Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 11. Arbejdsmiljø"

Transkript

1 Kapitel 11 Arbejdsmiljø

2 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I sammenligning med en lang række andre lande er arbejdsmiljøet i Danmark godt (Arbejdsmiljøinstituttet 1998). Men et forholdsvis højt antal af anmeldte, arbejdsbetingede lidelser vidner om, at der stadig er behov for at forbedre arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2000 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, dvs. skader der er en følge af længere tids påvirkninger fra arbejdsmiljøet (Arbejdstilsynet 2001). Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 blev igangsat i Programmet opstiller nogle overordnede formål for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Inden for det psykosociale arbejdsmiljøområde er målet at reducere helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer. For det fysiske arbejdsmiljø indeholder programmet en række visioner, der blandt andet handler om at reducere forekomsten af følgende risikofaktorer: Tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde, støj og dårligt indeklima på arbejdspladsen (Arbejdsministeriet 1996). I Folkesundhedsprogrammet sættes der ligeledes fokus på arbejdspladsen bl.a. med det formål at styrke virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats og sundhedsfremmende initiativer (Sundhedsministeriet 1999). I tabel vises en oversigt over forekomsten af helbredsrisici i det psykosociale og fysisk/termiske arbejdsmiljø. De hyppigst nævnte psykosociale arbejdsmiljøbelastninger er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede (38,2%) og ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver (25,8%). I relation til det fysisk/termiske arbejdsmiljø angiver ca. 1/3 af de beskæftigede, at de er udsat for henholdsvis bøjede/forvredne arbejdsstillinger, gentagne og ensidige bevægelser, løfte/bære tunge byrder og støj. I de efterfølgende afsnit beskrives de psykosociale og fysiske/termiske arbejdsmiljøbelastninger samt den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Psykosocialt arbejdsmiljø Det psykosociale arbejdsmiljø handler om sammenhængen mellem arbejdsmæssige forhold og medarbejdernes psykiske helbred og trivsel. I takt med de senere års stigning i de psykologiske krav i arbejdet er der også kommet mere og mere fokus på det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sundhed og helbred (Borg & Burr 1997). Resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark 2000 viser, at der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø i form af, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, og der er flere, der oplever at have indflydelse på deres arbejde. Men samtidig er kravene steget, idet langt flere oplever, at arbejdet kræver megen opmærksomhed og koncentration (Burr et al 2001). Robert Karaseks teoretiske job-demandcontrol model er meget anvendt til at beskrive det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for helbredet. Modellen arbejder med tre dimensioner: krav, kontrol og social støtte. Afhængig af hvordan de tre dimensioner kombineres, antages det, at de påvirker helbredet i negativ eller positiv retning (Karasek 1979). F.eks. kan kombinationen af høje krav og lav indflydelse/kontrol i arbejdssituationen give negative helbredsmæssige påvirkninger i form af stress, helbredsklager, depression og træthed. Omvendt kan kombinationen af høje krav og stor indflydelse give positive helbredspåvirkninger i form af arbejdstilfredshed, motivation og godt helbred m.v. (Borg & Burr 1997). Belyses de enkelte faktorer hver for sig, tyder det på, at hverken lave eller høje psykologiske krav er optimale i forhold til helbredet. Analyser har vist, at personer med henholdsvis høje og lave psykologiske krav på jobbet hyppigere har et ringe selvvurderet helbred, dårligere psykisk velbefindende og reduceret vitalitet. Personer med enten me- 398

3 get lav eller meget høj grad af social støtte på arbejdet har ligeledes oftere ringere selvvurderet helbred sammenlignet med personer med middel grad af social støtte. Meget tyder derfor på, at krav og støtte på et middelniveau er optimalt for helbredet (Borg & Burr 1997). På basis af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1994 er der ligeledes fundet sammenhæng mellem fysisk belastende arbejdsmiljø og dårligt selvvur-deret helbred (Thoning 2000). Det er endvidere vist, at arbejdsmiljøforhold udgør en væsentlig forklaringsfaktor for forringelse i selvvurderet helbred over tid (Borg & Kristensen 2000). Procent Antal i befolkning (1000) Psykosocialt arbejdsmiljø Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25, altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 15, kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 16, kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 8, sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 38, sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 7, er bekymret for at blive arbejdsløs 10,7 284 Tabel Forekomst af helbredsmæssige risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Kun erhvervsaktive. Fysisk/termisk arbejdsmiljø Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 7, kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 5, bøjede/forvredne arbejdsstillinger 35, gentagne og ensidige bevægelser 39, at løfte/bære tunge byrder 33, støj 36, kulde 21, stærk varme 21, træk 26,8 711 Antal svarpersoner Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

4 Det psykosociale arbejdsmiljø i forskellige socioøkonomiske grupper fremgår af tabel For at lette overblikket er der for hver enkelt arbejdsmiljøfaktor med fed skrift markeret, i hvilke af de socioøkonomiske grupper, den pågældende faktor hyppigst forekommer. I undersøgelsen belyses Karaseks krav-dimension ved spørgsmålet om ikke at kunne nå alle sine arbejdsopgaver og spørgsmålet om, hvor ofte man bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Svarkategorierne ofte eller altid indikerer høje krav. Det ses af tabellen, at det især er selvstændige med ansatte og funktionærer i gruppe I og II, der oplever, at der er høje krav til deres arbejdsindsats. Kontrol-dimensionen er belyst ved spørgsmålene om indflydelse på egen arbejdssituation og om meningsfuldhed i arbejdet. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig henholdsvis delvis, i ringe grad og i meget ringe grad angiver lav kontrol. Det ses af tabel , at det først og fremmest er funktionærer i gruppe III, faglærte og ikkefaglærte arbejdere, der oplever at have lav kontrol over deres arbejdssituation. Spørgsmålene om støtte fra nærmeste overordnede og støtte fra kolleger viser hen til Karasek s støtte-dimension. Svarkategorierne sommetider, sjældent eller aldrig indikerer lav støtte. Det er først og fremmest faglærte og ikke-faglærte arbejdere, der oplever ikke at kunne få tilstrækkelig støtte fra overordnede og kolleger. Men også en høj andel blandt funktionærer i gruppe I mener ikke at få tilstrækkelig støtte fra deres overordnede. Størst andele blandt faglærte og ikke-faglærte arbejdere samt blandt funktionærer i gruppe III udtrykker bekymring for at blive arbejdsløs. Tabel Andel blandt beskæftigede i forskellige socioøkonomiske grupper, der oplyser at have dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, målt på en række forskellige indikatorer. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 25,5 38,6 41,1 31,3 23,0 16,7 11,6 25,8 - altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 11,1 16,2 14,9 22,0 15,2 9,1 9,7 15,4 - kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 4,2 2,5 5,6 8,0 20,3 23,6 36,4 16,3 - kun delvis, i ringe grad eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 5,3 2,3 2,8 4,1 10,0 10,2 19,9 8,5 - sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede 6,1 1,8 44,6 42,1 39,4 46,1 44,2 38,2 - sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne 1,4 2,1 6,6 8,5 7,9 9,0 11,5 7,9 - er bekymret for at blive arbejdsløs 9,4 4,9 6,8 7,8 12,3 13,4 16,8 10,7 Antal svarpersoner - uvægtet I alt 400

5 Det fysiske arbejdsmiljø Nogle af de hyppigst forekommende arbejdsbetingede lidelser kan henføres til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig f.eks. om muskel- og skeletsygdomme, der ifølge Arbejdstilsynet i 2000 udgjorde omkring 50% af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser (Arbejdstilsynet 2001). Særligt hyppige lidelser er lænde/ryglidelser, hvor især arbejde i bøjede eller forvredne stillinger, udsættelse for helkropsvibrationer samt tungt fysisk arbejde er risikofaktorer (Hartvigsen 2001). Resultater fra en opfølgningsundersøgelse viser, at besvær i bevægeapparatet forekom hyppigere blandt dem, der forlod arbejdsmarkedet end blandt dem, der 5 år senere stadig var på arbejdsmarkedet (Borg & Burr 1997). Selvfølgelig har også individuelle og sociale faktorer betydning for udviklingen af lænde-ryg besvær (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 1999). Arbejde ved computer er kendetegnet ved at foregå i en fastlåst arbejdsstilling, at være stillesiddende og at kun en lille del af kroppen bruges. Derfor er computerarbejde ofte ensidigt belastende. Det har medført øget opmærksomhed på sammenhængen mellem computerarbejde og bevægeapparatsgener. Således synes der at være dokumentation for, at intensivt computerarbejde (mere end fire timer om dagen) kan føre til gener i bevægeapparatet, men præcis hvilke årsagsmekanismer, der har betydning, er endnu ikke dokumenteret (Andersen et al 2000). Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer i sin undersøgelse af arbejdsmiljøet 2000, at flere har arbejde præget af fastlåste arbejdsstillinger og lettere ensidigt gentaget arbejde ved f.eks. computer (Burr et al 2001). Udviklingen har medført, at mange arbejdsprocesser er blevet automatiseret og overtaget af maskiner, men der er fortsat nogle simple opgaver (restfunktioner), der skal varetages. Det drejer sig ofte om arbejdsopgaver, der er karakteriseret ved kort varighed og mange gentagelser i mere end halvdelen af arbejdstiden (ensidigt, gentaget arbejde) (Borg & Burr 1997). Resultater viser, at der ved ensidigt, gentaget arbejde forekommer flere helbredsskadelige påvirkninger fra støj, varme og træk. Desuden påvirker ensidigt, gentaget arbejde også det psykosociale arbejdsmiljø, idet det i højere grad end varieret arbejde relaterer sig til ringere indflydelse og udviklingsmuligheder og lavere grad af social kontakt i arbejdet. Dette er risikofaktorer, der har betydning for helbredet og det psykiske velbefindende (Borg & Burr 1997). Arbejdsmiljøundersøgelsen (Burr et al 2001) viste stigning i andelen, der er udsat for ensidigt, gentaget arbejde og for støj, mens andelen, der både er udsat for det fysisk anstrengende arbejde og det tunge, ensidige, gentagne arbejde, er faldet. Nærværende undersøgelse finder tilsvarende en stigning i andelen, der henholdsvis er udsat for støj og for ensidigt, gentaget arbejde, mens forekomsten af arbejde med tunge løft er uændret. Tabel viser forekomsten af fysiske og termiske belastninger i forskellige socioøkonomiske grupper. De hyppigst forekommende arbejdsmiljømæssige belastninger er markeret med fed skrift. Det fremgår af tabellen, at faglærte og ikke-faglærte arbejdere i størst omfang er belastet af samtlige fysiske og termiske arbejdsmiljøbelastninger. Også funktionærgruppe III og selvstændige uden ansatte er belastet af en del forhold, mens funktionærgruppe I kun i ringe omfang vurderer at være belastet af fysiske eller termiske arbejdsmiljøforhold. Der henvises endvidere til afsnit 9.3, hvor fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen belyses. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et relativt nyt begreb. Tidligere blev begrebet ofte forbundet med en indgriben i de ansattes personlige frihed til at udfolde deres egen livsstil, men nu forstås sundhedsfremme på arbejdspladsen som en samlet og integreret indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2001). Arbejdspladsen kan 401

6 Tabel Forekomsten af fysiske og termiske belastninger i arbejdet i forskellige socioøkonomiske grupper. Procent. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 Ikkefaglært arbejder Selvstændig uden ansatte Selvstændig med ansatte Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Andel der to eller flere dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 8,0 7,9 0,7 2,6 3,6 25,3 15,1 7,5 - kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 6,7 6,9 0,9 1,6 4,1 10,7 13,8 5,6 - bøjede/forvredne arbejdsstillinger 43,2 32,2 6,1 22,6 36,9 66,0 53,5 35,2 - gentagne og ensidige bevægelser 39,4 32,5 21,2 26,5 45,1 47,6 62,4 39,3 - løfte/bære tunge byrder 44,3 40,7 4,1 18,9 35,4 63,7 53,6 33,9 - støj 23,3 28,1 17,5 35,7 27,5 58,6 54,6 36,0 - kulde 22,8 18,1 8,6 16,0 19,1 38,0 31,7 21,1 - stærk varme 15,1 14,9 12,2 17,8 23,3 35,9 28,5 21,7 - træk 21,3 19,2 11,1 22,4 26,5 45,9 38,1 26,8 Antal svarpersoner - uvægtet I alt have en vigtig sundhedsfremmende funktion gennem f.eks. motionsaktiviteter, sund kost i kantinen, støtteordninger for misbrugere og ryge- og alkoholpolitik. Det er da også baggrunden for, at der i Folkesundhedsprogrammet lægges vægt på arbejdspladsens sundhedsfremmende indsats gennem f.eks. ryge- og alkoholpolitikker. Rygepolitik og passiv rygning på arbejdspladsen I 1995 vedtog Folketinget en lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler o.l. Loven betød, at kommunalbestyrelser og amtsråd skulle udarbejde bestemmelser om røgfri miljøer. For statslige arbejdspladser har loven fastsat, at rygning ikke er tilladt i arbejdslokaler, hvor der arbejder mere end én person dog er rygning tilladt i lokaler, hvor flere personer arbejder, hvis alle erklærer sig indforstået med, at der ryges. I følge Center for Forebyggelse har 41% af kommunerne og 50% af amterne valgt at følge de samme regler som gælder for staten (Sundhedsstyrelsen 2002). Passiv rygning udgør både et samarbejdsmæssigt problem på arbejdspladserne og et arbejdsmiljømæssigt problem. Hyppige gener er irritation af øjne og slimhinder, hovedpine, ubehagelig lugt i hår og tøj. Endvidere kan passiv rygning have betydning for udviklingen af lungekræft og blodprop i hjertet. Ifølge Center for Forebyggelse har undersøgelser vist, at ikke-rygere, der bor sammen med rygere, har større risiko for at udvikle ovennævnte sygdomme end ikke-rygere, der bor sammen med ikke-rygere (Center for Forebyggelse 2002). I henhold til Folkesundhedsprogrammet skal indsatsen over for passiv rygning intensiveres, bl.a. ved at fremme udviklingen af røgfrie miljøer på arbejdspladsen, således at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning i deres hverdag. Blandt de beskæftigede oplyser 41,4%, at de dagligt opholder sig i rum, hvor der ryges, mens de er til stede. I alt 53,4% rapporterer, at der er indført faste regler for rygning på 402

7 deres arbejdsplads. Som det fremgår af tabel drejer de indførte rygeregler sig først og fremmest om, at rygning kun er tilladt i bestemte rum (32,9%), mens der er langt færre arbejdspladser med regler om totalt rygeforbud inden døre (9,0%). Alkoholpolitik på arbejdspladsen Alkoholpolitik på arbejdspladsen og en øget indsats for tidlig intervention over for personer med et sundhedsskadeligt alkoholfor- brug er arbejdsmiljømæssige områder, der også skal udvikles og udbygges (Sundhedsministeriet 1999). Formålet er at forebygge eventuelle alkoholproblemer blandt medarbejderne, således at de kan fastholdes på arbejdsmarkedet frem for at blive afskediget. Blandt de beskæftigede svarer 58,3%, at der er indført regler for brug af alkohol på deres arbejdsplads. Af tabel fremgår, at reglerne hyppigst består i totalt alkoholforbud i arbejdstiden. Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med rygeregler. Procent. Procent Ja, faste rygeregler 53,4 - heraf: Totalt rygeforbud indendøre 9,0 Rygning tilladt i særlige rygerum 32,9 Rygning tilladt ved særlige lejligheder 6,9 Andre rygeregler 7,8 Nej, ikke faste rygeregler 45,0 Uoplyst/ved ikke 1,7 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet 9566 Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat på arbejdspladser med alkoholregler. Procent. Procent Ja, faste alkoholregler: 58,3 - heraf Total alkoholforbud i arbejdstid 37,8 Alkohol tilladt ved særlige lejligheder 22,0 Andre alkoholregler 2,2 Nej, ikke faste alkoholregler 36,8 Uoplyst/ved ikke 4,9 I alt 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

8 Andel der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver Percentage who always or often do not have time for all their tasks at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

9 Problemer med at nå arbejdsopgaver 25,8% oplyser, at de ofte eller altid har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. I perioden 1987 til 2000 er andelen steget fra 18,3% til 25,8%. Socioøkonomisk gruppe: Der er en større andel blandt selvstændige med ansatte og blandt funktionærer i gruppe I og II, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, mens der blandt faglærte og ikke-faglærte ses en lavere forekomst. Hvor ofte sker det, at De ikke når alle Deres arbejdsopgaver? Altid 8,7% Ofte 17,1% Sommetider 20,6% Sjældent 23,7% Aldrig/næsten aldrig 29,1% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: 27,5% blandt mændene og 24,0% blandt kvinderne har altid eller ofte svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Andelen er lavest blandt de unge. Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelse. Blandt dem med mindre end 10 års uddannelse har 16,2% svært ved at nå deres arbejdsopgaver, medens der er 33,9% blandt dem med 15 eller flere års uddannelse. Amt: Sammenlignet med landsgennemsnittet har større andele i Roskilde og Københavns amter svært ved at nå deres arbejdsopgaver og færrest andele i Ribe og Nordjyllands amter. Udvikling: Siden 1987 er der sket en stigning i andelen blandt beskæftigede, der har svært ved at nå deres arbejde. Fra 18,3% i 1987 til 23,8% i 1994 og til 25,8% i Andel der har svært ved at nå alle sine arbejdsopgaver i 1987, 1994 og Procent. 405

10 Andel der altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer af arbejdet Percentage who always or often have emotionally charged situations arise for them at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

11 Følelsesmæssig belastning i arbejdet I alt 15,4% oplever at være følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Der er større andele blandt kvinder end blandt mænd, der oplyser at være følelsesmæssigt belastet. Hvor ofte bringer Deres arbejde Dem i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid 1,5% Ofte 13,9% Sommetider 28,4% Sjældent 28,9% Aldrig/næsten aldrig 26,6% Uoplyst 0,8% I alt 100% Køn og alder: 12,9% blandt mændene og 18,2% blandt kvinderne oplyser, at de ofte eller altid er følelsesmæssigt belastet af deres arbejdssituation. I alle aldersgrupper oplever større andele af kvinder end mænd, at de er belastet. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er der blandt personer med 15 eller flere års uddannelse 20,6%, der oplyser, at de er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde mod 11,5% blandt personer med under 10 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er lavere blandt faglærte og ikke-faglærte og højere blandt funktionærgruppe II i forhold til sammenligningsgruppen funktionær III. Amt: Overordnet set, er der ikke forskel mellem amterne i forekomsten af personer, der er følelsesmæssigt belastet af deres arbejde. Set i forhold til landsgennemsnittet ses dog en relativt større forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Spørgsmålet om følelsesmæssig belastning i arbejdet er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel med følelsesmæssig belastning i arbejdet. Procent. 407

12 Andel der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde Percentage who only occasionally, seldom or never are able to influence what they do at work Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

13 Ringe indflydelse på arbejdet 16,3% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Forekomsten er højst blandt de årige. Socioøkonomisk gruppe: Andelen med ringe indflydelse er højere blandt ikke-faglærte og lavere blandt selvstændige og funktionærer i gruppe I og II. Forekomsten faldt fra 1987 til 1994, men steg igen fra 1994 til Hvor ofte har De indflydelse på, hvad De laver på Deres arbejde? Altid 50,9% Ofte 32,0% Sommetider 8,4% Sjældent 4,2% Aldrig/næsten aldrig 3,8% Uoplyst 0,8% I alt 100,0% Køn og alder: 15,9% blandt mændene og 16,7% blandt kvinderne har ringe indflydelse på deres arbejde. Andelen er markant højere blandt de unge og lavere blandt de ældste. Uddannelse: Med stigende uddannelsesniveau aftager andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde. Således oplyser henholdsvis 26,3% blandt personer med mindre end 10 års uddannelse og 7,1% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de har ringe indflydelse på deres arbejde. Amt: Forekomsten af personer med ringe indflydelse på deres arbejde er højere i Københavns og Århus amter og lavere i Frederiksborg Amt sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten er faldet fra 16,0% i 1987 til 14,5% i 1994, men steget til 16,3% i Andel med ringe indflydelse på arbejdet i 1987, 1994 og Procent. 409

14 Andel der kun delvis, i ringe grad eller i meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde Percentage who only somewhat, to a small degree or to a very small degree find their work meaningful Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

15 Manglende meningsfulde arbejdsopgaver 8,5% blandt de beskæftigede oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. I hvor høj grad er Deres arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj grad 60,1% I høj grad 30,6% Delvis 7,1% I ringe grad 0,9% I meget ringe grad 0,6% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Socioøkonomisk gruppe: Blandt personer i gruppen af ikke-faglærte ses en markant højere andel, der oplever, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Blandt de øvrige beskæftigede ses væsentligt lavere forekomster blandt selvstændige og funktionærer i grupper I og II. Køn og alder: 8,3% blandt mændene og 8,8% blandt kvinderne oplyser, at deres arbejdsopgaver kun delvis eller i ringe grad er meningsfulde. Der ses markant højere andele blandt de årige. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng med uddannelse. Således er andelen, der mangler meningsfulde arbejdsopgaver, højest blandt personer med 12 års uddannelse eller derunder og lavest blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Københavns Amt (10,9%) og lavere i Vejle Amt (5,7%). Udvikling: Spørgsmålet om meningsfulde arbejdsopgaver er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der ikke har meningsfulde arbejdsopgaver. Procent. 411

16 Andel der sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede Percentage who occasionally, seldom or never receive support from their superiors Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

17 Manglende hjælp og støtte fra nærmeste overordnede I alt 38,2% blandt de beskæftigede oplyser, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Forekomsten er højest blandt faglærte og ikke-faglærte. Socioøkonomisk gruppe: De selvstændige adskiller sig naturligt fra de øvrige socioøkonomiske grupper, idet færre blandt disse får lav støtte fra deres nærmeste overordnede. Faglærte og ikke-faglærte oplever i højere grad kun at få delvis eller ringe støtte fra deres nærmeste overordnede. Hvor ofte får De hjælp og støtte fra Deres nærmeste overordnede? Altid 26,3% Ofte 21,3% Sommetider 19,1% Sjældent 12,8% Aldrig/næsten aldrig 6,4% Ikke relevant 13,5% Uoplyst 0,7% I alt 100,0% Køn og alder: Der er 38,8% blandt mændene og 37,6% blandt kvinderne, der kun sommetider, sjældent eller aldrig oplyser at kunne få hjælp og støtte fra deres nærmeste overordnede. Der ses ingen forskelle i alder og køn. Uddannelse: Forekomsten af personer, der får lav støtte fra deres nærmeste overordnede, er uafhængig af antallet af års uddannelse. Amt: I Vestsjællands og Nordjyllands amter oplever relativt flere lav støtte fra deres overordnede (henholdsvis 44,4% og 43,4%), mens der er færre i Århus og Sønderjyllands amter (henholdsvis 34,6% og 32,6%). Udvikling: Spørgsmålet om støtte fra nærmeste overordnede er ikke belyst i de tidligere undersøgelser. Andel der mangler hjælp og støtte fra nærmeste overordnede. Procent. 413

18 Andel der mere end 2 dage om ugen er udsat for kraftige rystelser og vibrationer som rammer hænderne Percentage who, more than 2 days a week, are exposed to vigorous shaking and vibrations affecting their hands Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

19 Rystelser og vibrationer, som rammer hænderne 7,5% er i deres arbejde udsat for kraftige rystelser og vibrationer, der rammer hænderne. Der er en væsentligt højere andel blandt mændene end blandt kvinderne. Socioøkonomisk gruppe: Variationerne i arbejdsmæssige forhold ses tydeligt i forskellene mellem de socioøkonomiske grupper; faglærte og ikke-faglærte er i langt højere grad beskæftiget med arbejdsfunktioner, der indebærer, at hænderne udsættes for rystelser og vibrationer. Derimod er det meget sjældent forekommende blandt funktionærgrupperne. Andelen er uændret fra 1987 til Køn og alder: Der er markant flere mænd end kvinder, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer, som rammer deres hænder i mere end to dage om ugen henholdsvis 12,4% blandt mændene og 2,1% blandt kvinderne. Blandt mændene ses en tydelig alderstendens, idet andelen er højest blandt årige mænd og lavest blandt årige mænd. Uddannelse: Der ses en højere andel blandt personer med mindre end 10 års uddannelse, hvor 14,2% oplyser, at deres hænder er udsat for kraftige rystelser og vibrationer. Til sammenligning oplyser 1,7% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, at de er udsat for dette. Amt: Der ses en relativt højere forekomst i Nordjyllands Amt og en lavere forekomst i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Fyns og Københavns amter. Udvikling: Fra 1987 til 1994 falder forekomsten af personer, der ofte er udsat for kraftige rystelser og vibrationer fra 7,3% til 5,6%, men den stiger igen fra 1994 til 2000 til 7,5%. Andel der er udsat for rystelser og vibrationer, der rammer hænderne i 1987, 1994 og Procent. 415

20 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger Percentage who work in a bended or twisted position more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

21 Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger I alt 35,2% arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger mere end 2 dage om ugen. rystelser og vibrationer. Blandt funktionærer i gruppe I og II ses en klart lavere andel. Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men stigende fra 1994 til Køn og alder: Lige store andele blandt mænd og kvinder (35,2%) arbejder ofte i bøjede eller forvredne stillinger. Der ses en tydelig sammenhæng med alder hos begge køn, idet andelen er højest i den yngste aldersgruppe og lavest i den ældste gruppe. Uddannelse: Andelen, der ofte arbejder i bøjede eller forvredne stillinger, falder med stigende antal års uddannelse. Således er forekomsten 46,8% blandt personer med under 10 års uddannelse og 19,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Faglærte, ikkefaglærte og selvstændige uden ansatte er i deres arbejde i højere grad ofte udsat for Amt: Der er relativt flere i Nordjyllands og Ribe amter, der arbejder i bøjede eller forvredne stillinger og færre i Fyns, Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Forekomsten er uændret fra 1987 til 1994, men er steget fra 32,3% i 1994 til 35,2% i Andel der arbejder i bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. 1987, 1994 og Procent. 417

22 Andel der mere end 2 dage om ugen arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser Percentage who work with many repeated or monotonous movements more than 2 days a week Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

23 Mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet I alt 39,3% blandt de beskæftigede har mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. Fra 1987 til 1994 stiger den samlede forekomst en smule, mens den fra 1994 til 2000 stiger væsentligt. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en lavere andel med ensidigt, gentaget arbejde blandt funktionærer i gruppe I og II og blandt selvstændige med ansatte. Den højeste forekomst ses blandt ikke-faglærte arbejdere. Køn og alder: 38,1% blandt mændene og 40,7% blandt kvinderne er ofte udsat for gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Der ses en tendens til, at forekomsten falder med stigende alder blandt mændene. Andelen er klart højest blandt de yngste. Blandt kvinderne er andelen med ensidigt, gentaget arbejde højest blandt de yngste og på samme niveau blandt de årige og de årige (40%). Uddannelse: Der ses en meget tydelig sammenhæng med uddannelsesniveau, idet forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde falder klart med antallet af års uddannelse. Blandt personer med under 10 års uddannelse ses en andel på 57,6%, mens der er en andel på 21,0% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Amt: I Københavns Amt ses der en relativt højere forekomst af ensidigt, gentaget arbejde blandt de beskæftigede, og i Fyns og Vejle amter ses en relativt lavere forekomst. Udvikling: Fra 1987 til 1994 stiger forekomsten fra 27,3% til 28,9%. Fra 1994 og frem til 2000 sker en væsentligt større stigning, idet 39,3% oplyser at have ensidigt, gentaget arbejde. Andel der arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet. 1987, 1994 og Procent. 419

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere