,5 7,9 9,0 11,5 7,9 - er bekymret for at blive arbejdsløs 9,4 4,9 6,8 7,8 12,3 13,4 16,8 10,7 Antal svarpersoner - uvægtet I alt 400

5 Det fysiske arbejdsmiljø Nogle af de hyppigst forekommende arbejdsbetingede lidelser kan henføres til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig f.eks. om muskel- og skeletsygdomme, der ifølge Arbejdstilsynet i 2000 udgjorde omkring 50% af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser (Arbejdstilsynet 2001). Særligt hyppige lidelser er lænde/ryglidelser, hvor især arbejde i bøjede eller forvredne stillinger, udsættelse for helkropsvibrationer samt tungt fysisk arbejde er risikofaktorer (Hartvigsen 2001). Resultater fra en opfølgningsundersøgelse viser, at besvær i bevægeapparatet forekom hyppigere blandt dem, der forlod arbejdsmarkedet end blandt dem, der 5 år senere stadig var på arbejdsmarkedet (Borg & Burr 1997). Selvfølgelig har også individuelle og sociale faktorer betydning for udviklingen af lænde-ryg besvær (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 1999). Arbejde ved computer er kendetegnet ved at foregå i en fastlåst arbejdsstilling, at være stillesiddende og at kun en lille del af kroppen bruges. Derfor er computerarbejde ofte ensidigt belastende. Det har medført øget opmærksomhed på sammenhængen mellem computerarbejde og bevægeapparatsgener. Således synes der at være dokumentation for, at intensivt computerarbejde (mere end fire timer om dagen) kan føre til gener i bevægeapparatet, men præcis hvilke årsagsmekanismer, der har betydning, er endnu ikke dokumenteret (Andersen et al 2000). Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer i sin undersøgelse af arbejdsmiljøet 2000, at flere har arbejde præget af fastlåste arbejdsstillinger og lettere ensidigt gentaget arbejde ved f.eks. computer (Burr et al 2001). Udviklingen har medført, at mange arbejdsprocesser er blevet automatiseret og overtaget af maskiner, men der er fortsat nogle simple opgaver (restfunktioner), der skal varetages. Det drejer sig ofte om arbejdsopgaver, der er karakteriseret ved kort varighed og mange gentagelser i mere end halvdelen af arbejdstiden (ensidigt, gentaget arbejde) (Borg & Burr 1997). Resultater viser, at der ved ensidigt, gentaget arbejde forekommer flere helbredsskadelige påvirkninger fra støj, varme og træk. Desuden påvirker ensidigt, gentaget arbejde også det psykosociale arbejdsmiljø, idet det i højere grad end varieret arbejde relaterer sig til ringere indflydelse og udviklingsmuligheder og lavere grad af social kontakt i arbejdet. Dette er risikofaktorer, der har betydning for helbredet og det psykiske velbefindende (Borg & Burr 1997). Arbejdsmiljøundersøgelsen (Burr et al 2001) viste stigning i andelen, der er udsat for ensidigt, gentaget arbejde og for støj, mens andelen, der både er udsat for det fysisk anstrengende arbejde og det tunge, ensidige, gentagne arbejde, er faldet. Nærværende undersøgelse finder tilsvarende en stigning i andelen, der henholdsvis er udsat for støj og for ensidigt, gentaget arbejde, mens forekomsten af arbejde med tunge løft er uændret. Tabel viser forekomsten af fysiske og termiske belastninger i forskellige socioøkonomiske grupper. De hyppigst forekommende arbejdsmiljømæssige belastninger er markeret med fed skrift. Det fremgår af tabellen, at faglærte og ikke-faglærte arbejdere i størst omfang er belastet af samtlige fysiske og termiske arbejdsmiljøbelastninger. Også funktionærgruppe III og selvstændige uden ansatte er belastet af en del forhold, mens funktionærgruppe I kun i ringe omfang vurderer at være belastet af fysiske eller termiske arbejdsmiljøforhold. Der henvises endvidere til afsnit 9.3, hvor fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen belyses. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et relativt nyt begreb. Tidligere blev begrebet ofte forbundet med en indgriben i de ansattes personlige frihed til at udfolde deres egen livsstil, men nu forstås sundhedsfremme på arbejdspladsen som en samlet og integreret indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2001). Arbejdspladsen kan 401

6 Tabel Forekomsten af fysiske og termiske belastninger i arbejdet i forskellige socioøkonomiske grupper. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 8,0 7,9 0,7 2,6 3,6 25,3 15,1 7,5 - kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 6,7 6,9 0,9 1,6 4,1 10,7 13,8 5,6 - bøjede/forvredne arbejdsstillinger 43,2 32,2 6,1 22,6 36,9 66,0 53,5 35,2 - gentagne og ensidige bevægelser 39,4 32,5 21,2 26,5 45,1 47,6 62,4 39,3 - løfte/bære tunge byrder 44,3 40,7 4,1 18,9 35,4 63,7 53,6 33,9 - støj 23,3 28,1 17,5 35,7 27,5 58,6 54,6 36,0 - kulde 22,8 18,1 8,6 16,0 19,1 38,0 31,7 21,1 - stærk varme 15,1 14,9 12,2 17,8 23,3 35,9 28,5 21,7 - træk 21,3 19,2 11,1 22,4 26,5 45,9 38,1 26,8 Antal svarpersoner - uvægtet I alt have en vigtig sundhedsfremmende funktion gennem f.eks. motionsaktiviteter, sund kost i kantinen, støtteordninger for misbrugere og ryge- og alkoholpolitik. Det er da også baggrunden for, at der i Folkesundhedsprogrammet lægges vægt på arbejdspladsens sundhedsfremmende indsats gennem f.eks. ryge- og alkoholpolitikker. Rygepolitik og passiv rygning på arbejdspladsen I 1995 vedtog Folketinget en lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. Loven betød, at kommunalbestyrelser og amtsråd skulle udarbejde bestemmelser om røgfri miljøer. For statslige arbejdspladser har loven fastsat, at rygning ikke er tilladt i arbejdslokaler, hvor der arbejder mere end én person dog er rygning tilladt i lokaler, hvor flere personer arbejder, hvis alle erklærer sig indforstået med, at der ryges. I følge Center for Forebyggelse har 41% af kommunerne og 50% af amterne valgt at følge de samme regler som gælder for staten (Sundhedsstyrelsen 2002). Passiv rygning udgør både et samarbejdsmæssigt problem på arbejdspladserne og et arbejdsmiljømæssigt problem. Hyppige gener er irritation af øjne og slimhinder, hovedpine, ubehagelig lugt i hår og tøj. Endvidere kan passiv rygning have betydning for udviklingen af lungekræft og blodprop i hjertet. Ifølge Center for Forebyggelse har undersøgelser vist, at ikke-rygere, der bor sammen med rygere, har større risiko for at udvikle ovennævnte sygdomme end ikke-rygere, der bor sammen med ikke-rygere (Center for Forebyggelse 2002). I henhold til Folkesundhedsprogrammet skal indsatsen over for passiv rygning intensiveres, bl.a. ved at fremme udviklingen af røgfrie miljøer på arbejdspladsen, således at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning i deres hverdag. Blandt de beskæftigede oplyser 41,4%, at de dagligt opholder sig i rum, hvor der ryges, mens de er til stede. I alt 53,4% rapporterer, at der er indført faste regler for rygning på 402

7 deres arbejdsplads. Som det fremgår af tabel drejer de indførte rygeregler sig først og fremmest om, at rygning kun er tilladt i bestemte rum (32,9%), mens der er langt færre arbejdspladser med regler om totalt rygeforbud inden døre (9,0%). Alkoholpolitik på arbejdspladsen Alkoholpolitik på arbejdspladsen og en øget indsats for tidlig intervention over for personer med et sundhedsskadeligt alkoholfor- brug er arbejdsmiljømæssige områder, der også skal udvikles og udbygges (Sundhedsministeriet 1999). Formålet er at forebygge eventuelle alkoholproblemer blandt medarbejderne, således at de kan fastholdes på arbejdsmarkedet frem for at blive afskediget. Blandt de beskæftigede svarer 58,3%, at der er indført regler for brug af alkohol på deres arbejdsplads. Af tabel fremgår, at reglerne hyppigst består i totalt alkoholforbud i arbejdstiden. Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med rygeregler. Procent. Procent Ja, faste rygeregler 53,4 - heraf: Totalt rygeforbud indendøre 9,0 Rygning tilladt i særlige rygerum 32,9 Rygning tilladt ved særlige lejligheder 6,9 Andre rygeregler 7,8 Nej, ikke faste rygeregler 45,0 Uoplyst/ved ikke 1,7 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet 9566 Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med alkoholregler. Procent. Procent Ja, faste alkoholregler: 58,3 - heraf Total alkoholforbud i arbejdstid 37,8 Alkohol tilladt ved særlige lejligheder 22,0 Andre alkoholregler 2,2 Nej, ikke faste alkoholregler 36,8 Uoplyst/ved ikke 4,9 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

8 Andel der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver Percentage who always or often do not have time for all their tasks at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

9 Problemer med at nå arbejdsopgaver 25,8% oplyser, at de ofte eller altid har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. I perioden 1987 til 2000 er andelen steget fra 18,3% til 25,8%. Socioøkonomisk gruppe: Der er en større andel blandt selvstændige med ansatte og blandt funktionærer i gruppe I og II, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, mens der blandt faglærte og ikke-faglærte ses en lavere forekomst. Hvor ofte sker det, at De ikke når alle Deres arbejdsopgaver? Altid 8,7% Ofte 17,1% Sommetider 20,6% Sjældent 23,7% Aldrig/næsten aldrig 29,1% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: 27,5% blandt mændene og 24,0% blandt kvinderne har altid eller ofte svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Andelen er lavest blandt de unge. Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelse. Blandt dem med mindre end 10 års uddannelse har 16,2% svært ved at nå deres arbejdsopgaver, medens der er 33,9% blandt dem med 15 eller flere års uddannelse. Amt: Sammenlignet med landsgennemsnittet har større andele i Roskilde og Københavns amter svært ved at nå deres arbejdsopgaver og færrest andele i Ribe og Nordjyllands amter. Udvikling: Siden 1987 er der sket en stigning i andelen blandt beskæftigede, der har svært ved at nå deres arbejde. Fra 18,3% i 1987 til 23,8% i 1994 og til 25,8% i Andel der har svært ved at nå alle sine arbejdsopgaver i 1987, 1994 og Procent. 405

10 Andel der altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer af arbejdet Percentage who always or often have emotionally charged situations arise for them at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

11 Følelsesmæssig belastning i arbejdet I alt 15,4% oplever at være følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Der er større andele blandt kvinder end blandt mænd, der oplyser at være følelsesmæssigt belastet. Hvor ofte bringer Deres arbejde Dem i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid 1,5% Ofte 13,9% Sommetider 28,4% Sjældent 28,9% Aldrig/næsten aldrig 26,6% Uoplyst 0,8% I alt 100% Køn og alder: 12,9% blandt mændene og 18,2% blandt kvinderne oplyser, at de ofte eller altid er følelsesmæssigt belastet af deres arbejdssituation. I alle aldersgrupper oplever større andele af kvinder end mænd, at de er belastet. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er der blandt personer med 15 eller flere års uddannelse 20,6%, der oplyser, at de er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde mod 11,5% blandt personer med under 10 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lavere blandt faglærte og ikke-faglærte og højere blandt funktionærgruppe II i forhold til sammenligningsgruppen funktionær III. Amt: Overordnet set, er der ikke forskel mellem amterne i forekomsten af personer, der er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Set i forhold til landsgennemsnittet ses dog en relativt større forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Spørgsmålet om følelsesmæssig belastning i arbejdet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel med følelsesmæssig belastning i arbejdet. Procent. 407

12 Andel der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde Percentage who only occasionally, seldom or never are able to influence what they do at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

13 Ringe indflydelse på arbejdet 16,3% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Forekomsten er højst blandt de årige. Socioøkonomisk gruppe: Andelen med ringe indflydelse er højere blandt ikke-faglærte og lavere blandt selvstændige og funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten faldt fra 1987 til 1994, men steg igen fra 1994 til Hvor ofte har De indflydelse på, hvad De laver på Deres arbejde? Altid 50,9% Ofte 32,0% Sommetider 8,4% Sjældent 4,2% Aldrig/næsten aldrig 3,8% Uoplyst 0,8% I alt 100,0% Køn og alder: 15,9% blandt mændene og 16,7% blandt kvinderne har ringe indflydelse på deres arbejde. Andelen er markant højere blandt de unge og lavere blandt de ældste. Uddannelse: Med stigende uddannelsesniveau aftager andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde. Således oplyser henholdsvis 26,3% blandt personer med mindre end 10 års uddannelse og 7,1% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de har ringe indflydelse på deres arbejde. Amt: Forekomsten af personer med ringe indflydelse på deres arbejde er højere i Københavns og Århus amter og lavere i Frederiksborg Amt sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten er faldet fra 16,0% i 1987 til 14,5% i 1994, men steget til 16,3% i Andel med ringe indflydelse på arbejdet i 1987, 1994 og Procent. 409

14 Andel der kun delvis, i ringe grad eller i meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde Percentage who only somewhat, to a small degree or to a very small degree find their work meaningful Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

15 Manglende meningsfulde arbejdsopgaver 8,5% blandt de beskæftigede oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. I hvor høj grad er Deres arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj grad 60,1% I høj grad 30,6% Delvis 7,1% I ringe grad 0,9% I meget ringe grad 0,6% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Socioøkonomisk gruppe: Blandt personer i gruppen af ikke-faglærte ses en markant højere andel, der oplever, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Blandt de øvrige beskæftigede ses væsentligt lavere forekomster blandt selvstændige og funktionærer i grupper I og II. Køn og alder: 8,3% blandt mændene og 8,8% blandt kvinderne oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Der ses markant højere andele blandt de årige. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er andelen, der mangler meningsfulde arbejdsopgaver, højest blandt personer med 12 års uddannelse eller derunder og lavest blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Københavns Amt (10,9%) og lavere i Vejle Amt (5,7%). Udvikling: Spørgsmålet om meningsfulde arbejdsopgaver er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der ikke har meningsfulde arbejdsopgaver. Procent. 411

16 Andel der sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede Percentage who occasionally, seldom or never receive support from their superiors Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

17 Manglende hjælp og støtte fra nærmeste overordnede I alt 38,2% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Forekomsten er højest blandt faglærte og ikke-faglærte. Socioøkonomisk gruppe: De selvstændige adskiller sig naturligt fra de øvrige socioøkonomiske grupper, idet færre blandt disse får lav støtte fra deres nærmeste overordnede. Faglærte og ikke-faglærte oplever i højere grad kun at få delvis eller ringe støtte fra deres nærmeste overordnede. Hvor ofte får De hjælp og støtte fra Deres nærmeste overordnede? Altid 26,3% Ofte 21,3% Sommetider 19,1% Sjældent 12,8% Aldrig/næsten aldrig 6,4% Ikke relevant 13,5% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: Der er 38,8% blandt mændene og 37,6% blandt kvinderne, der kun sommetider, sjældent eller aldrig oplyser at kunne få hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Der ses ingen forskelle i alder og køn. Uddannelse: Forekomsten af personer, der får lav støtte fra deres nærmeste overordnede, er uafhængig af antallet af års uddannelse. Amt: I Vestsjællands og Nordjyllands amter oplever relativt flere lav støtte fra deres overordnede (henholdsvis 44,4% og 43,4%), mens der er færre i Århus og Sønderjyllands amter (henholdsvis 34,6% og 32,6%). Udvikling: Spørgsmålet om støtte fra nærmeste overordnede er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der mangler hjælp og støtte fra nærmeste overordnede. Procent. 413

18 Andel der mere end 2 dage om ugen er udsat for kraftige rystelser og vibrationer som rammer hænderne Percentage who, more than 2 days a week, are exposed to vigorous shaking and vibrations affecting their hands Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

19 Rystelser og vibrationer, som rammer hænderne 7,5% er i deres arbejde udsat for kraftige rystelser og vibrationer, der rammer hænderne. Der er en væsentligt højere andel blandt mændene end blandt kvinderne. Socioøkonomisk gruppe: Variationerne i arbejdsmæssige forhold ses tydeligt i forskellene mellem de socioøkonomiske grupper; faglærte og ikke-faglærte er i langt højere grad beskæftiget med arbejdsfunktioner, der indebærer, at hænderne udsættes for rystelser og vibrationer. Derimod er det meget sjældent forekommende blandt funktionærgrupperne. Andelen er uændret fra 1987 til Køn og alder: Der er markant flere mænd end kvinder, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer, som rammer deres hænder i mere end to dage om ugen henholdsvis 12,4% blandt mændene og 2,1% blandt kvinderne. Blandt mændene ses en tydelig alderstendens, idet andelen er højest blandt årige mænd og lavest blandt årige mænd. Uddannelse: Der ses en højere andel blandt personer med mindre end 10 års uddannelse, hvor 14,2% oplyser, at deres hænder er udsat for kraftige rystelser og vibrationer. Til sammenligning oplyser 1,7% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de er udsat for dette. Amt: Der ses en relativt højere forekomst i Nordjyllands Amt og en lavere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Fyns og Københavns amter. Udvikling: Fra 1987 til 1994 falder forekomsten af personer, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer fra 7,3% til 5,6%, men den stiger igen fra 1994 til 2000 til 7,5%. Andel der er udsat for rystelser og vibrationer, der rammer hænderne i 1987, 1994 og Procent. 415

20 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger Percentage who work in a bended or twisted position more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

21 Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger I alt 35,2% arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger mere end 2 dage om ugen. rystelser og vibrationer. Blandt funktionærer i gruppe I og II ses en klart lavere andel. Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men stigende fra 1994 til Køn og alder: Lige store andele blandt mænd og kvinder (35,2%) arbejder ofte i bøjede eller forvredne stillinger. Der ses en tydelig sammenhæng med alder hos begge køn, idet andelen er højest i den yngste aldersgruppe og lavest i den ældste gruppe. Uddannelse: Andelen, der ofte arbejder i bøjede eller forvredne stillinger, falder med stigende antal års uddannelse. Således er forekomsten 46,8% blandt personer med under 10 års uddannelse og 19,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Faglærte, ikkefaglærte og selvstændige uden ansatte er i deres arbejde i højere grad ofte udsat for Amt: Der er relativt flere i Nordjyllands og Ribe amter, der arbejder i bøjede eller forvredne stillinger og færre i Fyns, Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men er steget fra 32,3% i 1994 til 35,2% i Andel der arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. 1987, 1994 og Procent. 417

22 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser Percentage who work with many repeated or monotonous movements more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

23 Mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet I alt 39,3% blandt de beskæftigede har mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. Fra 1987 til 1994 stiger den samlede forekomst en smule, mens den fra 1994 til 2000 stiger væsentligt. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en lavere andel med ensidigt, gentaget arbejde blandt funktionærer i gruppe I og II og blandt selvstændige med ansatte. Den højeste forekomst ses blandt ikke-faglærte arbejdere. Køn og alder: 38,1% blandt mændene og 40,7% blandt kvinderne er ofte udsat for gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Der ses en tendens til, at forekomsten falder med stigende alder blandt mændene. Andelen er klart højest blandt de yngste. Blandt kvinderne er andelen med ensidigt, gentaget arbejde højest blandt de yngste og på samme niveau blandt de årige og de årige (40%). Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelsesniveau, idet forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde falder klart med antallet af års uddannelse. Blandt personer med under 10 års uddannelse ses en andel på 57,6%, mens der er en andel på 21,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I Københavns Amt ses der en relativt højere forekomst af ensidigt, gentaget arbejde blandt de beskæftigede, og i Fyns og Vejle amter ses en relativt lavere forekomst. Udvikling: Fra 1987 til 1994 stiger forekomsten fra 27,3% til 28,9%. Fra 1994 og frem til 2000 sker en væsentligt større stigning, idet 39,3% oplyser at have ensidigt, gentaget arbejde. Andel der arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. 1987, 1994 og Procent. 419