Indhold. Side 1 af 21

Transkript

1 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Indhold Virksomhedsplan: Indledning... 3 Kerneopgave, vision og overordnet tilgang... 3 Ydelser... 4 Faglig strategier: Recoveryorientering og Social Kapital... 6 Recoveryorientering... 6 Brugere som frivillige... 6 Borgerinddragelse i organisatoriske sammenhænge... 6 Interne brugertilfredshedsundersøgelser... 7 Deltagelse i SUVs fælles recoverytiltag... 7 Social Kapital... 8 Målsætninger for faglige strategier 2015 og 2016:... 8 Effekt af alkoholbehandlingen... 9 Borgerne får det bedre... 9 Effektmål Screeningsredskaber Brugertilfredshed Målsætninger for effekt af alkoholbehandlingen 2015 og 2016: Ydelser: Udvikling af det sociale arbejde Udvikling i relation til medicinsk behandling Opmærksomhed i relation til nye målgrupper Øget inddragelse af pårørendeperspektivet Undersøgelse af behovet for ydelser specifikt målrettet yngre voksne Brobygning og eksternt samarbejde Pilotprojektet Er du med, Doktor? Elderlyprojektet Pilotprojekt om mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug Information i jobcentrene Projekt Systematisk og tidlig opsporing samt styrket koordination i forhold til familier med alkoholproblemer Målsætninger for ydelser 2015 og 2016: Organisation Styrket borgerkontakt Korte fokuserede indsatser Ressourcer God ledelse Sammenhæng mellem ydelserne og klare rammer for indholdet i ydelserne Højt fagligt niveau og kompetenceudvikling Side 1 af 21

2 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Medarbejdertrivsel Sygefravær og bedre arbejdsklima Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Målsætning for 2015 og 2016: Omdømme: God kommunikation Synlighed Side 2 af 21

3 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Virksomhedsplan: Indledning Center for Alkoholbehandling (CfA) er Aarhus kommunes behandlingstilbud til borgere over 18 år, som ønsker at ændre deres alkoholvaner, CfA arbejder efter 141 i Sundhedsloven, hvor der blandt andet står, at kommunen skal stille et gratis alkoholbehandlingstilbud til rådighed for borgerne, borgeren skal have mulighed for anonymitet og behandlingen skal iværksættes senest efter 14 dage. CfA er organisatorisk placeret i Socialforvaltningen i Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV). CfA har 41 ansatte: En centerchef, tre afdelingsledere, 22 samtalebehandlere (primært socialrådgivere, psykologer og pædagoger), fem sygeplejersker, tre socialfaglige medarbejdere, fem HK ere, en udviklingsmedarbejder og en medarbejder i seniorjob. Desuden er der fra Sociallægeinstitutionen tilknyttet lægekonsulenter til blandt andet at varetage abstinensbehandlingen (to timer hver dag) og en psykiater en dag om ugen til at varetage psykiatrisk udredning og behandling. I 2014 havde CfA ialt 1169 behandlingsforløb. Heraf var 795 behandlingsforløb påbegyndt i 2014, hvilket er en stigning i indskrivninger på 9% sammenlignet med nyindskrivninger i Mangfoldighed og inklusion er gennemgående principper i CfAs arbejde: Alkoholproblemer rammer bredt og har ingen social slagside. De borgere der søger behandling i CfA dækker et bredt udsnit af Aarhus kommunes befolkningsgrundlag - både veluddannede, højtlønnede borgere og borgere med markante sociale og psykiske problemer kombineret med alkoholproblematikken. Behandlingstilgangen tilpasses denne mangfoldighed og der arbejdes målrettet på at undgå social eksklusion for de borgere der fortsat trods alkoholproblemet er tilknyttet arbejdsmarkedet mv. Kerneopgave, vision og overordnet tilgang Som en del af arbejdet med Social Kapital igangsatte CfA i 2014 en proces i forhold til at definere centrets kerneopgave i én kort, simpel og samtidig dækkende sætning: Center for alkoholbehandlings kerneopgave er at ændre alkoholrelaterede problemer. Kerneopgaven er dækkende for alt, hvad der laves i CfA. Uanset om det varetages af en HK er, ledelse, behandler eller rengøringspersonale, så er målet at ændre borgerens alkoholrelaterede problemer. Med borgere menes primært de borgere, der har alkoholproblemet og deres pårørende men også samarbejdspartnere, der møder borgere med alkoholproblemer og har behov for sparring og undervisning i, hvordan de kan agere mere målrettet i forhold til borgeren. Begrebet ændre er helt centralt i forståelsen af CfAs kerneopgave, idet CfAs ydelser er rettet mod at give borgerne mere hensigtsmæssige måder at forstå og håndtere deres alkoholproblemer på. Under kerneopgaven ligger en række behandlingsrettede kerneydelser, som beskrives kort i næste afsnit: Modtagelse, medicinsk behandling, motiverende samtaler, familiebehandling, kognitiv behandling og mobil indsats. Side 3 af 21

4 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune CfAs vision er at tilbyde den mest effektive alkoholbehandling for færrest muligt ressourcer. Strategien til at udmønte visionen foregår primært gennem at sikre, at CfA anvender de mest evidensbaserede metoder indenfor alkoholbehandling. Alkoholbehandlingsområdet er på internationalt plan præget af et relativt højt videns- og evidensniveau. Tilbage i 2006 udkom Sundhedsstyrelsens Medicinsk Teknologi Vurdering 1, som pointerede anvendelsen af metoder som Kognitiv terapi, Motivational Interviewing og Familieorienteret alkoholbehandling som de mest veldokumenterede metoder. Disse metoder danner rammen for CfAs behandlingsarbejde. I forbindelse med besparelserne i Socialforvaltningen besluttede CfA at kigge på organiseringen af behandlingsarbejdet mhp både at kvalitetsudvikle og effektivisere. I den forbindelse lagde CfA sig tæt op ad de engelske NICE Guidelines 2 som blandt andet vægtede tidsafgrænset behandling og anbefaling af alkoholmålsætninger (afholdenhed eller reduceret forbrug). Samtidig valgte CfA at styrke gruppebehandling frem for individuel behandling samt dagbehandling frem for døgnbehandling, da prisen er bedre for gruppe- og dagbehandling end de to øvrige og der samtidig ikke er dokumentation for at individuel og døgnbehandling er mere effektiv. CfA arbejder fortsat kontinuerligt på at optimere ressourceforbruget og effekten af alkoholbehandlingen. Marts 2015 udkom Sundhedsstyrelsens nye Nationale Kliniske Retningslinie på alkoholområdet 3, som blandt andet fokuserer på evidensbaserede metoder ift pårørende, familier og socialt udsatte samt præsentere viden om medicinsk behandling. Dette skal fremadrettet inkorporeres i CfAs ydelser. Recoveryorienteringen er, sammen med ovennævnte evidensbaserede metoder, CfAs overordnede tilgang til at løse kerneopgaven ændre alkoholrelaterede problemer. Der er god sammenhæng mellem recoveryorienteringen, CfAs kerneopgave og de evidensbaserede metoder, f.eks. ift. fokus på inddragelse af netværk, understøtte borgerens eget potentiale for forandring, håb som en væsentlig forandringsagent og borgerens egne valg, ønsker og ressourcer som retningsgivende for hvor vi arbejder hen imod. Den aktive borger understøttes således gennem CfAs tilgang. Ydelser CfA behandlingstilbud består af fire behandlingsteams: Modtageteamet varetager alle nyhenvendelser, medicinsk behandling af abstinenser og trang, udredning med henblik på indstilling til visitationskonference samt Fase 1 behandling for borgere der ønsker hjælp til at afklare om de er parate til at stoppe med at drikke. 1 Sundhedsstyrelsen 2006: Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering, set d. 3/ National Institute for Health and Care Excellence 2011: Alcohol-use disorders, set d. 3/ Sundhedsstyrelsen 2015: National Klinisk Retningslinje, set d. 3/ Side 4 af 21

5 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Familieteamet varetager familieorienteret alkoholbehandling for alle borgere med børn under 18 år (både Fase 1, Fase 2 og Flexforløb). Kognitivt team varetager individuel, gruppe og parsamtaler for borgere der er stoppet med at drikke og skal arbejde med indsigt og adfærdsforandring ift alkohol. Endvidere varetager Kognitivt team intensiv Dagbehandling og pårørendegruppe. Mobilteamet varetager behandling af borgere der udover alkoholproblemet har alvorlige psykiske og sociale problemer, der står i vejen for behandling af alkoholproblematikken. Endvidere har ABCafé tilbud om et ædru netværk og samvær, som understøtter behandlingsarbejdet. CfA har organiseret behandlingen ud fra ovenstående model. Borgerens behandling bliver tilrettelagt ud fra, om borgeren har udviklet afhængighed af alkohol i henhold til WHO s diagnosekriterier 4, og om borgeren har alvorlige psykiske og sociale problemer sammen med alkoholproblematikken. Ca. 95% af de borgere, der kommer i alkoholbehandlingen har udviklet alkoholafhængighed, ca. 20% af disse har så alvorlige psykiske og sociale problemer, at de tilbydes behandling i CfAs flexforløb, hvor forløbet er mere fleksibelt, koordineret og insisterende. De øvrige 75% tilbydes faseopdelt behandling, som er tidsafgrænset og hvor der arbejdes specifikt med alkoholstop, som anbefalet målsætning. I første fase (Fase 1) arbejdes 4 WHO, Dependence Syndrome, set 16/3 2015: Side 5 af 21

6 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune der med de borgere der ikke har truffet beslutning om målsætning ud fra metoden Motivational Interviewing. I Fase 2 arbejdes kognitivt med borgere, der har truffet beslutning om alkoholstop. For borgere, der vælger at søge behandling, inden de har udviklet afhængighed (ca. 5%), tilbydes fem samtaler, hvor der arbejdes med at reducere forbruget af alkohol. Pårørende har mulighed for behandling, selvom den drikkende ikke er i behandling. Størstedelen af arbejdet med pårørende foregår som gruppebehandling. Faglig strategier: Recoveryorientering og Social Kapital Recoveryorientering Som en del af SUV arbejder CfA med recoveryorienteret rehabilitering. Det betyder, at den enkelte borger indenfor CfAs behandlingsramme mødes som et unikt menneske ved, at alkoholbehandlingen tilpasses borgerens erfaringer, specifikke behov og ønsker inddrages i de professionelle overvejelser omkring behandlingen, og i et ligeværdigt samarbejde med behandlerne vurderer og beslutter behandlingens indhold og form har selvbestemmelse i forhold til sin alkoholmålsætning og dermed omfanget og indholdet af behandlingen mødes med troen på, at borgeren har ressourcer til at ændre sin alkoholproblematik og nå sin alkoholmålsætning med henblik på at komme nærmere en tilværelse, som borgeren finder værdifuld. Det uddybes nærmere i Strategi for implementering af Recovery i Center for Alkoholbehandling 2014 (bilag 1), hvordan dette er implementeret i den faseopdelte behandling. Brugere som frivillige Som det fremgår af Strategi for implementering af Recovery i Center for Alkoholbehandling 2014, iværksatte CfA i 2014 en undersøgelse af hvilke muligheder, der er for inddragelse af frivillige i arbejdet med at styrke borgernes recoveryproces (bilag 1). Frivillige tænkes her både som brugere af organisationen og som udefrakommende borgere, der direkte eller indirekte ønsker at bidrage til CfAs kerneopgave. Det har medført, at frivillige brugere nu inddrages i ABCafés arbejde, ved fx at have ansvar for lørdagsåbningen og diverse aktiviteter. Der arbejdes kontinuerligt med at undersøge mulighederne for at udvikle det frivillige arbejde, både internt i ABCafé og ved samarbejde med eksterne parter. Borgerinddragelse i organisatoriske sammenhænge Et andet recoveryorienteret tiltag, som CfA ønsker at fastholde og videreudvikle, er den borgerinddragelsesstrategi, der blev udviklet og i vidt omfang implementeret i 2014 (Bilag 2). Denne har medført, at borgere og brugere inviteres med i stadig flere organisatoriske sammenhænge med stort udbytte for organisationen. Som et konkret tiltag kan nævnes Brugermedarbejderrådet, hvor nye emner i organisationen tages op hos brugerrepræsentanterne, som giver deres input og også selv kan sætte et tema på Side 6 af 21

7 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune dagsordenen. Derudover er borgerrepræsentanter med til ansættelsessamtaler og ofte til at planlægge arrangementer i huset. Også på organisationens faglige temadage har borgere været med for at supplere faglige oplægsholderes viden med deres erfaringskompetence. Senest har en borger deltaget i en arbejdsgruppe, der skal revidere CfAs dataindsamlingsredskab (se s. 10). Interne brugertilfredshedsundersøgelser Interne kvalitative brugertilfredshedsundersøgelser er ligeledes et nyt brugerinddragende tiltag, som CfA iværksatte i Formålet er at få en mere dybtgående feedback fra borgerne/brugerne med henblik på både det, der fungerer godt, og det, der med fordel kan gøres anderledes. Udbyttet af undersøgelserne vil indgå i den løbende revidering og udvikling af de forskellige ydelser. Aktuelt er en undersøgelse blandt ABCafés brugere afsluttet 5. Det samme er en evaluerende spørgeskemaundersøgelse vedrørende Basisundervisningen, som bl.a. konkluderede, at det er hensigtsmæssigt, at pårørende kan deltage (bilag 3). Dette vil der således blive åbnet for i andet halvår af Yderligere vil undervisningsmaterialet gennemgås og moderniseres. I 2015 er der planlagt analyse af interviews foretaget i Fase 2 grupperne og med unge borgere (18-30 år), efterfulgt af undersøgelser i pårørendegrupperne og eventuelt i Dagbehandlingen. På sigt er målet, at alle tilbud skal gennemgå en intern brugerundersøgelse. For at understøtte recoveryaspektet er erfaringerne fra undersøgelsesprocessen i ABCafé evalueret sammen med de deltagende brugere. Evalueringen vil blive udgangspunkt for udvikling af vejledende retningslinjer for, hvordan brugerundersøgelser i huset bør tilrettelægges fremover. Retningslinjerne skal så vidt muligt sikre, at alle borgere uanset personlige problematikker, kan have en god oplevelse med at deltage i undersøgelserne. Deltagelse i SUVs fælles recoverytiltag Yderligere vil CfA i 2015 og 2016 fortsat deltage i SUVs fælles recoverytiltag, bl.a. i relation til, at alle medarbejdere gennemgår basisuddannelsen i Recovery Care. Desuden vil flere af CfAs ydelser formodentlig i løbet af 2015 og 2016 gennemgå en recoveryscreening (bilag 4), foretaget af CSU og SUVs recoveryscreenere. Screeningerne vil forventeligt producere opmærksomhedspunkter, som CfA kan anvende i den videre udvikling mod recoveryorientering. Aktuelt har Kognitiv Team gennemgået screeningen og i den kommende periode vil det blive behandlet, hvordan de anbefalinger til tiltag, som screeningen har produceret, vil blive inddraget i den videre praksis i Kognitiv Teams arbejde. Konkret vil Kognitiv Team i marts begynde arbejdet med borgeren i centrum. Her vil der blive arbejdet med både, hvordan journalerne bliver mere borgerinddragende, og med hvordan, vi kan blive endnu bedre til at holde fokus på borgeren som ekspert i eget liv. For begge områders vedkommende er det med baggrund i anbefalinger fra screeningsrapporten i Kognitiv team fra december Undersøgelsen er af hensyn til informanternes anonymitet ikke offentliggjort. Side 7 af 21

8 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Sidst har CfA engageret sig i arbejdet med udviklingen af recovery colleges/ peer support i SUV, idet der afsættes tid til, at en medarbejder sidder med ved arbejdsgruppemøderne og bidrager med CfAs ideer og perspektiv. Social Kapital CfA arbejder med Social Kapital som tilgang til samarbejdet internt i CfA og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Social Kapital rummer dimensionerne tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, som i løsningen af kerneopgaven skal sikre, at de personlige og organisatoriske ressourcer udnyttes bedst muligt 6. Arbejdet med Social Kapital i CfA er forankret i CfAs MED-udvalg, der har besluttet, at CfA særligt skal fokusere på værdien om tillid. På CfAs virksomhedskonference i november 2014 blev der arbejdet med at definere, hvad tillid indebærer i CfA (bilag 5). På baggrund af dette, opstod nedenstående 5 fælles fokuspunkter: Respekt for hinanden, også når vi har forskellige perspektiver Interesse og nysgerrighed i fht hinandens perspektiver Åbenhed og ærlighed i den faglige og (fag)personlige relation Loyalitet og pålidelighed i fht. aftaler og makkerskab Tiltro til hinandens faglighed og tillid til hinandens engagement Der blev også arbejdet med, hvordan CfA med konkrete tiltag kan højne den sociale kapital i organisationen. Det førte til følgende forslag: Social kapital sættes på teammøderne Udvise nysgerrighed og respekt for andres praksis Være åben omkring egen praksis Vidensdeling, fx venskabsteams/føl/ambassadører/nyhedsbreve/fælles træningsgrupper Gennemsigtighed i forhold til fordeling af goder og opgaver. MED-udvalget vil i 2015 arbejde videre med, hvordan og hvorvidt fokusområderne fra virksomhedskonferencen kan implementeres, både i teams og på tværs af teams. Målsætninger for faglige strategier 2015 og 2016: Tidsplan/ Emne Udvikling/implementering af frivillighed 1. halvår halvår 2015 Fortsætte med at undersøge mulighederne for at udvide det frivillige arbejde, både internt og evt. i samarbejde med eksterne parter. JD og JC er tovholdere. 1. halvår halvår Aarhus kommune, Socialforvaltningen: Social Kapital set d. 3/3. Side 8 af 21

9 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Borgere med i organisatoriske sammenhænge CfAs arbejde med Social Kapital Arbejdsgruppe nedsættes med henblik på udvikling og implementering af plan for tilpasning af Basisforløb. JC er tovholder. Desuden fortsat fokus på inddragelse af borgere i organisatoriske sammenhænge. Ledelsen er tovholder. Arbejde med at udvikle en metode for at måle social kapital hos CfA. Evt. AKU. Arbejdsmiljøudvalget er tovholder. Udvikling og modernisering af undervisningsmaterialet på Basisforløb, samt opstart af deltagelse af pårørende. Efterfølgende evaluering. JC er tovholder. Iværksætte måling og arbejde videre med implementering. Arbejdsmiljøudvalget er tovholder. Effekt af alkoholbehandlingen Borgerne får det bedre Det overordnede mål for SUVs arbejde med voksne med sindslidelser og socialt udsatte voksne er, at indsatsen understøtter mulighederne for at den sindslidende eller socialt udsatte voksne og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. CfAs bidrager til denne helhedsorienterede rehabiliteringsindsats ved at arbejde professionelt med at ændre borgerens alkoholrelaterede problemer. Budgetmålene på alkoholområdet fokuserer således på borgerens ændring i forbrug og oplevede alkoholproblemer. Data stammer fra selvrapporteringsskemaet Addiction Severity Index (ASI), som udfyldes sammen med borgeren ved indskrivning og ved faseskift samt ved afslutning af behandling. Budgetmålene for alkoholbehandling er, at efter 6 måneder i behandling: må 63% af borgerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned må 45% af borgerne ikke have dage med oplevede problemer med alkohol den seneste måned Effekten af alkoholbehandling viser gode resultater. Således er både målet om dage med overforbrug samt dage med oplevede alkoholproblemer mere end opnået (se nedenstående tabel). Side 9 af 21

10 Databrud 7 * Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Effektmål Efter fase 2 i behandlingen eller ved afsluttet behandling Politisk fastsat mål 2014 Faktisk resultat 2014 Difference Andel borgere uden overforbrug 63 % 67 % + 4 %-point Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned* 45 % 58 % + 13 %-point Anm.: Opgørelserne er baseret på opfølgninger efter anden fase i behandlingen (efter ca. syv mdr.). *Udtrykker borgerens subjektive problemer med alkohol, hvilket bl.a. omfatter drikketrang m.m. I 2015 hæves budgetmålene til, at 80 % af brugerne ikke må have et overforbrug af alkohol den seneste måned, mens 50 % af brugerne ikke må have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Effekten af alkoholbehandlinger kan også ses ved, at målgruppen forbedrer sig meget siden indskrivningen, da både dage med alkoholforbrug og dage oplevede med alkoholproblemer falder med over 80 % i løbet af behandlingen (se nedenstående tabel). Som nyt tiltag vil der arbejdes med at undersøge, om der kan foretages systematiske follow-up samtaler med henblik på at belyse langtidseffekten. Nøgletal: Gennemsnitligt antal dage (den seneste måned) Dage med overforbrug af alkohol den Dage med oplevede alkoholproblemer Indskrivning 14,4 13,3 13,8 13,4 Opfølgning ef. fase 1 5,1 6,7 Opfølgning ef. fase 2 3,4 2,4 2,7 1,5 Afslutning 1,9 1,7 2,1 2,4 Indskrivning 17,6 16,6 17,3 18,9 Opfølgning ef. fase 1 11,3 6,5 Opfølgning ef. fase 2 5,9 4,7 4,8 4,0 Afslutning 1,8 2,1 2,5 2,9 Screeningsredskaber I 2014 iværksatte CfA i samarbejde med Center for Socialfaglig udvikling (CSU) en proces, der skal skærpe CfAs nuværende kortlægningsredskab i relation til at sikre indsamling af de oplysninger, der er relevante for udarbejdelse af borgerens behandlingsplan, korrekt visitation af borgeren og valid statistisk analyse. Desuden skal processen bidrage til at sikre en succesfuld implementering af det nye datasystem CSC. Processen forventes afsluttet i foråret 2015 (bilag 6). Arbejdet er forankret i en arbejdsgruppe bestående af en borger, ledere og behandlere fra CfA, samt to koordinerende konsulenter fra CSU. Aktuelt er arbejdsgruppen i gang med at revidere det nuværende kortlægningsredskab sammensat af screeningsspørgsmål fra Europe ASI, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og CfAs egne screeningsspørgsmål. 7 Databruddet skyldes omorganisering af behandlingen i november 2012, hvorefter der blev foretaget måling efter Fase 1 og Fase 2. Side 10 af 21

11 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Næste skridt er tilrettelæggelse af implementeringen af CSC og uddannelse af medarbejderne i at anvende det. Når CSC er implementeret, er planen, at der månedligt automatisk trækkes data på udvalgte parametre, så CfA løbende kan følge med i udviklingen hos den enkelte borger samt hele målgruppen. Det vil give et mere præcist databillede, end det før har været muligt at fremanalysere som følge af kompatibilitetsvanskeligheder mellem Bosted og statistikprogrammet SAS. Brugertilfredshed Hos CfA bestræber vi os på at blive endnu bedre til at imødekomme behovene hos borgere og brugere af ydelserne. Dette sker blandt andet på baggrund af recoveryscreeninger (se s. 7) og eksterne brugerundersøgelser, hidtil foretaget af CSU. Sidstnævnte har imidlertid ikke været foretaget siden 2010, hvorfor CfA har iværksat egne interne brugerundersøgelser, som beskrevet s. 7. Undersøgelserne skal bruges som input i den løbende udvikling af ydelserne, i arbejdet hen imod at skabe større effekt af alkoholbehandlingen, også målt i relation til brugertilfredshed. Målsætninger for effekt af alkoholbehandlingen 2015 og 2016: Tidsplan/ Emne Implementering af CSC Implementering af nyt ASI-redskab Implementering af månedlig feed-back på data 1. kvart. 2. kvart Implementering af CSC. LA er tovholder. Implementering af ASIredskab. HBR er tovholder. HBR er ansvarlig. 1. kvart kvart Ydelser: Udvikling af det sociale arbejde Udvikling i relation til medicinsk behandling Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinie på alkoholområdet (NKR) anbefaler, at trangdæmpende medicin, fx Campral, anvendes ved medicinsk behandling af alkoholafhængighed, frem for antabus. For at sikre, at dette så vidt muligt efterleves, er der i samarbejde med CfAs læge udarbejdet nye procedurer for medicinsk behandling. Yderligere afholdes i første halvår af 2015 dialogmøder og temadage, hvor der arbejdes med implementering af de medicinske anbefalinger i NKR. Opmærksomhed i relation til nye målgrupper Udover, at CfA løbende evaluerer og tilpasser ydelserne til den nuværende borgergruppes behov, arbejdes der kontinuerligt med at identificere nye eller hidtil oversete målgrupper, og med at sikre, at også deres behov kan imødekommes hos CfA. Side 11 af 21

12 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune I samarbejde med MED-udvalget er det besluttet, at CfA i 2015 særligt vil arbejde med pårørendeperspektivet, og med at undersøge behovet for et tilbud målrettet borgere i aldersgruppen år. Derudover arbejdes aktivt med flere samarbejds- og brobygningsprojekter, som skal føre til, at CfA bliver mere synlig og tilgængelig for borgerne, samt bedre til at imødekomme forskellige gruppers specifikke behov i alkoholbehandlingen. De forskellige initiativer uddybes i det følgende. Øget inddragelse af pårørendeperspektivet Beslutningen om at skærpe fokus på pårørende og pårørendeperspektivet skyldes, at Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje (NKR) på alkoholområdet dokumenterer, at der er % øget sandsynlighed for, at en drikkende borger påbegynder behandling, hvis en pårørende har startet behandling. Dette gælder selv, hvis den drikkende som udgangspunkt ikke er indstillet på behandling 8. Særligt metoden CRAFT (Community Reinforcement Approach Family Training) er veldokumenteret, derfor har CfA valgt, at en gruppe medarbejdere skal uddannes i CRAFT, som en evidens- og manualbaseret metode til arbejde med pårørende. Dette kommer til at foregå i efteråret Desuden er det naturligvis ønskværdigt, at de pårørende får støtte til at agere så hensigtsmæssigt som muligt, både i relation til at fremme den drikkendes motivation for behandling, og i forhold til at tage vare på egen og andre pårørendes trivsel i processen. Der er således god mening i at sikre målrettet fokus på pårørendearbejde. På Center for Alkoholbehandlings virksomhedskonference i november 2014 blev der arbejdet med, hvordan CfA i højere grad kan udvikle og inddrage pårørendeperspektivet. De sammenfattede forslag til opmærksomhedspunkter, der blev udledt for det videre arbejde, er: at det undersøges, om det nuværende pårørendetilbud, som hovedsageligt foregår som gruppeforløb, er tilstrækkeligt, samt hvordan og hvorvidt det kan udvides, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt at der er øget fokus hos behandlerne på at spørge til pårørende allerede i Åben Rådgivning, men også senere hen i behandlingen. Dette gælder i alle teams, ikke blot i Familie Team at der er øget fokus på at inddrage pårørendeperspektivet aktivt i behandlingen, også når der ikke fysisk er pårørende tilstede under behandlingen. CfAs ledelse og Familieteamet vil arbejde videre med, hvordan forslagene kan udvikles og implementeres. Senest er følgende initiativer iværksat: Pårørende gruppetilbud er nu delt i to grupper. Én gruppe for voksne, som er opvokset med drikkende forældre, og én gruppe der er blandet pårørende. Dette for at imødekomme, at behandlingsbehovet for de to grupper er forskelligt. 8 Sundhedsstyrelsen 2015: National Klinisk Retningslinje, set d. 3/ Side 12 af 21

13 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Der har været afholdt møde i Sekretærteamet, hvor to familiebehandlere var med til at kvalificere hvordan sekretærerne kan italesætte pårørendeteamet fra første henvendelse. Der er nu ny ydelse i Familieteamet til pårørende med børn under 18 år, hvor den drikkende ikke er indskrevet. Ydelsen er ved at blive beskrevet og er som udgangspunkt med en varighed på max 3 måneder. Undersøgelse af behovet for ydelser specifikt målrettet yngre voksne I CfA er antallet af borgere under 30 år er stigende. Den seneste måling foretaget i oktober 2014 viste, at ca. 15 % af den aktive borgergruppe er mellem 18 og 30 år (bilag 7). Undersøgelser foretaget af Center for Rusmiddelforskning peger på, at omkring 5% af unge i aldersgruppen år har et direkte interventionskrævende alkoholforbrug, men også, at kun en meget lille del af de unge opsøger behandling for alkoholproblemer. Hos CfA er oplevelsen ligeledes, at der ligger en stor udfordring i at nå den yngre gruppe. Erfaringen er, at alkohol er en integreret del af ungdomskulturen og der således skal ekstra meget til, før et ungt menneske erkender at have et behandlingskrævende alkoholproblem. Yderligere antages manglende synlighed af CfAs tilbud målrettet unge at være en væsentlig barriere i relation til at få flere unge til at søge hjælp. Som følge af oplevelsen af et stigende antal yngre voksne hos CfA og den skærpede bevidsthed omkring behovet for alkoholbehandling blandt yngre voksne generelt, er der iværksat en undersøgelsesproces hos CfA, som skal afklare, om der er behov for et tilbud særligt målrettet borgere i alderen år. Som afsæt for processen, blev der i 2014 gennemført et fokusgruppeinterview med tre borgere i målgruppen. Interviewets konklusioner og generelle observationer hos behandlerne vil indgå i ledelsens overvejelser om, hvorvidt og hvordan et specifikt tilbud til yngre voksne kan/bør udvikles og implementeres. Der er i CFA iværksat en undersøgelsesproces som skal afklarer, om der er behov for et tilbud særligt målrettet borgere i alderen år. Processen kommer til at forløbe i nedenstående etaper i 2015: 2. kvartal: o Der nedsættes en mindre arbejdsgruppe, der skal have til opgave at screene, med efterfølgende brainstorms arbejde omkring hvordan målgruppen ser ud med hensyn til køn, aldersspredning, sammensætning, kompleksitet m.m. o Udarbejdelse af idékatalog til udvikling af relevante tilbudsmuligheder og retning for den videre drøftelse i CfA 3. kvartal: Den videre drøftelse og kvalificering rejses i CFA s ledelse og MED-udvalg 4. kvartal: Der foretages en beslutning omkring konkrete implementeringsmuligheder. Brobygning og eksternt samarbejde For at sikre en helhedsorienteret indsats til borgerne er det en stor prioritering hos CfA, at der kontinuerligt arbejdes på at undersøge muligheder for samarbejde med relevante parter. I det følgende opsummeres de projekter, der aktuelt er iværksat hos CfA: Side 13 af 21

14 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Pilotprojektet Er du med, Doktor? Er du med, Doktor? er et samarbejde mellem CfA og Folkesundhed Aarhus (FSA), som har til formål at styrke samarbejdet om borgere med alkoholproblemer med de praktiserende læger i Aarhus Kommune. Projektet er finansieret af midler fra Innovationspunljen i Aarhus Kommune og startede i januar 2014 (bilag 8). Aktuelt deltager 21 praktiserende læger fra 7 forskellige klinikker i Aarhus kommune i projektet. Lægerne har gennemgået et kompetencekursus i identificering og håndtering af alkoholproblemerne hos patienterne. Fremadrettet vil der være fokus på projektets brobygningsfunktion, hvor behandlere fra CfA og FSA foretager alkoholsamtaler med borgere i lægens praksis. Projektet afsluttes ultimo 2015 med en evaluering af forløb og resultater. Elderlyprojektet CfA deltager ligeledes i et internationalt forskningsprojekt, som har til formål at undersøge behandling af alkoholproblemer hos ældre (bilag 9). Projektet løber fra januar 2014 til november I Danmark skal i alt 400 borgere igennem projektet fordelt mellem Aarhus, Odense og København. Institutioner fra USA og Tyskland deltager også i undersøgelsen. Elderlyprojektet er iværksat på foranledning af en markant stigning i gruppen af ældre med alkoholproblemer. I projektet undersøges effekten af standard behandling, indeholdende fire motivationsskabende samtaler (MI), overfor extented behandling, bestående af fire motivationsskabende samtaler efterfulgt af op til otte samtaler omhandlende netværksforstærkende tiltag (CRA). Data fra projektet bearbejdes i den internationale forskningsgruppe. Når projektet er afsluttet og erfaringerne fra de forskellige deltagende institutioner er samlet, vil resultaterne blive analyseret og offentliggjort. Pilotprojekt om mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug CfA deltager i et pilotprojekt iværksat af Sociale Forhold og Beskæftigelse (bilag 10). Projektet har til formål at afprøve mulighederne i et tættere tværsektorielt samarbejde om mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Det baseres på i alt 22 forløb blandt den gruppe af borgere, der på en gang har et markant misbrug og en kompliceret psykisk sygdom. Tre forløb er forankret hos CfA. CfAs deltagelse i projektet indebærer i relation til de tre borgerforløb, at der tableres et makkerpar mellem medarbejdere fra hhv. CfA og regionspsykiatrien, der får til opgave at udforme en fælles plan for en sammenhængende koordinerende indsats herunder aftaler om følgeskab samt strategi og initiativer, når borger ikke møder frem den kommunale behandler inviteres med til udredning og behandling i psykiatriske regi efter aftale med borger forløb ikke afsluttes ved udeblivelser Side 14 af 21

15 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune For at vurdere pilotprojektets potentialer vil Sociale Forhold og Beskæftigelse foretage en samlet opfølgning efter godt fire måneder. Information i jobcentrene CfA har siden efteråret 2014 arbejdet ekstra for at øge kendskabet til alkoholproblemer og CfAs ydelser hos frontmedarbejderne i Aarhus Kommunes jobcentre, fordi ledighed både kan være en medvirkende faktor til udvikling af alkoholproblemer, og en konsekvens af alkoholproblemer. Når projektet slutter i marts 2015, har CfAs medarbejdere været på et to-tre timers besøg i alle fire jobcentre. Her har de både fortalt om CfA og om, hvordan man identificerer, italesætter og håndterer alkoholproblemer hos borgerne. Det er oplevelsen, at der har været stor interesse hos jobcentrene. Det vil derfor overvejes, om indsatsen skal gentages om et par år. Projekt Systematisk og tidlig opsporing samt styrket koordination i forhold til familier med alkoholproblemer I starten af 2015 iværksatte CfA det to-årige projekt Systematisk og tidlig opsporing samt styrket koordination i forhold til familier med alkoholproblemer (bilag 11), finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen. Formålet med projektet er at opspore og motivere flere familier med alkoholproblemer til at søge misbrugsbehandling. Projektet funderes i CfAs Familieteam, og vil være bemandet med én projektmedarbejder i hele perioden, samt én projektmedarbejder der afslutter medio En styregruppe sammensættes af repræsentanter fra de forskellige samarbejdspartnere, således at styregruppen mere eller mindre direkte kan træffe beslutninger vedr. projektet. Projektet indebærer undervisning af frontpersonalet med henblik på at skærpe deres kompetencer i forbindelse med opsporing og håndtering af alkoholproblemer i de familier, de møder. Derudover etableres en rådgivnings- og konsulentfunktion, dette ved tilbud om en fremskudt medarbejder placeret på det enkelte Familiekontor. En tredje vigtig brik er at formidle viden og information om CfAs ydelser samt udforme samarbejdsaftaler der indeholder retningslinjer for et tværgående arbejde, såvel mellem CfA og Familiecentret, som mellem de tre familiekontorer. Sidstnævnte med henblik på at bygge bro mellem familiekontorerne i Aarhus Kommune og CfA, så alkoholproblemer i de børnefamilier, der kommer på familiekontorerne hurtigere kan afhjælpes. På Børn & Ungeområdet skal der ligeledes arbejdes med undervisning af frontpersonale, eventuelt i et allerede realiseret samarbejde mellem udvalgte daginstitutioner og Familiekontorer. Samsø Kommune er også partner i projektet, hvor fokus er det samme som I Århus Kommune, men i mindre målestok. Målet er, at de medvirkende centre efter projektperioden vil være i stand til at videreføre den viden og praksis, projektet har bidraget med. Side 15 af 21

16 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Målsætninger for ydelser 2015 og 2016: Tidsplan/ Emne Øget inddragelse af pårørende perspektivet Udvikling af medicinsk behandling 1. halvår 2. halvår Sikre, at der i alle Medarbejdere på teams er fokus på uddannelse i pårørende på CRAFT. Afklaring teammøder osv. af, hvor der Ledelsen er mangler ekstra tovholder. uddannelse i Familieteamet. Ledelsen er tovholder. Temadage, indførelse af nye retningslinjer. Ledelsen er tovholder. 1. halvår halvår 2016 Øget fokus på anvendelse af trangdæmpende medicin, samt mere systematisk screening for brug af antabus. JC er tovholder. Undersøgelse af behovet for ydelser målrettet yngre voksne Screening af målgruppen samt udvikling af idékatalog. JC er tovholder. Drøftelse og kvalificering af idéer i ledelse og MED-udvalg, samt endelig udvælgelse af initiativer til implementering i JC er tovholder. Organisation I 2012 gennemgik CfA en større organisatorisk omstrukturering som beskrevet i indledningen. Denne er nu afsluttet, og der arbejdes kontinuerligt på at finjustere den faseopdelte behandling. Der planlægges ikke større organisatoriske ændringer. Styrket borgerkontakt For at sikre, at borgerne føler sig mødt på en respektfuld og åben måde, selv når der er tale om klagesager, har tre ledere fra CfA deltaget i SOCs kursusforløb herom. Kursusforløbet er iværsat på initiativ fra Rådmanden. Lederne er blevet undervist i en særlig model for håndtering af klager, samt konfliktnedtrappende samtaleform. Det vil være disse ledere, som fremover håndterer eventuelle klagesager. Side 16 af 21

17 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Korte fokuserede indsatser CfA arbejder som skrevet med tidsafgrænset, faseopdelt behandling, hvor der arbejdes med evidensbaserede metoder, for at sikre en fokuseret og effektfuld behandling (s.1-2). Ressourcer God ledelse Hos CfA handler god ledelse om at facilitere, at opgaven overfor borgerne løses bedst muligt. Det kræver først og fremmest, at der på alle niveauer i organisationen er klarhed og enighed omkring den fælles retning; hvad opgaven overfor borgeren helt præcist består i. På CfAs virksomhedskonference i 2014 blev der derfor arbejdet med at definere kerneopgaven, dvs. endemålet for alle aktiviteter og ydelser, som CfA iværksætter og varetager, samt den røde tråd i alle små og store beslutninger, der træffes på alle niveauer. På baggrund af den fælles proces på virksomhedskonferencen og efterfølgende bearbejdning af de producerede input, formulerede CfAs ledelse kerneopgaven som at ændre alkoholrelaterede problemer. Dermed indbefatter kerneopgaven alle CfAs ydelser overfor både drikkende borgere og pårørende. Samtlige emner der omtales i virksomhedsplanen, opfattes jf. kerneopgaven ikke som mål i sig selv, men som handlinger og refleksioner, der tilsammen skal føre til, at borgernes alkoholrelaterede problemer ændres. Der arbejdes kontinuerligt med at revitalisere og italesætte kerneopgaven i det daglige, så den bliver nærværende for de enkelte medarbejdere. Sammenhæng mellem ydelserne, klare rammer for indholdet i de enkelte ydelser, et højt fagligt niveau og medarbejdertrivsel forstås hos CfA som vigtige midler til at løse kerneopgaven, og prioriteres derfor gennem mange forskellige tiltag. Disse uddybes i det følgende. Sammenhæng mellem ydelserne og klare rammer for indholdet i ydelserne Hos CfA arbejdes der løbende med at skabe sammenhæng mellem ydelserne. Hermed forstås, at de forskellige ydelser er nøje afstemt, så de ikke unødigt overlapper hinanden, men heller ikke efterlader borgeren mellem to stole. Ydelserne skal spille sammen og give borgere såvel som medarbejdere en fornemmelse af en rød tråd gennem behandlingen. Dette kræver, at der er klarhed omkring, hvad de enkelte ydelser indeholder, ikke blot hos dem, der er ansvarlige for ydelsen, men også hos resten af organisationen. For at fremme dette, påbegyndte CfA i efteråret 2014 arbejdet med at beskrive de enkelte fasers indhold og metoder på en meget udførlig måde. Beskrivelsen vil indgå i Behandlingsstrukturen, et redskab, som behandlerne i tvivlsspørgsmål kan bruge til hurtigt at få overblik og indsigt i CfAs ydelser, procedurer og samarbejdspartnere. Behandlingsstrukturen vil i løbet af foråret 2015 blive implementeret som en underside til CfAs side på intranettet, hvor specifikke emner nemt kan findes og tilgås. Herudover holder Kognitiv Team, Mobil Team og Familie Team fælles møde hver 14. dag med henblik på at vidensdele, hvad der arbejdes med i de enkelte teams, samt fælles at udforske forskellige temaer og dilemmaer vedrørende alkoholbehandling. I Modtagelsen er der særlig Side 17 af 21

18 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune opmærksomhed på at blande de social- og sundhedsfaglige kompetencer i opgaveløsningen, så der opnås større kendskab til hinandens viden og metoder. ABCafé begyndte ligeledes i 2014 at sende månedlige nyhedsbreve, så resten af huset orienteres om de forskellige arrangementer og aktiviteter. Her inviteres behandlerne til selv at komme på besøg med interesserede borgere. Sidst opfordrer ledelsen kontinuerligt medarbejderne til at deltage som observatør i andre dele af behandlingen end den, de selv varetager. Højt fagligt niveau og kompetenceudvikling Et højt fagligt niveau fordrer, at medarbejderne hele tiden opdateres og tilegner sig ny viden og lærer nye metoder og værktøjer, som de kan omsætte i samarbejdet med borgeren. Alle nye medarbejdere uddannes fortsat i recoveryorienteret rehabilitering på den såkaldte Basisuddannelse, samt på Sundhedsstyrelsens grunduddannelse af alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling. Ligeledes foregår løbende efteruddannelse i familieorienteret alkoholbehandling og kognitiv misbrugsbehandling, nye metoder og tilgange til alkoholbehandling samt i ledelse (bilag 12). Generelt er det et opmærksomhedspunkt hos CfA, at organisationen og fagligheden ikke må lukke sig om sig selv; medarbejderne skal løbende opdateres på det psykiatriske område og i relation til, hvordan samfundsstrømningerne påvirker de borgere, der søger behandling hos CfA. Det er vigtigt, at CfAs medarbejdere er i stand til at identificere, hvis en borger har en psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse udover alkoholproblemet (psykisk komorbiditet). Vurderes dette, kan borgeren udredes hos husets psykiater, så det sikres, at borgeren får det rigtige tilbud i CfA eller eventuelt anbefales at søge behandling i andet regi. CfAs medarbejdere er godt rustet til at identificere en lang række af adfærdsforstyrrelser og psykiske lidelser. Undersøgelser fra bl.a. Vidensråd for Forebyggelse (VFF) peger imidlertid på, at der er sket en markant stigning i forekomsten af forskellige typer af selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser hos unge og yngre voksne (fx viser en undersøgelse, at 22% af piger og 19% af drenge på Københavnske gymnasier har udført selvskade 9 ). Ofte hænger adfærden sammen med depression og/eller angst, som det i anden sammenhæng er bevist, kan fremprovokere eller være en konsekvens af alkoholproblemer. Disse typer af adfærdsforstyrrelser har CfA kun i ringe grad stiftet bekendtskab med tidligere, muligvis fordi gruppen af yngre voksne har været mindre, eller måske fordi, lidelserne kan være vanskelige at identificere, hvis man ikke er bekendt med symptomer og kendetegn. Med den stigende tilgang af yngre voksne, vurderes det imidlertid væsentligt, at CfAs behandlere får større indsigt i emnerne. 9 Vidensråd for Forebyggelse 2002, set d. 25/2 2015: Side 18 af 21

19 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Yderligere har der i psykiatrien og samfundet generelt været stor opmærksomhed omkring den nye viden om karaktertrækket HSP (særligt sensitiv), der bl.a. medfører en øget følsomhed, og dermed muligvis øget sårbarhed, der igen kan øge risikoen for udvikling af alkoholproblemer 10. Det vurderes, at 15-20% af befolkningen har karaktertrækket, hvorfor det med stor sandsynlighed også findes blandt CfAs borgere. CfA har planlagt en fælles temadag i foråret 2015, hvor repræsentanter fra de forskellige områder af psykiatrien vil informere om kendetegn, anbefalet adfærd hos behandlerne og relevante tilbud. En arbejdsgruppe arbejder desuden på at undersøge, hvilke relevante screeningsredskaber der eventuelt skal bruge i CfA. Dette med henblik på at give en mere præcis pejling på hvilke psykiske vanskeligheder, den enkelte borger har. Disse screeninger kan både effektivisere og forbedre det faglige indhold i henvisningen til vores interne psykiater, samt til regionens psykiatri. Gruppen kommer med et udspil i maj Medarbejdertrivsel En vigtig forudsætning for, at CfAs medarbejderne kan løse kerneopgaven og møde borgerne med recovery-værdierne, samt understøtte dem i deres proces med at komme sig, er at de selv bliver mødt med værdierne. Det vil sige at der hos CfA er fokus på arbejdsmiljøet, medarbejdertrivslen, og på at medarbejderne i det hele taget føler sig hørt og taget alvorligt. Med hensyn til arbejdsmiljøet gennemfører CfA årligt en APV-undersøgelse, som efterfølgende evalueres af det medarbejdervalgte arbejdsmiljøudvalg. Den seneste APV fra efteråret 2014 viste, at CfAs medarbejdere generelt trives og er tilfredse med deres arbejdsplads. Enkelte opmærksomhedspunkter i relation til det fysiske arbejdsmiljø og rengøringen vil blive behandlet og søgt udbedret i Der arbejdes ligeledes processuelt med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.med-udvalget høres i alle større beslutninger i CfA ligesom, at medarbejderrepræsentanter sidder med i udvalg med Følgegruppen for omstruktureringen og den nye arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med den datatekniske omstrukturering 11. Sygefravær og bedre arbejdsklima Målet for sygefravær i 2014 var minimum en fastholdelse af sygefraværsprocenten på 10,78 i 2013 pr. ansat (perioden ). Dette mål er ikke nået. Sygefraværsprocenten i 2014 er pr. opgørelsesdatoen 14,26. Årsagen til den negative udvikling er fire ikke arbejdsrelaterede langtidssygemeldinger. Målet er videreført i Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv I CfA anses det som en naturlig forudsætning, at budgetrammen skal overholdes og at 10 Psykisk Sårbar 2011, set d. 25/2 2015: 11 Center for Alkoholbehandling, Arbejdsmiljøhandleplanen 2015: Arbejdsmiljhandlingsplan.aspx Side 19 af 21

20 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune ressourcerne anvendes så vi får mest muligt for pengene (se s.4). Overholdelse af budgetrammen imødekommes ved, at såvel budgetlægningsfase som løbende økonomiopfølgning indgår som en integreret del i centerledelsens arbejde. CfA udarbejder hver måned økonomiopfølgning. En meget stram styring af driftsomkostningerne fortsættes i 2015 og 2016, ligesom der sker tæt monitorering af økonomien i forbindelse udenkommunal behandling. Dette gælder såvel indtægter som omkostninger forbundet hermed. Området med refusion af dagpenge overvåges via regneark af controller-funktion med henblik på at undgå den usikkerhed, der opstår i forbindelse med, at dagpengerefusioner fra centralt hold som hovedregel reguleres i regnskabsårets suppleringsperiode. Der udarbejdes på månedsbasis uddrag af den detaljerede budgetopfølgning til afdelingsledere. Disse uddrag udbygges og suppleres løbende for til stadighed at give den samlede ledelse i CfA et veldokumenteret grundlag at kunne træffe beslutninger om evt. omprioriteringer og/eller kompenserende handlinger ved væsentlige budgetafvigelse. Værktøj til brug for periodisering af hhv. løn- og driftsomkostninger vil blive implementeret i det løbende økonomiarbejde i 2015/16. I perioden vil der endvidere løbende blive udviklet egne værktøjer, der kan bidrage til en sikker økonomistyring, ligesom mulighederne for digitalisering af de administrative arbejdsgange hele tiden evalueres med henblik på at frigive tid og ressourcer til andre opgaver. Målsætning for 2015 og 2016: Tidsplan/ Emne Nye screeningsredskaber Sygefravær 1. halvår 2015 Deadline for udspil om relevante screeningsredskaber fra arbejdsgruppen 1. maj. Oplæg afleveres i Følgegruppen. JD er tovholder. Der arbejdes med at nå målsætningerne fra arbejdsmiljøhandleplanen. LA er tovholder. 2. halvår 2015 Evt. implementering af nye screeningsredskaber. Ledelsen er tovholder. 1. halvår halvår 2016 Omdømme: God kommunikation Hos CfA indebærer god kommunikation Generel synlighed: At borgere og samarbejdspartnere udenfor organisationen kender til vores ydelser. To-vejs kommunikation: At borgere og samarbejdspartnere har mulighed for at give deres input til hvordan vi kan gøre vores ydelser endnu mere effektive Side 20 af 21

21 Virksomhedsplan Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Vidensdeling: At vi internt i organisationen holder hinanden opdateret på, hvad vi i de enkelte teams arbejder med, og at vi undervejs i behandlingen får informeret borgerne om det, der er relevant for dem. Det er tidligere i virksomhedsplanen beskrevet, hvordan CfA arbejder med at give rum for tovejs kommunikation (se s. 6-7) og vidensdeling internt i organisationen (se s.8, 15-16). CfAs arbejde med synlighed beskrives i det følgende. Synlighed 2014 påbegyndte CfA en arbejdsproces med det mål at styrke synligheden. Det sker indirekte gennem de mange samarbejds- og brobygningsprojekter, der især skærper kendskabet til CfAs ydelser hos andre offentlige organisationer og institutioner (s.12-14). En undersøgelse fra Trygfonden viser, at 78% af alle danskere ikke ved at der findes gratis alkoholbehandling i kommunerne. CfA har arbejdet direkte med synlighed i forbindelse med den landsdækkende alkoholkampagne i januar 2015, iværksat af Trygfonden og Alkohol & Samfund. Blandt de aktiviteter, som CfA supplerede med i Aarhus Kommunen, kan nævnes Avisannoncer Plakater på offentlige steder, institutioner og virksomheder. Biografreklamer Uddeling af materiale på strøget Spots på apoteker Annoncering på Aarhus.dk Nyhedsbreve til alle magistrater i Aarhus Kommune. Det vil i 2015 kontinuerligt overvejes, om supplerende kommunikationsaktiviteter skal iværksættes. Yderligere arbejder CfA sammen med et professionelt kommunikationsbureau på at styrke genkendelighed i fht. logo og layout af informationsmateriale. Borgerrepræsentanter konsulteres løbende i processen for at sikre, at materialet rammer målgruppen på en hensigtsmæssig måde. CfAs hjemmeside revideres løbende, for at sikre at indholdet er opdateret og imødekommer informationsbehovet hos alle målgrupper. Side 21 af 21

22 Bilagsliste, Center for Alkoholbehandlings virksomhedsplan Bilag Bilag 1: Strategi for implementering af Recovery i Center for Alkoholbehandling 2014 Bilag 2: Brugerinddragelsesstrategi 2014 Bilag 3: Resultat for spørgeskemaundersøgelse vedr. Basis Bilag 4: Screeningsrapport Kognitiv Team Bilag 5: Opsamling på plancher om social kapital Bilag 6: Forslag til procesplan, omstrukturering af dokumentationsarbejdet i CfA Bilag 7: Baggrundsnotat om alkohol og unge, CfA Bilag 8: Aarhus Kommune familieorienteret alkoholbehandling Bilag 9: Projekt ELDERLY Bilag 10: Styrket recoveryorientering i den psykosociale rehabilitering Bilag 11: Aarhus Kommune familieorienteret alkoholbehandling Bilag 12: Udkast til uddannelsesstrategi CfA 2015 Websites Aarhus kommune, Socialforvaltningen: rvaltningen/social-kapital.aspx?sc_lang=da Center for Alkoholbehandling, Arbejdsmiljøhandleplanen 2015: gligdrift/documents/forms/arbejdsmiljhandlingsplan.aspx Landsforeningen Lænken: National Institute for Health and Care Excellence 2011: Alcohol-use disorders, Psykisk Sårbar 2011: Sundhedsstyrelsen 2006: Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering, 5B825399AF.ashx Sundhedsstyrelsen 2015: National Klinisk Retningslinje, 5E692F125E.ashx Sundhedsstyrelsen 2015: National Klinisk Retningslinje, 5E692F125E.ashx Vidensråd for Forebyggelse 2002: WHO, Dependence Syndrome, set 16/3 2015:

23 Notat Emne: Til: Kopi til: Notat vedr. strategi for implementering af Recovery i CfA 2014 Niels Schwartz Den 30. oktober 2013 Strategi for implementering af Recovery i Center for Alkoholbehandling 2014 Recovery i CfA s Frivillighedsstrategi I et recoveryperspektiv er det væsentligt at have øje for det hele menneske, dets liv og drømme. CfA ønsker derfor, som supplement til behandlingen, at støtte borgere og familier med alkoholproblemer i at etablere eller genetablere et indholdsrigt hverdagsliv, hvor sunde aktiviteter skaber grobund for trivsel, udvikling og positivt samvær. Dette kan realiseres ved, at CfA stiller konkrete aktivitetstilbud til rådighed for borgerne og tilbyder ressourcer i form af arbejdskraft, der kan koordinere og arrangere aktiviteterne, samt fungere som støttepersoner og mentorer. For at muliggøre dette, ønskes at inddrage frivillig arbejdskraft og fondsmidler i arbejdet. I 2014 vil CfA således implementere en frivillighedsstrategi, som beskæftiger sig med disse områder. Frem til 2014 arbejdes med At afklare regler og lovgivning på området At afsøge muligheder i relation til samarbejde med frivillige organisationer At afsøge muligheder for samarbejde med private virksomheder og organisationer (CfA har fx aktuelt etableret et samarbejde med AA) At afsøge muligheder for at få del i fondsmidler, udarbejde fundraisingstrategi og evt. påbegynde fondsansøgning At udvikle konkrete aktiviteter At udarbejde konkret implementeringsstrategi. Der vil være fokus på at involvere og aktivere såvel borgere, der modtager behandling hos CfA, såvel som borgere uden tilknytning til CfA, organisationer og virksomheder. Samtidig efterstræbes, at tilbuddene så Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte

24 vidt muligt bidrager til at øge kendskabet til og bevidstheden om alkoholproblemer i samfundet, har en inkluderende effekt i relation til borgere med alkoholproblemer og deres pårørende, samt generelt motiverer til at være opmærksom på alkoholproblemer i nærmiljøet. Recovery i CfA s nye fasestruktur CfA s nye fasestruktur skaber gode forudsætninger for at tilbyde borgerne et fokuseret og recoveryorientereret behandlingsforløb. Med de differentierede fasetrin og målgruppeforløb sikres en personorienteret og virkningsfuld behandling, hvor borgeren mødes, hvor han/hun er i relation til alkoholmålsætning. Faserne danner en fleksibel ramme for det forløb, borgerne gennemgår, tilpasset deres aktuelle målsætning og ønsker i relation til, om der foretrækkes individuel behandling eller gruppebehandling. Yderligere tilbyder CfA fra 2014 et dagbehandlingsforløb for borgere i Fase 2, der ønsker et særlig intensivt forløb. Fordi borgernes motivation og målsætning kan variere undervejs i et behandlingsforløb, rummer strukturen mulighed for, at borgeren efter ønske midlertidigt kan overgå til en anden fase. Som supplement til traditionelle kognitive behandlingsmetoder, der er grundlaget for behandling af borgere, der ønsker afholdenhed, ønskes fremover at integrere metoder inspireret af ACT og Mindfulness som en fast del af behandlingen. Her arbejdes med at realisere borgerens håb og drømme om et vitalt og meningsfuldt liv. Sidst arbejder CfA med at undersøge mulighederne for øget brugerinddragelse fremover, i relation til tilrettelæggelse af behandlingen. Der vil være fokus på at videreudvikle det medarbejder/borgerråd, der aktuelt er oprettet, hvor borgerne inviteres til at bidrage med idéer og refleksioner omhandlende behandlingen. Yderligere planlægges at udføre en kvalitativ brugerundersøgelse som led i en foreløbig evaluering af fasestrukturen. Sidst undersøges muligheden for at have en brugerrepræsentant med i ansættelsesudvalget, for at inddrage borgeren ved behandlersupervision, samt for at skrive journal og udforme behandlingsplan i direkte samarbejde med borgeren. Side 2 af 2

25

26

27

28 Resultater fra Basis Spørgeskema-undersøgelse Der er 38 borgere, som har udfyldt et spørgeskema. Heraf har de 26 borgere hørt om og deltaget i Basis. 6 borgere har hørt om Basis, men har ikke deltaget, og 6 borgere har hverken hørt om eller deltaget i Basis. 21 borgere har hørt om Basis i Modtagelsen. 4 har hørt om det i Fase 1, 3 har hørt om det i Fase 2 og en enkelt har hørt om det gennem sin bostøtte. 20 borgere mener, at det de fik mest ud af ved undervisningen var: - at få relevant viden 16 borgere mener, at det de fik mest ud af ved undervisningen var: - at have dialog med andre og 12 borgere mener, at det de fik mest ud af ved undervisningen var: - at være sammen med andre. 14 borgere synes, at pårørende skal kunne deltage i Basis, 3 borgere siger nej til det, og 9 borgere siger, at det ved de ikke. 23 borgere tilkendegiver, at undervisningslokalet på 4. sal er passende. Kommentarer og/eller forslag til forbedring: Med hensyn til pårørende skal det være en mulighed og ikke et krav. Tak for god behandling og rummelighed. Glad og tilfreds med at jeg kom Mere kage Der har i november måned været tydelig fremgang i fremmødet til Basis. Vi tror, at det bl.a. også skyldes den ugentlige spiseseddel på trapperne.

29 Screeningsforløbet Sammenfattende rapport Kognitivt team Center for Alkoholbehandling Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) Aarhus Kommune December 2014