MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej Odense NØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ"

Transkript

1 MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej Odense NØ Telefon: Fax: Indhold 1. INDLEDNING PERSONALEPOLITIKKENS OVERORDNEDE MÅL REKRUTTERING PLANLÆGNING FOR GL-PERSONALE KOMPETENCEUDVIKLING SENIORPOLITIK FAMILIEPOLITIK ALKOHOL OG RUSPOLITIK RYGNING SYGDOM FRIHED I SÆRLIGE SITUATIONER, ORLOV FERIE MV GRATIALER OG GAVER BEHANDLING AF KLAGER MEDARBEJDSUDVIKLINGSSAMTALER (MUS) HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE SOCIALE KLAUSULER SORGPOLITIK... 6 Bilag 1. Lærere på aldersreduktion... 7 Bilag 2. Sygdomspolitik... 8 Bilag 3. Tjenestefrihed Bilag 4. Ansættelsesudvalg lærere Bilag 5. Ansættelsesudvalg-TAP Bilag 6. Kostpolitik Bilag 7. Sorgpolitik Procedure ved elevdødsfald Ved meddelelse om elevdødsfald Orientering/mindehøjtidelighed i samlingssalen Efter orienteringen/mindehøjtideligheden I den afdødes klasse I andre klasser Dagene efter dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen Tiden efter begravelsen/bisættelsen Procedure i forbindelse med øvrige dødsfald, selvmordforsøg og livstruende sygdom Hvis en elev mister forældre eller søskende Forhold, der kræver særlig indsats Hvis en af skolens medarbejdere dør Ved livstruende sygdom Tillæg om krisebehandling Samtalen med klassen INDLEDNING Personalepolitikken på Mulernes Legatskole udfylder de overordnede rammer der er fastlagt i statens personalepolitik og gælder for alle personalegrupper. Statens personale og ledelsespolitik udgøres af fire fokusområder: Opgaven i centrum, gode medarbejdere, mangfoldighed samt professionel ledelse. For uddybning heraf henvises til fælles vision 'Statens personale- og ledelsespolitik', jf. Moderniseringsstyrelsen: menupunktet Arbejdspladsen Personalepolitik. 1

2 På hjemmesiden er der under menupunktet Forventninger til den lokale personale- og ledelsespolitik angivet de forventninger, der er til det lokale personale- og ledelsesarbejde. Forventninger er udbygget med nedenstående krav fastlagt bl.a. i aftaler med de faglige organisationer: Samarbejdsudvalget skal fastlægge en strategi for kompetenceudviklingsindsatsen og ved den årlige medarbejderudviklingssamtale skal der opstilles og følges op på individuelle mål for udvikling. Der skal gennemføres trivselsmålinger mindst hvert 3. år Indsatsen for at fastholde seniorer skal fremgå at personalepolitikken og ældre medarbejdere skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen have tilbud om en seniorsamtale 2. PERSONALEPOLITIKKENS OVERORDNEDE MÅL Personalepolitikken på Mulernes Legatskole skal bidrage til at udvikle skolen og medarbejderne, til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og skal samtidigt understøtte skolens værdigrundlag, mål og strategi. Mulernes Legatskole ønsker at fremtræde som en attraktiv arbejdsplads, der kan tjene som eksempel for alle, der kommer på skolen og dermed tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Skolen lægger vægt på at fastholde og fortsat udvikle et godt arbejdsmiljø for alle ansatte. Endvidere ønsker vi at fremme såvel faglige som personlige udviklingsmuligheder under gode og ordnede forhold. Herunder hører også at sikre god trivsel for alle ansatte. 3. REKRUTTERING Skolens værdigrundlag lægger vægt på faglige og personlige udfordringer, der er til glæde for den enkelte medarbejder og skolen. Skolen ønsker at tiltrække dygtige og ambitiøse personer, som værdsætter at arbejde med unge mennesker. Skolen ønsker at tiltrække medarbejdere ved at give maksimal indflydelse til den enkelte på arbejdssituationen. Arbejdspladsen præges af uddelegering og medbestemmelse. Det forventes, at nye kolleger er indstillet på at indgå aktivt i teamsamarbejde på forskellige niveauer. Skolen har et fleksibelt skema, hvilket indebærer, at der kan tages både pædagogiske og personlige hensyn i tilrettelæggelsen af arbejdet i de enkelte uger. Der er også givet mulighed for at den enkelte kan spare timer op gennem den fleksible tilrettelæggelse, som så kan anvendes til ferieperioder i det almindelige skoleår. I enkelte flexperioder kan der forekomme større undervisningsmæssig belastning. Det tilstræbes dog at ingen har mere end 28 undervisningstimer i disse enkeltuger. Skolens løbende udvidelse og renovering skaber personalevenlige rammer, der er én af forudsætningerne for en god arbejdsplads. Der lægges vægt på, at de nødvendige faciliteter er til stede, og at skolen fremtræder indbydende. Ansatte har mulighed for vederlagsfrit at låne skolens faciliteter (motionsrum, idrætssal, lærerværelse mv.) til private arrangementer. Ansættelser af nye kolleger foregår i et tæt samarbejde mellem de ansatte og ledelsen. På GLområdet og TAP-området er der udarbejdet en procedure for ansættelser (jf. bilag 4 og 5). Der findes en række introduktionstiltag for nye kolleger i uddannelsesstillinger tager kursusledere og vejledere sig af introduktionen. Andre får knyttet en tutor til at hjælpe med introduktionen. Skolen lægger i sin ansættelsespolitik vægt på ligestilling, aldersspredning og forskellighed i kulturel baggrund. 2

3 4. PLANLÆGNING FOR GL-PERSONALE Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Lærerens arbejdstid planlægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt, med mindre andet aftales med den enkelte lærer. Så vidt muligt planlægges alle opgaver. Der kan i løbet af året komme løse timer, eksempelvis vikartimer, uventet mange store skriftlige opgaver o.l. Dette kræver ikke særskilt aftale. Selvom skolen tilstræber en jævn arbejdsbelastning hen over året (herunder skæv timetildeling på holdene mellem de to semestre), må det bemærkes, at dette ikke altid kan realiseres, jf. fx Grundforløbets kurser NV og AP og hold der først starter i 2. semester. Dertil kan komme vikariater af kortere eller længere varighed. Ledelse og TR formulerer i fællesskab retningslinjer for de overordnede principper for time- /fagfordeling og den drøftes i time- og fagfordelingsudvalget, som består af TR, suppl. For TR, formand for PR, skemalægger vicerektor og rektor. Der kan enten anvendes en akkord indgået af ledelsen og TR, eller tiden til opgaveløsningen (en timeramme) kan fastsættes af ledelsen gennem en løbende dialog mellem ledelsen og den enkelte lærer. Retningslinjerne evalueres hvert år i forbindelse med arbejdstidsaftalerne. Tidsplan for time- og fagfordelingen: Ledelsen udarbejder en tidsplan for time- og fagfordelingen som forelægges SU i december. Timeog fagfordelingsudvalget indkaldes på relevante tidspunkter i forbindelse med time- og fagfordelingen. Den konkrete inddragelse af faggrupper og de enkelte lærere drøftes i time- og fagfordelingsudvalget. Det sikres, at de enkelte lærere får mulighed for at afgive ønsker vedrørende time- og fagfordelingsudvalget i såvel planlægningsfasen, som når 1.udkast foreligger. 5. KOMPETENCEUDVIKLING Skolens organisation bygger på demokrati, medbestemmelse og uddelegering, som forudsætter et højt informationsniveau og ansvarlighed fra alle medarbejdere. Skolen lægger derudover vægt på at være udviklingsorienteret, båret frem af engagerede medarbejdere, som det er centralt for skolen at fastholde og udvikle. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder får et medejerskab til skolen. Det sker bedst ved, at den enkelte føler sig respekteret og værdsat på arbejdspladsen, og at omgangstonen er befordrende for såvel gensidig ros som konstruktiv kritik. Det kræver at medarbejderne på alle niveauer har de fornødne kompetencer, så de både fagligt og personligt er rustet til det forventede engagement i skolens arbejde. Det sikres gennem en målrettet efteruddannelsespolitik udarbejdet i Samarbejdsudvalget, som medvirker til, at alle medarbejdergrupper løbende får tilbud om en relevant efteruddannelse. Samarbejdsudvalget skal desuden sikre den størst mulige udvikling for de efteruddannelsesmidler skolen råder over, det gælder både midler fra skolens eget budget og midler der kommer udefra, eksempelvis fra Kompetencefonden. Kompetenceudviklingen sikres over en bred front, på interne og eksterne kurser, ved faggruppe møder, individuelt såvel som i samarbejde med andre medarbejdere. Hvert år evalueres skolens kompetenceudviklingsplan i samarbejdsudvalget. 3

4 6. SENIORPOLITIK Det er på dette område skolens politik, at den enkelte medarbejder har mulighed for at tilrettelægge de sidste erhvervsaktive år på en hensigtsmæssig måde. Målsætningen er at skabe en høj grad af fleksibilitet, så der er reelle valgmuligheder for den medarbejder, der nærmer sig pensionsalderen. Ved arbejdstilrettelæggelsen bør der tages hensyn til de ældre medarbejdere i forbindelse med fysisk belastende arbejde. Kan de ældre medarbejdere ikke fuldstændig fritages for den type arbejde, bør der forefindes korrekte hjælpemidler, således at arbejdsbelastningen minimeres. Se desuden bilag FAMILIEPOLITIK For skolen er det væsentligt at tage hensyn til medarbejdere med småbørn. Derfor vil skolen f.eks. i forbindelse med omsorgsdage og orlov i så vid udstrækning som muligt imødekomme medarbejdernes ønsker. Skolen er også åben overfor nedsat tid i længere eller kortere perioder. Skolen har et fleksibelt skema, hvilket indebærer, at der kan tages både pædagogiske og personlige hensyn i tilrettelæggelsen af arbejdet i de enkelte uger. Der er også givet mulighed for at den enkelte kan spare timer op gennem den fleksible tilrettelæggelse, som så kan anvendes til ferieperioder i det almindelige skoleår. 8. ALKOHOL OG RUSPOLITIK Indtagelse af alkohol er normalt ikke foreneligt med arbejde på Mulernes Legatskole. Dog er der plads til fejring af særlige mærkedage og traditioner. Skolen arbejder generelt for, at der ikke opstår situationer, der kan tilskynde til misbrug. Det er ledelsens og kollegernes ansvar at være opmærksomme på symptomer på misbrug og på at sikre den pågældende medarbejder nødvendig hjælp (det lokale netværk, kriserådgivning). Fortsætter misbruget, og afviser medarbejderen at modtage den tilbudte professionelle hjælp, vil det medføre afskedigelse eller bortvisning. 9. RYGNING Rygning på skolens område er ikke tilladt. Forbuddet omfatter også elektroniske cigaretter. Overtrædelse af dette forbud kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. 10. SYGDOM Mulernes Legatskole ønsker at være en arbejdsplads uden arbejdsbetinget sygefravær. En fælles opmærksomhed om sygefravær fra såvel ledelse som medarbejdere skal bidrage til dette. Såfremt en medarbejder kommer i et længerevarende sygdomsforløb, ønsker skolen at give vedkommende en fleksibel og medmenneskelig behandling under nødvendig hensyntagen til organisationens øvrige forpligtelser i forhold til at være en attraktiv og funktionsduelig arbejdsplads. Ledelsen skal give ansatte, der bliver ramt af alvorlig sygdom, en fair behandling. Det er i nogle sammenhænge vigtigt at skabe dialog mellem ledelsen og medarbejderen med henblik på at afdække de årsager til sygefraværet, som arbejdspladsen kan være med til at fjerne, og eventuelt i forlængelse heraf at indgå aftaler om tiltag for at nedbringe sygefraværet. I øvrigt henvises til bilag 2. 4

5 11. FRIHED I SÆRLIGE SITUATIONER, ORLOV FERIE MV. Skolen har et fleksibelt skema, hvilket indebærer, at der kan tages både pædagogiske og personlige hensyn i tilrettelæggelsen af arbejdet i de enkelte uger. Der er også givet mulighed for at den enkelte kan spare timer op gennem den fleksible tilrettelæggelse, som så kan anvendes til ferieperioder i det almindelige skoleår. Såfremt en medarbejder søger orlov med henblik på anden beskæftigelse, er det skolens politik, at dette kan bevilges såfremt det vurderes, at medarbejderen gennem sin orlov erhverver sig kompetencer, som vil styrke medarbejderen i sit job den dag vedkommende vender tilbage. Orlov med henblik på anden beskæftigelse kan tidligst bevilges efter 5 års anciennitet som fastansat og vil i første omgang blive bevilget i et år. Desuden henvises til bilag GRATIALER OG GAVER Runde fødselsdage: Der gives gave ved 50 og 60 år. Ansøgt afsked: Der gives gave efter henholdsvis 10 års og 15 års ansættelse. Jubilæum: 25 og 40 år Ifølge statens cirkulære. Festarrangementer i forbindelse med jubilæer: Der ydes et tilskud på 35 kr. pr deltager ved afholdelse af reception på skolen (max 3000 kr.). 13. BEHANDLING AF KLAGER I forbindelse med indbyrdes klager på arbejdspladsen er det afgørende, at alle parter høres, og at alle synspunkter fremlægges, inden der træffes en afgørelse. Normalt løses konflikter på ML ved dialog mellem de involverede parter, evt. med inddragelse af kammerater, kolleger eller vejledere. Hvis denne dialog ikke er tilstrækkelig, og elever ønsker at klage til ledelsen, er den normale procedure, at den enkelte elev eller enkelte elevgruppe henvender sig til den relevante uddannelsesleder. Hvis situationen er akut, og den relevante uddannelsesleder ikke er til rådighed, kan eleven klage til rektor. Hvis der ikke opnås en tilfredsstillende løsning gennem ovennævnte dialog, kan eleven klage til rektor. Medarbejder eller uddannelsesleder kan ligeledes forelægge sagen for rektor. Rektor vil altid så hurtigt som muligt drøfte en konkret klage med den medarbejder, som klagen vedrører. Medarbejderen har ret til at have en bisidder med, når en klage skal drøftes. 14. MEDARBEJDSUDVIKLINGSSAMTALER (MUS) Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere med regelmæssighed afholder samtaler om forskellige emneområder, der er relevante for ansættelsesforholdet. Dette sker på ledelsens initiativ i faggruppesamtaler, fagfamiliesamtaler og medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I forlængelse af samtalerne har parterne pligt til at følge op på samtalens indhold, såfremt noget sådant fremgår af samtalereferat som værende aftalt. 15. HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE SOCIALE KLAUSULER Med henblik på at fremme lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesindsats på Mulernes Legatskole har skolen følgende handlingsplan: 5

6 1. Der sker en årlig drøftelse i samarbejdsudvalget med henblik på at undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, blandt andet ved brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger. 2. Skolen er åben overfor at kunne ansætte folk i fleksjob, skånejob, job på særlige vilkår, jobtræning osv., både ved besættelse af vakante stillinger men også hvis skolens ansatte har behov for at overgå til et sådant job. Skolen tilstræber, at 3,5 % af de ansatte er beskæftigede på særlige vilkår. 3. Skolen har indgået en Partnerskabsaftale med Odense Kommune og har jævnligt kontakt med kommunens jobcenter for derigennem at være opmærksom på mulighederne for at ansætte folk på særlige vilkår. 16. SORGPOLITIK Ansatte og elever i sorg samt deres familie skal opleve, at der er et netværk omkring dem. Man skal være opmærksom på, at der ikke er to sorgsituationer, der er ens. Generelt bør alle bruge deres sunde fornuft og reagere herefter. I øvrigt henvises til bilag 7. Personalepolitikken med bilag er godkendt i Samarbejdsudvalget den / Vedtaget i Bestyrelsen den og justeret den

7 Bilag 1. Lærere på aldersreduktion I henhold til voldgiftsdom pr. 21. august 2008 er det klart, at der ikke kan ske udbetaling af en opsparet timebank. Hvert år i time- og fagfordelingen tilstræbes det, at lærere på aldersreduktion får afspadseret deres timebank og søges planlagt med under 1680 timer incl. evt. afspadsering. En lærer på aldersreduktion kan nægte at blive planlagt med mere end 1680 timer i time- og fagfordelingen. Ledelsen skal herefter ændre time- og fagfordelingen, så timetallet kommer under 1680 timer. Senere vikariater, som måtte bringe timetallet over 1680 timer, kan også kun aftales med lærers accept. Hvis en lærer, i forbindelse med ophør, har en positiv timebank betyder det blot, at man forbliver ansat og får løn i en periode efter det faktiske ophør. På tilsvarende måde skal en positiv timebank i forbindelse med uansøgt afsked behandles dvs. en forlænget lønperiode ud over det i funktionærloven fastsatte afskedigelsesvarsel. 7

8 Bilag 2. Sygdomspolitik I det følgende beskrives, hvad ledelsen og medarbejderen skal og kan gøre i forbindelse med sygefravær og sygdom: Sygemelding m.v. Det er medarbejderens ansvar at give skolen meddelelse om sygdom. Medarbejderen skal give besked til skolens kontor/skolesekretæren så tidligt som muligt og normalt inden kl Dette er af hensyn til skolens arbejdstilrettelæggelse, herunder muligheden for at skaffe vikar. Medarbejderen skal så vidt muligt oplyse om sygefraværets forventede varighed. Medarbejderen har ikke pligt til at oplyse om sygdommens art. Når arbejdet er genoptaget, skal medarbejderen snarest skrive under på en tro og love-erklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Skolens kontor sørger for, at blanket herom udleveres til medarbejderen. Hvis medarbejderen må forlade skolen i arbejdstiden på grund af sygdom, orienteres skolens kontor herom, og fraværstimerne betragtes som sygdom. Lægeerklæring Skolen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af medarbejderen. Skolen vil ud fra en konkret vurdering af sagen enten bede om en såkaldt friattest eller en mulighedserklæring, jfr. reglerne om mulighedserklæring i 36 a i lov om sygedagpenge. For det administrative personale, der er omfattet af reglerne i funktionærloven, kan skolen endvidere anmode om en varighedserklæring, hvis sygefraværet varer mere end 14 dage. Udgifter til lægeerklæringer, som skolen forlanger, betales af skolen. Hyppigt sygefravær Såfremt en medarbejder ofte er fraværende på grund af sygdom og har et samlet set stort sygefravær, tager rektor/medarbejderens nærmeste leder initiativ til en sygefraværssamtale med medarbejderen med henblik på at klarlægge, hvorvidt årsagen til det hyppige sygefravær er arbejdsbetinget og drøfte eventuelle mulige initiativer til at afhjælpe situationen. Det er rektor/medarbejderens nærmeste leder, der ud fra en helt konkret vurdering beslutter, hvorvidt en medarbejder skal indkaldes til en sådan samtale. Udgangspunktet er dog, at rektor/medarbejderens nærmeste leder kan tage initiativ til samtale med medarbejdere der har haft mere end sammenlagt 15 sygedage inden for de seneste 12 måneder. Medarbejderen indkaldes skriftligt til samtalen og gøres samtidig bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Indkaldelsen til samtalen skal vedlægges en udskrift af medarbejderens sygedagsliste. Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have udleveret kopi heraf. Længerevarende sygdom Skolen ønsker at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og vil ved en tidlig opfølgning i forhold til sygemeldte søge at fastholde medarbejdere, der på grund af langvarig sygdom eller ændringer i arbejdsevnen, ellers er i fare for at miste arbejdet. 8

9 Ved længerevarende sygdom vil rektor/medarbejderens nærmeste leder derfor gå i dialog med medarbejderen om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet. Spørgsmålet om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet vil bl.a. blive vurderet på baggrund af disse samtaler og i lyset af de modtagne lægelige oplysninger om medarbejderen. Ved samtalerne med rektor/medarbejderens nærmeste leder har medarbejderen ikke pligt til at oplyse om sygdommens art. Ved længerevarende sygefravær holder rektor/medarbejderens nærmeste leder som udgangspunkt løbende kontakt med den sygemeldte medarbejder efter nedenstående retningslinier. Rektor/medarbejderens nærmeste leder kan i særlige situationer undlade at følge disse retningslinier for kontakt med sygemeldte medarbejdere. Se nærmere herom nedenfor under afsnittet Særlige situationer. Senest efter 2 ugers sygefravær kontakter rektor/medarbejderens nærmeste leder telefonisk eller pr. mail den sygemeldte medarbejder for at høre, hvordan det går og om udsigten til raskmelding. Rektor/lederen laver en notits om, at samtalen har fundet sted, og notitsen lægges på medarbejderens personalesag. Alternativt lægges kopi af mailkorrespondancen med medarbejderen på personalesagen. Senest 4 uger efter første sygedag afholder rektor/medarbejderens nærmeste leder en sygefraværssamtale med medarbejderen. Den sygemeldte medarbejder indkaldes skriftligt hertil med et rimeligt varsel, og medarbejderen gøres i indkaldelsen bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Som udgangspunkt skal samtalen afholdes på skolen. Hvis medarbejderen på grund af sygdom er forhindret i at møde op, kan samtalen foregå pr. telefon. Formålet med sygefraværssamtalen er at få afklaret, hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Ved sygefraværssamtalen kan medarbejderen og rektor/lederen eventuelt samtidig udfylde første del af den såkaldte mulighedserklæring, jfr. 36 a i lov om sygedagpenge. Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have en kopi heraf. Herudover orienterer skolen medarbejderens bopælskommune om følgende: datoen for afholdelse af samtalen, om fraværet forventes at vare over eller under 8 uger, og om det er muligt, at medarbejderen genoptager arbejdet delvist i sygdomsperioden, jfr. 7 a i lov om sygedagpenge. Efter yderligere 6 ugers fravær efter sygefraværssamtalen vurderer rektor/medarbejderens nærmeste leder, om der er behov for en opfølgende sygefraværssamtale. Såfremt rektor/lederen finder, at der er behov for endnu en samtale, følges ovennævnte procedure vedr. indkaldelse, bisidder og notat m.v. Såfremt det skønnes relevant kan pågældendes egen læge, en repræsentant for medarbejderens bopælskommune eller andre deltage i samtalen. Formålet med denne samtale er belyse mulighederne for, at medarbejderen kan genoptage arbejdet evt. som delvist sygemeldt efter reglerne herom i sygedagpengeloven. På mødet kan man endvidere drøfte mulighederne for eventuelle ændringer i arbejdsvilkårene. Særlige situationer Hvis den sygemeldte medarbejder er i opsagt stilling, og medarbejderen skal fratræde inden 8 uger efter den første sygedag, kan rektor/medarbejderens nærmeste leder undlade at indkalde medarbejderen til sygefraværssamtale, jfr. 7, a, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Rektor/lederen vil endvidere efter en konkret vurdering kunne vælge at holde sygefraværssamtale på et tidligere tidspunkt end efter 4 ugers fravær f.eks. med nyansatte medarbejdere, hvor der kan opstå spørgsmål om afskedigelse på grund af sygdom kort tid efter ansættelsen. Afskedigelse på grund af sygdom 9

10 Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald, men en medarbejder kan afskediges på grund af hyppigheden og omfanget af sygefraværet eller hvis medarbejderen er syg, og der ikke er udsigt til, at medarbejderen inden for rimelig tid bliver i stand til at genoptage arbejdet. Opsigelse som følge af sygefravær kan således ske, hvis opsigelsen efter en konkret vurdering er rimeligt begrundet i medarbejderens eller skolens forhold. Der kan her bl.a. lægges vægt på, hvor belastende sygefraværet er for skolens drift, om sygdommen er foranlediget af arbejdet og længden af fraværet sammenholdt med den ansattes anciennitet. Af betydning kan også være sygdomsmønsteret og oplysninger om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risiko for tilbagefald osv. Drøftet i Samarbejdsudvalget den Vedtaget i Bestyrelsen den

11 Bilag 3. Tjenestefrihed Ansøgning om tjenestefrihed skal så vidt muligt indgives betids af hensyn til arbejdsplanlægningen. I situationer, hvor dette ikke kan lade sig gøre (f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald og begravelse/bisættelse) handles efter konduite. A: Sygdom. Medarbejdere med mindre børn og medarbejdere med syge familiemedlemmer tilgodeses ved arbejdstilrettelæggelsen i videst muligt omfang, så der sikres gode rammer for familie- og privatlivet. Tilrettelæggelsen aftales med ledelsen under hensyntagen til medarbejderens behov og den forsvarlige varetagelse af arbejdet. I forbindelse med sygdom og barnets første/anden sygedag henvises til overenskomsten. Herudover kan der i begrænset omfang bevilges tjenestefrihed uden løn, f.eks. i forbindelse med et barns indlæggelse på sygehus. B: Nedskrivning af årsnorm. I forbindelse med følgende begivenheder kan medarbejderen efter eget ønske få nedskrevet årsnormen: 1. Sølv-, guldbryllup m.v. (eget, forældres, svigerforældres, bedsteforældres og oldeforældres) A. Eget sølvbryllup. Der bevilges tjenestefrihed på sølvbryllupsdagen og den efterfølgende dag. Der ydes ikke erstatningsfrihed, hvis dagen falder på en ikke-arbejdsdag. B. Øvriges sølv- og guldbryllup m.v. Der bevilges tjenestefrihed på sølv- og guldbryllupsdagen. Der ydes ikke erstatningsfrihed, hvis dagen falder på en ikke-arbejdsdag. 2. Egen 50 og 60 års fødselsdag. Der bevilges tjenestefrihed på fødselsdagen. Der ydes ikke erstatningsfrihed, hvis fødselsdagen falder på en ikke-arbejdsdag. 3. Eget 25 og 40-års jubilæum. Der bevilges tjenestefrihed på jubilæumsdagen. Der ydes erstatningsfrihed, såfremt jubilæumsdagen falder på en ikke-arbejdsdag. 4. Alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse/bisættelse. Nærmeste familie (ægtefælle, samlever, børn, svigerbørn, forældre, søskende, svigerforældre, bedsteforældre og oldeforældre). Der kan bevilges tjenestefrihed i fornødent omfang. C: Egen eksamen. Hvis den enkelte medarbejder videreuddanner sig efter aftale med rektor, kan der bevilges tjenestefrihed på eksamensdagen og eventuelt en eller flere dage inden eksamen. 11

12 Bilag 4. Ansættelsesudvalg lærere (i det følgende: AS-udvalg, vedrører eksternt opslåede stillinger for undervisningspersonale) A. Medlemmer: AS-udvalgets (faste) permanente medlemmer er 1) rektor (ansvarshavende/leder af udvalget) 2) vicerektor 3) formanden for PR 4) GL-tillidsrepræsentanten Vedr. ansættelse af lærere med pædagogikum: AS-udvalget suppleres i forbindelse med konkrete ansættelsessager med følgende (faste) faggrupperelevante, fakultative medlemmer, som kun kan rekrutteres blandt fastansatte: 5) Fra hver af de ansættelsesrelevante faggrupper: fagreferenten eller en i faggruppen specielt udpeget kollega, som i ansættelsesudvalget repræsenterer den pågældende faggruppes synspunkter vedr. ansøger(ne). Hvis fagene dækkes af enten PR-formand eller GL-tillidsrepræsentanten indkaldes fagrepræsentanten ikke. Vedr. ansættelse af lærere uden pædagogikum: AS-udvalget suppleres med en kursusleder. Besættelse af særlige stillinger (vicerektor, uddannelsesledere) efter eksternt opslag: Ved udvælgelse af ansøgere til samtale samt deltagelse i ansættelsessamtaler deltager de 4 repræsentanter i det faste ansættelsesudvalg. B. Tavshedspligt: Alle medlemmer af ansættelsesudvalget har ubetinget tavshedspligt vedrørende samtlige ansøgeres data med undtagelse af fagkombination. C. Kompetence: Beslutningskompetencen vedr. de faktuelle ansættelser er alene rektors. De øvrige medlemmer af AS-udvalget har alene rådgivende funktion. D. Honorering: Medlemskab af AS-udvalget er uhonoreret. E. Procedure: Den skitserede normale procedure indebærer, at rektor altid gør forsøg på at indkalde samtlige relevante personer til udvalgets møder/aktiviteter. Er nogen pga. eksamen, censur eller ferie forhindret i at give møde, er det de(n) pågældendes ansvar at sørge for erstatning, så vidt det er muligt. UDVÆLGELSE AF ANSØGNINGER 1) Umiddelbart efter, at fristen for indlevering af ansøgninger er udløbet, foretager AS-udvalgets permanente medlemmer (rektor, vicerektor, PR-formand og tillidsrepræsentant) i forbindelse med en vurdering af samtlige ansøgninger en fælles udvælgelse af et antal relevante ansøgere, som dækker de i stillingsopslaget nævnte kernefagskombinationer og eventuelle de facto resulterende supplerende kombinationer. 12

13 SAMTALER MED ANSØGERE 2) I hver enkelt af de planlagte samtaler deltager fast de permanente AS-medlemmer samt i relevant sammenhæng de fakultative AS-medlemmer, som har faggruppe-relevans for de(n) pågældende ansøger(e)s fagkombination. Samtalerne finder tidsmæssigt sted efter aftale mellem rektor som leder/koordinator af AS-udvalgets aktiviteter og de pågældende ansøgere. Rektor forbeholder sig ret til evt. at supplere en given samtale. ANSÆTTELSE OG ORIENTERING OM BAGGRUND 3) Rektor træffer under inddragelse af AS-udvalgets indstilling den endelige beslutning om ansættelse og orienterer AS-udvalget kort om baggrunden for den trufne beslutning. 13

14 Bilag 5. Ansættelsesudvalg-TAP Regler for ansættelsesudvalg (i det følgende TAP-AS) A. Medlemmer TAP-AS-udvalgets permanente medlemmer er: 1. Rektor (ansvarshavende/leder af udvalget) ved faste stillinger 2. Vicerektor eller pædagogisk leder 3. En eller to repræsentanter fra TAP-gruppen B. Tavshedspligt Alle medlemmer af TAP-AS har ubetinget tavshedspligt vedrørende samtlige ansøgeres data C. Kompetence Beslutningskompetencen vedr. ansættelser er alene rektors. De øvrige medlemmer af TAP-AS har alene rådgivende funktion D. Honorering Medlemskab af TAP-AS er uhonoreret E. Procedure Følgende procedure indebærer, at rektor altid gør forsøg på at indkalde samtlige relevante personer til udvalgets møder. Er nogen forhindret i at give møde, er det de(n) pågældendes ansvar at sørge for erstatning, så vidt det er muligt. Udvælgelse af ansøgninger Umiddelbart efter fristen for indlevering af ansøgninger er udløbet, foretager TAP-AS-udvalgets medlemmer i forbindelse med en vurdering af samtlige ansøgninger en fælles udvælgelse af et antal relevante ansøgere, som dækker de i stillingsopslaget stillede krav til jobbet. Udvalgets medlemmer træffer i samarbejde med rektor beslutning om, hvilke ansøgere der skal indkaldes til samtale. Samtaler med ansøgere I hver enkelt af de planlagte samtaler deltager TAP-AS-medlemmerne. Samtalerne finder tidsmæssigt sted efter aftale mellem rektor som leder af udvalget og de pågældende ansøgere. Rektor forbeholder sig ret til evt. at supplere en given samtale. Indstilling af ansøgere Over for rektor indstiller TAP-AS-medlemmer skriftligt på baggrund af ansøgningerne og de gennemførte samtaler (om muligt i prioriteret rækkefølge) de(n) foretrukne ansøger(e) til ansættelse. Ansættelse og orientering om baggrund Rektor træffer under inddragelse af TAP-AS-udvalgets indstilling den endelige beslutning om ansættelse og orienterer TAP-AS-udvalget kort om baggrunden for den trufne beslutning. 14

15 Bilag 6. Kostpolitik Kantinen er bortforpagtet. Den betjener alle skoledage et stort antal elever og lærere, samt leverer mad til møder, gæster, særlige arrangementer mv. Kantinens kostfaglige personale bestræber sig på at udbyde et varieret og sundt sortiment af fødevarer. Det tilstræbes, at kunderne motiveres til at vælge de sunde fødevarer ved eksempelvis at placere frugt, grønt og groft brød på en fremtrædende plads på disken. Kantinen bruger også økologiske varer, der indgår i fremstillingen af maden. Kantinen er certificeret til udelukkende at bruge økologisk bæredygtige produkter til fremstilling af kaffe og varm kakao. Skolen har en frugtordning for personalet, hvor der tilbydes frisk frugt i hverdagen. Kantinen leverer p.t. frugten til denne ordning. Kantinen afholder løbende sunde uger, hvor der er ekstraordinært fokus på at reducere salget af usunde varer og øge salget af sunde varer. Kantinen og kantineudvalget samarbejder i relation til varesortimentet i disse uger. Målet er, at den mad der udbydes lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund mad. - Fedtfattige produkter er prioriteret højt. - Alle brødtyper er bagt med højst muligt indhold af kostfibre. - Der er mulighed for at købe frisk salat hver dag. - Salt-indholdet i de udbudte madvarer begrænses så meget som muligt. - Kød indeholder ikke mere end maks. 10 % fedt. - Der tilbydes grove sandwichboller m/ magert pålæg, salat og fedtfattig smørelse. - Det tilstræbes, at energiindholdet i dagens ret ikke overstiger en samlet energiprocent på maks. 30 % af anbefalet daglig tilførsel. Kantines udbud drøftes i kantineudvalget med repræsentanter fra skolens elevråd, ledelse og personale. Behandlet i Samarbejdsudvalget den Link: Fødevarestyrelsens side Alt om kost : 15

16 Bilag 7. Sorgpolitik Ansatte og elever i sorg samt deres familie skal opleve, at der er et netværk omkring dem. Man skal være opmærksom på, at der ikke er to sorgsituationer, der er ens. Generelt bør alle bruge deres sunde fornuft og reagere herefter. Procedure ved elevdødsfald Ved meddelelse om elevdødsfald Ved meddelelse om dødsfaldet til skolen, orienteres rektor, ledelsesrepræsentanten, studievejleder og klassens team, der i fællesskab planlægger det videre forløb. I det videre forløb vil det være ledelsens opgave, at orientere alle skolens lærere og kontorpersonale fastsætte tidspunktet for meddelelse om dødsfaldet til hele skolen kontakte servicechefen om flagsænkning, klargøring af samlingssal o. l. udarbejde et brev til forældrene i den berørte klasse, hvor der forklares, hvad der er sket. Studievejlederen, ledelsesrepræsentanten og teamet (så vidt muligt flere) orienterer klassen om dødsfaldet, bliver hos dem og indleder evt. en krisesamtale (se senere om krisebehandling) Orientering/mindehøjtidelighed i samlingssalen Når skolen er samlet i samlingssalen, giver rektor/stedfortræder meddelelse om dødsfaldet. Efter omstændighederne kan meddelelsen følges af korte mindeord, hvorefter alle rejser sig og mindes den, der er død. Efter en passende pause beder rektor eleverne gå tilbage til deres klasser. Efter orienteringen/mindehøjtideligheden I den afdødes klasse Studievejleder og en lærer fra teamet samles straks efter mindehøjtideligheden med den afdødes klasse og evt. andre berørte. Der afklares, om den afdøde havde nære venner i andre klasser, som skal hentes. Det skal afklares med klassen, hvordan resten af (skole-) dagen skal tilbringes, men det anbefales at klassen forbliver sammen. Ledelsen sørger for den fornødne orientering af de klasser og lærere, der berøres af evt. ændringer i dagens normale forløb. I andre klasser Den pågældende faglærer sørger for, at der gives rimelig tid til at tale om det, der er sket, inden man går videre med det planlagte program. Læreren er opmærksom på, om der i klassen er enkelte elever, der ser ud til at have behov for særlig støtte. Er disse elever tæt knyttet til den afdøde, kan de tilbydes at være sammen med den afdødes klasse. Dagene efter dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen I løbet af de første dage efter dødsfaldet aflægger rektor /ledelsesrepræsentant normalt besøg i hjemmet for at afklare skolens evt. deltagelse i begravelsen/bisættelsen. 16

17 Lærerne er opmærksomme på, om der kan være behov for fortsatte eller gentagne krisesamtaler i klasserne. De orienterer studievejleder og ledelsesrepræsentanten om, hvad de selv gør, eller stiller forslag om, hvad skolen kan gøre i forhold til enkelte klasser eller elever. Medmindre der er tale om begravelse/bisættelse i stilhed, har de elever og medarbejdere, der ønsker det, fri til at deltage i begravelsen/bisættelsen. Ledelsen melder ud til p-vagter, hvordan timer/fravær føres. Der flages på skolens flagstang efter de for begravelsesdage gældende regler. Skolen sender en officiel bårebuket. Tiden efter begravelsen/bisættelsen Team, ledelsesrepræsentant og studievejleder lægger en langsigtet plan for sorgarbejdet i klassen og orienterer klassens lærere og rektor herom. Skolens procedure evalueres og revideres herefter. Procedure i forbindelse med øvrige dødsfald, selvmordforsøg og livstruende sygdom Hvis en elev mister forældre eller søskende Når det kommer til skolens kendskab, at en elev har mistet en forælder eller søskende, aftaler rektor eller ledelsesrepræsentanten evt. med familien, hvorledes elevens kammerater orienteres om dødsfaldet. Klassens studievejleder og lærerne orienteres. Den lærer, der tilfældigvis underviser klassen, når rektor/ledelsesrepræsentanten afleverer beskeden, afbryder derfor undervisningen og giver rum for de allerførste reaktioner (se nedenstående tillæg om krisebehandling). Sammen med klassen på et tidspunkt hvor eleven ikke er til stede aftales det videre forløb med en teamlærer eller studievejleder eller begge (begravelsen/bisættelsen, hvordan man bedst støtter eleven i sorgperioden m. v.). Rektor/ledelsesrepræsentant/studievejleder tager kontakt til eleven. Ca. 1 uge efter dødsfaldet kaldes eleven, der har mistet et nært familiemedlem til studievejleder, der taler med eleven om det skete, og hvordan det går (boligsituation, økonomi, forhold til kammerater og studiesituation). Studievejlederen orienterer øvrige lærere om evt. aftaler om særbehandling i det omfang, det skønnes nødvendigt/hensigtsmæssigt, men støtter i øvrigt eleven i at genoptage studierne. Efterfølgende holder studievejlederen øje med, at en normalsituation indtræder, fører samtaler med eleven efter behov og sørger for en evt. henvisning til gymnasiepsykolog. Forhold, der kræver særlig indsats Ved selvmordsforsøg og dødsfald, der skyldes selvmord eller en forbrydelse, eller tilfælde, hvor flere elever omkommer samtidig i en ulykke er det nødvendigt at iværksætte særlige kriseforanstaltninger i et samarbejde mellem skolen, de berørte familier, politiet, Falck, sygehuset og evt. præst(er), der er involveret. ML har i kraft af GymFyn samarbejdet et fælles Falck-abonnement med mulighed for psykologhjælp. Kontakt hertil sker gennem skolens ledelse. Hvis en af skolens medarbejdere dør I tilfælde af dødsfald blandt skolens medarbejdere vil skolens ydre handlingsmønster være det samme, som når det drejer sig om dødsfald blandt eleverne. Det vil føles naturligt, at lærerne i de første timer efter at dødsfaldet er blevet kendt, taler med eleverne om det, der er sket, om den, der er død, og evt. om, hvordan eleverne skal agere i forbindelse med begravelsen/bisættelsen. Ledelsen er opmærksom på, at der kan være kolleger til den afdøde, som ikke kan gennemføre deres timer umiddelbart efter, at dødsfaldet er blevet kendt. 17

18 Også her aflægger rektor normalt besøg i hjemmet for at afklare skolens evt. deltagelse i begravelsen/bisættelsen. ML har i kraft af GymFyn samarbejdet et fælles Falck-abonnement med mulighed for psykologhjælp. Kontakt hertil sker gennem skolens ledelse. Ved livstruende sygdom Når en af skolens elever rammes af en livstruende sygdom orienteres studievejlederen, der har til opgave at følge eleven og give relevant information til klassens lærere og elever efter elevens og familiens ønsker. Tillæg om krisebehandling Det kan ved dødsfald være hensigtsmæssigt at afvige fra det normale skema, således at der skabes det optimale rum for krisesamtaler. Det er som udgangspunkt ikke en god idé at give eleverne fri for at arbejde med deres sorg hver for sig. I sådanne situationer sørger ledelsen i samråd med studievejleder og klassens team for evt. skemaog lokaleændringer og melder ud, hvordan fraværet føres i de berørte klasser. Samtalen med klassen Studievejlederen/teamlæreren indleder med at forklare, hvad tanken er med samtalen: Et dødsfald medfører mange indtryk og reaktioner, som det er vigtigt at snakke om Der skal tid til at snakke, fordi det hjælper én til at fatte det, der er sket. Når nogen dør, fyldes vi med følelser og tanker, som gør os kede af det eller bange Ved at tale om det, der er sket, forstår vi bedre andres følelser og kan støtte hinanden Vejlederen/læreren forbereder eleverne på, at det kan gøre ondt at tale om det, der er sket, men at det vil betyde, at det på længere sigt vil hjælpe til, at det gør mindre ondt Der gælder nogle regler for samtalen: Ingen fortæller nogen uden for klassen, hvad de har hørt andre sige, de har tænkt eller følt Ingen må bagefter blive kritiseret for, hvad de har sagt, eller hvordan de har reageret Det er helt i orden, at nogen græder eller giver udtryk for vrede over det, der er sket Hver enkelt skal kun tale for sig selv, og det er helt i orden kun at lytte For at komme i gang med samtalen, kan vejleder/lærer stille meget konkrete spørgsmål for at stykke den enkeltes oplevelse sammen til en fælles platform for forståelse for, hvad der er sket. F. eks. Hvor var du, da du hørte om dødsfaldet? Hvornår fik du det at vide? Hvordan fik du det at vide? Hvordan reagerede du? Det kan være værdifuldt at tage en runde, hvor hver enkelt elev får lejlighed til at fortælle sin egen historie. Vejlederen/læreren kan lægge op til små indlæg, der f. eks. begynder sådan: Det første jeg tænkte på, da jeg hørte det, var Det er værste ved det, der er sket, er Jeg er mest ked af det, når jeg tænker på Når man er kommet igennem runden med tanker og reaktioner, er det en god idé, hvis vejleder/lærer 18

19 samler op på de fælles træk, der er i elevernes historier. påpeger, at det er normalt at opleve og reagere forskelligt. understreger vigtigheden af at få sat ord på deres angst eller vrede eller på de problemer, eleverne måtte have haft i forholdet med den afdøde (selvbebrejdelser over det, man gjorde eller ikke fik gjort). Det er godt at give eleverne råd om, hvordan de kan bearbejde deres egen sorg, f. eks. ved at tale med forældre, søskende og kammerater om det, der er sket, og den, der er død. besøge ulykkestedet (i fællesskab) ved ulykke. deltage i begravelsen/bisættelsen og senere at besøge gravstedet besøge den dødes familie og tale om den døde, se billeder m. m. skrive dagbog, breve, digte osv. læse om sorgforløb m. m. (se litteraturlisten) diskutere, hvordan man kan tale med søskende, kæreste etc. til den døde Inden samtalen i klassen slutter, kan man f. eks. drøfte klassens rolle ved begravelsen/bisættelsen: samle penge ind til buket til pårørende, skrive kort, bestilling af buketten tale om, hvem der i klassen tager kontakt til de pårørende, hvornår og hvordan, og om der skal skrives en fælles hilsen tale om klassens deltagelse i begravelsen/bisættelsen At tale om praktiske ting som klassens rolle ved begravelsen/bisættelsen kan i visse tilfælde også være forløsende og med til at åbne op for krisesamtalen. Det kan være hensigtsmæssigt at følge op på samtalen på et senere tidspunkt, da det kan tage tid at bearbejde et elevdødsfald i en klasse, og der kan komme nye reaktioner på et senere tidspunkt. Der kan hentes yderligere inspiration i litteratur om sorg på studievejledernes kontor. Drøftet i SU den Vedtaget i Bestyrelsen den

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. PERSONALEPOLITIKKENS OVERORDNEDE

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Omsorgsplan for Vestjysk Gymnasium Tarm.

Omsorgsplan for Vestjysk Gymnasium Tarm. Omsorgsplan for Vestjysk Gymnasium Tarm. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o. lign. 2. Når en elev

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden.

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden. personalepolitik på Fænøsund Friskole Personalepolitik Det er vores mål, at vores personalepolitik skal afspejle den kultur og de værdier, som vores skole og fritidsordning står for. Overordnet er det

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik.

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik. Sprogcenter IAs personalepoltik revid. marts 2008 1. Grundlæggende holdninger og synspunkter 2. Ansættelsesforhold 3. Medarbejderudvikling samt videre- og efteruddannelse 4. Orlov og ferier Grundlæggende

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Godkendt i Hovedudvalget den 22. april 2014 side 1 Baggrund og indledning. Nærværende er udarbejdet med baggrund i

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Varde Gymnasiums personalepolitik

Varde Gymnasiums personalepolitik Varde Gymnasiums personalepolitik Skolens overordnede målsætning og skolens personalepolitik Varde Gymnasium skal tilbyde undervisning af høj faglig og pædagogisk standard inden for rammerne af den gældende

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :..

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :.. KOP\. :.. Samarbejdsaftale for Korinth Efterskole - Spejderskolen Gældende for perioden 2009 til 2011 Side l af S SAMARBEJDSAFTALE FOR 1 KORINTH EFTERSKOLE - SPEJDERSKOLEN 1 FORMÅL 3 BESTYRELSENS ANSVAR

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune. Maj 2010

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune. Maj 2010 Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune Maj 2010 Drøftet i Hovedudvalget 4. maj 2010 Dokumentnr.: 727-2010-58814 side 1 Baggrund. Med baggrund i byrådets forventede

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget En god personalepolitik fremmer interessen og lysten til at udvikle gode arbejdsforhold og fagligt gode rutiner. Det skaber selvstændige medarbejdere,

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Personalepolitik for Nyborg Gymnasium

Personalepolitik for Nyborg Gymnasium . Personalepolitik for Nyborg Gymnasium Godkendt af SU den 26. marts 2008 Godkendt af bestyrelsen den 2. april Personalepolitikken indeholder retningslinier for forholdet mellem ledelse og medarbejder

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Overordnede personalepolitiske målsætninger.

Overordnede personalepolitiske målsætninger. Overordnede personalepolitiske målsætninger. Djurslandsskolens personalepolitik skal ses i sammenhæng med den overordnede personalepolitik i Norddjurs kommune. Heraf fremgår blandt andet, at arbejdet skal

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik.

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Menighedsrådets personalepolitiske mål Det er menighedsrådets mål at skabe en sundheds- og sikkerhedsmæssig god arbejdsplads med vægt på dialog, samarbejde

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

OMSORGSPLAN - FORORD. Den daglige kontakt med skolens elever danner selvfølgelig grundlaget for denne omsorg.

OMSORGSPLAN - FORORD. Den daglige kontakt med skolens elever danner selvfølgelig grundlaget for denne omsorg. OMSORGSPLAN - FORORD Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker". På Gjellerupskolen vil vi bestræbe os på at være gode til at drage omsorg for vores elever,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke

Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke Personalepolitik for Vor Frelsers Kirke Indledning Vor Frelsers Kirkes menighedsråd har vedtaget denne personalepolitik efter drøftelse i personalegruppen, arbejdsmiljøudvalget og i menighedsrådet. Kirkens

Læs mere

Afskedigelsesprocessen

Afskedigelsesprocessen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Afskedigelsesprocessen Hvad kan jeg forvente af UCL, og hvad er mine rettigheder og pligter? Ved besparelser, organisationsændringer og opgavebortfald HR og Kommunikation,

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Medarbejderhåndbog Maj 2015

Medarbejderhåndbog Maj 2015 Medarbejderhåndbog Maj 2015 Side 1 af 5 Introduktion Medarbejderhåndbogen er udarbejdet af menighedsrådet ved Øster Snede Kirke og har til formål at give klarhed over de ansættelsesmæssige forhold med

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere