Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Transkript

1 Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

2 Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg. Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Haderslev Kommune. København, september Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Haderslev Kommune. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Haderslev Kommune Gåskærsgade Haderslev

3 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Haderslev Kommunes sundhedsprofil, Sundhedsprofil for Haderslev I sundhedsprofilen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt borgerne i Haderslev Kommune og forhold af betydning herfor, fx sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet og levekår. Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på et modelspørgeskema, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Modelspørgeskemaet og den tilhørende vejledning er tænkt som en hjælp til udarbejdelsen af en lokal sundhedsprofil og dermed til planlægningen og udførelsen af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen og til monitorering af den ydede indsats. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af en projektgruppe bestående af videnskabelig assistent Ulrik Hesse, videnskabelig assistent Anne Illemann Christensen, studentermedarbejder Grethe Søndergaard og studentermedarbejder Trine Honnens de Lichtenberg. Fra Haderslev Kommune har sundhedschef Anne Sophie Brodersen, sundhedsøkonom Morten Jessen-Hansen og sundhedsdirektør Niels Anton Koustrup bistået med udvikling af spørgsmål til undersøgelsen og kommenteret rapporten. September 2008 HP Geil Borgmester Haderslev Kommune Morten Grønbæk Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Sammenfatning... 6 Kapitel 1. Materiale og metode Baggrund og formål Læsevejledning Indsamling af data Spørgeskemaets struktur Bortfald og repræsentativitet Sociodemografisk beskrivelse af populationen Statistisk analyse Kapitel 2. Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Stress Funktionsniveau blandt 65-årige eller derover Kapitel 3. Sygelighed og konsekvenser af sygdom Sygdom og sygelighed Overensstemmelse mellem forskellige mål for sundhed og sygelighed Langvarig sygdom Specifikke sygdomme Ulykker Konsekvenser af sygdom Kapitel 4. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kontakt til læger og andre behandlere Brug af tandlæge Brug af fysioterapeut og kiropraktor Psykologisk eller psykiatrisk hjælp Brug af medicin Kapitel 5. Sundhedsadfærd Bestemmende faktorer for sundhedsadfærd Sociale forskelle i sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Alkoholforbrug Hash Kost Svær overvægt og undervægt Livsstils-score

5 Kapitel 6. Forandringsparathed Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Ændring af alkoholforbrug Ændring af rygeadfærd Ændring af vægt Ændring af motionsvaner Talt med praktiserende læge om sundhedsvaner Kapitel 7. Socialt netværk Det strukturelle aspekt Det funktionelle aspekt Lokalsamfundets sociale og grønne miljø Social kapital Overordnet vurdering af serviceydelserne i Kommunen Kapitel 8. Arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Sygefravær Passiv rygning Kapitel 9. Sociale forskelle Helbredsrelateret livskvalitet Sygelighed Sygdomsadfærd Kapitel 10. Kontakt til sygehusvæsnet Kontakter til hospitaler i Haderslev Kommune Hjerte-karsygdom Kræft Kronisk obstruktiv lungesygdom Muskel- og skelet sygdomme

6 Sammenfatning Sundhedsprofil for Haderslev 2008 har til formål at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i Haderslev Kommune. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed, sygdomsadfærd, sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd, sundhedsvaner, livsstil og forandringsparathed. Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på en aldersstratificeret stikprøve af alle borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Haderslev Kommune ultimo marts Stikprøven var på 3000 borgere, hvoraf har besvaret spørgeskemaet. Sundhedsprofil for Haderslev Kommune 2008 tager udgangspunkt i det samme spørgeskema, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed til brug for en landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i Det betyder, at besvarelserne fra Sundhedsprofil for Haderslev Kommune 2008 i vid udstrækning vil kunne sammenlignes med besvarelser på både regionalt og nationalt niveau. Det er væsentligt at påpege, at til trods for at resultaterne fra Haderslev Kommune i nogle tilfælde fremstår bedre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed, så er det ikke ensbetydende med, at resultaterne er gode, og at der ikke skal foretages sundhedsfremmende indsatser på det pågældende område. I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater fra Sundhedsprofil for Haderslev Helbredsrelateret livskvalitet Kapitlet om helbredsrelateret livskvalitet omhandler, hvordan borgerne i Haderslev Kommune oplever deres egen sundhed og helbred. Der tages udgangspunkt i selvvurderet helbred og oplevelse af stress. Selvvurderet helbred er en særdeles god faktor til at forudsige dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode. I Haderslev Kommune er andelen (68,6 %), der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt, mindre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Der ses ingen forskel i selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder. Andelen af borgere, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, falder med stigende alder. Jo højere uddannelsesniveau desto større er andelen, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Der er endvidere en markant større andel blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive, der vurderer deres helbred som værende virkelig godt eller godt. Blandt enlige (ugifte) er der en mindre andel, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, sammenlignet med gifte. Stress Stress er en tilstand karakteriseret fysiologisk ved energimobilisering og psykologisk ved anspændthed og ulyst. Udsættelse for stress i længerevarende perioder kan medføre stressbetinget sygdom, som fx hjerte-karsygdom og depression. Desuden kan 6

7 bestående sygdom forværres af stress. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er stressniveauet belyst ved brug af to forskellige mål. I det første bedes borgerne angive, om de føler sig stressede i deres hverdag. Ved brug af dette mål findes det, at andelen (6,7 %), der ofte føler sig stresset i Haderslev Kommune, er mindre end i Danmark som helhed. Der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der ofte føler sig stresset i dagligdagen. Blandt mænd er andelen, der ofte føler sig stresset, størst i aldersgruppen år og år, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen år. Der er en større andel, der ofte føler sig stresset blandt enlige (separerede, skilte) sammenlignet med gifte, mens en mindre andel af borgere med en mellemlang uddannelse føler sig stresset i forhold til borgere med en lang uddannelse. Det andet mål for stress, der anvendes i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er en stressskala kaldet Perceived Stress Scale (PSS) eller oplevet stressskala. PSS indeholder spørgsmål, der omhandler borgernes følelser og tanker inden for de sidste 14 dage og belyser i hvilken grad, borgeren vurderer situationer i sit liv som stressende. I forhold til denne skala, er der ikke blandt mænd større forskel på andelen, der har en høj stress-score i de forskellige aldersgrupper. For kvinder derimod falder andelen med en høj score med stigende alder. I forhold til de øvrige parametre, er billedet det samme for mænd og kvinder. Jo højere uddannelse borgerne har, des mindre stress, og andelen, der er stressede, er højere blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. De gifte er den samlivsgruppe, der har den mindste andel af stressede, og skilte og borgere i enkestand er de grupper, der har den højeste andel af stressede. Andelen af stressede er større blandt fysisk inaktive sammenlignet med aktive, og ligeledes er en større andel af storrygerne stressede sammenlignet med ikke storrygere. Der ses dog ingen forskel blandt andelen af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser eller ikke gør det. Andelen, der sjældent eller aldrig træffer familie eller venner eller som ofte er uønsket alene, angiver i højere grad, at de er stressede. Der er således forskel på hvorledes andelen af stressede borgere fordeler sig, afhængigt af hvilket mål for stress, der anvendes. Sygdom og sygelighed I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 anvendes tre forskellige mål for sygdom og sygelighed. Det drejer sig om forekomst af langvarig sygdom, forekomst af specifikke sygdomme samt forekomst af gener, symptomer og besvær inden for en 14-dages periode. Andelen (35,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der oplyser, at de har en eller flere langvarige sygdomme, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Overordnet set stiger andelen, der har en langvarig sygdom med stigende alder. Andelen med langvarig sygdom er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Endvidere er andelen af borgere, der har en langvarig sygdom, større blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Andelen med langvarig sygdom er mindst i Gram området. Andelen (15,5 %) af borgere i Haderslev Kommune, der lider af allergi, er mindre end i Region Syddanmark (20,4 %) og Danmark som helhed (21,0 %). Andelen, der har allergi, er større blandt kvinder end blandt mænd, og andelen falder med stigende alder. Der er en større andel med allergi blandt borgere med en lang uddannelse, sammenlignet med borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Endvidere er 7

8 andelen, der har allergi, mindre blandt samlevende sammenlignet med gifte borgere. Andelen, der har allergi, er lavere blandt borgere med bopæl i Vojens området området. I Haderslev Kommune oplyser 20,7 % af borgerne, at de lider af slidgigt/leddegigt. Når der tages højde for køns- og alderssammensætningen i kommunen, er denne andel lavere end andelen i Region Syddanmark i Danmark som helhed. Andelen, der lider af slidgigt/leddegigt, er større blandt kvinder end blandt mænd og stiger med stigende alder. Andelen, der lider af slidgigt/leddegigt, er større blandt borgere med kort og mellemlang uddannelse end blandt borgere med lang uddannelse. Der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive, der lider af slidgigt/leddegigt, end blandt erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er andelen (21,4 %), der lider af forhøjet blodtryk, større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen med forhøjet blodtryk stiger markant med stigende alder. Blandt borgere med en kort uddannelse eller mellemlang er andelen med forhøjet blodtryk større end blandt borgere med en lang uddannelse. Der er en større andel blandt ikke erhvervsaktive, der lider af forhøjet blodtryk, end blandt erhvervsaktive. Andelen (12,2 %) af borgere i Haderslev Kommune, der lider af migræne eller hyppig hovedpine, er på niveau med andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en mindre andel med migræne eller hyppig hovedpine blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel, der lider af migræne eller hyppig hovedpine, ses blandt kvinder i aldersgruppen år. I Haderslev Kommune angiver 15,0 % af borgere, at de har en rygsygdom. Når der tages højde for køns- og alderssammensætningen i kommunen, er denne andel mindre end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt både mænd og kvinder stiger andelen med rygsygdom med alderen. Endvidere er andelen, der har en rygsygdom, større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Sammenlignet med borgere der har en lang uddannelse, er der en større andel af borgere, der har en rygsygdom, blandt borgere med en kort uddannelse. Andelen med rygsygdom er lavere blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Forekomsten af rygsygdom er lavere blandt borgere i Gram området. Andelen (40,7 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage, er på samme niveau som andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været meget generet af smerter eller ubehag. Andelen af borgere med en kort uddannelse, der er meget generet af smerter eller ubehag, er større end andelen blandt borgere med lang uddannelse. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der er meget generet af smerter eller ubehag, større end andelen blandt erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er andelen (51,7 %), der har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder inden for de seneste 14 dage større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen er i alle aldersgrupper mindre blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år, hvor 63,8 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. Blandt mænd ses den største andel i aldersgruppen år, hvor 51,5 % oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i nakke, skuldre, arme eller hænder. 8

9 Der er en markant større andel (49,9 %), der har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder, der har oplevet smerter og ubehag i ryg eller lænd, end blandt mænd. Blandt kvinder er andelen, der oplyser, at de har haft smerter eller ubehag i ryg eller lænd størst blandt de årige. Andelen, der har haft smerter eller ubehag i ryg eller i lænd, er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. Endvidere er andelen med smerter eller ubehag i ryg eller lænd større blandt borgere med en kort uddannelse, sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Andelen der har været generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd, er større blandt samlevende end blandt gifte. Andelen (44,9 %) af borgere i Haderslev Kommune, der inden for de seneste 14 dage har oplevet smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I forhold til alder ses, at andelen, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder, generelt stiger med stigende alder, dog er der en stor andel blandt mænd i alderen år. Sammenlignet med borgere, der har en lang uddannelse, er der en større andel, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse. Endvidere er der en større andel blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive, der har haft smerter eller ubehag i ben, hofte, knæ eller fødder. Der er en større andel (32,6 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er i alle aldersgrupper en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været generet af hovedpine, og der er en tendens til at forekomsten af hovedpine falder med stigende alder. Endvidere er andelen af ikke erhvervsaktive borgere, der har været generet af hovedpine inden for de seneste 14 dage, mindre end andelen blandt erhvervsaktive. Andelen (49,1 %) af borgere i Haderslev Kommune, der inden for de seneste 14 dage har været generet af træthed, er markant større end i Region Syddanmark (28,6 %) og Danmark som helhed (28,6 %). Andelen, der er generet af træthed, er størst i de yngre aldersgrupper. Set i forhold til bopæl i Haderslev Kommune, er der en større andel i Vojens området, der har været generet af træthed. Sygdomsadfærd Mennesker reagerer forskelligt på sygdomme og sygelighed. Nogle reagerer ved ikke at foretage sig noget, mens andre reagerer aktivt på måder, der kan variere bredt. De aktive reaktioner kan fx være at kontakte sundhedsvæsenet, tage medicin eller søge hjælp hos venner og bekendte. Andelen (50,1 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har haft kontakt til en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, er større end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper på nær den ældste er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har haft kontakt til en praktiserende læge. Overordnet stiger andelen, der har haft kontakt til en praktiserende læge, med stigende alder. Blandt ikke erhvervsaktive er andelen større end blandt erhvervsaktive. Der er en større andel (43,9 %) i Haderslev Kommune, der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder, end i Region Syddanmark og i Danmark. Generelt er der ingen kønsforskel på andelen, der har været til tandlæge. Overordnet stiger 9

10 andelen, der har været til tandlæge indenfor de seneste tre måneder, med alderen. Blandt borgere med en kort uddannelse er der en mindre andel, der har været til tandlæge sammenlignet med borgere med lang uddannelse. I Haderslev Kommune oplyser 50,2 % af borgere, at de har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage. Når der tages højde for forskelle i køns- og alderssammensætningen i kommunen, svarer dette til niveauet i Region Syddanmark og Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt receptpligtig medicin. Overordnet set stiger andelen, der har brugt receptpligtig medicin, med stigende alder. Der er en markant større andel, der har brugt receptpligtigt medicin, blandt ikke erhvervsaktive i forhold til erhvervsaktive. I forhold til uddannelse ses, at en større andel blandt borgere med kort eller mellemlang uddannelse har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Enlige - både de ugifte såvel som de separerede, skilte angiver i større omfang, at de bruger receptpligtig medicin end gifte og samlevende. Hvor borgerne fra Vojens området i større omfang angiver at bruge receptpligtig medicin, angiver borgene fra Gram området i mindre omfang brug af receptpligtig medicin. Andelen (41,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt håndkøbsmedicin. For både mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 65+ år. Sammenlignet med borgerne i Haderslev området er der en større andel blandt borgerne i Vojens området, der har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Andelen (48,8 %) af borgere i Haderslev Kommune, der har brugt smertestillende receptpligtig- eller håndkøbsmedicin inden for en 14-dages periode, er større end i Region Syddanmark og i Danmark. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har brugt smertestillende medicin. Andelen, der har brugt smertestillende medicin, er størst blandt kvinder i aldersgruppen år, mens den er størst for mænd i aldersgruppen år. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive, og markant større blandt separerede og ugifte sammenlignet med gifte. Mønsteret med at borgerne i Vojens området bruger mere medicin gælder ligeledes for smertestillende medicin, mere end hver anden borger i Vojens området har brugt håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. I Haderslev Kommune er andelen (28,3 %), der inden for de seneste 14 dage har brugt blodtrykssænkende medicin, større end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Andelen, der har taget blodtrykssænkende medicin, stiger overordnet med stigende alderen. Der er en noget større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin, blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Blandt ikke erhvervsaktive er der en større andel, der har brugt blodtrykssænkende medicin, end blandt erhvervsaktive. Enlige (ugifte) har i større omfang angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. Blandt borgerne i Gram området har en mindre andel angivet, at de har brugt blodtrykssænkende medicin. 10

11 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af en persons livsstil, der har indvirkning på eller betydning for den enkelte persons sundhed og helbred. Sundhedsadfærden kan have såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser. En væsentlig årsag til danskernes overdødelighed er deres rygevaner. Rygere lever i gennemsnit ca. 7 år kortere end ikke-rygere. I Haderslev Kommune er andelen (20,8 %), der ryger dagligt, mindre end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. Blandt borgere med en kort uddannelse er der en større andel, der ryger dagligt, end blandt borgere med en lang uddannelse. Endvidere er andelen af borgere, der ryger dagligt, større blandt borgere, der ikke erhvervsaktive, sammenlignet med erhvervsaktive borgere. I forhold til civilstand er andelen, der ryger dagligt, større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Andelen (9,8 %) af storrygere i Haderslev Kommune dvs. borgere, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Blandt mænd er andelen af storrygere størst i aldersgruppen år, mens der er en mindre andel i aldersgruppen 65+ år. Blandt kvinder ses den mindste andel blandt de årige. Andelen, der er storrygere, er større blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse end blandt borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel storrygere blandt de ikke erhvervsaktive sammenlignet med de erhvervsaktive. Der er endvidere en større andel, der er storryger, blandt enlige (separerede og skilte) end blandt gifte. Det fysiske aktivitetsniveau er på en lang række områder formindsket i takt med, at de fysiske krav i vores fritids- og arbejdsliv er reduceret. Denne udvikling påvirker vores sundhed og sygelighed, idet fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske helbredstilstand. Andelen (25,5 %) af borgere i Haderslev Kommune, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Andelen, der er fysisk aktive i fritiden, falder med stigende alder. Endvidere stiger andelen, der er fysisk aktive i fritiden, med stigende uddannelseslængde. Ligeledes er der en mindre andel blandt ikke erhvervsaktive, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med erhvervsaktive. I Haderslev Kommune er der en mindre andel (32,5 %), der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, end i Danmark som helhed. Andelen, der har stillesiddende arbejde, stiger med stigende uddannelseslængde. Andelen af borgere, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, er mindre i Gram området end i Haderslev området. Borgere med stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder (genstandsgrænse). Endvidere anbefales et maksimum brug på fem genstande for en drikkeseance (bingeepisode). 11

12 Andelen (9,0 %) af borgere, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser inden for den seneste uge, er mindre i Haderslev Kommune end Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har overskredet genstandsgrænserne. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, størst i aldersgruppen år. For mænds vedkommende overskrider en større andel af de årige også Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. I forhold til civilstand er andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsen genstandsgrænser, større blandt enlige (ugifte, separerede, skilte) sammenlignet med gifte. Andelen (41,2 %) af borgere i Haderslev Kommune, der indenfor den seneste måned ved mindst en enkelt lejlighed har drukket fem genstande eller derover, er mindre end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der har haft mindst en bingeepisode. Andelen, der har haft mindst en bingeepisode, falder overordnet set med stigende alder. I forhold til civilstand ses, at andelen af enlige (ugifte), der har haft mindst en bingeepisode er større end blandt gifte. Endvidere kan de ses, at andelen af borgere, der har haft mindst en bingeepisode er større i Gram området i forhold til Haderslev området. Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen. Hovedparten af de personer, der prøver stoffer, har således et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i de unge år. Der er en mindre andel (1,9 %) i Haderslev Kommune, der inden for det sidste år har prøvet hash, end i Danmark som helhed. Blandt kvinder er andelen, der har prøvet at indtage hash, mindre end blandt mænd. Andelen, der har prøvet at indtage hash, er størst i aldersgruppen år. Næsten ingen i de ældste aldersgrupper har prøvet hash inden for det seneste år. Andelen, der har prøvet hash, er større blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) sammenlignet med gifte. Andelen af svært overvægtige er øget i hele verden. Svær overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme såsom hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Der findes en arvelig disposition for fedme, men den stigende andel af overvægtige i den danske befolkning må først og fremmest sættes i relation til det fysiske aktivitetsniveau og fedtindholdet i kosten. Andelen (13,7 %) af borgere, der er svært overvægtige i Haderslev Kommune, adskiller sig ikke fra andelen i Region Syddanmark men er større end i Danmark som helhed. Der er en lidt større andel blandt mænd end blandt kvinder, der er svært overvægtige. Blandt mænd er andelen, der er svært overvægtig, størst i aldersgruppen år, mens andelen blandt kvinder er størst i aldersgruppen 65+ år. I forhold til uddannelsesniveau, er der en større andel, der er svært overvægtige blandt borgere med en kort eller mellemlang uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. Ligeledes er der en større andel af svært overvægtige blandt ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. Andelen af svært overvægtige er større blandt borgere, der bor i landdistrikt, end i byområde og der er en større andel af svært overvægtige i Vojens området sammenlignet med Haderslev området. 12

13 Forandringsparathed En vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere, praktiserende læger m.fl. kan motivere befolkningen til selv at ændre på deres sundhedsadfærd, er, at borgerne selv tror, at deres egen indsats har betydning for deres helbred og sundhed. Andelen (72,4 %) af borgere i Haderslev Kommune, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare deres helbred, er større end i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Den største andel ses i aldersgruppen år. Andelen, der tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre helbredet, stiger med stigende uddannelsesniveau. Ligeledes er der en større andel af erhvervsaktive, der tror, at deres egen indsats er særdeles vigtig i forhold til ikke-erhvervsaktive. Andelen (87,0 %) af borgere i Haderslev Kommune, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, er større end andelen i Region Syddanmark og Danmark som helhed. Der er en større andel blandt kvinder end blandt mænd, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Andelen, der gør noget aktivt for at bevare eget helbred, er for både mænd og kvinder mindst i aldersgruppen 65+ år. I forhold til uddannelse ses, at andelen, der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred, stiger med stigende uddannelsesniveau. I alt har 42,9 % af borgerne i Haderslev Kommune talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner inden for det seneste år. Blandt mænd stiger andelen, der har talt med deres læge om deres sundhedsvaner, med alderen, hvorimod andelen blandt kvinder er størst i aldersgrupperne og år. Andelen er større blandt ikke erhvervsaktive end blandt erhvervsaktive. I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden spurgt til, hvor stor en andel af borgerne, der har talt med deres praktiserende læge om forskellige former for sundhedsvaner. Ud af de borgere der ryger og har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 76,3 % talt om rygevaner. Andelen er større blandt mænd end blandt kvinder. Specielt i aldersgruppen er der en stor andel, der har talt med deres praktiserende læge om rygning. Andelen er større blandt erhvervsaktive end blandt ikke erhvervsaktive. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 84,0 % talt om deres kostvaner. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, blandt kvinder angiver både aldersgruppen år og år i større omfang, at de har talt om kostvaner med deres praktiserende læge. Andelen, der har talt med deres praktiserende læge om kostvaner, er mindre blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner, har 81,0 % talt om deres motionsvaner. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige og den mindste andel blandt de årige. Blandt kvinder ses den mindste andel blandt de 65+ årige. Andelen er mindre blandt borgere, der har en kort uddannelse sammenlignet med dem, der har en lang uddannelse. Ligeledes er andelen mindre blandt borgere, der ikke er i erhverv sammenlignet med borgere i erhverv. Andelen er endvidere mindre blandt samlevende end blandt gifte. Ud af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om sundhedsvaner og inden for det sidste år har drukket alkohol, har 75,1 % talt om deres alkoholforbrug. 13

14 Mænd har i højere grad end kvinder talt med lægen om dette. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst blandt de årige. I alt 30,4 % af de borgere, der har talt med deres praktiserende læge om deres sundhedsvaner, har ændret deres sundhedsadfærd efter samtalen. Andelen, der har gjort dette, er lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd ses den største andel blandt de årige, mens den største andel blandt kvinder ses i alderen 65+ år. I alt 37.8 % blandt de ikke erhvervsaktive borgere har ændret deres vaner, hvilket er markant højere end andelen blandt de erhvervsaktive. I forhold til samlivsstatus ses at næsten hver anden enlige (separeret/skilt) har ændret deres sundhedsadfærd. Sociale relationer Menneskets sociale relationer har betydning for dets helbred. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer ikke nær så let bliver syge, som personer med svage sociale relationer, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt. Andelen (8,9 %) af borgere i Haderslev Kommune, der sjældnere end en gang om måneden ser familien, adskiller sig ikke fra andelen i Region Syddanmark og i Danmark. Blandt mænd ses en relativ stor andel af borgere, der træffer deres familie sjældnere end en gang om måneden, i aldersgruppen år, og blandt kvinder ses en relativ stor andel i aldersgruppen år. I forhold til uddannelsesniveau ses, at andelen, der sjældnere end en gang om måneden træffer familie, er mindre blandt borgere med en lang uddannelse end blandt borgere med en mellemlang uddannelse. I Haderslev Kommune er andelen af borgere (8,0 %), der sjældnere end en gang om måneden ser venner og bekendte, på niveau med andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen, der angiver, at de sjældnere end en gang om måneden træffer venner og bekendte, er mindst i den yngste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Andelen (8,3 %) af borgere, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, er i Haderslev Kommune på niveau med andelen i Region Syddanmark, men større end andelen i Danmark som helhed. Der er en relativ stor andel, der ikke regner med at kunne få hjælp i tilfælde af sygdom, blandt borgere på 65 år eller derover. I Haderslev Kommune er andelen (20,3 %), der ofte er uønsket alene større end i Danmark som helhed. Både blandt mænd og kvinder ses den største andel, der ofte er uønsket alene, i aldersgruppen år. Andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, falder med stigende uddannelseslængde. Ligeledes er andelen af borgere, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, større blandt ikke erhvervsaktive sammenlignet med erhvervsaktive. I forhold til civilstatus ses, at andelen, der ofte eller engang imellem er uønsket alene, er større blandt enlige (separerede, skilte, ugifte) end blandt gifte. Lokalsamfund I Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er der desuden blevet spurgt til, hvor ofte borgere benytter en række sociale og kulturelle tilbud. I Haderslev Kommune mener 73,8 % af borgerne, at der er fritidsmuligheder til stede i deres lokalområde. Blandt både mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 14

15 65+ år. Andelen, der mener, at der er fritidsmuligheder til stedet i lokalområdet, stiger med stigende uddannelseslængde, og andelen af erhvervsaktive, der mener, at fritidsmuligheder er til stede, er større end andelen blandt de ikke erhvervsaktive. Andelen er mindre blandt de borgere, der bor i landdistrikt, og højere blandt de borgere, der bor i Gram området. I alt 61,8 % af borgerne i Haderslev Kommune er tilfredse med mulighederne for at mødes med naboer i fælles områder/lokaler. Blandt mænd er andelen størst i aldersgruppen år og mindst i aldersgruppen år. Blandt kvinder ses de mindste andele blandt de årige og de 65+ årige. Andelen, der er tilfredse med muligheder for at mødes med naboer i fælles områder/lokaler stiger med stigende uddannelseslængde. Endvidere er en større andel af erhvervsaktive tilfredse med mulighederne sammenlignet med ikke erhvervsaktive. Andelen der er tilfredse med mulighederne er større blandt borgere der bor i landdistrikter sammenlignet med borgere, der bor i byområder. Endvidere er andelen af borgerne, der er tilfredse med mulighederne, større i Gram området end i Vojens og Haderslev områderne. Næsten 30 % af borgerne i Haderslev Kommune mener, at servicen er blevet ringere efter kommunesammenlægningen. Blandt både mænd og kvinder er andelen af borgere, der mener dette, størst blandt de årige. De mindste andele ses i aldersgrupperne år og 65+ år. En større andel af borgere, der mener dette, ses endvidere blandt borgere, der bor i Gram og Vojens områderne. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. I Haderslev Kommune er oplevelsen af manglende støtte fra den nærmeste overordnede den hyppigst nævnte psykiske arbejdsmiljøbelastning (47,5 %). Der er en større andel i Haderslev Kommune, der oplever manglende støtte fra nærmeste overordnede, end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen (22,2 %), der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver, er ligeledes større i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og Danmark. Andelen (22,8 %) i Haderslev Kommune, der altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver, er mindre end andelen i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. I relation til det fysiske arbejdsmiljø er de hyppigst nævnte arbejdsmiljøbelastninger; arbejde i bøjede/forvredne arbejdsstillinger (45,8 %) samt mange gentagne og ensidige bevægelser (41,9 %). Disse andele er højere i Haderslev Kommune end i Region Syddanmark og i Danmark som helhed. Andelen, der løfter/bærer tunge byrder (33,0 %), er på niveau med Region Syddanmark og Danmark som helhed. Kontakt til sygehusvæsnet Overordnet set er den samlede indlæggelsesrate på niveau med Danmark. For kvinder falder indlæggelsesraten fra 261,7 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige til 132,9 indlæggelser per 1000 personår blandt de årige, hvorefter den igen stiger med stigende alder for de ældre aldersgrupper. Antallet af ambulante kontakter er mindre end i Danmark. Antallet er markant højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder ses det, at raten for ambulante kontakter stiger med stigende alder. 15

16 Antallet af indlæggelser pga. hjertesygdom er på niveau med Danmark, dette gælder ligeledes for ambulante kontakter. For både indlæggelser og ambulante kontakter gælder det, at antallet stiger med stigende alder. Antallet af cancerindlæggelser er på niveau med Danmark. For mænd ses den højeste indlæggelsesrate blandt de ældste aldersgrupper. For kvinder gælder det aldersgrupperne år. Raten for ambulante kontakter pga. cancer er på niveau med Danmark. For både ambulante og indlæggelsesrater gælder det, at niveauet er det samme som i Danmark. Niveauet for indlæggelser pga. muskel- og skeletsygdomme er på niveau med Danmark. For både mænd og kvinder ses den højeste rate blandt de årige. For ambulante kontakter som følge af muskel- og skeletsygdomme ses for både mænd og kvinder, at raten stiger med stigende alder op til de ældste aldersgrupper, for derefter at falde blandt de allerældste. Ambulante kontaktrater er højere blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper på nær den ældste. 16

17 Kapitel 1. Materiale og metode 1.1. Baggrund og formål Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, har Haderslev Kommune fået ansvaret for en række områder, som Sønderjyllands Amt tidligere har været ansvarlig for. Ansvaret for den borgerrettede forebyggelse er flyttet fra amt til kommune, og ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Derudover er behandlingsindsatsen på fx alkohol- og stofmisbrugsområdet flyttet til kommunen. Kommunen skal ligeledes være med til at finansiere hospitalsindlæggelser samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale såsom praktiserende læger. Haderslev Kommune har endvidere overtaget ansvaret for, og finansieringen af, al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Kommunen skal derfor på flere områder have indgående kendskab til borgerne, bl.a. i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. En række oplysninger om kommunens borgere kan hentes fra forskellige registre (fx Landspatientregistret), men andre oplysninger om borgernes forhold først og fremmest kan opnås, hvis borgerne spørges direkte. En sundhedsprofil er derfor et værdifuldt værktøj i forhold til planlægningen, prioritering og gennemførelsen af de nye kommunale forebyggelses- og behandlingsopgaver. Sundhedsprofilen vil på sigt kunne bidrage til overvågning og evaluering af de gennemførte indsatser. Det overordnede formål med Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt borgere i Haderslev Kommune. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbredsrelateret livskvalitet, funktionsevne, sygdom, sygelighed og sociale relationer samt faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden som fx sundhedsadfærd, sundhedsvaner, livsstil og forandringsparathed Læsevejledning Rapporten består af ti kapitler. I første kapitel er der redegjort for formål, dataindsamling, spørgeskemaets opbygning, og der gives en sociodemografisk beskrivelse af borgerne i Haderslev Kommune. I de følgende otte kapitler beskrives undersøgelsens resultater. Kapitlerne dækker den subjektive dimension af sundhed og helbred, det medicinske perspektiv på sygelighed, samt sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet, sundhedsadfærd, forandringsparathed, sociale relationer og arbejdsmiljø. Kapitel ni handler om sociale forskelle. Endelig handler kapitel ti om kontakter til sundhedsvæsenet, hvor der er lavet analyser på Landspatientregistret (LPR). Et bredt udvalg af undersøgelsens resultater præsenteres som standardtabeller. Hver standardtabel er opbygget på samme måde og består af en tabel og en figur. I det efterfølgende afsnit, hvor det forklares, hvordan en standardtabel læses, er standardtabellen for fysisk aktivitet i fritiden brugt som eksempel (se tabel 1.1). 17

18 Ud for Total vises i standardtabellen totaltal fra hhv. Haderslev Kommune, Region Syddanmark samt Danmark. Tallene for Region Syddanmark og Danmark er fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). Ved enkelte standardtabeller er det ikke muligt at angive opgørelser fra SUSY Dette skyldes, at spørgsmålene enten ikke er medtaget i SUSY-2005, eller at spørgsmålsformuleringen ikke er den samme i Sundhedsprofil for Haderslev 2008 og SUSY I standardtabellen følger dernæst fordelingen af de anvendte sociodemografiske baggrundsvariabler: køn og alder, kombineret skole- og erhvervsuddannelse, erhvervsstatus, civilstand, bopæl og område. De efterfølgende søjler indeholder forskellige statistiske opgørelser. Første søjle Forekomst angiver andelen med den givne indikator. Således viser tallene ud for Total andelen, der er fysisk aktive i fritiden i hhv. Region Syddanmark, i Danmark som helhed og i Haderslev Kommune. Tallet ud for gruppen af årige mænd angiver, at 44,4 % af mændene er fysisk aktive i fritiden. For de årige kvinder, er det 29,1 %. I alt er 30,6 % af mændene fysisk aktive i fritiden. Til beskrivelse af sociodemografiske forskelle vises i denne rapport tal for hhv. kombineret skole- og erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, civilstand og bopæl. For skole- og erhvervsuddannelse er der vist forekomster for alle, der er 25 år eller ældre, og som har oplyst skole- og erhvervsuddannelse. En stor andel i aldersgruppen år har endnu ikke færdiggjort deres uddannelse, og derfor er denne aldersgruppe ikke medtaget. Det samme gælder for tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor analyserne pga. pensionsalderen på 65 år alene er gennemført for aldersgruppen år, selvom nogle i alderen 65 + år stadig er i arbejde. Haderslev Kommune er i nærværende rapport dels i forhold til om respondenterne bor i landdistrikt eller byområde, og dels opdelt i tre områder, grupperet ud fra de gamle kommuner Vojens, Gram og Haderslev. I søjlen Standardiseret forekomst vises standardiserede forekomster for alle grupper undtagen de køns- og aldersspecifikke. De standardiserede forekomster er køns- og aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. januar Det betyder, at forekomsten er justeret for køns- og aldersmæssige forskelle, således at tallene fra Haderslev Kommune kan sammenlignes med tallene fra Region Syddanmark og Danmark. Tallene er altså et udtryk for, hvor stor forekomsten af fysisk aktivitet i fritiden ville være, hvis Sundhedsprofil for Haderslev 2008 og SUSY havde samme køns- og aldersfordeling, som den danske befolkning 1. januar Dog gælder for samlivsstatus, at der alene er standardiseret efter alder. Der er ikke lavet køns- og aldersstandardiserede forekomster for gruppen Skoleelev/anden uddannelse. Dette skyldes, at der ikke ønskes at analysere på gruppen, da det ikke er entydigt hvilket niveau Anden uddannelse befinder sig på. Der er heller ikke beregnet standardiserede forekomster for samlivsgruppen Enlig, (enkestand), da det ikke giver mening at aldersstandardisere en gruppe, der altovervejende udgøres af ældre over 65 år. Efter den standardiserede forekomst er der markeret med + eller -, hvis den standardiserede forekomst afviger signifikant fra referencegruppen. For køn og alder bruges de ikke-standardiserede forekomster. Ved totalopgørelser er Haderslev Kommune valgt som referencegruppe. For køn og alder er kvinder i aldersgruppen år valgt som referencegruppe. Det fremgår af tabel 1.1, at alle mænd og kvinderne i aldersgrupperne år og år, har statistisk signifikant højere andele, der er fysisk aktive i fritiden end referencegruppen. Tilsvarende er gruppen med lang 18

19 uddannelse, de erhvervsaktive, gifte borgere, borgere, der bor i byområde og borgere, der bor i Haderslev området, valgt som referencegrupper ved hhv kombineret skoleog erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet civilstand, område samt område. Referencegruppen er skrevet i kursiv. Der vil kun blive kommenteret på standardtabellen i de tilfælde, hvor der er statistiske signifikante forskelle mellem grupperne. Den sidste søjle i standardtabellen angiver hvor mange personer, der er i den pågældende undergruppe. Der er fx 780 mænd og 991 kvinder i undersøgelsen (tabel 1.1). Når der kommenteres på standardtabellen, vil det være de ikke-standardiserede forekomster, der angives. I hver standardtabel er der endvidere en figur, der viser forekomster for Haderslev Kommune, Region Syddanmark og Danmark, samt forekomst for Haderslev Kommune fordelt på køn og alder. Tallene fra Haderslev Kommune, Region Syddanmark og Danmark er de køns- og aldersstandardiserede forekomster (tabel 1.1). Standardtabellerne er placeret sidst i et afsnit eller et kapitel, hvorimod almindelige tabeller er placeret der, hvor de bliver omtalt. Standardtabellerne er nummereret i forhold til, hvor de er placeret i kapitlet, dvs. at der i teksten kan henvises til en tabel, der præsenteres senere i kapitlet. Enkelte steder i rapporten har der været for få observationer til, at det har været muligt at standardisere. Her er der markeret med -. 19

20 Tabel 1.1 Eksempel på standardtabel: andel der angiver, at de er fysisk aktive i fritiden. Forekomst (%) Standardiseret forekomst (%) Antal Total Danmark 26,5 27, Region Syddanmark 26,2 27, Haderslev Kommune 25,5 30, Mænd år 68, år 44, år 24, år 22, Mænd i alt 30,6 780 Kvinder år 48, år 29, år 16, år 13,5 266 Kvinder i alt 21,5 991 Kombineret skole- og Kort 13,7 12,5-373 erhvervsuddannelse Mellemlang 22,0 23,1-436 Lang 30,2 29,9 625 Skoleelev/anden 23,7 93 skoleuddannelse Erhvervsstatus Erhvervsaktiv 28,3 28,9 915 Ikke erhvervsaktiv 13,1 12,7-206 Civilstand Gift 23,1 26, Samlevende 28,8 25,2 212 Enlig (separeret, skilt) 21,1 28,1 90 Enlig (ugift) 40,6 31,9 207 Enlig (enkestand) 19,2 130 Bopæl By 24,3 29,0 996 Land 27,1 31,6 775 Område Haderslev 26,6 30, Vojens 22,2 27,9 563 Gram 30,6 35, & + markerer statistisk signifikans % Danmark Region Haderslev Syddanmark Kommune år år år 65+ år år år år 65+ år M ænd Kvinder 20

21 I kapitel 10 beskrives sygelighed med udgangspunkt i Landspatientregistret (LPR). Kapitlet beskriver de otte folkesygdomme, som indgår i regeringens folkesundhedsprogram, dog med den begrænsning, at nogle af sygdommene ikke beskrives fyldestgørende, da sygdommene ikke nødvendigvis fører til hospitalsindlæggelser. Kapitlet indeholder heller ikke beskrivelser af psykiske lidelser, da LPR alene indeholder oplysninger om somatiske sygdomme. I dette afsnit beregnes raten for en given sygdom (sygdomsraten), dvs. for hver kontakttype opgøres antal kontakter pr personer pr. år (kontakter pr personår). Raten fortæller, hvor mange indlæggelser/ambulante kontakter personer har haft i et år. Ved brug af rater tages der højde for, at en person godt kan have mere end en indlæggelse for samme sygdom, og målet udtrykker på den måde en belastning af sygehusene. I nærværende rapport er angivet rå rater samt standardiserede rater for Haderslev Kommune. Der er standardiseret i forhold til alderssammensætningen i Danmark, dvs. at raterne for Haderslev Kommune er sat i forhold til den aldersfordeling, der gør sig gældende i Danmark. De standardiserede rater kan derved bruges som et sammenligningsmål med Danmark, hvor de rå rater angiver den faktiske belastning af hospitalskontakter i Haderslev Kommune Indsamling af data Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er baseret på en repræsentativ stikprøve af alle borgere, der er 16 år eller derover og bosiddende i Haderslev Kommune ultimo marts Stikprøven var på 3000 borgere, der alle fik tilsendt et spørgeskema. Efterfølgende blev der sendt to rykkerbreve til de borgere, der ikke havde returneret spørgeskemaet. I rykkerbrevene blev vigtigheden af undersøgelsen understreget, og de blev høfligt opfordret til at besvare og returnere skemaet. Med det andet rykkerbrev fulgte desuden et nyt spørgeskema. Dataindsamlingen forløb over syv uger. I alt har borgere returneret spørgeskemaet, og 84 personer har kontaktet SIF, for at bede om at blive fritaget for at deltage, hvilket giver en samlet kontaktrate på 61,8 % Spørgeskemaets struktur Spørgeskemaet til Sundhedsprofil for Haderslev 2008 er konstrueret med udgangspunkt i SUSY-2005, der er baseret på en traditionel, epidemiologisk forståelsesmodel, som opererer med nogle risikofaktorer, der kan medvirke til sygdom med deraf følgende konsekvenser (1), dvs. at der fx er sammenhænge mellem helbred og sygelighed og mellem sundhedsvaner og helbred og sygelighed, som igen har betydning for den sygdomsadfærd og de sygdomskonsekvenser, borgeren oplever og agerer ud fra. Udover at spørge ind til forskellige helbredsmål stilles der en række spørgsmål, der kan belyse perspektiver på sygdom og sundhed, der som tidligere nævnt ikke kan opnås via registre. Der spørges til konsekvenser af sygdom samt en række bagvedliggende oplysninger, der formodes at have betydning for udvikling af sygdom eller kan medføre nedsat livskvalitet. SUSY-undersøgelserne er unikke, da der ikke findes andre landsdækkende undersøgelser med disse perspektiver. Fordelen ved at bruge spørgsmål fra SUSY-2005 undersøgelsen er, at det er muligt for kommunen at sammenligne direkte med de nationale og regionale opgørelser. Denne sammenligning foretager vi i rapporten i det omfang, det er muligt. Ved nogle spørgsmål vil sammenligningen mellem data fra SUSY-2005 undersøgelsen og 21