Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter Samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej

Transkript

1 Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter 2010 Samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej NordVand og Gladsaxe Kommune Rapport August 2011

2 Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter 2010 August 2011 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: dhi@dhigroup.com Klient Klientens repræsentant NordVand og Gladsaxe Kommune Annette Kolte-Olsen, Carsten Sølyst, Lone Kofoed Rasmussen Projekt Projekt nr. Spildevandsundersøgelse i Mørkhøj Erhvervskvarter Forfattere Kristina Buus Madsen; Ulf Nielsen Dato August 2011 Godkendt af Berislav Tomicic, Projektchef UAI Rapport KBM BOP BET Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Environmental harmful substances; Municipality of Gladsaxe; Point sources; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution NordVand Gladsaxe Kommune DHI: Annette Kolte-Olsen Carsten Sølyst ULN-BOP-KBM Antal kopier 1 3 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL MÅLEPROGRAM Prøvetagningsmetode Prøver udtaget til analyse Analysemetoder VANDMÆNGDER Materielgården Oktobervej ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE TUNGMETALLER Tungmetalkoncentrationer Tungmetalmængder ORGANISKE MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Diethylhexylphthalat (DEHP) Nonyl- og octylphenolethoxylater Bisphenol A PAH Organotin-forbindelser Chlorparaffiner PFAS KONKLUSION OG ANBEFALINGER REFERENCER OG BIBLIOGRAFI BILAG 1 Beskrivelse af målepunkter 2 Vandmængder i samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej 3 Tungmetaller i prøver fra samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej 4 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i prøver fra samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej 5 Flowgrafer for samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej 6 Virksomheders vandforbrug i Mørkhøj Erhvervskvarter 2010 rapport_gladsaxe2010 i DHI

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL Der har siden 1996 været gennemført spildevandsmålinger i Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter for metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer, da dette erhvervskvarter historisk set har været den største bidragyder i Gladsaxe Kommune til belastningen af Renseanlæg Damhusåen. I de seneste måleprogrammer i har koncentrationerne af de fleste metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer dog været reduceret til under grænseværdierne for afledning til kloak. Det er derfor relevant at se på afledningerne fra de øvrige erhvervskvarterer i Gladsaxe Kommune herunder Mørkhøj Erhvervskvarter for at sammenligne belastningen herfra med belastningen fra Gladsaxe Erhvervskvarter. Dette skal ske med henblik på evt. at gennemføre kildesporing opstrøms målepunkterne og regulere kilderne. I 1992 blev der gennemført et måleprogram for metaller i samlebrønden på Oktobervej i Mørkhøj Erhvervskvarter. Derudover blev der i 2002 gennemført et måleprogram for metaller, LAS, DEHP, NPE og PAH i samlebrøndene på Oktobervej og Materielgården. I 2002 blev der målt koncentrationer af kobber (op til 360 µg/l), bly (op til 130 µg/l) og DEHP (op til 120 µg/l) over Miljøstyrelsens grænseværdier for afledning til kloak samt NPE (op til 50 µg/l) og PAH (op til 1,7 µg/l) over den beregnede maksimale acceptable tilløbskoncentration (med slam som kritiske hensyn) 1 i samlebrøndene i Mørkhøj Erhvervskvarter. Der er således tidligere målt koncentrationer af metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra Mørkhøj Erhvervskvarter, der lå over koncentrationerne målt i Brønd 500. Endvidere er der ikke tidligere analyseret for bl.a. bisphenol A og kobolt i Mørkhøj Erhvervskvarter. Gladsaxe Kommune har på denne baggrund ønsket at gennemføre et udvidet måleprogram i Mørkhøj Erhvervskvarter. Københavns Kommune, KE og Lynettefællesskabet I/S deltager i Østersø-projektet COHIBA og der er i den forbindelse målt på en lang række miljøskadelige stoffer i på bl.a. renseanlæggene Lynetten og Damhusåen (indløb, udløb og slam). Herunder bl.a. en række stoffer, som Gladsaxe Kommune har særlig fokus på (bisphenol A, phthalater, metaller, alkylphenoler m.m.) samt bromerede flammehæmmere, PFAS og chlorparaffiner. Mørkhøj Erhvervskvarter afleder til Renseanlæg Damhusåen og det vil derfor være relevant at måle for de samme parametre i Mørkhøj Erhvervskvarter for at beregne, hvor stor en andel belastningen med de nævnte parametre udgør af den samlede belastning af renseanlægget. Formålet med spildevandsmålingerne i samlebrøndene i Mørkhøj Erhvervskvarter har været: at dokumentere og sammenligne belastningen med metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra de to samlebrønde på Materielgården og Oktobervej 1 NPE og PAH er A-stoffer og der er således ikke fastsat en grænseværdi for disse stoffer i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning. Der er i stedet beregnet en maksimal acceptabel tilløbskoncentration til renseanlæg ud fra en genfindingsprocent på 90 i slam /8/. rapport_gladsaxe DHI

5 2 MÅLEPROGRAM Der blev gennemført et måleprogram samtidigt i de to samlebrønde på Materielgården og Oktobervej i Mørkhøj Erhvervskvarter fra mandag d. 27. september til lørdag d. 2. oktober I 2009 blev der gennemført et måleprogram i samlebrøndene i Gladsaxe Erhvervskvarter (Brønd 500) og Bagsværd Erhvervskvarter (Vadstrupvej). Resultaterne fra måleprogrammet i 2009 er sammenholdt med resultaterne fra måleprogrammet i 2010 for at give et sammenligningsgrundlag for belastningen fra erhvervskvarteret. Placeringen af erhvervskvarterene og samlebrøndene i Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer er vist på Figur 2.1. I Figur 2.2 er kloakledninger og brønde i Mørkhøj Erhvervskvarter vist. Samlebrønd på Vadstrupvej Bagsværd Erhvervskvarter Gladsaxe Erhvervskvarter Samlebrønd på Materielgården Mørkhøj Erhvervskvarter Samlebrønd på Oktobervej Brønd 500 Figur 2.1 Kortudsnit af Gladsaxe Kommune med angivelse af erhvervskvarterene og målepunkterne i denne undersøgelse (sorte punkter). De stiplede gule linjer angiver omridsene af de tre erhvervskvarterer i Gladsaxe Kommune Gladsaxe, Bagsværd og Mørkhøj Erhvervskvarter. De røde punkter angiver målepunkterne i Den røde linje angiver kommunegrænsen. rapport_gladsaxe DHI

6 Spildevand fra Mørkhøj og Gladsaxe Erhvervskvarter ledes til Renseanlæg Damhusåen, mens spildevand fra Bagsværd Erhvervskvarter ledes til Lundtofte Renseanlæg. Figur 2.2 Oversigt over Mørkhøj Erhvervskvarter med angivelse af de to målepunkter i denne undersøgelse Materielgården og Oktobervej. Kloakledninger og brønde er indtegnet med rødt på et kort fra Kort & Matrikelstyrelsen. Oplandet til brønden på Materielgården er indtegnet med mørk blå, mens oplandet til brønden på Oktobervej er indtegnet med lys grøn. 2.1 Prøvetagningsmetode Der blev udtaget flowproportionale hverdagsdøgnprøver i samlebrønden på Materielgården og i samlebrønden på Oktobervej. Flowmåling blev foretaget ved hjælp af magnetisk induktive flowmålere ved begge brønde. Dansk Miljø Support forestod i samarbejde med Gefitek ApS opsætning og driftskontrol af flowmålere og prøvetagningsudstyr. Beskrivelse af målepunkterne fremgår af Bilag 1. I forbindelse med måleprogrammet i Mørkhøj Erhvervskvarter er DMI s nedbørsregistreringer fra regnmålere placeret ved Stavnsbjerg Allé (St ) og Søborg Vandværk (St ) benyttet. Nedbørsmålingerne fremgår af Tabel 2.1. rapport_gladsaxe DHI

7 2.2 Prøver udtaget til analyse Prøvetagningen omfattede udtagning af hverdagsdøgnprøver i brøndene på Materielgården og Oktobervej i Mørkhøj Erhvervskvarter. Døgnprøverne blev udtaget fra ca. kl til ca. kl den efterfølgende dag i samlebrønden på Materielgården og fra ca. kl til ca. kl den efterfølgende dag i samlebrønden på Oktobervej. Tabel 2.1 viser, hvilke døgnprøver som blev analyseret for tungmetaller (T), og hvilke døgnprøver der indgik i blandprøver, som efterfølgende blev analyseret for miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt almindelige spildevandsparametre (COD, BOD, SS, Total-N og Total-P). Tabel 2.1 Oversigt over prøver udtaget i brønden på Materielgården og Oktobervej. Udtaget Ugedag Nedbør (mm) Materielgården Oktobervej Fra Til St St sept. 28. sept. Mandag 0 0 T, Hv T, Hv 28. sept. 29. sept. Tirsdag 0 0 T, Hv T, Hv 29. sept. 30. sept. Onsdag 0 0 T, Hv T, Hv 30. sept. 01. okt. Torsdag 0 0 T, Hv T, Hv 01. okt. 02. okt. Fredag 0 0 T, Hv T, Hv 02. okt. 03. okt. Lørdag okt. 04. okt. Søndag 0 0 T = Flowproportional døgnprøve til analyse for tungmetaller. Hv = Flowproportionale døgnprøver, der indgår i hverdagsblandprøve. Der faldt ikke nedbør i prøvetagningsperioden. Der blev sammenstukket én hverdagsblandprøve fra hver af de to brønde på Materielgården og Oktobervej. DHI stod for sammenblandingen af døgnprøverne i forhold til de registrerede døgnvandmængder ved de to målepunkter. 2.3 Analysemetoder Analyserne blev foretaget af det akkrediterede Eurofins Miljø A/S (Reg. nr. 168). Eurofins GfA GmbH i Tyskland var underleverandør på analyserne af PFAS og chlorparaffiner. I Tabel 2.2 og Tabel 2.3 er samtlige analyseparametre præsenteret sammen med oplysninger om analysemetoder. Fem hverdagsdøgnprøver fra begge brønde blev analyseret for tungmetaller (Co, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn). rapport_gladsaxe DHI

8 Tabel 2.2 Analysemetoder til analyse for metaller foretaget hos Eurofins (reg. nr. 168). Parameter Analysemetode Prøveoplukning DS 259/DS 2210 Co DS (ICP-MS) Cd DS (ICP-MS) Cr DS (ICP-MS) Cu DS (ICP-MS) Hg DS/EN 1483 Ni DS (ICP-MS) Pb DS (ICP-MS) Zn DS (ICP-MS) Én hverdagsblandprøve fra begge brønde blev analyseret for organiske miljø- og sundhedsskadelige stoffer. rapport_gladsaxe DHI

9 Tabel 2.3 Analyseparametre (almindelige spildevandsparametre og miljø- og sundhedsskadelige stoffer) for blandprøver fra samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej. Analysemetoder er angivet. Analyserne er foretaget hos Miljølaboratoriet (reg. nr. 365) og Eurofins Miljø A/S (reg. nr. 168). Parameter Analysemetode Materielgården Oktobervej Suspenderet stof DS 207 X X i.o. Biokemisk iltforbrug (BI 5) DS/EN X X i.o. Kemisk iltforbrug (COD) DS/ISO X X i.o. Nitrogen, total DS/EN ISO X X i.o. Phosphor, total DS 292 X X i.o. Nitrifikationshæmning Screeningstest VKI i.o. Phalater Diethylhexylphthalat (DEHP) MK0250-GC/MS X X 12 Nonyl- og octylphenoler Nonylphenoler MK0250-GC/MS X X 15 Nonylphenol-monoethoxylater MK0250-GC/MS X X 15 Nonylphenol-diethoxylater MK0250-GC/MS X X 15 4-octylphenol MK0250-GC/MS X X 20 4-tert-octylphenol MK0250-GC/MS X X 20 4-tertoctylphenolmonoethoxylat MK0250-GC/MS X X 20 4-tert-octylphenol-diethoxylat MK0250-GC/MS X X 20 Bisphenol A MK2233-GC/MS X X 15 PAH Acenaphthen MK0250-GC/MS X X 12 Fluoren MK0250-GC/MS X X 12 Phenanthren MK0250-GC/MS X X 12 Fluoranthen MK0250-GC/MS X X 12 Pyren MK0250-GC/MS X X 12 Benzo(b+j+k)fluoranthen MK0250-GC/MS X X 12 Benzo(a)pyren MK0250-GC/MS X X 12 Indeno(1,2,3-c,d)pyren MK0250-GC/MS X X 12 Benzo(g,h,i)perylen MK0250-GC/MS X X 12 Sum af 9 PAH komponenter MK0250-GC/MS X X 12 Organotinforbindelser Monobutyltin-Sn (MBT-Sn) MK2285-GC/MS X X 20 Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) MK2285-GC/MS X X 20 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) MK2285-GC/MS X X 20 Triphenyltin-Sn (TPhT-Sn) MK2285-GC/MS X X 20 Chlorparaffiner SCCP (C10-C13) SOP QMA , LRMS (NCI) X X i.o. MCCP (C14-C17) Internal Method, LRMS (NCI) X X i.o. PFAS SOP QMA , LC-MS/MS X X i.o. i.o.: Ikke oplyst af analyselaboratoriet RSD (%) rapport_gladsaxe DHI

10 m 3 /d mm 3 VANDMÆNGDER I dette kapitel er resultater af flowmålinger i brøndene på Materielgården og Oktobervej præsenteret. Rådata for registrerede døgnvandmængder fremgår af Bilag 2, mens flowgrafer fremgår af Bilag 5. I Bilag 6 er angivet vandforbruget for de enkelte virksomheder i Mørkhøj Erhvervskvarter i Af Tabel 3.1 fremgår, at der ligger flest virksomheder med et forbrug over 400 m 3 /år i oplandet til brønden på Oktobervej. Samlet set brugte de større vandforbrugende virksomheder i oplandet til Oktobervej ca m 3 /år mere i 2010 end virksomhederne i oplandet til Materielgården. Tabel 3.1 Antal virksomheder fordelt på vandforbrug og oplande i Mørkhøj Erhvervskvarter samt det totale vandforbrug i 2010 for virksomheder, der anvendte mere end 400 m 3 i Opland > m 3 /år > m 3 /år > m 3 /år >1000 m 3 /år Total m 3 /år Materielgården Oktobervej Materielgården Døgnvandmængder registreret i brønden på Materielgården i prøvetagningsperioden er afbildet i Figur Figur 3.1 Døgnvandmængder registreret i brønden på Materielgården i perioden fra mandag d. 27. september til søndag d. 3. oktober ( ) angiver nedbøren de enkelte døgn (mm). Der faldt ikke nedbør i prøvetagningsperioden. Ifølge nedbørsregistreringerne ved Søborg Vandværk og Stavnsbjerg Allé faldt der 0 mm nedbør i perioden fra d. 27. september til d. 3. oktober Figur 3.2 viser variationer i flowet i brønden på Materielgården onsdag d. 29. september I nattetimerne lå flowet på 2-2,5 m 3 /t, mens det nåede maksimum i perioden mel- rapport_gladsaxe DHI

11 lem kl. 8 og kl. 19, hvor det varierede mellem 3-6 m 3 /t med enkelte perioder op til 8-13 m 3 /t. Figur 3.2 Variationer i flowet onsdag d. 29. september 2010 i brønden på Materielgården. Tørvejrsvandmængden på hverdage var mellem 64 og 81 m 3 /d (se Tabel 3.2). Middeldøgnvandmængder samt minimum- og maksimumværdier i brønden ved Materielgården i 2002 og 2009 fremgår af Tabel 3.2. Mængderne er opgjort som middel af alle døgnflow (Total) og som middel af hverdagsdøgn uden nedbør (hverdag, tørvejr) samt weekenddøgn uden nedbør (weekend, tørvejr). Hverdagsbelastningen er beregnet som middel af hverdagsdøgn uden nedbør minus middel af weekenddøgn uden nedbør og giver et billede af forskellen mellem weekend og hverdag. Tabel 3.2 Vandmængder i brønd ved Materielgården opgjort som middelværdier og intervaller samt beregnet hverdagsbelastning (hverdags, tørvejr minus weekend, tørvejr). Total m 3 /d Materielgården, Materielgården, Hverdag, tørvejr Weekend, tørvejr Hverdagsbelastning Af tabellen fremgår, at døgnvandmængden på hverdagsdøgn i 2009 var ca. 20 m 3 højere end de målte døgnvandmængder i 2002 på hverdage med tørvejr. 3.2 Oktobervej Døgnvandmængder registreret i brønden på Oktobervej i prøvetagningsperioden er afbildet i Figur 3.3. rapport_gladsaxe DHI

12 m 3 /d mm Figur 3.3 Døgnvandmængder registreret i samlebrønden på Oktobervej i perioden fra mandag d. 27. september til søndag d. 3. oktober angiver nedbøren de enkelte døgn (mm). Figur 3.3 viser, at de enkelte døgnvandmængder i samlebrønden på Oktobervej lå på m 3 /døgn på hverdagsdøgn med undtagelse af torsdag, hvor døgnvandmængden lå på 212 m 3 /døgn. Den øgede vandmængde torsdag d. 30. september skyldes et øget flow i tidsrummet kl , hvor flowet pludselig blev øget fra 2-4 m 3 /time til m 3 /time, jf. flowgrafer i Bilag 5. Det øgede flow kan ikke umiddelbart forklares på grund af nedbør (der var ingen nedbør) eller tekniske fejl med flowmåleren. Det er efterfølgende konstateret, at virksomheden IRON Pump A/S (Generatorvej 10) har tømt et bassin på ca. 150 m 3 d. 30. september 2011 i forbindelse med en årlig statusopgørelse. Denne udledning kan forklare den øgede vandmængde på ca. 120 m 3. I weekenddøgn var vandmængderne reduceret til ca m 3 /døgn. I Figur 3.4 er vist flowvariationer i samlebrønden på Oktobervej onsdag d. 29. september Afledningsmønsteret var ensartet med samme flowmønster som i brønden på Materielgården med et lavere flow i nattetimerne i forhold til dagtimerne. Det fremgår af Figur 3.4, at afledningen til brønden på Oktobervej på hverdage var karakteriseret ved en konstant baggrundsbelastning på ca. 2 m 3 /t. Industribelastningen var 4-8 m 3 /t med enkelte perioder op til m 3 /t fra kl. 7 til 18. rapport_gladsaxe DHI

13 Figur 3.4 Flowvariationer registreret i samlebrønden på Oktobervej onsdag d. 29. september De målte middelvandmængder samt minimum- og maksimumværdier for brønden på Oktobervej fremgår af Tabel 3.3. Vandmængderne er opgjort i middelflowet fra samtlige målinger (total) samt hverdage og weekend uden nedbør. Endvidere er hverdagsbelastningen beregnet ud fra hverdagsflowet minus weekendflowet for tørvejrsdøgn. Tabel 3.3 m 3 /d Vandmængder i brønd på Oktobervej opgjort som middelværdier og intervaller samt beregnet hverdagsbelastning (hverdag, tørvejr minus weekend, tørvejr). Total Oktobervej, Oktobervej, Hverdag, tørvejr (119) (212) Weekend, tørvejr Hverdagsbelastning (75) Det fremgår af Tabel 3.3, at belastningen i hverdagene var mindst dobbelt så høj som i weekenden. Den samlede middel døgnvandmængde fra Mørkhøj Erhvervskvarter udgjorde i m 3 /d. Til sammenligning udgjorde middel døgnvandmængden i Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter m 3 /d i 2009, mens den udgjorde m 3 /d i samlebrønden på Vadstrupvej i Bagsværd Erhvervskvarter. Belastningen fra Mørkhøj Erhvervskvarter er således begrænset i forhold til de øvrige to erhvervskvarterer i Gladsaxe Kommune. rapport_gladsaxe DHI

14 4 ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE Der blev målt suspenderet stof, BOD, COD, Total-N og Total-P i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Materielgården og Oktobervej. Koncentrationer og mængder er gengivet i Bilag 4. I Tabel 4.1 er koncentrationerne i hverdagsblandprøverne vist. Tabel 4.1 Koncentrationer af suspenderet stof (SS), biologisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), COD/BOD-forholdet, Total-N og Total-P i samlebrøndene på Materielgården og Oktobervej. Til sammenligning er angivet koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 samt gennemsnitskoncentrationer i moderat og tykt spildevand /19/. mg/l Materiel- Oktobervej Brønd 500 Vadstrupvej Husspildevand gården Moderat Tykt SS BOD COD COD/BOD 2,3 2,5 2,5 2,0 2,1 2,1 Total-N Total-P 4, COD/Total-N 8, ,2 COD/Total-P Koncentrationerne af de almindelige spildevandsparametre lå i brønden på Materielgården minimum en faktor to under koncentrationerne i moderat husspildevand, mens koncentrationerne i brønden på Oktobervej lå på samme niveau som moderat-tykt husspildevand. Miljøstyrelsens grænseværdi for afledning af spildevand til kloak er 500 mg/l for suspenderet stof. Grænseværdien er sat for at undgå aflejringer og eventuel tilstopning af kloaksystemet /17/. Ingen af de målte koncentrationer af suspenderet stof i brøndene på Materielgården (120 mg/l) og på Oktobervej (400 mg/l) lå over Miljøstyrelsens grænseværdi. Et COD/BOD-forhold over 3 indikerer, at der forekommer tungtnedbrydeligt stof i spildevandet. COD/BOD-forholdet var i begge brønde på Materielgården og på Oktobervej under tre (henholdsvis 2,3 og 2,5) hvilket indikerer, at spildevandet er moderat nedbrydeligt. Et højt COD/Total-N-forhold (>20) vil normalt være gunstigt for denitrifikationen i renseanlægget, mens et lavt COD/Total-N-forhold (<6-8) kan være kritisk for denitrifikationen /22/. Ingen af de målte COD/Total-N-forhold (henholdsvis 8,5 og 10) var kritiske i dette måleprogram. I hovedtræk kan et højt COD/Total-P-forhold (>100) være gunstigt for den biologiske fosforfjernelse, mens et lavt forhold (<20-30) normalt vil være kritisk /22/. Ingen af de målte COD/Total-P-forhold (henholdsvis 48 og 63) var kritiske i dette måleprogram. rapport_gladsaxe DHI

15 5 TUNGMETALLER Der er i vurderingerne af koncentrationer og mængder af tungmetaller lagt vægt på at sammenligne med resultater fra tidligere målinger i 2002 /8/, grænseværdier for afledning til kloak samt koncentrationer målt i Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter og samlebrønden på Vadstrupvej i Bagsværd Erhvervskvarter i 2009 /16/. Alle tungmetalkoncentrationer er præsenteret i Bilag 3 sammen med beregninger af middelkoncentrationer og -mængder, standardafvigelser samt minimum- og maksimumværdier Tungmetalkoncentrationer I Tabel 5.1 er vist middelkoncentrationer og koncentrationsintervaller for tungmetaller i hverdagsdøgnprøver fra Materielgården og Oktobervej. Miljøstyrelsens grænseværdier for afledning af spildevand er angivet til sammenligning /17/. Koncentrationer, der overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier, er i Tabel 5.1 markeret med fed. Tabel 5.1 Tungmetalkoncentrationer (middelværdier samt minimum- og maksimumkoncentrationer) målt i fem hverdagsdøgnprøver fra henholdsvis Materielgården og Oktobervej i Til sammenligning er anført Tilslutningsvejledningens grænseværdier /17/, koncentrationer målt i otte døgnprøver fra Materielgården og fem døgnprøver fra Oktobervej i 2002 /8/, fem hverdagsdøgnprøver fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer, der ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier, er angivet med fed. Grænseværdgårdevegårdevej Materiel- Oktober- Materiel- Oktober- Brønd 500 µg/l Cd 3 0,084 0,39 0,22 0,79 0,28 0,061-0,11 0,18-0,71 0,11-0,35 0,42-1,6 0,16-0,47 Cr 300 5,6 7,9 2,5 8,2 3,3 2,4-13 4,9-10 <2-5,0 5,0-17 <2,0-6,3 Co 10 1,4 1, ,4 1,2-1,7 0,75-1,5 2,1-19 Cu ,4-92 Hg 3 <0,05 <0,05 0,23 0,16 0,032 <0,05-1,5 <0,05-0,53 <0,05-0,06 Ni 250 6,2 9,1 1, ,7-9,2 6,5-14 <0,5-3,6 7,1-17 7,6-19 Pb 100 6, ,5 3,2-14 7,6-26 2, <1,0-15 Zn Vadstrupvej ,60 0,22-0,98 3,2 2,4-4,0 0,88 0,78-1, ,11 0,09-0,12 5,2 4,2-6,6 13 4, RD tilløb ,23 4,9 2,1 61 <0,05 8,9 9,6 240 De målte koncentrationer af metaller i prøverne fra Materielgården og Oktobervej i 2010 lå på nær kobber alle under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Kun koncentrationen af kobber i prøverne fra Oktobervej ( µg/l) lå over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for afledningen til kloak. Grænseværdien skal betragtes som en tilsigtet grænseværdi, hvilket vil sige, at den er det langsigtede mål for afledning. Koncentrationen af kobber i brønden på Oktobervej ( µg/l) var også i 2002 over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. rapport_gladsaxe DHI

16 I Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter og i samlebrønden på Vadstrupvej i Bagsværd Erhvervskvarter er der tidligere målt koncentrationer af kobber over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. I 2006, 2008 og 2009 har koncentrationen af kobber i alle døgnprøver fra Brønd 500 dog ligget under Miljøstyrelsens grænseværdi på 100 µg/l. Generelt lå de målte konventrationer af metallerne i brøndene i Mørkhøj Erhvervskvarter på samme niveau eller under koncentrationerne målt i Brønd 500 og i brønden på Vadstrupvej i I brønden på Oktobervej lå middelkoncentrationerne af cadmium, krom, kobber, nikkel, bly og zink alle over eller på niveau med koncentrationerne målt i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen i Kun koncentrationen af kobolt og kviksølv lå under koncentrationerne målt i tilløbet Tungmetalmængder I Tabel 5.2 er vist tungmetalmængder i brøndene på Materielgården og Oktobervej. Tungmetalmængder i Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 er angivet til sammenligning. Tabel 5.2 g/d Materielgården 2010 Cd 0,006 0,005-0,008 Cr 0,43 0,18-1,1 Co 0,10 0,090-0,11 Cu 2,8 2,3-3,9 Hg 0,002 0,002-0,002 Ni 0,46 0,32-0,75 Pb 0,43 0,25-0,89 Zn 10 7,4-14 Flow 74 (m3/d) Tungmetalmængder (middelværdier samt minimum- og maksimummængder) fra Materielgården og Oktobervej i Tungmetalmængder fra Mørkhøj Erhvervskvarter i 2002 /8/ samt Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ er angivet til sammenligning. Oktobervej ,043 0,016-0,068 1,0 0,44-2,1 0,12 0,068-0, ,003 0,002-0,005 1,2 0,59-3,0 2,1 0,68-5, Mørkhøj Total 2010 Mørkhøj Total 2002 Brønd ,049 0,064 0,37 0,21-0,74 1,43 0,65 4,3 1,3-9,9 0, , ,005 0,023 0,040 0,023-0,080 1,7 0, ,7-25 2,5 2,9 8,7 0, Vadstrupvej ,0 0,39-1,8 5,4 4,0-6,7 1,5 1,2-1, ,18 0,14-0,21 8,7 7, , Det ses af Tabel 5.2, at brøndene i Mørkhøj Erhvervskvarter bidrager væsentligt mindre (som udgangspunkt mellem en faktor 3 og 9 mindre, men helt op til en faktor 60 mindre for kobolt i forhold til Brønd 500) til metal-belastningen af renseanlæggene i forhold til Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer. Belastningen med metaller fra Mørkhøj Erhvervskvarter lå på niveau med belastningen i Dog var belastningen med krom og nikkel ca. fordoblet i forhold til i 2002, men lå stadig en faktor 3-7 lavere end belastningen fra Brønd 500. rapport_gladsaxe DHI

17 6 ORGANISKE MILJØ- OG SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER Analyseresultaterne for de organiske miljø- og sundhedsskadelige stoffer i brøndene på Materielgården og Oktobervej er gengivet i Bilag 4. Der er i det følgende lagt vægt på at sammenligne med resultater fra en tidligere undersøgelse (DEHP, NPE og PAH) i 2002 /8/, Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier /17/, EU Kommissionens miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer i overfladevand /24/ og koncentrationer målt i Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter og samlebrønden på Vadstrupvej i Bagsværd Erhvervskvarter i 2009 /16/. For de stoffer, hvor Miljøstyrelsen ikke har fastsat vejledende grænseværdier for afledning til kloak, er beregnet en grænseværdi på baggrund af miljøkvalitetskravet efter samme princip som angivet i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /17/ ved at gange kriteriet med en faktor 20. Faktor 20 repræsenterer den opnåede initialfortynding samt stofomsætningen i renseanlægget. 6.1 Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/l DEHP anvendes bl.a. i PVC-plast, som additiv i maling og fugemasse, antiskummiddel i papirproduktion samt emulsionsmiddel i kosmetik. Kilderne til belastningen med DEHP er derfor bl.a. vask og rengøring af PVC, PVC-produktion, industrivaskerier samt husholdninger. Grænseværdien for DEHP anført i Tabel 6.1, er beregnet på baggrund af EU Kommissionens gældende miljøkvalitetskrav for DEHP i overfladevand på 1,3 µg/l /24/. Dette krav kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på 87 µg/l (årsmiddel) ved samme fjernelsesgrad (85%) og fortynding, som er anvendt i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /17/. Koncentrationen af DEHP i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i 2010 og 2002 er vist i Tabel 6.1. Koncentrationer målt i Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 er angivet til sammenligning. Tabel 6.1 Koncentrationer (µg/l) af DEHP i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i 2010 og Til sammenligning er angivet koncentrationer målt i én ugeblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationen målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. ABC Beregnet Materielgårdevegårdevej Oktober- Materiel- Oktober- Brønd Vadstrup- RD grænseværdi* 500 vej tilløb DEHP B 87* ,7 7,1 * Beregnet grænseværdi på baggrund af EU's miljøkvalitetskrav for DEHP i overfladevand /29/. Koncentrationen af DEHP lå under den beregnede grænseværdi på 87 µg/l i brøndene på både Materielgården (15 µg/l) og Oktobervej (19 µg/l). Koncentrationen af DEHP er således faldet med en faktor 3-8 i brønden på Materielgården og med en faktor 2-3 i brønden på Oktobervej siden Dette stemmer overens med det generelle billede af udviklingen i forbruget af DEHP, som har været faldende i de sidste 10 år, jf. Figur 6.1. rapport_gladsaxe DHI

18 Tons DEP DEHP BBP DBP DNP DMP DOP DEHA Figur 6.1 Forbrug af phthalater i kemiske produkter i Danmark i perioden (ton/år). Data fra SPIN Substances in Preparations in Nordic Countries. Dataene inkluderer ikke forbrug af phthalater i artikler (fx legetøj, plastikprodukter m.m.). 6.2 Nonyl- og octylphenolethoxylater Brugen af nonyl- og octylphenolethoxylater er under udfasning, men ethoxylaterne har gennem mange år været anvendt i maling, rengøringsmidler, plastik, bilvaskkemikalier, lak, lim, spermicider, tekstiler, artikler til personlig hygiejne herunder kosmetik og shampoo/balsam og lim. Import, salg og anvendelse af produkter med mere end 0,1% nonylphenol/nonylphenolethoxylater har været forbudt i EU siden januar Trods forbuddet kan nonylphenol fortsat findes i tilløbet til bl.a. Renseanlæg Damhusåen. Octylphenolethoxylater svarer kemisk set til nonylphenolethoxylater og på tilsvarende vis nedbrydes octylphenolethoxylater biologisk til kortkædede forbindelser. Af hensyn til overholdelse af renseanlæggets slamkvalitet kan der beregnes en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for NPE (nonylphenoler + én og to ethoxylatgrupper) på 3 µg/l på baggrund af en genfindingsprocent på 90 /20/. Der er i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning ikke fastsat grænseværdi for NPE, da disse stoffer er uønskede i kloaksystemet (A-stoffer) og derfor ikke bør forekomme i kloakoplandet /17/. På baggrund af EU Kommissionens vandkvalitetskrav for nonylphenol på 0,3 µg/l /24/ kan beregnes en grænseværdi for afledning til kloak på 6,0 µg/l. For 4-tert-octylphenol har EU Kommissionen fastsat et vandkvalitetskrav på 0,01 µg/l, som kan omregnes til en beregnet grænseværdi for afledning til kloak på 0,2 µg/l /24/. Tabel 6.2 indeholder en oversigt over koncentrationer af nonyl- og octylphenol samt kortkædede nonyl- og octylphenolethoxylater målt i brøndene på Materielgården og Oktobervej i Til sammenligning er anført stofkoncentrationer målt i brøndene på Materielgården og Oktobervej i 2002 /8/ samt Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/. rapport_gladsaxe DHI

19 µg/l Tabel 6.2 Koncentrationer (µg/l) af nonyl- og octylphenolethoxylater i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i 2010 og 2002 /8/. Desuden er anført koncentrationen i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej /16/ samt koncentrationen målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. Beregnet Materielgårdevegårdevej Oktober- Materiel- Oktober- Brønd Vad- RD gr.værdi 500 strupvej tilløb (EQS) Nonylphenoler 6,0 (0,3)* <0,05 <0,05 1,7-2, ,6 <0,10 9,0 Nonylphenol-monoethoxylater - <0,05 <0,05 0,98-8, <0,10 <0,10 41 Nonylphenol-diethoxylater - <0,10 <0,10 0,74-2,9 1,5-2,9 <0,10 <0,10 <0,10 Sum NPE , , octylphenol - <0,10 <0, ,83 <0,10 <0,1 4-tert-octylphenol 0,2 (0,01)* 0,10 0, <0,10 0,12 <0,1 4-tert-octylphenolmonoethoxylat - 0, ,88 1,4 <0,1 4-tert-octylphenoldiethoxylat - <0,10 <0, <0,10 <0,10 <0,1 - Ikke analyseret * Beregnet grænseværdi på baggrund af EU Kommissionens vandkvalitetskrav /24/. Koncentrationen af NPE, 4-octylphenol og 4-tert-octylphenoldiethoxylat lå alle under detektionsgrænsen i Mørkhøj Erhvervskvarter i Kun 4-tert-octylphenol og 4-tertoctylphenolmonoethoxylat blev målt over detektionsgrænsen i brønden på Materielgården (henholdsvis 0,10 og 0,37 µg/l) og brønden på Oktobervej (henholdsvis 0,33 og 12 µg/l) i I 2002 blev der målt koncentrationer af NPE i brønden på Materielgården på 3,5 og 13 µg/l, mens koncentrationen i brønden på Oktobervej lå på 31 og 50 µg/l i to blandprøver. Koncentrationen af NPE er således faldet til under detektionsgrænsen i begge brønde siden 2002, hvilket falder sammen med indførelsen af et forbud mod anvendelsen af NPE i Koncentrationen af 4-tert-octylphenolmonoethoxylat på 12 µg/l i prøven fra Oktobervej var høj i forhold til koncentrationen målt i de øvrige brønde i Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer (0,37-1,4 µg/l). Den målte koncentration lå desuden en faktor 60 over den beregnede grænseværdi på 0,2 µg/l for 4-tert-octylphenol. 4-tertoctylphenolmonoethoxylat nedbrydes til 4-tert-octylphenol. Dog svarer den målte koncentration til en belastning på ca. 500 g/år fra erhvervskvarteret. I tilløbet til Renseanlæg Damhusåen blev koncentrationen af 4-tert-octylphenolmonoethoxylat og 4-tertoctylphenol ikke målt over detektionsgrænsen på 0,1 µg/l i en enkelt hverdagsblandprøve i Bisphenol A Kilderne til bisphenol A er blandt andet kemisk industri, farve- og lakindustri, vask/rengøring af polycarbonate, epoxy og PVC samt generelt plastikoverfladebehandlede emner. I Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr af 25/08/2010) er fastsat et vandkvalitetskrav for bisphenol A på 0,01 µg/l /29/. Dette krav kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på 0,2 µg/l efter metoden beskrevet i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /17/. rapport_gladsaxe DHI

20 Tabel 6.3 viser, at koncentrationerne af bisphenol A målt i brøndene på Materielgården og Oktobervej lå henholdsvis ca. en faktor 10 og 15 over den beregnede grænseværdi på 0,2 µg/l. Den højeste koncentration af bisphenol A blev målt i brønden på Oktobervej i 2010 på 2,9 µg/l, hvilket var ca. en faktor 2 over koncentrationen målt i Brønd 500 i 2009 og ca. en faktor 3,5 over koncentrationen målt i samlebrønden på Vadstrupvej i Tabel 6.3 µg/l Koncentrationer (µg/l) af bisphenol A i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i Desuden er anført koncentrationen i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. Beregnet grænseværdi Materielgården Oktobervej Brønd 500 Vadstrupvej RD tilløb Bisphenol A 0,2 1,9 2,9 1,4 0,83 0,9 6.4 PAH Fjernelsesgraden af bisphenol A i Renseanlæg Damhusåen er beregnet til ca. 90% på baggrund af koncentrationer målt i hverdagsblandprøver i ind- og udløb fra renseanlægget i 2007 /23/. Koncentrationen af bisphenol A i renseanlæggets udløb var i ,93 µg/l og dermed ca. 90 gange højere end vandkvalitetskravet /18/. Den beregnede samlede belastning af Renseanlæg Damhusåen med bisphenol A udgjorde i 2009 ca. 27 kg/år. Til sammenligning udgør belastningen fra Mørkhøj Erhvervskvarter ca. 180 g/år. Forureningen med PAH sker primært i forbindelse med ufuldstændig forbrænding af organisk materiale som træ eller fossilt brændsel (olieprodukter og kul). Kilderne til PAH er således olieraffinering, tjæredestillation, asfaltproduktion, affaldsforbrænding, den tidligere bygasproduktion, emissioner fra transportmidler (biler, lastbiler, fly og tog) og opvarmning (kraftværker, boligopvarmning, industri) /21/. Af hensyn til overholdelse af renseanlæggets slamkvalitet kan der på baggrund af en genfindingsprocent på 90 beregnes en maksimal acceptabel tilløbskoncentration for summen af PAH på 0,9 µg/l. Der er ikke fastsat en grænseværdi for PAH i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning, da disse stoffer er uønskede i kloaksystemet (A-stoffer) og derfor ikke bør forekomme i kloakoplandet /17/. Koncentrationerne af PAH i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis brønden på Materielgården og brønden på Oktobervej i 2010 er vist i Tabel 6.4. Koncentrationer målt i 2002 /8/ samt i Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 er angivet til sammenligning /16/. rapport_gladsaxe DHI

21 µg/l Tabel 6.4 Koncentrationer (µg/l) af PAH i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i 2010 og 2002 /8/. Desuden er anført koncentrationen i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over den beregnede grænseværdi er angivet med fed. Beregnet Materielgårdevegården Oktober- Materiel- Oktobervej Brønd Vad- RD grænseværdi 500 strupvej tilløb (EQS) Acenaphthen 7,6 (0,38) 1) <0,010 <0,010 <0,01-0,011 0,11-0,18 0,11 <0,010 0,15 Fluoren 4,6 (0,23) 1) <0,010 <0,010 0,011-0,037 0,18-0,4 <0,010 <0,010 0,23 Phenanthren 26 (1,3) 1) 0,067 0,19 0,18-0,21 0,41-0,57 0,21 0,062 0,16 Fluoranthen 2,0 (0,1) 2) <0,010 <0,010 0,045-0,072 0,016-0,11 0,15 <0,010 0,13 Pyren 0,0034 (0,0017) 1) <0,010 <0,010 0,042-0,11 0,18-0,2 0,21 <0,010 0,14 Benzo(b+j+k)fluoranthen 0,6 (0,03) 2) <0,010 0,16 0,037-0,061 0,054-0,066 0,056 0,026 0,037 Benzo(a)pyren 1,0 (0,05) 2) <0,010 <0,010 0,018-0,039 0,023-0,058 0,064 <0,010 0,024 Indeno(1,2,3-c,d)pyren 0,04 <0,010 <0,010 0,033-0,099 0,28-0,55 <0,010 <0,010 <0,010 Benzo(g,h,i)perylen (0,002) 2) 0,097 <0,010 0,018-0,062 0,024-0,042 0,095 <0,010 <0,010 Sum af 9 PAH 0,9 3) 0,16 0,34 0,41-0,67 1,71-1,75 0,88 0,088 0,87 1) DK Miljøkvalitetskrav (EQS) for marine vandområder /29/ 2) EU Miljøkvalitetskrav (EQS) for andet overfladevand (årsgennemsnit) /24/ 3) Beregnet maksimal acceptabel tilløbskoncentration til renseanlæg Kun koncentrationen af benzo(g,h,i)perylen lå over den beregnede grænseværdi i brønden på Materielgården. De øvrige koncentrationer af PAH lå alle under de beregnede grænseværdier i brøndene på Materielgården og Oktobervej. Koncentrationen af PAH er reduceret i begge brønde siden 2002, især i brønden på Oktobervej, hvor summen af PAH var 1,7 µg/l i Også i Brønd 500 i Gladsaxe Erhvervskvarter er koncentrationen af PAH reduceret til under grænseværdien de senere år. Faldet i PAH-koncentrationen kan skyldes den almindelige teknologiske udvikling, idet man i dag er blevet bedre til at regulere luftforureningen fra virksomheder og energiproduktion, der anvendes renere brændstoffer samt, at partikelfiltre er blevet mere udbredt på grund af en afgiftsindførelse på biler uden partikelfiltre. På grund af de lave koncentrationer af PAH i brøndene i Mørkhøj Erhvervskvarter vurderes det ikke relevant yderligere at opspore kilderne til belastningen. 6.5 Organotin-forbindelser Brugen af organotin forbindelser er udbredt som stabilisator i PVC, som antifouling biocid, landbrugsbiocider og som katalysator ved fremstilling af polyurethan og silicone. Inden der blev gennemført et forbud (2003 i EU) mod anvendelsen af tribytyltin blev stoffet også anvendt til overflade- og vakuumimprægnering af træ. Den primære anvendelse af mono- og diorganotinforbindelser er som stabilisatorer i PVC-plast som f.eks. vinylgulve, tagplader, presenninger, flasker og emballage. Diorganotinforbindelser indgår også i små koncentrationer i silikoner og polyerethanskum samt i lim og maling produkter /25/. I 2003 besluttede EU-kommissionen og parlamentet (EC No. 722/2003) at forbyde brugen af organotinforbindelser i antifouling malinger. Efterfølgende har EU kommissionen besluttet, at tributyltin og triphenyltin efter d. 1. juli 2010 ikke må anvendes i pro- rapport_gladsaxe DHI

22 dukter, hvor koncentrationen er 0,1%. Efter d. 1. januar 2012 vil et tilsvarende forbud gælde dibutyltin. Koncentrationerne af organotinforbindelser i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej er vist i Tabel 6.5. Koncentrationer målt i Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt miljøkvalitetskrav og beregnede grænseværdier for de enkelte organotin-forbindelser er vist til sammenligning. Tabel 6.5 Koncentrationer (µg/l) af organotin-forbindelser i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i Desuden er anført koncentrationen i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. µg/l Beregnet grænseværdi (EQS) Materielgården 2010 Oktobervej 2010 Brønd Vadstrupvej 2009 RD tilløb Monobutyltin (MBT-Sn) - 0,017 0,032 0,037 0,035 0,046 Dibutyltin (DBT-Sn) 0,2 (0,01) 1) 0,021 0,024 0,042 0,040 0,013 Tributyltin (TBT-Sn) 0,004 (0,0002) 2) <0,004 0,017 0,013 <0,004 0,004 Triphenyltin (TPhT-Sn) 0,02 (0,001) 3) <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 1) Miljøkvalitetskrav (EQS) /30/ 2) Miljøkvalitetskrav (EQS) for andet overfladevand (årsgennemsnit) /24/ 3) Estimeret PNEC for TPhT i marint vand /25/ Koncentrationen af monobutyltin og dibutyltin lå i hverdagsblandprøverne fra Mørkhøj Erhvervskvarter på niveau med koncentrationen i hverdagsblandprøverne fra Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej. Koncentrationen af dibutyltin lå i alle målepunkter under den beregnede grænseværdi. Tilsyneladende er der en forhøjet koncentration af tributyltin i brønden på Oktobervej (0,017 µg/l), når der sammenlignes med den beregnede grænseværdi (0,004 µg/l) og koncentrationerne i de øvrige målepunkter i erhvervskvarterene. Det er muligt, at diffuse kilder i oplandet bidrager til belastningen. Den målte koncentration svarer til en belastning fra Mørkhøj Erhvervskvarter på ca. 0,002 g/d. Det forventes, at belastningen med organotin-forbindelser fremover vil falde efter indførelsen af forbuddet mod anvendelse af tributyltin i Der blev ikke målt koncentrationer af triphenyltin over detektionsgrænsen på 0,001 µg/l. 6.6 Chlorparaffiner Chlorparaffiner anvendes primært som blødgørere/flammehæmmere i PVC, maling, lak og gummi, additiver i køle- og smøremidler og i læderfedt /26/. På grund af tidligere tiltag til risikoreduktion over for de kortkædede chlorparaffiner (SCCP) i EU er de mellemkædede chlorparaffiner (MCCP) i dag den dominerende type af chlorparaffiner /26/. Både de kortkædede (C10-C13) og mellemkædede (C14-C17) chlorparaffiner er klassificeret som miljøfarlige, meget giftige for vandlevende organismer og kan forårsage skadelige langtidsvirkninger i vandmiljøet (N; R50/53). EU Kommissionens vandkvalitetskrav for SCCP i overfladevand er 0,4 μg/l /24/, hvilket kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på 8 μg/l. Vandkvalitetskra- rapport_gladsaxe DHI

23 vet er omregnet til grænseværdien for afledning til kloak efter samme metode som i Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning /17/ ved at gange kravene med en faktor 20. Der eksisterer ikke et vandkvalitetskrav for MCCP. I EU Kommissionens risikovurderingsrapport for MCCP er opgivet en marin PNEC-værdi på 0,1 µg/l /26/. PNECværdien kan omregnes til en grænseværdi for afledning til kloak på 2 µg/l efter samme metode som ovenfor beskrevet. Koncentrationer af chlorparaffiner i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej er vist i Tabel 6.6. Koncentrationer målt i Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt miljøkvalitetskrav og beregnede grænseværdier for SCCP og MCCP er vist til sammenligning. Tabel 6.6 µg/l Koncentrationer (µg/l) af kortkædede (SCCP) og mellemkædede (MCCP) chlorparaffiner i hverdagsblandprøver fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i Desuden er anført koncentrationen i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. Koncentrationer over grænseværdien er markeret med fed. Beregnet Materielgården Oktobervej Brønd 500 Vadstrupvej RD tilløb grænseværdi (EQS) SCCP Total C10-0,019 0,053 0,053 0,021 0,027 Total C11-0,061 0,21 0,11 0,021 0,056 Total C12-0,028 0,63 0,065 0,046 0,067 Total C13-0,020 0,12 ND ND 0,032 C ,0 (0,4) 1) 0,13 1,0 0,22 0,088 0,18 MCCP Total C14-0,78 6,6 1,2 3,5 0,65 Total C15-0,24 3,4 0,65 2,4 0,26 Total C16-0,12 1,3 0,38 1,5 0,15 Total C17-0,13 1,2 0,18 0,26 0,067 C ,0 (0,1) 2) 1,3 13 2,5 7,6 1,1 ND: Ikke detekteret over detektionsgrænsen 1) Miljøkvalitetskrav (EQS) for andet overfladevand (årsgennemsnit) /24/ 2) Estimeret PNEC for mellemkædede chlorparaffiner i marint vand /26/ Af Tabel 6.6 fremgår, at ingen af de målte koncentrationer af SCCP i de to brønde lå over den beregnede grænseværdi på 8 µg/l. MCCP blev i brønden på Oktobervej (13 µg/l) målt ca. en faktor 6,5 over den beregnede grænseværdi på 2 µg/l, mens koncentrationen i brønden på Materielgården (1,3 µg/l) lå under den beregnede grænseværdi. Koncentrationen af MCCP i brønden på Oktobervej lå samtidig ca. en faktor fem over koncentrationen målt i Brønd 500 og knap en faktor 2 over koncentrationen målt i samlebrønden på Vadstrupvej i Den samlede belastning af MCCP fra de to brønde i Mørkhøj Erhvervskvarter udgør ca. 550 g/år. Til sammenligning blev der i det samlede afløb fra erhvervskvarteret på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune i 2006 målt koncentrationer af MCCP på µg/l svarende til en årlig belastning på ca. 11 kg/år. Den primære belastning med MCCP stammede fra en virksomhed med udstansning af rustfrit stål. Kilderne til chlorparaffiner er typisk metalforarbejdende virksomheder. rapport_gladsaxe DHI

24 6.7 PFAS PFAS anvendes bl.a. som brandhæmmer i tekstiler og brandslukningsmidler, skumdæmper til galvanobade, imprægnering af tekstiler og sko (til at øge vejrbestandighed), i maling og lak, fremstilling af halvledere, til fotolitografi samt i hydraulikvæsker. PFAS anvendes desuden i en række nanoprodukter, der skal øge overfladers smuds- og vandafvisende egenskaber. Kilderne til PFAS er således tekstilvaskerier, øvelsesarealer for brandslukning, galvanoindustri, fotolitografisk industri, autoværksteder og farve- og lakvirksomheder. PFAS-forbindelserne er særligt miljøproblematiske, da de er tungtnedbrydelige, meget giftige og bioakkumulerbare. Molekylerne er meget persistente i miljøet, fordi den fluorerede kulstofkæde er vanskelig for mikrober at nedbryde /27/. PFAS blev optaget på FN s POP-liste4 i november Endvidere har EU udsendt et udkast til direktiv om restriktioner for salg og brug af PFAS. Norge har i september 2006 forbudt brug af PFAS i brandslukningsskum, tekstiler og imprægneringsmidler /27/. Der eksisterer meget få data om vandkvalitetskriterier og grænseværdier for PFAS. I Brooke et al /28/ er fastsat en marin PNEC (Predicted No Effect Concentration) på 2,5 µg/l (2.500 ng/l) for perfluoroctansulfonat (PFOS). Det har ikke været muligt at finde vandkvalitetskriterier eller PNEC-værdier for de øvrige PFAS. Hverdagsblandprøverne fra brøndene på Materielgården og Oktobervej blev analyseret for 17 forskellige polyfluorerede alkylforbindelser (PFAS), jf. Bilag 4. Kun tre PFAS blev målt i koncentrationer over detektionsgrænsen. I Tabel 6.7 er de målte koncentrationer vist sammen med summen af PFAS. Tabel 6.7 µg/l Koncentrationer (µg/l) af PFAS i hverdagsblandprøve fra brøndene på Materielgården og Oktobervej i Til sammenligning er angivet koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra henholdsvis Brønd 500 og samlebrønden på Vadstrupvej i 2009 /16/ samt koncentrationer målt i én hverdagsblandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen (RD) i 2009 /16/. PNEC Materielgården Oktobervej Brønd Vad- RD tilløb 500 strupvej Perfluoroctansäure (PFOA) - 0,024 <0,010 0,018 < 0,003 0,0043 Perfluorbutansäure (PFBA) - <0,010 0,010 0,014 0,009 < 0,0033 Perfluorhexansulfonat (PFHxS) - <0,015 0,040 < 0,008 0,006 0,013 Sum PFAS - 0,024 0,050 0,052 0,015 0,018 Summen af PFAS blev målt til henholdsvis 0,024 µg/l og 0,050 µg/l i brøndene på Materielgården og Oktobervej, hvilket var på niveau med koncentrationerne målt i Gladsaxe og Bagsværd Erhvervskvarterer. I blev summen af PFAS målt til 0,018 µg/l i én blandprøve fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen, mens koncentrationen af PFAS blev målt til 0,019-0,058 i tre blandprøver fra udløbet fra renseanlægget. Der eksisterer ingen vandkvalitetskrav eller PNEC-værdier for de PFAS-forbindelser, som blev målt over detektionsgrænsen i Mørkhøj Erhvervskvarter, men summen af PFAS lå henholdsvis en faktor 100 og en faktor 50 under PNEC-værdien for PFOS (2,5 rapport_gladsaxe DHI

25 µg/l). Det vurderes ikke at være relevant at foretage yderligere opsporing af PFAS i Mørkhøj Erhvervskvarter på nuværende tidspunkt. rapport_gladsaxe DHI

26 7 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Der blev gennemført et måleprogram samtidigt i to samlebrønde i Mørkhøj Erhvervskvarter (Materielgården og Oktobervej) fra mandag d. 27. september til lørdag d. 2. oktober Fem hverdagsdøgnprøver blev analyseret for tungmetaller, mens én hverdagsblandprøve blev analyseret for almindelige spildevandsparametre og miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Koncentrationen af de almindelige spildevandsparametre (SS, BOD, COD, total-n og total-p) var alle på acceptable niveauer i brøndene på Materielgården og Oktobervej sammenlignet med husspildevand. Koncentrationerne af de analyserede metaller og miljø- og sundhedsskadelige stoffer i Mørkhøj Erhvervskvarter var højest i brønden på Oktobervej (med undtagelse af kobolt). Kun koncentrationen af bisphenol A blev målt over grænseværdien for afledning til kloak i brønden på Materielgården. Af metallerne var det kun koncentrationen af kobber i prøverne fra Oktobervej ( µg/l), der lå over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for afledningen til kloak (100 µg/l). Grænseværdien skal betragtes som en tilsigtet grænseværdi, hvilket vil sige, at den er det langsigtede mål for afledning. Af nonyl- og octylphenolethoxyltaterne var det kun koncentrationen af 4-tertoctylphenolmonoethoxylat på 12 µg/l i prøven fra Oktobervej, der var høj i forhold til koncentrationen målt i de øvrige brønde i Mørkhøj, Gladsaxe og Bagsværd erhvervskvarterer (0,37-1,4 µg/l). Den målte koncentration lå desuden en faktor 60 over den beregnede grænseværdi på 0,2 µg/l for 4-octylphenol. De målte koncentrationer af bisphenol A i brøndene på Materielgården (1,9 µg/l) og Oktobervej (2,9 µg/l) lå henholdsvis ca. en faktor 10 og en faktor 15 over den beregnede grænseværdi på 0,2 µg/l. Den beregnede samlede belastning af Renseanlæg Damhusåen med bisphenol A udgjorde i 2009 ca. 27 kg/år. Til sammenligning udgør belastningen fra Mørkhøj Erhvervskvarter ca. 180 g/år. Der er målt en forhøjet koncentration af tributyltin i brønden på Oktobervej (0,017 µg/l), når der sammenlignes med den beregnede grænseværdi (0,004 µg/l) og koncentrationerne i de øvrige målepunkter i erhvervskvarterene (<0,004 µg/l i Materielgården og Vadstrupvej og 0,013 µg/l i Brønd 500). Det er muligt, at diffuse kilder i oplandet bidrager til belastningen. MCCP blev i brønden på Oktobervej (13 µg/l) målt ca. en faktor 6,5 over den beregnede grænseværdi på 2 µg/l. Kilderne til chlorparaffiner er typisk metalforarbejdende virksomheder. Den samlede belastning af MCCP fra de to brønde i Mørkhøj Erhvervskvarter udgør ca. 550 g/år. Til sammenligning blev der i det samlede afløb fra erhvervskvarteret på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune i 2006 målt koncentrationer af MCCP på µg/l svarende til en årlig belastning på ca. 11 kg/år. Resultaterne fra måleprogrammet i Mørkhøj Erhvervskvarter peger ikke på, at der findes væsentlige punktkilder til de analyserede miljø- og sundhedsskadelige stoffer i erhvervskvarteret, men at de målte koncentrationer mere stammer fra delvist diffuse kil- rapport_gladsaxe DHI