BILAG 4: INTERVIEW 1

Transkript

1 BILAG 4: INTERVIEW 1

2 Interview med medarbejder i Faxe kommune S: Sofie H: Hanne Intro: S: Jeg vil starte med at præsentere mig selv og mit speciale og fortælle om interviewet. Jeg hedder som nævnt Sofie og studerer på Roskilde Universitet og er ved at skrive mit speciale i Forvaltning. Mit speciale handler om kommunernes integrationsindsats med særligt fokus på integrationsprogrammet til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. I mit speciale vil jeg undersøge hvordan 3 forskellige kommuner har valgt at opbygge deres modtagelse af nyankomne flygtninge. Så jeg har spurgt jeres kommune om samarbejde til interviews, da I som kommune passer rigtig godt ind i mit speciale både i forhold til hvor mange flygtninge I modtager og hvordan I geografisk er placeret. Så jeg er rigtigt glad for at få lov at komme i dag, og at I har lyst til at bidrage med det her interview til mit speciale. Interviewet kommer til at foregår sådan, at jeg vil stille nogle spørgsmål om integrationsindsatsen og din funktion i arbejdet med integration. Du kan bede mig omformulere spørgsmålene, hvis du ikke er sikker på hvad der menes, og du er også velkommen til ikke at svare, hvis du ikke har lyst. Interviewet vil kun blive brugt til mit speciale, og hvis du har lyst kan besvarelsen såvel som kommunenavnet være anonymt. S: Til at starte med har jeg nogle spørgsmål omkring dig og din baggrund: hvis du vil starte med at fortælle din uddannelse og stillingsbetegnelse her i kommunen? H: Ja, min stillingsbetegnelse det er integrationsmedarbejder og socialrådgiver. Og jeg er uddannet socialrådgiver. Jeg blev færdiguddannet i jeg har rejst meget og har også selv været gift med en udlænding og så har jeg være uddannet kok og boet i udlandet i mange år selv. Og så på grund af noget sygdom og noget så blev jeg nødt til at lave det om, og det passede perfekt det her område fordi det var arbejde med mennesker og så tog jeg mine erfaringer med. Og så har jeg arbejdet i den samme kommune siden 2003, hvor jeg var nyuddannet. Først i Haslev kommune og fulgte så med i 2

3 kommunesammenlægningen, hvor Haslev, Faxe og Rønnede gik sammen. Og der blev jeg jo så, så nu har jeg været her i snart 12 år. Sådan noget lignende. Og arbejdet med integration hele tiden. Og har været alene på området i mange år, men så fik jeg så en kollega her fordi det var så stort området for 5 år siden. Men XX stopper så nu, men der skal selvfølgelig ansættes en ny, men ellers har jeg været alene omkring det. S: Hold da op. H: Ja, det har været lidt hårdt - learning by doing. S: Ja. Det må man sige. Hvordan er dine primære arbejdsopgaver mest H: Alt! I forhold til integration. Vi har jo valgt her i kommunen, at vi i integrationsteamet har omkring integrationsprogrammet og det beskæftigelsesrettede program men vi henter også alt det praktiske, vi sørger også for alle penge og sådan noget. Og videregiver over til ydelse, vi sørger for lejligheder. Vi sørger for alt. Og koordinerer det hele. Flytning af flygtninge også i mellem for familiesammenføringer og sådan noget. Og jeg sidder så også med, fordi jeg har siddet så mange år, så sidder jeg også nogle af budgetterne og hjælper med dem og sådan nogle ting. Hjemtager refusioner og sådan noget. Og faktisk har jeg også den generelle vejledning til alle andre i kommunen i forhold til opholdstilladelse og hvad der nu måtte røre sig i forhold til integrationsområdet. S: Så der er også andre rundt omkring i kommunen som har med integration at gøre? H: Nej! Men hvis nu, altså integration er jo kun de første 3 år de er her. Så overgår de til kontanthjælp eller forhåbentlig er de kommet i uddannelse eller i arbejde. Men så er der måske nogle udlændinge, som både sidder på kontanthjælpsdelen, som sidder over i LAB-loven (lov om aktiv beskæftigelse, red.) og så kan der også være dem, som sidder på sygedagpenge, som også har en sag kørende. Jeg får ofte spørgsmål i forhold til udlændinge, der er syge, som har PTSD (posttraumatisk stresslidelse, red.) og sådan noget. Der kan også være nogle kulturelle problematikker. Der kan være opholdstilladelsesproblematikker, ansøgning om familiesammenføring, men også omkring dansk indfødsret og permanent opholdstilladelse. Og det er mig, der så vejleder de andre i forhold til det. S: Okay. Så man kan godt sige, at du trækker lidt på tidligere erfaringer 3

4 H: Meget! Ja. Jeg bliver trukket på, rigtigt meget lad mig sige det på den måde. S: Hvis du sådan forklarer de vigtigste ting for dig i forhold til dit arbejde med integration? H: Mit vigtigste S: Ja. Din motivation for det her arbejde H: Min motivation er at hjælpe de her mennesker til at blive selvforsørgende og få et bedre liv. Det er min motivation. Mit succeskriterie det er, det er jo op ad bakke i starten, opdragelse. Der er rigtigt mange ting, som de skal lære og det kan nogle gange være sådan lidt hårdt. Det er to skridt frem og tre tilbage nogen gange. Men det der er det fede ved det, det er når du så møder dem 4,5,6 år senere og deres børn starter universitet, de har fået det bedre, de har fået lejlighed, de har fået arbejde og uddannelse. Det er jo det der er min motivationsfaktor i det. S: At man kan se fremskridt i det.. H: Ja, og de er velintegrerede og de klarer sig selv og har det godt. Det er ikke sikkert de er 110 % glade, men de har det godt og de kan fungere. S: Så i forhold til det her integrationsområde på kommune, der er I så to ansatte? H: Ja. Ej altså vi er, ja to sagsbehandlere, og så har vi en praktisk ansat, som hjælper med alt muligt. Alt muligt og det er jo fordi, at vi flytter og henter og bringer og så skal der papirer til en anden afdeling omkring indskudsloven, så Søren gør alle de der ting. Og så har vi pt. midlertidige boliger, som kommunen ejer, hvor vi har alle vores flygtninge, som vi ikke har lejlighed til. Og der skal også, og vi har nummer 4 i gang nu. Der skal jo holdes øje, vi har nogle i sommerhus pt. og nogle privat indkvarteret. Og der er altid nogle praktiske ting, der skal nøgler der bliver væk eller sådan nogle ting og det er det Søren sørger for, hvad der kunne være af ting. S: Så den nye medarbejder, der skal komme er H: Er sagsbehandler. S: Og I arbejder begge to fuldtid? H: Ja, alle 3 er fuldtid. 2 sagsbehandler og 1 praktisk alt mulig ad hoc opgaver S: Og synes du så det er for lidt eller tilpas eller for mange 4

5 H: Det er for lidt! synes jeg pt. vi kunne sagtens være en mere sagsbehandler. S: Altså en udover jer 2 H: Ja. S: Synes du der kunne mangle en anden funktion til at varetage nogle af opgaverne altså udover sagsbehandler? Som har en anden uddannelse eller funktion? H: Mener du i forhold til integration? S: Ja. H: (Tænker). Jeg forstår ikke helt hvad det du mener. Om vi godt kunne bruge. Altså det jeg godt kunne tænke mig, det var jo, at få en jobkonsulent tilknyttet specielt kun til integration. Det har vi ikke. Vi bestiller bare praktikker og sådan nogle ting over hos vores jobkonsulenter og så er det jo forskelligt hvem, der får sagen. Men jeg kunne godt tænke mig en som var ansat i vores team, der kun havde med vores integranter at gøre. Og arbejdede og fokuserede kun på integrationsindsatsen. Fordi de har nogle andre praktikker og slags de skal have. Det er sprogpraktikker og arbejdsmarkedsindsigtspraktikker. Fordi, på det danske arbejdsmarked har vi jo mange uskrevne regler. Og det kan godt være svært for en udlænding. Eller de skal have indsigt i en eller anden arbejdsfunktion - og arbejde som pædagog i Danmark er ikke det samme at arbejde som pædagog i Rusland. Så sådan en jobkonsulent kunne være smadder rar at have hos os. S: Ja. Og der ryger den så lige nu over til nogle forskellige, der sidder derovre? H: Den ryger over i teamet for jobkonsulenter og så er det vilkårligt hvem der har den. S: Ja okay.. H: Men jeg kunne godt tænke mig at man kun fokusere på at finde praktikker til vores integranter S: Ja, fordybe sig i lige det område? H: Ja. S: Så var jeg inde og se på de her kommunekvoter for 2014 og der kunne jeg se at I skulle modtage 40 flygtninge. Passer det? H: Ja. Det var 27 men den er jo så steget, her midt på året pga. situationen. 5

6 S: Ja, der var to tal, så jeg var ikke sikker på hvilket. H: Ja. Men den var 27 den er blevet 40. sidste år skulle vi også lige pludselig have 40 % mere så der fik vi nogen af 40, men i år er den så steget til vi skal have ca. 40. S: Synes du så det er tilpas i forhold til jeres arbejdsmængde? H: Nej. Fordi problematikken ligger i, at det er syrere, det er singler som har en kone og fem børn i Syrien. Det er kun den person, der har meddelt opholdstilladelse, som tæller med i kvoten. Det vil sige, at det er faren han sidder så her og venter og så søger vi om familiesammenføringen, så kommer konen og fem børn. Lige pt. har vi, hvad var det, vi har lige siddet og kigget på liste. Pt. har jeg (kigger på listen) indtil videre har vi kun modtaget 14 ud af vores kvote og vi skal have 40, så vi har 26 tilbage til resten af året. Og så kan jeg fortælle dig, vi sidder nu og venter på (tæller) 17 ægtefæller og 42 børn. S: Hold da op. H: Og de tæller ikke med i kvoten. Og så er der så de resterende 26 vi skal have i år, hvor mange er dem er så ikke gift og har børn. Nej der er lidt mere for jeg har to her også, så der er flere. S: Så det kommer udover.. H: Det kommer ud over kvoten og det er det der ligesom vrider. For nu for eksempel, ham jeg lige spurgte Jan om han ikke kunne tage. Hans kone har lige fået meddelt opholdstilladelse og de har fem børn. Og det kræver så, altså han vil jo gerne så hurtigt så muligt få dem hertil. Vi skal ind og have bestilt rejse til dem plus vi skal have bestilt lejlighed når hun kommer. Det er nøjagtigt det samme som når han kommer CPR nummer, hele proceduren, penge og hele molevitten. S: Og hun skal jo så også have tilbudt det her program.. H: Yes, for de er familiesammenførte. Plus de der børn skal i skole og institutioner og sådan nogle ting, og det tager vi os også af. Så lige nu har vi lidt travlt ved at nå tingene. Også fordi nu begynder vores familiesammenføringer at køre igennem. Så ja, sådan er det. S: Ja, der er lidt meget. H: Ja. 6

7 S: Men I har så altid modtaget omkring det her antal. Eller hvordan H: Ej, så har det været 35 og der omkring. Jeg tror nok det er sådan ca. der omkring (leder efter mappen). Jeg har gemt fra de sidste mange år det gør jeg jo jeg er sådan en der gemmer. Jeg tror, at (leder i mappen) ej okay jeg har helt tilbage til 2003 men den ligger på de ligger deromkring. Men de sidste 3-4 år har de steget lidt fra at være de der til nu at være 40. S: Kan man sige, at I så er en gammel integrationskommune, at I længe har fået en relativ stor mængde nyankomne? H: Ja, det har vi faktisk. S: Hvilke grupper er det så I får fra hvilke lande? H: Altså, pt. er det fra Syrien og det var det også sidste år. Så for 4-5 år siden fik vi rigtigt mange bhutanesere, så har vi fået fra Congo, men ikke så mange. Så har vi fået iranere, irakere og afghanere men dem kommer der ikke nogle af der kommer en enkel iraner engang i mellem, men det er meget lidt. Afghanistan er meget lang tid siden vi har fået nogle fra. S: Ja, okay. Kan I så som kommune være med til at have indflydelse på hvilke grupper I får i forhold til flygtninge H: Ja, det, der er i det. Hvert år laver jeg en ønskeliste til Udlændingestyrelsen, hvor du kan gå ind og skrive altså Udlændingestyrelsen melder ud, hvor er det i Danmark man skal have flygtninge fra men det er konventionsflygtninge. Det er jo forskel på hvad det er for nogle flygtninge. Der er jo de almindelige spontane flygtninge, som sidder i asyl i Danmark i asylcentrerne. Og så er der dem, som er konventionsflygtninge, som Danmark tager fra EU. Altså dem der sidder i asyl ude omkring i verden. Fx bhutanesere sad i asyl i Nepal. Og i år skal vi fx congolesere fra Uganda, og så er der også fra Burma, og jeg kan ikke huske hvad den tredje er men det er jo Udlændingestyrelsen hvor det er fra. Jeg skal blandt andet med til Uganda til udvælgelsesrejse til november, det har jeg lige fået at vide, at jeg er blevet udtaget til. Så det er fedt nok. S: Nåh det lyder spændende. H: Ja. Det er rigtigt spændende. Og der kan jeg jo lave sådan en ønskeliste, vi vil helst have fra.. fx i år fra Congo, og det er simpelthen fordi vi har fået så mange syrere og bhutanesere og congolesere har vi ikke så mange af. Vi har 10-15stykker men det ville være fedt at have lidt flere af dem, og de 7

8 er velintegrerede her. Og det du så argumentere med, det er netværk og hvad kan du tilbyde dem. Og netværk er lige præcis det vi har. Og så har vi jo frivillige grupper, vi har et kæmpe mega samarbejde med frivillige grupper her. Og der er nogle af vores congolesere i som frivillighjælp S: Så det vil være godt at få nogle flere? H:Ja. Så derfor har jeg lavet et ønske om vi gerne vil have fra Congo i år. Men det er ikke sikkert det ønske bliver mødt. Og du kan også skrive om du vil have uledsaget, om vi specifikt har store erfaringer med det. Og der har Børn og Ungeafdelingen sagt - det har vi altså ikke så det vil vi helst ikke have. Men familier vil vi helst have. Fordi, det er vi også bedst til. Men selvfølgelig sker der et eller andet et sted ude omkring i verden, så er det jo dem vi skal tage. S: Er der så nogle grupper som du ser der er større udfordringer end andre? H: Af dem vi har. Dem vi har ja, der er for det første forskel på deres kulturelle baggrund så er der forskel på de situationer de kommer med, men der er også forskel på om det er konventionsflygtninge vi henter i lufthavnen eller om det er nogle der sidder i asyl. Dem der har siddet i asyl har talt med folk, bliver oplært på en hel anden måde. Så de er lidt sværere at få i gang. For de er meget sådan, de får meget at vide: du skal bare sidde og sige sådan på kommunen, du skal gøre sådan du skal bare lade vær at gå på sprogskole. Hvor at dem der sidder i asyl ude i landet de er meget - også selvom det er syrere - og kommer direkte hertil. De er meget mere taknemmelige, hvis man kan sige det på den måde de er meget nemmere at integrere på en eller anden måde og de er ikke blevet fortalt at man bare skal sige at man vil have sådan og sådan. Så det er lidt op ad bakke med dem der bor her allerede. Fordi de så allerede er i kontakt med noget netværk og nogle ting. S: Så de har fået lidt af vide allerede? H: Ja, det har de. Og de er også blevet oplært lidt af dem. Altså, de er jo gode til, deres landsmænd at kontakte de her asylcentre og få fat i dem. Det gør man jo. S: Der er et større netværk der. H: Ja. S: Så i forhold til jeres integrationsindsats, hvordan er indsatsen helt konkret opbygget når I modtager en flygtning? 8

9 H: Du taler om integrationsindsats eller snakker du ankomst eller du snakker integrationsprogram. S: Programmet, undskyld H: Selve programmet altså det beskæftigelses orienterede? S: Ja H: Godt. Jeg kan prøve at fortælle lidt om den måde vi gør det på. Når jeg har fået besked fra Udlændingestyrelsen at vi skal have den her flygtning. Så får jeg en opholdstilladelse kort tid efter og får af vide hvor de sidder i asyl henne og det er typisk et asylcenter. Så kontakter jeg asylcenteret og laver en aftale med dem om, hvis det er helt rigtigt, så plejer vi at lave overgivelsesmøder, hvor jeg tager ud, inden de skal komme til kommunen og snakker med dem. Men det har vi ikke haft tid til, så det har vi måtte nedprioritere. Men ellers så ringer jeg til asylcenteret og så bagefter sender jeg en mail til dem med vores EAN-nummer og alt det her, og arrangerer det her med, at de skal komme til Ringsted station den og den dato kl. det og det. Så arrangerer jeg med en tolk, vi har tre tolke vi arbejder MEGET sammen med. De samme tolke hele tiden fordi de kender nu vores arbejdsgang, så de kan gøre rigtig mange ting ud over det og bare være tolk. Så aftaler vi, at de kører på stationen og henter dem og tager dem med hertil. Og når de så kommer hertil, så får de nogle penge og så får de nøgler til der hvor de skal bo, og så har de nogle få spørgsmål. Men mere gør jeg ikke den dag. De får nogle penge og så får de nøgler til der hvor de skal bo. Og så får de en ny tid til enten dagen efter eller to dage efter. Så kører vores tolk med dem igen eller også er det sådan noget med at jeg møder dem der hvor de skal bo, hvor jeg så har nøgler og sådan noget med. Og der får de så nogle informationer omkring telefoner til vores tolk og de gerne må ringe til dem hvis de bliver syge og sådan noget. Og så kører vores tolk med dem, og sørger for at købe en seng til dem og hvad de nu skal have og kører ud og handler så de har noget mad. Og hvad der nu ellers måtte være af ting. og så henter tolken dem den næste dag og så kommer de herop og så snakker vi ydelser og det vil sige alt omkring, de skal jo skrive under på rigtig mange papirer, og kontanthjælp og alle de her ting. Og så er der rigtig meget information i forhold til praktiske ting og sådan noget. Og de kommer så også med det der familiesammenføring, det snakker vi også lige om for det fylder meget hos dem. Og så får de en ny tid fordi det er mange informationer de får. Og selvfølgelig ved den første dag hvor de kommer og får penge, der sikre vi os også lige omkring helbred, hvordan det er. For nogle kan have hjertemedicin, nogen kan have det rigtig rigtig dårligt. Så de skal jo til læge så hurtigt så muligt. 9

10 S: Okay så får de lige et tjek? H: Ja, så sender jeg dem til læge med det samme. Hvis det viser sig, at de for eksempel har livsvigtig medicin de skal have, så bliver det sendt af sted med det samme og jeg sikrer mig lige, at de har fået med fra asylcenteret og sådan nogle ting. og så kommer de så op igen og der snakker vi så integrationsprogram, hvor jeg informerer dem omkring programmet, skærer meget ud i pap omkring fremmøde og hvad man skal og hvilke konsekvenser det har for ydelser at de får deres danskuddannelse som de skal gå til for at få opholdstilladelse og bla bla bla. I starten fortæller jeg dem også, at det er meget svært fordi vi ikke kender dem, vi kender ikke deres faglige niveau eller noget som helst. Så de skal starte sprogskole fem dage om ugen til at starte med. Og så hen ad vejen får vi så sluset ned hvad er det helt præcis - De skal først kende systemet, de skal finde ud af hvad er det vi kan, og jeg skal finde ud af hvordan matcher det så deres kvalifikationer. Selvom de nogle gange er lægeuddannet hjemmefra S: Så hvordan de lige præcis passer ind her det de kan? H: Ja, og så kommer de så op en gang til, hvor vi snakker - hvor vi laver integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab. Det er sådan lidt det kan godt være en anden samtale det kommer an på hvor meget samtale der er nogen er jo helt indforstået med det hele andre har rigtig mange ting at spørge om og har rigtig mange indsigelser og kan ikke forstå og så videre. Men så laver vi integrationskontrakt og tilmelder dem sprogskole og aftaler med tolken hvem der sørger for hvad, buskort og viser dem hvordan og hvorledes de kommer med busser og sådan noget. Og så kommer de op til en samtale igen for så snakker vi integrationsplaner det skal vi jo også tilbyde dem og vi tager normalt kun 1 time til halvanden hver gang, fordi de kan ikke rumme det. Især ikke hvis de venter på familiesammenføring, men vi skal jo fortælle dem om det. Og så starter de på sprogskole, og på sprogskole har vi så opfølgningssamtaler hvert tredje måned, og der snakker vi meget indsats med sprogskolen. Det vil sige borgerne er med til den samtale og sprogskolen er med, så kører jeg på sprogskolen og når de så hos os er de første to moduler, der har vi samarbejde med sprogskolen om, at der går de i skole 5 dage om ugen for at få lidt intensivt. Når jeg så sidder til sådan en opfølgningssamtale, får jeg så at vide hvorfor en modul de er på og nu er de snart ved at være færdig med modul.. så snakker vi om hvad kan du tænke dig.. så kigger jeg også ud fra lovgivningen, er de under 30 over 30. hvad har de med hjemmefra, har de noget skole hjemmefra, har de noget uddannelse hjemmefra. Så vi sætter i gang med at få godkendt uddannelse, hvis de kan få papirerne. Men de har måske et ønske Oh: jeg kunne godt tænke mig et 10

11 eller andet det ved jeg ikke hvis det er sådan en danskuddannelse. 1 der ingen skolebaggrund har hjemmefra som så sidder og siger de gerne vil være læge, så bliver vi nødt til at have en snak om det for det er urealistisk. Altså, det er sådan nogle ting, som vi bruger lidt tid på i starten. S: Hvor man lige skal forventningsafstemme.. H: Præcis. Og nogle gange er de ikke til at hugge og stikke i. Så må vi bare sende dem ud i praktik så de selv kan erkende det. Når de når til modul 3, så går de i skole 3 gange om ugen og så tilrettelægger vi noget de andre 2 dage, enten praktik eller også kommer de i det der hedder vores uddannelsesklasser, der forbereder dem til uddannelse, hvis det er en danskuddannelse 3, fx universitetsuddannet hjemmefra. Så kommer de deri. Og så hele tiden til opfølgningssamtalerne snakker vi om, hvad har du fundet ud af nu og så får de nogle opgaver: jamen du skal til næste samtale have fundet ud af det kommer lidt an på hvad det er for en type menneske gå ind og find ud af kriterierne for at komme ind på den her skole, hvad skal du have. Nogle gange skal jeg selv finde ud af det, for det kommer an på hvad det er for en type person. Nogle er meget selvstændige og andre kan simpelthen ikke finde ud af at trykke på en knap på computeren og dem sender vi selvfølgelig ikke i uddannelse. Så har vi meget fokus på da vi havde bhutanesere fx havde vi en klump af de der årige. De har aldrig gået i skole dernede som bare ikke kunne bestå modultesterne de kunne simpelthen ikke komme igennem danskuddannelsen så vi lavede et specialforløb, der havde vi så fokus på, der er en hel gruppe her som ikke kan komme igennem danskuddannelsen hvad gør vi med dem?? Og de er simpelthen så den kultur de er så pligtopfyldende så det er helt forfærdeligt og de vil bare og de var så glade og det er de stadigvæk, men nu er de ved fordi nu har de været her nogle år og der sker ikke noget og det er fordi vi kan ikke få dem ud... men der lavede vi så en indsats ad flere omgange - specielt stykket sammen til dem og deres problematikker de kunne jo ikke finde ud af åbne en computer så det var sådan noget med gentagelse, gentagelse, gentagelse. Så vi er med til også at tilrettelægge kurserne fordi vi kender problematikkerne. S: Efter hvordan de lige har behov for osv.? H: Ja, og det er jo meget forskelligt hvad for grupper mennesker du har S: Men er det sådan at I modtager løbende eller i store grupper? H: Løbende! Altså fra januar eller siden sidste år modtager vi mellem 3 og 5 hver den 1. 11

12 S: Okay, så der er hele tiden? H: Der er hele tiden noget og det tager tid. Jeg kunne bedre tænke mig som sådan en stor mundfuld på en gang. S: Så man kunne få et stort H: Ja fordi så mange af tingene kan du gøre fælles du kan informere omkring lovgivning og alle de her ting fælles.. de skal godt nok ind hver for sig når de skal lave kontrakter og sådan noget men du kan gøre mange ting fælles. S: Er der så nogle altså de her ting i lovgivningen om, at man skal tilbyde dem integrationsprogrammet og i forhold til, at man skal tilbyde dem permanente bolig osv.? H: Ja, man skal anvise permanent passende bolig? S: Ja, ser du nogen forskellige udfordringer i det? H: AAHHH. Det er vores største udfordring, fordi, at de unge mennesker under 30 år, singler, som ikke har nogen kone eller noget som helst det er jo SU-takst mere eller mindre. Prøv du at finde en lejlighed de har råd til at sidde i, det kan man ikke! altså etværelses lejligheder er et no-go det er hele deres udbetaling der går til det næsten, så har de måske 800 kr. at leve for om måneden og det kan vi ikke anvise, fordi det er ikke passende. S: Okay.. H: Fordi det bliver jo for dyrt for dem, så har vi vi har nogle enkelte studieboliger de kan sidde i men jeg får tilbudt en om året eller sådan noget lignende og vi har altså lige nu har vi (kigger i mappen) hvor mange har vi siddende i midlertidig bolig og venter på lejlighed der har vi (tæller) 23 sidder i midlertidig bolig nu. Der er så også mange familiesammenføringer der venter fordi, at vi skal ikke anvise til familiesammenførte S: Nåh det skal man ikke? H: Nej, det er kun dem der er boligplaceret i kommunen. Det vil sige, når far, manden kommer her så skal vi faktisk anvise til ham en passende bolig og det vil jo være en 1-værelses. Problematikken ligger så i, vi ved jo, der kommer en kone og syv børn på et tidspunkt og de må ikke bo sammen med ham i en 1-værelses han skal selv finde en lejlighed og det kan han ikke finde ud af. Det er 12

13 nemmere for os at få 3-4 og 5 værelses lejligheder end det er at få 1-værelses, så derfor siger vi: I må godt blive boende midlertidigt, når din kone og børn så kommer så hjælper vi med at finde og det er det der bliver din permanente bolig så. Og det vælger de så som sagt ja, så har vi ikke det problem og det er nemmere for os at finde dem. Men vi spørger dem ad og de skal sige ja eller nej, fordi så anviser vi en og når familien så kommer så siger vi nej det er dit problem fordi du gjorde det andet men det er der ikke nogle af dem der gør. Vi har valgt at gøre det sådan her fordi det faktisk er nemmere for os et eller andet sted på langt sigt. S: Så den største udfordring er at finde til de her enlige personer? H: Under 30 år, ja. Jeg har lige på en eller anden mystisk måde har jeg lige fået 3 ud nu men det er hiv og slid med dem når de skal have dem, fordi det er boliger hvor du har et værelse og så et tekøkken og bad eller også har du en fælles indgang med en anden person og så har de et værelse hver med tekøkken i og så har de fælles bad og køkken og de ser jo, at de skal have en to-værelses lejlighed alle sammen. Og de har jo svært ved at forstå, at det har de ikke råd til at betale og derfor tvinger vi dem til at de skal tage dem og det bliver de nødt til og det skal de også de kan ikke vælge. Det kan vi heller ikke som danskere hvis vi kommer på akutlisten så bliver man nødt til at tage det man bliver tilbudt og så må man på et senere tidspunkt skrive sig op til det man godt kunne tænke sig, når man har råd til det. Og den prøver vi på at forklare dem og det kan godt være lidt meget meget op ad bakke. S: Ja.. H: Og så kan det godt virke lidt truende på dem jeg havde lige to samtaler i går på grund af det hvor vi må sige til dem, hvis ikke du tager lejligheden så bliver du opsagt fra den midlertidige lejlighed og flytter du ikke fra den lejlighed inden for et måned bliver du udsat med politiet jamen hvor skal jeg så bo? Det er dit problem fordi du har tilbud her og det siger du nej til, så må du have et andet bedre tilbud. Og det er sådan det sker, hvis det er de ikke tager det og det bliver vi nød til at fortælle dem, fordi de sidder og tror at der ikke er en konsekvens. De tror: at så siger jeg nej og så bliver jeg boende her og venter til at der kommer til noget jeg godt kan lide. Men sådan virker verden ikke og det virker truende men vi bliver nødt til at gøre det på den måde, så de forstår konsekvensen og den her kultur kan du ikke sige det på en pæn måde på jo det kan du godt, men nogen gange bliver du nødt til at sige det uden at pakke det ind for så misforstås det. Fx vi havde på et tidspunkt et kursus der skulle kører på en sprogskole hvor der skulle være sådan noget 13

14 informationsaften omkring det og vi havde lavet en liste over alle dem der skulle være med på det kursus. Så sprogskolen havde et brev til dem, hvor der stod: en invitation til informationsmøde omkring kurset. Der var ikke nogle der kom det var jo en invitation altså det er jo ikke obligatorisk det er jo hvor du selv kan vælge så derfor mødte de jo ikke op for det måtte de jo selv vælge det var jo en invitation.. Så derfor alle vores breve står der altid: du skal komme til og det lyder ikke pænt, men så misforstås det ikke fordi det går ud over deres ydelser og sådan nogle ting, hvis de ikke dukker op. Så det er altid et skal.. S: Man skal være klar i sproget? H: Man skal være meget, meget, meget tydelig og klar i sproget for det kan misforstås. S: Så i forhold til de her ting man skal, som der er krav i lovgivningen til man skal tilbyde og gøre har I så nogle yderligere ting udover det I har valgt også at gøre. Som i synes manglede i lovgivningen? H: Altså de ting vi skal ikke hjælpe med familiesammenføringer det siger loven det må de selv finde ud af, vi skal ikke men vi gør det fordi, at for det første er det menneskeligt de mennesker aner ikke hvordan de skal bære sig ad med noget som helst de aner ikke hvem de skal kontakte og hvordan de udfylder papirerne eller noget som helst. Og for det andet fylder det så meget inde i deres hovedet og det er jo klart de mangler noget familie. Og selve processen i indlæring af sprogskole og sådan noget kan de først fokusere på når de har deres familier her. Så derfor vælger vi at det hjælper vi med af de to årsager. Så har vi vores selvforsørger. Det vil sige, dem der er gift med herboende danskere, dvs. thaipiger og russerpiger der skal man i lovgivningen- skal vi ikke tilbyde praktik eller noget som helst, men det har vi valgt at gøre her i den her kommune og det har vi altid gjort, fordi det har noget med resultattilskud at gøre og hvis du går ind og vælger de her ting så har du også nogle der er hurtigere ude. Men selvfølgelig har vi travlt og sådan nogle ting, så de kommer ikke i første række, men de får tilbudt de her ting og de får nøjagtig de samme ting at vide som vores flygtninge gør. Og får de samme tilbud og kurser. Og jeg kan ikke helt bestemme hvad det er du spørg om det kan da godt være jo jeg ved egentlig godt hvad du spørger om men jeg sidder sådan og tænker, fordi tingene kører jo på rygraden nogle gange, så man tænker ikke lige om der egentlig er noget. S: Om det er noget man bare gør.. 14

15 H: Nej. Men jo vi yder jo meget vejledning og sådan noget som man egentlig ikke burde gøre S: Også i forhold til de praktiske ting H: Meget de praktiske ting. Vi kæmper også en kamp for nogle af dem i de andre afdelinger engang imellem. Fordi de er frustrerede og så kommer de op til os. Vi er jo deres mor og far de første de har mødt og selvom de er ude af vores program, og selvom de er flyttet til Københavns kommune, så ringer de også og spørger om nogle ting. fordi de ikke kan få vejledningen derinde, vel?? Men det er typisk omkring bolig, og typisk omkring det at flytte og sådan noget, og typisk omkring opholdstilladelser. Så der er vi sådan lidt menneskelige på en eller anden måde (griner). S: I forhold til det her med integrationsarbejdet samarbejder I så også med fx Børne- og Familieafdelingen og jobcenteret? H: Ja, integrationsplanerne, der er det jo både skole og kulturforvaltning, børneafdelinger, institutioner og sådan. Og ja, vi gør jo også i forhold til når vi får børn og vi er med til skolemøderne og på institutionerne. Er der nogle ting vi ser i forhold til nogle børn så skal vi jo underrette det til Børn- og Unge, hvis vi har folk på krisecentre, hvor der er børn involveret så samarbejder vi også med Børn- og Unge. I den her altså det kan jeg så se ud fra de her projekter jeg også har været med i også i EU-projekter, at det kører for os, fordi vi finder ud af at være fleksible og modtage, så vi stopper ikke hinanden for integrationen i afdelingerne. Det kan vi se i mange kommuner, at der sker, hvor ydelseskontoret er sådan det er ikke vores problem osv. hvor her finder vi hele tiden løsninger og er kreative i forhold til at få det til at fungere så bedst muligt for borgeren. S: Hvis der nu fx er nogle problemer med et af børnene, så underretter du det til Børne- og Familieafdelingen. Sidder der så nogle, der har specifikt har med det at gøre, eller er det så også lidt tilfældigt? H: Det er også lidt tilfældigt. Ej, der har så været i perioder nogen, der godt ved hvad det handler om efterhånden de er sådan lidt i gamle gårde gamle i gade, dem der sad i Børne- og Unge. Og jeg kender dem alle sammen og sådan noget, ikke. Så det plejer at være okay. S: I forhold til jeres integrationsindsats her i kommunen. Hvilke værdier vil du så sige at I trækker på især, eller som ligger til grund for jeres arbejde? 15

16 H: Vores værdier. Men det er ansvar. At de selvansvarlige for ALT. For alt i forhold til altså ansvar for eget liv. Vores værdier og kultur kører meget på, at det er sagsbehandlerens ansvar det hele. Og den prøver vi virkelig på at vende, at det er deres ansvar og det vi nogle gange gør, at vi kører i, at det er dem, der bestemmer. Og tager de den beslutning de tager, så er der en konsekvens men de konsekvenser remser vi op inden de tager beslutningen. Så er de klar over det. Så det er sådan lidt ansvar selv hele tiden. Hele tiden. Vi kører meget regelbundet her, fordi giver du den der (lillefinger) tager de hele armen, men det er også opdragelse i forhold til signalværdier kom til tiden, så det kører meget på opdragelse i starten og respekt for deres kultur, men samtidig også at de bliver nødt til at have respekt for den danske for at kunne begå sig ude i samfundet. Så værdierne om gensidig respekt, gensidigt ansvar ikke gensidigt ansvar eget ansvar, ikke, og at de er mennesker lige såvel som os andre og de har ret til nøjagtig det samme som danskerne har her. Så værdierne er vigtige, synes jeg. Altså XX og jeg vi kæmper jo som løver rundt omkring i afdelingerne for dem. Fordi, ret skal være ret. Og de skal have lov til at have deres. Og der er nogle mennesker som du ikke kan integrere og det er respekt for deres kultur og deres liv de er jo livsslidte nogle af dem. Så. Jeg ved ikke om det var sådan noget du var ude efter.? S: Jo, det var det. (griner) Men i forhold til de her mål og midler, som lovgivningen foreskriver hænger det sammen i praksis, synes du? Der har vi jo været lidt inde på det med boligplaceringen? H: Ja, jeg synes vi i hvert fald her lever op til lovgivningen og det kan man også se på vores refusion, der er aldrig bemærkninger på noget som helst. Så vi lever op til både i selve ankomstdelen alle de ting vi skal boligplacering selvfølgelig har vi en lang venteliste på permanent men vi lever stadig op til lovgivningen fordi vi har styr på det og de må godt blive placeret i midlertidig bolig og så får de jo på et tidspunkt anvist passende bolig. Så der synes jeg i den grad vi lever op til mål osv. og vi har fokus på det også i selve integrationsprogrammet. S: Så du synes ikke der er nogle af de ting i lovgivningen, der går på tværs af dine værdier i dit arbejde? H: Ahh, der kan godt være en lovgivning i ny og næ som man ikke lige helt synes men så må man jo prøve at være fleksibel og så får man det til at gå op i større helhed. S: Okay. Hvorfor en rolle spiller I som kommune, når det her integrationsprogram på de 3 år slutter? Trækker I jer helt ud inden eller hvordan? 16

17 H: Nej, nej så kommer de bare over i en anden afdeling. Altså, hvis nu vi snakker selvforsørgere, så når de 3 år er gået og de stadigvæk er på sprogskolen fordi de begrund af barsel eller sygdom stadig er der så har vi dem stadig inde hos indtil de er færdig med danskuddannelsen selvforsørgerne. Og i ny og næ så ringer de jo til os efter de er ude, men vi cutter dem altså vi skriver et brev, hvor vi skriver til dem, at nu er din integrationsperiode slut. Men for det meste af selvforsørgerne så har de opnået de mål, som de skal i integrationskontrakten når de er slut. Enten er de kommet i arbejde, afsluttet danskuddannelsen eller startet uddannelse eller bare går hjemme som var det der var deres mål. Vi kan jo ikke sige til dem at du skal i arbejde eller uddannelse det vi jo prøver så vidt muligt, fordi sådan er vi bare i Danmark, men der er jo nogle der vælger at sige: Jamen min kone skal gå hjemme eller jeg vil gerne gå hjemme. Og det er jo et valg man træffer, så det må man jo selv om. Så på den måde, synes jeg. Åh hvad var det du spurgte om? S: Jamen det var i forhold til, om I trækker jer helt ud inden.. H: Nååh, ja. Der så skriver vi så et brev. Og så nogle af dem ser vi så ikke mere, men vi skriver også til dem at de er velkomne til at kontakte os hvis de har nogle spørgsmål eller ikke ved noget. Vores flygtninge, dem overgiver vi hvis de ikke er kommet i uddannelse eller arbejde de får også samme brev. Også trækker vi os også ud. Ellers er vi med til at give dem over til LAP-loven, så bliver de visiteret derovre, så får de ny sagsbehandler derovre. Og de kommer jo så og snakker med os engang i mellem. S: Lige hører om der er nogle specielle ting.. H: Ja. S: Hvornår synes du så man er integreret er det når man er selvforsørget eller hvornår er man det? H: Der er to ting i integration. Der er min hvad er integreret? Og så er der den, der er vores lovgivning. Vores lovgivning hælder meget op ad den der hedder assimilation fordanskning at du skal tale dansk og du skal det ene og du skal det andet. Og at du skal opføre dig som en dansker osv. hvor min måde at se på integration på, det er at du kan fungere ude i samfundet du ved hvad loven er du ved hvad reglerne er og du respekterer det. Hvad du så laver hjemme i dit eget lille hjem og du snakker arabisk sammen eller sidder på gulvet og spiser det er dit valg altså respekt for det det er din kultur det må du selv om. Meningen er også, at du ved hvad kravene er fra samfundet dvs. at dine børn kan gå ordentligt i skole, have madpakker med på normale vilkår som alle andre. 17

18 Så du lever under samfundets regler men du behøves ikke være en dansker det synes jeg ikke altså jeg ville ikke bryde mig om at være englænder, da jeg boede i England. Altså, du bliver meget nationalbevidst når du bor i udlandet. Uanset om du er flygtning eller hvad du er og det skal man have lov til. Men man skal indordne sig under de regler der er i det land du opholder dig i. Og så er det at du bliver selvforsørgende og du har det godt. Det synes jeg er en vellykket integration. S: Ja, okay. Har du et eksempel, du lige kan huske på en rigtig god succeshistorie hvor der kom en flygtning eller familiesammenføring, hvor det gik rigtig godt? H: Jeg har mange!! Jeg har en dame, single med et lille barn hun kom da barnet var 3 år, da hun kom. Det er altså mange år siden har været udsat for forfærdelige ting. Bl.a. voldtægt og mange forskellige ting og barnet har også været udsat for nogle uhyggelige ting. Hun har gået 4 år i skole i hjemlandet hun startede på danskuddannelse 1 og så var hun så dygtig, så vi puttede hende over på 2 så var hun så dygtig, så hun kom over på 3eren. Og den har hun afsluttet, danskuddannelse 3 som er for universitetsuddannede, hun var singlemor samtidig, hun har gået til psykolog fordi hun havde det dårligt hun har gået til mange lægelige tjek fordi der har været mange problemer med hendes underliv pga voldtægter og sådan noget og der har også været en masse omkring hendes barn. Barnet i dag er velfungerende, går i folkeskole 10.klasse kører bare derud af. Hende selv har gået igennem de her uddannelser hun er i gang med sygeplejerskeuddannelsen nu og er blevet gift igen og så nogle ting. det er sådan nogle: ejjj hun har haft så mange ressourcer ud over det hun har været igennem og har bare ville integreres og har bare kørt derud af. Og så har jeg også en ung mand, meget ung mand, som havde det rigtig rigtig rigtig skidt, som kom i et forkert miljø her og havde misbrug og sådan nogle ting kom i et forkert danskmiljø. Og ham skulle jeg jo have ud af det, så ham sendte vi til Jylland i over et år og han ringer stadig til mig engang imellem han er blevet gift i dag og er blevet uddannet og hele molevitten. Han er simpelthen så glad fordi det var det bedste nogensinde det var at komme ud af det der. Der skulle nogle andre boller på suppen. Og det kunne jeg også se efter de første 3 måneder, da jeg var derovre kunne jeg se hans altså han kom ud af det der han fik noget ordentligt at spise og sådan noget. Og det har så gjort han kunne komme igennem en uddannelse S: Fik I så ham tilbage igen? H: Nej, han kom så ud af integrationsperioden. Men inden han kom ud ad integrationsperioden, der havde vi fået ham på rette snor og der var en plan for hvad han skulle og der var kontakter alle 18

19 steder han skulle starte. Så han startede også på den uddannelse og fuldførte den. Det er simpelthen så fedt. Især fordi hvis man ikke har noget med i bagagen af skolekundskaber og så har nogle problemer ved siden af det er det jeg synes er fedt omme på den anden side. Men jeg synes vi har mange der kommer igennem uddannelser som nogen gange hvor vi sådan bliver helt åhh mand de har godt nok gerne ville det. Men det handler også om at motivere og nogle gange handler det også om at sige: Du skal. S: Ja, lige at finde balancen? H: Ja og det er lidt forskelligt fra person til person. S: Har I en overordnede decideret integrationspolitik i kommunen? H: Ryster på hovedet det har vi ikke fået lavet S Nej okay H: Det skal du ikke spørge så meget om (griner). S: Nu har vi været lidt inde på det, men hvilke problematikker og udfordringer møder du i hverdagen i dit arbejde mest? H: Mine kollegaer. Nej (griner lidt). Udfordringen kan virkelig være den største udfordring det er hvis du har en borger som simpelthen ikke kan forstå vores system. Der er jo nogle der mener: Vi er flygtninge Danmark har taget os som flygtning så kan jeg få lov at praktisere mine politiske arrangementer og sådan nogle ting og så skal kommunen bare sørge for mig. Så mange gange kommer det også bag på nogle af dem: Jamen skal jeg arbejde altså jeg er jo kommet herop I skal jo tage jer af mig. Det er den der forventningsafstemning. Men nogle af dem har meget meget svært ved at forstå hvordan systemet fungerer og det har ikke noget af at gøre med at de er dumme eller noget det har noget at gøre med hvor de kommer fra og den måde de tænker på. Og at få vendt den er rigtig rigtig svært, fordi de mennesker sidder. Jeg har faktisk en ung mand lige nu som jeg har kæmpet lidt med i halvandet år og han sidder og græder hos mig hver gang, fordi han forstår det ikke han forstår simpelthen ikke hvordan systemet virker han kan simpelthen ikke forstå det. Og jeg kæmper og jeg kæmper. Nu har jeg bevilliget ham højskole og han er smadderglad, men han kan ikke forstå systemet. Han kan ikke forstå den måde tingene virker på, sådan noget med, hvorfor skal jeg de her ting og hvorfor kan jeg ikke bare mine tænder er gået i 19

20 stykker kan jeg ikke bare gå op til min tandlæge og få det lavet og så betaler du. Altså, han kan ikke forstå hele det der. Det er lidt svært for mig at definere hvad lige præcis det er, men det er systemet i sig selv og det arbejder så langsomt og man ikke lige kan de ting som han gerne vil. Men han er en ung mand og han har været udsat for nogle forfærdelige ting, men den kan være rigtig rigtig svær fordi lige meget hvor mange måder du forklarer tingene på. Budgetter det er en udfordring hold da op. Det er en udfordring og få dem til at forstå dem, alle de ting vi skal i Danmark med a conto varme og a conto ditten dutten datten det er dem der er nogle udfordringer fordi når de ikke forstår det, så bliver de frustrerede og så har de svært ved at koncentrere sig om alle de andre ting, og det tager meget af vores ressourcer og vores tid, fordi de kommer hele tiden. De kan ikke forstå det. Og nogle gange siger jeg til dem: prøv lige at høre her: det er sådan her du skal ikke forstå det du skal bare gøre det jeg siger. Fordi, de forstår det aldrig. S: Så det er meget det her med, at de kan få til noget men ikke til noget andet? H: Ja, det kan være sådan nogle ting og det er måden man gør tingene på. Det er den egen tænkning eget ansvar, ansvar for egen ting men det er selve når jeg sidder og forklarer tingene de er fuldstændig mærkelige oppe i hovedet de kan simpelthen ikke få tingene til at køre rundt. S:Ja det ligger for langt væk fra dem? H: Ja og så også den der frustration de har de tror kommunen, altså de tror, at de her skuffer, der ligger en skuffe hvor der er jobs i og en med boliger i og så er det mig der trækker ud og siger Muhammed skal have det job og du skal have det. For alle de her mennesker vil faktisk gerne arbejde - de vil gerne ud og have et arbejde de kan ikke forstå at: fordi jeg har arbejdet i 3 år som mekaniker nede i Syrien, men jeg har ikke noget papirer på det - hvorfor kan jeg ikke gå ud og arbejde jamen det kan jeg sagtens klare, men det kan du ikke i Danmark og det kan de også have svært ved at forstå. Og det er frustrerende især for mændene. S: Så hvis du skal pege på de største udfordringer for målgruppen selv er det så bl.a. det her med at komme med noget, som så ikke rigtigt kan bruges her? H: Ja, ja. Og så også det der med at de ikke kan forstå, at selvom de kommer med noget de ikke kan bruge, at jeg ikke bare kan finde et job til dem. De skal bare have et job de vil lave hvad som helst. Det kan man ikke bare i Danmark og det er altså noget af et knæk for dem. Kan være i mange tilfælde. Og det er det samme med praktikker. De vil jo gerne ud i praktikker. Og det der 20

21 også er udfordringen mange af dem har fundet praktik et eller andet sted og så siger arbejdsgiveren de får job efter 3 måneder og det tror de på. Og det ved jeg godt, det gør de ikke, især ikke hvis det er kommunal praktik og det fortæller jeg dem. Jeg er realist hvad det angår, fordi jeg ser dem, så er de simpelthen så glade og så dykker de bare når de finder ud af, de finder ud af at de ikke får noget arbejde. Så prøver de en ny praktik og det er nøjagtigt det samme så dykker de engang til og til sidst så nægter de at gå i praktik selvom de skal. Så derfor er jeg meget, sådan når jeg snakker med nogen af dem så bliver jeg nødt til at fortælle dem, at du får ikke arbejde bagefter fordi de får de der dyk. Og det er altså ikke godt for deres mentale situation. Og i forhold til at motivere dem til at komme ud og få et arbejde. Så jeg snakker dem meget om at lære nogle ting via praktikker sprogtræning det er det, der så på et senere tidspunkt kan give arbejde S: Det er det der skal være målet først? H: Ja S: I forhold til det økonomiske på område er det så op til jer selv som kommune at bestemme på integrationsområdet? H: hvad mener du i forhold til deres ydelser? S: Nej generelt på hvordan kommunebudgettet hvor stort det skal være fx hvor meget I må have råd til at ansætte osv? H: Ja det bestemmer kommunen selv. Kommunen bestemmer selv hvor mange de vil ansætte. Vi skal jo overholde lovgivningen jeg skal jo sidde og overholde lovgivningen, men i forhold til budgettet i forhold til alt det boliger og sådan noget der det skal vi jo vi skal skaffe de boliger der er ikke noget at gøre. Så de midlertidige boliger skal vi have så uanset om budgettet holder til det eller ej men det er jo taget med ind for det er noget vi diskuterer. Vi snakker jo meget om hvordan ser situationen ud og jeg sender jo rapporter ud engang imellem omkring hvordan ser det ud med flygtninge og boliger, så man ligesom har en ide om hvordan ser budgettet ud, så det bliver lagt derefter. Vedrørende indsatser dvs. de ting som vi, sprogskoler regninger og alle sådan nogle ting omkring integrationsprogrammet det er jo næsten det samme hvert år. Det bliver også vurderet ud fra de rapporter jeg sender ud. Men det plejer normalt og være okay, men det er noget vi selv fastsætter men jeg skal jo, hvis der står i lovgivningen at vi skal give nogle en danskuddannelse, så skal vi jo. Så er der ikke noget at gøre der. Men det bliver jo sat sådan, det jo 21

22 noget man skyder på i efteråret i forhånden ud fra kvoter og hvad tror vi og hvordan er det gået de andre år. S: Synes du så at de økonomiske midler er fordelt rimeligt? H: I integrationsafdelingen har vi ikke problemer med at overholde budgettet indtil videre, 7, altså de sidste år jeg har været her, der har ikke været noget. S: Samarbejder I med eksterne aktører om tilskud fx i lokalsamfundet, I får tilskud fra fx til at få fritidsaktiviteter billigere hos dem eller noget? H: Ryster på hovedet, nej. S: I forhold til når du sidder og snakker med flygtningene? H: Fuldstændig og aldeles. Det har jeg undtagen overfor politiet og Udlændingestyrelsen. Altså hvis de sidder og fortæller, at de har begået mord eller gerne vil begå mord eller jeg sidder og får en mistanke om, at de faktisk ikke er de personer som de har udgivet sig for, fordi de taler et andet sprog. Så skal jeg meddele Udlændingestyrelsen det. eller fx grundlaget for deres opholdstilladelse ikke er til stede mere, fx ved jeg, at de har været hjemme i hjemlandet, så skal jeg også meddele udlændingestyrelsen det. Der er sådan nogle klare regler om det. Og det bliver informeret til dem. Ved første møde. Fordi mange af dem bliver jeg nødt til. Jeg er en autoritet og mange af de mennesker der kommer har flygtet fra autoriteter og har et helt andet syn på autoriteter. Så jeg skal lave noget tillid og derfor går vi meget op i at fortælle omkring tavshedspligt og man kan tale med mig om alt. Og vi laver billeder af tavshedspligt dvs. jeg sidder ikke og siger jeg har tavshedspligt, jo det gør jeg og så forklarer jeg hvad det vil sige. Din kone, hvis hun ringer op til mig og spørger hvad snakkede I om, så må jeg ikke fortælle det. Og det er især med selvforsørgende at jeg gør det. For ligesom at skære ud i pap, du bliver nødt til at lave nogle billeder fortælle nogle billeder af, hvad det er jeg mener S: Jo så de helt præcis forstår dig. Har de så svært ved at forstå at de godt kan godt åbne op til dig? H: Ja i starten men det kommer så lidt efter lidt. Men jeg synes ikke det er et kæmpe massivt problem. Vi har haft et par kvinder hvor de ikke turde fortælle noget fordi de var bange for vi fortalte manden det. Men når de så finder ud af at S: Det ikke løber nogen vegne? 22

23 H: Ja at der ikke er nogle problemer der. Så plejer de at åbne op efterhånden. S: Hvordan foregår samarbejdet her på kommunen så? Synes du? Inddrager i hinanden meget i jeres sager. Kan du snakke godt med dine medarbejdere? H: Altså vi.. nej det er kun mig og XX, der snakker indbyrdes om vores sager. Men vi holder jo møder både med Ungeenhederne fordi vi også har unge - og vi holder også møder med vores kontanthjælpsteam og det er simpelthen for at spare. Fordi de gerne vil have nogle i forhold til deres udlændige. Vi har også nogle vi skal også følge med i hvad er det for nogle tilbud der kører i de andre teams for det kan jo være vi har en ung der kunne matche ind i et andet team så der snakker vi meget sager. S: Ja så der bruger I hinanden lidt? H: Ja S: Evaluerer I så jeres arbejde selv eller har i noget sparring på jeres indsatser? H: Altså den måde ja den måde jeg synes vi evaluerer på, det er jo - vi har jo også netværksmøder med vores omliggende kommuner hvor vi har netværksarbejde og vi snakker om forskellige ting: Hvordan det går og hvad gør I og hvad gør vi og hvad er succes og hvad er ikke succes og sådan noget. Så på en eller anden måde kan man jo så evaluere selv ud fra andre, men den måde jeg evaluerer det på det er jo i forhold til statistikker og tal der bliver lavet på landsbasis plus men jeg stiller også spørgsmålstegn ved dem, fordi mange gange har de taget noget andet med ind i, så kan du ikke bruge det til noget. Men det er vores succes her og den måde vi evaluerer på, det er hvor mange tager vi i hånden og følger over på den anden side. Vi vil helst bare følge dem ud i uddannelse eller arbejde. Det er det der er det gode ved os. Det er vi selv evaluerer på, ellers laver vi ikke noget. Så har vi ledelsestilsyn engang i mellem, men det er jo kun i forhold til lovgivningen: Hvad har vi gjort og overholder vi det. S: Så hvor ofte holder I møder med de andre afdelinger? H: En gang om ugen har vi med kontanthjælpsteamet, og en gang om måneden har vi med ungeenheden og så har Jan og jeg en gang om ugen også. Så vi har men nu kommer der så en ny hvor vi vil prøve at lave noget nyt, nogle nye strategier i forhold til møder og ting og sager, hvordan vi gør tingene for at lave lidt om på det. 23