Referat Socialudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Myndighedsafdelingens mødelokale, Svinget 14, stue

Transkript

1 Referat Socialudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Myndighedsafdelingens mødelokale, Svinget 14, stue Deltagere: Ulla Larsen, Grete Schødts, Karen Strandhave, Masoum Moradi, Steen Gundertofte, Jeppe Ottosen, Medhat Khattab Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Samarbejdsaftale i 2009 for kommunerne i Syddanmark Strategi Svendborg Til efterretning...21

2 Socialudvalget s møde den Samarbejdsaftale i 2009 for kommunerne i Syddanmark. 08/7413 Beslutningstema: Oplæg til Samarbejdsaftale 2009 for kommunerne i Syddanmark. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge og Socialudvalget drøftede på deres respektive møder i januar 2008 ønsker til indholdet af en kommende Samarbejdsaftale på specialundervisnings- og socialområdet, for så vidt angår kommunerne i Syddanmark. Resultatet af drøftelserne blev formidlet til Kommunernes Kontaktråd (KKR). KKR har i forlængelse heraf, og på baggrund af samtlige kommuners tilbagemelding, udarbejdet et oplæg til en kommende samarbejdsaftale til afløsning af den nuværende Hensigtserklæring. Udkastet foreligger nu fra KKR til kommunernes bemærkninger. I KKR s oplæg (vedlagt) opstilles overordnede mål for samarbejdet. Samarbejdsaftalen foreslås opbygget omkring fire centrale temaer: Varsling Dialog og information Effektiv drift og gennemsigtighed Netværk. De fire centrale temaer uddybes og motiveres i KKR s oplæg til brug for drøftelsen. Den politiske drøftelse i udvalgene kan tage udgangspunkt i, om der for Svendborg Kommunes vedkommende er behov for en yderligere konkretisering af de fire temaer, der foreslås omfattet af Samarbejdsaftalen, og i givet fald hvordan de konkretiseres. Det endelige mål med Samarbejdsaftalen er, at der mellem de syddanske kommuner indgås en aftale om, hvordan der skal samarbejdes om institutioner på både "kan" og "skal-området". Administrationen forelægger sagen Samarbejdsaftale i 2009 for kommunerne i Syddanmark i såvel Socialudvalget som Udvalget for Børn og Unge. Indstilling: Administrationen anbefaler udvalget at indstille, at KKR s oplæg til Samarbejdsaftale for 2009 tages til efterretning uden videre bemærkninger. Bilag: Hvorfor en Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Fase 2 Processen for Samarbejdsaftalen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. 18

3 Socialudvalget s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Beslutning i Socialudvalget den : Indstilling følges. 2. Strategi Svendborg /13251 Beslutningstema: Kommunens planstrategi og lokal Agenda 21-strategi til offentlig høring. Sagen fremsendes til alle fagudvalg, inden behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsfremstilling: Svendborg Kommunes planstrategi og lokal Agenda 21-strategi er samlet i ét dokument - Strategi Svendborg Det sker ud fra den betragtning, at kommunens langsigtede udvikling og varetagelsen af bæredygtighedsaspekterne er to sider af samme sag. I foråret 2007 udarbejdede Svendborg Kommune i samarbejde med SVAJ/COWI en situationsanalyse, der indkredsede nogle problemstillinger og muligheder for den fremtidige udvikling af Svendborg som udgangspunkt for kommunens planstrategi. Situationsanalysen blev politisk behandlet. På den baggrund gav Byrådet i april 2007 tilsagn om, at konsulentfirmaet 11CityDesign skulle arbejde videre med udviklingen af Svendborg. Målet for projektet har bl.a. været at videreudvikle den eksisterende vision og give inspiration og konkret indhold til kommunens arbejde med sin planstrategi. Med udgangspunkt i ovenstående har 11CityDesign henover sommeren og efteråret 2007 interviewet udvalgte borgere, gennemført analyser af byen, afholdt ekspertworkshop, møder med direktion, seminar med byråd, borgermøde og seminar med politikere, ledende embedsmænd og de interviewede borgere. Resultatet af denne proces er et forslag til tre temaer for udviklingen i Svendborg; kreativt liv, sundt liv og maritimt liv, samt et forslag til en revideret vision. Efterfølgende har kommunens embedsmænd samlet de mange input fra 11CityDesign, borgere, erhvervsliv, politikere og embedsmænd til et samlet udkast til en strategi, som nu fremlægges. Arbejdet med Strategi Svendborg 2008 er fulgt af en sparringsgruppe med repræsentanter fra de kommunale direktørområder. Strategien er bygget op omkring følgende dele: Indledning Indeholder formålet med Strategi Svendborg 2008, der er en sammenkobling mellem planstrategi og lokal Agenda 21-strategi. Det overordnede formål er at opstille de politiske ønsker og mål for kommunens langsigtede bæredygtige udvikling. Tværgående temaer 19

4 Socialudvalget s møde den Indeholder en ny vision for Svendborg og en liste over overordnede udfordringer og muligheder i forbindelse med Svendborgs udvikling. Dertil kommer en beskrivelse af de tre temaer; kreativt liv, sundt liv og maritimt liv, som indgår i strategien som tværgående temaer og som retningsgivende i forhold til strategiens indsatsområder. Sektoremner For at give visionen ben at gå på og for at konkretisere de tværgående temaer, er temaerne fulgt op af en række emner, der er væsentlige for det kommende kommuneplanarbejde. Indenfor nedenstående emner gives der i sidste halvdel af Strategi Svendborg 2008 konkrete bud på, hvilke indsatsområder og prioriteringer, der skal være med til at virkeliggøre de overordnede strategier og temaer. Hvert emne er opbygget efter metodikken; pejlemærker, som kommunen ønsker at stræbe efter, prioriteringer til det kommende kommuneplanarbejde, konkrete nuværende og fremtidige projekter, der skal være med til at føre de overordnende strategier ud i livet, og endelig lidt fakta. Strategi Svendborg 2008 sætter fokus på følgende emner: Bosætning og boliger Bymiljø og lokalområder Det åbne land Kultur Sundhed og fritid Læring og uddannelse Erhvervsudvikling Klima, miljø og energi Trafik og infrastruktur Dialog og borger Efter godkendelse i Byrådet sendes Strategi Svendborg 2008 i offentlig høring i otte uger fra 5. april 2008 til 2. juni 2008, hvor borgere, organisationer, virksomheder mv. inviteres til at komme med deres kommentarer til strategien. Der afholdes et borgermøde om indholdet i strategien den 21. maj 2008, ligesom der er planlagt fem særskilte dialogforløb med deltagelse af borgere om nogle af strategiens emner. Økonomiske konsekvenser: Ingen direkte. Lovgrundlag: Lov om planlægning (Planloven). Indstilling: Strategi Svendborg 2008 anbefales godkendt i Byrådet med en efterfølgende otte ugers offentlig høring. Høringssvarene fremlægges efterfølgende til fornyet politisk behandling. Der afholdes et borgermøde i høringsperioden. Bilag: Planstrategi til offentlig høring (medium print kvalitet) Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Fremsendes til Byrådet. 20

5 Socialudvalget s møde den Curt Sørensen (A) var fraværende Grete Schødts (A) var fraværende Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles, idet der i den fremadrettede proces ønskes mere fokus på det åbne land. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Sagen drøftes igen på udvalgets næste møde. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Jørn Jensen (A) var fraværende. Ulrik Sand Larsen (V) deltog ikke i behandlingen af pkt Beslutning i Socialudvalget den : Fremsendes 3. Til efterretning 08/9261 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra udvalgsformanden. 2. Orientering fra udvalgets medlemmer. 3. Orientering fra administrationen / direktørområdet. - Foreløbig orientering om regnskab Orientering fra Socialafdelingen. - Orientering om projekt "Rekruttering og fastholdelse". 4. Der afholdes temadag om Udsattepolitik i uge 15. Udvalgets medlemmer vil modtage invitation via mail. 5. KL s Sociale Temamøde den maj 2008 i Ålborg. Vedlagt følger indbydelse samt foreløbigt program. 6. Udsatte boligområder Velfærdsministeriet har udsendt ny liste over udsatte boligområder i Danmark, hvor kommunen har mulighed for at indføre et stop for lejere, der i længere tid har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Materialet fra ministeriet vedlægges. 7. Social rammeaftale 2008 Sammendrag af Rammeaftale 2008 for det sociale område vedlægges. 21

6 Socialudvalget s møde den Videnscenter på Ældreområdet inviterer til konference om "Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?" den 23. april d.å. i Nyborg. Program vedlægges. Bilag: Bilag til punkt 6: Velfærdsministeriet - Ny liste over udsatte boligområder. Bilag til punkt 5: Program for KL s Sociale temamøde Bilag til punkt 5: Indbydelse til KL s Sociale Temamøde maj 2008 Bilag til punkt 7: Pjecen "Social rammeaftale kort og godt" Bilag til punkt 8: Konference: "Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?" Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. 22

7 Socialudvalget s møde den Underskriftsblad: Ulla Larsen Karen Strandhave Steen Gundertofte Grete Schødts Masoum Moradi Jeppe Ottosen Medhat Khattab 23

8 Bilag: 1.1. Hvorfor en Samarbejdsaftale Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30341/08

9 N O T A T Hvorfor en Samarbejdsaftale? Formålet med Samarbejdsaftalen er at danne klarhed over hvilke forventninger kommunerne i Syddanmark har til hinanden på specialundervisningsog socialområdet. Med udgangen af 2008 udløber hensigtserklæringer, borgmesteraftaler og gentlemenagreements. De blev indgået, da kommunerne overtog det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på social- og specialundervisningsområdet. Aftalerne blev indgået for at skabe sikkerdrift bl.a. ved bevare visitationspraksis og tilbudsvifte. Det betyder, at der efter 2008 ikke er aftaler om, hvordan kommunerne informerer hinanden om overvejelser, planer og strategier på social- og specialundervisningsområdet. KKR Syddanmark har derfor taget initiativ til en Samarbejdsaftale, der tager afsæt i et sæt overordnede forandringsprincipper. Den 14. december 2007 Jnr P55 Sagsid Ref CAA caa@kl.dk Dir KKR Syddanmark Fredericia Kommune Postboks 469 Gothersgade Fredericia 1/1 Samarbejdsaftalen er væsentlig fordi tiltag i en kommune vil ofte have betydning for andre kommuner. Derfor er det vigtigt, at der sker en forventningsafstemning i forhold til, hvordan og hvornår kommunerne er i dialog med hinanden. Herudover kan det være hensigtsmæssigt at indgå aftale om områder og tilbud, hvor kommunerne ønsker at samarbejde. Socialområdet og specialundervisningsområdet Rammeaftale Samarbejdsaftalen er ikke en ny Rammeaftale. Dels omfatter Samarbejdsaftalen både kan og skal områderne. Dels skal det af Samarbejdsaftalen fremgå, hvordan kommunerne i bred forstand koordinere og informere. Ikke alene for-

10 holdet køber-sælger og sælger-køber, men generelt i forhold til forsyningssikkerhed, ekspertise og effektiv drift. Samarbejdsaftalen adskiller sig også ved at være politiske principper, hvor rammeaftalen indeholder en række administrative elementer. Med Samarbejdsaftalen er der lagt op til, at der mellem kommunerne bliver koordineret forud for de kommunale redegørelser i forbindelse med Rammeaftalen. Det er intentionen, at det vil medvirke til at skabe bedre forudsætninger for fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Principper for samarbejde Samarbejdsaftale Bilaterale aftaler Kommunal redegørelser RAMME AFTALE Samarbejdsaftalen er et koordineringsværktøj, der styrker kommunernes position i tilrettelæggelse og udvikling af tilbud. 2

11 Bilag: 1.2. Samarbejdsaftale Fase 2 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30344/08

12 N O T A T Samarbejdsaftale for kommunerne i Syddanmark, Fase 2 Indledning Samarbejdsaftalen er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra 14 af kommunerne i Syddanmark. Tilbagemeldingerne indeholder tilkendegivelser af, hvad de enkelte kommuner ønsker indeholdt i Samarbejdsaftalen. Denne version af Samarbejdsaftalen er første skridt i udmøntningen af Forandringsprincipperne som KKR tilsluttede sig på møde den 30. oktober Herefter overgår Samarbejdsaftalen til Fase 2, hvor der skal ske en konkretisering, så aftalen bliver mere operationel. Kommunerne vil på samme vis blive inddraget og der vil blive medsendt drøftelsespunkter. Den 30. januar 2008 Jnr A09 Sagsid Ref CAA caa@kl.dk Dir KKR Syddanmark Fredericia Kommune Postboks 469 Gothersgade Fredericia 1/1 Samarbejdsaftalen i sin endelige udgave vil udstikke politiske retningsliner for samarbejdet kommunerne imellem på social- og specialundervisningsområdet. Inden for rammerne af Samarbejdsaftalen er der mulighed for at indgå bilaterale aftaler om benyttelsen af konkrete tilbud. Principper for samarbejde Samarbejdsaftale Bilaterale aftaler Kommunal redegørelser RAMME AFTALE

13 Forandringsprincipper for Samarbejde Kommunerne i KKR Syddanmark er enige om, at de sociale tilbud og specialundervisningstilbuddene skal videreudvikles til gavn for borgerne. Kommunerne vil løfte dette ansvar, dels i den enkelte kommune, dels ved et samarbejde mellem kommunerne. Derfor indgår kommunerne denne fælles aftale om principper for det tværkommunale samarbejde vedr. forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområderne. Samarbejdet er baseret på de enkelte kommuners politiske visioner, målsætninger og strategier. Det mellemkommunale samarbejdspapir er grundlaget for såvel det fremtidige samarbejde mellem kommunerne som samarbejdet med regionen om de årlige rammeaftaler. Væsentlige mål for samarbejdet er: Hensynet til brugerne og de pårørende, herunder stabilitet i nuværende tilbudløsning og fortsat nærhed til specialiserede tilbud Hensynet til at holde institutions- og tilbudsviften ajour og intakt i området Hensynet til fortsat at have og kunne tiltrække specialuddannede fagpersoner og videnspersoner til området At skabe størst mulig forsyningssikkerhed, så der fortsat er adgang til en bred vifte af bo-, dag, specialundervisnings- og specialrådgivningstilbud At skabe størst mulig driftssikkerhed, så der sikres mulighed for en effektiv drift og en sikker planlægning og udvikling af tilbuddene Principperne er: 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At indgåelse af forsyningsaftaler el.lign. mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed, og om nødvendigt i KKR-regi. 2

14 5. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel driftskommunens som brugerkommunens hensyn. 6. At driftskommunen vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Samarbejdsaftalen, version 2: Samarbejdsaftalen er et politisk princip papir for samarbejdet mellem kommunerne. Aftalen bygger grundlæggende på gensidig respekt kommunerne imellem og en fælles forståelse for vigtigheden af at tilgodese forsyningssikkerhed, den enkelte kommunes ret til at tilrettelægge eget service niveau og samt behovet for samarbejde kommunerne imellem. Samarbejdsaftalen er opbygget om fire centrale temaer, som er udvalgt på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger: Varsling Dialog og information Effektiv drift og gennemsigtighed Netværk Varsling Kommunerne i Syddanmark tilslutter sig, at varslinger om planlagte ændringer bør ske så tidligt som muligt. Det gælder både ændringer som iværksættes af køber- og sælgerkommuner, der har betydning for tilbuddet. Driftsherre varsler som minimum planlagte ændringer i takster, takststrukturen, ud- og ombygninger samt lukning af afdelinger eller institutioner. Køber kommuner varsler som minimum planlagte hjemtagninger, samt beslutning om ændringer i visitationspraksis i forhold til konkrete tilbud. Kommunerne i Syddanmark tilslutter sig, at større ændringer i adfærd fra såvel køberog sælger-kommune bliver varslet to år med henblik på at sikre mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger. Hvor et kortere varsel er aktuelt aftales det bilateralt i mellem parterne. 3

15 Overvejelser til konkretisering af Varsling: Skal der fastlægges et generelt varsel på to år som foreslået af KKR? Skal varslingsfrister differentieres, og i givet fald hvilken differentiering? Skal det præciseres, hvilke handlinger der skal varsles og i givet fald hvilke handlinger bør varsles? Hvor lang bør varslingsfristerne være? Dialog og information Kommunerne i Syddanmark anerkender, at dialog og informationsniveau mellem kommunerne er en afgørende faktor i forbindelse med langsigtet planlægning. Kommunerne i Syddanmark informerer så tidligt som muligt samarbejdsparter om ændringer i politikker og strategier, der på sigt kan have indflydelse på tilbudsviften og grundlaget for at opretholde tilbud. I det omfang, at den enkelte kommunes strategier og politikker får større indflydelse på øvrige kommuner indledes dialog om processen på et så tidligt tidspunkt som muligt. Kommunerne i Syddanmark forpligter sig til, både som køber og sælger af tilbud, at informere og gå i dialog. Overvejelser til konkretisering Dialog og information: Er der behov for konkretisering af hvordan og mellem hvem dialogen skal foregå? Er der behov for at for konkretisering af hvilke informationer, der skal indgå i dialog og hvornår dialog indledes? Håndteres fastlæggelsen af dialog og informationsniveau bedre i bilaterale aftaler? 4

16 Effektiv drift og gennemsigtighed Kommunerne i Syddanmark har som driftsherrer ansvar for effektiv drift af de forskellige tilbud og for gennemsigtighed i såvel økonomi som kvalitet og indsats i tilbuddene. Der er blandt de syddanske kommuner en gensidig forventning om, at økonomien løbende tilpasses standarderne for og forholdene på det enkelte tilbud. Kommunerne i Syddanmark stiller samme krav om effektiv drift til alle institutioner uanset om det er tidligere amtsinstitutioner og uanset om tilbuddet primært benyttes af andre kommuner. Sælgerkommunerne afbalancerer således de samlede hensyn til effektiv drift, gennemsigtighed i økonomi og kvalitet samt til forsyningssikkerheden. Overvejelser til konkretisering af Effektiv drift og gennemsigtighed: Danner punktet en tilstrækkelig ramme for håndteringen af effektiv drift og gennemsigtighed, eller er der behov for specificeringer og i givet fald på hvilke områder og hvordan? Er der behov for yderligere konkretisering af gennemsigtighed og hvilke elementer der indgår heri, i givet fald hvad bør indgå? Skal kommunerne redegøre for, hvilke initiativer, der iværksættes for at opnå effektiv drift, og i givet fald i hvilket omfang? Skal yderligere konkretiseringer ske i bilaterale aftaler? Netværk Samarbejdet mellem kommunerne i Syddanmark understøttes af en netværk. Netværkene spiller en væsentlig rolle i forhold til bl.a. varsling, dialog 5

17 og information samt faglig- og kvalitetsmæssig udvikling og erfaringsudveksling. Kommunerne i Syddanmark anerkender, at samarbejdet har forskellig karakter, fokus og formål, hvilket afspejler sig i behovet for netværk. Der kan være behov for at danne forskellige typer netværk, herunder faglige netværk, køber/sælger netværk og subregionale netværk. Kommunerne i Syddanmark koordinerer gensidigt dannelsen af netværk og i forhold til allerede eksisterende netværk i såvel kommunalt som fælles kommunalt-regionalt regi. Kommunerne i Syddanmark bidrager i fællesskab til fremdrift i netværkene. Overvejelser til konkretisering af Netværk: Er der behov for en præcisering af hvilke netværk der oprettes? Hvilke netværkstype anser kommunen som givtige og nødvendige? Er der behov for præcisering af hvem der har initiativret og/eller initiativpligt til at oprette netværk? Er der behov for at der udarbejdes et kodeks for netværkene og hvad skal det i givet fald indeholde? Skal netværkene opstå nedefra når behovet opstår? Eller er skal netværk opstartes forud for behovet? Med Samarbejdsaftalen tilslutter de syddanske kommuner sig, at der sættes fokus på ovennævnte temaer. Dermed skabes rammerne for et tættere samarbejde og koordinering, heraf følger også bedre mulighed for at tilrettelægge serviceniveauer og effektiv drift på tilbuddene. 6

18 Bilag: 1.3. Processen for Samarbejdsaftalen Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30339/08

19 N O T A T Revideret tids- og procesplan i forhold til Samarbejdsaftalen i Syddanmark - Tiden efter Hensigtserklæringerne Udmøntning af forandringsprincipper opdeles i tre faser som skitseret nedenfor. Det sker på baggrund af tilbagemeldingerne på temamødet den 11. december 2007, hvor der var ønske om mere luft i tidsplanen. Fase 1 og 2 munder ud i først generation af Samarbejdsaftalen, mens Fase 3 er anden generation. Fase 3 kan med fordel sættes i gang sideløbende med Fase 1 og 2. Fase 1: Spørgsmålet der skal drøftes er: Hvad skal med i Samarbejdsaftalen? Frem til den 29. januar 2008 drøfter de enkelte fagudvalg og byråd forventninger til indhold af samarbejdsaftaler. Det er således en konkretisering af hvad den enkelte kommune forstår ved de enkelte forandringsprincipper. Den 14. december 2007 Jnr P55 Sagsid Ref CAA caa@kl.dk Dir KKR Syddanmark Fredericia Kommune Postboks 469 Gothersgade Fredericia 1/1 Forandringsprincipperne er vedlagt. Der er til hvert princip udarbejdet eksempler på spørgsmål, som kan danne afsæt for drøftelserne. Spørgsmålene er formuleret ud fra nogle af udsagnene på temamødet. De er uddybet i opsamlingen fra temamødet, hvor der også kan hentes yderligere inspiration. Drøftelserne i fagudvalg og byråd skal således struktureres i forhold til principperne, der danner skabelon for de tilbagemeldingerne. Tilbagemeldingerne sammenskrives i en foreløbig Samarbejdsaftale, der drøftes på KKR den 6. februar 2008 Fase 2: Spørgsmålet der skal drøftes er: Hvordan udmønter vi Samarbejdsaftalen? Drøftelserne på KKR-mødet den 6. februar 2008 indarbejdes i Samarbejdsaftalen og den sendes herefter til drøftelse og konkretisering i de enkelte fagudvalg og byråd.

20 Fokus i Fase 2 er hvordan Samarbejdsaftalen skal udmøntes, og er således et niveau dybere end Fase 1. Det vil være naturligt, at nogle af overvejelserne i Fase 2 også bliver drøftet i første fase. På baggrund af indmeldingerne kan der dog være kommet nye emner og temaer. Kommunerne melder tilbage den 27. marts Første generation af Samarbejdsaftaler forventes vedtaget på møde i KKR Syddanmark den 14. april Fase 3: Anden generation af Samarbejdsaftalerne drøftes og vedtages. Sideløbende med fase 1 og fase 2 opfordres kommunerne til at igangsætte en analyse og kortlægningsproces i 2008 med henblik på, at der i efteråret 2008 alternativt primo 2009 kan indgås anden generation Samarbejdsaftale. Denne Samarbejdsaftale vil være mere konkret i forhold til, hvilke tilbud der ønskes løst lokalt, subregionalt og regionalt, samt om der er andre opgaver som skal løses i fællesskab. Det være sig fx rådgivning, uddannelse mv. Tidsfrister for kommunale tilbagemeldinger: Fase 1: 29. januar 2008 kl til caa@kl.dk Fase 2: 27. marts 2008 kl til caa@kl.dk 2

21 Bilag: 2.1. Planstrategi til offentlig høring (medium print kvalitet) Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37805/08

22 Kommentarer, idéer mv. Svendborg Kommune har nu den første planstrategi for den nye kommune klar. Strategi Svendborg 2008 er Byrådets bud på, hvordan vi på en bæredygtig vis og i dialog sikrer væksten og livsglæden i Svendborg de kommende 12 år. Planstrategien er samtidig Byrådets strategi for lokal Agenda 21, som handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Vi har taget os god tid til udarbejdelsen af en ny planstrategi, fordi vi tror, det er vigtigt med et solidt og velovervejet fundament for udviklingen i de kommende år. I arbejdet med strategien har vi lyttet meget til de input, vi har fået fra borgere og erhvervsliv i og udenfor kommunen. Disse input er fundamentet for strategien, som den nu lægges frem. Svendborg Byråd har med denne strategi lagt en kurs for de kommende års planlægnings- og udviklingsarbejde. Men er det den rigtige? Er der projekter eller tillag, som mangler? Byrådet vil meget gerne i dialog med borgere, organisationer og virksomheder om strategien. Har du bemærkninger, kommentarer eller idéer til denne planstrategi kan de frem til den 2. juni 2008 sendes til: Svendborg Kommune Kultur og Planlægning Ramsherred Svendborg eller til kulturogplan@svendborg.dk Den 21. maj 2008 afholdes et borgermøde om strategien, ligesom der vil blive gennemført særskilte dialogforløb om nogle af strategiens emner. Du kan læse mere om disse på kommunens hjemmeside: www. svendborg.dk, ligesom tid og sted bliver annonceret her. _

23 Strategi Svendborg 08 Planstrategi og lokal Agenda 21

24 Indholdsfortegnelse Forord 1 Svendborgvisionen 2 Udfordringer og muligheder 3 Tværgående temaer 4 Kreativt liv 5 Sundt liv 6 Maritimt liv 7 Fra vision til virkelighed 8 Bosætning og boliger 10 Bymiljø og lokalområder 12 Det åbne land 14 Kultur 16 Sundhed og fritid 18 Læring og uddannelse 19 Erhvervsudvikling 20 Klima, miljø og energi 22 Trafik og infrastruktur 24 Dialog og borger 25 Strategi Svendborg 2008 er udarbejdet af Svendborg Kommune, Plan og GIS i samarbejde med 11CityDesign, København. Arbejdet med Strategi Svendborg er fulgt af en sparringsgruppe med repræsentanter fra de kommunale direktørområder. Fotos: Svendborg Kommune, Anderas Bastiansen, Alex Tolstrup og Terkel Broe Christensen Tryk: Xxxxxxx a/s Svendborg, marts 2008

25 _ Forord Alle kommuner skal revidere deres kommuneplan hvert fjerde år. Som en del heraf skal der udarbejdes en planstrategi, der udstikker kursen for udviklingen de næste 12 år. Planstrategien skal vise de store visioner og forholde sig til konkrete politiske prioriteringer i perioden. På den baggrund skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal udarbejdes en helt ny kommuneplan, eller om dele kan genbruges. En kommuneplan er den overordnede og afgørende plan, hvor I som borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan se, hvilke mål og rammer der gælder for den samlede kommune og de enkelte lokalområder. Svendborg Kommune har endnu ikke en samlet kommuneplan, men det skal vi have hurtigst muligt. Ellers vil der gælde forskellige regler for eksempelvis byggeri alt efter, hvor man bor i kommunen. Den nye kommuneplan vil blive udarbejdet på baggrund af de tre gamle kommuners kommuneplaner, regionplanen for Fyns Amt og denne planstrategi. Den vil ligge klar som forslag til offentlig høring i første halvdel af 2009 og skal vedtages endeligt inden udgangen af Denne planstrategi indeholder således indsatsområder, der får betydning for indholdet og prioriteringerne i den nye kommuneplan. For eksempel skal Svendborg by fortsat være kommunens omdrejningspunkt. Her findes alt det som sammen med kommunens smukke landskab, kystlinie og mindre bymiljøer gør Svendborg attraktiv for nuværende og fremtidige borgere: Et rigt kulturliv, gode arbejdspladser, butikker, steder at mødes, cafeer og restauranter. Andre byer og kommuner på Fyn investerer i disse år betydelige beløb i deres udvikling. Skal Svendborg sikre hele kommunens vækst, er det derfor nødvendigt at udvikle byen. Derfor er en del af planstrategien koncentreret omkring Svendborg by, men det skal ske i harmoni med kommunens lokalområder, således at udviklingen af Svendborg by bliver til gavn for alle kommunens borgere. Planstrategien er samtidig Byrådets strategi for lokal Agenda 21, som handler om bæredygtighed og respekt for de naturgivne ressourcer. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. Lokal Agenda 21 kan derfor ses som en samlende paraply for allerede igangværende og nye lokale aktiviteter til fremme af en bæredygtig udvikling, hvor vi i denne strategi har valgt at fokusere på helhedssyn og tværsektoriel tænkning og styrkelse af det landsigtede perspektiv. I Svendborg synes vi, at det er naturligt at koble planstrategien og lokal Agenda 21-strategien, da de overordnede mål og emner i vid udstrækning er de samme. Lokal Agenda 21: Bæredygtighed handler ikke blot om miljømæssig og økologisk ansvarlighed nu og på langt sigt. Det handler også om sociale/kulturelle og økonomiske konsekvenser af vores handlinger. Bæredygtighed omfatter derfor bl.a. også gode levevilkår, styrket samarbejde og udvidelse af demokratiet. Planstrategien er et meget vigtigt redskab for den fremtidige planlægning i Svendborg. Derfor håber jeg, at borgere, virksomheder og organisationer vil deltage i debatten. Er det de rigtige og vigtigste områder, som Byrådet har valgt at sætte fokus på i den kommende periode, eller ønsker du, at fokus flyttes? På bagsiden kan du læse om, hvordan du kan give din mening til kende. God læselyst. På vegne af Byrådet Borgmester, Lars Erik Horneman Side: 1/25 Strategi Svendborg 2008

26 _ Svendborgvisionen Denne planstrategi lægger op til en tilrettet, målrettet udvikling af Svendborg, og dermed også en revideret vision for Svendborg, der skal angive retningen og succeskriterierne i årene fremover.: Sydfynsk udvikling. Vi giver plads til alle handlinger og meninger, der kan gøre Svendborg til stedet, hvor livet udfordres og nydes. Vi bygger videre på den dejlige by og plejer naturen sådan, at de der kommer efter os holder lige så meget af Svendborg, som vi gør i dag. Vi fremmer kreativitet som en drivende kraft i den udvikling, som sørger for gode uddannelser, godt arbejde og et godt liv for alle borgere. Svendborg rummer masser af muligheder. Svendborg by, landskaberne og vandet giver os tilsammen nogle kvaliteter, som gør kommunen til et af de bedste steder i Danmark at bo og leve et godt liv. Samfundet forandrer og udvikler sig dog i stadigt hurtigere tempo, og ikke alle ændringer er nødvendigvis til det bedre, ligesom alle ikke får lige muligheder og glæde af udviklingen. Den fælles opgave er at finde en god balance mellem det nye, vi gerne vil have, og det eksisterende, vi ikke vil undvære, men gerne vil forbedre. Her er visionen arbejdsredskabet, der skal angive den røde tråd.

27 _ Udfordringer og muligheder Denne planstrategi tager fat om nogle af de hovedspørgsmål, der bliver afgørende for Svendborgs udvikling de næste år. En status for planlægningen i de sidste fire år kan ses på kommunens hjemmeside: Arbejdet med planstrategien har indkredset nogle problemstillinger, der skal tages hånd om, og en række udviklingspotentialer, der kan bygges videre på i fremtiden. De væsentligste konklusioner og iagttagelser er samlet nedenfor. Styrker, vi kan være stolte af Svagheder, vi må se i øjnene De naturgivne muligheder natur, landskaber, kystmiljøer, øhavet. Uddannelsesmiljøerne, herunder henholdsvis det maritime og idrætsmæssige aspekt. Meget stor andel af kreative indbyggere. Stor social kapital, dvs. stor sammenhængskraft mellem indbyggerne baseret på netværk, tillid, tolerance mv. Bosætningsmuligheder, - gode tilbud til alle livsstile fra storbyen til det åbne land. Opkobling på motorvej- og jernbanenettet i Danmark, dvs. gode pendlervilkår. Bymiljøerne i Svendborg og landsbyerne. Levende fællesskab, kulturliv og foreningsliv. Stolthed over Svendborg og området. God kommunestruktur med et tydeligt centrum, erhvervsmæssigt, kulturelt mv. Demografiske skævheder med et stigende antal ældre og faldende antal unge familier. Det åndelige klima selvtilstrækkelighed, manglende risikovillighed og manglende mod til at prøve nyt. Mangel på arbejdspladser til højtuddannede og kreative. Mangel på uddannelsesmuligheder på universitetsniveau. Lavt indkomstniveau, dårlig integration og begyndende ghettorisering. Beliggende i en blindtarm. Manglende fysisk sammenhæng mellem Svendborg by og de mindre byer/landsbyer (kollektiv trafik, stier m.m.). Relativt få overnatningsmuligheder for turister og besøgende. Muligheder, vi kan udvikle Trusler, hvis vi ikke gør noget Bosætning og arbejdspladser for højtuddannede og kreative. Satsning på uddannelse og oplevelsesøkonomi, herunder idræt, film og kultur. Satsning på den maritime turisme og naturturismen. Styrkelse af by- og landsbymiljøer. Udvikling og omdannelse af Svendborg havn. Udvikling af den nye bydel Tankefuld vest for Svendborg by med fokus på landskab, kvalitet og stedsidentitet. Deltagelse i Cittaslow-bynetværket. Udnyttelse af et engageret foreningsliv og lokal foretagsomhed. Befolkningsudviklingen vil blive yderligere skævvredet i de kommende år med en stigende andel af ældre i forhold til landsgennemsnittet. Stigende konkurrence og manglende opland på detailhandelsområdet fra Odense og fra indkøbscentre uden for bymidten. Statslig centralisering. Manglende økonomisk grundlag for udvikling. Side: 3/25 Strategi Svendborg 2008

28 _ Tværgående temaer Byrådet har udpeget tre tværgående temaer, som skal indtænkes i planlægningen for Svendborg. De er blevet til på baggrund af forslaget til en ny vision for Svendborg og de overordnede udfordringer og muligheder, som er beskrevet på de foregående sider. Der er taget udgangspunkt i Svendborgs styrker, fordi vi tror på, at vi udvikler os bedst, hvis vi satser på at videreudvikle det, vi er gode til. _ Kreativt liv _ Sundt liv _ Maritimt liv Disse tre temaer har tilstrækkelig realisme og potentiale til hver for sig og tilsammen at sikre Svendborg vækst i årene fremover. De indeholder råmaterialet, der forbinder Svendborgvisionen med strategier og indsatser. Et kraftfuldt og realistisk tema er karakteriseret ved at det: indeholder en realistisk mulighed for at give Svendborg vækst og skabe attraktive betingelser for borgernes liv, kan anvendes som inspiration til nye indsatser, kan anvendes til at prioritere indsatser, er i harmoni med og kan anvendes til at profilere Svendborgs særlige identitet. Den specielle svendborgske synsvinkel er at kombinere to eller tre af temaerne, når et projekt skal udvikles, planlægges og gennemføres. Derved adskiller Svendborg sig fra andre danske kommuner, som har kreativitet, sundhed eller det maritime element som separate strategier. Hver for sig indeholder de tre temaer den kraft, der er forudsætningen for vedvarende vækst, men tilsammen giver temaerne Svendborg et fundament, som kan inspirere og sætte kursen for prioritering af de kommende års investeringer. Maritimt Kreativt Sundt Side: 4/25 Strategi Svendborg 2008

29 _ Kreativt liv I Svendborg værdsættes og fremmes kreativitet som et middel til at opnå langvarig og bæredygtig vækst, fordi fremtidens borgere og virksomheder vil søge derhen, hvor viden og kreativitet omsættes i handlinger. Svendborgs historiske udvikling har været præget af mennesker, der kunne se muligheder og udnytte dem på nye måder det var dem, der skabte den maritime udvikling og som satte det nye erhvervsliv i gang. Senere har Svendborg været stedet, hvor mennesker der ønskede plads til alternative livsformer søgte hen. I dag præger en kreativ tankegang og livsudfoldelse Svendborg. Kreativitet, forstået som det at skabe noget nyt og løse problemer på en ny måde, er en afgørende forudsætning for at kunne leve i og påvirke fremtidens samfund. Der er en bred erkendelse af, at områder med kreative borgere har og vil have større fremgang end andre områder. Kreative mennesker stiller særlige krav til det sted hvor de bor. Der skal være rigeligt af dejlig natur, gode boliger, højt til loftet, kultur- og fritidslivet skal blomstre. Kreative mennesker vil have udfordringer, og de vil bestemme over deres eget liv. Kimen til kreativ tankegang og handling er i os alle. Svendborg vil værdsætte og fremme kreativiteten, så den kan udfolde sig i alle borgere igennem hele livet; i skolen, uddannelsen, arbejdet, fritids- og kulturlivet. Svendborg vil udvikle det samarbejde, der er imellem kreative borgere, fordi det er sådan resultater skabes. Side: 5/25 Strategi Svendborg 2008

30 _ Sundt liv I Svendborg betyder sundhed et godt liv uanset alder. Sundhed skaber trivsel, og sundhed er en forudsætning for, at Svendborg til stadighed har den arbejdskraft, som er betingelsen for vækst. Svendborg vil støtte aktiviteter, som har udsigt til at skabe et sundt liv, som kan bidrage til det enkelte menneskes trivsel. Svendborg har i mange år anvendt sundhed, idræt, sport og leg som vigtige bestanddele i borgernes hverdag. Sundhed er ikke alene betingelsen for et godt liv - sundhed som forretningsgrundlag kan også være med til at udvikle Svendborgs erhvervsliv. Det kan ske ved bevidst at tiltrække nye virksomheder, som bygger på sundhed og ved at bistå de sundhedsvirksomheder, der allerede findes i Svendborg. Svendborg forstår sundhedsbegrebet som alle aktiviteter, der kan forbedre borgernes trivsel: Både idræt og sport, det vi spiser og drikker, og den måde vi lever på er kilder til sundhed. Derfor skal der i Svendborg være mulighed for at dyrke idræt på den måde og på det tidspunkt, du vil. Der skal gøres en aktiv indsats for at øge borgernes bevidsthed om, hvilke mad- og drikkevarer, der støtter et sundt liv, og der skal være mulighed for at udfolde en livsstil, hvor nydelse og harmoni er væsentlige elementer i livet. I og udenfor Svendborg by er der enestående muligheder for at dyrke alle former for idræt, men også for at gå på opdagelser, arrangere udflugter eller blot at nyde kommunens dejlige steder. Svendborg vil give borgerne lyst til at bruge både krop og hoved i dagligdagen. Ved at aktivere nu undgår vi at skulle reparere senere. Side: 6/25 Strategi Svendborg 2008

31 _ Maritimt liv Svendborg er et af Danmarks aktive, dynamiske maritime centre, som i mange år fremover skal skabe sund vækst og et godt liv for byens borgere. Svendborg er et stykke dansk maritim historie. Det skal fortsætte i fremtiden. I dag er Svendborg en af de få danske byer, som lever i, med og af det maritime element. Inden for uddannelse, erhvervsliv og turisme er Svendborg stærkt præget af det maritime, og borgerne anser det maritime som en væsentlig del af byens identitet. Mange borgere, der har rødder tilbage i tiden, har maritime aner, og såvel by som natur er præget af den tætte forbindelse til havet. Svendborg har godt tag i det maritime marked, som indeholder vækstmuligheder. Oplevelsesøkonomien, som endnu kun er i sin begyndelse, vil i vid udstrækning kunne bygges op omkring det maritime element. Flere af de projekter, som forventes gennemført inden for de kommende år, bygger videre på en erkendelse af Svendborg som et maritimt center. Svendborgs omdømme er knyttet til det maritime, og det maritime vil være det stærkest tænkelige udgangspunkt for at udvikle et brand, som kan markere Svendborg i den fremtidige konkurrence om tilvækst af borgere og erhvervsliv. Side: 7/25 Strategi Svendborg 2008

32 _ Fra vision til virkelighed Med kommunalreformen har kommunerne fået et nyt råderum og nye planlægningsopgaver. Staten fastlægger fortsat de overordnede rammer for planlægningen. De nye regioner udarbejder regionale udviklingsplaner, som er en ny plantype, der rummer en vision for regionens overordnede udvikling. Men kommunerne har i langt højere grad end tidligere mulighed for selv af fastlægge mål og retningslinier for beskyttelsen og udviklingen i hele kommunen, dvs. både i byerne og det åbne land. Dette kombineret med ønsket om at ensrette plangrundlaget for de tre gamle kommuner betyder, at Byrådet har vedtaget, at der skal foretages en fuld revision i forbindelse med udarbejdelse af den nye kommuneplan, men også at store dele af det eksisterende plangrundlag indarbejdes. I resten af planstrategien gives der konkrete bud på hvilke indsatsområder og prioriteringer, der skal være med til at virkeliggøre Strategi Svendborg Visionen og de tre temaer giver anledning til at fokusere på følgende emner: Bosætning og boliger Svendborg skal være et attraktivt sted at bo. Der skal være gode fysiske rammer for det gode liv, blandt andet gennem gode, attraktive boliger. En aktiv bosætningspolitik skal være grundlaget for erhvervsudvikling, uddannelse mv. Vores byer og lokalområder er forskellige, og denne forskel skal udnyttes i den fortsatte udvikling af kommunen. Det handler blandt andet om at tage stilling til, hvor fremtidens boliger og byudvikling skal finde sted.

33 Udover ovenstående indsatsområder skal kommuneplanen også på forskellig vis forhold sig til: Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen, bl.a. inden for det kreative, maritime og sundhedsområdet, skal sættes i fokus. En positiv udvikling forudsætter en målrettet og aktiv indsats fra mange forskellige aktører. Det er nødvendigt for at skabe succes i den stadig større konkurrence om at fastholde og tiltrække såvel virksomheder som medarbejdere. Bymiljø og lokalområder Formuleringen Vi bygger videre på den dejlige by i visionen udtrykker, at vi er glade for Svendborg by, som den er i dag. Sammen med de mindre bysamfund og lokalområder har kommunen nogle bymæssige kvaliteter, som vi skal bygge videre på. Kultur Kreativitet og kultur ser vi som to uadskillelige størrelser. Svendborg har et sprudlende kulturliv. De kommende års planlægning skal støtte og videreudvikle potentialet i kulturen. Sundhed og fritid Sundhed er som et af de tværgående temaer et væsentligt indsatsområde. Sammen med fritid kan sundhed være med til at sikre Svendborg en stærkere position i konkurrencen med andre kommuner. Læring og uddannelse Planstrategien rækker med sit langsigtede perspektiv mange år ud i fremtiden. Derfor er børn og unge et indsatsområde. Læring skal imidlertid ikke kun være for børn og unge. I Svendborg skal der skal være mulighed for livslang læring, da det fremmer sundhed, kreativitet, vækst mv. Det åbne land Det åbne land er en ny planlægningsopgave for kommunerne. Vi har nu for første gang mulighed for at lave en sammenhængende planlægning for hele kommunen. Det er et stort ansvar at sikre de mange interesser, der er knyttet til det åbne land og balancen er hårfin. Vores afvejninger om benyttelse og beskyttelse skal være holdbare og blandt andet bidrage til at udvikle et aktivt samspil mellem by og land. Trafik og infrastruktur Samfundet bliver stadig mere dynamisk. Befolkningen stiller store krav til hurtige, sikre og gode trafikforbindelser med bil, tog, bus, cykel mv.. Mobilitet er en forudsætning for at vi kan være med. Klima, miljø og energi Alle parter i samfundet; borgere, erhvervsliv, organisationer og kommuner, har et ansvar for at passe på vores miljø og reducere energiforbruget. Svendborg Kommune har som lokal myndighed et særligt ansvar for at give processen et skub fremad, koordinere aktiviteterne og ikke mindst sikre, at indsatserne bliver så effektive som muligt. Dialog og borger Planstrategien og kommuneplanen handler overordnet om at skabe de bedst mulige rammer for borgerne og det gode liv. Derfor skal kommunens borgere, virksomheder og organisationer inddrages i kommunens arbejde. For hver af disse emner præsenteres på de følgende sider nogle udfordringer og muligheder samt nogle pejlemærker, som Svendborg Kommune ønsker at stræbe efter. Side: 9/25 Strategi Svendborg 2008

34 _ Bosætning og boliger Sydfyn skal være det naturlige sted at bo for alle. Her kan du leve et liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en global verden. Svendborg er på én gang en bykommune og en landkommune. Svendborg by er, og skal fortsat være, hovedby og dynamo for hele Sydfyn. Området omkring Svendborg by har med et attraktivt kystnært bymiljø, et alsidigt handelscenter, snart nem adgang til motorvejsnettet og varierede og skønne naturområder potentiale for befolkningsudvikling og aktiv bosætning. Svendborg by skal derfor optage størstedelen af boligbyggeriet i de næste 12 år, koncentreret omkring den nye bydel Tankefuld og byens centrum. Lokalområderne og de mindre bysamfund rummer også potentialer for såvel bosætning som turisme, kultur- og fritidsaktiviteter. I mange af de større og mindre byer er der kulturmiljø- og bevaringsinteresser, som allerede i dag tiltrækker stor opmærksomhed, og som kan udvikles. Planlægning og nytænkning skal sikre balancen mellem byerne. Den kommende byudvikling skal ske ud fra tankegangen om en fælles kommune; Gudme har et teater, det ligger i Svendborg, - Svendborg har to idrætshøjskoler, de ligger i Ollerup og Oure. Vi skal respektere og udnytte den forskellighed, som præger byerne i dag. Bosætning hænger naturligt sammen med erhvervsudvikling, uddannelse, kultur osv. Men grundtanken i Svendborg er, at bosætning skal være grundlaget og forudsætningen for det andet. Derfor vil vi skabe attraktive boligområder med varierede boligtilbud og rekreative områder, specielt i den nye bydel Tankefuld. Vi vil sikre den tætte kontakt mellem boliger og natur, der giver optimale muligheder for en sund by. Sammen med en arkitektur af høj kvalitet i harmoni med de eksisterende kulturmiljøer og værdier skal det sikre rammerne for det gode liv.

35 Derfor skal kommuneplanen Indeholde en boligstrategi, der tydeligt definerer hvilke slags boliger, der satses på hvorhenne og som sikrer, at ny boligbebyggelse altid placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til bæredygtighed, kommunens udvikling og motorvejens muligheder. Sikre at størstedelen af den fremtidige byvækst sker på kanten af Svendborg by, dvs. i det nye Tankefuld-område. Indeholde en rækkefølgeplan for boligudviklingen og byvæksten. Sikre rammerne for et forventet samlet boligbehov på boliger pr. år i de næste 12 år. Forventningerne bygger på den hidtidige udvikling og en forventet øget tilflytning på grund af færdiggørelsen af motorvejen og satsningen på Tankefuld. Sikre og forbedre bynære naturoplevelser, f.eks. ved hjælp af grøn strukturplan for grønne kiler, stier og bynær skovrejsning. Sikre adskillelse af støjfrembringende aktiviteter og støjfølsomme områder, typisk boligområder og institutioner. Fremme miljøvenligt byggeri, der begrænser ressourceforbrug og forurening som f.eks. 0-energi byggeri og brug af vedvarende energikilder. Sikre tilslutning til fælles tekniske anlæg såsom kloakering og fjernvarme så vidt muligt. Skabe muligheder for eksperimenterende ressourcebesparende og miljøaflastende løsninger. Fremtidige projekter En arkitekturpolitik, der sikrer høj kvalitet ved om- og nybygning, en nyskabende og smukkere arkitektur under hensyntagen til kulturmiljøet og de eksisterende værdier - det rette byggeri på det rette sted. En byfornyelsesstrategi, der i sammenspil med arkitektur og boligstrategier sikrer forskønnelse af byer og landsbyer og skaber attraktive mødesteder og forbindelser. En jordkøbspolitik for at fremme virkeliggørelsen af den nye bydel Tankefuld, og for at kunne sikre høj kvalitet. Øgede krav til energiforbruget for nye boliger i lokalplanlægningen Skabe grundlaget for smuk, nyskabende og visionært byggeri gennem veldefinerede lokalplaner og øget brug af arkitektkonkurrencer. Igangværende projekter Der er politisk enighed om, at vi for den nye bydel Tankefuld stiller krav om høj kvalitet i både planer for og udførelse af bebyggelse, landskab, kunst, arkitektur, bæredygtighed og trafik. Fakta Fælles bosætningsstrategi sammen med Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn kommuner, som skal udmøntes gennem den fælles organisation Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS). Arkitektkonkurrence for Tankefuld, som er et 800 ha stort kuperet landskab vest for Svendborg by, som over de næste år skal omdannes til en landskabsby i forlængelse af Svendborg. Udvikling af den fysiske planlægning med fokus på kvalitet og stedsidentitet gennem eksempelprojekt for Miljøministeriets Plan09 initiativ. Befolkningsudviklingen i Svendborg har været positiv med en befolkningstilvækst på 1,3 % i de seneste 10 år svarende til eksempelvis Odense. For landet som helhed har væksten i samme periode været på 3,8 %. Befolkningsudviklingen for Svendborg er opadgående. Der er en nettofraflytning på mellem 200 og årige om året. I alle andre aldersgrupper er der en positiv tilflytning. Svendborg er i en udvikling, hvor alderssammensætningen forskydes ganske voldsomt mod de ældre årgange, og hvor alderssammensætningen fjerner sig mere og mere fra landsgennemsnittet i retning af et stadigt faldende antal årige og et stadig stigende antal ældre. Boligbyggeriet i Svendborg har været relativt større end landsgennemsnittet. I gennemsnit er der fuldført godt 250 boliger pr. år i Svendborg siden En af de væsentligste grunde til et relativ stort boligbyggeri er velstandsstigningen, hvor mange flytter fra mindre til større boliger og fra lejer- til ejerboliger. Side: 11/25 Strategi Svendborg 2008

36 _ Bymiljø og lokalområder Svendborg vil udvikle og styrke sin historiske position på Sydfyn. Et levende og kreativt bymiljø skal være rammen om det gode liv. Svendborg har som den første danske kommune søgt om optagelse i det internationale Cittaslow-bynetværk. Cittaslow udspringer af Slow Food-bevægelsen, og centralt i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Cittaslow rummer seks hovedindsatsområder: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse. Svendborg vil udvikle disse områder til at fremme bæredygtighed, Svendborgs muligheder i oplevelsesøkonomien og pleje og styrke kvaliteterne i vores byggede miljø. Balancen mellem bevaring og udvikling bliver sandsynligvis et vigtigt emne i Svendborg i de kommende år. Svendborg er attraktiv, som den er i dag. Det skal dog ikke forhindre, at nyt byggeri af høj kvalitet også kan indpasses i bymiljøet. Her skal Cittaslow være arbejdsredskabet, der skal sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling af høj kvalitet. Cittaslow lægger op til en udvikling, hvor tidens udfordringer mødes med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen - de bedste moderne og teknologiske, og måske utraditionelle, løsninger med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie. For hele kommunens vedkommende skal lokale initiativer og aktive lokalsamfund støttes, og forskelligheden i kommunens mange lokalsamfund skal dyrkes og udnyttes. Derfor skal kommuneplanen Sikre at fremtidig planlægning sker i overensstemmelse med Cittaslow-principper. Indeholde en landdistriktspolitik med fokus på lokalområderne i landdistrikterne; deres roller, sammenhænge og lokalisering af servicetilbud. Sikre bevaringsværdige bebyggelser og kulturmiljøer. Prioritere pladser og grønne opholdsarealer i eksisterende og ny bebyggelse, eksempelvis gennem en strukturplan for det grønne og blå. Fremme og dyrke nye og eksisterende lokalområders særlige identiteter og styrker. Indeholde detailhandelsplanlægning med henblik på styrkelse af Svendborg by som handelscentrum på Sydfyn. Arbejde for, på sigt, at friholde Svendborg bymidte for biler. Fremtidige projekter Et godt bymiljø og attraktive lokalområder har stor betydning for en kommunes evne til at tiltrække arbejdskraft og turister. Det er derfor vigtigt, at der er en god blanding af boliger, virksomheder, forretninger og rigeligt af kulturelle tilbud. Byrådet vil støtte initiativer, som giver et bedre bymiljø. For Svendborg bys vedkommende skal der gøres en særlig indsats for byens rum og pladser og grønne opholdsarealer, som efterspørges af borgerne. I Svendborg skal der være flere muligheder for at være sammen ude i byen uden at det koster noget. Undersøge muligheden for at bygge et nyt rådhus i Tankefuld med fokus på kreativitet og sundhed, så rådhuset ved en ny indretning kan skabe plads til liv og udvikling i Svendborg bymidte. Fremme Cittaslow ved at etablere pladser og rekreative rum med hver sin identitet, f.eks. stillerummet, blomsterrummet, legerummet, sportsrummet. Skabe mulighed for fysisk udfoldelse i byen, f.eks. oplyst joggingbane med kunst som fikspunkter, kunstnerisk udformet boldbaneplads, hvor borgere kan udøve legende sport, og hvor eliteudøvere kan vise prøver på deres kunnen. Skabe rammer for skiftende udendørs kunstudstillinger rundt omkring i byen. Side: 12/25 Strategi Svendborg 2008

37 Skabe bedre sammenhæng mellem Svendborg by og havn, et projekt støttet af Realdania. Styrke planlægningen for ikke-lokalplanlagte byområder, primært landsbyer. Igangværende projekter Omdannelse af gamle havnearealer på Svendborg havn. Samarbejde med LAG Svendborg om udvikling af landdistrikterne. Projekt Bosætning i Aktive Lokalsamfund i SUSregi, om etablering af netværk landsbyerne imellem med henblik på erfaringsdeling i arbejdet med udvikling i de enkelte lokalsamfund. Forskønnelse af byens rum og pladser, et projekt der med indtægter fra parkeringsafgifter skal videreudvikle byrumskvaliteten i Svendborg by. Revidering af facade- og skiltelokalplan for Svendborg by, der regulerer den visuelle støj. Byfornyelse af Stenstrup hovedgade. Projekt Verdens Haver i Byparken og Skovparken, som har til formål at fremme integration. Detailhandelsundersøgelse i samarbejde med alle fynske kommuner. Fakta Der er et stigende fokus på bymiljø og lokalområder i disse år, ikke mindst fordi det har stor betydning for, hvorvidt en by eller en kommune er i stand til at tiltrække de kreative kræfter. Svendborg by rummer knap halvdelen af samtlige borgere i kommunen. Knap 20 % bor i landdistrikterne, mens resten bor i 23 bysamfund uden for Svendborg med mindst 200 indbyggere. Set med lokalsamfundsbriller er der således tale om mange forskellige lokalområder fra den tætteste bydel i Svendborg til det mest tyndtbefolkede område med stort set ingen bysamfund. Svendborg bymidte er unik for sit gamle og originale udtryk, idet bebyggelsen er blandet og delvist uberørt og mange gadeforløb bevaret. Bymidten er væsentlig for bymiljøet, da den rummer gågader og et livligt handelsliv, der gør Svendborg by attraktiv både for den handlende, men også for den besøgende bruger af byen. Svendborg bymidte har af disse grunde et stort opland og dermed mange besøgende. Men det store besøgstal skaber også problemer. Heriblandt manglende parkeringskapacitet. Side: 13/25 Strategi Svendborg 2008

38 _ Det åbne land Svendborg har med sit rige kulturlandskab og unikke placering ved det Sydfynske Øhav en værdifuld ressource. Svendborg vil skabe optimale betingelser for beskyttelse og adgang til en varieret og levende natur og landskab. Planlægning af det åbne land handler om at finde en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Svendborg Kommune vil derfor have fokus på både beskyttelse og benyttelse af natur, landskab, og de kulturhistoriske elementer. Udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur, sundhed, turisme og befolkning. Svendborgs mangfoldighed af dyrearter, naturtyper og landskaber skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres. Det Sydfynske Øhav er en særlig udfordring, hvor der både skal være plads til rekreativ udfoldelse, f.eks. sejlads og roning, samtidigt med, at kystlandskaber og dyreliv beskyttes. Naturen skal hænge sammen. Byrådet ønsker at arbejde for etableringen af økologiske forbindelseslinier mellem naturområder for at binde de værdifulde og enestående områder sammen, således at dyr og planter kan spredes mellem områderne, mens der samtidigt skabes variation i landskabet. Det åbne land rummer muligheder for at bo med udsigt til de åbne vider. Byrådet vil fastholde og udvikle boliger i det åbne land, der kan forenes med et levedygtigt landbrug. Landbrugsbygninger, der står tomme eller forfalder, skal anvendes til andre erhvervsformål eller nedrives. Der skal sikres offentlig adgang til naturområder, og der skal formidles viden om Sydfyns natur- og kulturhistorie, så der sikres større forståelse for naturen, og så kommunens borgere stimuleres til at udfolde sig aktivt i rekreative omgivelser. I den forbindelse spiller bynære landskaber, dvs. den del af det åbne land, der grænser op til byerne, en særlig rolle.

39 Derfor skal kommuneplanen Fremtidige projekter Indeholde en helhedsplan for det åbne land, som sikrer værdifulde landskaber, kulturværdier, natur, landbrugsinteresser mv. Arbejde for, at der på sigt etableres et grønt netværk bestående af eksisterende og potentielle naturområder, naturparker, kyster, vandløb, søer, skove, parker og andre grønne områder. Prioritere bynær natur, landskab og rekreative områder. Inddrage natur og landskab til byformål med omtanke. Sikre adgang til naturområder og naturoplevelser, dels gennem sikring af offentlig adgang i videst muligt omfang, dels gennem etablering af fysiske forbindelser i form af cykel- og gangstier. Sikre adgangen til vandet og fredning af de kystnære områder og strandene, da de udover naturmæssige kvaliteter, rummer betydelige oplevelsesmæssige og rekreative tilbud. Temaer og retningslinier for det åbne land overføres med få justeringer fra Regionplan 2005 til kommuneplanen. En større revision afventer næste kommuneplanperiode, hvor bl.a. de kommende statslige vand- og Natura-2000-planer skal indarbejdes. En mangfoldig natur og smukke landskaber er af betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation, og for at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Udarbejde skovrejsningspolitik, der er proaktiv i forhold til de kommende vand- og Natura planer. På sigt kortlægge landskabet i hele kommunen ved hjælp af Miljøministeriets landskabskaraktermetode. Etablere gang-, jogging- og cykelstier til og i naturen. Udvikling af Øhavsstien. Etablere flere (primitive) overnatningssteder i naturen. I forbindelse med opfyldelse af kravene i Miljømålsloven, der kræver god økologisk tilstand i 2015, vil der blive behov for at lave naturgenopretning og lignende aktiviteter. Kommunen skal udarbejde en særlig handlingsplan herfor i Undersøge mulighederne for og evt. arbejde for etablering af nationalpark for det Sydfyske Øhav. Igangværende projekter Svendborg Kommune har tilsluttet sig Countdown 2010 deklarationen, der handler om at understøtte FN s 2010 mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed inden Naturturisme I/S, som er et kommunalt interessentskab ejet af de fire sydfynske kommuner. Selskabet skal videreudvikle områdets potentialer inden for kulturmiljøer og naturoplevelser til lands og vands for at styrke turismen og bosætningen. Fakta Det åbne land i Svendborg omfatter mange forskellige elementer. Størstedelen af arealet bliver brugt til jordbrug. Dyrkede marker udgør ca. 70 % af kommunens samlede areal på 417 km 2. Landskabet i det sydfynske område rummer mange kulturhistoriske spor såsom sten- og jorddiger, levende hegn og småbiotoper. Landskabet er i høj grad præget af de mange småskove, bakker, ådale og tunneldale, og Svendborg har adskillige områder af national geografisk interesse. Svendborgs 179 km kystlinie med klinter, strandvolde og strandenge og de mange nor med øer og holme er vigtige levesteder for mange dyr og planter og giver samtidig gode muligheder for et aktivt friluftsliv. Der er registreret ca ha mose, fersk eng, strandeng og overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper ha land og det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000-område. Øhavsstien, som er en 220 km vandresti, giver Svendborgensere og turister enestående mulighed for at opleve den sydfynske natur og landskab,. Mange naturområder ligger som isolerede øer i landskabet. En stor del af kommunens natur-, landskabs- og kulturmiljøoplevelser er ikke tilgængelige i tilstrækkeligt omfang. Side: 15/25 Strategi Svendborg 2008

40 _ Kultur Svendborg vil sikre en unik kulturudvikling i sammenhæng med områdets maritime særpræg, rige kulturarv og de kreative miljøer. Optimale rammer skal udvikle kulturens potentiale og anvendes til at skabe et spændende og udfordrende kulturliv. Inspiration er en forudsætning for at kunne arbejde og tænke kreativt. Kultur er en væsentlig inspirationskilde og et punkt, hvor Svendborg har en styrke og et fortrin frem for mange andre provinsbyer. De kreative kræfter og miljøer skal være fremtidens råstof i udviklingen af kulturlivet og fremtidens kulturelle arbejdspladser. Kulturudvikling handler om, at vi skal udfordres og udvikle vores innovative kompetencer. Svendborg Kommune prioriterer en kulturudvikling, hvor et alsidigt og kvalitativt kulturtilbud præsenteres i et levende og spændende bymiljø. Kultur skal være en central del af det gode liv i Cittaslow-filosofien. Et højt kulturelt aktivitetsniveau skal være kendetegnende for Svendborg som attraktiv bosætningskommune nu og i fremtiden. De eksisterende kulturelle institutioner spiller en central rolle for udviklingen. Dette betyder bl.a. at der skal gøres en særlig indsats for de eksisterende institutioner, som trænger til at blive sparket nyt liv i, eksempelvis borgerforeningen og biblioteket. I Svendborg tror vi på, at succes beror på et udbytterigt samarbejde mellem kultur- og erhvervsliv, men også samspillet mellem amatører og professionelle kulturaktører og kunstnere. Det skal sikres gennem netværk og synliggørelse, hvor Svendborg Kommune skal være en aktiv medspiller. Udover et mangfoldigt kulturliv i Svendborg by har kommunen et levende foreningsliv og mange engagerede ildsjæle, blandt andet udfoldet omkring kommunens 20 forsamlingshuse, fri- og højskolemiljøerne og i sports- og idrætsmiljøerne i Oure og Ollerup. Foreningsliv og ildsjæle skal støttes aktivt af kommunen. Derfor skal kommuneplanen Fremtidige projekter Bidrage til at udvikle kulturens fysiske rammer. Sikre mødesteder og opholdsrum i det offentlige rum steder mennesker kan mødes uden at skulle til lommerne. Bidrage til en udvikling af et levende havnemiljø med en blanding af hot spots og kulturelle fyrtårne. Forankre forsamlingshuskulturen ved at sikre lokalområdernes forsamlingshuse. Sikre at oplevelsesmæssige kvaliteter bliver en del af planlægningen. Oprettelse af et projekt om alliancer mellem kunstnere og erhvervslivet. Undersøge muligheden for etablering af et nyt hovedbibliotek, der giver mulighed for kombination af viden, leg og bevægelse, for at styrke bibliotekernes rolle som kulturarrangør og samarbejdspartner for kulturlivet. Undersøge muligheden for etablering af et center med fokus på maritime oplevelser. Side: 16/25 Strategi Svendborg 2008

41 Etablering af markedshal, basar eller lignende, der skaber rammer for kombination af lokale, sunde fødevarer og kreativ udfoldelse som en del af Cittaslow, evt. et decideret kulinarisk hus. Støtte renovering af Borgerforeningen som et borgernes hus, dvs. et sted med plads til det uorganiserede og individuelle. Fortsat virkeliggørelse af Kulturplan Igangværende projekter Ildsjælepuljen, som er økonomisk støtte til initiativrige borgere og lokale kulturentreprenører. Uddeling af en række priser, bl.a. Årets Kulturpris, Årets Billedkunstner og Musiktalentprisen, til dygtige lokale kunstnere. Oprettelse af eventkontor. Arbejde for etablering af Harmonien som et regionalt spillested. Fakta Kommunen er kendetegnet ved et blomstrende vækstlag. Mange kreative kulturentreprenører har siden midten af 1970 erne været med til at skabe kulturbegivenheder og -miljøer, der gør Svendborg til noget unikt. En stor del af kulturudviklingen er sket på trods. Svendborg Festdage, Kulinariske Sydfyn, International Klovnefestival, DM i dressur på Broholm Gods og uddeling af filmprisen Svend er eksempler på events, der har sat Svendborg på landkortet. Etablerede og kendte kulturinstitutioner såsom BaggårdTeatret, Naturama og Rottefælderevyen udgør væsentlige kulturelle fyrtårne. Kultur som oplevelse, økonomi og arbejdspladser er et område i rivende udvikling på Sydfyn. Svendborg har meget kultur sin størrelse taget i betragtning, selvom Svendborg Kommune bruger relativt færre penge på kultur end andre tilsvarende kommuner. Side: 17/25 Strategi Svendborg 2008

42 _ Sundhed og fritid Svendborg vil kendes som en sund kommune. Her skal være plads til det gode liv for alle - kendetegnet ved daglig aktivitet, leg, fordybelse og udfordring. Et sundt liv indebærer, at den enkelte borger kan være sund gennem hele livet. Forandring mod en sund livsstil kræver altid en egen indsats. Svendborg Kommune vil inspirere dig til en aktiv realisering af de livsmuligheder, der fører til sundhed. Her skal kreativitet, leg og idræt være de væsentligste drivkræfter. Der skal være plads til udfoldelsesmuligheder, - både organiseret i foreninger og i byens rum og naturens rekreative områder. Idrætten i Svendborg har udover sundhed et stort potentiale, når det gælder om at skabe vækst og merværdi til kommunen. Sundhed og idræt skal derfor opprioriteres i alle tiltag. Svendborg Kommune vil kendes som en kommune, der definerer sig som innovativ, hvad angår koblingen mellem idræt, uddannelse, sundhed, oplevelse og erhverv. Idræt, leg og bevægelse skal være med til at sætte dagsordenen og dermed gøre Svendborg attraktiv som bosætningskommune og kendt såvel nationalt som internationalt. Svendborg Kommune har formuleret en sundhedspolitik og en idrætspolitik, der skal være med til at sætte fokus på disse områder. Derfor skal kommuneplanen Skabe muligheder for og motivere til motion og bevægelse med udgangspunkt i sikkerhed, tryghed og kreativitet i planlægningen og indretning af grønne områder, pladser og stisystemer. Støtte den organiserede og professionelle idræt ved at skabe bedst mulige fysiske rammer i både lokalområder og kommunen som helhed for såvel kendte som nye aktiviteter. Tilgodese den selvorganiserede motionsidræt med faciliteter i natur og nærmiljøet i form af kondistier, gangstier, cykelveje, multibaner m.v. Sikre fysiske rammer i byområder, der fremmer trafiksikre og oplevelsesrige forbindelser mellem bolig og fritids-/naturområder. Fremtidige projekter Kortlægning af mulighederne for friluftsaktiviteter i kommunen med opfølgende friluftpolitik. Udvikling af aktiv ferie inden for turismen. Udbygning af spændende idrætsarealer ved etablering af nye boligområder, bl.a. i Tankefuld. Oprettelse af et sundt mad projekt, hvor børn og unge informeres om sund livsstil og evt. fulgt op af tilbud om sund mad i offentlige institutioner. Udnyttelse af Cittaslow til at have fokus på sunde og lokale kvalitetsfødevarer. Igangværende projekter Deltagelse i Sund By Netværket med fokus på forebyggende arbejde. Udvikling af Sports Study Sydfyn, som skal skabe synergi mellem idrætsklubber, uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsliv. Udbygning af Svendborghallerne, så Sydfyn får en arena for større sportsbegivenheder og forskellige kulturelle events. Tobakskampagner/rygestopskurser for borgere og virksomheder. Fakta I Svendborg lever indbyggerne mere usundt end landsgennemsnittet; relativt flere ryger, flere er svært overvægtige og færre spiser sundt. Svendborgs borgere er dog relativt fysisk aktive, hvilket givetvis hænger sammen med gode muligheder for fysisk udfoldelse. Der er ca. 130 idrætsforeninger i kommunen. Undersøgelser viser at sammen med tobaksrygning udgør fysisk inaktivitet den største trussel mod folkesundheden. Svendborg Kommune er udpeget til Team Danmark Elitekommune og var nomineret til årets idrætskommune 2007.

43 _ Læring og uddannelse I Svendborg tænkes i helheder, kreativitet og livslang læring. Fokus på den enkeltes evner og potentiale er forudsætning for fremtidens kreative borgere. I fremtidens globaliserede videnssamfund bliver kreativitet en vigtig forudsætning for at kunne begå sig. I Svendborg har vi alle forudsætninger for at skabe læringsmiljøer med fokus på kreativitet og give børnene de nødvendige værktøjer og redskaber til at møde fremtidens mange udfordringer. I fremtidens videnssamfund er det vigtigt, at flere unge uddanner sig på et højere niveau. Svendborg Kommune ønsker at være med til at skabe de rette rammer for nye måder at tænke uddannelse og skole på, og som kan være med til at fastholde de unge på en ungdomsuddannelse. Muligheden for at kunne kombinere en ungdomsuddannelse med en sportsinteresse på et sportsakademi er f.eks. et konkret bud på en sådan nytænkning. Dagens børn er fremtidens kreative råstof. Det ambitiøse mål er, at personer, som er vokset op eller bor i Svendborg på sigt skal kendes for deres evne til at tænke kreativt, - i alle livets faser. I kraft af sin position som gammel søfartsby huser Svendborg landets største udbud af maritime uddannelser. Det er vi stolte af. Svendborgs position som centrum og hoveduddannelsesby for moderne søfart skal bevares og styrkes. Samtidigt skal vi udvikle Sydfyns tradition for mange efterskoler, højskoler og seminarer som steder for læring. I Svendborg værdsættes nysgerrighed, mod og lyst til at lære nyt - uanset alder. Derfor skal der også være spændende og udfordrende uddannelsestilbud til voksne og mennesker i den tredje alder. Derfor skal kommuneplanen Støtte det eksisterende brede skolemiljø og de mange fri-, høj- og efterskoler. Arbejde for endnu bedre vilkår for de eksisterende uddannelsesinstitutioner og skabe rammer for nye. Fremtidige projekter Undersøge mulighederne for etablering af et senioruniversitet, evt. i samarbejde med Ældreakademiet, hvor borgere på over 50 år med mod på livet kan lære nye færdigheder, eksempelvis inden for viden og kreativt. Undersøge mulighederne for samarbejde med Syddansk Universitet om etablering af et institut i Svendborg (f.eks. inden for idrætsskader eller det maritime) Undersøge muligheden for etablering af designskole, medieskole eller lignende i kommunen. Art & Stage Study, som en pendant til Sport Study Sydfyn inden for kunst og performance. Opførelse af nye skoler, som skal have fokus på kreativitet og sundhed Igangværende projekter Sport Study Sydfyn, som er et klyngesamarbejde om kombinationen af sport og uddannelse. Børnekulturelt netværk, hvis mål er at udvikle børnekulturen i kommunen. Udvikling af idrætsfolkeskoler. Fakta Svendborg rummer et relativt stort antal uddannelsessteder. Kun 3 % af indbyggerne har en lang, videregående uddannelse (på universitetsniveau) mod et landsgennemsnit på 7 %. Til gengæld har relativt flere en kort eller mellemlang uddannelse, hvilket formodentligt kan relateres til de tilgængelige uddannelsestilbud. Svendborg kommune står indenfor uddannelse særligt stærkt på det maritime område, hvor Svendborg International Maritime Academy (SI- MAC), Svendborg Søfartsskole og Maersk Training Centre tilbyder næsten alle skibsrelaterede uddannelser i Danmark. Side: 19/25 Strategi Svendborg 2008

44 _ Erhvervsudvikling Produkter og services fra Svendborg skal være kendt for den skæve vinkel - de originale idéer og den særlige inspiration fra mennesker og omgivelser på Sydfyn. Der er stor fokus på den kreative klasse i disse år, og ikke uden grund. Oplevelsesøkonomien forventes at spille en dominerende rolle i Svendborg i fremtiden. Der er potentiale for oplevelser i alt handel, turisme, sport, film, byggeri og industri. Virksomheder vil omsætte oplevelser til produkter, services og koncepter. Der er forholdsvis mange kreative i Svendborg, og det skal udnyttes. Svendborg skal være et varemærke for kreativitet. Det skal opnås ved at kreative borgere og virksomheder, og virksomheder imellem arbejder tættere sammen og udvikler Svendborgs varemærke. Kommunens erhvervsservice skal være katalysator og bringe virksomheder og kreative kræfter i kontakt med hinanden gennem fysiske og virtuelle netværk. Et af kendetegnene ved den kreative klasse er forholdsvis mange iværksættere. Svendborg Kommune vil i højere grad støtte iværksætteri. Dette gøres blandt andet ved at den kommunale erhvervsgruppe på tværs af sektorområder ad hoc giver bistand og hjælper med at fjerne bureaukratiske forhindringer. Derudover skal iværksættere sikres gode fysiske rammer. Nye innovative virksomheder springer ofte ud af uddannelsesmiljøer, - derfor er det også vigtigt at de højere uddannelsesinstitutioner i Svendborg fastholdes, og at nye kan tiltrækkes. Fortidens tunge maritime arbejdspladser kommer næppe igen, men Svendborg har et erhvervsmæssigt potentiale indenfor det moderne maritime, eksempelvis navigation, overvågning og design. Det skal udnyttes at mange af de maritime uddannelser i Danmark allerede er samlet i Svendborg. Det er vigtigt, at Svendborg har en offensiv erhvervsstrategi, som kan sikre, at erhvervslivetfortsat udvikler sig positivt. Dette skal sammen med en aktiv bosætningspolitik sikre væksten fremover. I en undersøgelse fra CBS fra 2007 er Svendborg udpeget til at have en af Danmarks største koncentrationer af den såkaldte kreative klasse set i forhold til antallet af indbyggere. Der ligger således et betydeligt kreativt potentiale, som kan udnyttes i sammenhæng med erhvervsudviklingen i fremtiden. Derfor skal kommuneplanen Støtte en erhvervsudvikling med fokus på det kreative og oplevelsesøkonomien ved at udlægge attraktive erhvervsarealer for denne type virksomheder, f.eks. på Svendborg havn og i Tankefuld. Arbejde med oprettelsen af differentierede erhvervsområder med hver sine kendetegn og fordele, der kan danne udgangspunkt for mindre klynger af bestemte typer virksomheder. Lokalisere tung og trafikintensivt erhverv hensigtsmæssigt i forhold til boliger og med tilknytning til det overordnede trafiknet og motorvejen. Fremtidige projekter Kortlægning af det kreative potentiale i Svendborg; hvem er de og hvordan kan de bruges i udviklingen. Udarbejdelse af en jordkøbspolitik som forudsætning for at kunne virkeliggøre fokuserede, differentierede erhvervsområder. Side: 20/25 Strategi Svendborg 2008

45 Undersøge muligheden for anlæggelse af en udviklingspark for nye virksomheder og iværksættere, evt. et decideret iværksætterhus. Arbejde for forbedring af konferencefaciliteter og flere overnatningssteder. Igangværende projekter Udarbejdelse af en erhversstrategi. Den forventes at ligge klar medio Deltagelse i et projekt om kortlægning og udnyttelse af det maritime potentiale. Etablering af et transportcenter, hvor motorvejen møder Svendborg by. Fakta Samfundet er på vej ind i en udvikling, hvor produktion af varer får mindre betydning til fordel for produktion af viden og information. Samtidig er behovet for oplevelser stigende. Udviklingen i beskæftigelsen og virksomheder i Svendborg har naturligt været påvirket af den generelle samfundsudvikling. Således er antallet af beskæftigede i Svendborg inden for fremstilling faldet med ca. en tredjedel i de sidste 10 år. Svendborg står stærkt inden for faggrupperne undervisning og sociale institutioner, hvilket især knytter sig til kommunens mange erhvervsskoler og sociale institutioner i forhold til kommunens størrelse. Ca borgere i Svendborg pendler hver dag ud af kommunen for at arbejde, mens ca pendler ind. Når motorvejen mellem Odense og Svendborg er færdig vil trafikken få et betydeligt løft i forhold til fremkommelighed og kapacitet. Det giver nye muligheder for udvikling indenfor bosætning, turisme og handel, men samtidig er der risiko for, at arbejdspladser i højere grad lokaliseres i Odense. Erfaringen viser, at en forbedret infrastruktur mellem to byer vil forstærke erhvervsudviklingen i den største by, Odense, med mindre der sættes fokus på at styrke Svendborg som erhvervs- og uddannelsesby. Side: 21/25 Strategi Svendborg 2008

46 _ Klima, miljø og energi Svendborgs udvikling skal være bæredygtig. Udvikling er et fælles ansvar, hvor Svendborg Kommune i samarbejde med borgerne, institutioner og erhvervsliv vil fremme miljøforbedringer og reducere energiforbruget. Klimaet ændrer sig mærkbart i disse år. En væsentlig årsag er menneskets udledning af drivhusgasser, primært i forbindelse med brug af fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Derfor skal der arbejdes på to fronter. Vi skal begrænse udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Samtidig skal vi håndtere de stigende problemer, som opstår i forbindelse med ekstremt vejr og den stigende vandstand i Det Sydfynske Øhav. Vi skal alle være indstillet på at ændre adfærd med hensyn til teknologi og energiforbrug. Konsekvenserne vil blive langsigtede og omkostningstunge. Samtidig giver det os som kreativ kommune en enestående mulighed for fornyelse og for at skabe erhvervsudvikling. Samtidig med at vi nedbringer Svendborgs CO 2 -udledning, vil Svendborg give grobund for, at der lokalt kan udvikles metoder og teknikker, som kan nedbringe CO 2 -produktionen i resten af verden og skabe nye arbejdspladser og vækst i Svendborg. Svendborg vil vælge langsigtede løsninger. Kommunen vil derfor i de kommende år arbejde for, at grundvandsressourcerne bliver beskyttet bedst muligt, at spildevand håndteres hensigtsmæssigt, og at mængden af affald reduceres samtidig med at genbruget øges. En forudsætning for at gennemføre ændringerne indenfor klima-, miljø- og energiområdet er en aktiv inddragelse af borgerne. Derfor er det vigtigt, at borgere, organisationer og virksomheder arbejder tættere sammen om at sikre den miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse er det vigtigt, at Svendborg Kommune som lokal myndighed går forrest.

47 Deltagelse i Cittaslow-netværket giver Svendborg Kommune adgang til et netværk med cirka 80 byer på verdensplan, som alle arbejder aktivt med at sikre bæredygtig udvikling og rammer om det gode liv. Det skal udnyttes gennem udveksling af erfaringer og inspiration. Men det giver også mulighed for at promovere Svendborg som en kommune, der tænker sig om ved at dyrke kvalitet og bæredygtighed. Derfor skal kommuneplanen Arbejde for en miljø-, energi- og CO -mæssig bæredygtig udvikling. 2 Sikre at Svendborg på sigt bliver CO -neutral, 2 startende med den nye bydel Tankefuld. Indeholde en plan, som begrænser energiforbruget og udledning af drivhusgasser mest muligt fra offentlig og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner. Skabe muligheder for og udpege arealer til produktion af vedvarende energi. Indeholde en plan for tilpasning til klimaændringer - øget nedbør og blæst samt vandstandsstigning med oversvømmelse og kysterosion til følge. Det skal ske indenfor: Spildevand, byggeri og drikkevand. Sikre formidling og vidensdeling om reduktion af drivhusgasser. Forebygge jordforurening og samtidig sikre grundvandsressourcerne ved at tilrettelægge arealanvendelse, så forurening undgås. Udpege stilleområder og arbejde for reduktion af støjbelastede områder. Arbejde for øget samarbejde med private, virksomheder og landbrug om sikring af miljøet. Fremtidige projekter Oprettelse af en klima- og energipatrulje (Grøn guide), som kan hjælpe borgere og virksomheder til at spare på energien. Etablering af en mærknings-, låne- og energispareordning, hvor borgeren eller virksomheden ikke umiddelbart har udgifter til energibesparende tiltag. Disse finansieres via lån, som afdrages via de lavere energiudgifter. Støtte til private og offentlige organisationer, som vil udvikle viden og teknologier i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og vedvarende energi. Oprettelse af en årlig bæredygtighedspris til de, som gør en særlig lokal indsats for miljøet. Igangværende projekter Energispareplanen, som frem til 2016 skal sikre en besparelse på % af energiforbruget i alle kommunale bygninger og virksomheder. Udarbejdelse af Spildevandsplan, Affaldsplan, Vandplan, Forsyningsplan og Indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Svendborg Kommune deltager i Industriens Miljøklub, der er et fælleskommunalt miljøstyringssystem, som omfatter private og offentlige virksomheder. Selvom det lykkes at begrænse klimaforandringerne, vil de få konsekvenser i de næste årtier. Klimatilpasning skal derfor være en integreret del af planlægningen i Svendborg. Fakta Udledning af drivhusgasser og den globale opvarmning er verdens største og mest alvorlige miljøproblem. Danmark har en særlig forpligtigelse til at gøre noget aktivt, fordi vi har en af de største udledninger af CO 2 pr. indbygger i verden. Det skyldes især vores forbrug af kul til kraftvarmeværkerne og olie til transport. Landbruget bidrager også betydeligt til CO 2 -udledningen. EU s plan er at spare 20 % af energiforbruget inden 2020 og halvere udledningen af drivhusgasser inden FN s middelscenario fra 2007 forudsiger, at der i Danmark i 2100 vil være en temperaturstigning på cirka 4 grader og en havvandsstigning på 0,5 meter. I forbindelse med storm vil vandstandsstigningen være cirka 1 meter. I Danmark tages klimaproblematikken alvorligt. Blandt andet derfor er København vært for FN s Klimakonference 2009, som kan gå hen og blive afgørende for den fremtidige globale indsats. Side: 23/25 Strategi Svendborg 2008

48 _ Trafik og infrastruktur Svendborg vil arbejde for at udvikle en effektiv og bæredygtig infrastruktur, der tilgodeser fremtidens behov med særligt fokus på de bløde trafikanter, og som skaber nye forbindelser, kvaliteter og oplevelser. Gode transportforhold er vigtige, når virksomheder skal placere sig, og når borgere skal bosætte sig. Med færdiggørelsen af motorvejen mellem Svendborg og Odense bliver Svendborg koblet op på det overordnede nationale, og globale, vejnet. Det skal udnyttes i forbindelse med bosætning og erhvervs- og turismeudvikling. Svendborg vil støtte en effektiv, bæredygtig og sikker trafikafvikling med fokus på trafikanternes behov nu og i fremtiden. Udviklingen af trafikinfrastrukturen skal desuden være med til at binde kommunen fysisk bedre sammen. Svendborg Kommune vil arbejde for at øge andelen af miljøvenlige transportmidler som kollektiv trafik, cykel mv. og derved styrke Cittaslow-filosofien. Det skal gøres ved at forbedre stisystemer og trafiksikkerheden og ved at forbedre den kollektive trafik. Svendborg havn er af Kulturarvsstyrelsen udpeget til et af Danmark bedst bevarede samlede havnemiljøer. Der skal fortsat være plads til udvikling af erhvervshavnsfunktioner, men de særlig bevaringsværdier skal beskyttes. Derfor skal kommuneplanen Sikre de bedst mulige trafikforbindelser med såvel offentlige som individuelle transportmidler, herunder gang- og cykeltrafik, til både den daglige transport og de mere sjældne mål, såsom særlige naturområder. Arbejde for at reducere trafikmængden af hensyn til miljøet. Prioritere kollektiv trafik og bløde trafikanter i byområder. Fremtidige projekter Igangværende projekter Indeholde en ny kollektiv trafikplan, der inkluderer nyt rutenet, koordinering af regionale og lokale ruter, ny terminal og mulighederne for langtidsparkering ( Park and Ride ). Klassificere vejnettet gennem en opdeling i trafikveje og adgangsveje/boligveje med vægt på hastighed, trafikmængde og trafiktyper. Udvikle og udvide stinettet. Prioritere trafiksikkerhed højt ved ombygning og nyanlæg. Sikre en hensigtsmæssig udvikling af Svendborg havn i balance mellem benyttelse og beskyttelse. Etablering af ny kombineret station og busterminal i Svendborg by. Etablering af flere cykel-, løbe- og gangstier; både nogle der primært kan bruges som pendlerforbindelser og nogle med fokus på oplevelsesmæssige kvaliteter, eksempelvis inden for Cittaslow-konceptet. Udarbejdelse af ny trafiksikkerhedsplan. Undersøge muligheden for biobrændsel eller andet miljørigtig drivmiddel i busser. Arbejde for en opgradering af jernbanen mellem Svendborg og Odense. Færdiggørelse af motorvejen mellem Svendborg og Odense. Planlægning af overordnet vejnet i Tankefuld, inklusiv Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). P-projekt for Svendborg bymidte til forbedring af parkeringsforholdene. Side: 24/25 Strategi Svendborg 2008

49 _ Dialog og borger Svendborg skal være kendt som en åben kommune i et internationalt netværk af byer med fokus på kvalitet, det gode liv og dialogen med borgerne som redskaber til fornyelse og forandring. Borgere, organisationer og virksomheder i Svendborg skal inviteres til aktivt og engageret medspil i kommunens udvikling. De skal opleve, at de har mulighed for at få indflydelse på deres hverdag, og at det politiske og administrative system ikke er fremmed. Svendborg Kommune vil varetage borgernes, organisationernes og virksomhedernes interesser i det langsigtede udviklingsperspektiv såvel som i det daglige virke ud fra et helhedspræget, velbelyst og velbegrundet grundlag. Det nærdemokratiarbejde, der er sat i gang i kommunen skal sikre rammerne for en løbende og direkte dialog mellem politikere og borgere og sikre, at politikerne hele tiden kender lokalbefolkningens holdninger. Gennem gensidig respekt og dialog mellem politikere, forvaltning og borgere skabes tillid og tilfredshed hos borgerne. Målet er, at borgere så tidligt og ofte som muligt skal inddrages i spørgsmål af betydning for deres lokalområde og dermed få mulighed for indflydelse på deres dagligdag og for at agere lokalt. Åbenhed skal gennemsyre kommunens administration, beslutningsprocesser og fysiske anlæg og bygninger. Derfor skal kommuneplanen Være et politisk prioriteringsværktøj og et væsentligt administrativt prioriterings- og administrationsgrundlag. Være et signal til borgerne om, hvor vi er på vej hen, og hvad politikerne vil gøre for at nå derhen. Være retningsgivende for, hvad der kan og skal ske i den enkelte borgers nærområde, og på den enkelte ejendom i forhold til borgerens hverdagsliv, trivsel og investeringer. Være klar, enkel og letforståelig for alle parter. Være på digital form for at fremme tilgængeligheden og formidlingen af planens indhold. Inddrage borgere, organisationer, virksomheder og andre interessenter i udarbejdelsen af planen. Nogle lokalområder i Svendborg er velorganiserede i lokalråd, mens andre ikke har sådanne traditioner. Fremtidige projekter Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi. Udvikling af den digitale kommunikation mellem borgere og kommune. Undersøgelse af mulighederne for at vurdere bæredygtigheden af indstillinger til politisk behandling. I dag bliver primært de økonomiske konsekvenser belyst. Ved tydeligt at beskrive de miljømæssige og sociale/kulturelle konsekvenser af politiske beslutninger skabes et mere gennemskueligt beslutningsgrundlag for politikere og borgere. Udvikling og gennemførelse af aktive og kreative borgerinddragelsesprocesser. Oprettelse af et bylaboratorium, der kan fungere som udstillings- og dialogrum om kommunens mange udviklingsprojekter. Igangsættelse af markedsføring eller branding af Svendborg med udgangspunkt i de tre overordnede temaer. Igangværende projekter Der er nedsat et tværgående demokratiudvalg, der skal arbejde med nærdemokrati i kommunen. Udarbejdelse af en strategi og model for nærdemokrati, der skal skabe rammerne for en løbende og direkte dialog mellem politikere og borgere. Udvikling af borgerservice og -butikker. Side: 25/25 Strategi Svendborg 2008

50 Bilag: 3.3. Bilag til punkt 6: Velfærdsministeriet - Ny liste over udsatte boligområder. Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46437/08

51

52

53

54

55 Bilag: 3.2. Bilag til punkt 5: Program for KL s Sociale temamøde Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44991/08

56 KL s sociale temamøde Nye muligheder nye veje Torsdag den 22. maj og fredag den 23. maj 2008 i Aalborg Kongres & Kultur Center Foreløbigt program Tilmelding:

57 Torsdag den 22. maj Åbning af temamødet v/formand Tove Larsen, KL s Social- og Sundhedsudvalg Hvad skal vi kunne nu, som vi ikke kunne før reformen? Hvilke krav stiller de aktuelle reformer til kommunerne og ledelsesindsatsen på social- og sundhedsområdet? v/lektor Dorthe Pedersen, Copenhagen Business School Pause og mulighed for at besøge udstillerområdet Fra vision til praktisk virkelighed på velfærdsområdet Hvordan formulerer man gode visioner, og hvordan sikrer man sig, at de bliver både ambitiøse og anvendelige? v/forfatter og foredragsholder Anne Skare, Future Navigator Helhed og sammenhæng hvordan? Hvilke udfordringer og muligheder har vi med at skabe faglig sammenhæng på tværs af sektorer? v/forskningschef Niels Ploug, SFI Frokost og mulighed for at besøge udstillerområdet Sessioner 1. Attraktive kommunale arbejdspladser kræver det politiske visioner og forankring? 2. Evidens på social- og sundhedsområdet hvor svært kan det være? 3. Velfærdsteknologi ny medspiller på ældre- og sundhedsområdet 4. Lighed i sundhed fra gode intentioner til handling 5. Fremtidens boliger for ældre og handicappede 6. Organisatoriske barrierer og muligheder i indsatsen for de svageste grupper Kaffepause og mulighed for at besøge udstillerområdet Virksomhedsledelse i en forandringstid Hvordan ændrer man på kort tid virksomhedskulturen i en stor, gammel virksomhed med det resultat at medarbejdertilfredsheden stiger? v/teaterchef Michael Christiansen, Det Kongelige Teater Velfærdsminister Karen Jespersen Tale efterfulgt af spørgsmål - Festmiddag for forhåndstilmeldte deltagere Velkomstdrink i Aalborg Kongres & Kultur Center Festmiddag med efterfølgende dans Underholdning efter middagen: Lis Sørensen Danseorkester: The Bongoes

58 Fredag den 23. maj Morgensang og tildeling af sundhedspris v/sangere fra Rytmisk Konservatorium i Aalborg Nyhedsmagasinet Danske Kommuner og Hjerteforeningen uddeler sammen prisen Sund 2008, som går til en kommune, der har gjort noget ekstra for at modvirke skaderne ved rygning Den kompetente socialpolitiker Hvilke udfordringer og muligheder står man som politiker over for efter reformen? v/partner Lars Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne Politikernes rolle som kommunikator Hvordan er man politisk proaktiv over for mediernes stadige (kritiske) fokus på velfærdsydelserne samt borgernes umættelige forventninger til service? v/politisk kommentator Michael Kristiansen, tidligere presserådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen Pause og mulighed for at besøge udstillerområdet Debat om social- og sundhedspolitiske udfordringer v/folketingsmedlem Mette Frederiksen (S), folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V), formand Torben Lund, Danske Patienter og formand Preben Brandt, Rådet for Socialt Udsatte Ordstyrer: Programredaktør Mette Vibe Utzon, TV Borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen Perspektivering med udgangspunkt i en personlig historie v/journalist og forfatter til bogen Vi ses i morgen Eva Jørgensen Afslutning v/repræsentant fra KL s Social- og Sundhedsudvalg

59 Sessioner torsdag den 22. maj 2008, kl Attraktive kommunale arbejdspladser kræver det politiske visioner og forankring? Kommunerne står over for store udfordringer med at rekruttere og fastholde ledere og medarbejdere. Den attraktive kommunale arbejdsplads er resultatet af visioner og beslutninger i hele den kommunale organisation. Men er en effektiv indsats også afhængig af, at man forankrer arbejdet med at skabe attraktive kommunale arbejdspladser hos kommunalpolitikerne? Kan man gøre det strategiske arbejde med at fastholde og rekruttere medarbejdere til et politisk projekt? Og hvordan gør man det? I sessionen giver politikeren, kommunaldirektøren, HR-chefen og institutionslederen i en paneldebat deres bud på, hvad det er vigtigt at have fokus på i arbejdet med at gøre kommunen til en attraktiv arbejdsplads. v/borgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune, kommunaldirektør Per Flemming Laursen, Morsø Kommune, HR-chef Helene Runliden, Københavns Kommune og centerleder Teddy Jeppesen, Autisme Center Vestsjælland Ordstyrer: Direktør Suzanne Aaholm, KL 2. Evidens på social- og sundhedsområdet hvor svært kan det være? At arbejde med evidens, dvs. at bygge sin indsats på den aktuelt bedste viden, bliver stadig vigtigere i den kommunale opgavevaretagelse. På socialområdet handler debatten om, om det er muligt at sætte dokumentation af det socialpædagogiske arbejde på formel. På sundhedsområdet drøfter man, i hvilket omfang, det er muligt at overføre evidensmetoder fra den medicinske verden til kommunerne. Kan de to områder lære noget af hinanden? I sessionen sættes der fokus på, hvorfor og hvordan, der kan arbejdes med evidens på social- og sundhedsområdet samt på, hvordan kommunalpolitikeren vil kunne understøtte dette arbejde. v/centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning og regionsleder Thomas Skovgaard, Kræftrådgivningen i Odense 3. Velfærdsteknologi ny medspiller på ældre- og sundhedsområdet Teknologi er en vigtig medspiller i den offentlige velfærd i fremtiden, og kommunerne har allerede igangsat mange projekter for at skabe et positivt samspil mellem teknologi og offentlig service. Men hvor langt kan vi gå, og hvilke muligheder og barrierer er der? Velfærdsteknologi kan og skal ikke erstatte de nære omsorgsrelationer, men være en aflastning, der kommer både personale og brugere til gode. I en diskussion af velfærdsteknologi er der flere perspektiver, som er væsentlige: Teknologi som et redskab til effektivisering, en ny og mere teknologivant generation af ældre og den etiske dimension. v/regionschef Mads Gammelmark, Århus Kommune, chefkonsulent Birgit Mikkelsen, Århus Kommune

60 4. Lighed i sundhed fra gode intentioner til handling Der er klare sociale forskelle i fordelingen af sundhed og sygdom i befolkningen. Fx kan borgere på kontanthjælp, arbejdsløse faglærte og ufaglærte og førtidspensionister forvente et kortere og mere sygdomsfyldt liv end andre. Mange kommuner har i deres sundhedspolitik fokus på at gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed men hvilke metoder skal der til for at sætte handling bag ordene? Denne session vil fokusere på, hvorfor social ulighed i sundhed opstår, give bud på, hvilke indsatser, der skal til for at ændre på den, samt præsentere en konkret kommunal erfaring med at skabe mere lighed i sundhed. v/professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og projektleder Hanne Vibeke Hjorth, projekt "Lighed i sundhed", Odense Kommune 5. Fremtidens boliger for ældre og handicappede Den demografiske udvikling, plejeboliggaranti og skærpede krav til boligernes indretning gør, at langt de fleste kommuner står foran at skulle planlægge og bygge flere boliger til ældre og handicappede i løbet af de nærmeste år. Men hvordan vil fremtidens boliger for ældre og handicappede se ud? Det handler om arkitektur og indretning, men det handler også om, hvordan vi som kommuner kan tænke ældre og handicapegnede boliger som en del af kommunens samlede boligmasse. I sessionen sættes der fokus på både udenlandske og danske erfaringer. v/proceskonsulent og byggerådgiver Kirsten Hebo og direktør og arkitekt Jørgen H. Nicolajsen, Arkitektfirmaet MW A/S 6. Organisatoriske barrierer og muligheder i indsatsen for de svageste grupper Der er en række barrierer, der kan virke hæmmende for helhed og sammenhæng i indsatsen over for borgere i matchgruppe 4-5 mv. Der er tale om borgere, som har meget komplekse problemer, og hvor ledighed sjældent er det eneste problem. Mange i de to matchgrupper har enten psykosociale problemer eller misbrugsproblemer. Derfor kræver det en særlig indsats i kommunerne at arbejde med disse borgere. For at lykkes, skal indsatsen tilrettelægges med afsæt i flere lovgivninger og på tværs af jobcentre og socialcentre. Sessionen sætter fokus på nogle af de organisatoriske og lovgivningsmæssige barrierer, og der vil være en drøftelse af nye organisationsmodeller i forhold til indsatsen over for de svageste grupper. v/centerleder Kristian Jepsen, Horsens Kommunes Rusmiddelcenter og socialchef Oluf Kroer, Randers Kommune

61 Praktiske oplysninger Tid: Torsdag den 22. maj 2008, kl Fredag den 23. maj 2008, kl Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads Aalborg Pris: Deltagergebyr: kr ekskl. moms Festmiddag: kr. 750 ekskl. moms Regning fremsendes efter konferenceafholdelse. Tilmelding: Tilmelding kan ske via KL s hjemmeside I forbindelse med tilmelding bedes desuden anført, hvilken session, du ønsker at deltage i torsdag eftermiddag og om der ønskes deltagelse i festmiddagen den 22. maj Tilmelding er bindende. Afbud: Skulle du blive forhindret i at deltage, bedes du venligst kontakte chefsekretær Pernille Rasmussen, plp@kl.dk, tlf.nr Du er velkommen til at overdrage din plads til en anden, dog kun efter forudgående aftale. Deltagerliste: Deltagerlisten offentliggøres på og vil løbende blive ajourført med nye tilmeldinger. Festmiddag: Den 22. maj 2008, kl afholdes festmiddag med efterfølgende dans for forhåndstilmeldte deltagere, startende med velkomstdrink i Garderobegaden kl i Aalborg Kongres & Kultur Center. Tilmelding til festmiddagen foretages i forbindelse med tilmelding til selve temamødet. Hotelværelser: KL har anmodet Aalborg Turist og Kongres Bureau om på forhånd at reservere et tilstrækkeligt antal hotelværelser. Reservation af hotelværelser kan foretages via KL s hjemmeside Der foretages indkvartering på hotellerne i den rækkefølge Aalborg Turist og Kongres Bureau modtager tilmeldingerne. Såfremt en kommune/organisation ønsker indkvartering på samme hotel, tilrådes det, at der sker en samlet tilmelding til Aalborg Turist og Kongres Bureau, som dog ikke i alle tilfælde kan garantere samlet indkvartering. Aalborg Turist og Kongres Bureau udsender bekræftelser til de enkelte deltagere. Der kan checkes ind på hotellerne fra kl Flybilletter: KL har anmodet FDM i Aalborg om på forhånd at reservere et tilstrækkeligt antal flybilletter. Bestilling af flybilletter kan foretages via KL s hjemmeside Flybilletterne bliver sendt direkte fra FDM i Aalborg til de enkelte deltagere. Bustransport: Der er arrangeret bustransport fra Aalborg Lufthavn til Aalborg Kongres & Kultur Center den 22. maj 2008 til de afgange, der afgår fra København kl og kl Busserne holder uden for ankomsthallen og er mærket med KL s sociale temamøde. Ved øvrige ankomster er der ikke arrangeret bustransport. Her henvises der til taxi eller offentlig transport. Ved afrejse fra Aalborg Lufthavn til København den 23. maj 2008 er der arrangeret bustransport, som afgår fra Aalborg Kongres & Kultur Center kl præcis. Parkering: Det er muligt at parkere ved kongrescenteret. P-billetter fås ved henvendelse til kongrescenterets information. Garderobe: Der er garderobemuligheder, som findes i kongrescenterets garderobegade. Endeligt mødemateriale: Ca. 14 dage før afholdelse af temamødet udsendes mødemateriale til deltagerne, herunder endeligt program, deltagerliste, udstillerliste og navneskilt. Yderligere information: Eventuelle henvendelser vedrørende temamødet bedes rettet til chefsekretær Pernille Rasmussen, plp@kl.dk, tlf.nr Der vil også være mulighed for at få løbende information på

62 Bilag: 3.1. Bilag til punkt 5: Indbydelse til KL s Sociale Temamøde maj 2008 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44988/08

63

64

65 Bilag: 3.4. Bilag til punkt 7: Pjecen "Social rammeaftale kort og godt" Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44818/08

66

67

68

69

70

71

72