1.0 Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Problemstillinger... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Problemstillinger Definition af centrale begreber Teori Børn og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i et fysiologisk perspektiv Intensitet Regelmæssig fysisk aktivitet Perifere og centrale effekter ved fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Risikofaktorer forbundet med fysisk inaktivitet Overvægt og fedme Det metaboliske syndrom Type 2 diabetes Kardiovaskulære sygdomme Anbefalinger om fysisk aktivitet Tracking Fysisk aktivitet og alder Fysisk aktivitet og kønsforskelle Subjektive og objektive målemetoder til fysisk aktivitet Materiale- og metode Studiedesign i Svendborg Projektet Interventionen Etik Bachelorprojektet Studiedesign Anvendelse af accelerometer Inklusions og eksklusionskriterier Dataindsamlingsmetode Databasesøgning og kildevurdering Obligatorisk litteratur, hjemmesider, håndbøger Kildevurdering Anvendte statistiske begreber Resultater Opsummering af resultater Diskussion Materialediskussion Stikprøven Side 1 af 53

2 11.2 Metodediskussion Accelerometer Resultatdiskussion Skæringsværdier for intensiteterne lav, moderat og høj fysisk aktivitet Måledage Årstidsvariationer Diskussion af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Informationsbrev Bilag 2 Samtykkeerklæring Bilag 3 Sikkerhedsspørgsmål...53 I denne opgave er afsnittende fordelt mellem de tre fysioterapeutstuderende med følgende forkortelser: JR = Jakob Søgaard Rosendahl KA = Kira Allerelli Andersen LP = Lise Paustian Hansen Side 2 af 53

3 1.0 Indledning Dette studie tager afsæt i Svendborg projektet, som er et 3-årigt forskningsprojekt, der med fokus på børns sundhed, undersøger effekten af ekstra idrætslektioner hos folkeskolebørn i Svendborg kommune. Sundhedsstyrelsen har ligeledes fokus på børns sundhed og har derfor opstillet anbefalinger, der søger at forebygge sygdom og fremme sundhed gennem fysisk aktivitet (FA) hos børn. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil dette studie beskrive og diskutere børns fysiske aktivitet samt betydningen af en eventuel revurdering af disse anbefalinger. I litteraturen er fundet, at mange faktorer har betydning for variationer i børns fysiske aktivitet. Faktorer som køn og alder har vist sig at være gennemgående og omdiskuterede emner i forbindelse hermed. Vores studie vil igennem teori og resultatbearbejdelse forsøge at give indblik i køn og alders betydning for variationer i børnenes FA. Vi ønsker gennem bearbejdelse af nyeste data, at bidrage med opdateret viden på området omkring børn og FA i I nedenstående afsnit præsenteres studiets problembaggrund, formål, problemformulering og definitioner af centrale begreber, hvilket vil introducere studiets problemområder. 2.0 Problembaggrund Menneskekroppen er anatomisk skabt til at være fysisk aktiv. For 100 år siden var FA en naturlig og nødvendig del af hverdagen for både børn og voksne i Danmark. Det, at være fysisk aktiv, var ofte ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre overlevelse (Siri 2009 s.18). Med det teknologiske fremskridt, en øget økonomisk velstand og den generelle samfundsudvikling er den danske befolkning ikke i samme grad fysisk aktiv som tidligere. Transport foregår i dag ofte med bil, bus og tog, og hverdagen samt arbejdslivet er for mange mennesker præget af stillesiddende aktiviteter. Dette kommer til udtryk blandt børn, ved at tidsforbruget foran computer og tv er gennem årene steget. Et studie viser, at 81% af årige danske drenge i 2006 så tv eller video i mindst 3 timer om dagen. Dette er en stigning på 9% sammenlignet med 2003 (Sundhedsstyrelsen 2007 s.37-41). Den mindre aktive livsstil bidrager sandsynligvis til den stadigt stigende forekomst af overvægt samt flere folkesygdomme såsom type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme (Kiens 2007 s.9). Disse sygdomme manifesterer sig normalt i voksenalderen, men har vist sig allerede at udvikles i barndommen (Froberg et al s.1). Manglende FA i barndommen kan således have vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige folkesundhed og størrelsen af de midler, der må tilføres sundhedssektoren for at behandle følgesygdomme (Mygind 2002 s.1). Sundhedsvæsnets årlige ressourceforbrug til behandling af lidelser relateret til fysisk inaktivitet (FIA) er i 2006 beregnet til 3,109 mia. kr. herudover kan nævnes, at hospitalsindlæggelser Side 3 af 53

4 og 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejde årligt kan relateres til FIA. Dette må anses at være en økonomisk belastning for samfundet (Beyer, Lund & Klinge 2008 s.26) For bl.a. at imødekomme de sygdomsmæssige og økonomiske konsekvenser, forsøger forskning, undersøgelser og studier at afdække mulige karakteristika for gruppen af inaktive samt udvikle forebyggende tiltag hertil. Sundhedsstyrelsen er en af de instanser, der søger at skærpe fokus på sygdomsforebyggelse og sundhed i Danmark. De har, med udgangspunkt i forskning, opstillet anbefalinger om eksempelvis FA til børn. Nuværende anbefalinger er udarbejdet med henblik på at forebygge sygdom ved at være fysisk aktiv. Det debatteres indenfor forskning, hvorvidt de nuværende anbefalinger om 60 min. fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet (FAMH) er tilstrækkelige i forebyggelsen af livsstilssygdomme. På baggrund af dette foreslås, at anbefalingerne bør øges til 90 min./dag FAMH (de foreslåede anbefalinger ) (Froberg et al s.9). Til trods for omfattende forskningsaktivitet indenfor området, er FAs betydning for børns sundhed endnu ikke fuldt klarlagt. Mange studier peger dog på, at udviklingen af gode aktivitetsvaner, er vigtig i forebyggelsen af risikofaktorer for livsstilssygdomme (Froberg et al s.1). Disse aktivitetsvaner tyder på at blive udviklet allerede i de første leveår gennem bevægelse og sport. Man ved, at FA er en kompleks størrelse, da denne er forskellig fra barn til barn og varierer i type, varighed og intensitet. Hos børn er aktiviteterne ofte mere ustrukturerede end hos voksne og er derfor sværere at definere. Aktiviteterne bærer hyppigt præg af fysisk udfoldelse i korte perioder, som ofte er intermitterende og kan indeholde lav, moderat og høj intensitet. (Andersen, Froberg 2006 s. 28). Endvidere har forskellige faktorer betydning for og indvirkning på børns individuelle aktivitetsmønster. Heraf kan nævnes biologiske, genetiske, psykologiske, sociodemografiske og miljømæssige faktorer. (Froberg et al s.2). Der er udarbejdet studier, der forsøger at afdække netop disse faktorers betydning for børns aktivitetsadfærd og sundhed. Danmark deltager nationalt og internationalt i denne forskning og har gennem European Youth Heart Study (EYHS) bidraget med viden omkring danske børns FA. Studiet omfatter 2 kohorter af piger og drenge på hhv. 9 år og 15 år i 4 europæiske lande (Danmark, Portugal, Estland og Norge) og undersøger FA i relation til bl.a. køns- og aldersforskelle. Formålet er at identificere årsager til tidlig udvikling af kardiovaskulære sygdomme fra barndom til voksenalder (SDU 2010). Af omfattende dansk initierede studier kan bl.a. nævnes Ballerup-Tårnby-projektet, som er et 3- årigt forsøg i to kommuner. Projektet har undersøgt sundhedsmæssige aspekter af FA hos piger og drenge på forskellige klassetrin. Disse projekter er bl.a. med til at øge viden omkring børns sundheds- og aktivitetsvaner. Dette er af stor betydning, ikke mindst fordi flere studier har vist at børns aktivitetsvaner kan videreføres til ungdom og voksenlivet. Dette kaldes tracking (Dencker et al s.731). Side 4 af 53

5 På trods af disse omfattende projekter, ser vi det nødvendigt yderligere at afdække variationer i FA hos børn ud fra det nyeste datamateriale og vurdere det nuværende aktivitetsniveau. Vi ser det som en nødvendighed, at øge indsatsen på området for herved bedre at kunne præcisere og identificere børn i fare for at udvikle livsstilssygdomme. Denne gruppe af børn benævnes target groups. Herved vil fokus skærpes og skabe større mulighed for at målrette specifikke tiltag til disse target groups, for derved at opnå størst mulige sundhedsmæssige effekter allerede i barndommen. Af både helbredsmæssige- og samfundsøkonomiske årsager ser vi det relevant at undersøge i hvilken grad, børn er fysisk aktive samt hvorvidt, FA varierer mellem køn og klassetrin i dag. Med denne viden vil muligheden for at identificere specifikke target groups øges, hvilket kan have indflydelse på det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i fysioterapien. Med udgangspunkt i Svendborg Projektet, vil dette studie være med til at belyse børns FA i Svendborg kommune i Formål Formålet med studiet er, at beskrive graden af FA hos børn i 1.-5.klasse på 10 skoler i Svendborg kommune. Dette ved at sammenholde børnenes FA med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 60 min./dag FAMH samt de foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH. Derudover undersøges om FA varierer mellem køn og klassetrin for herigennem eventuelt at kunne præcisere og identificere target groups. 4.0 Problemformulering Hvor stor en del af skolebørn i klasse i Svendborg kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet? Hvordan vil fordelingen se ud, hvis anbefalingerne ændres til 90 min./dag, og kan køn og alder relateres til børnenes fysiske aktivitetsniveau? 4.1 Problemstillinger 1. Hvor stor en del af drenge og piger i klasse lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv i 60min./dag ved moderat til høj intensitet? 2. I hvilken grad vil drenge og piger i klasse leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger hvis disse blev ændret til 90 min. daglig fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet? 3. Er der forskel på aktivitetsniveauet i de forskellige klassetrin; 1.-2., og 5.? 4. Er der forskel på aktivitetsniveauet hos drenge og piger i 1.-5.klasse? Side 5 af 53

6 Problemstillingerne vil blive besvaret ud fra data i resultat-afsnittet og teorien vil udgøre forståelsesrammen for opgaven. 5.0 Definition af centrale begreber Herunder defineres centrale begreber, der løbende vil blive anvendt i opgaven. Fysisk aktivitet (FA) FA er i dette studie defineret som al bevægelse, hvor kroppen accelererer i vertikal retning og som kan måles med et accelerometer. JR Skæringsværdier for lav, moderat og høj intensitet Tabel 1 definerer FA ved hhv. lav, moderat og høj intensitet, hvilke anvendes i resultatbearbejdelse af data i dette studie. KA Tabel 1 Klassetrin/Intensitet Lav intensitet Moderat intensitet Høj intensitet Klasse <705 counts/min counts/min. >3136 counts/min Klasse <905 counts/min counts/min. >3496 counts/min. 5. Klasse <1135 counts/min counts/min. >3909 counts/min. Tabellen viser hvilke skæringspunkter, der er anvendt for klassetrine ift. lav, moderat og høj intensitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge - At alle børn og unge under 18 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan inddeles i mindre perioder. - At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed (Sundhedsstyrelsen a). LP Fysisk inaktivitet (FIA) Defineres som accelerationer (counts/min.), lavere end de fastsatte skæringsværdierne mellem lav og moderat intensitet (Jf. tabel 1) og FIA indgår derfor i kategorien lav intensitet. JR I opgaven er der anvendt forkortelser for: FA = Fysisk aktivitet FAL= Fysisk aktivitet ved lav intensitet FAM = Fysisk aktivitet ved moderat intensitet FAH = Fysisk aktivitet ved høj intensitet FAMH = Fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet FIA = Fysisk inaktivitet Side 6 af 53

7 6.0 Teori Dette afsnit vil belyse litterær og evidensbaseret viden omhandlende børn og FA. Endvidere beskrives de fysiologiske effekter hhv. af lav, moderat og høj intensitet, betydningen af regelmæssig aktivitet, perifere og centrale adaptationer samt konsekvenserne af FIA. Yderlige belyses Sundhedsstyrelsens anbefalinger og debatten om 60 min./dag FAMH versus 90 min/dag FAMH præsenteres. Slutteligt beskrives variablerne; køn og alder og deres relation til FA. KA 6.1 Børn og fysisk aktivitet Børns FA kan, som tidligere beskrevet, foregå struktureret såvel som ustruktureret og variere i type, varighed og intensitet (Steinbeck 2001 s.120). Den kan overordnet set opdeles i 3 hovedgrupper: sport, transport og al yderligere bevægelse i hverdagen (Klarlund 2007 s.25). Leg er et eksempel på FA, der kan repræsentere varierende niveauer af energiforbrug. I takt med at børn bliver ældre, vil de basale bevægelsesmønstre udvikles og finjusteres og tempoet på bevægelserne kan derfor øges. Aktivitetsintensiteten ved leg vil hos børn kunne øges med alder, styrke og motoriske færdigheder. Børns daglige aktiviteter er intermitterende og intensitetsmæssigt varierende med korte perioder af submaksimal intensitet. Lege med højere grad af bevægelse har i denne periode ofte karakter af stop-start aktiviteter som eksempelvis fange (Steinbeck 2001 s.120). Den fysiske aktivitet kan udføres på mange måder ved hhv. lav, moderat og/eller høj intensitet, og de fysiologiske effekter, der opstår heraf afhænger bl.a. af regelmæssighed og førnævnte intensiteter, hvormed denne udføres. LP 6.2 Fysisk aktivitet i et fysiologisk perspektiv I dette afsnit vil nogle af de sundhedsfremmende fysiologiske effekter, der finder sted som følge af FA, blive beskrevet. Kendskab til de fysiologiske effekter er essentielt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde som sundhedsprofessionel, for bl.a. at kunne målrette og tilrettelægge hensigtsmæssige fysioterapeutiske tiltag til det enkelte barn. JR Intensitet Til trods for vigtigheden af et kendskab til de sundhedsmæssige effekter ved FA er de fysiologiske effekter ved lav, moderat og høj intensitet stadig ikke fuldt klarlagt hos børn. Der er dog konsensus om, at graden af den præventive effekt af FA stiger jo højere aktivitetsintensiteterne er. Dette betyder, at der givetvis vil være en højere præventiv effekt af FA ved høj intensitet (FAH), hvorimod effekterne ved lav intensitet er betydeligt mindre (Sundhedsstyrelsen 2001b). Det kan derfor antages at den præventive effekt ved lav intensitet Side 7 af 53

8 derfor primært er gældende, hvis aktiviteterne udføres med en intensitet, der nærmer sig moderat. LP Andersen et al. har på baggrund af data fra EYHS, undersøgt betydningen af aktivitetsintensiteter og ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer hos 9- og 15-årige børn. Denne risiko blev analyseret ved at børnene blev inddelt i kvintiler ift. deres gennemsnitlige aktivitetsniveau, som det ses i tabel 2. Her fandt man, at risikoen for ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer var øget for de tre mindst aktive kvintiler ved minimum moderat intensitet. Det lavest fysisk aktive kvintil havde ydermere en tre gange forøget risiko i forhold til de mest aktive (Andersen 2006 s.4102). KA Tabel 2 Tabellen viser antallet af minutter pr. dag af minimum moderat intensitet i de fem kvintiler af fysisk aktivitetsniveau samt det gennemsnitlige antal counts/min. i disse minutter (Andersen 2006 s.4102) FA ved lav intensitet (FAL) synes at have en gavnlig effekt på risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulære og metaboliske sygdomme såsom type 2 diabetes. Årsagen til dette kan ligge i den forbedrede blodgennemstrømning og den muskulære udholdenhed. Ved en forbedret muskeludholdenhed vil enzymaktivitet i mitokondrierne forøges, hvilket bl.a. vil medføre en forøgelse i glukoseoptagelsen og dermed insulinfølsomheden. Lav intense aktiviteter har dog vist sig ikke at påvirke den maksimale iltoptagelse nævneværdigt (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.6164). LP FA ved moderat intensitet (FAM) har derimod en større påvirkning af den maksimale iltoptagelse og har derudover vist sig at have en positiv effekt på kolesterolniveauet (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). Af andre positive effekter af FAM kan nævnes at rekrutteringen af leukocytter til blodbanen øges, hvorved immunforsvaret styrkes (Sundhedsstyrelsen 2001c). Der ses endnu større fysiologiske effekter ved FA, når det udføres ved høj intensitet. Sammenlignes høj og moderat intensitet har høj intense aktiviteter den største påvirkning af Side 8 af 53

9 eksempelvis den maksimale iltoptagelse. Det har vist sig at iltoptagelsen har stor sammenhæng med arbejdsintensiteten og vil stige lineært til den maksimale iltoptagelse er nået. (Michalsik, Bangsbo 2006 s ). JR Regelmæssig fysisk aktivitet FA vil som nævnt i ovenstående medføre flere fysiologiske effekter og forudsætningerne for disse bedres jo oftere FA udføres. Regelmæssig FA og/eller træning kan øge den maksimale iltoptagelse (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.24). Dette er kendt viden i forhold til den voksne del af befolkningen, men Rowland et al. kan i et review konstatere, at træning af iltoptagelsen også er mulig hos børn, forudsat at denne er reglmæssig (Rowland, Boyajian 1995 s.656). Her skal dog medtages, at på trods af regelmæssig FA, er det ikke muligt for alle børn at træne den maksimale iltoptagelse på grund af genetiske årsager (personlig samtale med overlæge Niels Wedderkopp). LP Opfordringen om at være regelmæssig aktiv skyldes bl.a. de umiddelbare effekter på blodlipider 1, hvor mængden af HDL-kolesterol 2 forøges og LDL-kolesterol 3 mindskes. En forhøjelse af LDL har vist sig at korrelere med forekomsten af arteriosklerose (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). Undersøgelser har vist at mange af de fysiologiske effekter, der opstår på baggrund af FA er kortvarige hvorved regelmæssig FA kan medføre at disse bibeholdes over længere tid. Et nyere studie fremhæver at regelmæssig FA også har en vigtig anti-inflammatorisk effekt på kroppen, idet muskelkontraktioner medfører en udskillelse af myokiner. Myokiner er et hormonlignende stof, som er helt centrale i reguleringen af stofskiftet og har en reducerende effekt på det viscerale fedt (Pedersen 2009 s.5561). JR Insulinfølsomheden vil under aktivitet øges og denne forøgelse vil efterfølgende bibeholdes i ca. 2 dage, hvorefter den normaliseres. (Shaibi, Roberts & Goran 2008 s.3). Dette kan have en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som diabetes og kardiovaskulære sygdomme (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). JR Perifere og centrale effekter ved fysisk aktivitet Når mennesket er fysisk aktivt, vil det have indvirkning på kroppen, idet den vil forsøge at tilpasse sig den nye situation adaptere. Af fysiologiske tilpasninger kan nævnes centrale og perifere adaptationer. De centrale adaptationer påvirker systemer som åndedræt og kredsløb, og de perifere adaptationer omfatter det muskuloskeletale system (Michalsik, Bangsbo 2006 s.185). KA 1 Blodlipider: Fedtstoffer i blodet (Medicinske fagudtryk en klinisk ordbog 451). 2 HDL (high density lipoprotein): Optager kolesterol fra alle væv, undtagen leveren, hvor kolesterolen i stedet afgives (Menneskets fysiologi s. 230). 3 LDL (low density lipoprotein): Transporterer kolesterol ud til cellerne (Schibye, Klausen 2005 s.231). Side 9 af 53

10 Perifere effekter ved fysisk aktivitet De perifere adaptationer manifesterer sig ved strukturer i og omkring muskler og led. Der kan bl.a. ses en mekanisk forbedring i sener og senetilhæftninger, som bliver stærkere, for at kunne modstå en udefrakommende belastning. Ledbånd og ledbrusk bliver også gradvist tykkere og mere robust, og vil derved kunne tåle større belastning (Michalsik, Bangsbo 2006 s.189). Knoglesundhed undergår ligeledes en forbedring ved FA, da opbygningen af knoglemasse fremmes (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). I skeletmusklerne øges både størrelse og antal af mitrokondrier, kapillariseringen og enzymaktiviteten i skeletmuskulaturen. Disse effekter optimerer arbejdsbetingelserne for kroppens evne til at være fysisk aktiv over længere tid (Michalsik, Bangsbo 2006 s.187). LP Centrale effekter ved fysisk aktivitet Centralt vil respirationsmusklerne, ligesom kroppens andre muskler, øge deres udholdenhed og styrke, hvilket vil medføre en forbedring af kroppens evne til at optage ilt. Yderligere vil hjertets pumpefunktion forbedres, slagvolumen vil øges og hjertefrekvensen vil sænkes. Med en øget slagvolumen vil der transporteres mere ilt ud til de perifere muskler og de kan således producere mere energi og dermed arbejde hårdere (Michalsik, Bangsbo 2006 s.186). Udover de fysiologiske forbedringer, synes FA også at have en sygdomsforebyggende effekt. FA vil kunne begrænse udviklingen af karforsnævringer og forbedre restitutionen af hjertefrekvensen, hvilket synes at reducere risikoen for kardiovaskulære sygdomme (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). FA har også en hormonel effekt på kroppen. I ovenstående fremlægges de positive fysiologiske effekter, der er forbundet med FA, hvorved vigtigheden af, at børn er fysisk aktive tydeliggøres. Der er dog i flere studier fundet en tendens til, at børn i dag er mindre fysisk aktive end tidligere, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for deres sundhed (Mygind 2002 s.1). JR 6.3 Fysisk inaktivitet Globalt anvendes mange forskellige definitioner af FIA. Mange forskere bruger ofte intensitet, varighed og hyppighed som udgangspunkt for hvornår personer anses som værende fysisk inaktive (WHOa 2010). Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af visse livsstilssygdomme i den danske befolkning. (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). En væsentlig risikofaktor for denne udvikling af livsstilssygdomme er FIA, som er et aktuelt omdiskuteret problem. Studier som EYHS og Ballerup-Tårnby har vist en tiltagende tendens til nedsat FA hos danske børn, hvorved vigtigheden af at identificere potentielle target groups stiger. Side 10 af 53

11 En af årsagerne til denne tiltagende tendens kan skyldes, at børn i dag lever i en kultur, der kan inaktivere. En kultur med mange muligheder for stillesiddende aktiviteter såsom tv og computer. (Klarlund Pedersen 2005 s.7)(munk Petersen 2007 s.5)(lobstein, Baur & Uauy 2004 s.51). KA Yderligere ses en klar tendens til, at børn bliver mere inaktive jo ældre de bliver. Dette kommer især til udtryk blandt børn i præpuberteten, særligt hos piger (Munk Petersen 2007 s.5). Denne negative udvikling kan have alvorlige konsekvenser for kredsløb, muskulatur, knogler og stofskifte. Der er fundet sammenhæng mellem FIA og forekomsten af type 2-diabetes og udviklingen af kardiovaskulære sygdomme. Disse begreber har ikke altid været kendt på børneområdet (Kiens et al s.2443). Forskning har vist, at børn, med et lavt fysisk aktivitetsniveau og børn, der er inaktive, generelt endnu ikke har udviklet ovenstående følgesygdomme, hvilket muligvis skyldes den forholdsvis korte ekspositionstid (Andersen, Froberg 2006 s.49). LP Et nyere studie opstiller en hypotese om, at både FIA og abdominal fedme, kan associeres med potentiel udvikling af en mindre inflammationstilstand i kroppen. Denne kan blive kronisk og bl.a. medføre insulinresistens og arteriosklerose. Et studie med en gruppe af unge sunde mænd har påvist en stigning i abdominal fedt allerede efter 14 dage med en inaktiv livsstil. (Pedersen 2009 s.5561). JR 6.4 Risikofaktorer forbundet med fysisk inaktivitet FIA kan sættes i forbindelse med overvægt og fedme samt være prædikterende for bl.a. risikofaktorerne; det metaboliske syndrom, type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme. Dette danner baggrund for, at følgende afsnit vil omhandle væsentlige konsekvenser af FIA for børn. KA Overvægt og fedme Overvægt og fedme er et stigende problem og kan ofte ses som et resultat af FIA samt have alvorlige konsekvenser for det enkelte barn. Overvægt er en tilstand, hvor vægten kun er forholdsvis få kilo over grænsen til normalvægt (BMI=18,5kg/m 2-24,9kg/m 2 ) 4. Derimod anvendes begrebet fedme om tilstande, hvor vægten er væsentlig højere (Lobstein, Baur & Uauy 2004 s.12). Overvægt og fedme udvikles på baggrund af en længerevarende ubalance mellem energiindtag og energiforbrug (Froberg et al s.4). I dag anslås at 2-7% af danske børn lider af fedme. Det helt præcise antal er imidlertid ukendt, men Pearson et al. påviser dog i 2003 en prævalens fra 14-21% overvægtige og 3-5% fede. 4 BMI: (Body Mass Index) Ifølge SST findes der i dag ikke en international klinisk definition der kan benyttes til bestemmelse af børn og unges overvægtsgrad hvorfor definitionen for voksne er anvendt (Sundhedsstyrelsen 2010d) Side 11 af 53

12 Undersøgelsen blev foretaget på københavnske børn i alderen 6-8 år og år (Pearson et al s. 160). LP Der er i litteraturen en vis overensstemmelse mellem nedsat FA og overvægtige børn. Disse børn synes at være mindre deltagende i moderat til høj FA (MVPA)end normalvægtige jævnaldrende. Der ses ydermere en relation mellem fedtmasse og den tid, der bruges på stillesiddende aktiviteter om dagen (Steinbeck 2001 s.122). Overvægtige børn har et signifikant lavere dagligt fysisk aktivitetsniveau sammenlignet med normalvægtige børn. Desuden har de signifikant færre 5, 10 og 20 min. perioder (bouts) med FAMH (Trost et al s ). JR Konsekvenserne af overvægt og fedme udgøres specielt af type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme, som bl.a. indgår i det metaboliske syndrom (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen 2007 s.262). Med ovenstående in mente er det væsentligt at nævne, at kun 1/3 af de børn, som har ophobet risikofaktorer for type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme, er overvægtige eller fede (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). Overvægtige børn er grundet et forhøjet fedtindhold og højt insulinniveau i større risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme og det metaboliske syndrom (Wedderkopp et al s163.). KA Det metaboliske syndrom Metabolisk relaterede sygdomme omfatter den gruppe af tilstande, der associeres med ændringer i energiomsætning og kredsløb, hvilke kan medføre ophobning af forskellige relaterede kliniske forstyrrelser. Fælles for disse er, at de som nævnt i ovenstående, kan være forudsigende for bl.a. kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes (Andersen, Froberg 2006 s.31). Definitionen af metabolisk syndrom er beskrevet af flere, og har i lang tid kun været gældende for voksne. Et nyere studie har dog fastlagt alders- og kønsspecifikke skæringspunkter for hver komponent i det metaboliske syndrom for 12- til 19-årige (Jolliffe, Janssen 2007 s ). LP Det metaboliske syndrom benævnes også insulinresistenssyndromet og denne insulinresistens kan i stor udstrækning skyldes for lidt FA. Et studie bekræfter dette udsagn ved at konkludere, at overvægtige unge drenge med metabolisk syndrom har et lavere aktivitetsniveau end overvægtige drenge uden metabolisk syndrom. Derudover viste studiet, at unge med type 2-diabetes, i forhold til overvægtige, har få eller slet ingen aktivitetsvaner (Strong WB et al s.733). Følgerne af at have få eller slet ingen aktivitetsvaner kan som tidligere nævnt resultere i forringet insulinfølsomhed, hvilket kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes. JR Side 12 af 53

13 6.4.3 Type 2-diabetes Forringet insulinfølsomhed medfører at cellerne i kroppen ikke optager og omdanner glucose til energi, som i stedet ophobes i blodet og giver forhøjet blodsukker (Diabetesforeningen). Mange mennesker med type 2-diabetes har ikke kun forandringer i sukkerstofskiftet, men også ubalancer i fedtstofskiftet, hvilket kan medføre negative konsekvenser for hjerte og blodkar (Andersen 2004 s.10). KA 80% af alle diabetikere er overvægtige, men de specifikke årsager til udviklingen af defekter i insulinproduktionen er endnu ikke fuldt fastlagte. Man ved dog at genetiske, metaboliske og miljømæssige risikofaktorer, så som fedme og FIA, spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygdommen (Andersen, Froberg 2006 s.34). FA har vist sig at nedsætte risikoen for insulinresistens for danske børn uden diabetes (Brage et al s.1507). Størstedelen af børn med type 2 diabetes er ældre end 10 år på diagnosetidspunktet (Andersen, Froberg 2006 s.36). Nogle børn, har en medfødt, dvs. genetisk øget risiko for at udvikle diabetes, men det er i langt de fleste tilfælde en livsstil med fedme og manglen på FA der er den udløsende faktor (Klarlund Pedersen 2005 s.106) LP Kardiovaskulære sygdomme Ligesom diabetes, er kardiovaskulære sygdomme en risiko, der stiger i takt med mangel på bl.a. FA. I 2005 blev der rapporteret 17,5 millioner dødsfald relateret til kardiovaskulære sygdomme, hvilket svarer til ca. 30% af den globale population (Knox et al s.2). Kardiovaskulære sygdomme er en fælles betegnelse for en lang række sygdomme forårsaget af utilstrækkelig blodgennemstrømning til hjertet, karrene til og i hjernen, samt centrale og perifere kar. JR Den mest almindelige årsag til kardiovaskulær sygdom er aterosklerose, som er en ophobning af kolesterol i karvæggen (Kiens 2007 s.60). Børn udvikler normalt ikke aterosklerose, men derimod fedtstriber i legemspulsåren, som antages, at være den tidligste aterosklerotiske karforandring. Disse tidlige forandringer giver ikke anledning til symptomer og sygdommen kommer først til udtryk senere i livet (Fleischer Michaelsen 2002 s.27, 28, 30). KA FA i barndommen vil kunne medføre umiddelbare sundhedsmæssige effekter og forebygge ovenstående risikofaktorer relateret til FIA. Det faktum, at FA i barndommen ser ud til at kunne forbindes direkte til sundheden i voksenlivet, er endnu en grund til at sætte fokus på børns FA (Kristensen et al s.171). Som tidligere nævnt er det derfor af stor betydning, at udarbejde interventioner rettet mod børn i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Ved at sætte fokus på FA, vil det herigennem være muligt, at reducere denne negative udvikling blandt børnene og dermed bedre deres helbred nu og i fremtiden. LP Side 13 af 53

14 6.5 Anbefalinger om fysisk aktivitet For at reducere den negative udvikling søger Sundhedsstyrelsen at iværksætte tiltag rettet mod børns sundhed. Disse tiltag kommer bl.a. til udtryk gennem anbefalinger om FA, hvilke blev udarbejdet med afsæt i udvikling af risikofaktorer og forebyggelsen af sygdom og død (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). I 1988 blev de første anbefalinger om FA til børn formuleret. Anbefalingerne blev udarbejdet for at sikre udviklingen af præstationsevne og god kondition. De er gennem årene gradvist blevet ændret i takt med en større viden om FAs forebyggende effekt på en lang række sygdomme (Andersen 2006 s.4101). Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed og er en vigtig aktør på sundhedsområdet. Såvel sundhedsprofessionelle som den almene danske befolkning har her mulighed for at indhente sundhedsspecifikke informationer (Sundhedsstyrelsen e). Ud fra anbefalingerne, bør alle børn være fysisk aktive i mindst 60 min. om dagen ved moderat til høj intensitet (jf. s. 6). De 60 min. kan opdeles i mindre perioder af kortere varighed fordelt ud over dagen, hvilket har vist sig, at have samme effekt som ved kontinuerlig FA i en sammenhængende periode (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). JR Anbefalinger bygger som nævnt på studier, der har analyseret sammenhængen mellem FA og udvikling af risikofaktorer. Med en viden om FAs fysiologiske virkninger på kroppen synes anbefalinger kun at omhandle og medtage et lille område af FAs effekter. Anbefalingerne kunne endvidere omhandle og berøre andre faktorers sammenhæng med FA. Ifølge Sundhedsstyrelsen kunne sammenhængen mellem FA også ses i forhold til motorisk udvikling, kognitiv udvikling eller social kompetence. Ingen undersøgelser har dog imidlertid forsøgt at kvantificere anbefalingerne om FA ud fra disse kriterier (Sundhedsstyrelsen 2001b). WHO er en international organisation, der ligesom Sundhedsstyrelsen rådgiver og vejleder omkring sundhed. På nuværende tidspunkt er WHO i gang med at udarbejde globalt gældende anbefalinger om FA. Dette kræver stærkere evidensgrundlag for dosisrespons end det, der eksisterer. I mellemtiden har WHO opstillet midlertidige anbefalinger, der tæt kan relateres til de danske. Modsat Sundhedsstyrelsen, er anbefalingen om, at børn skal være FAH i min., 2 gange om ugen, ikke medtaget i WHOs midlertidige anbefalinger (WHOb 2000). KA Med den stigende tendens til FIA og dermed også risikoen for udvikling af diverse livsstilssygdomme blandt børn, er det centralt, at kunne identificere risikogrupper samt udforme forbyggende og sundhedsfremmende tiltag til børn, der ikke opfylder anbefalingerne. På trods af den faldende FA blandt børn, viser EYHS studier, at alle deltagende børn (9-15 år) gennemsnitligt imødekommer de nuværende anbefalinger. Danske børn opnår i en alder af 9 år i Side 14 af 53

15 gennemsnit 162,5 min. FAMH pr. dag. Dette tal er blandt 15-årige piger og drenge faldet til 68,5 min. og for pigernes vedkommende ned til 60 min. (Riddoch et al s.88-89). Således opfylder næsten alle 9-årige børn derved anbefalingerne, mens dette blot gør sig gældende for 60% af 15-årige piger og 80% af 15-årige drenge. Denne særligt udbredte tendens blandt piger, gør sig gældende i alle de 4 europæiske lande (Danmark, Portugal, Estland og Norge), der deltager i EYHS-studiet (Froberg et al s.8). LP Den tidligere nævnte oversigtsartikel af Froberg et al. opsummerer at de nuværende anbefalinger sandsynligvis ikke er tilstrækkelige til at forebygge kardiovakulære sygdomme senere i livet. Anbefalingerne burde derfor i stedet lyde på 90 min. daglig FA med moderat til høj intensitet for børn (Froberg et al s.9). Revurderingen af anbefalingerne underbygges yderligere af et studie af Dencker et al. Her vurderes, at de nuværende anbefalinger ikke bygger på en tilstrækkeligt dybdegående analyse af FAs type og veldefinerede helbredsmæssige resultater heraf (Dencker et al s.728). Hvis anbefalingerne ændres fra 60 min. til 90 min. daglig FA vil det formentlig betyde, at en større del af danske børn ikke vil leve op det anbefalede aktivitetsniveau end man regner med i dag. Dertil kommer, at et større antal børn end hidtil beregnet vil vurderes i risiko for ophobning af risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme grundet utilstrækkelig FA (Froberg et al s.9). KA Til sammenligning har Canada i dag opstillet anbefalingerne om 90 min. FAMH. Dette med udgangspunkt i viden om, at man i barndommen opbygger færdigheder og vaner gennem FA samt det faktum at antallet af overvægtige og fede børn stiger. Dette danner baggrund for anbefalingerne på 90 min. daglig FA. Anbefalingerne om 90min. daglig FA, er omregnet til skridt, skridt. Det er vurderet at 73-93% af de canadiske børn i 2005, ikke imødekom disse anbefalinger (Canadian Fitness and Lifestyle Research Institute 2005). JR Der er således bred enighed om at det er væsentligt at udforme klare og stærkt evidensbaserede anbefalinger for FA til børn, så hensigtsmæssige og udbytterige aktivitetsvaner allerede kan udvikles i barndommen. Vigtigheden af at børn har udviklet disse gode aktivitetsvaner understreges, idet FA i barn- og ungdom kan videreføres til voksenlivet (Kristensen et al s. 175) LP 6.6 Tracking Børn, der har udviklet et stærkt fundament af bevægelsesfærdigheder i deres tidligere leveår, har større sandsynlighed for at være aktive, både gennem barndom og senere i livet (Bailey 2006 s.398). Antagelsen om, at fysiske aktivitetsvaner i barndommen føres videre til voksenlivet, kaldes med andre ord tracking. Tracking defineres af Kristensen et al., som den overordnede stabilitet af Side 15 af 53

16 en given variabel over tid. Tracking indikerer eksempelvis graden af sammenhæng mellem FA som barn og senere i voksenalderen. Der ses en signifikant korrelation mellem et højt fysisk aktivitetsniveau i barn- og ungdomsårene (9-18 år) og graden af FA som voksen. Denne tracking var dog lav til moderat. Studiet bygger på subjektive målinger af FA hos 2309 børn (3-18 år) fra og man fandt et lavere niveau af tracking hos piger end hos drenge (Telama et al s.270). JR Mange studier har undersøgt tracking af FA ud fra selvrapporteringer og fundet lav til moderat tracking fra barndom til ungdom/voksenlivet. Ifølge Kristensen et al. kan denne subjektive målemetode tænkes at have underestimeret den eksakte tracking af FA. Kristensen et al. har i den forbindelse udført et studie over en 6 års periode, hvor en kohorte på 208 børn blev målt med accelerometer. Her fandt man en moderat tracking af FA fra 8-10års alderen til 14-16års alderen (Kristensen et al s ). Figur 1 Figur 1 viser en mulig sammenhæng mellem FA i barndom og ungdom, samt FA og sundhed i barndom, ungdom og voksenlivet (Malina 2001 s.163). De fleste studier peger i retning af, at der ses tracking mellem aktivitetsvaner i barndom til voksenlivet, hvilket også gør sig gældende for FIA. Studier viser, at der er en stor tendens til tracking af inaktivitet i ungdommen, hvor manglende deltagelse i sport i skole og fritid kan associeres med inaktivitet og forringet helbred senere i livet (Bailey 2006 s.398). Ud fra ovenstående viser det sig, at den fysiske aktivitetsadfærd udviklet i barndommen kan følge barnet videre til ungdoms- og voksenårene. KA 6.7 Fysisk aktivitet og alder Børn er lige så forskellige som voksne, og er i en kontinuerlig udvikling, hvor alle gennemgår identiske udviklingsperioder, hvilke påvirker deres fysiske aktivitet (Klarlund Pedersen 2005 s.27). Tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer dog meget fra individ til individ. Man kan opfatte udviklingsprocessen som et samspil mellem indre biologiske og ydre fysiologiske faktorer. Forandringer sker bl.a. som følge af hormonstyrede processer i kroppen, der påvirkes af mange forhold. Både arvelige, fysiologiske, psykosociale og miljømæssige påvirkninger synes at spille en rolle herpå (Gjerset et al s.57-58). LP Side 16 af 53

17 Børn, der har et fysisk forspring i 3-års alderen, beholder som oftest dette forspring, til de er udvokset. Med tiden vil dette forspring ofte udlignes, hvilket betyder, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem den kronologiske alder (antal år efter fødslen) og individets biologiske alder (udviklingsalderen)(gjerset et al s.57-58). Barndommen er generelt den periode i livet, hvor mængden af FA er størst. Herefter sker der en reduktion gennem ungdomsårene og den tidlige voksenalder (Caspersen, Pereira & Curran 2000 s.1601). JR Studier har forsøgt at afdække skolebørns fysiske aktivitetsadfærd i forhold til forskellige alderstrin. Flere af disse studier rapporterer, at FA falder desto ældre børnene bliver. Der er dog flere uoverensstemmelser disse studier imellem. Trost et al. har i et studie set på børn og unges FA fra klassetrin. Studiet konkluderer, som det ses i figur 2, at børn i klasse er langt mere fysisk aktive ved FAMH og FAH sammenlignet med børn og unge i de øvrige klassetrin. Dette ses hos både drenge og piger. Studiet viser, at det fysiske aktivitetsniveau ved FAMH falder betydeligt i gruppen hhv klasse og gruppen klassetrin. Her ses en nedgang hos drengenes FAMH på 40%, og 48% hos pigerne for samme alderstrin. Derefter sker et jævnt faldt fra gruppen klasse og helt frem til klassetrin (Trost et al s.350). KA Figur 2 Figuren viser hhv. drenge og pigers gennemsnitlige intensiteter ved FA fordelt på klassetrin (Trost et al s.352). Det store fald i aktiviteten mellem klassetrin og klassetrin kan skyldes, at børn i de første skoleår, stadig har en stor interesse for leg. FA er på dette tidspunkt en aktiv og naturlig del af deres hverdag. I de efterfølgende klassetrin bliver børnene mere bevidste om deres køn og mere socialt engageret. De begynder til holdsport med deres kammerater, og kan derigennem opnå interesse indenfor specifikke sports- og idrætsgrene, som de ønsker at dygtiggøre sig indenfor (Klarlund Pedersen 2005 s.39, 66, 82). Side 17 af 53

18 At det fysiske aktivitetsniveau hos børn i skolealderen falder desto ældre de bliver, understøttes yderligere af The European Youth Heart Study (EYHS) og er illustreret i figur 3. Dette studie beretter, at børn i 9-års alderen generelt er mere fysisk aktive end børn i 15-års alderen, hvilket både ses ved totale FA og FAM. Drenge i 9-års alderen er fundet 94% mere fysisk aktive ved FAM sammenlignet med 15-årige drenge. Hos pigerne ses en forskel på 129%. Tendensen er gennemgående hos de 4 europæiske lande, som undersøges i dette EYHS studie (Riddoch et al s.90). Figur 3 Figuren viser hhv. 9-årige og 15-årige drenge og pigers gennemsnitlige intensitet ved FA i 4 europæiske lande (Riddoch et al s.89). Ovenstående afsnit belyser aldersmæssige forskelle blandt børns FA. Sammenlignes den fysiske aktivitet blandt drenge og piger, har flere studier ligeledes fundet kønsmæssige forskelle (Riddoch et al s.90). LP 6.8 Fysisk aktivitet og kønsforskelle Børn udvikler deres identitet, herunder kønsidentitet, gennem leg og har typisk udviklet en adfærd som dreng eller pige, når de er 2 år gamle. I 3-4 års alderen har mange børn opnået en viden om, at deres kroppe er forskellige, og mange vælger at lege og være fysisk aktive med andre børn af samme køn. Mens pigerne leger med dukker, leger prinsesser og dyrker det feminine, leger drenge i højere grad røvere, politi og soldater. Drenge leger ofte med en større intensitet, i større grupper, mere risikofyldt og med mere kropskontakt end piger (Klarlund Pedersen 2005 s.27-29). JR En undersøgelse om børn- og unges aktivitetsadfærd i skoleårene viser, at drenges daglige totale FA er højest i grundskolen (5-11 år), men er faldende op til gymnasietiden (15-17 år). Intensiteten af aktiviteterne for begge køn også er faldende i disse skoleår hos drenge, hvor FAM og FAH mindskes. Dog ses det, at FAL stiger for begge køn. Desuden er drenge i grundskolen mere fysisk aktive ved en højere intensitet end pigerne. McKenzie et al. hævder, at dette resultat Side 18 af 53

19 skyldes, at drenge er mere aktive under den frie leg i skolen (Gavarry et al s.528) (van Beurden et al s.499). KA Et review, der evaluerer 108 publicerede artikler omkring børn og FA, konkluderer også, at drenge er mere fysisk aktive end piger. 31 af artiklerne omhandler børn i aldersgruppen 3-12 år, hvoraf de 25 underbygger denne antagelse (Sallis, Prochaska & Taylor 2000 s.965). Et andet EYHS studie af Riddoch et al. beretter også, at der er en signifikant kønsforskel i FA målt hos børn fra flere europæiske lande. Studiet konkluderer, at drenge er mere fysisk aktive end piger i aldersgrupperne 9 år (21% mere FA) og 15 år (26% mere FA) set ud fra den totale FA. Forskellen mellem kønnene viser sig at være endnu større ved FAM. Der ses her en forskel mellem drenge og piger på 20% hos 9-årige og 36% hos 15-årige (Riddoch et al s.90). LP Den overordnede tendens i studier om FA og kønsforskelle viser, at der er en udpræget kønsforskel i FA helt fra 3-års alderen og op til 15-års alderen. Herefter sker der tilsyneladende en udligning mellem kønnene. Hvad der ligger til grund for denne kønsforskel vides stadig ikke med sikkerhed. Det er således uvist om det primært er sociokulturelle eller biologiske faktorer, der er årsag til disse forskelle (Froberg et al s.14). For at få en større viden på dette felt anvendes i dag diverse målemetoder, der muligvis vil kunne bidrage til denne afklaring. JR 7.0 Subjektive og objektive målemetoder til fysisk aktivitet FA er en kompleks størrelse, som er vanskelig at måle. Specielt hos børn er det problematisk at få en præcis angivelse af deres daglige FA, da den som nævnt typisk udgøres af et væld af små aktiviteter, ofte af så kort varighed som 5 sek. (Andersen, Froberg 2006 s.191). Der findes flere forskellige metoder til at måle FA, både objektive og subjektive. Af subjektive målinger kan nævnes: spørgeskemaer, selvrapporteringer (dagbøger) og observationer. Objektive målinger kan eksempelvis bestå af måling af hjertefrekvens samt ergometer-, pedometer- og accelerometer-målinger. KA For at data er pålidelige og brugbare i forsknings-sammenhænge, bør de anvendte måleredskaber være valide og reliable. Dette gøres mest optimalt ved at målemetoden sammenholdes med en gold standard eller med en anden målemetode der er associeret med måling af FA (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.258). I vurderingen af børns FA, har det hidtil været et problem at målemetoderne har været upræcise. Datamateriale i studier har indtil for nylig, primært bestået af spørgeskemaer, som kan give kvalitative informationer. Disse er dog mindre egnet til at vurdere kvantitet og intensitet (Froberg et al s.10). Riddoch et al. beskriver, at måling af børns FA tenderer til at være højere når FA måles objektivt. Her argumenteres for, at subjektive selvrapporteringer baseres på hukommelse og egenopfattelse af, hvornår man er FAM (Riddoch et al s.91). LP Inden for de seneste år, er der kommet nye målemetoder, i form af et accelerometer, som objektivt kan beskrive det fysiske aktivitetsniveau og mængde over mange dage. Flere studier har Side 19 af 53

20 vurderet accelerometer-målinger som en valid og reliabel målemetode til måling af FA(Riddoch et al s.88). Et accelerometer måler biomekaniske bevægelser ved hjælp af en monitor, der indeholder en piezoelektrisk transducer og mikroprocessorer. Denne bæres ofte om livet, og registrerer antallet af accelerationer et barn udfører via bevægelsesaktiviteter. Disse data angives i counts/min. og lagres i enhedens hukommelse. Aktiviteterne kan med accelerometer registreres over så korte perioder som 1 sek. og kaldes disse registreringsperioder kaldes epoker. På grund af børns sporadiske adfærd, er det nødvendigt at måle deres aktivitet i korte epoker for derved at mindske risikoen for underestimering (Nilsson et al s.16). For at gøre disse registreringer forståelige og anvendelige har studier har beregnet, at en ganghastighed på 4 km/timen vil svare til 2000 counts/min. (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.259). JR De mest udviklede accelerometere kan i dag måle accelerationen i 3 forskellige planer; horisontalt, diagonalt og vertikalt, hvilket giver en stor mulighed for at afdække bevægelsesspektummet. De fleste studier, der benytter dette måleredskab, anvender typisk et såkaldt uniaxial accelerometer, som måler den vertikale acceleration. Fordele ved brugen af accelerometer, triaxielt som uniaxielt, er som følger: KA - Gør det muligt at kvantificere børnenes totale mængde FA samt de forskellige dimensioner; varighed, frekvens og intensitet. - Kan måle FA på store populationer og give kendskab til FA hos forskellige, befolkningsgrupper herunder børn. LP - Kan bl.a. identificere eventuelle kønsmæssige forskelle i FA, vurdere om børnene opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger og hvor lang tid der bruges på FAL. - Det er en omkostningseffektiv løsning (Trost et al s.380) JR Der er dog flere begrænsninger og problemer forbundet med accelerometer-målinger hos børn. Herunder kan nævnes: - Der sker en underestimering af børns FA ved cykling og aktiviteter ved meget høj intensitet, eksempelvis når børn løber med en hastighed over 10 km i timen. - I situationer, hvor børn ikke bærer deres accelerometer som ved svømning og kontaktsport, ses der yderligere en underestimering. - Den kan ikke måle FA, hvor der ikke sker nogen acceleration, eksempelvis ved roning eller skating (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.258) KA For at opnå en reliabel accelerometer-måling har Trost et al. konstateret, at det gennemsnitlige antal dage accelerometeret skal indsamle data i er 7 dage. Studiet viste, at måling over en sådan periode resulterede i en reliabilitetskoefficient på 0,76-0,86 hos børn fra klassetrin. Ved at måle over 7 dage registreres børns FA i både hverdag og weekend og giver dermed et indblik i deres habituelle fysiske aktivitet. Aktivitetsadfærden hos børn i klasse er mere Side 20 af 53

21 konstant, og der ses mindre variation i FA fra dag til dag end hos børn klasse. Denne mindre variation i FA medfører, at mellem 4-5 dages målinger også vil give et reliabelt resultat for børn i klasse. For unge i klasse opnås denne reliabilitet efter 8-9 dages målinger (Trost et al s ). LP 8.0 Materiale- og metode I det følgende afsnit vil Svendborg Projektet overordnet beskrives i forhold til design, intervention og deltagelse. Yderligere vil designet i vores projekt samt målemetoden vores data bygger på blive fremstillet. JR 8.1 Studiedesign i Svendborg Projektet Svendborg Projektet er et prospektivt interventionsstudie med 1200 deltagende skoleelever en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4.klasse) fra 6 skoler, samt en kontrolgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4.klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg Kommune. Skolerne er matchet i forhold til deres beliggenhed og størrelse samt inddelt i forhold til lokalisering; by-, forstads- og landskoler (SDU 2010). KA Svendborg Projektet er et sundhedsfremmende projekt, der undersøger betydningen af FA for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge. Projektet udføres i samarbejde med RICH (Research in Childhood Care), Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Udviklingen hos klasse følges igennem Svendborg Projektet over de 3 år, interventionen er i gang. Studiet startede i august 2008 og forventes officielt at afsluttes i efteråret Det er dog på tale, at projektet skal forlænges med 3 år (Efter personlig samtale med overlæge Niels Wedderkopp). LP De primære effektmål bliver udført på børnenes egne skoler af forskellige testere fra diverse sundhedsfaglige uddannelser med det formål, at undersøge evt. forskelle mellem intervention- og kontrolskoler indenfor nedenstående parametre: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (bl.a. kondition) 3. Kropssammensætning 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMS-track 5 ) 7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed) 5 SMS-track: Ugentlig registrering af skader via SMS Side 21 af 53

22 8. Knogleudvikling (bl.a. knoglemineraltæthed og frakturrisiko) (SDU 2010) JR Interventionen Interventionen består i at øge den fysiske aktivitet ved at forøge antallet af idrætslektioner. Børnene på interventionsskolerne modtager 3 dobbeltlektioner (i alt 6 timer) i idræt om ugen. Lærerne på interventionsskolerne er blevet efteruddannet ud fra Team Danmarks principper om aldersrelateret idræts-undervisning, som eleverne undervises ud fra. Derudover undervises eleverne tilmed i sund levevis og idrætsudøvelse. På kontrolskolerne modtager eleverne én ugentlig dobbeltlektion (2 timer) i idræt som hidtil (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). LP Etik Projektet er anmeldt og godkendt af datatilsynet og Videnskabetiske komite før opstart. Børnene på kontrolskolerne får den samme idrætsundervisning som hidtil og bliver således ikke tildelt ringere vilkår, end hvis de ikke var kontrol skoler (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). På baggrund af skriftlig information (bilag 1) og informationsmøde omkring Svendborg Projektets formål og tests, har forældre/værge givet skriftligt samtykke om barnets deltagelse i projektet (bilag 2). Yderligere har forældre besvaret sikkerhedsspørgsmål vedrørende barnets sundhedstilstand (bilag 3). Disse spørgsmål er ikke direkte ekslusionskriterier men skal ses som sikkerhedsforanstaltninger (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). Ved uklarheder omkring Svendborg Projektet, har forældrene til hver en tid haft mulighed for at kontakte projektleder Niels Wedderkopp. I forbindelse med dataindsamling med accelerometer, har forældrene ligeledes modtaget skriftlig information og vejledning i brugen af denne. KA 8.2 Bachelorprojektet Studiedesign Studiet er et kvantitativt, eksplorativt, tværsnitsstudie, der bygger på objektive målinger, som undersøger forskelle i børns FA på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt alder og køn Anvendelse af accelerometer For at få et så validt måleresultat som overhovedet muligt, er der udsendt informationsbrev til de deltagende børns forældre. I brevet beskrives at accelerometeret skal påmonteres omkring Side 22 af 53

23 barnets hofte hver morgen. Barnet skal bære måleredskabet konstant, men afmontere det om natten samt når barnet bader. Måleren skal placeres direkte på kroppen, og det er vigtigt for resultatets brugbarhed at accelerometeret ikke hænger løst uden på tøjet. Det understreges i informationsbrevet, at accelerometeret ikke skal ses som værende skrøbeligt, og at børnene derfor også skal bære accelerometeret i forbindelse med sport og idrætsudøvelse. JR Inklusions- og eksklusionskriterier Datamaterialet der anvendes i dette studie er indsamlet i forbindelse med Svendborg projektet, og ligger til grund for udarbejdelsen af resultaterne. Af 1200 børn blev 33 børn ekskluderet grundet manglende data vedrørende accelerometermålinger. Yderligere blev 79 børn ekskluderet, da der ikke var kendskab til hhv. børnenes alder og køn. Med disse eksklusioner er den endelige stikprøve-størrelse 1088 børn. Nedenstående figur illustrerer eksklusionsprocessen og den endelig stikprøve-størrelse. Alle børn i studiet har haft mulighed for at blive registreret via accelerometer i 7 dage. Hvor stor en del der reelt har båret monitoren i alle 7 dage, er uvist. Dog er børn, der har båret accelerometer mindre end 4 dage, ekskluderet. Data er indhentet i tidsrummet 6-22, i både hverdage og weekender. For at målingerne betegnes som gyldige, skal der derfor forelægge data fra mindst 4 dage om ugen, af minimum 10 timer pr. dag. Perioder med ingen registreret aktivitet over 10 min. er ikke medinddraget, da det vurderes, at børn ikke er i stand til, at være fuldkommen stillesiddende i så lang tid. KA 1200 børn deltagende i Svendborg projektet 33 børn ekskluderet pga. manglende data 1167 børn i 1.-5.klasse har båret accelerometer 79 børn ekskluderet pga. manglende information om klassetrin og køn 1088 børn er inkluderet i den samlede stikprøve Side 23 af 53

24 8.2.4 Dataindsamlingsmetode Indsamling af data er i dette studie foretaget med accelerometer af typen actigraph GT3X. Det er et triaxialt accelerometer, som kan måle de førnævnte 3 retninger (horisontalt, diagonalt og vertikalt). I dette studie bygger data kun på målinger af børnenes accelerationer i den vertikale retning. Accelerometer-målingerne er analyseret ud fra forskellige intensitets-skæringsværdier inddelt efter klassetrin (jf. s. 6). Disse intensiteter for hhv. lav, moderat og høj FA er i dette studie beregnet ud fra Freedson s ligning om energiforbrug hos børn. METs 6 = 2,757 + (0,0015 x counts/min.) (0,08957 x age (yr)) (0, x counts/min. x age (yr)) (Trost et al s.381). Ligningen tager højde for aldersmæssige fysiologiske forskelle hos børn og vurderes brugbar til udregning af den præcise aktivitets-intensitet ud fra energiforbruget (Trost et al s.381). LP Databasesøgning og kildevurdering I det følgende afsnit vil fremgangsmåden i vores litteratursøgning blive beskrevet. Da vi påbegyndte vores databasesøgning, havde vi endnu ikke udfærdiget en fuldstændig problemformulering. Søgningen var derfor som udgangspunkt orienterende og bred. Efterfølgende blev søgningen mere systematisk og specifik. Som udgangspunkt har vi søgt på diverse sundhedsvidenskabelige databaser; PubMed, Cochrane og PeDro for at afdække området omkring FA og børn. For at finde den nyeste og mest relevante litteratur har vi afgrænset søgningen til dansk og engelsk materiale fra primært de seneste 10 år. Vi har derudover valgt at medinddrage studier fra lande, Danmark ofte sammenlignes med i andre henseender, herunder flere europæiske lande samt USA og Canada. JR Vi har for så vidt muligt begrænset os til aldersgruppen 6-12 år, dog med enkelte undtagelser så som bl.a. baggrundslitteratur om børns udvikling. Den anvendte litteratur er derudover vurderet på antal deltagere i studierne, og danske data er højt prioriteret. Yderligere har vi vurderet artiklernes evidens før anvendelse i studiet. Da vores studie er et tværsnitsstudie, har vi valgt også at anvende artikler, der bygger på tværsnitsundersøgelser, hvilket giver et sammenligningsgrundlag. KA 6 MET: (Metabolic equivalent) Er forholdet mellem energistofskiftet i hvile og under aktivitet. 1 MET svarer til energistofskiftet i hvile (Jørgensen et al s.258) Side 24 af 53

25 Derudover har vi kontinuerligt gennemgået referencelister fra relevante artikler hvorigennem en kædesøgning er opstået. Nedenstående oversigt anskueliggør søge- og koblingsord, der er anvendt i vores søgning. Søgedatabase Søgeord Søgeord kombineret med PubMed, Cochrane, PeDro, Physical activity Children - Physiological effects - Risk factors - Physical inactivity - Guidelines - Tracking - Age - Gender AND NOT Der er anvendt synonymer for de søgeord, der er opstillet i ovenstående skema. Disse er bl.a. fundet via Mesh samt ud fra artikler. LP Obligatorisk litteratur, hjemmesider, håndbøger Ud over videnskabelige artikler har vi brugt obligatorisk litteratur samt flere fagligt orienterede hjemmesider; og Hjemmesiderne bidrager med sundhedsmæssig viden til både sundhedsprofessionelle og den almene befolkning. Der er desuden anvendt håndbøger udgivet af hhv. Sundhedsstyrelsen og Motion & Ernæringsrådet. JR Kildevurdering Vi har igennem litteratursøgning observeret, at flere forfattere til videnskabelige artikler har optrådt gentagende gange. Dette har medført et øget fokus på artikler udgivet af netop disse personer. Her kan bl.a. nævnes Lars Bo Andersen, Bente Klarlund Pedersen, Niels Wedderkopp, Karsten Froberg og G. K. Resaland. Vi har derudover valgt, at inkludere artikler udgivet i bl.a. Ugeskrift for læger forudsat at forfatterne er anerkendte forskere indenfor børneområdet. Vi har forsøgt at forholde os kritiske til den anvendte litteratur, og har i den forbindelse bl.a. haft kontakt til Sundhedsstyrelsen angående uklarheder vedrørende de nuværende anbefalinger om FA til børn. KA Side 25 af 53

26 9.0 Anvendte statistiske begreber Dette afsnit vil omhandle de anvendte statistiske begreber, der danner baggrund for bearbejdelsen af data. Skalaniveau Deskriptiv statistik Stikprøve og population Konfidensinterval Middelværdi Ratio-interval-skala er den stærkeste form for måleskala (Lund, Røgind 2004 s.24). Vores skala for inddeling af intensiteter ved FA er en sådan ratio-interval skala. Ved brug af denne skala kan vi både rangordne og fastslå den indbyrdes ligeværdighed, hvis disse har samme værdi. Derudover har data på en sådan skala samme måleenhed, hvilket i vores studie er defineret i cpm., dog er måleafstanden i vores tilfælde ikke konstant ligegyldig hvor på skalaen, man befinder sig (jf. tabel 1 s.6). LP Den statistiske metode i dette studie er deskriptiv og anvendes til at beskrive en stikprøve (Lund, Røgind 2004 s.10). Den opsummerer vores data på en systematisk og struktureret måde, i form af tabeller og grafer og giver et indblik i, hvad der er typisk for stikprøvens FA. Denne form for statistik giver et overblik over mange børns data uden at beskrive det enkelte barn (Lund, Røgind 2004 s.17). JR En stikprøve er et udsnit af populationen, som i dette projekt omfatter børn i 1.-5.klasse i Svendborg Kommune. Stikprøven forsøger at tegne et billede af tendenser for den generelle danske population (børn i 1.-5.klasse). Med en stikprøvestørrelse på 1088 børn vil sandsynligheden for at resultatet er repræsentativt for populationen være højere end hvis stikprøven var mindre (Lund, Røgind 2004 s.52, 56). KA Der vil altid være en vis usikkerhed ved vores stikprøve, da vi ikke kan være sikre på at den middelværdi der er fundet i vores studie kan overføres til populationen. For at bestemme hvor stor denne usikkerhed er, udregnes et 95% konfidensinterval, der med 95% sandsynlighed omfatter populationens middelværdi. Denne proces kaldes estimation (Lund, Røgind 2004 s.64). LP Det optimale udtryk for en gruppes centrale tendens er et tal udregnet på baggrund af alle målte data og kaldes middelværdien. Middelværdien tager hensyn til størrelsen af stikprøven og de målte værdier som i vores studie bl.a. er minutantallet børnene har Side 26 af 53

27 P-værdi brugt på hhv. lav, moderat og høj FA. Disse værdier divideres herefter med antal børn i stikprøven (Lund, Røgind 2004 s.42, 63). JR Bogstavet p stammer fra det engelske ord probability, som betyder sandsynlighed. P-værdien udtrykkes mellem 0 og 1, hvor 1 betyder at sandsynligheden for at den fundne forskel er 100% tilfældig. For at afgøre hvorvidt en funden forskel er signifikant, fastsættes et signifikansniveau. Traditionelt sættes denne til 0,05 svarende til 5 %, hvilket også gør sig gældende for vores data i vores studie. Hvis p-værdien er mindre end dette signifikansniveau, kan resultatet siges at være statistisk signifikant (Lund, Røgind 2004 s.20). Er resultatet under 0,02 og derved væsentlig tættere på 0,00 vurderes det høj-signifikant. KA Side 27 af 53

28 10.0 Resultater I dette afsnit vil resultater fra accelerometer-målinger hos børn i klasse i Svendborg kommune præsenteres. Stikprøven omfatter i alt 1088 børn, 577 piger og 511 drenge i alderen 6-12 år. Resultater vil blive gennemgået og bearbejdet fortløbende. I afsnittet vil accelerometer-målingerne analyseres i forhold til Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger og de foreslåede anbefalinger" og disse vil efterfølgende sammenholdes. Herefter vil børnenes aktivitetsniveau blive præsenteret og analyseret i forhold til klassetrin og køn opdelt ved lav, moderat og høj intensitet. LP Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn Figur 4 Figuren viser antallet af børn der hhv. opfylder og ikke opfylder anbefalinger om 60 min./dag FAMH. Figur 4 viser, at 938 børn (86,2%) ud af 1088 børn opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 min./dag FAMH, hvorimod 150 børn (14%) ikke gør. Af 150 børn opfylder 43,3% drenge og 56,7% piger ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette viser en tendens til, at flere drenge opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger end piger. For yderligere at beskrive de 150 børn, der ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, viser tabel 3, hvor mange dage, ud af 4-7 måledage, børnene ikke opfylder anbefalingerne. JR Side 28 af 53

29 Tabel 3: Oversigt over antal dage Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke opfyldes Dage Antal børn Procent ,00% ,00% 3 7 4,70% 4 1 0,70% 5 1 0,70% 6 0 0% 7 0 0% Total % Tabellen viser antallet af dage (1-7) hvor børn (150) ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 min./dag FAMH Tabel 3 viser, at størstedelen af de 150 børn har 1 dag, ud af 4-7 måledage, hvor de ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Få børn opfylder ikke anbefalingerne i 3-5 dage, og ingen af børnene har mere end 5 dage, hvor de ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. KA Anbefalinger om min. fysisk aktivitet ved høj intensitet 2 gange om ugen Sundhedsstyrelsen anbefaler yderligere, at børn bør være fysisk aktive i min. ved høj intensitet 2 gange om ugen. Ud af stikprøven på 1088 børn efterlever samtlige af børnene dette. Resultatet tager ikke højde for, om den høj-intense aktivitet er foregået sammenhængende. Grundet resultatets udfald er dette ikke illustreret grafisk. LP Foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH Figur 5 Figuren viser antallet af børn der hhv. opfylder og ikke opfylder de foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH. Side 29 af 53

30 Figur 5 viser, at 662 børn (60,8%) ud af 1088 børn opfylder de foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH, hvorimod 426 børn (39,2%) ikke gør. Af de 426 børn opfylder 42,7% drenge og 57,3% piger ikke de foreslåede anbefalinger. Dette viser igen en tendens til, at flere drenge opfylder de foreslåede anbefalinger end piger. Grafen viser, at en relativ stor del af børnene ikke opfylder de foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH og tendensen er især udtalt blandt piger. JR For yderligere at beskrive de 426, børn der ikke opfylder de foreslåede anbefalinger, viser tabel 4, hvor mange dage, ud af 4-7 måledage, børnene ikke opfylder 90 min./dag FAMH. Tabel 4: Oversigt over antal dage de foreslåede anbefalinger ikke opfyldes Dage Antal børn Procent ,60% % ,50% % 5 8 1,90% 6 3 0,70% 7 1 0,20% Total % Tabellen viser antal dage (1-7) hvor børn (426) ikke opfylder de foreslåede anbefalinger om 90min./dag FAMH Tabellen viser, at 55,6% af de 426 børn har 1 dag hvor de ikke opfylder de foreslåede anbefalinger. De resterende børn har flere dage, hvor de ikke opfylder de foreslåede anbefalinger. Det ses eksempelvis at 1,90% af børnene har 5 dage, hvor de ikke opnår 90 min./dag. KA Side 30 af 53

31 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vs. foreslåede anbefalinger Figur 6 sammenholder figur 4 og 5 og illustrerer forskellen mellem antallet af børn, der opfylder hhv. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de foreslåede anbefalinger. Derudover beskrives også antallet af børn, som ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger og antallet af børn, der ikke opfylder de foreslåede anbefalinger. Figur 6 Figuren viser antallet af børn der hhv. opfylder eller ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt de foreslåede anbefalinger. Figuren viser, at flere børn opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 min./dag FAMH end de foreslåede anbefalinger på 90 min./dag FAMH. Forskellen mellem de to resultater er 25,2 procentpoint. Sammenholdes tabel 3 og 4 ses endvidere en forskel i antal dage, hvor børnene ikke opfylder hhv. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de foreslåede anbefalinger. Der ses en tendens til, at børnene har flere dage, ud af 4-7 måledage, hvor de ikke opfylder de foreslåede anbefalinger. LP Aktivitetsniveau fordelt på 1.-5 klassetrin Nedenstående figurer 7-9 illustrerer, forskellen på, hvor meget børnene i klasse bevæger sig ved intensitetsområderne lav, moderat og høj. For at undersøge om disse forskelle er signifikante, foretages statistiske tests, der sammenligner klassetrinene med 1. klasse som referenceværdi. Side 31 af 53

32 Figur 7 Figuren viser antal minutter børnene i gennemsnit (middelværdi) har brugt på FAL i klasse. Figur 7 viser en klar tendens til, at børnene bruger mere tid på FAL jo højere klassetrin de kommer i. Det største skel er mellem 2. og 3. klasse, og endnu et stort skel ses mellem 4. og 5. klasse. JR Tabel 5: Tid brugt på fysisk aktivitet ved lav intensitet fordelt på klassetrin Koefficient Klassetrin (gns./min.) p-værdi (P> t ) 95%konfidensinterval 1.klasse (referenceværdi) 567, klasse 14, ,000 8, , klasse 48, ,000 42, , klasse 57, ,000 51, , klasse 82, ,000 76, ,20646 Tabellen viser ud fra koefficient, p-værdi og 95%konfidensinterval om der er en signifikant forskel mellem klassetrinene set ift. referenceværdi (1.klasse). Det ses i tabel 5 at koefficientværdierne er positive, hvilket viser, at børnene i klasse bruger mere tid på at være fysisk aktive ved lav intensitet end børnene i 1. klasse. Forskellen mellem referenceværdi og de enkelte klassetrin øges jo højere klassetrinene er. Forskellen er udtalt omkring 3. klassetrin, og er herefter markant stigende. P-værdierne er alle lavere end 0,05, hvilket udtrykker, at den fundne forskel ikke er opstået ved en tilfældighed. KA Side 32 af 53

33 Figur 8 Figuren viser antal minutter børnene i gennemsnit (middelværdi) har brugt på FAM i klasse. Figur 8 viser en tendens til, at børnene bruger mindre tid på FAM jo højere klassetrin de kommer i. Det største fald ses mellem klassse. Modsat ses der ikke stor forskel mellem 1. og 2. klasse i antal minutter, der er brugt på FAM. LP Tabel 6: Tid brugt på fysisk aktivitet ved moderat intensitet fordelt på klassetrin Koefficient Klassetrin (gns./min.) p-værdi (P> t ) 95%konfidensinterval 1.klasse (referenceværdi) 143, klasse -3, ,013-6, , klasse -24, ,000-27, , klasse -33, ,000-35, , klasse -48, ,000-51, ,84562 Tabellen viser ud fra koefficient, p-værdi og 95%konfidensinterval om der er en signifikant forskel mellem klassetrinene set ift. referenceværdi (1.klasse). I tabel 6 ses, at koefficienterne er negative, hvilket betyder, at børnene i klasse bruger mindre tid på at være FAM end børnene i 1. klasse. Denne forskel mellem referenceværdi og de enkelte klassetrin øges i takt med klassetrinene, og er udtalt i 3. klasse for herefter at stige markant. P-værdierne for klasse udtrykker, at de fundne forskelle er høj-signifikante. For 2. klasse er forskellen også signifikant, men med en p-værdi på 0,013 er signifikansen mindre, dog stadig højsignifikant. JR Side 33 af 53

34 Figur 9 Figuren viser antal minutter børnene i gennemsnit (middelværdi) har brugt på FAH i klasse. Figur 9 illustrerer et fald i tiden børnene bruger på FAH fra klasse og der ses overordnet samme tendenser som i figur 8. Dette indikerer at udviklingen ved FAM og FAH til dels ligner hinanden. LP Der ses igen et fald Tabel 7: Tid brugt på fysisk aktivitet ved høj intensitet fordelt på klassetrin Klassetrin 5.klasse -17, ,000-19, ,73438 Tabellen viser ud fra koefficient, p-værdi og 95%konfidensinterval, om der findes en signifikant forskel mellem klassetrinene set ift. referenceværdi (1.klasse). I tabel 7 ses igen at koefficienterne er negative, hvilket betyder, at børnene i klasse bruger mindre tid på at være FAH intensitet end børnene i 1. klasse. Forskellen mellem referenceværdi og de enkelte klassetrin øges jo højere klassetrinene er. Der ses i klasse en høj-signifikant forskel i forhold til 1. klasse i tiden brugt på FAH. Forskellen i tiden brugt på FAH mellem 1. klasse og 2. klasse er relativ lille, og der ses ingen signifikant forskel, da p-værdien er 0,139. JR Koefficient (gns./min.) p-værdi (P> t ) 95%konfidensinterval 1.klasse (referenceværdi) 42, klasse -1, ,139-2, , klasse -9, ,000-11, , klasse -10, ,000-12, , Side 34 af 53

35 Aktivitetsniveau hos drenge og piger i klasse Data er udarbejdet med henblik på at undersøge evt. kønsforskelle i FA ved lav, moderat og høj intensitet i klasse. Figurerne 10-12, viser i dette underafsnit antallet af minutter hhv. drenge og piger i gennemsnit (middelværdi) har brugt på FAL, FAM og FAH. Figur 10 Figuren viser tiden brugt på FAL fordelt på drenge og piger i 1.-5.klasse. Figur 10 viser, at tiden brugt på FAL stiger fra klasse hos både drenge og piger. For begge køn ses en betydelig stigning mellem 2. og 3. klasse. Pigerne bruger mere tid på FAL end drengene, hvilket er særlig udtalt mellem 4. og 5. klasse. KA Side 35 af 53

36 Figur 11 Figuren viser tiden brugt på FAM fordelt på drenge og piger i klasse. Figur 11 viser, at tiden brugt på FAM falder for både piger og drenge, jo højere klassetrinene er. Faldet er for begge køn mest udtalt mellem 2. og 3. klasse. Pigerne bruger generelt mindre tid på FAM end drengene, hvilket især udtalt mellem 4. og 5.klasse. LP Figur 12 Figuren viser tiden brugt på FAH fordelt på drenge og piger i 1.-5.klasse. Figur 12 illustrerer en tendens til, at både drenge og piger bruger mindre tid på FAH jo højere klassetrin de kommer i. Denne tendens er størst mellem 2. og 3. klasse. Side 36 af 53

37 Der ses en udtalt kønsforskel i tiden brugt på FAH, hvor pigerne på samtlige klassetrin er mindre fysiske aktive ved denne intensitet end drengene. Fra 4. klasse ses en tydelig nedgang i tiden drengene bruger på FAH, og de nærmer sig herved pigernes niveau. JR 10.1 Opsummering af resultater Dette studie er udarbejdet på en stikprøve med 1088 børn, med et fastsat konfidensinterval på 95%. Nedenstående vil kort opsummere resultaterne i studiet: - 14% af stikprøven opfylder ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive ved moderat til høj intensitet i 60 min./dag. Pigerne udgør 56,7% af denne gruppe. Størstedelen af de 14% har i gennemsnit 1 dag, ud af de 4-7 måledage, hvor de ikke opfylder anbefalingerne. KA - 39,2% af stikprøven opnår ikke at være fysisk aktive ved moderat til høj intensitet 90 min./dag, Pigerne udgør 57,3% af denne gruppe. De 39,2% har i gennemsnit flere dage, ud af de 4-7 måledage, hvor de ikke opnår de foreslåede anbefalinger. LP - Der er fundet en tendens til, at jo højere klassetrin børnene befinder sig i, jo mere tid bruger de på at være fysisk aktive ved lav intensitet. - Der er fundet en tendens til, at børnene bruger mindre tid på at være fysisk aktive ved moderat og høj intensitet. Dette er især udtalt mellem 2. og 3. klasse. JR - Der er fundet signifikant forskel i tiden brugt på FA ved lav, moderat og høj intensitet mellem de respektive klassetrin og 1. klasse. Denne forskel er dog ikke signifikant mellem 1. og 2. klasse ved høj intensitet. - Pigerne bruger mere tid på FAL sammenlignet med drengene. - Generelt er pigerne fundet mindre fysisk aktive end drenge ved moderat og høj intensitet. KA Side 37 af 53

38 11.0 Diskussion I det følgende afsnit vil forbehold og usikkerhedsmomenter omkring studiets materiale, metode og resultater diskuteres og eksplicificeres Materialediskussion Stikprøven En stikprøve foretaget på 1088 børn bestående af 511 drenge og 577 piger, danner det primære datagrundlag for dette studie. Det, at stikprøven består af en stor kohorte danske børn og ikke en selekteret gruppe, anses som en styrke for studiet. Dette da stikprøvens således i højere grad bliver repræsentativ for andre danske skolebørn i samme aldersgruppe. Det skal dog medtages, at Svendborg kommune er en elitekommune med øget fokus på FA, hvorved generaliserbarheden til den øvrige population kan tænkes at mindskes. Hermed menes, at med 4 ekstra idrætslektioner om ugen vil børnene på interventionsskolerne formentlig være mere fysisk aktive ved moderat og høj intensitet i skoletiden sammenlignet med populationen. LP 11.2 Metodediskussion Accelerometer I vores studie benyttes en kvantitativ målemetode i form af et accelerometer, da dette i øjeblikket antages, at være et validt måleredskab til FA hos børn (Kristensen et al s.171). Fordelene ved at benytte accelerometer til måling af børns FA i dette studie er den netop omtalte stikprøvestørrelse på 1088 børn. Dertil kan nævnes de relative få omkostninger og dens egnethed til at måle FA hos børn i forskellige aldersgrupper. At have kendskab til accelerometerets begrænsninger er en væsentlig forudsætning i bearbejdningen af resultater, da disse kan være påvirket af under- og overestimering grundet måleredskabets begrænsninger. Accelerometer har derfor stor betydning for vores resultater, og måleinstrumentets validitet er af den grund væsentlig at diskutere. JR Det anvendte accelerometer i vores studie måler i alle 3 retninger. På grund af den store datamængde der herigennem opstod, er der i bearbejdelsen kun medtaget registreringer fra accelerationer i den vertikale retning. Dette kan mindske validiteten i studiet, da informationer om bevægelser i alle retninger ikke inddrages hvilket dermed kan resultere i en mulig underestimering. Der kan opstilles flere scenarier, hvor anvendelse af kun den vertikale retning ikke vil kunne afdække børnenes FA fuldt. Her kan som eksempel nævnes, at et accelerometer, der blot måler den vertikale retning, ikke vil medregne diagonale og horisontale bevægelser. Særligt at den diagonale retning ikke medtages er af betydning. Ved fangelege, boldspil og Side 38 af 53

39 gymnastik udføres eksempelvis mange retningsskift og derved diagonale bevægelser, som dermed ikke medregnes i studiets data. KA Til trods for ovenstående, har flere studier undersøgt anvendelsen af kun den vertikale retning og har fundet, at der også opnås relativ stor information om børns FA ved benyttelse af kun denne retning. På grundlag af dette vil mængden af information om børnenes FA vurderes som brugbare og tilstrækkelige (mail-korrespondance med post. doc. Niels Christian Møller). LP Det kan derfor diskuteres, hvorvidt måling i 3 retninger er nødvendigt, hvilket bl.a. er med til at danne baggrund for igangværende forskning på området. I samarbejde med Odense Universitets Hospital undersøger forskere fra RICH (Syddansk Universitet) i øjeblikket, hvorledes de forskellige retninger skal vægtes i forhold til hinanden for herved at kunne give et validt resultat af aktivitetsniveauet (mail-korrespondance med post. doc. Niels Christian Møller). En anden faktor, der kan påvirke resultatet i vores studie, er det opstillede kriterie om, at hvis der ikke registreres accelerationer i 10 sammenhængende minutter, ekskluderes disse målinger. Med en antagelse om, at børn højst sandsynlig kan være stillesiddende i 10 min. eller mere, vil dette eksklusionskriterie muligvis kunne underestimere børnenes samlede tid brugt på FAL. Af den grund kunne eksklusionskriteriet øges til 20 min. Denne ændring vil eventuelt kunne påvirke vores resultater idet perioder med 10 min. vil blive medregnet som FAL. Herved vil børnenes samlede tid brugt på FAL givetvis vil stige. JR Et andet aspekt, der kan påvirke resultaterne, er problematikken om accelerometerets underestimering af visse aktiviteter som cykling, svømning, samt løb ved høj intensitet (over 10km./t) (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.258). Det antages at mange danske børn eksempelvis svømmer og cykler, hvilket sandsynligvis også vil være gældende for børn i vores studie. Dette vil muligvis underestimere børnenes samlede FA. Hvis børnene udfører aktiviteter, der underestimeres af accelerometeret, vil disse børn virke mindre aktive end de reelt set er. Herved er det muligt at børnene vil blive vurderet til ikke at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket vil kunne påvirke validiteten af vores resultater Yderligere kan det antages, at underestimering af cykling også kan influere på FA ved forskellige klassetrin. Da ældre børn muligvis cykler mere end yngre børn vil deres FA eventuelt blive underestimeres i højere grad end de yngre børns FA. I forhold til kønsforskelle ved FA vurderer vi, at underestimeringen fordeler sig ligeligt blandt drenge og piger. KA Accelerometeret vil ikke kun have sin begrænsninger grundet underestimering, men også på grund af overestimering. Det kan tænkes, at accelerometeret vil kunne have en motiverende effekt på børnene og deres fysiske aktivitetsniveau, da de er bevidste om at deres FA registreres. Yderligere kan det tænkes at kunne medføre et vist konkurrenceelement for det enkelte barn eller børnene imellem. Dette vil formodentlig være særligt gældende de første måledage, og muligvis øge børnenes habituelle aktivitetsniveau. Side 39 af 53

40 En anden faktor, der kan underestimere resultatet i dette studie er målings-epokerne, som er omregnet fra 2 sek. til 10 sek. for at kunne bearbejdes. I studiet er børnenes aktivitet som udgangspunkt målt med 2 sek. epoker. For efterfølgende at kunne bearbejde denne store mængde data, er epokerne omregnet til 10 sek. Med en viden om at børnenes aktivitetsadfærd er intermitterende, vil epoker på 10 sek. muligvis ikke give et ligeså detaljeret indblik i børnenes FA som epoker på 2 sek. Epokernes længde er således også af betydning for resultaterne. Med baggrund i et studie udarbejdet af Trost et al. vurderes det, at 4-5 måledage blandt børn i klasse vil give et reliabelt resultatet. I dette studie registreres børnene mellem 4-7 dage, hvorved data vurderes reliable og dermed anvendelige (Trost et al s ). LP Ovenstående diskuterede aspekter vedrørende accelerometer-målinger, vil alle kunne mindske studiets interne validitet og er bl.a. medvirkende årsager til en stadig usikker og upræcis kvantificering af FA hos børn trods de mange studier på området. JR For at imødekomme nogle af disse problematikker og øge kvantificeringen af FA, er det i dag muligt at kombinere accelerometeret med pulsmåling (Actiheart). Dette vil gøre bestemmelsen af FA betydelig mere præcis, idet det her vil være muligt at registrere aktiviteter, der foregår med en hastighed på 10km./t eller derover samt aktiviteter som cykling og svømning (Froberg et al s.11). til trods for øgede omkostninger og datamængde vurderes Actiheart ifølge Brage et al. at være en reliabel og valid målemetode (Brage et al s.567). For at få den største forståelse af begrebet FA og dens betydning for børns sundhed er det essentielt med et måleredskab der kan give helt præcise svar på hvor, hvornår, hvor meget, med hvem og hvorfor børn er fysiske aktive. (Froberg et al s.11) KA 11.3 Resultatdiskussion I følgende afsnit vil andre faktorer, der kan have indflydelse på resultaterne i dette studie diskuteres. Vi vil belyse skæringsværdiernes-, måledagenes- og årstidsvariationernes indflydelse på børnenes FA. Ydermere vil Sundhedsstyrelsens anbefalinger diskuteres. LP Skæringsværdier for intensiteterne lav, moderat og høj fysisk aktivitet I ovenstående diskuteres accelerometerets validitet. En tolkning af accelerometerets outcome er et andet vigtigt aspekt for den interne validitet og resultaterne i vores studie, hvorfor de opsatte skæringsværdier for intensitet diskuteres. Der er i opgaven opstillet skæringsværdier for, hvornår børnene vurderes at være fysisk aktive ved hhv. lav, moderat og høj intensitet. Dette er en vigtig forudsætning i tolkningen og analysen af data, for på den måde at opnå et præcist og meningsfuldt mål for aktivitetsintensiteten. Side 40 af 53

41 Skæringsværdierne i dette studie angives i counts/min. og er udregnet med afsæt i Freedsons ligning om energiforbrug hos børn. JR (jf. s. 6). Værdierne er fastsat ud fra børnenes gennemsnitsalder i 1.-2., og 5. klasse, hvilket kan tænkes at mindske validiteten, da skæringsværdierne ikke er udregnet i forhold til det enkelte barns eksakte alder. Disse skæringsværdier vurderes dog at kunne give mere detaljerede data end studier, der anvender skæringsværdien 2000 counts/min. mellem lav og moderat intensitet. Denne skæringsværdi benyttes af flere studier, når aktivitetsniveauet blandt børn i mange forskellige aldersgrupper skal undersøges (Nilsson et al s.16)(andersen et al s.299). Ved anvendelse af skæringsværdien på 2000 counts/min. kan det antages at yngre børns aktivitetsniveau underestimeres i forhold til ældre børns. Yngre børn vil bl.a. pga. kropsstørrelse og styrke have sværere ved at opnå intensiteter på 2000 counts/min. sammenlignet med større børn. Dette skal dog ses med forbehold for, at børn i samme aldersgruppe kropsligt udvikler sig forskelligt. KA Skæringsværdierne kan ligeledes have betydning for, hvornår børnene vurderes at være fysisk aktive ved hhv. lav, moderat og høj intensitet og dermed også påvirke antallet af minutter børnene registreres at være aktive ved de forskellige aktivitetsintensiteter. Ved at anvende skæringsværdier, som i vores studie, vil børnene givetvis akkumulere flere counts/min. ved moderat og høj intensitet end hvis skæringsværdien havde været på 2000 counts/min.. Anvendelsen af samme skæringsværdier som i vores studie ses bl.a. i et EYHS studie af Riddoch et al. Her undersøgte man hvorvidt 9-årige børn opfyldte anbefalinger om 60 min/dag FAMH, og man fandt, at børnene fra de 4 europæiske lande i altovervejende grad opfyldte de nuværende anbefalinger. LP Havde skæringsværdierne mellem lav og moderat intensitet været højere fastsat i vores studie (eksempelvis 2000 counts/min.), ville børnene formentlig blive vurderet til at bruge mindre tid på FAMH. Herved vil færre børn muligvis også opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi vurderer, at skæringsværdierne i dette studie er brugbare idet de som tidligere nævnt er udformet til de specifikke klassetrin. Endvidere er de som sagt anvendt på en stor stikprøve, hvilket på trods af en stor mængde data, vil medføre relativt præcise og detaljerede resultater. At et anerkendt studie som EYHS benytter tilsvarende skæringsværdier, underbygger valget af skæringsværdierne i vores studie. JR Børn, der i dette studie bruger meget tid på FAL, har vi vurderet til at være i større risiko for udvikling af livsstilssygdomme end børn, der bruger mere tid på FAM og FAH. I et studie af Nilsson et al. angives skæringsværdien for stillesiddende adfærd som under 100 counts/min. En Side 41 af 53

42 lignende skæringsværdi kunne have været interessant at anvende i vores studie, for herigennem at kunne skelne mellem børn der er fysisk aktive ved lav intensitet, stillesiddende eller helt inaktive. Dette for bedre at kunne identificere hvilke børn, der er i allerstørst risiko for at udvikle risikofaktorer for livsstilssygdomme. Det skal dog understreges, at børn der bruger meget tid på FAL, uanset graden af denne, bør aktiveres. KA Måledage Antallet af valide måledage er ikke ens for stikprøvens deltagere, idet børnene i studiet er registreret med accelerometer i hhv. 4, 5, 6 eller 7 dage. Det kan antages, at det eventuelt vil være nemmere at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger dagligt, hvis målingerne er udført i 4 dage frem for 7 dage. Vi har fundet, at ingen børn har 6 og 7 dage, hvor de ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette resultat synes umiddelbart positivt, men det er uklart om det skyldes, at samtlige børn opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 6 og 7 dage, eller om kun få børn har båret accelerometeret dette antal dage. LP Årstidsvariationer Et andet vigtigt aspekt i forhold til måling af FA hos børn er det faktum at aktivitetsadfærden kan variere afhængigt af årstiderne. Et review har med udgangspunkt i 35 inkluderede studier foretaget i 12 forskellige lande, undersøgt, om der er forskel på børns FA i forhold til årstiderne. En overvægt af studierne (83%) viser, at børn er mindre FA i vinterhalvåret (september-februar) i forhold til sommerhalvåret (marts-august). Det er særligt i de meget kolde vintermåneder, at aktivitetsadfærden er lavere hos børn. Ud over at temperaturen har indflydelse på FA, sætter reduceringen af lyse dagtimer, som ses i vinterhalvåret, ydermere en begrænsning for børns muligheder for FA. Vores studie bygger på data indsamlet i vinterhalvåret, hvorfor det kan antages, at børnene er mindre fysisk aktive end hvis målingerne var indhentet i sommerhalvåret. Det er derfor af betydning, i hvilken årstid man måler FA (Carson, Spence 2010 s.84-89). JR 11.4 Diskussion af Sundhedsstyrelsens anbefalinger I en lang årrække har forskere både nationalt og internationalt forsøgt at udarbejde anbefalinger om FA til børn (Twisk 2001 s. 3). Der er som tidligere nævnt forsket meget netop på området omkring FA, men der er stadig uenighed om, hvorvidt de nuværende anbefalinger er tilstrækkelige i forebyggelsen af risikofaktorer for livsstilssygdomme hos børn. De nuværende anbefalinger om FA til børn, er som tidligere nævnt på 60 min./dag i flere lande. For at vurdere evidensgrundlaget for netop disse anbefalinger har Strong et al. udført et review af 850 artikler. Her blev fundet en stærk evidens for, at de nuværende anbefalinger har en forebyggende effekt på bl.a. kardiovaskulære sygdomme (Strong WB et al s.736). KA Side 42 af 53

43 I modsætning hertil vurderes det i en artikel af Andersen et al., at evidensen for de nuværende anbefalinger ikke er stærk nok. Det fremhæves her, at der er lille evidens for en bestemt dosisrespons mellem helbred og FA. Dette kan skyldes at mange af studierne, der ligger til grund for udarbejdelsen af anbefalingerne, bygger på subjektive målinger (Andersen et al s.299) Derudover er de helbredsmæssige effekter ved FA endnu ikke fuldt klarlagt for børn (Andersen et al s.299). LP Resultaterne i vores studie viser, at 86% af børnene opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Når en så stor del af børnene opfylder anbefalingerne, kan det skabe forundring, at udviklingen af overvægt og fedme, type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme samtidig er stigende blandt danske børn. Det kan derfor diskuteres om de nuværende anbefalinger har en tilstrækkelig forebyggende effekt, eller bør revurderes Konklusion Gennem teori omhandlende FA hos børn, har vi argumenteret for de gavnlige effekter af FA, køn og alders indflydelse herpå samt konsekvenserne af FIA. Denne viden danner baggrund for vigtigheden af at identificere target groups. På baggrund af vores studie, der tager afsæt i Svendborg projektet, er vi nu i stand til at besvare vores problemformulering: Hvor stor en del af skolebørn i klasse i Svendborg kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet? Hvordan vil fordelingen se ud, hvis anbefalingerne ændres til 90 min./dag, og kan køn og alder relateres til børnenes fysiske aktivitetsniveau? Studiet er udarbejdet på baggrund af en stikprøve på 1088 børn fra 10 skoler i Svendborg kommune. Ud fra databearbejdelse er det fundet, at 14% af børnene ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 min./dag FAMH. Piger udgør mere end halvdelen af disse børn (56,7%). KA I oversigtsartiklen af Froberg et al., antages det, at de nuværende anbefalinger ikke er tilstrækkelige i forebyggelsen af risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme. I denne forbindelse foreslås det at de Sundhedsstyrelsens anbefalinger ændres til 90 min./dag FAMH (Froberg et al s.9). Med afsæt i dette forslag har vi undersøgt hvor mange børn, der opfylder de foreslåede anbefalinger. Resultaterne i vores studie viser, at 39,2% af børnene ikke opnår dette. Heraf udgør pigerne 57,3%. Det kan ud fra ovenstående resultater derfor konkluderes, at antallet af børn, der ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, vil forøges væsentligt, hvis disse ændres til 90 min. Ud af børn, der ikke opfylder hhv. Sundhedsstyrelsens og de foreslåede anbefalinger, udgør pigerne den største andel. Side 43 af 53

44 Resultaterne viser en klar tendens til, at jo højere klassetrin børnene befinder sig i, jo mere tid bruger de på at være fysisk aktive ved lav intensitet. Modsat tenderer børnene til at bruge mindre tid på FA ved moderat og høj intensitet jo højere klassetrin. Ovenstående tendenser er særlig udtalt mellem 2. og 3. klasse. Der ses samtidig en signifikant forskel mellem de respektive klassetrin og 1. klasse i tiden børnene bruger på at være fysisk aktive ved lav, moderat og høj intensitet. Denne forskel er dog ikke signifikant mellem 1. og 2. klasse ved høj intensitet. LP Vi kan ud fra ovenstående derfor konstatere, at ændringer i tiden brugt på FA ved forskellige intensiteter, begynder et sted mellem 2. og 3. klasse. Når kønnene sammenlignes er pigerne generelt fundet mindre aktive ved moderat og høj intensitet end drengene. Modsat bruger pigerne mere tid ved lav intensitet end drengene. Denne kønsforskel gør sig gældende i samtlige klassetrin. Det kan ud fra resultaterne konstateres, at aktivitetsniveauet mellem 2. og 3. klasse falder drastisk og at pigerne er mindre aktive end drengene. Med baggrund i disse fund har vi nu et større kendskab til de børn, der i vores studie vil karakteriseres som target groups. Vi vurderer derfor, at et særligt fokus bør rettes mod disse børn gennem specifikke sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende interventioner. JR 13.0 Perspektivering I det følgende vil undersøgelsesresultater, konklusioner og diskussioner, der er belyst i studiet, blive perspektiveret. Perspektiveringens indhold vil sætte fokus på, hvorledes børn i target groups hjælpes bedst muligt, og hvordan vi som fysioterapeuter udformer optimale sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende interventioner. Vi er nu vidende om, at det er børn mellem 2. og 3. klasse samt piger i 1.-5 klasse, vi anser for at være i target groups. Det vil derfor være yderst relevant at målrette interventioner for at fremme FA i netop disse grupper. KA Dette leder videre til flere uafklarede spørgsmål; Hvad er årsagerne til, at det netop er piger, der er mindst aktive? Og hvad ligger til grund for det drastiske fald i FA mellem 2. og 3. klasse? For at kunne besvare ovenstående spørgsmål og iværksætte den rette intervention, er det nødvendigt med et større kendskab til vores target groups og deres aktivitetsadfærd. Ved at kombinere objektive målemetoder med spørgeskemaer, fokusgruppe-interviews o.l. vil detaljeret data om vores target groups aktivitetsadfærd kunne fremkomme. Dette ved både at få kendskab til deres eksakte aktivitetsniveau samt få indblik i, hvad der ligger til grund for deres aktivitetsadfærd. LP Eksempelvis vil det være relevant kvantitativt at få kendskab til hvilke dage og tidsperioder, der typisk indeholder FAL eller stillesiddende aktiviteter. Yderligere vil subjektive målinger eventuelt kunne afdække og forklare de tilgrundliggende årsager for en lavere FA. Svendborg Projektet har gennem implementering af flere idrætslektioner bl.a. til formål at øge Side 44 af 53

45 aktiviteten i både skole og fritid blandt børn på interventionsskolerne. De nyeste resultater har foreløbigt vist, at børnene efter 1 år med mere idræt og fokus på sundhed, har forbedret sig på flere områder. De er i bedre form, blevet stærkere, har en bedre koordination og motorik samt en generel forbedring på 10 % i forhold til den normale udvikling blandt børn på kontrolskolerne (personlig samtale med overlæge Niels Wedderkopp). Ser man på den fysiske aktivitet, tegner der sig et lidt anderledes billede. Sammenlignes antallet af dage hvor børn på hhv. intervention- og kontrolskoler ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, indikerer en tendens, at forskellen mellem intervention- og kontrolskolerne er minimal. Dette bør dog undersøges nærmere og testes statistisk før yderligere konklusioner kan drages. JR Er der belæg for denne tendens, kan det overvejes, om fremtidige interventioner bør rettes mod den tid børnene bruger på FA udenfor skolen for herigennem at fremme denne. Et studie af Nilsson et al. viser, at det gennemsnitlige aktivitetsniveau hos 9-årige er lavere i fritiden sammenlignet med skoletiden (Nilsson et al s.13). På baggrund af ovenstående vurderer vi, at det kunne være hensigtsmæssigt at målrette interventioner mod børnenes fritid. Spørgsmålet er herefter, hvorledes denne intervention skal udføres og implementeres i praksis. Skal interventionen ske gennem oplysning til forældre om vigtigheden af FA, og hvordan denne kan blive en større del af børnenes fritid? Vil oplysning til forældre og fagpersoner om FIA kunne begrænse børnenes stillesiddende adfærd i fritiden? Eller bør et større ansvar om en øget integrering af FA i skolefritidsordninger tildeles pædagogerne? Mulighederne for at fremme børnenes FA i fritiden er mange. Videre forskning bør søge at finde den mest optimale intervention, der kan fremme børnenes FA, for herigennem bedst muligt at sikre deres sundhed nu og i fremtiden. KA Side 45 af 53

46 14.0 Litteraturliste Andersen, L.B. 2006, "Fysisk aktivitet og ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer sekundærpublikation", Ugeskr Læger, vol. 168, no. 47, pp Andersen, L.B., Harro, M., Sardinha, L.B., Froberg, K., Ekelund, U., Brage, S. & Anderssen, S.A. 2006, "Physical activity and clustered cardiovascular risk in children: a cross-sectional study (The European Youth Heart Study)", Lancet, vol. 368, no. 9532, pp Andersen, L.B. 2004, Type 2 diabetes og fysisk aktivitet: gode råd til at komme godt i gang, Version: 1.0 edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. ISBN Andersen, L.B. & Froberg, K. 2006, Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn: et treårigt forsøg i to kommuner ved København: Ballerup og Tårnby, Version: 1.0 edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. ISBN Bailey, R. 2006, "Physical education and sport in schools: a review of benefits and outcomes", The Journal of school health, vol. 76, no. 8, pp Beyer, N., Lund, H. & Klinge, K. 2008, Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering, 1. udgave edn, Munksgaard Danmark, Kbh. ISBN Brage, S., Brage, N., Franks P.W., Ekelund, U., Wareham, N.J. 2005, "Reliability and validity of the combined heart rate and movement sensor Actiheart", European Journal of Clinical Nutrition (2005) 59, Brage, S., Wedderkopp, N., Ekelund, U., Franks P.W, Wareham N.J., Andersen, L.B. & Froberg, K. 2004, Objectively measured physical activity correlates with indices of insulin resistance in Danish children. The European Youth Heart Study (EYHS). Carson, V. & Spence, J.C. 2010, "Seasonal variation in physical activity among children and adolescents: a review", Pediatric exercise science, vol. 22, no. 1, pp Caspersen, C.J., Pereira, M.A. & Curran, K.M. 2000, "Changes in physical activity patterns in the United States, by sex and cross-sectional age", Medicine and science in sports and exercise, vol. 32, no. 9, pp Dencker, M., Thorsson, O., Karlsson, M.K., Linden, C., Wollmer, P. & Andersen, L.B. 2008, "Daily physical activity related to aerobic fitness and body fat in an urban sample of children", Scandinavian journal of medicine & science in sports, vol. 18, no. 6, pp Fleischer Michaelsen, K. 2002, Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme: en rapport fra Ernæringsrådet, Publ. nr. 25 Ernæringsrådet edn, Ernæringsrådet, Søborg ISBN ISSN-nr Froberg, K., Grøntved, A., Pedersen, G.S. & Andersen, L.B. 2007, "Fysisk aktivitet hos danske børn med vægt på den den sundhedsmæssige betydning - En oversigt over vores nuværende viden baseret på danske studier gennem de sidste 20 år.", Vinduet,, no. 3-4, pp Gavarry, O., Giacomoni, M., Bernard, T., Seymat, M. & Falgairette, G. 2003, "Habitual physical activity in children and adolescents during school and free days", Medicine and science in sports and exercise, vol. 35, no. 3, pp Side 46 af 53

47 Gjerset, A., Helge, E.W., Helge, J.W., Kjær, M., Langberg, H. & Puggaard, L. 2002, Idrættens træningslære, 2. udgave, 2. oplag edn, Gad, København. Jolliffe, C.J. & Janssen, I. 2007, "Development of age-specific adolescent metabolic syndrome criteria that are linked to the Adult Treatment Panel III and International Diabetes Federation criteria", Journal of the American College of Cardiology, vol. 49, no. 8, pp Jørgensen, T., Andersen, L.B. & Froberg, K. 2009, "Position statement: Testing physical condition in a population how good are the methods?", European Journal of Sport Science, vol. 9, no. 5, pp Kiens, B., Beyer, N., Brage, S., Hyldstrup, L., Ottesen, L.S., Overgaard, K., Pedersen, B.K., Puggaard, L. & Aagaard, P.G. 2007, "Fysisk inaktivitet--konsekvenser og sammenhaenge.", Ugeskrift for laeger, vol. 169, no. 25. Kiens, B. 2007, Fysisk inaktivitet: konsekvenser og sammenhænge: en rapport fra Motions- og Ernæringsrådet, Motions- og Ernæringsrådet. Kjær, M., Andersen, L.B. & Hansen, I.K. 2000, "Fysisk aktivitet hvilket minimum er tilstrækkeligt i et sundhedsmæssigt perspektiv", Ugeskrift for Læger, vol. 162, pp Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. 2007, Folkesundhedsrapporten Danmark 2007: 2004, 2005, 2006, Statens Institut for Folkesundhed, Kbh. ISBN Klarlund Pedersen, B. 2005, Børn og motion, 1. udgave edn, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. ISBN Klarlund Pedersen, B. & Saltin, B. 2004, Fysisk aktivitet: håndbog om forebyggelse og behandling, Version 1.0 edn, Sundhedsstyrelsen ISBN Klarlund, P.B. 2007, "Børn og fysisk aktivitet er ambitionerne store nok?", Ugeskr Læger, vol. 169, no. 1, pp. 25. Knox, G., Baker, J.S., Davies, B., Faulkner, S., Rance, J., Rees, A., Morgan, K. & Thomas, N. 2009, "A cross-curricular physical activity intervention to combat cardiovascular disease risk factors in year olds: 'activity knowledge circuit'", BMC public health, vol. 9, pp Kristensen, P.L., Møller, N.C., Korsholm, L., Wedderkopp, N., Andersen, L.B. & Froberg, K. 2008, Tracking of objectively measured physical activity from childhood to adolescence: the European youth heart study. Kristensen, P.L., Wedderkopp, N., Møller, N.C., Andersen, L.B., Bai, C.N, & Froberg, K. 2006, Tracking and prevalence of cardiovacular disease risk factors across socio-economic classes: A longitudinal substudy of the European Youth Heart Study. Lobstein, T., Baur, L. & Uauy, R. 2004, "Obesity in children and young people: a crisis in public health", Obesity reviews, vol. 5, no. s1, pp Lund, H. & Røgind, H. 2004, Statistik i ord, 1. udgave, 1. oplag edn, Munksgaard Danmark, Kbh. ISBN Malina, R.M. 2001, "Physical activity and fitness: pathways from childhood to adulthood", American Journal of Human Biology : The Official Journal of the Human Biology Council, vol. 13, no. 2, pp Side 47 af 53

48 Michalsik, L. & Bangsbo, J. 2006, Aerob og anaerob træning, 1. udgave. 3. oplag edn, Danmarks Idræts-forbund, Brøndby ISBN Munk Petersen, R. 2007, Fysisk inaktivitet og stillesiddende livsstil: en epidemiologisk undersøgelse af sammenhænge mellem fysisk inaktivitet og stillesiddende livsstil hos danske børn og unge, Master of Public Health, Københavns Universitet, Kbh. Mygind, E. 2002, "Elevers aktivitetsniveau på skole-og naturdage", Focus Idræt, vol. 3, pp. 97. Nilsson, A., Anderssen, S.A., Andersen, L.B., Froberg, K., Riddoch, C., Sardinha, L.B. & Ekelund, U. 2009, Between- and within-day variability in physical activity and inactivity in 9- and 15- year-old European children. Pearson, S., Olsen, L.W., Hansen, B. & Sorensen, T.I. 2005, "Increase in overweight and obesity amongst Copenhagen schoolchildren, ", Ugeskrift for laeger, vol. 167, no. 2, pp Pedersen, B.K. 2009, The diseasome of physical inactivity--and the role of myokines in muscle--fat cross talk. Riddoch, C.J., Bo Andersen, L., Wedderkopp, N., Harro, M., Klasson-Heggebo, L., Sardinha, L.B., Cooper, A.R. & Ekelund, U. 2004, "Physical activity levels and patterns of 9- and 15-yrold European children", Medicine and science in sports and exercise, vol. 36, no. 1, pp Rowland, T.W. & Boyajian, A. 1995, "Aerobic response to endurance exercise training in children", Pediatrics, vol. 96, no. 4 Pt 1, pp Sallis, J.F., Prochaska, J.J. & Taylor, W.C. 2000, "A review of correlates of physical activity of children and adolescents", Medicine and science in sports and exercise, vol. 32, no. 5, pp Schibye, B. & Klausen, K. 2005, Menneskets fysiologi: hvile og arbejde, 2. [i.e. 3.] udgave edn, FADL, Kbh. ISBN Shaibi, G.Q., Roberts, C.K. & Goran, M.I. 2008, "Exercise and insulin resistance in youth", Exercise and sport sciences reviews, vol. 36, no. 1, pp Siri, M. 2009, "Fysisk aktivitet og social ulikhet: Hvordan forstå ulik involvering i fysisk aktivitet", Fysioterapeuten No., vol. Nr 7., pp Steinbeck, K.S. 2001, "The importance of physical activity in the prevention of overweight and obesity in childhood: a review and an opinion", Obesity reviews : an official journal of the International Association for the Study of Obesity, vol. 2, no. 2, pp Strong WB, Malina RM, Blimkie CJ, Daniels SR, Dishman RK, Gutin B, Hergenroeder, A.,C., Hergenroeder AC, Must A - Nixon, Patricia,A., Nixon PA, Pivarnik JM, Rowland, T., Trost, S. & Trudeau, F. 2005, Evidence based physical activity for school-age youth. Sundhedsstyrelsen 2007, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 2005: - Samt udviklingen fra , Version: 1.0; Versionsdato: 23.februar 2007 edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. Telama, R., Yang, X., Viikari, J., Valimaki, I., Wanne, O. & Raitakari, O. 2005, Physical activity from childhood to adulthood: a 21-year tracking study. Trost, S.G., Pate, R.R., Freedson, P.S., Sallis, J.F. & Taylor, W.C. 2000, Using objective physical activity measures with youth: how many days of monitoring are needed?. Side 48 af 53

49 Trost, S.G., Pate, R.R., Sallis, J.F., Freedson, P.S., Taylor, W.C., Dowda, M. & Sirard, J. 2002, Age and gender differences in objectively measured physical activity in youth. Trost, S.G., Way, R., Okely, A.,D. & Okely, A.D. 2006, Predictive validity of three ActiGraph energy expenditure equations for children. Trost, S.G., Kerr, L.M., Ward, D.S. & Pate, R.R. 2001, "Physical activity and determinants of physical activity in obese and non-obese children", International journal of obesity and related metabolic disorders : journal of the International Association for the Study of Obesity, vol. 25, no. 6, pp Twisk, J. W. R. (2001). Physical Activity Guidelines for Children and Adolescents: A Critical Review. Sports Medicine 31(8), van Beurden, E., Barnett, L.M., Zask, A., Dietrich, U.C., Brooks, L.O. & Beard, J. 2003, "Can we skill and activate children through primary school physical education lessons? "Move it Groove it"--a collaborative health promotion intervention", Preventive medicine, vol. 36, no. 4, pp Wedderkopp, N., Andersen, L.B., Hansen, H.S. & Froberg, K (2001). Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Ugeskrift for læger, 163(21), 2907 Hjemmesider: -Canadian Fitness and Lifestyle Research Institute Accumulating sufficient steps to meet recommendations(2005): [lokaliseret d ] - Diabetesforeningen Er du overvægtig?: ( [lokaliseret d ] - SDU European Youth Heart Study EYHS (2010): outh%20heart%20study%20eyhs.aspx [lokaliseret d ] - Sundhedsstyrelsen a)sundhedsstyrelsens anbefalinger: 20og%20unge.aspx) [lokaliseret d ] b) Historisk baggrund og udvikling af motionsanbefalinger (2001): [lokaliseret d ] Side 49 af 53

50 c) Fysisk aktivitet og sundhed- en litteraturgennemgang (2001): [lokaliseret d ] d) Forekomst og udviikling af overvægt og fedme (1999): [lokaliseret d ] e) Sundhedsstyrelsens mål og opgaver: [lokaliseret d ] - WHO a) Physical Inactivity Prevalence Introduction for Denmark (2000): [lokaliseret d ] b) Recommended Amount of Physical Activity (2010): [lokaliseret d ] Personlig reference kilder: - Niels Wedderkopp Klinisk lektor, overlæge og koordinator for Svendborgprojektet - Niels Christian Møller Post. Doc, Side 50 af 53

51 Fysisk aktivitet hos børn i 1.-5.klasse et kvantitativt tværsnitsstudie 15.0 Bilag 15.1 Bilag 1 Informationsbrev Side 51 af 53

52 15.2 Bilag 2 - Samtykkeerklæring Centre for Research in Childhood Health, Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Og Pædiatrisk forskningsenhed, OUH SAMTYKKESKEMA Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget ovenstående information, såvel mundtligt som skriftligt, indvilger i at jeg og mit barn deltager i det beskrevne forsøg, og at (barnets navn) i klasse på (barnets skole) og jeg deltager i forskningsprojektet og mit barns blodprøve udtages med henblik analyse og på opbevaring i en forsknings-biobank. Jeg har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug. Navnet på den, person, der har forældremyndighed: Jeg er samtidig informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at dette vil påvirke den nuværende eller fremtidige behandling af mig og mit barn. Sæt kryds. Ja vi vil gerne deltage Nej vi ønsker ikke at deltage i undersøgelsen Dato og underskrift Side 52 af 53

53 Fysisk aktivitet hos børn i 1.-5.klasse et kvantitativt tværsnitsstudie 15.3 Bilag 3 - Sikkerhedsspørgsmål Side 53 af 53