Fra Industrisamfund til videnssamfund
|
|
- Bertha Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Industrisamfund til videnssamfund Det er min opfattelse, at vi står midt i et paradigmeskift, hvilket får som konsekvens at der er mange forskellige tankesæt at tage hensyn til, fordi der vil være aktører, som stadig opererer indenfor det hidtidige paradigmes tankesæt og som skal interagere med aktører der opererer indenfor et nyt paradigmes tankesæt. Otto Scharmer beskriver det således: "Vor tids krise består i, at de gamle sociale strukturer og fortidens tænkemåde reelt er døende. Måden, hvorpå vi hidtil har oprettet samfundsinstitutioner og kollektive sociale former, gælder ikke længere "(Scharmer 2008 side 8) Der er mange måder at beskrive dette paradigmeskift, og det vil ofte være nødvendigt at tage metaforer og omskrivninger i brug for at sikre forståelsen. Man kunne beskrive det som overgangen fra et objektivistisk paradigme over et systemisk paradigme mod et socialkonstruktionistisk paradigme. Men jeg har i forbindelse med præsentationer for medarbejdere og kolleger anvendt en anden opdeling, som dækker det samme, men er lidt mere lettilgængelig. Denne opdeling tager udgangspunkt i en model lavet af forfatteren Hjalte Tin i 1995, som opererer med en opdeling af verdensopfattelsen i tre ordner: Guds orden, udviklingsordenen og naturens orden (Beyer 2006 side 31) De tre verdensordner Guds orden Den gældende verdensopfattelse i perioden fra romerriget til reformationen, hvor udgangspunktet var at alt havde sin plads, som var fastsat af Gud, og som det ikke var muligt at ændre. Udviklingsordenen Denne verdensopfattelse tager sit udgangspunkt i oplysningstiden, og forudsætningen er, at alt er processer, der udvikler sig trinvist og lineært. Darwins evolutionsteori er et godt eksempel på denne tankegang. Problemer kan erkendes ved rationel analyse og løsningen er vækst. Denne verdensopfattelse er stadig meget udbredt i dag, men som nævnt er vi midt i et paradigmeskift over mod en verdensopfattelse, der bygger mere på naturens orden.
2 Naturens orden Denne verdensopfattelse bygger på at der er grænser for vækst. Vi kan ikke overskride de naturskabte grænser, så vi står med et grundlæggende valg mellem en fornuftig fordeling af goderne og dermed en styret vækst, eller en kamp om goderne, som vil resultere i en skarp opdeling mellem rige og fattige. Det sidste alternativer ikke en ønskværdig tilstand selvom den bestemt er at finde i naturen. Steen Hildebrandt beskriver virksomhedernes kraftige fokusering på vækst således: "en katastrofal situation, som kræver et fuldstændigt paradigmeskifte. Der skal muligvis stadig være tale om vækst, men det skal måles på andre måder, måles og forstås i andre dimensioner. (... )Hvis vi skal arbejde med vækst, skal det være vækst, der respekterer liv som første prioritet. " (Hildebrandt og Stadil 2007 side 44) Den fornuftige fordeling af goder forudsætter til gengæld en erkendelse af hvilke værdier der ligger til grund for fornuften. Samtidig er naturens orden også præget af kaos og ekstremt komplekse processer, hvilket indikerer at den rationelle analyse og den lineære tankegang ikke er de primære redskaber til problemløsning i fremtiden. Ændret verdensopfattelse betyder ændret organisationsopfattelse. I naturens orden spiller værdier en afgørende rolle og deri ligger der en pendant til den første orden. Forskellen består i, at mens man i middelalderen havde et sæt værdier af religiøs karakter, som var båret af tradition, så står vi i et moderne samfund uden disse hjælpemidler. Som Anthony Giddens beskriver det: " Det moderne samfund er karakteriseret ved en individueringsproces, hvor individerne nu må arbejde for aktiv tillid i deres sociale relationer. I stigende grad indebærer social refleksion et krydsforhør og en underminering af traditionen og derfor kan traditionen ikke længere tilvejebringe et fast stabilt sæt af normer og værdier, som tidligere skabte tillid. Nu skal der forhandles om betingelser for alle sociale relationer, hvilken' etik, der skal ligge til grund for parforhold, venskabsrelationer og forældre-børn relationer etc"(kaspersen 2001 side 139) Nøgleordet her er tillid. Både i direkte relationer hvor aktørerne interagerer med hinanden i det samme rum, og i mere ansigtsløse relationer til samfundets mere abstrakte systemer. Antallet af disse ansigtsløse relationer er stigende og ifølge Giddens får tilliden til det
3 personale, der repræsenterer de bagvedliggende systemer større og større betydning. Derfor er der behov for at det man kunne kalde frontpersonalet, får mulighed for at agere tillidsskabende. Dette forudsætter faglig kompetence og beslutningskompetence. Hvilket så igen forudsætter at ledelsen har delegeret denne beslutningskompetence ud til det yderste led i organisationen. De tre logikker Går man tættere på skiftet mellem udviklingsorden og naturens orden bliver billedet lidt mere komplekst, idet jeg finder, at der måske er tale flere holdningsskift indenfor det store paradigmeskift. Institut for fremtidsforskning (Iff), bruger i deres seneste udgivelser tre former for logik til at beskrive dette paradigmeskift: Industrisamfundets logik, Dream Societys logik og Creative Mans logik. Industrisamfundets logik Bygger på de logikker der har udviklet sig i den sidste del af det Hjalte Tin kalder udviklingsordenen, nærmere bestemt efter industrialiseringen og med det deraf følgende stærke fokus på rationalitet og effektivitet, og med en markedsøkonomi, der er drevet af kapital. patenter og økonomiske resultater. I denne periode rationaliserede virksomhederne arbejdet og opdelte arbejdsprocesserne, og indførte hierarki som styrende organisationsform. Det var vigtigt, at arbejderen var stabil arbejdskraft, der udførte sin del af arbejdet både hurtigt og præcist, så produktionen kunne nå sine mål. Relationen mellem virksomheden og mennesket var noget simpelt kontraktligt, definerbart: - otte timer; du skal være til stede; du stempler ind og du stempler ud; vi laver nøgletal, og du skal være effektiv. Industrisamfundets grundlæggende ide, var at lade maskinerne overtage det fysiske arbejde, og den øvelse er lykkedes i en sådan grad,at det altdominerende samfundsproblem er fedme, som følge at den manglende fysiske aktivitet. Men fordi maskinerne udfører det tunge arbejde, hurtigere og bedre end vi selv kunne, har vi nu mere tid til rådighed, og den bruger vi så i fittnesindustrien, som er en af de hurtigst voksende virksomhedsgrene i dag I forholdet mellem kunder - virksomheder -medarbejdere kan den industrielle logik beskrives med følgende bullets
4 Industrilogikken handler om at få tilfredsstillet flest mulige (primært materielle) behov for pengene Næst efter lønnen er det fysiske arbejdsmiljø det vigtigste Der er en skarp opdeling mellem arbejde og fritid (man går på arbejde for at finansiere fritiden) Informationssamfundet er langt hen ad vejen en del af industrilogikken, hvor formålet er at rationalisere, systematisere og automatisere. At få maskinerne - computere og scannere m.v til at overtage vores hjerne- og sansearbejde, akkurat som det var industrisamfundets opgave at afskaffe muskelarbejdet. "Vi automatiserer altså ikke alene muskelarbejdet, men også hjernearbejdet. Robotter, der maler, skærer og føler. Sensorer, der holder bilen på vejen og på afstand af andre biler. Igen - lad maskinerne gøre arbejdet for os"(jensen 2006 side 46) Der er meget af denne logik der stadig hænger fast. Eksempelvis er det stadig den fremherskende opfattelse, at løn er baseret på tidsforbrug, og at økonomisk kapital er det eneste målbare udtryk for vækst. På trods af at der i mange virksomheders årsberetninger står, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste kapital. I industrilogikken opererer man også med en funktionsbaseret inddeling i markeder, hvor varerne konkurrerer med andre varer med samme funktion. Eksempelvis konkurrerer kaffe med sodavand ud fra denne logik, fordi de begge er drikkevarer. Som jeg senere skal komme ind på under Dream Society, kunne man ud fra en anden logik også sige at kaffe konkurrerer med plaider, fordi de, i et følelsesopdelt marked, begge er på markedet for samhørighed. I stort set alle de kilder jeg har anvendt i denne opgave beskrives det som meget problematisk at industrilogikken stadig har så stor indflydelse på virksomhedernes tænkning i forhold til kunder og medarbejdere. Hvilket jeg afslutningsvis vil eksemplificere med nogle citater "den fysisk konkrete tænkning, som vi var begrænset af i industrisamfundet og i al industrisamfundstænkning skal vi gøre op med"(hildebrandt og Stadil 2007 side 73)
5 "Two decades ago, government bureaucracies were structured so that buffers prevented change. Managers didn t have to be change agents. Indeed, they were supposed to limit the damage from change. Today, for our wellperforming organizations, managing change is at requisite skill of modern public-service administration. (Ingstrup og Crookall 1999 side 180) "Medarbejdere i dag nøjes ikke med at drømme. De vil selv være med til at skabe de nye rammer og strukturer i virksomheden, og de drives mere og mere af ønsket om at bestemme over hele deres egen tilværelse og derfor også over virksomheden - og mange vil gå efter virksomheder, som både giver plads til den enkeltes talent og et reelt fælles og skabende projekt'' Geuken og Larsen 2007 side 129) "Over en bred kam skaber vores problemløsning effekter og resultater (... ) som ingen ønsker (... ) Vores ledere og beslutningstagere (....) føler sig simpelthen lige så fastlåste som os andre. (...) Det samme er tilfældet med vores samfundsinstitutioner og politiske systemer hvor vi også hor spillet fallit: Vi har ikke lært at forme, bøje og fundamentalt ændre vores måder at tænke på. "(Scharmer 2008 side 10) Dream Societys logik Begrebet Dream Society blev introduceret af Rolf Jensen i bogen af samme navn, som udkom første gang i 1999 og siden er revideret i Det dækker over den samfundstype, som er i gang med at afløse informationssamfundet, og som dermed repræsenterer den endelige overgang til den verdensopfattelse Hjalte Tin kalder naturens orden. Vi står midt i dette skifte, så der er stadig mange elementer i vores aktuelle samfund, som endnu ikke er præget af tankegangen i Dream Society. Men udviklingen går hurtigt, faktisk så hurtigt at IFF allerede 5 år efter den første udgivelse sendte en bog på markedet, som skulle beskrive hvad der kom efter Dream Society, nemlig Creative Man logikken. Der er en hurtigt accelerende udvikling fra landbrugssamfundet, der varede i århundreder til industrisamfundet der varede ca. 150 år til informationssamfundet, der vel har varet i ca. 30 år. Det er netop denne accelererende udvikling, der skaber baggrunden for denne opgaves grundlæggende problemstilling, idet der dermed bliver så mange forskellige tankesæt involveret i ungeindsatsen. Med Rolf Jensens egne ord kan man sige at:
6 "fremtiden rykker nærmere - den bliver næsten en del af nutiden. Der er brug for at skabe en mental sammensmeltning af nutid og fremtid. "(Jensen 2006 side 29) I Dream Societys logik er arbejdet alt. Det er gennem arbejdet, at man realiserer sig selv, og skaber den historie, man gerne vil iscenesætte sig selv i. I det hele taget er følelser og fortællinger vigtige. Den funktionelle kvalitet af varer og servicer tages for givet, så man lægger vægt på andre kvaliteter. Og fortællingerne og selviscenesættelsen bliver værdiskabende i sig selv. Som eksempel på hvor meget historien er værd, kan man se på prisforskellen mellem skrabeæg og økologiske æg. De smager ens, og har nogenlunde samme kvalitet, men selve historien om det økologiske gør, at forbrugeren er villig til at betale en merpris på omkring 30 procent. For nogle år siden var der en udsendelse i fjernsynet, hvor deltagerne skulle konkurrere om at skabe den bedste restaurant. Vinderen blev den restaurant hvor konceptet var at fortælle historien om det kød, der blev serveret. Det er bare et eksempel på Dream Societys logik, som sammen med mikrobryggerier og eksotiske rejsemål, individualiseret tøj, sko og tasker viser, at vi er på vej ud af den materielle fascination. Det målelige, logikken, boglig viden har domineret vurderingen af menneskelige kvaliteter i industrilogikken, men i Dream Society bliver historien og selviscenesættelsen vigtigere. Når det er gennem arbejdet, at man realiserer sig selv, bliver det vigtigste ved arbejdspladsen ifølge Dream societys logik derfor, at man kan stå inde for arbejdspladsens etik og værdier. Det er simpelthen en dårlig historie eller dårlig selviscenesættelse at arbejde for en fabrik, som forurener grundvandet. Det bedste er, når arbejdspladsen har et formuleret værdisæt, der falder i tråd med ens egne værdier. Hvor det var vigtigt i industrisamfundet, at det fysiske arbejdsmiljø var i orden, tages det i Dream Society som en selvfølge, og fokus flytter sig over til vigtigheden af et godt socialt arbejdsmiljø. Dermed sker der også et skred for virksomhederne fra vægt på strategi til vægt på markedet og dets muligheder. Fra styring gennem strategi til inspiration fra visionen, fra styring ved ledelse til styring ved at de mange medarbejderes øjne er rettet imod markedet og dets muligheder
7 For virksomhederne handler det ikke længere kun om at rekruttere stabile medarbejdere. Det handler om at rekruttere loyale medarbejdere, der kan identificere sig med virksomhedens visioner, værdier og kultur. Tidligere reagerede man på situationer gennem normativ adfærd, i dag er man bevidst om sin egen selviscenesættelse og skaber sig selv gennem situationerne. Det moderne menneske befinder sig i en verden af foranderlige livsstile, brede mulighedsrum og uafladelige valg. Det er under vedvarende påvirkning af en informationsstrøm, der er så kompleks at det kan være svært at orientere sig og derved skabe basis for valg og identitetsskabelse. Og netop denne kraftige fokusering på egne valg rummer også bagsiden af Dream Societys medalje. Dermed har de unge ikke bare ansvaret for egen succes men også for egen fiasko, hvilket øger risikoen og belastningen ved at vælge. Dermed opstår der også en ny definition af fattigdom. Den kan ikke længere bygge på det materielle, når næsten alle har penge til det nødvendige. Men i Dream Society kan man godt have råd til alle de basale fornødenheder og alligevel være fattig, hvis man ikke har råd til at købe de historier, man ønsker at iscenesætte sig selv ved hjælp af. Konsekvensen af selviscenesættelsen og den relative velstand er, som nævnt under industrilogikken, at markederne ikke længere bliver funktionsopdelte, men mere opdelt efter hvilke følelsesmæssige og behov den enkelte vare skal tilfredsstille. Rolf Jensen tænker i 7 markedssegmenter, men der kan jo tænkes en uendelige variation af opdelinger. De 7 følelsesmæssige markeder er : 1. Markedet for eventyr 2. Markedet for samhørighed 3. Markedet for kærlighed 4. Markedet for omsorg 5. Markedet for holdninger 6. Markedet for tryghed 7. Hvem-er-jeg markedet Dette kan tydeligst ses i reklamerne, hvor eksempelvis Marlboro forsøger at sælge cigaretter på markedet for eventyr, med den seje friluftsagtige Marlboro-man. Bilproducenter forsøger at komme ind på markedet for holdninger ved at reklamere i forhold til global opvarmning, og
8 markedet for kærlighed nærmest eksploderer i reklamer for datingservices. En anden konsekvens af selviscenesættelsen og arbejdets store betydning som identitetsskaber, bliver at det balancen mellem fritidsliv og arbejdsliv udviskes. Lægger man dertil det konstante krav om at være online og tilgængelig har man blandet en cocktail som giver en eksplosion i stressrelaterede sygdomme, og det er jo heller ikke lige den bedste historie at fortælle om sig selv, når idealet er at alle skal være fulde af overskud og tv-serieagtigt perfekte. Ledelse bliver i denne situation i meget høj grad et spørgsmål om at passe på medarbejderne; beskytte dem, sikre at de har det godt, forhindre, at de arbejder for meget og for uhensigtsmæssigt. I Dream Society er de traditionelle ledelsesdiscipliner i opløsning, og bevægelsen går væk fra ledelse som fag og disciplin mod ledelse som en personificering af virksomhedens eller netværkets ånd. De nye ledere er karismatiske stjerner på deres felt og bærere af medmenneskelige dyder som det at være et godt menneske. Ledelse får en mere støttende og koordinerende funktion i forhold til de selvrealiserende og ansvarstagende medarbejdere. Også dette afsnit skal afsluttes med nogle citater, som understreger de strømninger, der er beskrevet ovenfor: "Lederen skal i langt højere grad end før sikre, at medarbejderne udvikler deres potentiale. Til det at være en god leder hører, at du har en god selvindsigt Hertil konstruktive, realistiske relationer til andre mennesker: Ledelse er relationer"(hildebrandt og Stadil 2007 side 137) "I takt med at mennesker får dækket de basale behov, vil de i øget omfang efterspørge immaterielle værdier som oplevelse, selvrealisering og selve meningen med livet'' (IFF 2004 side 101) "Vi tror ikke på, at man kan tiltrække medarbejdere alene, fordi de skal tjene penge - hverken til dem selv eller til virksomheden. Alle ønsker sig mere aflivet end det En af de ting, mange yngre vidensmedarbejdere har øverst på dagsordenen er at udvikle sig selv og udvikle sig sammen med andre. "(Geuken og Larsen 2007 side 46)
9 "Forandringsprocesser, der har en dimension af personlig vækst og kunnen, kan føre til betydelige landvindinger mht performance. Dette ikke bare for den enkelte, men for hele organisationen og teamet som helhed'' (Scharmer 2008 side 94) Creative mans logik Efterfølgeren til mennesket i Dream Society hedder, i IFFs terminologi, Creative Man. Dette begreb repræsenterer en videreførelse af de tendenser, der er begyndt med Dream Society, men samtidig med en ny drejning over mod det jeg vil kalde det individualiserede fælleskab. Som navnet antyder, er der i Creative Mans logik et meget kraftigt fokus på det kreative og skabende, og man kan lidt populistisk sige, at Creative Man tilpasser ikke sig selv til omverdenen han tilpasser omverdenen til sig selv. Det bliver endnu vigtigere end i Dream Society, at kunne udfolde sine evner og skabe nye ting eller tiltag, til gavn for sig selv, sin virksomhed eller omverden. Det handler om muligheder for selvrealisering og personlige udfordringer og i høj grad også om, at arbejdet føles meningsfyldt. Arbejdet er ikke længere defineret af tid, men af indhold, og arbejdsopgaverne er ikke længere begrænsede til tidsrummet mellem kl. 8 og 16. Det er i højere grad projekter, der skal løses. Det bliver også vigtigere, at kunne tilrettelægge sit arbejde.selv, så man kan forbedre arbejdsprocedurer eller omsætning gennem sin personlige indsats. Fremtiden er med andre ord ikke forudbestemt mere: Man ser ikke mere på den som noget, der kommer - men som noget, der skabes. Der er med andre ord tale om en meget stærk grad af individualisering, hvilket ikke skal forveksles med egoisme. Creative Man vil bare ikke sættes i bås som forbruger, arbejder eller fritidsmenneske, fordi han er medbygger på en samfundstype, der er polycentrisk eller centrumløs, så man ikke længere kan anskue verden ud fra et synspunkt eller en livsanskuelse. Med Lars Qvortrups ord: Det betyder, at forestillingen om og troen på et universelt, udefrakommende princip det menneskelige princip afløses af en accept af at der ikke længere kan udpeges ét privilegeret sted eller perspektiv, ud fra hvilket verden kan beskrives (Qvortrup 2006 side 63).
10 Organisatorisk foretrækker Creative Man derfor netværksstrukturer, hvor alle i princippet er lige, og alle ideer har lige muligheder for at blive hørt. Dette indikerer også, at ledelse i stigende grad bliver projektstyrende og netværksbaseret. Samtidig bliver ledelsen mere dialogbaseret og individuelt tilpasset den enkelte medarbejders ønsker. Drivkraften i overgangen til både Dream Society og i særdeleshed videreudviklingen til Creative Mans logik, ligger i teknologien. Institut for Fremstidsforskning kalder det for I- Teknologi (IFF 2004 side 102), ikke i forståelsen 'jeg' -teknologi, men en individorienteret teknologi som gradvist overfører magt til individet og det kreative menneske. Iphone repræsenterer eksempelvis sådan en teknologi, hvor du kan have hele din selviscenesættelse i form af musik, billeder, podcasts film osv. med dig, og du kan anvende samtlige kommunikationsformer uanset hvor du befinder dig. Den nye teknologi er kendetegnet ved at være Individuel, Interaktiv, Intelligent og Integreret. I Creative Mans logik må der regnes med en polarisering af arbejdsmarkedet. På den ene side bliver der stigende efterspørgsel efter supertalenter og stjerner, og på den anden side sker der en deprofessionalisering af en række job inden for administration, service og teknik, som simpelt hen bliver et spørgsmål om at betjene computere. På den måde repræsenterer Creative man altså en renaissance for den ufaglærte arbejdskraft, om end det er på et højere uddannelsesmæssigt niveau. Creative man er vokset op uden mangel på materielle goder og har derfor ikke nogen speciel trang til at samle materiel velstand. Rigdom for Creative Man består i at kunne fremvise resultater af sine skaberevner og derigennem opnå anerkendelse i sine sociale og erhvervsmæssige netværk. Hvorimod taberne bliver dem, der mentalt er dårligt rustet til at håndtere udefinerbare opgaver, hvor man på forhånd hverken kender målet eller vejen til målet. Mange af de nye vindere vil være at finde blandt de utilpassede, kreative typer, der har svært ved at håndtere industri- og servicesamfundets rutinearbejde, mens mange af de nye tabere vil være at finde blandt fortidens stabile medarbejdere. Den traditionelle, hierarkiske organisering med ledelsesværktøjer som styring og kontrol, vil
11 være ødelæggende for kreativitet, og derfor bør disse ledelsesredskaber i stigende omfang erstattes afmålsætninger, selvforvaltning og kontrakter (IFF 2004 side 167) "To be in good company! Det er det,fremtidens virksomhed handler om - og så selvfølgelig også om, i samarbejde med andre, at producere noget, som er til glæde og gavn for flere. "(Geuken og Larsen 2007 side 106) ''Ting skal være lystbetonede; hvis ikke, er de næsten et overgreb på det frie menneske og den dybere mening med livet. I den forstand må man sige, at det etiske arbejdsbegreb har bevæget sig fra en traditionel kristen pligtetik (dovenskab er blandt de syv dødssynder) til en hedonistisk nydelsesorienteret etik. "(IFF 2004 side 116) Magt er ikke funderet i en bipolær og altomfattende modsætning mellem herskende og herskede over, ligesom en sådan modsætning ikke kan tjene som en generel forståelsesramme for magt. Der findes ikke noget generelt ordnende princip for magt (Flyvbjerg 2006 side 115) Konklusion Gennemgangen af de tre verdensopfattelser og de tre logikker har vist, at en af udfordringerne for den nye ungeafdeling bliver at tage højde for, at såvel medarbejdere som samarbejdspartnere er præget af en række modstridende tankesæt. Det bør ikke kun få indflydelse på de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, men også på de fysiske rammer og de daglige arbejdsrutiner. De væsentligste modsætninger, der skal forenes er: En skarp skelnen mellem arbejdsliv og fritid i modsætning til en opgavefokuseret tilgangsvinkel til arbejdstiden. Et ønske om kunne spejle sin arbejdsindsats i forhold til nøgletal, eller ledelsestilsyn i modsætning til et ønske om at kunne udvikle sine arbejdsopgaver ud fra sin egen kreativitet. Et krav fra andre dele af organisationen om at fremstå som en hierarkisk enhed, der passer sammen med den gængse organisationsopfattelse i modsætning til et krav fra nogle medarbejdergrupper om netværksstruktur og meget flad organisationsform.
12 Grafisk kan det spændingsfelt, der opstår som følge af den historiske udvikling illustreres således: Historisk set starter verdensopfatteisen med tage udgangspunkt i en Gudsbenådet tilstand, som genfindes i Creative Man, hvor man ganske vist ikke er benådet af Gud, men af sin egen postmodernistiske kreativitet. Dette står i modsætning til udviklingsordenens rationelle, modernistiske logik, hvor man kan træffe beslutninger som følge af analyser. Overgangen mellem disse to tilstande skabes af erkendelsen af at vore relationelle virkelighedskonstruktioner kan møde begrænsninger i forhold til miljø og natur. Hvilket derved tilfører den uhæmmede kreativitet et gran af analytisk overvejelse. Fig. 1 Sammenhæng mellem ordner og logikker (egen tilvirkning) Litteratur: o Beyer, Peter (2006) Værdibaseret ledelse - Den ældste vin på den nyeste flaske. Thomson o Gergen, Kenneth & Gergen, Mary (2009). Social konstruktion ind i samtalen.dansk Psykologisk Forlag o Hillebrandt, Steen & Stadil, Christian. (2007) Company Karma. Børsens forlag o Institut for fremtidsforskning. Creative man. Nordisk Forlag o Jensen, Rolf. (2006) Dream society. Børsens forlag o Flyvbjerg, Geuken, Thomas & Larsen, Gitte (2007) All dressed up. Nordisk forlag o Scharmer, C. Otto. (2008) Teori U: Ankerhus
Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.
Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereArbejdsrummet omkring laboratoriet
Arbejdsrummet omkring laboratoriet SIGNAL rådgiver om proces & rumdesign. Vi er i markedet for visioner om fremtidens arbejds og læringsmiljøer. Vi kobler mennesker og kultur med en organisations vision
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereTiltræk og fasthold de rigtige medarbejdere
Tiltræk og fasthold de rigtige medarbejdere HR-konsulent Kirsten B. Nielsen DLBR-ledelsesrådgivning og LandboSyd Direkte nr. 7436 5113, Mobil nr. 61627724 Mail: kbn@landbosyd.dk Maslows behovspyramide
Læs mereFremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015
Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015 Syv centrale udviklingstræk med relevans for bibliotekerne i Danmark i fremtiden Morten Grønborg Chefredaktør, SCENARIO Magazine,
Læs mereHVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG?
HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? Instituttet for Fremtidsforskning En privat og uafhængig tænketank Grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen 150 medlemmer Udgiver magasinet Fremtidsorientering
Læs mereToplederne i krydspresset mellem
Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFrivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych.
Frivillig ledelse Rotary lørdag d. 28 april 2012 Baggrund Mads Lindholm, cand. psych., HD(O) Frivillig leder frivillig ledelse er anderledes Undersøgelse blandt frivillige ledere 1 Agenda Præsentation
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereDen interaktive rejse imod fremtiden
I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereHvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych
Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs mereFREMTIDENS ORGANISATION
FREMTIDENS ORGANISATION Klaus Æ.. Mogensen klm@iff iff.dk Robotterne kommer! Kilde: United Nations Economic Commission for Europe Arbejdet ændrer karakter! Mindre drift, mere udvikling og kaos Udvikling
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereVidensmedarbejdere i innovative processer
Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereÅrsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.
Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereTværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereHvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?
Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her
Læs mere5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?
Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej
Læs mereForm din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr
Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereKnokl hårdt og bliv fyret
Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.
Læs mereBORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014
BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereMagasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53
Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereMorgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme
Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse
Læs mereDen sociale kontraktklinikkens
klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereHvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?
Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereKim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse
Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereEfteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014
Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereForedrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk
Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereModerne organisationsformer 5 skarpe bud
Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereBIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereVelkommen Fællesskabelse om kunsten at vedligeholde og udvikle på samme tid
Velkommen Fællesskabelse om kunsten at vedligeholde og udvikle på samme tid Erhvervspsykolog/cand.psych.aut. Allan Chang 24. oktober 2015 Køge Kommune Imagine You may say I am a dreamer but I m not the
Læs mereFigur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem
LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS
Læs mere