Messeavis Jobtræf. Århus

Transkript

1 sociale medier Sådan får du ryddet op i din Facebook-profil, inden din kommende arbejdsgiver kigger indenfor. Side specialeto datalogstuderende fik job ved at skrive speciale i samarbejde med en biotekvirksomhed. Side 18 karrierevejeanders Gade begyndte som landmand og fulgte sin egen vej til et job i ingeniør virksomheden Alectia. Side Messeavis Jobtræf Århus november 2011 ing.dk søgte småt, scorede stort Det gav pote, da Line Nørmark droppede de store rådgivere og i stedet søgte job hos en mindre konsulentvirksomhed. side 14 Foto: Das Büro

2 WE CREATE THE TECHNOLOGY OF TOMORROW idworks.dk 4821/05.10 Image: Lockheed Martin Image: ESA - P. CARRIL Terma is an international high-tech company committed to supplying unique solutions for the defense, aerospace, and security industries. Our products are developed and designed for use in extreme mission-critical environments and situations, where human lives and crucial material assets are at stake. We supply state-of-the-art products and systems for a number of non-defense and defense applications, including command and navigation equipment, radar and space technology, selfprotection systems and structures for high-performance military aircraft and helicopters.

3 Spild ikke dit talent! Bliv rådgivende ingeniør vær bannerfører for bæredygtighed Scan stregkoderne eller SMS visioner til 1919 og mød Lars, Marie og Uffe. Se filmen lige nu på din mobiltelefon. Lars Hagstrøm, 38 år Afdelingschef, Planning & Design, VVS Marie Rande, 30 år Ingeniør, Transportation & Mobility, Geotechnics Uffe Gangelhof, 30 år Ingeniør og Frontløber, Water & Energy, Utilities For os handler bæredygtighed om at skabe balance mellem klima, miljø, økonomi og samfundsmæssige hensyn. Din viden, din faglighed og dit talent gavner vores kunder og dermed os alle sammen. Og samtidig udvikler du dig fagligt og personligt. Bæredygtighed er dermed ikke et spørgsmål om enten/eller, det handler om evnen til at turde tænke stort og nyt. Vi vil være førende i Europa inden for projektering og rådgivning af bæredygtige løsninger. Kan dit talent bære? fremtidsvisioner.dk

4 4 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 messe Få fingeren på pulsen Brug Jobtræf Århus 2011 til at blive klogere på, hvad virksomhederne efterspørger. Og husk at stille dem nogle gode spørgsmål, så de husker dig efterfølgende. velkommen Af Morten Lund Puds skoene, smør tungebåndet og find din indre Spørge Jørgen frem. Og kig så forbi Ingeniørhøjskolen 10. november og stil virksomhederne en masse gode spørgsmål på årets Jobtræf Århus. Her kan du komme i nærkontakt med 23 virksomheder fra alle ender af spektret rådgivere, entreprenører samt virksomheder inden for produktion, it og forsyning. Plus en pensionskasse, Ingeniørernes A-kasse og IDA. Jobtræf Århus 2011 INGENIØRHØJSKOLEN DALGAS AVENUE 2, 8000 ÅRHUS C Torsdag 10. november kl Se standplan og virksomhedsinfo side Næsten hver tredje nyslåede ingeniør går stadig ledig, viser ledighedsprocenten fra september, og alene dén skræmmende statistik burde være rigelig grund til at besøge årets jobtræf. Men et besøg på messen kan også danne fundamentet for et livsvigtigt netværk, understreger messekoordinator Jacob P.V.V. Jacobsen.»Du skal besøge Jobtræf Århus for at have en finger på pulsen i forhold til, hvad firmaerne efterspørger. Få en snak med dem og se, hvad man kunne tænke sig,«siger han.»hvis man måske har snakket med én fra HR-afdelingen, så er det også givet, at de husker dig bedre. Det handler om at sondere terrænet og skabe et netværk. Det er måske et netværk på mindre plan, men man får nogle ideer og forbindelser til folk.«selv er han en erfaren messedeltager med fem jobtræf på bagen. Og han vil gerne give et helt simpelt råd videre:»spørg endelig løs. Måske har virksomhederne mere at byde på, end man kan læse på nettet. Se, hvad firmaerne har at byde på. Se, om de har nogle semesterprojekter, man kan lave for dem. Men man skal også være klar på at få nogle spørgsmål retur.«jacob P.V.V. Jacobsen tilføjer, at det selvfølgelig er mere relevant at spørge virksomhederne, hvad de selv mener, er vigtigst. Hvilket netop er, hvad Ingeniøren har gjort. I en rundspørge blandt de deltagende virksomheder har vi spurgt, hvad de lægger vægt på hos ansøgerne. Læs mere på side 9, hvor du også messekoordinator Jacob P.V.V. Jacobsen opfordrer deltagerne i Jobtræf Århus 2011 til at spørge løs på virksomhedernes stande. Måske har de mere at byde på, end man kan læse på deres hjemmesider. Foto: Das Büro kan få gode råd fra en erfaren jobtræf-deltager, der scorede drømmejobbet på sidste års messe. Desuden kan du i dette tillæg blandt andet også læse om Line Nørmark, der fik succes med at sadle helt om i sin jobsøgningsstrategi, og du kan blive klogere på, hvad man egentlig laver som trainee. Eller hvad med nogle gode fif til, hvordan du bruger Facebook og LinkedIn i din jobsøgning? Så ligesom med messen er der ikke nogle undskyldninger for ikke at tygge sig gennem de følgende sider. j Jobtræf Århus 2011 RedaktION: Morten Lund (redaktør), Helle Thilo og Søren Rask Petersen (redigering), Ditte Mellson (layout) / Annoncer: Kåre Eliasen / Telefon Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon , Fax / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

5

6 6 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 karrierestart Praktikanten skaber sit eget job Som praktikant i en iværksættervirksomhed i Horsens er det op til eksportingeniør Alem Zolj selv at skabe sit fremtidige job. Den opgave klarer han sammen med ni andre praktikanter fra hele verden. praktikforløb Af Morten Lund redaktion@ing.dk Det lille glasbur på vel seks gange fem meter agerer global kommandocentral, tekøkken, mødelokale og socialt samlingspunkt i ét. På reolen ovre i hjørnet står en elkedel og nogle krus. På væggen er forretningsplaner og tidslinjer blæst op i planchestørrelse. Det aflange bord i midten af lokalet er overstrøet med bærbare computere hele vejen rundt er man praktikant, må man finde sig i at dele skrivebord med andre. Det er her, på tredje etage i en afkrog af VIA University Colleges rødstenskompleks i Horsens, at eksportingeniørstuderende Alem Zolj tilbringer størstedelen af arbejdsdagen. Sporingsenhed skal sælges globalt I samarbejde med ni andre praktikanter, alle hentet fra uddannelsesinstitutionens ingeniør- eller merkantile uddannelser, skal han som en del af Munin Spot Technologys såkaldte Team Globalization udvikle og sælge iværksættervirksomhedens kerneprodukt: en lille sporingsenhed til stjålne biler, fladskærme eller luksusmøbler til markeder som Kenya, Rumænien og Tyskland.»Jeg tænker globalt og opfatter hele verden som min arbejdsplads. Det er mit ønske at komme ud og opleve noget, og noget af det, som Munin Spot Technology fokuserer meget på, er at eksportere og oprette mindre afdelinger rundt omkring i verden,«fortæller 22-årige Alem Zolj, der er født i Bosnien, men har boet i Danmark størstedelen af sit liv. Ti praktikanter på én gang Han er i gang med 7. semester på Global Business Engineering-linjen, som eksportingeniørprofessionen benævnes i disse globale tider. Han er godt to måneder inde i sin praktikperiode, og springet fra sorgløs studerende til travl praktikant har i geografisk henseende ikke været særligt stort. Går man fra glasburet og ud i det overdækkede atrium, kan man på Jeg tænker globalt og opfatter hele verden som min arbejdsplads. Det er mit ønske at komme ud og opleve noget. Alem Zolj, Munin Spot Technology Sporingsenheden er en lille, rektangulær boks, der fungerer uden antenne og ekstern strømforsyning. Derfor kan den skjules under forsædet eller ligefrem bygges ind i bilens paneler. etagen neden under kigge direkte ind i flere af skolens klasseværelser. Munin Spot Technology, navngivet efter den ene af Odins to ravne, der hver nat flyver ud i verden og aflægger rapport til sin herre, er en del af VIA University Colleges forskerpark Vitus Bering Innovation Park og deler således bygninger med den østjyske højskole. Derfor var det let for teknologimanager og medstifter af virksomheden Peder Schjødt at tage elevatoren ned i stueetagen og gå de få hundrede meter hen til skolens karrierecenter, da behovet for praktikanter meldte sig tidligere i år.»vi er inde på et produktområde, hvor de store vil komme efter os efter et par år. Så det er med at komme hurtigt ud på markederne. Og med investeringsmiljøet i Danmark er det svært at gå globalt, når man er en lille virksomhed. Samtidig er det svært at finde ordentlige praktikpladser. Så vi tænkte: Kan vi ikke kombinere det?,«fortæller Peder Schjødt, da Ingeniøren har taget elevatoren op til femte sal, hvor han deler kontor med de to andre stiftere. At innovationsvirksomheden så endte med at tage ti praktikanter og ikke kun én, var ud fra devisen om, at det alligevel ikke ville koste så mange flere ressourcer at køre ti nye medarbejdere ind i forhold til én. Find en investor Alem Zolj og hans ni medpraktikanter er foreløbig de eneste medarbejdere i Munin Spot Technology ud over de tre stiftere og en kommerciel direktør. Går det efter planen, er det meningen, at de unge mennesker kan gå direkte fra den ulønnede praktikantstilling til et fast job. Det kræver bare, at de kan finde investorer på deres respektive eksportmarkeder, som vil skyde penge i virksomheden.»hvis de er dygtige nok, så er de sikret et job. Vi kigger på deres research inden for de næste 14 dage, og derefter kan de så lave markedsanalyser, forretningsplan og skabe kontakter. Så de skaber sådan set deres eget job,«uddyber Peter Schjødt. Munin Spot Technologys lille dusin praktikanter kommer fra lande som Rumænien, Kenya og Filippinerne. Og det er ikke uden grund, da det er lande med en voksende middelklasse, som har noget større behov for en sporingsanordning til deres privatbiler end den gennemsnitlige parcelhusejer fra Vejle. Sporingsenheden, p.t. kaldet the Spot, er en lille, rektangulær boks, der er mindre end en tændstikæske. Enheden fungerer uden antenne og ekstern strømforsyning og kan derfor skjules under forsædet eller ligefrem bygges ind i bilens paneler. Enheden kombinerer forskellige sporingsteknologier, herunder GMS, og rummer en indbygget RFID-chip, som Alem Zolj med tre af sine kvindelige medpraktikanter fra Team Globalization. Forrest ses den radar, der bruges til at spore RFID-chippen i den stjålne genstand. Foto: Morten Lund En myre i myretuen For Alem Zoljs vedkommende skal han dog lige være færdig med studiet først. Det sker i vinteren Men han er ikke i tvivl om, at han senere kan drage stor nytte af at have brugt et halvt år på at lave markedsanalyser, produktudvikling og kvalitetskontrol.»det giver rigtigt meget, og det giver rigtig god erfaring. Vi er allerede på arbejdsmarkedet, så den erfaring, vi får nu, kan forberede os til om halvandet år. I en større virksomhed ville du måske bare løfte telefonen og agere support her er vi med til at træffe de store beslutninger,«siger han. Og selvom cheferne sidder to etager højere oppe, er der altså noget kortere kommandoveje i en lille virksomhed som Munin Spot Technology, betoner Alem Zolj. Hvilket da også var grunden til, at han overhovedet søgte stillingen i første omgang.»jeg ville gerne ind i et firma, der var nyoprettet, for at få noget ansvar. Kommer man ind i Velux eller Siemens, er man bare en myre i en myretue. Her har man direkte kontakt til cheferne,«siger han. j RFID-chip leder politiet til din stjålne BMW man kender fra blandt andet fødevarebranchen. I det øjeblik, bilen bliver stjålet, aktiveres signalet, og bilen kan ifølge Munin Spot Technology findes inden for en halv til to timer. Munin Spot Technology har indledt et samarbejde med blandt andre sikkerhedskoncernen G4S samme G4S, som opkøbte ISS for et par uger siden så virksomheden kan tilbyde eksempelvis den rumænske kunde en samlet pakke, der inkluderer såvel den tekniske løsning som genanskaffelse af det stjålne udstyr. I teorien har sporingsenheden en batterilevetid på op til ti år, men det er blandt andet dette, foruden størrelsen på enheden, som Alem Zolj og co. sidder og tester i disse måneder.

7 Light may well be travelling at 300,000 kilometres per second, but you won t have to rush to conclusions Meet us at Jobtræf Århus As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We take our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs

8 8 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 messe Jobtræf gav bingo for Danny Maskiningeniør Danny Lai Laursen troppede op og sagde dav til en rådgivende ingeniørvirksomhed under sidste års jobtræf. En uge efter blev han kaldt til samtale og fik jobbet. jobsøgning Af Morten Lund Et succesfuldt besøg på jobtræf førte til, at maskiningeniør Danny Lai Laursen gik direkte fra studie til fast job hos Dansk IngeniørService. Privatfoto Skal man score sig et job på en messe, kunne drejebogen skrives nogenlunde sådan her: Udvælg en potentiel virksomhed fra jobtræfs firmakatalog, send virksomheden en uopfordret ansøgning og kig så tilfældigvis forbi standen til jobtræf et par uger senere. Og bingo, jobbet er så godt som i hus. Det var i hvert fald langt hen ad vejen handlingsforløbet, da Danny Lai Laursen sikrede sig sit første job som maskiningeniør. Bortset fra, at hverken Danny Lai Laursen eller hans studiekammerat, som begge nogle uger tidligere havde sendt en uopfordret ansøgning til Dansk IngeniørService (DIS), anede, at virksomheden var at finde på jobtræf sidste år.»det var slet ikke beregnet. Vi vidste ikke, at DIS ville være på jobtræffet, for de var der ikke året før. Vi havde ikke lige tænkt over, at de ville være dernede. Det så vi først, da standplanen kom ud. Og så tænkte vi: Der må vi lige ned og sige dav,«fortæller 23-årige Danny Lai Laursen fra Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA), mens han genkalder sig situationen fra sidste efterår, hvor hans professionelle fremtid med ét faldt i hak. Erfaren kollega udslagsgivende På daværende tidspunkt var han kun et par omgange i studenterlivets trædemølle fra at blive færdiguddannet maskiningeniør. Sammen med kammeraten Christian Wind Bøglund havde han specialiseret sig i maskinkonstruktioner og også skrevet afgangsprojekt om emnet. Det var derfor logisk at søge job hos den rådgivende ingeniørvirksomhed DIS, især fordi de to maskiningeniører allerede kendte lidt til firmaet fra Hasselager ved Aarhus fra et virksomhedsbesøg på tredje semester. Og så var der selvfølgelig ingen vej uden om at kigge forbi DIS stand på Jobtræf Århus Her faldt Danny Lai Laursen og Christian Wind Bøglund hurtigt i snak med en maskiningeniør fra DIS, som havde været ansat i nogle år. Efterfølgende snakkede de så lidt med HR-chefen, og inden de gik hjem, nåede de også at veksle et par ord med direktøren og fortælle ham om deres respektive ansøgninger nogle uger tilbage. Men det var stadig den faglige snak med den ældre kollega, der mest af alt fik pilen til at pege i DIS retning, forklarer Danny Lai Laursen:»Vi snakkede længere tid med Henrik (en af DIS maskiningeniører, red.), som fortalte om de forskellige projekter, han arbejdede på. Det var det, der gav os meget vi kunne relatere til det, han lavede.«drejebogen blev fulgt HR-chefen kunne fortælle de to håbefulde ansøgere, at hun skam godt kunne huske deres ansøgninger. De skulle først forbi cheferne, men Danny Lai Laursen og Christian Wind Bøglund ville høre fra DIS inden for en uges tid. Og ganske rigtigt. Den efterfølgende uge vankede der opkald og jobsamtale til de to studiekammerater. De blev begge tilbudt en stilling, og sådan gik det til, at Danny Lai Laursen tiltrådte hos DIS kun få uger efter, at han i januar i år dimitterede fra IHA. Så selvom der var tilfældigheder indblandet, blev drejebogen altså fulgt i sidste ende. j Anne-Mette Anne-Mette has an MA in Culture, Communication and Globalization. She has been involved in the marketing of Grundfos ALPHA2 which included a high-profile international campaign in more than 15 countries. Today s talent, tomorrow s leader, specialist or innovator It is no small task we have before us. We are the world s leading pump company, recognised for innovation and premium quality. Now, we have challenged ourselves to raise the bar even further. So, we need people who are ready to engage in our goal to put sustainability first and meet the challenges the world faces. In return Grundfos offers attractive opportunities and challenges for personal development and an international career. Graduate Programme The Grundfos Graduate Programme is a career development programme offered to a limited number of hand-picked, high potential graduates with the intellectual strength, global mindset and innovative ability to contribute to our joint purpose. You enter a 2-year programme designed to meet your professional ambitions and the Grundfos strategies. You lead high-priority projects of 6 months each, spending at least 6 months abroad.

9 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november Er der noget positiv energi bag dem, er der noget øjenkontakt? Lone Midtgaard Wrang, HR-konsulent, Linak Det forventer virksomhederne af dig Det kan godt betale sig at gå lidt til virksomhederne engang imellem. Pres dem lidt, for ofte har de mere at tilbyde, end man umiddelbart får at vide. Udfordr dem, så du selv får nogle rigtig gode svar. Hold dig endelig ikke tilbage, men sørg for at stille alle dine spørgsmål. Der findes ingen dumme spørgsmål. Men lad være med at sige, at du foretrækker Siemens, hvis du står og snakker med Vestas. Du behøver ikke troppe op med vandkæmmet hår og slips. Men iklæd dig i det mindste en pæn T-shirt og træk en smule op i hængerøvsbukserne. Danny Lai Laursen har besøgt jobtræf tre gange. Tredje gang scorede han et job. Her er hans gode råd til, hvordan dit messebesøg bliver en succes. Vær velforberedt og giv et ordentligt håndtryk. Her kan du læse virksomhedernes råd til, hvordan du bør gebærde dig, hvis du vil have succes på årets jobtræf. Karrierestart Af Morten Lund redaktion@ing.dk Du har sikkert hørt det før, men vi tager den lige igen: Når du nu sidder og har en ledig stund i dagene op til årets jobtræf, så brug endelig tiden på at researche lidt på de virksomheder, du gerne vil snakke med på messen. Og øv dig så samtidig i at ranke ryggen, give et fast håndtryk og få øjenkontakt med modparten. En helt igennem uvidenskabelig rundspørge, som Ingeniøren har foretaget blandt otte af de virksomheder, der deltager på årets Jobtræf Århus, bekræfter nemlig, at forberedelse og godt kropssprog er to altafgørende parametre, som virksomhederne måler dig på. Vær velsoigneret Alle otte virksomheder tilkendegiver, at de gerne ser, at de studerende har sat sig ind i virksomhedens kerneydelser og forretningsgrundlag. Ligeledes siger alle de otte virksomhedsrepræsentanter, vi har spurgt, at kropssproget har stor betydning.»kropssproget skal udstråle positiv energi. Er de der for at få tiden til at gå, eller er de oprigtigt interesserede? Det betyder meget med et fast håndtryk,«understreger HR-konsulent fra Linak Lone Midtgaard Wrang.»Er der noget positiv energi bag dem, er der noget øjenkontakt? Har vi en masse kandidater i en ansættelsessituation, vælger vi selvfølgelig også den, som med sit kropssprog viser, at der sker noget inde bagved,«siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt, at man er velsoigneret. Hos konsulentvirksomheden Accenture oplever rekrutteringsspecialist Hanne F. Andersen til tider, at de studerende ikke på forhånd kender de virksomheder, de tager kontakt til på en messe.»mange af de studerende, vi møder på messerne, har et kendskab til Accenture. Det hænder dog, at vi kommer i dialog med studerende, der ikke er bekendt med vores virksomhed. For at kunne målrette sit messebesøg er det en god idé på forhånd at have lavet lidt research om de virksomheder, der er repræsenteret. På den måde sikrer de studerende sig, at de når at tale med de virksomheder, der er relevante for dem,«siger hun. Jo bedre forberedt de studerende er, desto lettere er det at indgå i en dialog omkring karrieremuligheder, forklarer Hanne F. Andersen. Totallet er ingen katastrofe Syv ud af otte virksomheder oplyser, at de kigger på karaktererne i en ansættelsessituation. Men huserer der et par grimme totaller på eksamensbeviset, kan du godt tørre sveden af panden. De fleste virksomheder svarer, at karaktererne ikke er afgørende. Ligeledes behøver du ikke partout slæbe en nystrikket, motiveret ansøgning med til messen. Seks af virksomhederne tilkendegiver, at det er fint med et CV. Vil du gerne sende en decideret ansøgning, kan du med fordel gøre det på nettet via virksomhedernes rekrutteringsportaler. Og selv om du ikke er sidsteårsstuderende og måske kun er en eksamen eller to fra at kalde dig ingeniør, kan du roligt troppe op på messen. Fem af de adspurgte virksomheder fortæller således, at de leder efter praktikanter på årets jobtræf. j EL-BIL Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek Vi glæder os til at se dig på standen helt uundværlig

10 10 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 karrierestart Første arbejdsuge hos Grundfos: Svedige hænder og stram deadline Én kilometer fra afdelingen hen til den parkerede cykel og flere millioner nye produkter. Der er meget at holde styr på for nyuddannede Johannes Sælsen Nielsen i løbet af hans første arbejdsuge hos Grundfos. Læs hans logbog. dagbogsblade Af Morten Lund redaktion@ing.dk Torsdag ma ti on to fr lø sø Mit nye hjem Vågner tidligt om morgenen i min nye lejlighed i Bjerringbro, som jeg er flyttet ind i for under en uge siden. Herefter cykler jeg ud til Grundfos og melder mig i receptionen med svedige hænder, nervøs for, hvad der skal ske. Jeg bliver modtaget af min nye chef, som stikker mig en ordentlig stak papirer godt 200 sider i alt med årsrapporter, introduktionsmapper med mere inden vi går forbi sikkerhedsvagten for at få lavet mit adgangskort. Men det kan først blive mellem kl. 10 og 12, får vi at vide. I stedet fortsætter vi direkte over i den afdeling, hvor jeg skal sidde. På vejen derover går det op for mig, at afdelingen ligger én kilometer fra hovedbygningen, så jeg har parkeret min cykel det forkerte sted. Mit nye hjem hedder Product Data Management og er en supportafdeling. Jeg smider hurtigt jakke og taske ved den anviste plads og får en hurtig rundvisning. Vi sidder i et kæmpestort åbent kontorlandskab. Dog er bygningen indrettet således, at der kan sættes skærme op for at adskille de enkelte afdelinger. Det er ofte lige nødvendigt at tørre hånden af i bukserne, inden jeg hilser på mine nye kolleger. Jeg vil gerne vise, at jeg er her og gerne vil lave noget, men det virker ikke så godt her sidst på eftermiddagen alle andre er taget hjem, og ingen lægger mærke til min arbejdsiver. Så jeg følger deres eksempel og tager hjem. Johannes Sælsen Nielsen, Grundfos Herefter introducerer min chef mig kort til afdelingen og mine kommende arbejdsopgaver, inden det er tid til gratis frokost på virksomhedens regning det er jo første dag. Efter frokost tager en kollega mig med over i it-afdelingen, hvor de laver mit adgangskort. De jyske vinde har ikke været gavmilde ved mit hår, så det bliver et løjerligt billede. Samtidig benytter jeg lejligheden til at kigge forbi administrationen og skrive under på en lejekontrakt. Jeg lejer nemlig min lejlighed af Grundfos, i hvert fald det første stykke tid. Resten af dagen bliver brugt på at bladre introduktionspapirerne igennem og læse de mails, der begynder at tikke ind. Jeg vil gerne vise, at jeg er her og gerne vil lave noget, men det virker ikke så godt her sidst på eftermiddagen alle andre er taget hjem, og ingen lægger mærke til min arbejdsiver. Så jeg følger deres eksempel og tager hjem. Fredag ma ti on to fr lø sø Nyt it-værktøj Grundfos normale mødetid er mellem kl og 8.30, så jeg møder ind kl Dagen starter med fælles morgenbrød, sådan som der tradition for i virksomheden. Så har jeg et introduktionsmøde med afdelingens anden chef, og dernæst følger en introduktion til det it-værktøj, jeg skal bruge til at udvikle min model. Jeg skal bruge de første tre uger på at lave et såkaldt introduktionsprojekt. Jeg skal udvikle en model for et givent produkt, så produktet kan konfigureres nemmere. Normalt hedder tidsplanen fire-fem uger, men da jeg har arbejdet med dette på mit studie, er der deadline allerede efter tre uger. Så jeg bliver smidt ud på det dybe vand med det samme. Det suger lidt i maven af spænding, men jeg er glad for den tillid, der bliver vist mig, og vil gerne vise, hvad jeg kan. Projektet arbejder jeg med indtil kl. 13. Hernæst følger endnu et introduktionsmøde denne gang om produkter, processer og ansvarsområder. Alene i min afdeling har vi ansvaret for at strukturere data for flere millioner produkter, så der er noget at holde styr på. Resten af dagen bruger jeg på at nørkle med mit projekt. GEO - Alt i ét job BIG/Glessner Hvordan skal din arbejdsdag se ud? Skal teori afløse praksis og kontoret veksle med felten? Vil du være med til at udvikle nye metoder og nyt udstyr? Så ret blikket mod GEO. Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor der er kort fra idé til virkelighed, store frihedsgrader og fokus på udvikling og innovation. I GEO har vi styr på jorden under Danmark og sørger for at huse, broer og havmølleparker står på sikker grund. Vi er førende inden for avancerede laboratorieforsøg og geomekanisk modellering. GEO bekæmper forurening og finder rent drikkevand. Og så er vi med når Danmarks største byggerier skal projekteres som fx Amager Bakke og Cityringen. Internationalt arbejder vi så forskellige steder som Grønland, Nordsøen og Mellemøsten. Vi er med andre ord en alsidig virksomhed, hvor du kan få en meget alsidig arbejdsdag. Alt i ét job. Klik ind på vores hjemmeside og få mere at vide. København Web: Aarhus Web: Maglebjergvej 1 Mail: geo@geo.dk Sødalsparken 12 Mail: geo@geo.dk 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Brabrand Tlf.:

11 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november M E D A R B E J D E R K O R T Mandag ma ti on to fr lø sø Feedbackmøde Da jeg møder om morgenen, er der kommet to bøger til mig en om hydraulik og en databog med beskrivelser af Grundfos standardpumpemodeller. Jeg tænker: Yeah, lektier. Dagen starter med et feedbackmøde på den model, jeg indtil videre har nået at arbejde med i mit introduk tionsprojekt. To kolleger har kigget på det og giver feedback på godt og ondt. De er tilfredse med sprog og tankegang, men modellen kan godt gøres lidt mere kompleks. Og så skal jeg tænke mere i termer af en stor international virksomhed med store skel mellem de forskellige afdelinger. Eftermiddagen byder på rundvisning i de forskellige værksteder og produktioner, blandt andet i virksomhedens test- og udviklingscenter. Fotocollage Tirsdag ma ti on to fr lø sø Faglige diskussioner Jeg møder tidligt og bruger nogen tid på at kigge på min situationsmodel og lave nogle rettelser, så jeg er klar til det feedbackmøde, der følger lidt senere på formiddagen. Efter at have fået tips til, hvordan jeg strukturerer JOHANNES SÆLSEN NIELSEN NAVN UDSTEDT KORTNUMMER ny i job FORNYES Johannes Sælsen Nielsen er 26 år og uddannet civilingeniør fra DTU i Han startede hos Grundfos den 15. september Hans jobtitel er Product Configuration Engineer. min model og forsyner den med kategoriseringsnumre, arbejder jeg med at implementere de nye løsninger i min model frem til frokost. Over middag bruger jeg først lidt tid på at sidde og bladre i de to bøger, der kom til mig går, inden det er videre til et projektmøde. Her lærer jeg rigtig meget om, hvordan projektmøder foregår i Grundfos -regi, og jeg kommer da også med et par indspark til de faglige diskussioner. Resten af dagen går med at arbejde videre på min model. Det foregår stort set på egen hånd, men jeg er selvfølgelig ovre at spørge mine kolleger til råds ind imellem. Onsdag ma ti on to fr lø sø Træningssession i SAP Da jeg møder ind, får jeg at vide, at jeg nu har fået adgang til et andet itværktøj, et SAP-program, som jeg skal bruge i mit daglige arbejde med modellen. Så efter et tredje feedbackmøde med de to erfarne kolleger starter en decideret træningssession i SAP. Det hele foregår ved mit eget skrivebord, og det fungerer således, at vejlederen gennemgår de forskellige niveauer med mig, og så får jeg efterfølgende lov til selv at arbejde med hvert enkelt niveau. Det er altså learning by doing og slet ikke så ligetil. Undervejs kommer vi ind på nogle generelle diskussioner om, hvordan afdelingen arbejder med tingene. Og her kommer jeg faktisk med nogle forslag til måder at gribe tingene an på, som de ikke selv har tænkt over. Jeg bruger resten af dagen på at arbejde videre med min model. Da det bliver fyraften, gemmer jeg og laver et notat om, hvor langt jeg er nået. Jeg finder min cykel og cykler hjem. Jeg har i mellemtiden lært at parkere den noget tættere på. Lidt klogere bliver man jo hele tiden. j Test din viden i den virkelige verden Karriere i NCC Er du studerende og skal bruge en praktikplads? Vil du vide mere, om hvordan det er at være i praktik hos os, så klik ind på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet se og høre, hvad tidligere praktikanter fortæller om deres oplevelser og erfaringer. Læs mere på ncc.dk/praktikant. Vi ansætter løbende nye medarbejdere, så hvis du tror, at NCC er stedet for dig, så hold øje med vores ledige stillinger på ncc.dk eller registrer dit cv i vores database. Læs mere på ncc.dk/praktikant NCC er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omkring 3000 ansatte. NCC i Danmark består af fire selvstændige søster selskaber med hver sit forretnings område. Sammen dækker vi hele værdikæden i bygge- og anlægsbranchen.

12 12 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 netværk Personlige oplysninger: Angiv aldrig urigtige oplysninger. 3 Sprog: Hold en god tone, undgå skældsord og hold dig fra bagtalelse af nuværende og tidligere kolleger. 4 Fotos: Vælg et passende profilfoto og fjern de pinligste fra dit album. 2 Statusopdateringer: Ikke alle behøver at vide alt om dig. 1 5 OVERVEJ DINE OPLYSNINGER PÅ FACEBOOK Oprydning: Inden du sender en ansøgning, bør du overveje, hvad din kommende arbejdsgiver kan se og læse om dig på din profil. Her er fem ting, du bør overveje at slette eller rydde op i. Grupper: Overvej medlemskab af grupper, der kan sende et forkert signal. Grafik: Martin Kirchgässner Ryd op i din Facebook-profil Kommentarer på din væg og billeder fra rusturen risikerer at spænde ben for drømmejobbet. Ryd op i din Facebook-profil, inden du går fra tilværelsen som studerende til jobsøgende. Og pas på Facebooks nyeste påfund, advarer eksperter. Netværk Af Stine Nysten redaktion@ing.dk og Claes Brendholdt Rasmussen For studerende er Facebook og andre sociale online-netværk en fuldt integreret del af det sociale liv. Men hvad man måske ikke tænker over, er, at nettet kan bruges på andre måder, end man selv gør. Og det kan give problemer.»en kommende arbejdsgiver afkoder ikke nødvendigvis oplysninger på samme måde som unge. De unge bliver kigget på fra en anden verden, og arbejdsgiveren får måske flere informationer, end han har lyst til,«siger Abelone Glahn, journalist og forfatter til bogen Det Virtuelle Håndtryk. En undersøgelse lavet af Samvirke i 2008 viser, at seks ud af ti rekrutteringsfirmaer søger oplysninger om den jobsøgende på nettet. Og hver tiende har direkte fravalgt en kandidat på baggrund af de informationer, som nettet afslørede. Styr på profilen»derfor er et godt råd, når man går fra at være studerende til jobsøgende, at spørge sig selv: Vil min mor synes, at det her er sjovt at læse om mig? Og så kan det være, at man skal rense lidt ud i sin profil,«siger Abelone Glahn. Hun mener, at jobsøgende skal opføre sig på nettet, som når man står i køen i supermarkedet. Her er der ting, man ikke taler om. Ting, man ikke synes rager de andre i køen. Ud over billeder fra sidste brandert, falske kvalifikationer og udstillinger af eventuelt misbrug skal man også passe på sin aktivitet. Billederne måske er ubehagelige, men det er også det skrevne, man skal passe på:»arbejdsgivere kigger i højere grad på, hvordan man omgår hemmeligheder og kommunikerer på nettet. De skal bruge medarbejdere, der taler ordentligt,«siger Abelone Glahn og nævner samtidig, at man ikke skal skrive ting, man ikke vil stå inde for tre år senere. Og det er lige præcis det, det bliver nemmere at finde med Facebooks nye design. Timeline gør det muligt at gå tilbage i tiden og kigge på billeder og aktiviteter fra tidligere år.»vi har ikke længere et privatliv,«advarer Abelone Glahn.»Facebooks nye design er for kompliceret og gør det sværere at filtrere sin aktivitet.«filtrér dine Facebook-venner Det er dog måder at beskytte sig på, så en kommende arbejdsgiver ikke har fri adgang til den kommunikation, man har med sine venner. Ifølge Lisbeth Klastrup, der er lektor ved IT-Universitetet i København og forsker i digitale medier, er mange Facebook-brugere eksempelvis ikke klar over, at de kan lave forskellige vennelister på deres profil.»det er en virkelig god ting på den måde at filtrere sine Facebook-venner,«siger Lisbeth Klastrup. Selv er hun som underviser ven med mange af sine studerende på Facebook, men de har ikke adgang til de personlige dele af profilen. De er kun for familie og rigtige venner. Brug vennelisterne På din startside er der i venstre side en kategori, der hedder Lister. Trykker du flere, kan du under hver liste fjerne og tilføje venner, som du har lyst. Standardlisterne er blandt andet nære venner, bekendte, familie og måske dit netværk. Kontrollér, hvem der kan se hvad Når en person sender dig en venskabsanmodning, eller når du selv tilføjer en person, kan du vælge, hvilken venneliste vedkommende skal på. På den måde kan du udelukke bestemte venner fra private informationer. Dine statusopdateringer kan indstilles til kun at blive vist for bestemte vennelister eller venner, og alle dine informationer kan filtreres under redigér profil, hvor du også kan vise din profil som set fra en bestemt ven. Det samme kan gøres med din offentlige profil. Tjek dig selv En mulig arbejdsgiver, der sidder med din ansøgning i hånden, er efter al sandsynlighed ikke din ven endnu. Derfor skal du som minimum lukke din profil, så kun accepterede venner kan se den, ellers er alt tilgængeligt på din offentlige profil også for en kommende chef.»den funktion skal man også være opmærksom på,«siger Lisbeth Klastrup. Men selv om du rydder op i din profil, kan du ikke styre, hvad vennerne skriver på din væg, påpeger Abelone Glahn:»Det kan godt være, det er noget bøvl at rydde op i sin profil, men det kan koste ikke at gøre noget. Du kan godt have den holdning, at de må tage mig, som jeg er, og det gør de så ikke.«professionel profil Abelone Glahn understreger samtidig, at man, når man har gaflet jobbet, skal huske på, at chefen stadig kan følge med i, hvad man skriver på nettet. Hun henviser til en episode, hvor en engelsk kassedame blev fyret efter at have bagtalt sin arbejdsplads på sin profil. Men man skal heller ikke blive paranoid og slette alle sine profiler, hjemmesider og blogs.»husk på, at mange virksomheder mener, at hvis du ikke findes på nettet, ja så findes du ikke,«siger hun. Så kort sagt: Er du på jagt efter et job, så sig til dig selv: Nu er jeg blevet professionel og tilpas din profil derefter. j

13 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november Sådan bruger du LinkedIn i din jobsøgning LinkedIn og Twitter bliver også gransket, når en kommende arbejdsgiver skal finde den rette ansøger. Læs her chefkonsulent Mary Kobias gode råd til, hvordan du aktivt kan bruge din virtuelle profil i jobsøgningen. netværk Af Lene Wessel lw@ing.dk og Morten Lund redaktion@ing.dk x= som nyuddannet kan bruge Linked- din branche på LinkedIn. Så dukker In i din jobsøgning der garanteret en masse virksomhedsnavne op, som du kan kaste dig På LinkedIn kan du finde Studiet giver også kompetencer over også små og mellemstore virksomheder. Først og fremmest skal du ikke opfatte dig selv som nyuddannet uden i den stilling, du gerne vil Endelig kan du også følge bestemte frem til personer, der sidder praktisk erfaring. Se i stedet dig selv sidde i om fem år. organisationer, virksomheder og som én, der kommer med den nyeste alumnigrupper på LinkedIn. Det kan viden inden for faget ligegyldigt om Mary Kobia give dig information om faglige arrangementer det er geofysik eller spildevandsrensning. Overvej, hvilke kompetencer du har tilegnet dig i din studietid, og hvordan de kan være relevante for en arbejdsgiver. Måske har du ikke været projektleder på et stort projekt, men du har immervæk sandsynligvis gennemført otte-ti projekter i løbet af dit studie, så selvfølgelig har du erfaring med at arbejde i projekter. ge dig hen. Det er samtidig en glimrende mulighed for at beskrive den røde tråd i dit studieforløb og hidtidige karriere. Men gør det kort og sortér alt den irrelevante information fra. Det er ligegyldigt, hvad dit kæledyr hedder. eller stillingsopslag, og det er en god mulighed for at skabe nye kontakter med folk inden for dit felt. Når du sender en jobansøgning, stiller arbejdsgiveren sig ikke tilfreds med at læse dén og bladre lidt i dit CV. Flere og flere chefer tjekker også de spor, du efterlader dig i den virtuelle verden, men det kan du lære at bruge til din fordel også selv om du er nyuddannet og måske ikke har et alenlangt CV, fortæller chefkonsulent i Komplement Mary Kobia. Hun har blandt andet har stået for workshopper i brug af LinkedIn for ledige, ligesom hun coacher og vejleder jobsøgende. Her bidrager hun med sine gode råd til, hvordan du LinkedIn en kilde til viden Rigtig mange nyuddannede glemmer, at LinkedIn kan være en lige så stor kilde til viden og inspiration som Google. På LinkedIn kan du eksempelvis finde frem til personer, der sidder i den stilling, du gerne vil sidde i om fem år. Skab kontakt til dem og få dem til at fortælle om, hvordan de er nået dertil, hvor de er. Måske vedkommende ligefrem kan blive din Find den røde tråd Er det begrænset, hvad du kan nævne af relevant erhvervserfaring, så brug i stedet LinkedIns Summary-funktion til at fortælle uddybende om dig x= selv. Tænk fremadrettet og dynamisk. Italesæt dit interessefelt og dine fremtidige karriereønsker, så du derved kan give arbejdsgiveren et ind- Mangler du ideer til, hvor du kan personlige mentor. tryk af, hvor du fagligt gerne vil bevæ- søge job henne, kan du også søge på Brug de sociale medier effektivt De færreste bruger de sociale medier effektivt og strategisk. Når du bruger f.eks. LinkedIn, skal du sørge for, at din profil er 100 procent udfyldt, så de, der søger på dig, får det hele med. Lav resumeer af de projekter, du har været med til, så dine kompetencer træder tydeligt frem. Det er vigtigt med to anbefalinger, men fra de rigtige mennesker. Tænk over, hvilke signaler du sender i kraft af dem, der anbefaler dig. En kollegas anbefaling er ikke så vægtig som en chefs. Troværdigheden bliver mindre, hvis du selv har anbefalet den, Se ikke dig selv som en nyuddannet uden erfaring, men som én der kommer med den nyeste viden inden for faget, råder chefkonsulent i Komplement Mary Kobia. der anbefaler dig. Kom ud over første led i dit netværk: Brug dit netværks netværk. Tænk over, om du bruger LinkedIn som en elektronisk visitkortmappe eller aktivt til for eksempel at booke kaffemøder med folk, som måske kan hjælpe dig med råd og vejledning. j Gratis studiemedlemskab sikrer dig Løs også en ligning på iak.dk og vind biografbilletter hver uge Løs en ligning på vores stand og vær med i konkurrencen. Her kan du også blive gratis studiemedlem. x= det tjener du med et gratis studie-medlemskab af IAK. Du får altså en måneds dagpenge i 2011 svarer det til kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge. Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som studerer til ingeniør er under 30 år har mindst 1 år tilbage af dit studie har et studiejob. Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet. Ingeniørernes A-kasse

14 14 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 jobsøgning Line søgte småt og scorede stort Line Nørmark tog et lynkursus i a-kassen og sadlede markant om i sin jobsøgningsstrategi. Det var med til at bane vej til hendes første job som hjemmearbejdende energikonsulent med masser af frihed. konsulentjob Af Morten Lund redaktion@ing.dk Hjemmearbejdsplads, frihed til selv at planlægge sin tid og ingen faste mødetider. De fleste nyuddannede må ofte henslæbe et par år som lønslaver nederst i hierarkiet med faste arbejdstider, men 26-årige Line Nørmark er sprunget direkte fra studiet og ud i et job som energikonsulent. Chefen sidder i Brøndby, mens hun selv sidder i Aarhus og derfor har frihed til at disponere over sin arbejdsdag, der inkluderer talrige energimærkninger af huse i det jyske.»jeg er virkelig glad for min hverdag og for, at det er så fleksibelt, men bygningsreglementet, SBi-anvisninger og diverse normer kommer også til at sidde på rygraden. Og hvis jeg vil videre som rådgiver på et tidspunkt, er det rigtig godt for mig at have,«fortæller Line Nørmark. Kursen blev lagt om Det stod ellers skrevet i sol, måne og eksamenspapirer, at Line Nørmark med diplomingeniørtitlen i integreret energidesign fra IHA skulle være rådgiver. Og det var da også de store rådgivervirksomheders adresser, der stod på de konvolutter indeholdende jobansøgninger, som hun begyndte at poste i efteråret Men efter kun godt en uges tid gav den jobsøgende ingeniørdimittend op. Svar kom der ingen af, usikkerheden begyndte at melde sig og utålmodigheden ligeså. Havde virksomhederne ikke svaret endnu, ville der nok gå flere måneder, før de meldte tilbage, at de ikke kunne bruge hende, lød Line Nørmarks ræsonnement. Så i stedet for tilmeldte hun sig et intensivt endags-jobsøgningskursus gennem a-kassen IAK. Her stod der CV-skrivning, jobsøgningsfif og tips til jobsamtalen på programmet. Og det fik Line Nørmark til at rebe sejlene og styre jobsøgningen i en helt anden retning hvorfor ikke søge hos nogle af de mindre, ukendte virksomheder?»det gav mig en anden måde at søge efter, hvad der kunne være relevant. Hvor kunne jeg se mig selv ud over de store rådgivere? Og der er jo masser af konsulentarbejde derude.«ud i marken og hjem igen En række Google-søgninger på ordene energimærkning og tilstandsrapporter bekræftede kun, at der skam fandtes mange mindre energikonsulenthuse rundt omkring; blandt andre virksomheden E-Consult, som søgte en konsulent. Godt nok lå den i Brøndby, langt fra Aarhus, men Line søgte alligevel, kom til samtale og fik jobbet. Det viste sig nemlig, at E-Consult ledte efter en energikonsulent, der fra et hjemmekontor et sted vest for Storebælt kunne dække Jylland og Fyn. Og det er præcis, hvad Line Nørmark laver i dag godt et år senere. Hver fredag kommer ugeplanen for den følgende uge. Måske skal der laves en energimærkning af en universitetsbygning i Aarhus, måske skal der laves en trykprøve at et nybygget parcelhus i Brande. Ud i landet og måle og så tilbage på kontoret og lave beregningerne. Line Nørmark har masser af personlig frihed i sit job, når hun er ude at energimærke bygninger i det jyske, da hendes chef sidder helt ovre i Brøndby. Foto: Das Büro Ser kollegerne seks gange årligt Et moderne arbejdsliv i en moderne verden, hvor mobiltelefoner, smartphones, bærbare computere og trådløst internet har gjort op med tanken om at være stavnsbundet til et fysisk arbejdssted. Men måske også et arbejdsliv, hvor der er temmelig langt til kollegialt samvær, hygge over kaffemaskinen og faglig sparring? Ikke nødvendigvis, mener Line Nørmark. Et medarbejdertræf midt i Danmark fem-seks gange om året sikrer kontakten til kollegerne.»hvis man ikke har noget socialt netværk, så kunne det godt være, det blev lidt ensomt med tiden. Men mine chefer og kolleger er rigtig gode til at ringe på telefonen og sparre. Og cheferne er gode til at samle alle ansatte cirka hver anden måned i Middelfart,«fortæller Line Nørmark, der pointerer, at hun ikke fører en afsondret eneboertilværelse. Det meste af arbejdsdagen tilbringes ude i marken, og der er som regel nogle håndværkere eller bygherrer at snakke med rundt omkring på byggepladserne. I stedet vil den unge konsulent hellere fremhæve den høje grad af personlig frihed, som jobbet giver:»jeg er med i Ingeniører uden Grænser, og der er måske et foredrag kl. 14, og så kan jeg starte kl. 7 om morgenen eller arbejde om aftenen. Jeg skal ikke bede om fri, hvis det ikke står på min plan.«j Gå efter de mindre virksomheder og få større indflydelse Det er en god idé at søge arbejde hos små og mellemstore virksomheder, hvis du vil præge dit eget job, råder karrierekonsulent Morten Esmann fra Komplement. jobsøgning Af Morten Lund redaktion@ing.dk Hvorfor bør man søge arbejde hos de små og mellemstore virksomheder? Der er vel ikke flere job at hente end hos de store koncerner?»for det første får de store virksomheder langt flere uopfordrede ansøgninger. Noget andet er, at når man søger hos de små og mellemstore virksomheder, så er sandsynligheden for, at jobbet kan vokse, mens man snakker med virksomheden, meget større. Og så kan man udvikle jobbet i fællesskab. Hvis du har formået at fortælle dem, hvad du kan, og hvad de kan få ud af det, så vil flere virksomheder måske sige: O.k., her er en medarbejder, vi kan bruge til noget. Det sker faktisk jævnligt. Og det at søge hos små og mellemstore virksomheder kan desuden være med til at udfordre dig på, hvad dine kvalifikationer kan bruges til.«lettere at påvirke virksomheden Men er det ikke nemmere at skabe et job hos de store virksomheder, hvor organisationen er større, og det er lettere at få en enkelt ny medarbejder med om bord?»det kan man sige. Men rekrutteringen hos de store virksomheder foregår ofte sådan, at de på forhånd har konstateret, at de har et behov. Hos en lille virksomhed gør man sig måske ikke de samme tanker på forhånd, og derfor er det lettere at påvirke dem. Og er det en syvmands virksomhed, kan den spare rigtig mange penge ved at få en medarbejder via en uformel ansøgning.«skal man gribe sin jobsøgning anderledes an, hvis man søger hos en lille virksomhed, end hvis man søger hos eksempelvis Rambøll?»Nej, det skal man ikke. Små virksomheder har typisk en kortere vej til personen med ansættelsesansvar. Frem for alt skal man gøre en indsats for at fremstå som en ressourceperson, der kan gøre nytte for virksomheden snarere end én, der mangler et job. Den tilgang rammer plet hos de små virksomheder. «j Søger du arbejde hos mindre virksomheder, har du gode chancer for at skabe dit eget job, påpeger karrierekonsulent Morten Esmann. Privatfoto

15 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november Guide til en god begyndelse i dit nye job Faglig usikkerhed kan være en stor problemskaber, når nyudklækkede ingeniører begynder i deres første job. Men ikke kun de faglige udfordringer venter. At kunne begå sig på en arbejdsplads kræver også forståelse for de usagte normer og sociale regler. jobstart Af Mikkel Meister Pedersen og Nina Ferdinand redaktion@ing.dk Få en guide Spørg virksomheden om et introduktionsprogram, hvis ikke du automatisk har fået et. Bed om at få en mentor eller kontaktperson tilknyttet de første måneder. At blive ansat efter endt uddannelse er som at komme til et nyt land, hvor det er en rigtig god idé at have en guide til at vise sig rundt og en kontaktperson at gå til. Hvis ikke du har det, kan du hurtigt blive meget alene på jobbet. Det kan give en usikkerhed og gøre det svært at opbygge den selvtillid, der skal til for at kaste sig over nye opgaver på egen hånd. Aflæs de sociale regler Stik en finger i jorden, find ud af jargonen, og hvem der er toneangivende. Den viden, du tilegner dig i starten, er den, du senere kan bruge til at få dine ideer igennem med. Andre kan have svært ved at tage dig alvorligt, hvis du bryder de usagte regler i det sociale hierarki lige med det samme. Du skal dog stadig huske at være dig selv og sige din mening, hvis nogen spørger dig. Lad kritikeren blive hjemme Det kan godt være, at du med det samme ser åbenlyse forbedringsmuligheder og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Men det er ikke smart at starte med at kritisere den måde, man løser opgaver på. Din mening bliver først respekteret, når du udtaler dig på grundlag af viden og erfaring. Der kan jo også være fornuftige forklaringer på tingenes tilstand, som du ikke lige får øje på de første par uger. Når du har været på arbejdspladsen lidt tid, kan du begynde at stille spørgsmålstegn ved tingene og komme med forandringsforslag men gør det altid med respekt for dine kolleger. Få forskellige opgaver Sørg for både at få nogle opgaver, du kan løse på egen hånd, så du kan prøve dig selv af og for at komme med på nogle opgaver, som skal løses sammen med andre medarbejdere. Det er ofte i samspillet med mere erfarne medarbejdere, du udvikler dig. Vær social Deltag i sociale arrangementer på jobbet. Det er altid godt at have et bredt netværk i din virksomhed. Det giver bedre manøvremuligheder til forskellige karriereveje i virksomheden, hvis du er kendt i flere afdelinger. Og hvis du på et tidspunkt kvajer dig, kan du nemmere trække på den goodwill, du har opbygget ved at have udvist interesse for de andre. Vær ærlig om din viden Vær ikke bange for at sige det ved jeg ikke, når du bliver spurgt om noget fagligt. Der er ingen, der forventer, at du kan alt som nyuddannet. Tværtimod kan det vække mistanke, hvis du lader, som om du kan det hele. Så risikerer du, at der bliver udført dobbeltkontrol på det arbejde, du laver. Spørg endelig Hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål. Det er helt naturligt, at der er mange ting, du som nyansat ikke har styr på, og du finder kun ud af det ved at spørge. Men husk at skrive ned, hvad du får af svar, for der er mange nye ting, du skal forholde dig til, og du kan ikke huske det hele. Og med alle de spørgsmål, du er nødt til at stille, gælder det om at spare på kollegernes tålmodighed: Så undgå at stille samme spørgsmål flere gange. Se ud over dit eget team Vær nysgerrig over for dem, du skal arbejde sammen med. Gå rundt og sig god morgen, sæt dig forskellige steder ved frokostbordet og snak med de andre om, hvad de laver. Ellers risikerer du at havne i din egen lille osteklokke med de samme tre-fire personer, og så får du ikke det samlede overblik over, hvad virksomheden laver. Følg op Sørg for at få en evalueringssamtale efter tre måneders ansættelse. Samtalen skal sætte fokus på, hvilke opgaver du har løst godt nok, hvilke du kan gøre bedre, hvordan du fungerer socialt, og hvordan du synes, afdelingen har taget imod dig. j MAKING MODERN LIVING POSSIBLE You re not an engineer You re a fact-loving environmentalist on a mission Join our 2 year Postgraduate Programme Get even closer to a global career Scan the code and place your smartphone on the ad postgraduate.danfoss.com

16 16 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 karriereveje Tusindkunstner inden for vand og miljø Vejen til ingeniørvirksom hederne behøver ikke gå via ingeniørhøjskolerne. Anders Gade er uddannet landmand og biolog, men arbejder som rådgiver i Alectia og er vild med jobbets faglige udfordringer. rådgiver Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk Anders Gade er glad for at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper ingeniører, biologer og geologer i rådgivningsvirksomheden Alectia. Selv er han oprindeligt landmand, men med en bachelor i biologi og en agronomisk kandidatoverbygning. Fotos: Das Büro

17 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november Man behøver ikke være ingeniør for at arbejde i en ingeniørvirksomhed og udføre rådgivningsarbejde. Anders Gade er egentlig uddannet landmand, har en bachelor i biologi og en agronomisk kandidatoverbygning, men arbejder i rådgivningsvirksomheden Alectia, hvor han beskæftiger sig med grundvandsbeskyttelse den ene dag og CO 2 -balancer den næste.»det giver en masse udfordringer, fordi det går på tværs af forskellige faggrænser,«siger han. Egentlig har han lidt svært ved at definere, hvad han er, og hvad han skal skrive på visitkortet. Her godt et halvt år efter, han blev færdig på studiet og ansat i vand- og miljøafdelingen hos Alectia, har han stadig problemer med at definere sin jobtitel.»hvis du finder en god titel, må du sige til. Jeg har ikke selv fundet en endnu. Jeg er lidt en tusindkunstner inden for vand og miljø,«siger den 31-årige altmuligmand og griner højt. Fagområder flyder sammen Hos Alectia i Viby er Anders Gade omgivet af både ingeniører, geologer og biologer. Til tider er det udflydende, hvornår det ene ansvarsområde stopper, og hvornår det næste starter. De mange forskellige fagområder, der flyder sammen, gør arbejdet spændende og udfordrende. Han skal kunne lidt af det hele, når han rådgiver kunder: arbejde med GIS, identificere plantearter, udregne CO 2 -balancer.»når vi har problemer, der måske overlapper med en ingeniør eller med en geolog, så hører man lige naboen, hvad hans idé er. På den måde får man noget sparring, som man ellers ikke ville have fået,«siger Anders Gade.»Det er utrolig interessant at arbejde med så mange forskellige fagfolk, fordi man hører folk snakke om en Her i efteråret er en af Anders Gades arbejdsopgaver at tage på feltkontrol og tjekke, at de marker, som kommunerne har forpagtet til landmænd, ikke sprøjtes med pesticider. Den rute, han går, logges i den gule GPS. masse ting, som man ikke ved ret meget om, og pludselig får et indblik i deres verden. Det kan ikke undgå at smitte af.«en stor del af tiden går med at lave tekniske beregninger i GIS. Anders hyres typisk af vandforsyninger og kommuner til at beskytte områder, der er særligt sårbare over for pesticider og nitrat. Det bliver gjort ved at holde køkkenbordsmøder med lodsejerne, hvor de forsøger at nå frem til en ordning, som begge parter kan acceptere. Det kan være, at landmanden skal holde noget af sin jord sprøjtefri til gengæld for, at han kompenseres økonomisk. Ved indgåelse af en aftale bliver arealerne kortlagt digitalt, så det præcise areal kan beregnes. Derefter beregnes kompensationen. GPS-logger og digitalkamera Aftalerne betyder også, at Anders Gade engang imellem skal lege detektiv. Godt nok uden gun eller babes, men med GPS-logger og digitalkamera. Hvor James Bond jager banditter, jager Anders pileurt, kamille og hvidmelet gåsefod. Det er ukrudtsarter, som næsten altid vil være at finde på landbrugsjord, der ikke er sprøjtet. Finder han dem ikke, er det tegn på, at landmanden har brugt pesticider. Så tages der billeder, og ruten logges.»hvis vi ikke kontrollerer de aftaler, vi har indgået, er der ingen idé i at indgå dem,«siger han. På andre opgaver indrapporterer han, hvis han observerer invasive planter, eller beregner CO 2 -balancer for dyrkningsaftaler. Det er de forskellige opgaver, han bliver stillet over for, der gør arbejdet interessant.»udfordringen er, at man aldrig helt ved, hvad det næste projekt er. Når vi har problemer, der måske overlapper med en ingeniør eller med en geolog, så hører man lige naboen, hvad hans idé er. På den måde får man noget sparring, som man ellers ikke ville have fået. Anders Gade, Alectia. Jeg er ikke ansat til at varetage en eller anden specifik funktion. Jeg er ansat til at rådgive de kunder, der henvender sig med vand- og miljørelaterede problemstillinger. Det er nogle gange bred rådgivning, for man kan ikke have spidskompetencer inden for det hele,«siger Anders Gade, der ser sin brede uddannelsesmæssige baggrund som en fordel.»så gælder det om at finde nogle, som har den rigtige viden. Hvis man ikke har svaret, så må man ringe til nogle, der har det. Det er udfordringen ved at arbejde i en ingeniørvirksomhed. Det var anderledes, hvis man var mekaniker og folk kun ringede ind, hvis de havde problemer med bilen.«j KICKSTART din karriere VI SØGER løbende dygtige Maskiningeniører, El/automationsingeniører og HW/SW ingeniører og tilbyder både studiejobs, praktik, fastansættelse og freelancesamarbejde. Send din ansøgning til job@d-i-s.dk Sæt dit aftryk på fremtidens løsninger Vil du have et spændende og afvekslende job, hvor du opnår 10 års erfaring på den halve tid? Brænder du for teknik, og er du god til at finde nye løsninger? Er du initiativrig, innovativ og selvstændig, og vil du gerne have det sjovt, når du går på arbejde? Så bliv en del af vores team i Aarhus, havn, Esbjerg eller Nürnberg i Tyskland, og lad Køben- DIS kickstarte din karriere. Som en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder inden for produktudvikling og produktionsudstyr har DIS stor berøringsflade til industrien. En projektingeniør i DIS har ikke bare én arbejdsplads, men mange, og vil hurtigt opnå erfaring fra en lang række forskellige brancher og virksomheder. DIS består i dag af et stærkt team af mere end 80 engagerede ingeniører med specialer inden for mekanik, el, automation, hardware, software og design. Vi arbejder med produktudvikling, produktionsudstyr, kostoptimering samt projektledelse, og vores kunder tæller både danske og internationale virksomheder, som alle har det til fælles, at de hele tiden skal være på forkant med udviklingen. innovative engineering DIS - Dansk IngeniørService A/S Aarhus København Esbjerg Nürnberg

18 18 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 karrierestart Specialet blev den direkte vej til job To dataloger fik job ved at skrive speciale i samarbejde med en biotekvirksomhed. Samarbejdet viste, at de kunne skrive et praktisk orienteret speciale, der kan bruges i virkelighedens verden. speciale Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk Mange virksomheder har i øjeblikket lukket døren for nye medarbejdere, så det kan især for nyuddannede ingeniører og cand.scient.er være svært at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen skrev speciale sammen med biotekvirksomheden CLC Bio, og det vidste sig at blive den direkte vej til job. For allerede før, de var færdige med specialet, kom de til jobsamtale i virksomheden. Makkerparret afleverede specialet på en onsdag, og mandagen efter begyndte de i deres nye job hos CLC Bio.»Det var en fordel til jobsamtalen, at vi ikke skulle starte med at præsentere os. De vidste godt, hvem vi var. Derudover vidste vi, hvad det var for en arbejdsplads, og hvordan arbejdsforholdene var,«siger Steffen Mikkelsen. Poul Liboriussen supplerer:»for virksomheden er det en rigtigt god måde at se folk an på. Det giver langt mere for virksomheden, end man kan få ud af nogen jobsamtale. Du kan sige hvad som helst til en jobsamtale, men under et halvt års forløb viser det sig, hvem du i virkeligheden er,«siger han. Ideerne væltede frem Mens de studerede, havde både Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen arbejde som studenterprogrammører ved Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet. Her arbejdede de sammen med en forsker, som også var deres vejleder på specialet. Han foreslog dem at skrive speciale i samarbejde med CLC Bio, hvor han havde nogle kontakter. Kort tid efter sad de to datalogistuderende til et møde hos den aarhusianske biotekvirksomhed.»vi havde igennem længere tid forsøgt at finde forskellige specialeemner. Vi havde lyst til at lave noget praktisk og ikke kun teoretisk,«siger Steffen Mikkelsen. Da de først kom i gang med at tale med CLC Bio, væltede ideerne frem. Det endte med, at Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen indgik en aftale med virksomheden om at skrive et speciale om et it-system til såkaldt genom alignment et program, som man bruger til at sammenligne genomer. Med systemet kan man f.eks. sammenligne generne fra et menneske og en mus og finde ud af, hvilke gener, der passer sammen. Vigtigt at afstemme forventninger Målet med projektet var, at de to unge dataloger skulle lave skelettet til et program, som virksomheden så selv kunne udvikle færdigt. Da de var færdige med at skrive specialet, manglede programmet blandt andet hele den visuelle del med vinduer, knapper og felter, som brugeren kan se på skærmen. Det havde været alt for omfattende et specialeprojekt, hvis de to unge dataloger skulle lave et færdigt program. Når man går i gang med et samarbejde med en virksomhed, så er det vigtigt, at man får en lang snak med virksomheden og får sat på plads, hvad projektet skal indeholde og ikke indeholde, betoner de to dataloger.»jeg tror, det er meget vigtigt at lave en forventningsafstemning, så virksomheden er helt med på, hvad det er, man har tænkt sig at lave,«siger Steffen Mikkelsen.»Der er helt klart forskel på, hvad der gavner virksomheden mest, og hvilke krav der er til et speciale. De vil gerne have et resultat, der er så færdigt så muligt, hvorimod underviserne på universitet går mere op i, at man tester modellen,«tilføjer Poul Liboriussen. Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen havde dog aldrig problemer med virksomhedens krav til indholdet af specialet. Det skyldes, at de fik afklaret formålet med projektet tydeligt, mener de to dataloger.»de var fra starten indstillede på, at de ikke skulle bruge vores produkt direkte, men at de fik noget erfaring, som de kunne bruge, hvis de besluttede at føre projektet ud i livet en anden dag,«siger Poul Liboriussen. Lige nu er projektet skrinlagt, fordi virksomheden ikke har ressourcerne til at gøre softwaren færdig.»jeg kunne da godt tænke mig, at Afstem forventningerne: Tag en lang snak med virksomheden om, hvad de forventer, der kommer ud af projektet, og hvad I rent faktisk vil lave. På den måde bliver virksomheden ikke skuffet, hvis jeres produkt er anderledes, end de havde forestillet sig. Tag kontakt: Du behøver ikke at vide, hvad du vil skrive om, før du kontakter en virksomhed. Faktisk kan det være en fordel ikke at vide det, men bare at tage en snak med virksomheden så skal inspirationen nok komme. Virksomhederne har typisk en masse forslag til ting, du eller I kan arbejde med. Gør det til et arbejde: Hvis du skriver speciale for en virksomhed, er det en god idé at arbejde i virksomheden. Mød for eksempel alle hverdage kl. 9. Steffen Mikkelsen (t.v.) og Poul Liboriussen (t.h.) er studiekammerater fra datalogistudiet. De havde studiejob sammen, skrev speciale sammen, og nu arbejder de også i samme virksomhed. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation vi fik del i det projekt, hvis det engang bliver prioriteret. Men vi tager også erfaringen med i andre projekter, så det er ikke, fordi jeg synes, det er trist, at det er blevet lagt på hylden indtil videre,«siger han. j skriv speciale i samarbejde med en virksomhed På den måde får du struktureret din hverdag, så du får lavet noget. Samtidig vedligeholder du kontakten til virksomheden og kan spørge om hjælp, hvis du har brug for det. Overvej et praktisk speciale: De fleste virksomheder vil nok foretrække, at du skriver speciale om et praktisk problem i stedet for at skrive speciale om et meget teoretisk problem. På den måde er der større chance for, at virksomheden kan se den værdi, dit speciale skaber. Lad lysten drive værket: Selvom det er smart og kan føre til et job at skrive speciale i samarbejde med en virksomhed, skal man ikke gøre det for enhver pris. Du skal stadig vælge et emne, som du synes er spændende, ellers bliver det nogle lange måneder.

19 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november Mange studerende glemmer at melde sig ind i en a-kasse Mange studerende er ikke opmærksomme på, at de kan melde sig ind i en a-kasse allerede under studiet, mener IAK. Det er en del af ungdomskulturen, mener arbejdsmarkedsforsker. forsikring Af Morten Lund redaktion@ing.dk Selvom det for snart to år siden blev muligt for studerende at melde sig gratis ind i en a-kasse allerede under studiet og samtidig undgå den normale måneds karantæneperiode uden dagpenge, har en del ingeniørstuderende tilsyneladende ikke opdaget det. I hvert fald melder ingeniørernes a-kasse IAK, at der stadig er en del dimittender, som først forsikrer sig i sidste øjeblik. Studerende mangler viden Ifølge IAK s formand, Bolette Mohr Sillassen, kan det bunde i, at mange studerende har en misforstået forventning om, at velfærdsstaten nok skal redde dem ud af suppedasen.»vi er bekymrede for, at der er dimittender, der ikke har meldt sig ind, fordi de tror, at samfundets sikkerhedsnet griber dem,«siger hun. Bolette Mohr Sillassen mener, at mange studerende ganske enkelt har en alt for romantisk forestilling om kontanthjælpssystemet.»jeg kunne forestille mig, at der mangler viden. Som studerende kommer man fra et offentligt forsørgersystem som SU, og så virker kontanthjælp måske mere attraktivt end dagpenge. Men kravene til den ledige er de samme. Forskellen er bare, at hvis man er på dagpenge, interesserer systemet sig ikke så meget for ens private forhold.«hun henviser til, at man eksempelvis ikke kan komme på kontanthjælp, hvis man ejer en bil, eller ens ægtefælle eller samboende kæreste ejer et hus. Den slags krav eksisterer ikke i dagpengesystemet. DTU sender husk ud Karrierecentret på DTU oplyser, at man ikke her har kendskab til, at de studerende tænker på kontanthjælp som et alternativ til dagpenge. Men kontoret kan sagtens bekræfte, at mange først til allersidst tænker på næste skridt efter studiet. Af samme grund er DTU begyndt at sende en husk rundt til hver enkelt studerende, når vedkommende påbegynder afgangsprojektet. Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at de studerendes manglende fokus på tiden efter studierne som sådan er en del af ungdomskulturen. Mange ingeniørstuderende har et urealistisk syn på kontanthjælpssystemet, mener formand for IAK, Bolette Mohr Sillassen. Foto: IAK Men som studieleder på institut for økonomi og ledelse oplever han også, at fagforeningen nærmest først præsenterer sig ved dimissionsfesten. Selv om der på længere sigt er spået ingeniørmangel i tusindvis, kan en arbejdsløshedsforsikring sagtens betale sig, påpeger Jørgen Stamhus. Rådet må være, at uanset at der er spået ingeniørmangel, vil dimittenderne komme ud i perioder, hvor de står uden job. Og hvem ved, hvor længe de perioder varer? Så kan a-kasse-kontingentet hurtigt være pengene værd. Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet»Rådet må være, at uanset at der er spået ingeniørmangel, vil dimittenderne komme ud i perioder, hvor de står uden job. Og hvem ved, hvor længe de perioder varer? Så kan a-kassekontingentet hurtigt være pengene værd.«j INGENIØR ELLER KONSTRUKTØR OG HVAD SÅ? GLÆDEN VED AT SKABE GLÆDEN VED AT SKABE Hvis faglige udfordringer, ansvar, personlig udvikling og stolthed over at være del af et professionelt team appellerer til dig, er Pihl et oplagt sted at starte karrieren. Læs mere om praktikjob og jobmuligheder i Pihl på The Joy of Creating

20 20 Ingeniøren Jobtræf Århus 4. november 2011 karriereveje Udlandet lokker, når morgendagens ingeniører En karriere uden for Danmark er afgjort en mulighed, mener de ingeniørstuderende. Ingeniøren har været en tur i kantinen på DTU og IHA, hvor udsigten til arbejdsløshed ikke kan undgå at fylde en del. dimittender Tekst og fotos: Morten Lund, Claes Brendtholdt Rasmussen og Søren Ydemark redaktion@ing.dk Annette Beedholm Rasmussen 26 år, læser til civilingeniør i byggeri på IHA, afleverer speciale til februar Hvor vil du gerne have job henne?»jeg vil gerne ud til nogle af de større rådgivende ingeniører og går da også lidt og overvejer, om det skal være udlandet eller København.«Er du begyndt at søge?»nej, jeg er ikke gået i gang endnu. Jeg har lige været til jobsøgningskursus.«fylder det meget med den høje dimittendledighed?»det gør det da, fordi man efterhånden kender rimeligt mange, som har gået arbejdsløse i op til et halvt eller et helt år, før de har fundet noget. Så ved man jo også, hvad det indebærer. Og man gør sig nogle overvejelser om, hvad nu hvis jeg går arbejdsløs i mere end et par måneder. Så det tænker man helt sikkert over. Men man må bare tage det, som det kommer.«gør man noget for at komme forrest i køen? Kan man gøre noget, mens man studerer?»man kan da gøre en masse for at få ting på CV et, og det har jeg da også prøvet at gøre i form af det, der interesserer mig mest. Jeg har taget et semester i udlandet og været i praktik i udlandet og haft et studiejob her på skolen. Så jeg har prøvet at få lidt relevant studiejob ind over.«har du sænket dine forventninger i forhold til job?»det kan nok ikke undgås. Men jeg har det stadig sådan, at jeg ikke vil tage et hvilket som helst job, jeg bliver tilbudt. Når man starter på studiet, og man får at vide, at der bare er brug for os, så tænker man da, at så kan man vælge og vrage, når man bliver færdig. Sådan tænker man nok ikke mere.«j Mathias Rahbek Iversen 23 år, læser til civilingeniør i Applied Mechanics på IHA, 7. semester Hvad satser du på, du skal ud at lave, når du bliver færdig med studiet?»jeg er indstillet på, at jeg nok bliver nødt til at få et introforløb hos en virksomhed, altså et graduateprogram eller lignende. Det kan være meget bredt, men det kunne være at bruge min ingeniørviden i nogle projekter sammen med nogle med andre baggrunde. Jeg har været med i en konkurrence ude hos Grundfos for ikke så længe siden, og det synes jeg var enormt spændende.«fylder det meget med den høje dimittendledighed?»ja lidt, det vil jeg da indrømme. Der var engang, man sagde, at hvis man uddannede sig som ingeniør, skulle man nok finde arbejde, men det har jo ændret sig. Så jo, det fylder da meget, men så man jo udnytte de muligheder, der er, og så eventuelt tage til udlandet. Det kan jo blive konsekvensen. Man kan ikke regne med, det kommer til én, så man er nødt til at kigge sig omkring noget før.«og hvordan kan man så gøre det?»jamen, nu holder jeg eksempelvis kontakten med Grundfos og prøver at opretholde et professionelt netværk på LinkedIn og bruge det i stedet for Facebook, når det handler om arbejde. Jeg tror, netværk er rigtig, rigtig vigtigt.«var det jobudsigterne, der fik dig til at læse på overbygningen?»nej, det har hele tiden været meningen. Jeg syntes ikke, jeg var klar til at rykke videre efter min bachelor, så jeg har ikke været ude og forsøge at finde arbejde og er endt med at læse videre, fordi jeg ikke kunne finde noget arbejde. Overbygningen har været min plan fra starten af.«j Vi fanger solen Aktuatorer sørger for, at solpaneler bevæger sig med solen, og så leverer de endnu mere klimavenlig energi. Aktuatorerne kommer fra LINAK. LINAKs innovative løsninger er i verdensklasse. Vi forbedrer klima, liv og arbejdsmiljø med elektrisk bevægelse. Nicolai F. Andresen er TECHLINE Product Manager hos LINAK på Als. LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Med mere end 25 datterselskaber, fire fabrikker og 1600 medarbejdere, er LINAK verdens førende leverandør af elektriske aktuatorsystemer.