Materialerne kan også findes på Derfor er det svært! Tør du seponere?
|
|
- Joachim Steffen Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Materialerne kan også findes på Tilstrækkelig viden om seponering? Mange vejledninger for start af behandling Brug hjælpeværktøjer: Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre Forslag til seponering af lægemidler hos voksne STOPP/Start kriterier Datafangst Polyfarmaci er forbundet med nedsat compliance. Prioritér de vigtigste behandlinger og opnå bedre compliance i samarbejde med patienten. Jeg burde have gjort det for længe siden hvad tænker patienten om mig? Sig fx: Der kommer hele tiden ny viden til om effekt, bivirkninger og nye lægemidler. Oprindelig indikation har fortabt sig Vurdér om der fortsat er indikation. Er behandlingen livsnødvendig, forebyggende eller symptomlindrende? Ikke min ordination = ikke mit ansvar Receptudstedende læge er ansvarlig for både ordination og behandlingsplan. Aftal derfor en behandlingsplan, du kan stå inde for, når du overtager ansvaret for at videreføre en behandling. Hvad nu hvis......patienten dør eller får skade Du er som praktiserende læge ekspert i patienten! Ved flere sygdomme må du lave en individuel faglig vurdering af, hvilke dele af hvilke vejledninger, der skal vægtes højest. Fravalg af behandling er et samarbejde med patienten. Begrund fravalg i din journal, samt at patienten er indforstået hermed. Patienten vil ikke Sig fx: Ny viden betyder, at vi ønsker at behandle anderledes eller Jeg ønsker at afprøve, om der stadig er behov for behandlingen. Nederlag at genoptage en seponeret ordination? Nej! Sig fx: Det er netop bevis for, at der fortsat er behov for behandlingen. Derfor er det svært! Det er billigt, patienten har ingen bivirkninger hvorfor røre ved det? Måske virker det, selvom der ikke er evidens... Der er begrænset viden om, hvordan flere lægemidler samtidig påvirker patienten. Tag aktivt stilling i stedet for at lade stå til. Forsøg seponering! Tør du seponere? De fleste behandlinger, du sætter i gang, er velindicerede Du følger op og revurderer behandlingen - men betyder det også, at du vurderer, om behandlingen kan undværes?
2 Seponeringslisten forslag til seponering af lægemidler hos voksne Alle lægemidler bør vurderes ved medicingennemgang Kontrolleret seponering kan forsøges ved de fleste lægemidler. Ophør med selv velindiceret medicin kan være nødvendigt, hvis lægemidlet fx giver uacceptable bivirkninger, eller compliance er for dårlig. Dette gælder særligt ved ældre og ved polyfarmaci. Tommelfingerregler Brug nedenstående tommelfingerregler i din beslutning om seponering sammen med dine overvejelser om patientens samlede sygdomsbillede, alder, forventet restlevetid og compliance: Vurdér, om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende Seponér medicin, hvor der ikke længere er indikation for behandlingen Seponér forebyggende behandling hos terminale patienter, og tænk forventet restlevetid 1 hos øvrige patienter Seponér medicin, som ikke giver klinisk relevant effekt, eller hvor effekt-bivirkningsforholdet er ufavorabelt Seponering er en proces Lav en plan og en klar aftale med patienten. En vellykket seponering er en fælles proces mellem dig og din patient og evt. pårørende og plejepersonale Lav kun om på én eller få ting ad gangen Start evt. med reduktion af dosis udtrapning er ofte at foretrække. Vær opmærksom på reboundfænomener. Specielt psykofarmaka, andre CNS-aktive stoffer og stærke analgetika bør udtrappes Følg altid op på en seponering. Hvis du må genoptage en seponeret behandling, er det ikke udtryk for fejl, men grundighed. Listen er udarbejdet af regionernes lægemiddelkonsulenter og IRF i Sundhedsstyrelsen. Listen har været i høring hos udvalgte regionale lægefaglige konsulenter, kliniske farmakologer og Sektion for klinisk farmaci, Danmarks Farmaceutiske Selskab. Kildehenvisninger: Se onlineudgave på irf.dk. Symptomlindrende behandling overvej effekt og alternativer Lægemiddel Protonpumpehæmmere (PPI) Esomeprazol (fx Nexium ) Lansoprazol (fx Zolt ) Omeprazol (fx Losec ) Pantoprazol (fx Pantoloc ) Rabeprazol (fx Pariet ) Hvornår kan seponering overvejes? Seponér PPI ved: Funktionel dyspepsi (symptomer uden organisk forklaring), da PPI ofte kun har marginal effekt Ukompliceret ulcus (ingen blødning, perforation eller penetration) når patienten er symptomfri (tager op til 4 uger) Ulcusprofylakse alene grundet ulcerogene lægemidler når behandling med ulcerogene lægemidler ophører fx NSAID (inkl. ASA) og SSRI Ved seponering efter behandling med PPI i > 8 uger kan der forekomme øget syresekretion (rebound) i mindst 4 uger. I disse tilfælde kan syreneutraliserende midler anvendes p.n. i en periode. Loop diuretika Bumetanid (fx Burinex ) Furosemid (fx Furix ) Der er mulig øget risiko for pneumoni og maveinfektioner ved PPI-behandling i mere end 1 år. Seponér ved hypertension og ødemer Hyppig årsag til indlæggelser pga. fald, elektrolytforstyrrelser mv. Ingen evidens ved hypertension. Støttestrømper og fysisk aktivitet kan afhjælpe symptomerne. Nedtrap til lavest mulig dosis ved hjerteinsufficiens Effekten er kun symptomatisk
3 Symptomlindrende behandling overvej effekt og alternativer fortsat Lægemiddel Midler ved overaktiv blæresyndrom Darifenacin (Emselex ) Fesoterodin (TOVIAZ ) Oxybutynin (Kentera) Solifenacin (Vesicare ) Tolterodin (fx Detrusitol Retard) Trospium (fx Spasmo-Lyt Depot) Mirabegron (Betmiga) NSAID Fx: Ibuprofen (fx Ibumetin ) Naproxen (fx Bonyl ) Diclofenac (fx Diclodan) Etodolac (fx Todolac ) Celecoxib (fx Celebra ) Muskelrelaksantia ved akut, uspecifikt lændehold Chlorzoxazon (fx Klorzoxazon DAK ) Baklofen (fx Baklofen 2care4 ) Tizanidin (fx Sirdalud Retard) Opioider ved kroniske, nonmaligne smerter Fx: Tramadol (fx Dolol ) Kodein (fx Kodein DAK, Kodipar ) Morfin (fx Contalgin ) Oxycodon (fx OxyContin ) Fentanyl (fx Durogesic ) Buprenorphin (fx Norspan ) Benzodiazepiner ved angst og uro Fx: Diazepam (fx Stesolid ) Oxazepam (fx Oxabenz ) Hvornår kan seponering overvejes? Seponér, hvis patienten ikke oplever mærkbar effekt efter 1 2 måneders behandling Overvej seponering årligt ved langvarig behandling Midlerne har beskeden effekt og mange bivirkninger. Seponér hos patienter med: Kroniske smerter uden inflammatorisk komponent Moderat eller svært nedsat nyre-/leverfunktion Hjertekarsygdom eller høj risiko herfor (særligt ved hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom og svær hypertension) i langtidsbehandling Samtidig behandling med andre lægemidler, som øger blødningsrisikoen (fx antitrombotika, systemisk glukokortikoid eller SSRI) NSAID øger risikoen for gastrointestinal blødning, arterielle tromboser og nyresvigt. Specielt hos ældre patienter og patienter med hjertekarsygdom er effekt-bivirkningsforholdet ofte ufavorabelt. Seponér Midlerne har ringe effekt og mange CNS-relaterede bivirkninger (svimmelhed, træthed og døsighed). Overvej seponering Pga. misbrugspotentiale og bivirkninger skal der generelt udvises tilbageholdenhed med opioider. Efter længere tids behandling bør seponering ske ved udtrapning. Seponér fast dosering af hurtigt virkende opioider Anvend i stedet depotmorfin, der giver bedre døgndækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt. Seponér smerteplastre hos patienter, som kan tage tabletter Plastre er forbundet med flere utilsigtede hændelser end oral opioid. Overvej fortsat indikation for opioid særligt ved lavdosisplastre. Ved behov for opioid, omlæg med forsigtighed til depotmorfin pga. risiko for overdosering. Overvej seponering af tramadol Tramadol kan give serotonerge bivirkninger, som forstærkes ved samtidig brug af serotonerge lægemidler (fx antidepressiva og triptaner). Ca. 10 % af befolkningen kan ikke omdanne tramadol til den aktive metabolit. De har derfor ingen gavn af behandlingen, men kan stadig få bivirkninger og har øget risiko for udvikling af serotonergt syndrom, som er relateret til uomdannet tramadol. Ved behov for opioid, omlæg til depotmorfin. 50 mg tramadol 10 mg morfin Seponér kodein Den minimale smertestillende effekt skyldes, at kodein omdannes til morfin. Ca. 10 % af befolkningen kan ikke omdanne kodein til morfin. Ved behov for opioid, anvend depotmorfin. 25 mg kodein 2,5 mg morfin Seponér inden for 4 uger Behandling bør ikke overstige 4 uger pga. risiko for afhængighed. Effekten aftager efter 3 4 mdr., mens eventuelle bivirkningerne kan bestå. Efter kortvarig behandling (4 6 uger) seponeres over få dage. Efter længere behandling udtrappes gradvist over flere uger pga. risiko for abstinenssymptomer. Se IRF s nedtrapningsskema her.
4 Symptomlindrende behandling overvej effekt og alternativer fortsat Lægemiddel Hvornår kan seponering overvejes? Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer ved søvnbesvær Fx: Zopiclon (fx Imovane ) Zolpidem (fx Stilnoct ) Nitrazepam (fx Pacisyn) Triazolam (Halcion ) Lormetazepam (Pronoctan ) Antidepressiva ved depression Fx: Sertralin (fx Zoloft ) Citalopram (fx Cipramil ) Duloxetin (fx Cymbalta ) Venlafaxin (fx Efexor Depot) Mirtazapin (fx Combar) Nortriptylin (Noritren ) Antipsykotika til ældre demente Fx: Aripiprazol (fx Abilify ) Olanzapin (fx Zyprexa ) Quetiapin (fx Seroquel ) Risperidon (fx Risperdal ) Demensmidler Donepezil (fx Aricept ) Galantamin (fx Galantamin KrKa ) Memantin (fx Ebixa ) Rivastigmin (fx Exelon ) Kinin Kinin (fx Kinin DAK ) Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkast) Metoclopramid (fx tidl. Emperal ) Domperidon (fx Motilium ) Seponér inden for 2 uger Den søvnfremkaldende virkning aftager i løbet af få dage. Efter 5 6 uger er den samlede søvnlængde nede på samme niveau, som før opstart af behandlingen, mens bivirkningerne består (fx dagsedation, svimmelhed med øget faldtendens og kognitiv svækkelse). Efter kortvarig behandling (4 6 uger) seponeres over få dage. Efter længere behandling udtrappes gradvist over flere uger pga. risiko for abstinenssymptomer. Se IRF s nedtrapningsskema. Seponér efter ½ 1 år ved symptomfrihed hos patienter, som kun har haft én depressiv episode Kommer der igen symptomer, fortsættes i yderligere ½ år på fuld dosis, før seponering igen forsøges. Seponér først efter minimum 2 års symptomfrihed hos patienter, som har haft flere depressive episoder Kommer der igen symptomer, fortsættes i yderligere 1 år på fuld dosis. Fortsat behov for behandling revurderes årligt. Seponering bør ske ved langsom udtrapning for at begrænse seponeringssymptomer. Se RADS vejledning. Seponér inden for 7 dage Behandling med antipsykotika kan føre til øget dødelighed hos demente. Overvej seponering af langtidsbehandling (> 3 mdr.) Langtidsbehandling bør kun finde sted, hvis symptomerne er voldsomme og vedvarende trods anden relevant behandling, og der er en dokumenteret effekt på den pågældende patient. Seponering bør ske ved udtrapning. Er længerevarende behandling indiceret, bør den varetages i samarbejde med speciallæge i psykiatri. Seponér hos svært demente uden kommunikation Seponér ved tvivl om effekt Overvej løbende (min. årligt) om der er effekt af behandlingen. Genoptag behandlingen i samråd med pårørende/plejepersonale ved markant forværring inden for 4 uger. Seponér hos patienter med hjertesvigt Kinin er associeret med øget risiko for død hos patienter med hjertesvigt. Seponér ved Restless Legs Syndrome Effekten er usikker, og der er risiko for konfusion og tinnitus samt interaktioner. Overvej seponering ved natlige lægkramper Der er modstridende og ringe evidens for reduktion af krampernes antal og varighed samt moderat evidens for reduktion af krampernes intensitet. Seponér ved anvendelse: > 5 dage for metoclopramid > 7 dage for domperidon Til andre symptomer ud over kvalme og opkast. Sederende antihistaminer Promethazin (fx Phenergan ) Der er set alvorlige bivirkninger fx ekstrapyramidale og kardielle (bl.a. QT-forlængelse). Seponér ved søvnløshed Der er misbrugspotentiale og risiko for antikolinerge og ekstrapyramidale bivirkninger. Ved brug af sederende antihistaminer bør der sædvanligvis udstedes kørselsforbud i 24 timer efter indtagelsen.
5 Forebyggende behandling overvej bivirkninger, restlevetid 1, NNT 2 (og pris) Lægemiddel Antitrombotika Acetylsalicylsyre (ASA) (fx Hjertemagnyl ) Hvornår kan seponering overvejes? Seponér ved primær profylakse Ved diabetes, hypertension eller hyperlipidæmi uden kendt kardiovaskulær sygdom, da effekten ikke opvejer blødningsrisikoen. ADP-hæmmere: Clopidogrel (fx Plavix ) Prasugrel (Efient ) Ticagrelor (Brilique) Clopidogrel (fx Plavix) Statiner ved hyperkolesterolæmi Atorvastatin (fx Zarator ) Fluvastatin (fx Lescol depot) Lovastatin (Lovastatin Stada ) Pravastatin (fx Pravastatin Sandoz ) Rosuvastatin (fx Crestor ) Simvastatin (fx Zocor ) Antibiotikaprofylakse ved recidiverende cystitis Pivmecillinam (Selexid komb.) Sulfamethizol (Lucosil ) Trimethoprim (Trimopan ) Nitrofurantoin (Nitrofurantoin DAK ) Alendronat ved osteoporose Alendronat (fx Fosamax Ugetablet) ASA er ikke indiceret som tromboseprofylakse ved atrieflimren. Bisfosfonater ved systemisk glukokortikoidbehandling af fx polymyalgi Alendronat (fx Fosamax Ugetablet) Risedronat (fx Risostad ) Inhalationssteroid (ICS) ved KOL uden komponent af astma ICS (fx Pulmicort, Flixotide ) ICS + LABA (fx Bufomix, Symbicort, Seretide ) Seponér 1 år efter AKS Ved AKS (akut koronart syndrom) anvendes kombinationsbehandling med ASA og ADP-hæmmer i 1 år, med mindre anden behandlingsvarighed er angivet af kardiolog. Derefter seponeres ADP-hæmmer, og ASA fortsættes livslangt. Seponér ½ år efter PCI ved stabil iskæmisk hjertesygdom Efter PCI (perkutan koronar intervention) anvendes kombinationsbehandling med ASA og clopidogrel i ½ år. Herefter seponeres clopidogrel. ASA-behandlingen fortsættes livslangt. Seponér primær profylakse hos patienter: Uden erkendt hjerte-/karsygdom Uden diabetes (type 1 eller 2) Uden kronisk nyresygdom Med en sum af risikofaktorer 3, som gør, at risikoen for at dø af kardiovaskulær sygdom inden for 10 år er < 5 % (hos ældre < 10 %, hvis alderen er den væsentligste risikofaktor) Uden markant forhøjelse af én enkelt risikofaktor (blodtryk, total- eller LDL-kolesterol, familiær hyperkolesterolæmi) iht. relevante retningslinjer. Seponér Antibiotisk behandling til forebyggelse af recidiverende UVI frarådes generelt pga. manglende evidens for effekt og risiko for resistensudvikling. Behandling med nitrofurantoin kan forårsage irreversibel lungefibrose ved nedsat nyrefunktion. Antallet af sammenlagte behandlinger med nitrofurantoin bør højst være 6 måneder. Seponér efter minimum 5 år, hvis: Patienten ikke har haft lavenergifraktur, og T-score (i hoften) efter behandlingen er > -2,5, samt evt. udløsende årsager er korrigeret (fx længerevarende prednisolonbehandling). Herefter undersøges BMD (knoglevævets mineraltæthed) hvert andet år. Ved faldende BMD, som er større end måleusikkerheden på 5 %, kan genoptagelse af behandlingen overvejes. Seponér 6-12 mdr. efter ophør af systemisk glukokortikoidbehandling, hvis: T-score er > -2,5, og patienten ikke har haft osteoporotiske brud. Seponér hos patienter i GOLD klasse A og B Der er ingen indikation for behandling med ICS og dertil øget risiko for bivirkninger, fx pneumoni og mundsvamp. Overvej seponering hos patienter i GOLD klasse C og D Der er kun indikation for ICS hos patienter med mindst 2 eksacerbationer pr. år og/eller mindst én hospitalsindlæggelse pga. KOL. Hos stabile patienter kan seponering forsøges. Hvis patienten har en komponent af astma, er ICS dog indiceret. 1 DSAM, Den ældre patient, 2012, side 58 samt Danmarks Statistik: Den statistiske, gennemsnitlige restlevetid for henholdsvis en 75-, 85- og 95-årig: Mand: 10, 5 og 3 år Kvinde: 12, 6 og 3 år Supplér din vurdering af patientens restlevetid med dine overvejelser om fx følgende: Er patienten terminal? Har patienten: Fravalgt livsforlængende behandling? Fremskredent organsvigt eller demens? Multisygdom med udtalt reduktion af de daglige funktioner? 2 NNT: Number Needed to Treat: Det gennemsnitlige antal patienter du skal behandle for at forebygge et ekstra event. 3 Brug fx scorecard fra: Dansk Cardiologisk Selskab, NBV, kap. 34: Forebyggelse af hjertesygdom. Få mere inspiration: IRF, Rationel Farmakoterapi, nr. 7, 2014: Seponering af medicin Kontakt: Region Hovedstaden: medicinfunktionen@regionh.dk Region Midtjylland: lisero@rm.dk Region Nordjylland: hku@rn.dk Region Sjælland: lmenheden@regionsjaelland.dk Region Syddanmark: kmg@rsyd.dk
6 Rød-gul-grøn listen Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre Rød: Bør undgås med mindre særlige forhold foreligger Gul: Følg op på korrekt og aktuel indikation Grøn: Bør revurderes pga. manglende evidens for langtidseffekt, bivirkninger eller andet Lægemidler -mest anvendte >65 år Luftveje Inhalationssteroid Hjerte-kar Furix Statiner Digoxin Antikoagulantia Asasantin Retard Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Bør kun anvendes ved GOLD C og D med høj risiko for eksacerbationer Hjerteinsufficiens: Kun symptomatisk effekt Obs. dosis: Hyppig årsag til indlæggelse pga. fald, elektrolytforstyrrelser, dehydrering mm. Ikke evidens ved hypertension Kun tilstrækkelig dokumentation ved hjertekar-sygdom Mangler effektstudier hos ældre over 75 år. Interaktioner og mulig konfusion hos ældre Ikke 1. valg ved hjerteinsufficiens, men kan være indiceret ved samtidig atrieflimren Dosisreduktion over tid ved aftagende nyrefunktion Forslag til alternativ Seponér ved manglende indikation Hjerteinsufficiens: Nedtrapning til laveste effektive dosis Ødemer: Mobilisering, støttestrømper Seponér, hvis der ikke er kendt hjerte-karsygdom, eller hvis den forventede restlevetid er < 5 år Hjerteinsufficiens: Førstevalg Ramipril, Carvedilol, Spirix 25 mg (ved NYHA III-IV) Dosis af ASA (50 mg dgl) er for lav. Anden Clopidogrel 75 mg x 1 behandling bedre Magnyl 150 mg Dosis skal være 75 mg Dosisreduktion til 75 mg Magnyl 75 mg Ikke til primær profylakse, kun ved kendt hjerte-kar-sygdom blødningsrisiko ved samtidig behandling med andre blodfortyndende lægemidler Persantin Retard + Magnyl Clopidogrel administreres kun én gang dagligt og er billigere Brilique + Magnyl Kun behandling i 12 måneder efter AMI Efter 12 måneder fortsættes med Magnyl 75 mg, alternativt clopidogrel 75 mg, hvis ASA ikke tåles Opdateret IRF April
7 Rød-gul-grøn listen Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre Lægemidler Vigtigste begrundelser for seponering eller Forslag til alternativ -mest anvendte >65 år dosisjustering mm. Clopidogrel + Magnyl Kun behandling i 12 måneder efter AMI Kombinationen anvendes nu kun sjældent, når anden behandling ikke tåles Pradaxa Fordøjelsessystem Emperal PPI ere Peristaltikfremmende laksantia, herunder: Dulcolax Laxoberal Toilax Buscopan Ercoril Urologiske midler Detrusitol, Toviaz, Vesicare, Urizia, Emselex, Betmiga, Kentera, Spasmo-Lyt, Trospiumklorid Vurdér nyrefunktion, er kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min Risiko for konfusion og ekstrapyrimidale bivirkninger (parkinsonsymptomer) Brug ikke i mere end 4 uger til ukompliceret ulcus eller øsophagit Aldrig til pyrosis Langtidsbehandling er kun indiceret hos pt. med svær erosiv reflukssygdom eller forebyggelse af medicininduceret ulcus/ulcuskomplikationer Langvarig brug frarådes pga. risiko for hypokaliæmi Tvivlsom effekt og risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt Marginal effekt Flere præparater har risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt (dette gælder ikke Betmiga) Efter 12 måneder fortsættes med Magnyl 75 mg, alternativt Clopidogrel 75 mg, hvis ASA ikke tåles Seponér lægemidler, som hyppigt giver kvalme Aftrapning (hyppige rebound-symptomer) Alternativ: antacida Seponér om muligt medicin, der giver obstipation. Alternativer: Magnesia, Movicol, Laktulose. Ingen forslag til alternativer Seponér, hvis manglende effekt efter 1-2 måneders behandling. Overvej ikkefarmakologisk behandling, og/eller specialistvurdering. Opdateret IRF April
8 Rød-gul-grøn listen Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre Lægemidler -mest anvendte >65 år Osteoporose Alendronat Demensmidler Arizept Exelon Reminyl Ebixa Analgetika Ketogan OxyContin/Morfin NSAID Kinin Søvn/angst Phenergan Sovemidler: Benzodiazepiner og lignende Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Behandlingsvarighed er oftest 5 år, medmindre patienten skønnes at have betydelig frakturrisiko Usikkerhed om klinisk relevant effekt og ingen dokumenteret effekt udover ½ år. Effekt hos den enkelte bør derfor revurderes hvert ½-1 år. Ved tvivl om effekt kan foretages seponeringsforsøg Risiko for konfusion og fald hos ældre Husk laksantia Risiko for mavesår, AMI, nyrepåvirkning, væskeretention Warfarininteraktion giver blødningsrisiko Risiko for cerebral blødning ved kombination med antidepressiva Lægkramper: Kun korttidsstudier. Lille effekt Restless legs: Ingen evidens for effekt Risiko for konfusion, tinnitus, interaktion Risiko for konfusion hos ældre pga. antikolinerg effekt Gavnlig effekt ophører efter ca. 2 uger, herefter rebound ved ophør og fortsat risiko for "tømmermænd"-effekt og sløvhed, fald, svækkelse. Særligt stoffer med lang halveringstid fx nitrazepam bør undgås Forslag til alternativ Tramadol el. depotmorfin i lavest mulige dosis. Kun til kortvarig brug. Overvej nonfarmakologiske alternativer ved kroniske non-maligne smerter Paracetamol Naproxen + PPI Tramadol i lavest mulig dosis. Lægkramper: Ingen Restless legs: Ingen eller evt. Sifrol el. Requip Hvis samtidig depression: Mirtazapin. Søvnhygiejne Medicin løser generelt ikke søvnproblemer: Ikke-medikamentelle tiltag. Imovane kun 1-7 dage Opdateret IRF April
9 Rød-gul-grøn listen Lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre Lægemidler -mest anvendte >65 år Angstdæmpende: Benzodiazepiner Antipsykotika Abilify Cisordinol Fluanxol Nozinan Risperidon Serenase Seroquel Truxal Zyprexa Akineton Lysantin Antidepressiva Alle antidepressiva TCA Vigtigste begrundelser for seponering eller dosisjustering mm. Effekt på angst svinder efter 3-4 mdr. Stor risiko for afhængighed, fald og kognitiv svækkelse Dokumenteret øget dødelighed ved behandling af demente Adfærdsforstyrrelser: Ingen effekt på rastløshed, flugttendens, natteuro, råben mv. Psykotiske symptomer ved delir (fluktuerende, somatisk årsag). Usikker effekt Alle lægemidlerne har betydelige bivirkninger fx ortostatisme, psykose, parkinsonisme, antikolinerge bivirkninger Risiko for konfusion pga. antikolinerg effekt For alle antidepressiva gælder, at indikation skal revurderes jævnligt mhp. nedtrapning og seponering Forslag til alternativ 1. valg: Psykoterapi Ved utilstrækkelig effekt: Escitalopram, citalopram, sertralin Lille dosis oxazepam som akutbehandling i svære tilfælde Reducér dosis eller seponér Ved organisk psykosyndrom: Plejemæssige tiltag Søvnregulering, optimering af somatisk behandling Om nødvendigt kortvarig lavdosis benzodiazepin fx oxazepam 7,5 mg x 1-3 (obs paradox reaktion) Nyere antipsykotikum eller lavere dosis Depression: Psykoterapi. Dosisreduktion Bipolær depression: Specialistopgave Risiko for konfusion, hjertepåvirkning mm. Kan bruges i lav dosering mod neuropatiske smerter Varia Prednisolon Obs indikation og dosis Reducer om muligt dosis ved både KOL og polymyalgi Tilmeld dig IRF s elektroniske nyhedsbrev på og modtag bl.a. løbende anmeldelser af nye lægemidler på det danske marked. Opdateret IRF April
10 Kvalitet i lægemiddelbehandlingen sådan kan det organiseres Mange patienters medicinliste bliver med tiden lang og kompliceret. Behandlingen kan være påbegyndt af andre. Ofte fortaber den oprindelige indikation sig i det uvisse, og ordinationen risikerer derfor at fortsætte i lang tid uden plan. Tid er en mangelvare i almen praksis. Medicingennemgang og oprydning i FMK tager tid. Det bliver dog hurtigt tidsbesparende, når FMK er ajourført, og der er foretaget medicingennemgang. Og så er det til gavn for patienterne og de sundhedspersoner, der er involveret i samarbejdet med dig om patienternes medicinering. Nedenfor finder du inspiration til gode rutiner i arbejdet for kvalitetssikring af patientens medicinering. Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, kan du kontakte en regional lægemiddelkonsulent. Hvad kan du gøre? 1. Vælg den patientgruppe, der skal fokuseres på: Sygdom (fx forhøjet blodtryk, demens, depression) Type (fx skrøbelige ældre, storforbrugere af medicin) Lægemiddel (fx AK, PPI) 2. Identificér patientgruppen fx via Datafangst 3. Gennemgå patientgruppens medicinlister. Identificér og fastlæg interventioner i forhold til guidelines, fx: Er der fortsat indikation? Over- eller underdosering? Seponering? -se Seponering af medicin, IRF, Rationel Farmakoterapi nr. 7, 2014 Ændringer til mere rationel behandling? Ubehandlede indikationer? Compliance? 4. Gennemfør interventionerne én ad gangen, og følg op, fx vha. Datafangstrapporter og samtale med patienterne Hvordan gør du? 1. Det skal være en fælles beslutning i praksis at arbejde systematisk med kvalitet i lægemiddelbehandlingen 2. Afsæt tid i kalenderen - fx et halvt år frem 3. Involvér praksispersonalet de kan fx: Finde patienter i patientgruppen Ajourføre medicinkort 4. Involvér patienterne: Sygdomsforståelse Udskriv medicinliste (hvad tager du og hvordan?) Behandlingsaccept Opfølgning på ændringer 5. Dokumentér aftaler om ændringer i behandlingen i journalen Hvad får du ud af det? 1. Øget faglighed og bedre kvalitet i patienternes behandling 2. Bedre og opdaterede data i FMK 3. På sigt skulle indsatsen gerne give en tidsmæssig og økonomisk gevinst, da: arbejdsgangene bliver mere effektive der er særlige ydelser (se faktaboks på bagsiden)
11 Hvordan kan du organisere arbejdet med medicinafstemning, -gennemgang og receptfornyelser i praksis? Ajourføring af FMK Tryk Ajourfør eller Afstem 1 i FMK, hver gang en medicinliste er ajourført herved kan andre sundhedspersoner se, at der er taget stilling til, at dette er den aktuelle medicin. Ajourfør også FMK, når du indlægger en patient eller henviser til anden behandler. Medicingennemgang Kan risikomedicin undværes eller erstattes af andet? (jf. IRF s liste over lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre) Kan forebyggende og symptomlindrende behandling seponeres? -Tænk i bivirkninger og forventet restlevetid Sortér medicinlisten efter ATC-kode. Herved grupperes medicinen efter anatomi, hvilket giver et godt overblik - fx står alle kardiologiske præparater samlet, alt smertestillinde osv. Receptfornyelse Fornyelse af medicin: Sekretæren ser efter, om patienterne har været til de aftalte kontroller, ellers aftales der tid hertil med det samme. Udarbejd instruktioner for receptfornyelser. Så fremgår det klart, hvilke kompetencer du har givet til personalet. Også for nyansatte vil instruktionen være en hjælp til at sikre et bedre og hurtigere overblik over arbejdsgangene ved receptfornyelse. Nogle regioner laver kurser i arbejdsgange ved receptfornyelse. Kontakt evt. din regionale lægemiddelkonsulent herom. Samarbejde med hjemmeplejen/plejecenter Samarbejde om systematisk medicingennemgang med hjemmeplejen/plejecenter kan aftales. HVORNÅR ER DET MULIGT? Opsøgende hjemmebesøg for den ældre, skrøbelige patient (ydelse 0121) Hos de svageste og plejehjemsbeboere tilstræbes et årligt opsøgende hjemmebesøg sammen med hjemmeplejen. Her gennemgås medicinlisten, der sammenholdes med, hvad patienten aktuelt tager. Alle lægemidler tages op til overvejelse i forhold til fortsat relevans. Hvis der er tvivl om nødvendigheden af et lægemiddel, bør det seponeres på prøve. På den måde slipper man faktisk af med en del præparater og mindsker polyfarmaci. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital (ydelse 4250) Når tunge patienter udskrives fra sygehuset, arrangeres opfølgende hjemmebesøg, der koordineres med hjemmesygeplejen. Her gennemgås medicinen, ændringer foretages, og plan for opfølgning laves. Årskontrol af kronisk syge (ydelse 0120) Her er der også anledning til en kritisk gennemgang af medicinen. RegionH Design November Begrebet afstemning i FMK erstattes fremadrettet af ajourføring
12 Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi September Seponering af medicin Af Pia Ehlers 1, Merete Willemoes Nielsen 2, Heidi Kudsk 3, Palle Mark Christensen 1, Jens Ulrik Rosholm 4 og Søren Ilsøe Moreno 5 Vi har i dag talrige retningslinjer for opstart af behandlinger, men de er oftest ikke ledsaget af tilsvarende evidensbaserede retningslinjer for seponering af behandlingen. Derudover kan der være forhold for den enkelte læge, som gør det sværere at seponere frem for at fortsætte behandlingen fx manglende tid, økonomi og uklarhed om den oprindelige indikation. Hvorfor kan man overveje at seponere? Polyfarmaci er en velkendt risiko for interaktioner og bivirkninger med nedsat livskvalitet til følge. Ligeledes er polyfarmaci forbundet med nedsat compliance, hvorved patienten (og ikke den ordinerende læge) måske selv prioriterer sin behandling. Det er dog ikke blot antallet af lægemidler, der er afgørende for patienternes livskvalitet. Særligt hos ældre patienter kan det give anledning til utilsigtede hændelser, hvis de behandles med et eller flere risikolægemidler. 75 % af 1 Region Midtjylland 2 Region Syddanmark 3 Region Nordjylland 4 Geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital 5 IRF, Sundhedsstyrelsen de indlæggelser, som skyldes forkert medicinordination eller medicinhåndtering, udgøres af: Blodfortyndende medicin, gigtmidler (NSAID) og vanddrivende medicin. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om der er risikolægemidler på patientens medicinliste. Hvornår kan man seponere? Som hjælp til at screene medicinlister for kandidater til seponering kan bruges: Rød-gul-grøn-liste (LINK) liste over risikopræparater, der bør undgås til ældre, da de svækker deres funktionsevne. Udarbejdet af IRF. Datafangst-rapporten»Storforbrugere af medicin«(link). Her er præparater fra rød-gul-grøn-listen tilsvarende farvemarkeret, så det er nemt at spotte risikopræparaterne. STOPP-liste Der er udarbejdet en dansk version af»screening Tool of Older People s potentially inappropriate Prescriptions«(STOPP), findes på udvalgte kriterier er bearbejdet af IRF se (LINK) Hvert lægemiddel skal vurderes som led i medicingennemgangen og herunder også berettigelsen af fortsat behandling. For hvert lægemiddel skal man vurdere, om der fortsat er indikation, og om behandlingen er livsnødvendig, forebyggende eller symptomlindrende. Derudover skal man være opmærksom på såkaldte»adverse drug withdrawal events«(adwes) (seponeringssymptomer), fx øget syresekretion ved abrupt stop med protonpumpehæmmere. Der kan også være bivirkninger relateret til det at stoppe behandlingen som følge af en akut forværring af den underliggende sygdom. Hyppigheden af denne type bivirkninger er associeret til antallet af lægemidler, der seponeres samtidigt. Seponering sker i samarbejde med patienten De enkelte retningslinjer for sygdomsbehandling er lavet for specifikke sygdomme, men anbefalingerne er ikke vurderet i forhold til andre retningslinjer. Derfor er det nødvendigt at foretage individuelle faglige vurderinger af, i hvilken grad en retningslinje overhovedet kan eller skal bruges på den enkelte patient. Ved flere sygdomme må det også vurderes, hvilke Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Tlf.: Mandag - fredag irf@dkma.dk Redaktør: Thor Grønlykke Redaktionskomité: Søren Brostrøm (ansvarshavende) Lars Bjerrum Jakob Dahl Bjørn Krølner Birgitte Klindt Poulsen Janne Unkerskov Sats og layout: Datagraf Communications Tryk: Scanprint, Viby J. Design: Alice Graybill ISSN
13 RATIONEL FARMAKOTERAPI NR. 7 SEPTEMBER 2014 Gode redskaber Rød-gul-grøn fra IRF (LINK) Opstartsliste fra IRF (LINK) DSAM kliniske vejledning: Den ældre patient (Kapitel om seponering) Regionerne tilbyder hjælp til medicingennemgang spørg de regionale lægemiddelkonsulenter (LINK) dele af hvilke retningslinjer der skal vægtes højest. Det væsentlige er det individuelle patientkendskab samt respekten for den enkeltes autonomi. Fravalg af behandling eller seponering sker således i et samarbejde med patienten, og det er vigtigt at begrunde i journalen, hvorfor en behandling er fravalgt eller seponeret, samt at anføre, at patienten er indforstået hermed. Det er ikke min ordination = ikke mit ansvar? Mange patienter henvises til andre læger, men på sigt bliver det ofte den praktiserende læge, der viderefører behandlingen og fornyer recepterne. Vær opmærksom på, at den, der udskriver recepten, er ansvarlig for både ordinationen, en behandlingsplan for det konkrete lægemiddel og en plan for opfølgning. Der kan forekomme behandlinger, hvor indikationen ikke længere er opfyldt, og hvor ingen reelt tager stilling til, om behandlingen skal fortsætte. En væsentlig barriere synes at være eventuelle juridiske implikationer ved ændringer i andres ordinationer. Det er derfor vigtigt, at der aftales en behandlingsplan, så man kan stå inde for behandlingen, hvis man overtager ansvaret for den. Ved faglig uenighed om specifikke ordinationer bør den, der har opstartet den oprindelige ordination, videreføre behandlingen eller ændre den til noget, som begge parter kan stå inde for. Det er vigtigt at informere patient/ pårørende om baggrunden for æn- dringer og anføre begrundelserne i journalen. Hvordan foretager man en medicingennemgang? Seponering er ikke en isoleret handling, men en del af en grundig medicingennemgang. Hvordan en medicingennemgang foretages, og hvordan den enkelte praksis organiserer arbejdsgangene for at gennemgå patienternes medicinlister, se: Kunsten at seponere lægemidler, artikel i månedsbladet, 2007/11 (LINK) Medicingennemgangsfolderen (LINK) Du kan også tilmelde dig IRF s kurser om medicingennemgang eller regionernes forskellige tilbud om medicingennemgang og tilbud fra private apoteker og kliniske farmakologiske afdelinger (se desuden boksen med gode redskaber). Den største udfordring er, at det kræver tid at organisere det. Klinikken skal vælge, hvilken organiseringsmodel man ønsker at arbejde efter, og hvilke personer der kan inddrages i arbejdet med medicingennemgang. Det er primært en lægeopgave at lave medicingennemgang. Ordination og seponering af receptpligtige lægemidler er et lægeligt ansvar. Det er vigtigt, at den ordinerende læge dokumenterer medicinafstemning i det Fælles Medicinkort (FMK), da andre sundhedspersoner hermed kan se, hvornår og af hvem FMK sidst er opdateret. Hvad får man ud af en medicingennemgang? / Tidskrævende og besværligt? Det tager tid at lave en medicingennemgang, men det giver også et godt overblik over patientens behandling, der nu er velbegrundet, opdateret og sikker. På den lange bane vil struktu- Gode tommelfingerregler Ethvert lægemiddel skal vurderes som led i medicingennemgangen herunder også berettigelsen af fortsat behandling. Vurder, om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende. Tænk forventet restlevetid, når indikationen for forebyggende behandling vurderes. Seponer al forebyggende behandling hos terminale patienter. Lav en plan og en klar aftale med patienten En vellykket seponering er en fælles proces mellem læge og patient (og eventuelt pårørende/ plejepersonale). Seponering er en proces lav kun om på en/få ting ad gangen. Start evt. med reduktion af dosis. Udtrapning er ofte at foretrække Vær opmærksom på»rebound-fænomener«. Specielt psykofarmaka, andre CNS-aktive stoffer og stærke analgetika bør udtrappes. Følg altid op på en seponering. Genoptagelse af behandling er ikke udtryk for fejl men grundighed.
14 RATIONEL FARMAKOTERAPI NR. 7 SEPTEMBER 2014 rerede rutiner omkring medicingennemgang spare tid, da det giver et hurtigere overblik for både den ordinerende læge og andre sundhedspersoner og formodentlig færre henvendelser fra fx plejecentre om uklarheder. Taksigelser Artiklen er blevet til i samarbejde mellem de fem regioner og IRF. Tak for væsentlige bidrag fra: Mikala Holt Havndrup, Region Sjælland, Lone Due, Region Hovedstaden samt Michael Simon Nixon, Københavns Universitet. Korrespondance irf@sst.dk. Litteraturreferencer og habilitet Se artiklen med links, referencer samt forfatternes habilitetserklæringer på
Kom godt i gang med medicinscreening
Kom godt i gang med medicinscreening Denne vejledning henvender sig til medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejeenheder, som arbejder med Medicinpakkens screeningsliste. Vejledningen skal lette arbejdet
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereThe IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly
The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Søren Ilsøe Moreno : Seponering af medicin Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Effekt Bivirkninger pris
Læs mereMålet med medicinpakken er at sikre, at den rette borger får den rette medicin til den rette tid
Målet med medicinpakken er at sikre, at den rette borger får den rette medicin til den rette tid Medicinpakken Introduktion og indhold Version 4, udgivet februar 2017 www.isikrehænder.dk Medicinpakken
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereMålet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt
Målet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt Medicinpakken Introduktion og indhold Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereSilkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm
Medicingennemgang- how to! Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Hvis medicin er godt Er meget medicin, så meget godt? Interessekonflikter Underviser for Astra Zeneca (DM type 2)
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs mereEller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient
Rationel medicinering -Specialeuddannelsen almen medicin region H Eller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient 27-06-2017 1 Hr Petersen, 79 år KOL svær grad Incompensation Hævede
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereDen komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereMedicingennemgang Region Hovedstaden
Baggrund Antallet af lægemiddelrelaterede problemer stiger med stigende alder og antal lægemidler Region Hovedstaden Bente Kirkeby Forårsmøde, IRF, 14. maj 2011 Embedslægerapporter har vist at der kun
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs merePlanlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereVejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler
1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereNaturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært?
Medicinforståelse og samarbejde med praktiserende læger Hvordan opnår vi sikker og effektiv brug af medicin? Hvad er medicin? SUFO s årsmøde Nyborg Strand 12 marts 2018 Receptpligtig -livsvigtig, symptomdæmpende
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereMedicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012
Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereMålet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt
Målet med medicinpakken på ældreområdet er at reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver lægekontakt Version 3, udgivet marts 2016 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereStandard 2.2 Lægemiddelordination og receptfornyelse
Standard 2.2 Lægemiddelordination og receptfornyelse Dokumentnavn: Retningslinier for Iægemiddelordination i Lægecenter Korsør Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Revideres senest: 1. december 2018
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereMedicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem?
Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem? Bjørn Krølner dr. med. praktiserende læge København NV IRF kursus Geriatri - Hvordan håndteres medicinsk behandling hos ældre? AKTIONSDIAGNOSE:
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereRisikosituationslægemidler almen praksis
Risikosituationslægemidler almen praksis Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller dødelige
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mereImplementering af medicingennemgang til beboere i kommunale ældre- og plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer
Projektbeskrivelse 20100616_1 Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale ældre- og plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer Drop unødig vanedannende
Læs mereBilag III. Ændringer i de relevante punkter i produktresumeet
Bilag III Ændringer i de relevante punkter i produktresumeet Bemærk! Disse præparatoplysninger er resultatet af den referralprocedure, som Kommissionens beslutning relaterer til. Præparatoplysningerne
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereWelcome to this Symposium!
Welcome to this Symposium! Achieving partnership with our old patients in order to avoid poisoning them with prespcription drugs: implementing systematic medication reviews for the elderly in a GP setting
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereRisikosituationslægemidler almen praksis
Risikosituationslægemidler almen praksis version 2 Introduktion Risikosituationslægemidler er af Styrelsen for Patentsikkerhed defineret som lægemidler, der er involveret i rapporterede alvorlige eller
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi Organisation Kirsten Schæfer Uddannelseslæger maj 2010 2 Mål / arbejdsområder Følge udviklingen i lægemiddelforbruget Fremme rationel lægemiddelbehandling Terapeutisk Økonomisk Kirsten
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs merePolyfarmaci hos ældre
Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mere!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&
!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereFMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015
FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mere