ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked

Transkript

1 ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked Side 1

2 Danmark står over for store udfordringer i forhold til at sikre nok arbejdskraft i den nære fremtid. En løsning er at få folk til at arbejde lidt mere eller blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men det er svært, når Danmark ifølge OECD er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet i utide pga. psykisk nedslidning og sygdom. Hver fjerde, der forlod det ordinære arbejdsmarked i 1995, gjorde det for at komme i fleksjob eller gå på førtidspension. I dag er det hver anden. Det vil SF gøre noget ved. Når vi beder folk om at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, skal det også være på ordentlige vilkår. Og hver gang vi holder på arbejdsmarkedet i stedet for at sende mennesker ud i ledighed og på overførselsindkomst, så sparer samfundet 3 mia. kr. Derfor er det afgørende, at der hurtigt sikres markante forbedringer af arbejdsmiljøet, så flere kan blive i arbejde. Traditionelt har det været det fysiske arbejdsmiljø, der har medført alvorlige skadevirkninger, men i dag er helbredsproblemer pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø steget kraftigt. I 2002 var godt 17 procent af årsagerne til anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde baseret på psykosociale faktorer, mens tallet i 2007 var 33 procent. De enorme omkostninger for den enkelte og samfundet gør et bedre psykisk arbejdsmiljø til én af vor tids største udfordringer. Statens Institut for Folkesundhed har opgjort en række konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning: Årligt produktionstab på ca. 14 mia. kr dødsfald årligt, svarende til et tab i den danske middellevetid på ca. ½ år Personer med psykisk arbejdsbelastning mister mellem ½ og 2 leveår hospitalsindlæggelser årligt besøg hos praktiserende læge årligt 1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejdet for mænd og ½ mio. for kvinder tilfælde af førtidspension hvert år blandt mænd og tilfælde blandt kvinder Årlige netto merudgifter i sundhedsvæsenet på ca. 700 mio. kr. 1 VK-regeringen har ikke mødt denne udfordring, men mere været optaget af at deregulere arbejdsmiljøområdet. Man har bl.a. skåret i midler til forebyggelse uden at sætte noget nyt i stedet. Målet i regeringens handlingsplan fra 2005 om 10 % reduktion i sygefravær relateret til psykisk arbejdsmiljø er da heller ikke nået. 2 Og den seneste aftale om arbejds- 1 Statens Institut for Folkesundhed 2006: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, s Arbejdstilsynet 2010: Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats, s. 16. Side 1

3 miljøindsatsen frem til 2020 har kun to initiativer ift. psykisk arbejdsmiljø, hvoraf det ene er et udredningsarbejde som skal finde ideer til, hvad virksomhederne kan gøre hvis de vil. Der er brug for langt mere vidtrækkende initiativer for at få bugt med den store psykiske nedslidning på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne må tage større socialt ansvar og forpligtes til at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Det vil give menneskelige og økonomiske gevinster for både medarbejdere, virksomheder og samfund. Derfor er SFs udspil også en udstrakt hånd, der skal hjælpe virksomhederne med at gøre godt psykisk arbejdsmiljø til et konkurrenceparameter og en mulighed for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Samtidig er det et nødvendigt skridt for forretningen Danmark, hvis vi skal øge arbejdsudbuddet og mindske udgifterne. 1. Arbejdstilsynet skal styrkes Faldende bevillinger betyder, at Arbejdstilsynet fra og med 2011 skal løse sine opgaver med omkring 60 færre medarbejdere. Den lavere bemanding svækker tilsynet med virksomhederne og øger risikoen for, at problemer får lov at eskalere. Det vil især ramme tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø, som i forvejen er svagt. Ressourcerne rækker kun til korte screenings-besøg, der langt oftere får fat på ulykke-risici end på psyko-sociale risikofaktorer, der kan være sværere at opdage. Sidstnævnte har kun i seks procent af tilfældene været årsag til påbud, vejledning og forbud i Problemet er dog ikke kun for få ressourcer, men også for snævre rammer. Retningslinjerne for Arbejdstilsynets indsats ift. psykiske arbejdsmiljø fastslår, at det primært skal beskæftige sig med arbejdets udførelse, mens det er op til virksomheden selv at tage sig af samspillet mellem ledelse og ansatte mv. Disse retningslinjer fra 1995 er blevet forældet i takt med, at arbejdsmarkedet har udviklet sig. I dag udgør psykisk arbejdsmiljø det største problem for mange lønmodtagere lige fra arbejdere til akademikere. 4 Derfor er der brug for nye og mindre restriktive retningslinjer for Arbejdstilsynet, der sikrer en mere effektiv indsats. Arbejdstilsynet skal fremover kunne give arbejdspladserne påbud om en hurtig indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø præcis som med dårligt fysisk arbejdsmiljø. I dag må der kun 3 Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv 2010: Har Arbejdstilsynet et godt øje til arbejdsmiljøet? 4 Psykisk arbejdsmiljø er strøget til tops på listen over problemer med arbejdsmiljøet i medlemsundersøgelser hos både Dansk Metal og Dansk Magisterforening. Side 2

4 gives påbud på problemer med det psykiske arbejdsmiljø, hvis virksomheden ikke selv vil gøre en effektiv indsats. Uanset hvor grelle arbejdsbetingelserne er, kan Arbejdstilsynet altså ikke give et påbud, men må afvente virksomhedens ageren. SF foreslår Ansættelse af 75 ekstra medarbejdere. Der afsættes 35 mio. kr. Udvidelse af Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Udvidelsen sker på grundlag af drøftelser i Arbejdsmiljørådet. Arbejdstilsynet får samme adgang til at give påbud til arbejdspladserne, uanset om det gælder fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. 2. Modernisering af arbejdsmiljøloven Der skal vedtages en helt ny arbejdsmiljølov, hvor formålet er at sikre et godt, sundt og sikkert arbejde for alle, og det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vægtes lige højt. Danmark var et af de lande, der gik forrest i 70 erne med en stærk, ny arbejdsmiljølov med et udvidet sundhedsbegreb. Siden er der ikke sket noget. Ved at udvide formålet med arbejdsmiljølovgivningen til sikring af et både, godt, sundt og sikkert arbejde og ved at opprioritere det psykiske arbejdsmiljø kan Danmark igen blive et foregangsland. I realiteten understøtter lovgivningen i dag kun indsatsen mod de umiddelbare risici og ikke nedslidningen, der gør, at folk må forlade arbejdsmarkedet permanent på førtidspension, efterløn eller andet. Der skal stilles krav til arbejdspladserne om at modvirke både den langsigtede fysiske og psykiske nedslidning. SF foreslår en ny arbejdsmiljølov, hvor formålet er at sikre et godt, sundt og sikkert arbejde for alle, som præciserer, at virksomhedernes ansvar for at løse og forebygge problemer med arbejdsmiljø i lige grad gælder fysiske og psykiske skadevirkninger. 3. Alle ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø En stor lederundersøgelse fra FTF har vist, at lederne ikke føler sig klædt på til at opdage og sætte ind i forhold til at tackle medarbejdernes mentale nedslidning. 5 Det er et stort problem, da lederne netop har en nøglerolle i forhold til at forebygge og standse stress og psykisk nedslidning. SF vil sikre virksomhedernes kompetencer til at forebygge psykisk nedslidning. Det er uholdbart, at der i dag ikke stilles nogen officielle krav til lederne om indsigt i håndtering af 5 Side 3

5 psykiske arbejdsmiljøproblemer. Ledere med personaleansvar skal modtage mindst 3 dages efteruddannelse i psykisk arbejdsmiljø. 4. Bedre rådgivning om og behandling af stress Der er behov for en reel tilbagevendelsesstrategi for de mange danskere, der i dag er sygemeldt pga. stress forårsaget af psykisk arbejdsmiljø. I dag mister næsten hver femte, der har været sygemeldt et år, kontakten med arbejdsmarkedet og ender på førtidspension. 6 SF vil forbedre behandlingstilbuddene til stress-ramte danskere. Derfor vil SF tage initiativ til en aftale med kommunerne om at oprette stressklinikker, hvor staten kan bidrage med midler fra de 2 mia. kr., som S og SF vil afsætte til forebyggelse og sundhedsfremme. Forsøg med stressklinikker har vist markante resultater, og ifølge Arbejdsmarkedskommissionen har stressramte langt større chance for at komme hurtigt tilbage i arbejde, hvis de får hjælp og vejledning på stressklinikker. 7 Ved at indføre behandlingstilbud kan kommunerne reducere deres udgifter til sygedagpenge og førtidspensioner betydeligt. Stressrådgiver er en ikke-beskyttet titel. Med det stigende behov for rådgivning er det afgørende, at virksomheder, der ønsker at få stressrådgivning, også får det de betaler for. Derfor vil SF have indført en godkendelses-ordning for stressrådgivere (certificering, autorisation eller lign.), så både virksomheder og folk der lider af stress, er sikre på, at de får kvalificeret rådgivning for deres penge. Danskere, der er sygemeldt pga. psyko-sociale faktorer på arbejdspladsen, skal have mulighed for at blive henvist til behandling på en stressklinik Indgåelse af aftale med kommunerne om oprettelse af stressklinikker, hvor staten kan bidrage med midler. Indførelse af godkendelse af stressrådgivere 5. Arbejdstilsynet skal vurdere om der er ressourcer nok til opgaverne Spørgsmålet om der er ressourcer nok til at løse opgaverne skal fremover indgå i Arbejdstilsynets vurdering, når de fører tilsyn med de danske arbejdspladser fordi det har afgørende betydning for nedslidning og afgang fra arbejdsmarkedet. 6 Beskæftigelsesministeriet 2008: Sygefravær en fælles udfordring 7 Familie- og Arbejdslivskommissionen 2007: Chance for balance Side 4

6 Der kan i alle arbejdsforhold være korte perioder med meget arbejde eller mange opgaver, der skal løses. Men lange perioder med et misforhold mellem ressourcer og opgaver er imidlertid en væsentlig kilde til stress, psykiske arbejdsskader, sygefravær og nedslidning. Det skal indgå i Arbejdstilsynets tilsyn, om der er et rimeligt forhold mellem ressourcer og opgaver. 6. Skærpet straf ved grove mobningssager, seksuel chikane mv. Knap danskere hvert år oplever at blive udsat for mobning. Og ca mobbes flere gange om ugen. For samfundet indebærer mobning milliardudgifter til sygedagpenge, dagpenge, revalidering - og i sidste ende førtidspension. SF vil have arbejdsgiverne til at påtage sig et ansvar og foreslår derfor: Alle arbejdspladser skal have en politik mod mobning Alle arbejdspladser skal sikre, at ledelse og særlige nøglemedarbejdere har kompetencer til at håndtere mobning. Der skal være bødestraf til arbejdsgivere, der ikke sætter ind over for mobning. 7. Erstatning for alvorlige psykiske arbejdsskader I øjeblikket er Arbejdsskadeforsikringen sådan indrettet, at det er meget svært at få en psykisk arbejdsskade anerkendt og få erstatning for den. Det er urimeligt for de mennesker, der får en psykisk arbejdsskade, og det er forkert, at det er samfundet, der betaler regningen. Flere slags psykiske skader - eksempelvis depression - bør optages på Erhvervssygdomslisten, der giver ret til erstatning til den skadeslidte, hvis det gennem en konkret undersøgelse eller ved almindelig forskning kan sandsynliggøres, at der er sammenhæng mellem belastning og symptomer. Det virkes f.eks. uhensigtsmæssigt, at kriterierne for anerkendelse af Posttraumatisk Stress Syndrom (PTSD) er sådan, at der skal traumatiske begivenheder af en exceptionel eller katastrofeagtig natur til, før en skade godkendes. SF forslår: Revision af kriterierne for hvilke psykiske skader, der kan udløse erstatning. Juridisk undersøgelse af muligheden for at indføre delt bevisbyrde i erstatningssager, der drejer sig om stress, mobning eller chikane. 8. APV-undersøgelser skal have fokus på nedslidning Der er brug for, at der kommer øget opmærksomhed på både den fysiske og psykiske Side 5

7 nedslidning på jobbet i forbindelse med APV-arbejdet. I dag er langtidspåvirkning (nedslidning) fra arbejdsmiljøet sjældent en del af APV-arbejdet, der primært fokuserer på mere kortsigtede arbejdsmiljøproblemer. Der skal indføres nye krav i APV en, så det sikres, at der er fokus på den fysiske og psykiske nedslidning over tid. SF foreslår APV-undersøgelser skal have fokus på både fysisk og psykisk nedslidning. 9. Yderligere forebyggelse på arbejdspladsen Der går lang tid mellem, at Arbejdstilsynet får lavet kontrolbesøg hos en virksomhed. Derfor er det nødvendigt med en stærk forebyggende indsats hos virksomhederne. Genopretningspakken skar desværre 50 mio. kr. af midlerne til denne indsats, hvilket især berørte Branchearbejdsmiljørådene (BAR), men også bevillingen til Arbejdsmiljørådet, Videncenter for Arbejdsmiljø og parternes bidrag til arbejdsmiljøforskningen. I en situation hvor psykisk arbejdsmiljø er en stadig stigende kilde til problemer, er det et dyrt sted at spare. Når der skæres på den forebyggende indsats på landets arbejdspladser vil flere mennesker naturligvis blive ramt af en arbejdsskade sammenlignet med, hvis man ikke skærer ned. Tilbageførsel af de 50 mio. kr. til den forebyggende indsats. Udspillets finansiering Indsatsen vil medføre øgede udgifter på i alt 160 mio.kr. Herunder 35 mio.kr. til flere ansatte i Arbejdstilsynet, 50 mio.kr. til en forebyggende indsats på arbejdspladserne samt anslået 75 mio.kr. til etablering af stressklinikker. De 160 mio.kr. finansieres bl.a. som en del af de penge, der er afsat til forebyggelse i SF og S s økonomiske plan Fair Løsning. Udgifter til uddannelsen af ledere i den off. sektor, der indfases over en årrække, finansieres som en del af de nuværende midler på området. Side 6