Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 11. Arbejdsmiljø"

Transkript

1 Kapitel 11 Arbejdsmiljø

2 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I sammenligning med en lang række andre lande er arbejdsmiljøet i Danmark godt (Arbejdsmiljøinstituttet 1998). Men et forholdsvis højt antal af anmeldte, arbejdsbetingede lidelser vidner om, at der stadig er behov for at forbedre arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2000 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, dvs. skader der er en følge af længere tids påvirkninger fra arbejdsmiljøet (Arbejdstilsynet 2001). Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 blev igangsat i Programmet opstiller nogle overordnede formål for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Inden for det psykosociale arbejdsmiljøområde er målet at reducere helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer. For det fysiske arbejdsmiljø indeholder programmet en række visioner, der blandt andet handler om at reducere forekomsten af følgende risikofaktorer: Tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde, støj og dårligt indeklima på arbejdspladsen (Arbejdsministeriet 1996). I Folkesundhedsprogrammet sættes der ligeledes fokus på arbejdspladsen bl.a. med det formål at styrke virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats og sundhedsfremmende initiativer (Sundhedsministeriet 1999). I tabel vises en oversigt over forekomsten af helbredsrisici i det psykosociale og fysisk/termiske arbejdsmiljø. De hyppigst nævnte psykosociale arbejdsmiljøbelastninger er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede (38,2%) og ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver (25,8%). I relation til det fysisk/termiske arbejdsmiljø angiver ca. 1/3 af de beskæftigede, at de er udsat for henholdsvis bøjede/forvredne arbejdsstillinger, gentagne og ensidige bevægelser, løfte/bære tunge byrder og støj. I de efterfølgende afsnit beskrives de psykosociale og fysiske/termiske arbejdsmiljøbelastninger samt den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Psykosocialt arbejdsmiljø Det psykosociale arbejdsmiljø handler om sammenhængen mellem arbejdsmæssige forhold og medarbejdernes psykiske helbred og trivsel. I takt med de senere års stigning i de psykologiske krav i arbejdet er der også kommet mere og mere fokus på det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sundhed og helbred (Borg & Burr 1997). Resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark 2000 viser, at der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø i form af, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, og der er flere, der oplever at have indflydelse på deres arbejde. Men samtidig er kravene steget, idet langt flere oplever, at arbejdet kræver megen opmærksomhed og koncentration (Burr et al 2001). Robert Karaseks teoretiske job-demandcontrol model er meget anvendt til at beskrive det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for helbredet. Modellen arbejder med tre dimensioner: krav, kontrol og social støtte. Afhængig af hvordan de tre dimensioner kombineres, antages det, at de påvirker helbredet i negativ eller positiv retning (Karasek 1979). F.eks. kan kombinationen af høje krav og lav indflydelse/kontrol i arbejdssituationen give negative helbredsmæssige påvirkninger i form af stress, helbredsklager, depression og træthed. Omvendt kan kombinationen af høje krav og stor indflydelse give positive helbredspåvirkninger i form af arbejdstilfredshed, motivation og godt helbred m.v. (Borg & Burr 1997). Belyses de enkelte faktorer hver for sig, tyder det på, at hverken lave eller høje psykologiske krav er optimale i forhold til helbredet. Analyser har vist, at personer med henholdsvis høje og lave psykologiske krav på jobbet hyppigere har et ringe selvvurderet helbred, dårligere psykisk velbefindende og reduceret vitalitet. Personer med enten me- 398

3 get lav eller meget høj grad af social støtte på arbejdet har ligeledes oftere ringere selvvurderet helbred sammenlignet med personer med middel grad af social støtte. Meget tyder derfor på, at krav og støtte på et middelniveau er optimalt for helbredet (Borg & Burr 1997). På basis af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1994 er der ligeledes fundet sammenhæng mellem fysisk belastende arbejdsmiljø og dårligt selvvur-deret helbred (Thoning 2000). Det er endvidere vist, at arbejdsmiljøforhold udgør en væsentlig forklaringsfaktor for forringelse i selvvurderet helbred over tid (Borg & Kristensen 2000). Procent Antal i befolkning (1000) Psykosocialt arbejdsmiljø Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25, altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 15, kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 16, kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 8, sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 38, sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 7, er bekymret for at blive arbejdsløs 10,7 284 Tabel Forekomst af helbredsmæssige risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Kun erhvervsaktive. Fysisk/termisk arbejdsmiljø Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 7, kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 5, bøjede/forvredne arbejdsstillinger 35, gentagne og ensidige bevægelser 39, at løfte/bære tunge byrder 33, støj 36, kulde 21, stærk varme 21, træk 26,8 711 Antal svarpersoner Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

4 Det psykosociale arbejdsmiljø i forskellige socioøkonomiske grupper fremgår af tabel For at lette overblikket er der for hver enkelt arbejdsmiljøfaktor med fed skrift markeret, i hvilke af de socioøkonomiske grupper, den pågældende faktor hyppigst forekommer. I undersøgelsen belyses Karaseks krav-dimension ved spørgsmålet om ikke at kunne nå alle sine arbejdsopgaver og spørgsmålet om, hvor ofte man bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Svarkategorierne ofte eller altid indikerer høje krav. Det ses af tabellen, at det især er selvstændige med ansatte og funktionærer i gruppe I og II, der oplever, at der er høje krav til deres arbejdsindsats. Kontrol-dimensionen er belyst ved spørgsmålene om indflydelse på egen arbejdssituation og om meningsfuldhed i arbejdet. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig henholdsvis delvis, i ringe grad og i meget ringe grad angiver lav kontrol. Det ses af tabel , at det først og fremmest er funktionærer i gruppe III, faglærte og ikkefaglærte arbejdere, der oplever at have lav kontrol over deres arbejdssituation. Spørgsmålene om støtte fra nærmeste overordnede og støtte fra kolleger viser hen til Karasek s støtte-dimension. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig indikerer lav støtte. Det er først og fremmest faglærte og ikke-faglærte arbejdere, der oplever ikke at kunne få tilstrækkelig støtte fra overordnede og kolleger. Men også en høj andel blandt funktionærer i gruppe I mener ikke at få tilstrækkelig støtte fra deres overordnede. Størst andele blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere samt blandt funktionærer i gruppe III udtrykker bekymring for at blive arbejdsløs. Tabel Andel blandt beskæftigede i forskellige socioøkonomiske grupper, der oplyser at have dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, målt på en række forskellige indikatorer. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25,5 38,6 41,1 31,3 23,0 16,7 11,6 25,8 - altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 11,1 16,2 14,9 22,0 15,2 9,1 9,7 15,4 - kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 4,2 2,5 5,6 8,0 20,3 23,6 36,4 16,3 - kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 5,3 2,3 2,8 4,1 10,0 10,2 19,9 8,5 - sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 6,1 1,8 44,6 42,1 39,4 46,1 44,2 38,2 - sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 1,4 2,1 6,6 8,5 7,9 9,0 11,5 7,9 - er bekymret for at blive arbejdsløs 9,4 4,9 6,8 7,8 12,3 13,4 16,8 10,7 Antal svarpersoner - uvægtet I alt 400

5 Det fysiske arbejdsmiljø Nogle af de hyppigst forekommende arbejdsbetingede lidelser kan henføres til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig f.eks. om muskel- og skeletsygdomme, der ifølge Arbejdstilsynet i 2000 udgjorde omkring 50% af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser (Arbejdstilsynet 2001). Særligt hyppige lidelser er lænde/ryglidelser, hvor især arbejde i bøjede eller forvredne stillinger, udsættelse for helkropsvibrationer samt tungt fysisk arbejde er risikofaktorer (Hartvigsen 2001). Resultater fra en opfølgningsundersøgelse viser, at besvær i bevægeapparatet forekom hyppigere blandt dem, der forlod arbejdsmarkedet end blandt dem, der 5 år senere stadig var på arbejdsmarkedet (Borg & Burr 1997). Selvfølgelig har også individuelle og sociale faktorer betydning for udviklingen af lænde-ryg besvær (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 1999). Arbejde ved computer er kendetegnet ved at foregå i en fastlåst arbejdsstilling, at være stillesiddende og at kun en lille del af kroppen bruges. Derfor er computerarbejde ofte ensidigt belastende. Det har medført øget opmærksomhed på sammenhængen mellem computerarbejde og bevægeapparatsgener. Således synes der at være dokumentation for, at intensivt computerarbejde (mere end fire timer om dagen) kan føre til gener i bevægeapparatet, men præcis hvilke årsagsmekanismer, der har betydning, er endnu ikke dokumenteret (Andersen et al 2000). Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer i sin undersøgelse af arbejdsmiljøet 2000, at flere har arbejde præget af fastlåste arbejdsstillinger og lettere ensidigt gentaget arbejde ved f.eks. computer (Burr et al 2001). Udviklingen har medført, at mange arbejdsprocesser er blevet automatiseret og overtaget af maskiner, men der er fortsat nogle simple opgaver (restfunktioner), der skal varetages. Det drejer sig ofte om arbejdsopgaver, der er karakteriseret ved kort varighed og mange gentagelser i mere end halvdelen af arbejdstiden (ensidigt, gentaget arbejde) (Borg & Burr 1997). Resultater viser, at der ved ensidigt, gentaget arbejde forekommer flere helbredsskadelige påvirkninger fra støj, varme og træk. Desuden påvirker ensidigt, gentaget arbejde også det psykosociale arbejdsmiljø, idet det i højere grad end varieret arbejde relaterer sig til ringere indflydelse og udviklingsmuligheder og lavere grad af social kontakt i arbejdet. Dette er risikofaktorer, der har betydning for helbredet og det psykiske velbefindende (Borg & Burr 1997). Arbejdsmiljøundersøgelsen (Burr et al 2001) viste stigning i andelen, der er udsat for ensidigt, gentaget arbejde og for støj, mens andelen, der både er udsat for det fysisk anstrengende arbejde og det tunge, ensidige, gentagne arbejde, er faldet. Nærværende undersøgelse finder tilsvarende en stigning i andelen, der henholdsvis er udsat for støj og for ensidigt, gentaget arbejde, mens forekomsten af arbejde med tunge løft er uændret. Tabel viser forekomsten af fysiske og termiske belastninger i forskellige socioøkonomiske grupper. De hyppigst forekommende arbejdsmiljømæssige belastninger er markeret med fed skrift. Det fremgår af tabellen, at faglærte og ikke-faglærte arbejdere i størst omfang er belastet af samtlige fysiske og termiske arbejdsmiljøbelastninger. Også funktionærgruppe III og selvstændige uden ansatte er belastet af en del forhold, mens funktionærgruppe I kun i ringe omfang vurderer at være belastet af fysiske eller termiske arbejdsmiljøforhold. Der henvises endvidere til afsnit 9.3, hvor fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen belyses. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et relativt nyt begreb. Tidligere blev begrebet ofte forbundet med en indgriben i de ansattes personlige frihed til at udfolde deres egen livsstil, men nu forstås sundhedsfremme på arbejdspladsen som en samlet og integreret indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2001). Arbejdspladsen kan 401

6 Tabel Forekomsten af fysiske og termiske belastninger i arbejdet i forskellige socioøkonomiske grupper. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 8,0 7,9 0,7 2,6 3,6 25,3 15,1 7,5 - kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 6,7 6,9 0,9 1,6 4,1 10,7 13,8 5,6 - bøjede/forvredne arbejdsstillinger 43,2 32,2 6,1 22,6 36,9 66,0 53,5 35,2 - gentagne og ensidige bevægelser 39,4 32,5 21,2 26,5 45,1 47,6 62,4 39,3 - løfte/bære tunge byrder 44,3 40,7 4,1 18,9 35,4 63,7 53,6 33,9 - støj 23,3 28,1 17,5 35,7 27,5 58,6 54,6 36,0 - kulde 22,8 18,1 8,6 16,0 19,1 38,0 31,7 21,1 - stærk varme 15,1 14,9 12,2 17,8 23,3 35,9 28,5 21,7 - træk 21,3 19,2 11,1 22,4 26,5 45,9 38,1 26,8 Antal svarpersoner - uvægtet I alt have en vigtig sundhedsfremmende funktion gennem f.eks. motionsaktiviteter, sund kost i kantinen, støtteordninger for misbrugere og ryge- og alkoholpolitik. Det er da også baggrunden for, at der i Folkesundhedsprogrammet lægges vægt på arbejdspladsens sundhedsfremmende indsats gennem f.eks. ryge- og alkoholpolitikker. Rygepolitik og passiv rygning på arbejdspladsen I 1995 vedtog Folketinget en lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. Loven betød, at kommunalbestyrelser og amtsråd skulle udarbejde bestemmelser om røgfri miljøer. For statslige arbejdspladser har loven fastsat, at rygning ikke er tilladt i arbejdslokaler, hvor der arbejder mere end én person dog er rygning tilladt i lokaler, hvor flere personer arbejder, hvis alle erklærer sig indforstået med, at der ryges. I følge Center for Forebyggelse har 41% af kommunerne og 50% af amterne valgt at følge de samme regler som gælder for staten (Sundhedsstyrelsen 2002). Passiv rygning udgør både et samarbejdsmæssigt problem på arbejdspladserne og et arbejdsmiljømæssigt problem. Hyppige gener er irritation af øjne og slimhinder, hovedpine, ubehagelig lugt i hår og tøj. Endvidere kan passiv rygning have betydning for udviklingen af lungekræft og blodprop i hjertet. Ifølge Center for Forebyggelse har undersøgelser vist, at ikke-rygere, der bor sammen med rygere, har større risiko for at udvikle ovennævnte sygdomme end ikke-rygere, der bor sammen med ikke-rygere (Center for Forebyggelse 2002). I henhold til Folkesundhedsprogrammet skal indsatsen over for passiv rygning intensiveres, bl.a. ved at fremme udviklingen af røgfrie miljøer på arbejdspladsen, således at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning i deres hverdag. Blandt de beskæftigede oplyser 41,4%, at de dagligt opholder sig i rum, hvor der ryges, mens de er til stede. I alt 53,4% rapporterer, at der er indført faste regler for rygning på 402

7 deres arbejdsplads. Som det fremgår af tabel drejer de indførte rygeregler sig først og fremmest om, at rygning kun er tilladt i bestemte rum (32,9%), mens der er langt færre arbejdspladser med regler om totalt rygeforbud inden døre (9,0%). Alkoholpolitik på arbejdspladsen Alkoholpolitik på arbejdspladsen og en øget indsats for tidlig intervention over for personer med et sundhedsskadeligt alkoholfor- brug er arbejdsmiljømæssige områder, der også skal udvikles og udbygges (Sundhedsministeriet 1999). Formålet er at forebygge eventuelle alkoholproblemer blandt medarbejderne, således at de kan fastholdes på arbejdsmarkedet frem for at blive afskediget. Blandt de beskæftigede svarer 58,3%, at der er indført regler for brug af alkohol på deres arbejdsplads. Af tabel fremgår, at reglerne hyppigst består i totalt alkoholforbud i arbejdstiden. Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med rygeregler. Procent. Procent Ja, faste rygeregler 53,4 - heraf: Totalt rygeforbud indendøre 9,0 Rygning tilladt i særlige rygerum 32,9 Rygning tilladt ved særlige lejligheder 6,9 Andre rygeregler 7,8 Nej, ikke faste rygeregler 45,0 Uoplyst/ved ikke 1,7 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet 9566 Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med alkoholregler. Procent. Procent Ja, faste alkoholregler: 58,3 - heraf Total alkoholforbud i arbejdstid 37,8 Alkohol tilladt ved særlige lejligheder 22,0 Andre alkoholregler 2,2 Nej, ikke faste alkoholregler 36,8 Uoplyst/ved ikke 4,9 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

8 Andel der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver Percentage who always or often do not have time for all their tasks at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

9 Problemer med at nå arbejdsopgaver 25,8% oplyser, at de ofte eller altid har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. I perioden 1987 til 2000 er andelen steget fra 18,3% til 25,8%. Socioøkonomisk gruppe: Der er en større andel blandt selvstændige med ansatte og blandt funktionærer i gruppe I og II, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, mens der blandt faglærte og ikke-faglærte ses en lavere forekomst. Hvor ofte sker det, at De ikke når alle Deres arbejdsopgaver? Altid 8,7% Ofte 17,1% Sommetider 20,6% Sjældent 23,7% Aldrig/næsten aldrig 29,1% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: 27,5% blandt mændene og 24,0% blandt kvinderne har altid eller ofte svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Andelen er lavest blandt de unge. Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelse. Blandt dem med mindre end 10 års uddannelse har 16,2% svært ved at nå deres arbejdsopgaver, medens der er 33,9% blandt dem med 15 eller flere års uddannelse. Amt: Sammenlignet med landsgennemsnittet har større andele i Roskilde og Københavns amter svært ved at nå deres arbejdsopgaver og færrest andele i Ribe og Nordjyllands amter. Udvikling: Siden 1987 er der sket en stigning i andelen blandt beskæftigede, der har svært ved at nå deres arbejde. Fra 18,3% i 1987 til 23,8% i 1994 og til 25,8% i Andel der har svært ved at nå alle sine arbejdsopgaver i 1987, 1994 og Procent. 405

10 Andel der altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer af arbejdet Percentage who always or often have emotionally charged situations arise for them at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

11 Følelsesmæssig belastning i arbejdet I alt 15,4% oplever at være følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Der er større andele blandt kvinder end blandt mænd, der oplyser at være følelsesmæssigt belastet. Hvor ofte bringer Deres arbejde Dem i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid 1,5% Ofte 13,9% Sommetider 28,4% Sjældent 28,9% Aldrig/næsten aldrig 26,6% Uoplyst 0,8% I alt 100% Køn og alder: 12,9% blandt mændene og 18,2% blandt kvinderne oplyser, at de ofte eller altid er følelsesmæssigt belastet af deres arbejdssituation. I alle aldersgrupper oplever større andele af kvinder end mænd, at de er belastet. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er der blandt personer med 15 eller flere års uddannelse 20,6%, der oplyser, at de er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde mod 11,5% blandt personer med under 10 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lavere blandt faglærte og ikke-faglærte og højere blandt funktionærgruppe II i forhold til sammenligningsgruppen funktionær III. Amt: Overordnet set, er der ikke forskel mellem amterne i forekomsten af personer, der er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Set i forhold til landsgennemsnittet ses dog en relativt større forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Spørgsmålet om følelsesmæssig belastning i arbejdet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel med følelsesmæssig belastning i arbejdet. Procent. 407

12 Andel der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde Percentage who only occasionally, seldom or never are able to influence what they do at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

13 Ringe indflydelse på arbejdet 16,3% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Forekomsten er højst blandt de årige. Socioøkonomisk gruppe: Andelen med ringe indflydelse er højere blandt ikke-faglærte og lavere blandt selvstændige og funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten faldt fra 1987 til 1994, men steg igen fra 1994 til Hvor ofte har De indflydelse på, hvad De laver på Deres arbejde? Altid 50,9% Ofte 32,0% Sommetider 8,4% Sjældent 4,2% Aldrig/næsten aldrig 3,8% Uoplyst 0,8% I alt 100,0% Køn og alder: 15,9% blandt mændene og 16,7% blandt kvinderne har ringe indflydelse på deres arbejde. Andelen er markant højere blandt de unge og lavere blandt de ældste. Uddannelse: Med stigende uddannelsesniveau aftager andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde. Således oplyser henholdsvis 26,3% blandt personer med mindre end 10 års uddannelse og 7,1% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de har ringe indflydelse på deres arbejde. Amt: Forekomsten af personer med ringe indflydelse på deres arbejde er højere i Københavns og Århus amter og lavere i Frederiksborg Amt sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten er faldet fra 16,0% i 1987 til 14,5% i 1994, men steget til 16,3% i Andel med ringe indflydelse på arbejdet i 1987, 1994 og Procent. 409

14 Andel der kun delvis, i ringe grad eller i meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde Percentage who only somewhat, to a small degree or to a very small degree find their work meaningful Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

15 Manglende meningsfulde arbejdsopgaver 8,5% blandt de beskæftigede oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. I hvor høj grad er Deres arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj grad 60,1% I høj grad 30,6% Delvis 7,1% I ringe grad 0,9% I meget ringe grad 0,6% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Socioøkonomisk gruppe: Blandt personer i gruppen af ikke-faglærte ses en markant højere andel, der oplever, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Blandt de øvrige beskæftigede ses væsentligt lavere forekomster blandt selvstændige og funktionærer i grupper I og II. Køn og alder: 8,3% blandt mændene og 8,8% blandt kvinderne oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Der ses markant højere andele blandt de årige. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er andelen, der mangler meningsfulde arbejdsopgaver, højest blandt personer med 12 års uddannelse eller derunder og lavest blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Københavns Amt (10,9%) og lavere i Vejle Amt (5,7%). Udvikling: Spørgsmålet om meningsfulde arbejdsopgaver er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der ikke har meningsfulde arbejdsopgaver. Procent. 411

16 Andel der sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede Percentage who occasionally, seldom or never receive support from their superiors Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

17 Manglende hjælp og støtte fra nærmeste overordnede I alt 38,2% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Forekomsten er højest blandt faglærte og ikke-faglærte. Socioøkonomisk gruppe: De selvstændige adskiller sig naturligt fra de øvrige socioøkonomiske grupper, idet færre blandt disse får lav støtte fra deres nærmeste overordnede. Faglærte og ikke-faglærte oplever i højere grad kun at få delvis eller ringe støtte fra deres nærmeste overordnede. Hvor ofte får De hjælp og støtte fra Deres nærmeste overordnede? Altid 26,3% Ofte 21,3% Sommetider 19,1% Sjældent 12,8% Aldrig/næsten aldrig 6,4% Ikke relevant 13,5% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: Der er 38,8% blandt mændene og 37,6% blandt kvinderne, der kun sommetider, sjældent eller aldrig oplyser at kunne få hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Der ses ingen forskelle i alder og køn. Uddannelse: Forekomsten af personer, der får lav støtte fra deres nærmeste overordnede, er uafhængig af antallet af års uddannelse. Amt: I Vestsjællands og Nordjyllands amter oplever relativt flere lav støtte fra deres overordnede (henholdsvis 44,4% og 43,4%), mens der er færre i Århus og Sønderjyllands amter (henholdsvis 34,6% og 32,6%). Udvikling: Spørgsmålet om støtte fra nærmeste overordnede er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der mangler hjælp og støtte fra nærmeste overordnede. Procent. 413

18 Andel der mere end 2 dage om ugen er udsat for kraftige rystelser og vibrationer som rammer hænderne Percentage who, more than 2 days a week, are exposed to vigorous shaking and vibrations affecting their hands Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

19 Rystelser og vibrationer, som rammer hænderne 7,5% er i deres arbejde udsat for kraftige rystelser og vibrationer, der rammer hænderne. Der er en væsentligt højere andel blandt mændene end blandt kvinderne. Socioøkonomisk gruppe: Variationerne i arbejdsmæssige forhold ses tydeligt i forskellene mellem de socioøkonomiske grupper; faglærte og ikke-faglærte er i langt højere grad beskæftiget med arbejdsfunktioner, der indebærer, at hænderne udsættes for rystelser og vibrationer. Derimod er det meget sjældent forekommende blandt funktionærgrupperne. Andelen er uændret fra 1987 til Køn og alder: Der er markant flere mænd end kvinder, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer, som rammer deres hænder i mere end to dage om ugen henholdsvis 12,4% blandt mændene og 2,1% blandt kvinderne. Blandt mændene ses en tydelig alderstendens, idet andelen er højest blandt årige mænd og lavest blandt årige mænd. Uddannelse: Der ses en højere andel blandt personer med mindre end 10 års uddannelse, hvor 14,2% oplyser, at deres hænder er udsat for kraftige rystelser og vibrationer. Til sammenligning oplyser 1,7% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de er udsat for dette. Amt: Der ses en relativt højere forekomst i Nordjyllands Amt og en lavere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Fyns og Københavns amter. Udvikling: Fra 1987 til 1994 falder forekomsten af personer, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer fra 7,3% til 5,6%, men den stiger igen fra 1994 til 2000 til 7,5%. Andel der er udsat for rystelser og vibrationer, der rammer hænderne i 1987, 1994 og Procent. 415

20 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger Percentage who work in a bended or twisted position more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

21 Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger I alt 35,2% arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger mere end 2 dage om ugen. rystelser og vibrationer. Blandt funktionærer i gruppe I og II ses en klart lavere andel. Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men stigende fra 1994 til Køn og alder: Lige store andele blandt mænd og kvinder (35,2%) arbejder ofte i bøjede eller forvredne stillinger. Der ses en tydelig sammenhæng med alder hos begge køn, idet andelen er højest i den yngste aldersgruppe og lavest i den ældste gruppe. Uddannelse: Andelen, der ofte arbejder i bøjede eller forvredne stillinger, falder med stigende antal års uddannelse. Således er forekomsten 46,8% blandt personer med under 10 års uddannelse og 19,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Faglærte, ikkefaglærte og selvstændige uden ansatte er i deres arbejde i højere grad ofte udsat for Amt: Der er relativt flere i Nordjyllands og Ribe amter, der arbejder i bøjede eller forvredne stillinger og færre i Fyns, Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men er steget fra 32,3% i 1994 til 35,2% i Andel der arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. 1987, 1994 og Procent. 417

22 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser Percentage who work with many repeated or monotonous movements more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

23 Mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet I alt 39,3% blandt de beskæftigede har mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. Fra 1987 til 1994 stiger den samlede forekomst en smule, mens den fra 1994 til 2000 stiger væsentligt. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en lavere andel med ensidigt, gentaget arbejde blandt funktionærer i gruppe I og II og blandt selvstændige med ansatte. Den højeste forekomst ses blandt ikke-faglærte arbejdere. Køn og alder: 38,1% blandt mændene og 40,7% blandt kvinderne er ofte udsat for gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Der ses en tendens til, at forekomsten falder med stigende alder blandt mændene. Andelen er klart højest blandt de yngste. Blandt kvinderne er andelen med ensidigt, gentaget arbejde højest blandt de yngste og på samme niveau blandt de årige og de årige (40%). Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelsesniveau, idet forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde falder klart med antallet af års uddannelse. Blandt personer med under 10 års uddannelse ses en andel på 57,6%, mens der er en andel på 21,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I Københavns Amt ses der en relativt højere forekomst af ensidigt, gentaget arbejde blandt de beskæftigede, og i Fyns og Vejle amter ses en relativt lavere forekomst. Udvikling: Fra 1987 til 1994 stiger forekomsten fra 27,3% til 28,9%. Fra 1994 og frem til 2000 sker en væsentligt større stigning, idet 39,3% oplyser at have ensidigt, gentaget arbejde. Andel der arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. 1987, 1994 og Procent. 419

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sammenfatning og perspektiver

Sammenfatning og perspektiver og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV-handlingsplan (På baggrund af APV gennemført i april 2008) Senest revideret dato:

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 5. Sygelighed

Kapitel 5. Sygelighed Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere