Forældreinddragelse i uddannelsesvejledning. Evaluering af et udviklingsprojekt i UU København

Transkript

1 Forældreinddragelse i uddannelsesvejledning Evaluering af et udviklingsprojekt i UU København 1

2 Forældreinddragelse i uddannelsesvejledning I perioden september 2005 til maj 2006 blev der afprøvet forskellige kursusmodeller med forældreinvolvering i vejledningen, evalueringen heraf viser, at forældre med svag uddannelsesbaggrund og anden etnisk baggrund end dansk kun i meget ringe grad mødte op på de afholdte kurser. En af anbefalingerne er, at det bør gøres en ekstra indsats for at få netop disse grupper til at møde op. (Se Forældreinvolvering i vejledningen evaluering af tre forældrekurser, UU København, oktober 2006). På den baggrund opfordrede Ungdommens Uddannelsesvejledning København (UUK) uddannelsesvejlederne til at afprøve forskellige modeller for inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Udgangspunktet er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Trods det, er der mange unge med anden etnisk baggrund, som aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er der forskellige grunde til, en væsentlig grund er, at mange forældre med anden etnisk baggrund kun har en begrænset viden om det danske uddannelsessystem, og har derfor vanskeligt ved at hjælpe og vejlede deres børn i valg af uddannelse og støtte dem gennem og fastholde dem i et uddannelsesforløb. Målet for kurserne i forældreinddragelse er: 1. at give forældrene en øget viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedsforhold (herunder også uddannelsernes status, jobmuligheder m.m.) 2. et større kendskab til vejledning og uu-vejledernes arbejde 3. at få en dialog om, hvordan forældrene bedst kan støtte deres barn. Forældrene bliver inviteret til informations- og dialogmøder om deres børns uddannelsesmuligheder i Danmark og får oplysning om, hvordan man bedst kan støtte sit barn gennem skole- og uddannelsessystemet i Danmark. Udfordringen blev grebet af uu-vejledere ved 4 skoler med en stor koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Alle kurserne har været forskellige i varighed og tilrettelæggelse fælles var, at modersmålslærere har været aktivt inddraget i rekruttering af forældre og afholdelse af kurserne kurserne er afholdt for forældre med fælles sproglig baggrund alle forældre med børn på skolen fra børnehaveklasse til afgangsklasser inden for samme sproggruppe blev inviteret der gjort ekstra meget ud at gøre møderne imødekommende og indbydende: der var servering af mad og drikke og blev skabt en stemning, der lagde op til dialog. 2

3 Indbydelse og rekruttering til forældremøder Der blev gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med indbydelse til forældremøderne. Forældrene fik en skriftlig invitation rettet personligt til dem. Denne skriftlige invitation er blevet fulgt op af telefonisk henvendelse. Alle uu-vejledere har haft et tæt samarbejde med modersmålslærere. Modersmålslæreren er et kendt ansigt for børn og forældre på skolen. Som en uu-vejleder siger: Jeg ville have en modersmålslærer med, der kendte forældrene. Jeg ville ikke have en tolk. På især 2 af skolerne var modersmålslærerne meget engagerede fra starten, og kom derved til at spille en vigtig rolle ved udformning, oversættelse og udsendelse af indbydelser. Flere af disse modersmålslærere fortæller, at de i indbydelsen tilføjede en ekstra opfordring til forældrene om at møde op. Den skriftlige indbydelse har de fulgt op ved at gentage opfordringen, når de mødte forældrene på skolen, i boligområdet eller ved at ringe rundt, og minde forældrene om mødet og gentage opfordringen om at komme til mødet, som en modersmålslærer fortæller: Jeg fik også lov til at skrive på invitationen, hvor jeg appellerede til forældrene, som tosproget lærer her på skolen, hvor jeg kunne skrive til forældrene: kom til dette møde, for her er en mulighed for at høre om job- og uddannelsesmuligheder. Jeg vil gerne have det skal fortsætte, men det sker kun, hvis I deltager aktivt i det. Modersmålslærerne får stor ros for deres indsats af uu-vejlederne: Jeg var virkelig heldig, men de havde jo ikke gjort det, hvis de ikke havde fået løn. Men da jeg præsenterede ideen for dem, og fortalte, at selvfølgelig fik de løn for det, så var de helt med på det. Det var jo også et kæmpearbejde for dem. Men de var helt med på ideen De har investeret så meget i det, og ringet rundt til alle forældrene. Opsamling Hvis man skal nå denne gruppe, skal der gøres en ekstraordinær indsats for at invitere forældrene: Modersmålslærerne har spillet en vigtig rolle, de har oversat invitation og rettet personlig henvendelse til forældrene. Invitationen skal være kort og konkret Indholdet i forældrekurserne Alle forældrekurserne har haft samme temaer, men er afviklet forskelligt, idet de har været præget personligt af de uu-vejledere og modersmålslærere, som har været involveret.. Endvidere er kurserne afviklet for forældregrupper med samme sproglige baggrund. 3

4 Oversigt over afholdte forældrekurser Dato Skole Emne Invitationer Deltagere Sprog Klostervænget Information om uddannelse 60 familier 23 familier Arabisk 38% Klostervænget Debat om forældreroller 60 familier 13 familier Arabisk 21% Klostervænget Vejledning + rollemodeller 60 familier 18 familier Arabisk 30% Klostervænget Information om uddannelse 15 familier 8 familier Somalisk 50% Klostervænget Debat om forældreroller 15 familier 13 familier Somalisk 80% Klostervænget Vejledning + rollemodeller 15 familier 6 familier Somalisk 40% Klostervænget Information om uddannelse 12 familier 9 familier Pakistansk 75% Klostervænget Debat om forældreroller 12 familier 8 familier Pakistansk 75% Klostervænget Vejledning + rollemodeller 12 familier 8 familier Pakistansk 75% Tingbjerg Alle emner 40 familier 10 familier Arabisk 25% Tingbjerg Alle emner 30 familier 10 familier Somalisk 33% Tingbjerg Alle emner 40 familier 15 familier Albansk 38% Sønderbro Tema 1 og 2 20 familier 6 familier Tyrkisk/kurdisk 30% HGO Alle emner 3 skoler 8 familier Arabisk HGO Alle emner 3 skoler 6 familier Urdu HGO Alle emner 3 skoler 3 familier Tyrkisk/kurdisk Ålholm Skole Alle emner + rollemodeller 80 familier 3 familier møder familier Arabisk/pakistansk /somalisk Ifølge ovennævnte evaluering af de 3 tidligere afholdte forældrekurser for alle forældre uanset etnisk baggrund svingede fremmødet til disse forældrekurser mellem 9 og 40%. Set i den sammenhæng har de afholdte forældrekurser haft et meget godt fremmøde. Trods det er både uuvejledere og modersmålslærere meget skuffede over, at der ikke kom flere. Som en modersmålslærer fortæller: Det gik fint, dem der var der sagde, at de ville sige det videre til deres familie og bekendte. Men jeg var skuffet, der var ikke nok, når man tænker på, at halvdelen af skolens elever taler arabisk. Jeg var ikke tilfreds, jeg havde forventet, at alle dem, som fik brevet i hånden vil komme. Men dem der var der, synes det er noget skolen skal lave hvert år. De overordnede temaer var: 1. Information om og overblik over det danske uddannelsessystem 2. En holdningspræget debat om forældrenes rolle i forbindelse med børnenes skolegang og erhvervsvalg. 3. Orientering om vejledningssystemet og -muligheder. Ad 1. Information om og overblik over det danske uddannelsessystem. Information om og overblik over uddannelsessystemet havde en særlig plads i forældrekurserne på Klostervængets Skole, hvor der kurserne blev afholdt over 3 aftener for 3 forskellige sproggrupper. Den første aften var helliget information og overblik. 4

5 Når man kommer fra en anden kultur kan det være svært at overskue og forstå det danske uddannelsessystem, som en modersmålslærer fortæller: Dem der kom, de blev overraskede, og de blev meget glade, fordi det er første gang de forstod, hvad der forventes af dem. Fordi, når de i første klasse får at vide, at de skal forberede deres børn til uddannelse, så ved de ikke hvordan, hvem de skal snakke med og hvordan de skal opføre sig, når deres børn falder fra, for eksempel. De får at vide, at de skal gøre det, men ikke hvordan.. Forældrene er jo parate til at gøre alt for deres børn, men de ved ikke, hvordan de skal gribe det an. De ved det simpelthen ikke. De ved heller ikke, at det at blive f.eks. elektriker kræver uddannelse, og at det er et arbejde, som samfundet sætter pris på, og at man tjener godt. Jeg tror nogle gange, at en elektriker f.eks. tjener mere end en revisor. Jeg har snakket med pakistanske forældre, af uddannelser har de kun kendskab til læge i vores land, men her i Danmark er der så mange forskellige muligheder. De skal ikke tilbage til Pakistan, og vores børn skal heller ikke tilbage til Pakistan, så vi skal se på det ud fra danske synspunkter, og hvordan vores børn kan etablere sig her i samfundet. Det er vigtigt, at de laver noget, der er brug for her i samfundet. At fortælle om og forklare det danske ungdomsuddannelsessystem er kompliceret, men ifølge de involverede er det vigtigt, at det gøres så enkelt og kort som muligt. På Klostervængets Skole afholdt uu-vejleder et inspirationsmøde med alle modersmålslærere. Efter råd fra modersmålslærerne valgte de at afholde kurser over 3 aftener med hver sit tema, som uuvejlederen fortæller: Det var efter råd fra modersmålslærerne, der sagde, at det ikke kan nytte, man tager for meget ad gangen. Det var de møder der gjorde, at jeg foreslog UU, at vi fik lavet rullegardiner i stedet for at bruge overheads. For det jeg opdagede var, at når jeg står og viser dem på overhead, og står og fortæller det er jo meget svært, hvis man ikke selv er i branchen og når så overheaden er færdig, så går man videre. Så tænkte jeg, at hvis man nu havde det stående, så det stod der i alle 3 timer, hvor vi var sammen, så kan de gå hen og kigge og spørge: hvad var det du sagde der, hvad var det nu lige det var det manglede jeg virkelig. Og det kan man med rullegardinerne, for de bliver stående, og fremover vil jeg ikke bruge overheads, men simpelthen bruge de rullegardiner og tale ud fra dem, de bliver stående, og man kan hele tiden henvise til dem. Det er min erfaring, at teksten ikke skulle væk for hurtigt. Et helt konkret resultat af de afholdte forældrekurser på Klostervængets Skole er, at der bliver produceret 3 rullegardiner med oversigter over ungdomsuddannelsessystemet, som andre vejledere kan gøre brug af fremover i forbindelse med afholdelse af forældremøder, i det daglige vejledningsarbejde af børnene og ved uddannelsesmesser. Forældrene fik et sæt kopier med hjem af de anvendte overheads. På de øvrige 3 skoler var information og overblik nedtonet for at give mere plads til debat om forældrenes roller. Ad. En holdningspræget debat om forældrenes rolle i forbindelse med børnenes skolegang og erhvervsvalg. På alle forældrekurserne havde den holdningsprægede debat en stor rolle, som en uu-vejleder fortæller: Jeg holdt ét arrangement for hver sproggruppe, hvor jeg inviterede alle forældre med børn på skolen inden for hver sproggruppe. Det var mere holdningspræget. Det var ikke så meget 5

6 information om uddannelse. Det var mere en dialogbaseret diskussion om, hvordan hjælper vi vores børn bedst, hvordan kan I som forældre hjælpe og støtte op om jeres børn, hvad skal I vide, og hvilke problemfelter er der og hvordan man kunne berige hinanden med erfaringer i gruppen. Vejlederne påpeger, at man skal være opmærksom på at oplæg til den holdningsprægede debat ikke bliver for moraliserende eller negativ. Det drejer sig ikke om at give forældre dårlig samvittighed. Som en uu-vejleder udtrykker det: Jeg har det sådan her på skolen, at jeg bliver nødt til at vende den og være mere positiv, for det er jo socialt udsatte vi har på denne her skole, og så bliver det meget hurtigt negativt, for det er jo vores børn, der falder fra. Og det er vores børn der kommer ud og er fagligt for dårlige. Det er vores arabiske drenge, det går galt for. Og det er jo ikke til at holde ud for forældre, at det bliver så negativt. Så jeg vil holde det igen, men jeg vil dreje det mere hen på at fortælle om de børn, der klarer sig godt i skolen og på uddannelsesområdet, hvilke hjem kommer de fra. Der bruger jeg undersøgelserne fra SFI, som siger at de kommer fra hjem, hvor man taler med hinanden, de kommer fra hjem, hvor forældre og børn laver noget sammen, - den vinkel, hvor de kan sige, jamen det er sådan vi gør, og måske kan vi gøre noget mere at lave den drejning, så der er mere håb. Det er vigtigt, at forældre forstår, at man kan, hvis man vil og får opbakning. Anbefalingen lyder derfor tag udgangspunkt i det positive. Ad. Vejledning Ved alle møderne var der fokus på, hvor man kan få vejledning, og hvor man kan henvende sig. Problemet for mange forældre med anden etnisk baggrund er, at de ikke har nogen erfaring med, hvad man kan bruge en vejleder til, som en uu-vejleder fortæller: Hvis man ikke ved, hvad det her handler om, så ved man jo heller ikke, hvad man skal spørge om. Men de har alle en forestilling om noget job, og hvad det kan føre til, og nogen gange en urealistisk forestilling, og andre gange en mere realistisk, og her kan de jo spørge til min ekspertise hvad vælger man, hvis man gerne vil sådan og sådan, det er jo helt konkret, hvilken linie vil det være klogt at tage, hvis jeg skal på en 10. klasse, eller jeg skal på et gymnasium, når jeg gerne vil sådan og sådan. Det er jo reelle spørgsmål. Men jeg oplever jo også forældre, som overhovedet ikke har en idé om, hvad deres børn skal lave andet end, at de skal have en god uddannelse, uden at vide i hvilken retning og de har måske heller ikke talt sammen om, hvad de skal, altså forældre/barn eller mor/barn. På Klostervængets Skole var der til den 3. aften indbudt rollemodeller fra Integrationsministeriets rollemodel korps. Herom beretter uu-vejlederen: Og så det tredje møde med Integrationsministeriets rollemodeller, det var sådan set det bedste, - ja det bedste kan man ikke sige, men der var mest debat. Deltagerne i forældrekurserne har været meget glade for tilbuddet. Som en modersmålslærer fortæller: Der var en far, og han kom alle 3 aftener. Han har en pige i 4. klasse nu, og nogle børn som er gået ud af skolen. Og han sagde, at han nu har boet i Danmark i 25 år, men at han aldrig nogen sinde havde hørt om det her før. Havde han vidst det i forvejen kunne det måske have ændret hans liv. Han var så glad. 6

7 En anden modersmålslærer: Jeg har lige haft en samtale med en mor, som også var med, hun er næsten analfabet, og hun sagde, at for første gang i mit liv har jeg fået at vide, hvordan uddannelsessystemet er bygget i Danmark, og hvilke jobmuligheder, der er bagefter, og hun var så glad for at der var oversættelse til hendes eget sprog, og i det hele taget for det initiativ, der var taget her. Det var første gang hun havde prøvet det. Der er blevet snakket om det forældrene imellem, og næste gang vil der komme endnu flere. Og en uu-vejleder fortæller: For dem der kom, de sagde bagefter, hvor har det altså bare været godt, og hvor har jeg lært mere nu. Det var en stor succes for dem, der var der. At kunne få stillet spørgsmål, og ikke behøve skjule, at man ikke vidste noget. Forældrekurserne har gjort vejlederne til kendte ansigter, man kan sige, at de er blevet et link til det danske samfund. En uu-vejleder beretter: Og nu ved de alle sammen hvem jeg er, men det betyder jo også, at man får merarbejde, for nu ringer de jo med alt muligt. Det er jo det, at jo mere du profilerer dig, jo bedre kontakt får de med dem. F.eks. så ringer fædre til mig: du vores nabos søn, han sidder der, og han laver ikke noget, og må han ikke godt komme over til dig. Jeg har jo ikke noget med naboens søn at gøre, men jeg siger ja, og gør hvad jeg kan for at sende ham et andet sted hen, men det sker jo, jeg bliver en slags formidler til det danske samfund. Og jeg kan jo mærke det, når jeg kommer ind til forældremøderne jeg får knus og kys og de smiler over hele hovedet. Sådan er det, og det er de personlige relationer som er afgørende, når den først er skabt, så har man den. Opsummerende: Der er ingen tvivl om, at de forældre, som har deltaget i forældrekurserne har haft stort udbytte af at deltage. Alle uu-vejledere og modersmålslærere er overbeviste om, at snakken om kurserne har gået blandt de etniske grupper, og at der til fremtidige arrangementer vil komme endnu flere. Uu-vejlederne er blevet kendte ansigter, der er blevet skabt en personlig relation, som vil gøre kommunikation og samarbejde med forældrene meget lettere efterfølgende. Rammerne for forældrekurser De fleste forældrekurser blev afholdt på skolerne, men enkelte blev også afholdt i nærliggende beboerlokaler. Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvor det er bedst at afholde forældremøderne. Ved de afholdte forældrekurser var det muligt gennem socialfondsprojektet at gøre noget særligt ud af rammerne, så der kunne skabes en hyggelig stemning med blomster og bespisning. Alle peger på, at disse rammer var med til at skabe en hyggelig og afslappet stemning, som var fremmende for debatten. En uu-vejleder fortæller: Sådan nogle vejleder-indkaldelser de plejer jo at være spartanske. Jeg kan måske lave 3 kander kaffe, men til de her møder manglede der ikke noget. Og en anden: Det er meget sjovt, for jeg lod modersmålslærerne bestemme, hvad vi skulle byde på. Jeg sørgede for stearinlys, blomster og duge, og det synes de alle var hyggeligt og dejligt. Den pakistanske modersmålslærer sagde, at hun syntes vi skulle købe mad, og at hun ville sørge for pakistansk mad. Der var fantastisk pakistansk mad sådan noget diner transportable. Den somaliske sagde, at vi skulle have ost og brød, det gør danskerne, når de holder møde, det gør vi så også, sådan skal det være. 7

8 Opsummerende kan det konkluderes, at det er vigtigt at gøre rammerne er indbydende med blomster og en let servering, f.eks. kaffe og kage eller sandwich. Servering af mad, selvom det er lækkert og veltilberedt giver ekstraarbejde med oprydning og opvask. Kulturelle forskelle De vejledere, som har afholdt flere forældrekurser for forskellige sproggrupper peger på, at man skal være opmærksom på, at der er store kulturelle forskelle mellem de forskellige etniske grupper. Folk, der kommer fra andre kulturer har ikke tradition for, at det forventes, at forældre involveres i skolens arbejde. Som en modersmålslærer fortæller: Nu kommer jeg selv fra Mellemøsten. Jeg kan ikke huske, at mine forældre nogen sinde har været indkaldt til et møde på skolen. Overhovedet ikke. I Mellemøsten er det sådan, at skolen kun indkalder forældre, hvis der er problemer. Det vil sige, hvis en elev har problemer i skolen, det kan være socialt eller fagligt, så indkalder skolen forældrene. I vores kultur inddrage undervisningsministeriet ikke forældrene, hvis det går godt, og forældrene spiller ingen rolle i elevernes skolegang. Slet ikke. Derfor kender forældrene ikke det her system. Det er det de mangler at forstå, at det danske system, det er anderledes, meget anderledes faktisk. Et irritationsmoment, som flere uu-vejledere peger på er forskelle i holdning til mødedisciplin, og hvordan man opfører sig ved et møde. Som dansker er man opdraget til at komme til tiden, og opføre sig koncentreret og disciplineret under møder, således at privat snak henlægges til pauser. Flere uu-vejledere påpeger, at de opfattede deltagerne som udisciplinerede, f.eks.: Ja, det var de sådan set alle sammen, det var irriterende. De somaliske kvinder kom 45 minutter for sent. Da vi skulle til at starte ringede modersmålslæreren rundt og spurgte, hvor de blev af, men alle sagde, ja, ja tag det nu roligt, vi er på vej. De arabiske mænd, de sad og talte i mobiltelefon under mit oplæg, - altså mødedisciplin, det havde de altså ikke! Men i de rene etniske grupper blev de ikke irriterede, altså i gruppen af somaliske kvinder, kom de jo alle sammen for sent, eller de arabiske mænd hvor alle talte i mobiltelefon, var der ingen der blev irriterede. Og så var der en rollemodel fra Integrationsministeriet, den sidste arabiske aften, den ene af dem, han var sådan lidt ældre og lidt mere moden end de andre, så det var ham, forældrene ville høre på, fordi han havde mere status. Da han var færdig med at tale, så rejser han sig, - så begynder han sørme også at ringe i sin mobiltelefon rollemodel! jeg tænkte, nej nu står den altså ikke længere. Og en anden uu-vejleder: Der var nogle somaliske mænd, som ikke ville blande sig med kvinderne. Da jeg havde holdt mit indlæg, så gik de. De deltog ikke i diskussionen. Det er ikke så meget den etniske baggrund, det er mere socialt betinget om man formår og har overskud til at støtte børnene i uddannelsesvalg. En tredie vigtig dimension er forholdet mellem kønnene inden for de etniske grupper. I nogle kulturer taler kvinder ikke, når der er mænd til stede. Vejlederne peger på, at det er vigtigt at appellere til begge forældre, men at mange mænd især i 1. generationsfamilier er fraværende i familien: Selvfølgelig skal vi appellere til begge forældre, men i rigtig mange familier er det kvinden, der styrer. Og mændene kommer så på besøg engang imellem, når de har fri fra kiosken eller taxaen. Og så er der mange af forældrene, der er skilt eller lever adskilt. 8

9 Og en modersmålslærer: Der var ikke så mange mænd, kun to, men første generationsmænd, de arbejder meget, men det er jo kvinderne vi skal have fat i, det er dem, der er hjemme, og det er dem, der taler med børnene, og fortæller dem, at de ikke skal på læge- eller læreruddannelse, hvis man ikke klarer sig så godt i skolen, og så skal finde på noget andet. Alle vejledere og modersmålslærere peger på, at den helt store udfordring er at få drengene til at fortsætte i uddannelse. Som en modersmålslærer siger: Problemet er drengene. Pigerne vil godt, og de kan også godt. Og en uu-vejleder: Uh, hvis vi vidste det, kunne vi lige knække den, så Det er kompliceret, og der er mange faktorer. Opsummerende kan det konkluderes, at de der er forskellige traditioner og kulturelle forskelle i tilgang til uddannelse i de forskellige etniske grupper, men der er også forskelle internt afhængig af om man er første eller anden generation, uddannelsesbaggrund og sociale forhold. Førstegenerationen er præget af den skolegang de selv har gennemgået, og som de kender fra oprindelseslandet. Her er der ikke tradition for, at forældre involveres i børnenes skolegang, når der ikke er problemer fagligt eller socialt. Den helt store udfordring er drengene. Ifølge uu-vejlederne og modersmålslærerne er mange fædre ikke fysisk til stede i familien enten fordi forældrene lever adskilt eller fordi fædrene arbejder meget og sjældent er hjemme i familien. Som en vejleder fortalte, så er drengenes vejledning på gadeplan, drenge og drenge imellem, og at det ikke altid er den mest konstruktive vejledning, de giver hinanden. Rollemodeller Det har været et godt element i forældreaftnerne at involvere rollemodeller, enten integrationsministeriets korps af forældrerollemodeller, som på deres eget sprog kan berette om deres egne erfaringer med at have børn i den danske folkeskole og videre uddannelsessystem, eller UUK s eget korps af unge rollemodeller, som kan berette om deres egne erfaringer og valg i uddannelsessystemet. Andre måder Udover de ovennævnte formaliserede forældrekurser for forældre med anden etnisk baggrund har en række uu-vejledere afholdt følgende arrangementer: Informationsmøde/åben hus arrangement i forbindelse med tilmelding til ungdomsuddannelserne for forældre og børn Individuelle møder med ung og forældre i afgangsklasser Hjemmebesøg hos udvalgte forældre til elever i 9. og 10. klasse I forbindelse med en uddannelsesmesse på Københavns Rådhus: Uddannelse i Centrum fra den november 2007 blev forældre inviteret til at besøge udstillingen om aftenen mandag den 19. og tirsdag den 20. fra For at lette forældrenes adgang blev der arrangeret busture fra alle skoler med mange elever af anden etnisk baggrund. 9

10 På messen kunne forældre se og tale med udstillere fra ungdomsuddannelsessystemet, de kunne møde unge- og voksenrollemodeller fra UUK og Integrationsministeriet, og de kunne deltage i vejledningsworkshops, hvor der gennem tolke og modersmålslærere var tolkning til de forskellige sprog. Set i forhold til det store arbejde og arrangement, var det forbløffende få forældre som deltog. En opgørelse viser, at følgende deltog i forældreorientering/workshops mandag og tirsdag aften: Sprog Elever Forældre Rollemodeller/modersmålslærere Urdu Arabisk Tyrkisk Somalisk Dansk Arrangementet viser, at det er svært at trække forældre til et arrangement langt fra deres bopæl, trods det, at der tilbydes transport begge veje. Spørgsmålet er, om det er muligt at få forældrene i tale, hvis de der gives mulighed for information om uddannelse i deres nærområde. Opsummering og anbefalinger Alle tilbagemeldinger viser, at de forældre som har deltaget har været overordentlig glade for tilbuddet. De føler de har fået nyttig viden om det danske uddannelsessystem. Der udtrykkes stort ønske om, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Den største hurdle er at få invitationen igennem til forældrene og få dem til at møde op. Det kræver en kombination af skriftlig og gentagne personlige henvendelser. Ad skriftlig henvendelse: Det virker ikke at give børnene en seddel med hjem, det kan ikke forventes at den bliver afleveret eller at forældrene forstår, at det henvender sig til dem, og reagerer aktivt på en sådan seddel. Postfremsendt brev kan ikke stå alene, en sådan invitation skal i givet fald indeholde en kort beskrivelse på forældrenes eget sprog af dagsorden og formål, gerne med en anbefaling af en person, forældrene har tillid til, f.eks. en modersmålslærer, en beboerrådgiver og lign. Ad personlig henvendelse: Den bedste effekt er opnået, når der er blevet ringet til forældrene flere dage i forvejen for at få dem til at afsætte dagen og igen dagen før for at minde dem op, at de skal møde op. Ad tidspunkt og varighed: Der er ikke nogen entydige erfaringer om det rigtige tidspunkt. Nogle møder har været afholdt sidst på eftermiddagen kl og andre om aftenen kl Det er under alle omstændigheder svært at finde et tidspunkt, hvor det ikke griber forstyrrende ind i familieliv og arbejdsliv. De fleste mødre er hjemmegående, men har måske mindre børn og mange fædre arbejder sent og på alle tidspunkter. Ved flere arrangementer er der serveret mad, hvilket indebærer stort arbejde med 10

11 tilrettelæggelse og efterfølgende oprydning. Servering af mad giver en mere hyggelig og afslappet stemning, men tager også tid. Flere har peget på, at det vil være en god ide at få nogle store piger til at arrangere legestue for mindre børn, så mødrene kan deltage. Ad indhold: Det er vanskeligt at finde den rigtige balance mellem information og debat. Der er tilbøjelighed til at ville for meget på én gang. Der er udarbejdet overheads både internt i vejlederkorpset og i Undervisningsministeriet. Disse overheads er en udmærket inspiration til oplæg, men det kan også meget let blive uoverskueligt og overvældende. Det har været en stor hjælp til information, at der under projektet er blevet udviklet nogle rullegardiner, som på en overskuelig måde viser ungdomsuddannelsessystemet. Undervejs i forløbet er der blevet lagt mere og mere vægt på holdningspræget debat, blandt andet med inddragelse af rollemodeller. Her peget flere vejledere på, at det er vigtigt, at rollemodellerne har prestige og at det er nogen, som forældrene kan spejle sig i. Ad personkreds: Nogle forældrearrangementer har været forbeholdt forældre til børn fra afgangsklasser, mens alle har været for alle forældre på skolen inden for samme sproggruppe, dvs. forældre som har børn i børnehaveklasse til afgangsklasser. Meldingerne er her, at der er forskellige interesser, og at man med fordel kunne splitte møderne op. Vejledernes primære målgruppe er elever fra klasse, men de mere holdningsprægede debatter om, hvordan man kan støtte sit barn gennem hele uddannelsessystemet har stor interesse for forældrene fra alle klassetrin. Mange forældre med anden etnisk baggrund vil gerne støtte deres børn gennem skolen, men ved ikke hvordan de skal gøre det. Det vil være en stor hjælp til børn med anden etnisk baggrunds muligheder og succes i skolen, hvis det fremover vil være muligt at udvide uddannelsesvejledning til alle aldersgruppe, evt. om det er muligt at møde forældrene i deres nærområde. I forbindelse med en andet DR-kampagne Jobbussen var det succes med at trække besøgende til bussen, når den holdt i beboelseskvarterer med mange beboere med anden etnisk baggrund. Derimod viste Integrationsministeriets kampagne med bus Brug for alle unge, at det er svært at få folk i tale, når der holdes på centrale pladser i byen eller ved indkøbscentre. 11