INDLEDNING... 3 METODE... 4 STRUKTUR... 4 PROCES... 5 METODOLOGI... 6 METODER TIL KONCEPTUDVIKLING... 6 INSPIRATION FRA ANDRE NETVÆRKSSITES...

Transkript

1 INDLEDNING... 3 METODE... 4 STRUKTUR... 4 PROCES... 5 METODOLOGI... 6 METODER TIL KONCEPTUDVIKLING... 6 INSPIRATION FRA ANDRE NETVÆRKSSITES... 7 EKSPERTINTERVIEW... 7 PERSONAS, MOCK-UPS OG SCENARIER... 7 BRUGERTEST... 8 METODEKRITIK... 8 BAGGRUND FOR KONCEPTETS UDVIKLING... 9 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE... 9 PORTALEN DENMARK.DK... 9 PRIMÆR MÅLGRUPPE DEN UNGE STUDERENDE TILFLYTTEREN SEKUNDÆR MÅLGRUPPE BRUGSSITUATION PERSONA MÅLGRUPPENS BEHOV KONCEPTBESKRIVELSE THE INITIATING POSTCARD MASHUPAPPLIKATION DANMARKSKORTET IAGTTAGELSE:

2 DELTAGELSE: POSTKORTAPPLIKATION DISKUSSION AF SOCIAL SOFTWARE DISKUSSION AF KONCEPTET MOTIVATION FOR BRUGEREN DEN PERSONLIGE NYDELSESGEVINST DEN SOCIO-PSYKOLOGISKE GEVINST ØKONOMISK GEVINST IDENTIFIKATION OG PROFIL UDENRIGSMINISTERIET SOM AFSENDER BEGRÆNSET VEDLIGEHOLDELSE MENINGSFULDT DESIGN NATURLIG SOCIAL INTERAKTION POSTKORT METAFOR KONKLUSION PERSPEKTIVERING

3 INDLEDNING Danmark er et lille land på det store verdenskort og internationale målinger viser, at landet i det meste af verden ikke er særligt kendt, samt at det billede, udlændinge har af Danmark, er uklart. Der er derfor behov for at forny og forbedre markedsføringen af Danmark 1. Undersøgelser viser, at øget kendskab til Danmark betyder en positiv indstilling til landet, hvorfor Udenrigsministeriet har udviklet en handlingsplan for offensiv markedsføring af Danmark med opstart i april Udenrigsministeriet har som en del af indsatsen mod dette mål redesignet og videreudviklet den samlede portal på internettet rettet mod udenlandske brugere: Portalens formål er at tilbyde de besøgende en seriøs, autoriseret og indbydende information om Danmark samt hurtigt at guide den besøgende til de respektive myndigheder og organisationer 2. Vi er i forbindelse med kurset, social software, blevet kontaktet af Udenrigsministeriets webafdeling. De ønskede ideer til viral markedsføring gerne ved inddragelse af brugergeneret indhold, hvilket vi så som en spændende udfordring. Undersøgelser viser, at der de seneste år er sket en udvikling, hvor kilden til troværdig information blandt mennesker i dag i højere grad stammer fra ligesindede frem for eksperter 3. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvorledes kendskabet til Danmark kan fremmes ved at trække på udlændingenes egne erfaringer fra Danmark og anvende disse erfaringer som brugergeneret indhold på denmark.dk. Det er med det sigte, at vi har udviklet vores koncept. Vi har valgt at placere vores koncept på portalen denmark.dk. Dette skyldes for vores eget vedkommende en interesse i at udnytte den brugeraktivitet, der allerede er på sitet. Samtidigt ønsker vi at drage fordel af de mange informationer om Danmark, der findes på sitet, som kan være til gavn for vores brugere. Det store spørgsmål bliver efterfølgende, hvordan vi kan motivere brugere til at bidrage til indholdet på portalen, hvilket leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan kan vi skabe et social software koncept, der motiverer udlændinge til at bidrage med brugergenereret indhold på denmark.dk? 1 Udenrigsministeriet: Handlingsplan for offensiv markedsføring af Danmark (april 2007) 2 Udenrigsministeriet: Handlingsplan for offensiv markedsføring af Danmark (april 2007) 3 Social software forelæsning ved Niels Mølbjerg Lund Pedersen 29/

4 METODE STRUKTUR Vores rapport er bygget op således, at der efter metoden kommer en specificering af målgruppen for vores koncept med en beskrivelse af to personas, vi har anvendt gennem udviklingen af konceptet. Efterfølgende vil der være en detaljeret beskrivelse af selve konceptet. På nuværende tidspunkt er vores koncept stadigt på skitsebasis, men vi vil gennemgå vores ideer og samtidigt komme med forslag til teknologi, der kunne anvendes i implementeringen af vores koncept. Som udgangspunkt for vores koncept fik vi nogle få anbefalinger og retningslinjer fra Udenrigsministeriets side, men ellers er fokus rettet mod brugerens behov, hvorfor vores indsamling af viden har centreret sig omkring at skabe incitament hos brugeren til at anvende vores koncept. I den resterende del af vores rapport vil med hjælp fra teori og empirisk data diskutere de overvejelser og valg, vi har gjort os i forhold til vores koncept, og hvorledes konceptet kan motivere udlændinge til at bidrage med brugergenereret indhold på denmark.dk Afsnittet, Diskussion af social software begrebet har til formål at indkredse vores forståelse af begrebet social software med vores egen definition og endvidere at diskutere, hvorvidt vores koncept passer ind i denne definition. For at forklare, hvorledes vi kan skabe motivation hos vores målgruppe til at bidrage til vores koncept, vil vi i afsnittet, Motivation for brugeren, først kort komme med en kort redegørelse af Yochai Beklers artikel Coase s Penguin, or, Linux and the nature of the firm, hvor der opstilles tre typer af tilfredsstillelse, der kan få mennesker til at deltage i et projekt. Vi vil bruge teorien til at diskutere, hvilken type af tilfredsstillelse vores koncept kan imødekomme. Yderligt vil vi løbende tage udgangspunkt i denne teori, når vi gennem rapporten diskuterer, hvordan vi kan skabe motivation hos vores målgruppe. I afsnittet, Udenrigsministeriet som afsender, vil vi diskutere problemstillingen omkring at have Udenrigsministeriet som afsender. Diskussionen tager sit teoretiske udgangspunkt i Michel Foucaults artikel; What is an author? 4, som vi har brugt til at diskutere de signaler, afsender giver, og hvilke fordele og ulemper dette kan medføre. 4 Michel Foucault (1977) 4

5 Ifølge Clay Shirky kendetegnes social software ved at der skabes tekniske muligheder for identifikation. I udviklingen af social software vil der nødvendigvis skulle tages stilling til mulighed for identifikation. Vi kan se både fordele og ulemper ved at identificere brugerne, og yderligere kan der gøres mange overvejelser omkring, hvordan det skal foregå. Vi vil derfor i afsnittet, Identifikation og profil, diskutere vores overvejelser i forhold til dette emne. Det er et vigtigt krav fra Udenrigsministeriet, at vores koncept kræver mindst mulig vedligeholdelse. I følge Foucault er der i det kapitalistiske samfund en tendens til, at mennesker overvåger og disciplinerer hinanden for at fremme en adfærd hos hinanden, der ikke afviger fra det normale. Vi diskuterer i afsnittet Begrænset vedligeholdelse, hvordan denne tendens kan hjælpe os til at imødekomme udenrigsministeriets krav. I afsnittet, Meningsfuldt design, forholder vi os to vinkler på, hvordan vi kan skabe et intuitivt design for brugeren. Joel Spolsky fremhæver vigtigheden af at designe til menneskers naturlige måde at interagere på. Dette har vi forsøgt at forholde os til i designet af de enkelt funktioner i vores koncept, så brugeren opnår fleksibilitet i sin måde at udtrykke sig på. Gennem udviklingen af vores koncept har vi støttet os til Poul Dourish og hans overvejelser omkring meningsfuldt design, som han beskriver i sin bog: Where the action is: The Foundations of Embodied Interaction. Med afsæt i Dourish teori vil vi i afsnittet, Postkort som metafor, forklare, hvordan vores koncepts udformning fordrer en bestemt forståelse og anvendelse. PROCES I processen har vi arbejdet efter en model fra kommunikationsvirksomheden Bysted 5 inspireret af Goto og Cotlers, Core Proces Overview 6 til redesign af web 2.0 hjemmesider. Denne model er kendetegnede ved at være resultatorienteret. Vi ønskede en proces med klart afgrænsede faser, og modellen skulle hjælpe os til en fremskridende proces for at nå så langt som muligt frem for at undersøge hvert aspekt meget nøje. På samme tid var det dog klart fra starten, at vi i dette projekt ikke ville nå at gennemgå alle seks faser og til sidst stå med et færdigt produkt. Nedenfor ses procesmodellen, og fremhævet er fase to, fastlæggelse af koncept, som vi på nuværende tidspunkt befinder os i slutningen af. Vi er afklarede omkring grundkonceptet, indhold og 5 Bysted løser opgaver inden for hovedområderne web, design og kommunikation. 6 Goto & Cotler,

6 incitament strukturer. Vi har dog også kort berørt fase tre, hvor vi har gjort os en række overvejelser i forhold til, hvilke funktioner vores design skulle bygges op om. Procesmodellen har givet os et indblik i, hvordan en proces i erhvervslivet kan foregå. Vi har dog erfaret, at den kan være vanskelig at følge i undervisningssammenhæng, hvor der ikke er krav til et slutprodukt. Det er op til os selv at afslutte faserne og tænke fremad i en situation, hvor vi hurtigt kommer til at fordybe os i enkelte dele af konceptet. Vi kunne have været mere tro mod modellen ved dels at holde os for øje, hvor i processen vi befandt os og dels sætte flere deadlines og overholde disse deadlines. METODOLOGI Vores metode bygger på den kvalitative tilgang. Formålet med kvalitativ forskning er at undersøge forskellige holdninger omkring et givent felt 7. Vi er interesserede i at belyse flest mulige vinkler omkring vores koncept, og vores indsamling af empiri i form af ekspertinterview og brugertest giver således respondenterne mulighed for at udtrykke holdninger og perspektiver, det ikke ville have været muligt at få indsigt i via kvantitative data. Vores brugertest bestod af en samtale omkring vores koncept, hvorefter respondenten udfyldte et spørgeskema. Spørgeskemaer falder ind under kategorien kvantitativ forskning 8, men udformningen af vores spørgsmål gav metoden en mere kvalitativ karakter med åbne spørgsmål. METODER TIL KONCEPTUDVIKLING Gennem udviklingen af konceptet har vi arbejdet med forskellige indgangsvinkler til inspiration og udvikling af vores koncept. Disse indgangsvinkler vil vi kort beskrive i følgende afsnit: Inspiration fra andre netværkssites, Personas, mock ups og scenarier, Ekspertinterview og Brugertest 7 Gaskel, G (2004) 8 Neuman, W. Lawrence (2000) 6

7 INSPIRATION FRA ANDRE NETVÆRKSSITES Vi har ladet os inspirere af sociale netværkssites som CommunityOfSweden, Kbh.dk, Facebook, Flickr, Youtube m.fl. Ved selv at benytte dem aktivt og ved at undersøge andre brugeres adfærd har vi forsøgt at danne os et indblik i, hvad der skaber motivation, hvilke funktioner der er populære osv. Endvidere har vi ladet os inspirere af VisitSwedens udviklingsblog 9 for udviklingen af CommunityOfSweden for at trække på deres erfaringer fra udviklingen et koncept for svenskere og udlændinge med interesse i at dele viden om Sverige. EKSPERTINTERVIEW Vi fik mulighed for at interviewe projektlederen på Kbh.dk, Luisa Carbonelli. Kbh.dk er en social netværkstjeneste, der har det formål at stille infrastruktur til rådighed på nettet for københavnere, således at brugerne kan finde de rette aktiviteter ude i byen. Tjenesten er ikke opstartet endnu, men forventes at åbne inden udgangen af Interviewet gav os indblik i flere aspekter ved udvikling af social software, og vi drog fordel af at tale med en erfaren person på området. Formålet med interviewet var at høre, hvilke tanker de har gjort sig omkring de områder, som var centrale i vores koncept 10. PERSONAS, MOCK-UPS OG SCENARIER Vi har løbende i vores proces udviklet personas 11, som matcher vores målgruppe, for at spore os ind på vores brugeres egenskaber og behov. Vi har benyttet dem i vores kreative skabelses proces som inspiration til at se vores koncept fra nye vinkler og ikke alene ud fra vores eget perspektiv. Dette har hjulpet os til at guide os i vores design, så vi kan tilpasse det til vores brugere 12. For at indsnævre os et koncept har vi ad flere gange lavet mock ups 13. Disse havde til formål at konkretisere vores mange ideer og få belyst områder med mangler, problemer samt uoverensstemmelser af forståelse af konceptet i gruppen. Efterfølgende anvendte vi vores mock up og personas til at lave scenarier 14, skriftlige såvel som visuelle. Her gennemgik vi de step, som en bruger skal igennem for at nå sine forskellige mål med konceptet 15. Hensigten var at sætte fokus på de forskellige interaktionsmuligheder for dermed blive opmærksom på Inteview bilag1 11 Personas bilag 2 12 Sharp, Rogers og Preece (2007) 13 Mock up bilag 3 14 Senarier bilag 2 15 Sharp, Rogers og Preece (2007) 7

8 problemer og muligheder. Dette skulle hjælpe os til at tilpasse vores design, så det blev mest muligt intuitivt og tilgængeligt for brugeren. BRUGERTEST For at få indblik i, hvorvidt vores koncept giver mening for vores målgruppe, har vi foretaget en brugertest, der bestod af tre brugerinterviews, hver med en international udvekslingsstuderende boende i Danmark. Yderligt havde interviewet til formål at spore os ind på, hvor vidt testpersonerne fandt interesse for vores koncept. Testen viste, at vores testpersoner hurtigt dannede sig en umiddelbar forståelse af vores koncept. Som forventet, var der ikke nogen af dem, der var negativt indstillet til vores koncept i deres udtalelser. De udtalte ensidigt, at de syntes det var en god ide. Vi er dog bevidste om, at det kan forventes, at testpersonerne positive indstilling til vores koncept vil være farvet af, at de taler med udviklerne af koncept. Derfor må vi tilgå vores resultater med en vis kritisk sans. For at imødekomme denne problemstilling forsøgte vi at stille dem spørgsmål omkring, hvilke situationer de kunne forestille sig, at de ville anvende konceptet, frem for blot at spørge, om de ville bruge det. Gennem disse spørgsmål kunne vi således danne os et billede af, om testpersonerne kunne relatere til konceptet. Vi kunne her konstatere, at testpersonerne ofte talte tredjeperson, når de skulle komme med eksempler på anvendelse af konceptet. Dette fortolkede vi som et tegn på begrænset identifikation med konceptet. Vi vurderer dog, at det skyldes, at vi i vores spørgsmål kom til at inddrage dem som medudviklere frem for brugere, og i udviklerrollen er det naturligt at tale i tredjeperson. Alt i alt viste deltagerne interesse for vores koncept i og med, at alle kunne forestille sig situationer, hvor de selv ville anvende konceptet. METODEKRITIK De tre internationale udvekslingsstuderende, vi interviewede, var alle ITU studerende, hvorfor det kan forventes, at de har en anderledes tilgang til ITkoncepter end gennemsnitsbrugeren i vores målgruppe. Testpersonernes gode forståelse af vores koncept kan dermed forventes at variere, hvis vi foretager samme undersøgelse på personer, der ikke er ITU studerende. Testpersonerne havde en umiddelbar positiv indstilling overfor vores koncept. Hvorvidt dette hænger sammen med deres IT baggrund er til diskussion. Således kan erfaring med IT både medføre en positiv forudindtagethed overfor IT koncepter, men samtidigt kan det også medføre en større kritisk sans. 8

9 Yderligt kan det kritiseres, at vi kun har haft testet vores koncept på tre brugere. Derfor må det alt i alt vurderes, at vores undersøgelser ikke nødvendigvis er reliable 16, da vores testpersoner ikke kan karakteriseres som værende fuldt repræsentative for vores målgruppe. Det vil derfor være relevant at foretage yderligere tests på et større og mere varierende udsnit af vores målgruppe i fremtiden. BAGGRUND FOR KONCEPTETS UDVIKLING Gennem samarbejdet med udenrigsministeriet, valgte vi at tage udgangspunkt i de undersøgelser som var udgangspunkt for ministeriets egen videreudvikling af portalen denmark.dk. Vi havde interesse for at arbejde med mashup og incitament, så da deres undersøgelser viser at der er en stor interesse for kort, og at ministeriet var i gang med at udvikle en google mashup, var vi straks med på ideen om at udvikle vores koncept omkring mashuppen. Endvidere faldt det meget naturligt at tage udgangspunkt i ministeriets egen målgruppe, og gennem at forholde os til den udvikle et koncept der kunne give merværdi i forhold til den tilgang de allerede har til denmark.dk MÅLGRUPPEBESKRIVELSE PORTALEN DENMARK.DK Portalen henvender sig til en målgruppe defineret af Udenrigsministeriet som studerende og personer, der ønsker at arbejde og bo i Danmark: Turister, potentielle investorer, handelspartnere, forskere, journalister og politikere. Formålet er at tilbyde de besøgende en seriøs, autoriseret og indbydende information om Danmark samt hurtigt at guide den besøgende til de respektive myndigheder og organisationer. Besøgsstatistikken 17 for denmark.dk ligger i gennemsnit på unikke besøgende pr. måned i Aldersmæssigt er de besøgende mellem år med en fordeling på aldersgrupperne år (25%), (21%) og år (22%). Der er mange engangsbesøgende, men også en række, der benytter portalen flere gange i løbet af en kort periode for eksempel i forbindelse med tilflytning til Danmark. De højeste besøgsprocenter er fra landene USA, Canada, England, Tyskland og Danmark. 16 Neuman, W. Lawrence (2000) 17 Udenrigsministeriet. Brugerundersøgelse marts 2007 (bilag 5) 9

10 Vi ser det som en fordel at kunne drage gavn af de eksisterende brugere på portalen, men ønsker samtidig at tilføje en ny målgruppe og dermed øge aktiviteten. PRIMÆR MÅLGRUPPE I dette projekt har vi valgt at fokusere på en del af portalens eksisterende brugergrupper: Den primære målgruppe for konceptet dækker over to brugergrupper, Udenrigsministeriet har identificeret i forbindelse med en brugerundersøgelse: Den unge studerende og den potentielle tilflytter 18. Sidstnævnte er interessant for os, efter de er ankommet til Danmark. Vi kalder denne gruppe tilflytteren. DEN UNGE STUDERENDE De er i starten af 20 erne og hovedsageligt fra USA eller Vesteuropa. De studerende søger konkret information om uddannelsesmuligheder, boligforhold og økonomisk støtte mm. TILFLYTTEREN For denne gruppe gælder det, at de er i slutningen af 20 erne til slutningen af 30 erne. Der er stor geografisk spredning både fra Vesteuropa, USA, Nordafrika til Indien. De besøger ligesom den unge studerende denmark.dk for at få 18 Udenrigsministeriet. Brugerundersøgelse marts 2007 (bilag 5) 10

11 praktisk information, og det er hyppigt i forbindelse med beslutningen om at flytte til Danmark samt i den første tid efter ankomst. SEKUNDÆR MÅLGRUPPE Konceptet henvender sig sekundært til turister og andre med personlig interesse for Danmark, såvel danskere som udlændinge. Turister er allerede glade for fotos og kort fra Danmark 19, hvilket vores koncept bygges op om. De er dog ikke vores primære målgruppe, da sandsynligheden for, at en turist gentagende gange vender tilbage til portalen, ikke er så stor efter deres korte ophold i landet. BRUGSSITUATION Det er vores ønske, at den primære målgruppe skal bruge portalen til mere og andet end praktisk information. Kort over Danmark og fotos er populært, men bliver på nuværende tidspunkt mest brugt af turister. Udfordringen ligger i at gøre målgruppen opmærksom på vores koncept, enten mens de er på denmark.dk eller at skabe opmærksomhed fra andre steder som Wonderful Copenhagen, VisitDenmark og hos turistinformationer. Det er den primære målgruppe, vi forestiller os, der vil have et vedvarende brug og tilhørsforhold til konceptet. Motivationsfaktoren forekommer større for personer, der befinder sig i Danmark i længere tid end for en turist, som måske er i Danmark få dage. Man får automatisk større tilhørsforhold jo længere man befinder sig et sted, og der vil også være større udbytte i at deltage på i vores koncept. 19 Udenrigsministeriet. Brugerundersøgelse marts 2007 (bilag 5). 11

12 PERSONA Med følgende personas forsøger vi at give vores beskrivelse af to potentielle brugere inden for den primære målgruppe. Ole er 23 år og fra Norge og læser til bibliotekar ved Danmarks biblioteksskole i København. Han har boet her et års tid, men skal bo her 3 år til. Ole er meget lidt computer interesseret, det er kun i forbindelse med studiet og informationssøgning, især om arkæologi som er hans store interesse, at han bruger sin bærbare. Han stiftede bekendtskab med denmark.dk før han flyttede til Danmark, for at finde ud af hvilke rettigheder og muligheder han har i studie sammenhæng. Han synes det er rart, at det er et officielt site, som man kan stole på og finder det interessant at få lov til at videreudvikle sitet med den viden han har om arkæologi. Karen er en 32 årig forretningskvinde fra New York. Hun arbejder for en stor virksomhed, som har afdelinger i flere dele af Skandinavien. Karen er ansvarlig for at ansatte medarbejdere i den danske afdeling i København og har nu været bosat her i et halvt år. Alt i alt er hun ret glad for at bo i København, men hun savner da sin familie derhjemme. Det kniber lidt med at få skrevet og ringet til dem, fordi hun har travlt og der er så meget som hun gerne vil dele med dem. Karen kender ikke denmark.dk, men falder tilfældigt over den en dag hun søger efter billeder af København. Vores personas kan give indsigt i, hvor forskellig tilgangen til vores koncept kan være, og de illustrerer forskelle inden for målgruppen. Det eneste de har tilfælles er, at de er udlændinge, der bor i Danmark, og derfor har familie og venner, som er langt væk. Ole og Karen har vi brugt i scenarier 20, der nærmere beskriver deres møde med og brug af konceptet. Her vil vi gerne sætte fokus på det udbytte, der er for dem. For Ole er der en fordel i at dele informationer om arkæologiske fund og Danmarkshistorier, mens det for Karen mere handler om at delagtiggøre sin familie i hendes oplevelser i Danmark. MÅLGRUPPENS BEHOV Som beskrevet ovenfor er vores målgruppe delt op i forskellige typer mennesker. Men hvad har de til fælles? Et fælles behov som vi fik øje på, er at de fleste har venner og familie, der er langt væk, som de kan have interesse i at kommunikere med. Yderligere har målgruppen behov for adgang til praktisk information behov et behov, som denmark.dk allerede imødekommer. Derfor fandt vi det også interessant at trække på denne ressource i vores koncept. Alt i alt kom vi frem til, at vores koncept skulle skabe mulighed for en kombination af information samt kommunikation med familie og venner. KONCEPTBESKRIVELSE 20 Personas og scenarier (bilag 2) 12

13 THE INITIATING POSTCARD Vores koncept er kort fortalt et interaktivt, personligt og delagtiggørende postkort. Med postkortet kan udlændinge, der bor i Danmark, sende en hilsen til familie og venner og samtidig invitere dem til at få mere at vide om Danmark. Afsender personliggør postkortet med sine egne eller andres fotos fra en samling på hjemmesiden denmark.dk og sender det til det sted på nettet, hvor modtager foretrækker at læse det. Gennem afsenders valg af foto og personlige hilsen genereres automatisk links til relevant information, som modtageren kan få gavn af. Formålet med konceptet er at invitere til iagttagelse og deltagelse på denmark.dk. Konceptet er baseret på en postkortapplikation, der er knyttet til en Googlemap 21 mashup 22, nærmere bestemt et Danmarkskort, hvortil der skal knyttes brugergenereret indhold i form af fotos og historier fra og om Danmark. Vi vil først forklare, hvordan vi forestiller os, at mashupapplikationen skal fungere for iagttagere og for deltagere, hvorefter vi præsenterer vores postkortapplikation. MASHUPAPPLIKATION DANMARKSKORTET På portalen denmark.dk er det hensigten at implementere et mashup, der kombinerer et Danmarkskort med fotos og information om Danmark produceret af Udenrigsministeriet. Dette mashup er udgangspunktet for vores koncept. Vi ønsker, at indholdet her skal suppleres med brugergenererede fotos og historier. IAGTTAGELSE: Som iagttager af Danmarkskortet bliver man via pins, locationsnavne og områdefelter præsenteret for foto og historiegallerier. Via gallerierne kan der zoomes ind på indhold, så man kan læse hele historien eller se fotoet i stort format og læse de tilhørende kommentarer mm. Der vil være mulighed for at se indhold sorteret efter forskellige sorteringskategorier såsom højst vurderet; Mashup: En webapplikation der fungerer som en hybrid, der samler og kombinerer data fra mere end en kilde. Består af 3 dele: en indholds leverandør (fx google map), en mashup side der leverer mulighed for at tilføje ekstra indhold (fx denmark.dk), brugerens webbrowser hvorfra vedkommende kan tilføje det ekstra indhold (fx billeder eller historier) 13

14 nyeste, mest kommenterede og mest sete. Som iagttager er man ubevidst med til at rate fotos og historie som mest sete. DELTAGELSE: Vi har lagt vægt på, at der skal være varierede niveauer for deltagelse for at den enkelte bruger kan deltage selv kan bestemme, hvor meget han eller hun vil deltage. Endvidere er der lagt op til, at brugerne er med til styre synlighed og vedligeholdelse af indholdet gennem deltagelse. Derfor kan brugeren udover at bidrage med fotos og historier aktivt forholde sig til eller benytte andre brugeres bidrag på forskellige niveauer, i form af rapportering, thumbs up og downfunktion og kommentarer. Ved bidrag med fotos eller historier vil brugeren blive bedt om mailadresse, der fungerer til at identificere brugeren bag et givent foto eller historie. Vores tanke er, at der automatisk dannes en profil, første gang en bruger uploader indhold, hvor det er op til bidragsyder, hvorvidt vedkommende forholder sig til og udvikler sin profil eller ej. Indholdet bliver en del af samlingen på Danmarkskortet på denmark.dk, og som bruger giver man samtykke til, at ens bidrag kan benyttes af andre, samtidig med at man giver brugsret til Udenrigsministeriet. Indholdet placeres på Danmarkskortet, og bruger specificerer selv hvor præcis, placeringen skal være: f.eks. Denmark, Jutland, Copenhagen osv. Tanken er, at 14

15 jo mere præcist indholdet bliver placeret, jo flere søgninger kommer det med i, og jo mere synligt vil indholdet blive for andre. 23 POSTKORTAPPLIKATION Indledningsvis i dette afsnit beskrev vi vores koncept som et interaktivt, personligt og delagtiggørende postkort. Det interaktive ligger i, at postkortet er digitalt, og afsender kan interagere både med modtager og postkortet. Det personlige ligger i, at fotos og hilsen kan tilpasses modtager, og endvidere kan fotoet være afsenders eget. Det delagtiggørende er en vigtig del af konceptet. Der består i, at afsender deler sine oplevelser på samme måde, som man gør med det klassiske rejsepostkort. Endvidere består det delagtiggørende i, at modtager af postkortet via links får adgang til mere information. Disse links dannes på baggrund af foto, den personlige hilsen og afsenders mailadresse. Når et foto ved upload får tilknyttet en location, et navn og nøgleord, vil disse egenskaber udgøre de links modtageren kan se ved modtagelse. Disse links præsenteres for modtager, således at de har relevans i forhold til postkortets indhold. I illustrationen til højre skal læseren forestille sig, at Maria er afsender og hun har valgt et foto, der er lagt op på landsdelen Jylland, som har nøgleordene sunset og north sea tilknyttet, som vil genere links tilbage til denmark.dk. Yderligt vil der være et link til alle Marias fotos, og hvis Maria havde skrevet historier, ville disse også optræde som links i Marias profilboks. Endvidere vil hilsenen til modtager spore ord og udtryk som f.eks. ved denne hilsen: Dear mum I m in Denmark H. C. Andersen home country. Her vil der genereres link til mere information om Danmark og H. C. Andersen. 23 Detaljeret beskrivelse bilag 6 15

16 Succesen for linkgenerering via den personlige hilsen kommer an på kvaliteten på algoritmerne. Disse er altafgørende for relevansen af de links, der dannes. Endvidere vil det være en er fordel, hvis overskrifter og historier på denmark.dk sker ved hjælp af permalink 24, da succesen afhænger af, at modtager af postkortet bliver ført direkte til den relevante information. Den merinformation, der bliver dannet via hilsen foto og afsender, sker automatisk. Afsender behøver ikke at forholde sig til de links, der genereres. Vi mener dog, det vil være en fordel at vedkommende har mulighed for at slette links, som afsender ikke anser som relevante. Postkortet skal kunne sendes både som mail og placeres i en netværksprofil, så som f.eks. på en af Facebooks mange walls. For at gøre det nemt vil det være en fordel, hvis afsender kan hente modtagers mailadresse direkte fra egen mailadressekartotek ved afsendelse af mail. Applikationen er bygget op som et klassisk rejsepostkort med et foto, en hilsen, en modtageradresse og afsenders navn. Vi lægger stor vægt på, at det skal være nemt, hurtigt og intuitivt at udfylde og sende. De enkelte felter i postkortet kan afsender udfylde i vilkårlig rækkefølge, og vedkommende skal til en hver tid kunne ændre indholdet eller dele af indholdet. Efter at have sendt et postkort, skal det nemt kunne justeres og tilpasses en ny modtager uden at starte forfra. Vi søger at gøre den intuitivt tilgængelig både for visuelt, taktile, sproglige og logisk orienterede mennesker. For visuelt og taktilt orienterede mennesker skal det fungere efter princippet; what you see is what you get. Dette betyder f.eks., at det, modtager får tilsendt, ligner det afsender har skabt. For at støtte de logiske og sproglige orienterede brugere, er der søgefelter til at finde indhold og locationer. Endvider er der skriftlige forklaringer for hvad og hvordan, de forskellige felter udfyldes. 24 Permalink Et permanent link vil altid pege det rigtige sted hen på et website, også selvom elementet, der linkes til, bliver flyttet. 16

17 Afsender kan uploade egne fotos eller vælge mellem fotorne på Danmarkskortet. Det foregår enten ved at skrive navnet på en location i søgefeltet eller ved at aktivere områder på Danmarkskortet. For at holde på postkortmetaforen har vi valgt, at den personlige hilsen til modtager kun rummer plads til et begrænset antal tegn. Dette har også til formål, at der ikke opstår et uoverskueligt antal af links med merinformation. Som beskrevet, identificerer afsender sig ved hjælp af mailadresse. Mailadressen har derudover funktioner: Ved at identificere afsender undgås det, at postkortet ender i modtagers spamboks. Mailadressen danner endvidere et link til afsenders profil, hvor modtager finder andre fotos og historier, som afsender har bidraget med. DISKUSSION AF SOCIAL SOFTWARE Vi vil i dette afsnit diskutere og definere begrebet social software og efterfølgende diskutere, hvorledes vores koncept passer ind i denne definition. Vi er inspireret af Danah Boyds, der mener at det er vigtigt fokusere på det sociale i Social Software frem for softwaren. Hun mener derfor, at begrebet social software burde hedde noget andet og foreslår: computer mediated social interaction. 25 Vi læner os op af dette begreb, fordi det sætter det sociale mellemmenneskelige i fokus uden at undergrave vigtigheden af softwaren. I vores tilgang til social software læner vi os ligeledes op af Tom Coates definition: social software is software which supports, extends, or derives added value from, human social behaviour" 26. Coates fremhæver således social 25 Danah Boyd, 26 Tom Coates (2003) 17

18 software som værende den tekniske støtte, der ligger bag det sociale, en teknisk støtte der hjælper til at skabe augmentation. Hvor Boyd hovedsagligt forholder sig til det sociale, forholder Coates sig til softwarens som værende en støtte bag om det sociale, der skaber merværdi. Da vi er ved at udvikle et social software koncept, giver det mening at se på hvad softwaren kan tilføre af merværdi, men holde os for øje at det i sidste ende skal ses fra Boyds perspektiv med brugerens øjne, hvor softwaren blot er noget underliggende, der er mindre interessant. Det er denne tilgang, der er omdrejningspunktet for vores definition, som således bliver: Computer medieret social interaktion der tilfører merværdi til menneskelige relationer. Men hvad er det for en ekstraværdi vi kan tilføre vores målgruppe med vores koncept? Coates opstiller tre punkter for, hvordan social software kan forøge vores muligheder socialt og arbejdsmæssigt: Det fjerner de begrænsninger, der opstår i den fysiske verden såsom sprog, geografi og social baggrund. Det kompenserer for menneskelige utilstrækkeligheder, når det kommer til at håndtere, vedligeholde eller udvikle sociale eller samarbejdsmekanismer. Det skaber rammer for kreative processer og struktureret samarbejde. Til de to første punkter kan det siges, at vores målgruppe kan have interesse i at kompensere for den begrænsning, det er i at være langt fra venner og familie. Mange af dem har sikkert også svært ved at finde relevant information på et sprog, de mestrer. Det kan det være svært at vedligeholde sociale forbindelser på samme måde, som det kan være svært at udvikle nye forbindelser, når man befinder sig i et nyt land. Begge dele er behov, vi ønsker at imødekomme med vores koncept. Ved hjælp af vores social softwarekoncept forsøger vi at forøge vores målgruppes muligheder for social interaktion med deres relationer i hjemlandet, samtidigt med at mashupapplikationen skaber mulighed for interaktion og udveksling af erfaringer med andre udlændinge i Danmark. I forhold til det tredje punkt, Coates opstiller: At social software skal skabe rammer for kreative processer eller struktureret samarbejde, kan det siges, at brugerne af vores koncept samarbejder om at udbrede viden om Danmark. 18

19 Men hvorvidt er det af vores målgruppes egen interesse at udbrede denne viden om Danmark? I vores koncept har vi fokuseret på muligheden for at sende et postkort, som værende det der motiverer vores målgruppe til at bidrage og til at udbrede viden om Danmark og dermed indgangsvinklen til vores koncept. Det vil sige, at i første omgang bliver det at bidrage med indhold til vores koncept sekundært i forhold til at sende et postkort. Det kan således siges, at hvor det sociale i vores koncept i høj grad bunder i den merværdi, der opstår når brugerne bidrager med indhold til vores mashup, er dette dog ikke motivationen for at den enkelte bruger bidrager. Motivationen til at anvende vores mashup baseres i første omgang på et personlig interesse i at sende et postkort til modtager, hvor det at skabe merværdi til vores koncept bliver naturlig følge heraf uden af brugeren nødvendigvis selv er bevidst om det. DISKUSSION AF KONCEPTET MOTIVATION FOR BRUGEREN Igennem hele vores proces har vi arbejdet ud fra en række overvejelser omkring, hvordan vi kan skabe et koncept, der tiltrækker brugere. Tid er i dag en manglevare for de fleste mennesker og for at få mennesker til at bruge noget af den på vores koncept, skal de have et klart incitament til det. Yochai Benkler definerer tre typer af tilfredsstillelse, som kan motivere mennesker til at deltage i forskellige projekter. Den første er den økonomisk gevinst ved at deltage. Den næste er den personlige nydelsesgevinst ved at deltage, og den sidste er den social psykologiske gevinst, hvilket omhandler den status og anerkendelse, der opnås ved at deltage 27. Vi har arbejdet med motivation ud fra disse tre typer af tilfredsstillelse, hvoraf den personlige nydelsesgevinst vurderes at udgøre den største motivationsfaktor til at tage vores koncept i brug. Ligeledes har vi gennem vores design bestræbt os på at fremme den socio psykologiske gevinst gennem anvendelse af vores koncept, mens der midlertidig kun er udsigt til yderst begrænsede mulighed for økonomisk gevinst. 27 Benkler, Y. (2002) 19

20 DEN PERSONLIGE NYDELSESGEVINST Den personlige nydelsesgevinst ved at anvende vores applikation handler ikke så meget om nydelsen ved selve aktiviteten at sende et postkort til modtager. Snarere handler det om den personlige nydelse, der opnås ved at glæde modtageren, der hermed delagtiggøres i afsenders oplevelser i Danmark. Kort sagt handler den personlige nydelsesgevinst i vores koncept om nydelsen ved at glæde andre. Ud over at den personlige nydelsesgevinst handler om at glæde andre, er det naturligvis også målet, at brugeren finder personlig nydelse i at anvende konceptet udelukkende for sin egen tilfredsstillelse. Brugeren kan således bruge vores koncept som et gavnligt redskab i form af en logbog, hvor brugeren selv kan holde overblik over sin færden i Danmark eller til at søge inspiration om Danmark fra andre brugere af sitet. DEN SOCIO-PSYKOLOGISKE GEVINST I følge Anthony Giddens er anerkendelse en afgørende betydning i det senmoderne menneskes liv. Mennesker i det senmoderne samfund har ikke som tidligere nogen fast identitet bestemt ud fra familietraditioner mm. Identitetsskabelse ses som et refleksivt projekt, som består i at opretholde en sammenhængene men konstant reviderende fortælling om sig selv. Denne selvfortælling skal kontinuerligt bekræftes i interaktionen med andre mennesker, hvorfor anerkendelse fra disse mennesker kommer til at spille en afgørende rolle 28. Den socio psykologiske gevinst har vi forsøgt at fremme ved at skabe mulighed for anerkendelse fra andre brugere af sitet og venner og familie der benytter links til fra postkortet til yderligere indhold, afsenders har lagt op og dermed også bliver inddraget som bruger på sitet. Upload af fotos og historier på denmark.dk kan således ses som et led i selvfremstilling, hvor målet er at opnå anerkendelse og status fra andre brugere. Muligheden for at opnå anerkendelse udgør derfor også et af hovedargumenterne for at der genereres en profil, hvis man bidrager aktivt på sitet. Et minimum af identifikation af nemlig nødvendigt for at man kan opnå denne anerkendelse 29. Kommentar, thumbs up and down funktionen er måde at gøre andre menneskers anerkendelse synlig. Disse funktioner har således til formål at forstærke motivationen til at bidrage. En stærk motiverende faktor i social 28 Giddens, A. (1996) 29 Shirky, C. (2004) 20

21 software ligger i feedback fra andre brugere 30. Af samme grund har vi tilføjet kategorierne most viewed, most recent og most commented i vores koncept. Disse kategorier skal motivere brugere til at yde en ekstra indsats med udsigt til muligheden for ekstra synlighed på sitet og dermed øget anerkendelse. Vi har beskrevet, at den personlige nydelsesgevinst ved at sende et postkort udgør den største motivationsfaktor til at bidrage med brugergenereret indhold til denmark.dk. Dog kan det argumenteres, at det at sende et postkort ikke nødvendigvis medfører, at brugeren bidrager til sitet. Således kan en bruger sagtens sende et postkort ved brug af eksisterende indhold på denmark.dk. Ikke desto mindre kan det argumenteres, at denne bruger indirekte er med til at skabe motivation for andre brugere til at bidrage til sitet. I vores koncept har vi tiltænkt en funktion, som medfører, at ophavsmand af et givent foto får besked, når hans eller hendes foto er blevet benyttet. Dette kan medføre sociopsykologisk tilfredsstillelse i form af anerkendelse og dermed motivere til at bidrage med mere indhold på sitet. ØKONOMISK GEVINST Udenrigsministeriet tiltænker en konkurrence, hvor brugere kan vinde præmier for de flotteste fotos. Ud over dette er der dog ikke nogen økonomisk gevinst i sigte ved at anvende vores koncept. Dels er der ikke økonomiske ressourcer til at betale brugerne for deres bidrag, og dels finder vi det uhensigtsmæssigt at gøre det, da vi er af den overbevisning, at en sådan gevinst kan modvirke den personlige nydelsesgevinst. Godt nok mener Benkler, at den personlige nydelsesgevinst er uafhængig af de to andre typer af tilfredsstillelse. Ikke desto mindre er vi af den opfattelse, at der er indbyrdes afhængighed eftersom den personlige nydelsesgevinst ved at anvende vores koncept handler om at glæde andre: For modtager antager vi, at glæden ved at modtage et postkort fra afsender i høj grad bunder i, at det er gjort af lyst og interesse for modtager. Er postkortet sendt alene på grund af økonomisk gevinst, vil modtager således føle sig mindre beæret. Dette vil virke negativt tilbage på afsender: Hvis afsender sender et postkort for at glæde modtager, vil afsenders personlige nydelse også nødvendigvis påvirkes af, at modtager er skeptisk overfor afsenders motiver til at sende postkortet. 30 Bloch. K og Clausager, K. (2007) 21

22 IDENTIFIKATION OG PROFIL I vores koncept har vi valgt at inkludere en profil til identifikation af bruger og indhold. Før vi kom frem til den beslutning har vi gennem konceptudviklingsprocessen haft mange overvejelser både om, hvorvidt og hvordan vores koncept skal identificere brugere og indhold. Vi har diskuteret profiler i forhold til vedligeholdelse af sitet, hvorvidt et krav om profil kunne afhjælpe lysten til at uploade uhensigtsmæssigt indhold. Dette blev dog hurtigt affejet af den årsag, at det er nemt at oprette en ny og uforpligtende mailadresse og derved undgå at blive sporet eller stoppet i eventuel spamforetagende. Derfor synes en profil med mailidentifikation ikke at være et effektivt middel til at forhindre spam. I den anledning kom vi frem til, at det er vigtigere at sørge for, at der er et for en computer ikke læseligt bogstav og tal kode system, der skal udfyldes af bruger, så det bortfiltrer computergenererede spamprogrammer. Frem for at virke som spamfilter kom vi frem til, at profiler var mere interessant i forhold til at spille på den socio kulturelle tilfredsstillelse, i form af muligheden for at opnå anerkendelse. For at dette skal være muligt kræver det i følge Clay Shirky et minimum af identifikation. For at skabe mulighed for denne anerkendelse har vi overvejet forskellige muligheder for identifikation på denmark.dk. Identifikationen behøvede ikke nødvendigvis at være en profil. Det skulle blot være en måde at genkende og registrere bruger og indhold 31. Beslutningen om at inkludere en profil beroede på muligheden for øget synlighed af den enkelte bruger. Gennem profilen ønsker vi at samle profilholders bidrag. Dette giver øget synlighed så bidragsydernes indhold ikke forsvinder i mængden. Modtager af et postkort får adgang til profilindholdet, og indholdets får en signatur. Jo mere man bidrager jo større er synligheden, da ens signatur spredes og sandsynligheden, for at nogen tjekker ens profil for at se andre bidrag, øges. Dette antager vi, for mange vil have en dobbelt effekt: Øget incitamentet til at bidrage med indhold på Danmarkskortet for derigennem udvide profilindholdet og blive lagt mærke. Ligeledes vil dette i sidste ende medføre øget selvdisciplineringen, da brugeren gennem tilhørsforhold til andre brugere bliver optaget af hvordan han eller hun fremstår og derfor ikke ved bidrage med uhensigtsmæssigt indhold. 31 Shirky, C. (2004) 22

23 UDENRIGSMINISTERIET SOM AFSENDER I dette afsnit vil vi diskutere problemstillingen omkring at have Udenrigsministeriet som afsender af vores koncept. Her vil vi sætte fokus på eventuelle fordele og ulemper dette kan medføre. Foucault forsøger i sin artikel What is an Author at kortlægge, hvad der historisk er blevet ment med en forfatter. Her sætter han fokus på, at navnet på en forfatter eller afsender af et værk er mere end bare en udpegning af en person. I følge Foucault tjener forfatternavnet i vores kultur som en form for klassifikation, hvorfor mennesker associerer forfatteren med en given diskurs 32. I forhold til Udenrigsministeriet er det således relevant at sætte fokus på, hvilken betydning det kan have for vores koncept, at denne forfatter eller afsender givetvis vil repræsentere en given diskurs. Alt afhængig om Danmark har siddende en højre eller venstreorienteret regering, vil Udenrigsministeriet som afsender af denmark.dk repræsentere forskellige holdninger og ideologier. I hvilken grad dette kan virke motiverende eller demotiverende på brugere af konceptet er til diskussion. Men det er vigtigt for vores koncept, at Udenrigsministeriet som politisk aktør ikke spiller en for fremtrædende rolle, da vores koncept ikke skal være et politisk foretagende. På denmark.dk er det da heller ikke særligt tydeligt, at Udenrigsministeriet er afsender. Således fremstår deres navn kun med små bogstaver i nederste venstre. Yderligt har vi fokuseret på Udenrigsministeriet som en høj autoritet i samfundet. Hvilken betydning kan det have for, hvor vidt vores målgruppe vil tage vores koncept i brug? Denne autoritet kan både have positive og negative konsekvenser. Hvis vi starter med at beskrive de positive konsekvenser, kan Udenrigsministeriets autoritet være med til at skabe troværdighed på hjemmesiden. Dette gælder i hvert fald for de brugere, der kommer fra samfund, hvor der er en høj grad af tillid til offentlige instanser. Dette vil virke motiverende i forhold til at anvende vores koncept, da brugerne i høj grad vil føle, at de kan stole på de oplysninger og informationer, de kan få ved anvendelse af vores koncept. Udenrigsministeriet vil være en garant for seriøs og troværdig information. Modsat vil det være for mennesker der har en lav tillid til offentlige myndigheder. I denne forbindelse vil Udenrigsministeriets autoritet kunne medføre negative konsekvenser. Mennesker, der har en grundlæggende mistro overfor offentlige myndigheder, må således anses for at 32 Foucault, M. (1977) 23

24 være utilbøjelige til at lægge personlige oplysninger op til myndighedernes beskuelse. Samtidigt kan Udenrigsministeriet som autoritet virke motiverende således, at det at bidrage på deres hjemmeside kan ses som en mulighed for at skabe socio psykologisk tilfredsstillelse, ikke mindst med udsigt til muligheden for, at ens bidrag på siden kan blive linket til fra Udenrigsministeriets formelle information. Derimod kan Udenrigsministeriets autoritet også virke demotiverende for de brugere, der føler en meget stor distance til denne autoritet og dermed ikke føler sig berettigede til at bidrage. Sidste problemstilling vil vi dog forsøge at modvirke ved at design skal signalere uformalitet og imødekommenhed. Som beskrevet fremstår det dog ikke tydeligt på denmark.dk, at Udenrigsministeriet er afsender. Således er det slet ikke sikkert, at brugeren er bevidst om, at ministeriet er afsender. BEGRÆNSET VEDLIGEHOLDELSE Fra Udenrigsministeriet side er det et krav til vores koncept, at det kræver mindst mulig vedligeholdelse. I dette afsnit vil vi beskrive de overvejelser, vi har gjort for at imødekomme dette krav. Der er ikke sat ressourcer af til konstant overvågning og redigering i det brugergenererede indhold, der bliver lagt op på denmark.dk. Samtidigt er det vigtigt for Udenrigsministeriets troværdighed som en officiel autoritet og repræsentant for Danmark, at hjemmesiden ikke bliver bombarderet med spam og anden uhensigtsmæssig data. Derfor har vi bestræbt os på at designe vores koncept, så det skaber basis for, at brugerne har mulighed for selv at overvåge hinandens bidrag og følgelig ved observans af uhensigtsmæssige bidrag kunne skjule pågældende bidrag. I vores konceptbeskrivelse har vi beskrevet, at brugere ved hjælp af thumbs up eller down funktionen kan øge eller mindske synligheden af et foto eller historie. Ved mere end tre thumbs down bliver bidraget dermed skjult for andre beskuere. Herefter sendes der en mail til webmaster, som beslutter, hvorvidt fotoet er acceptabelt og dermed enten kan synliggøres igen eller skal destrueres. Udgangspunktet for vores antagelse om, at brugerne på sitet vil overvåge hinanden baserer vi på Foucault, der sætter fokus på den gennemgribende disciplineringsproces, der udgør en uadskillelig del af det kapitalistiske samfund. Foucault taler her om, at en disciplinær magt gennemsyrer samfundet med det formål at overvåge og disciplinere individer. Foucault mener, at det er nødvendigt at befri sig fra tanken om, at magt er et fænomen der alene hører til 24

25 inde for statens retlige sfære. Også mennesker kontrollerer og disciplinerer hinanden for at fremme en bestemt adfærd og undgå afvigelse fra det normale 33. Det er ud fra denne synsvinkel, at vi baserer vores antagelse, at brugerne vil kontrollere hinanden og dermed mindske sandsynlighed for spam på hjemmesiden. Via design, stil og kommunikation skal det tydeliggøres for brugerne, hvad der er god opførsel. På den måde bliver det nemt for brugerne at identificere uacceptable bidrag. Vores antagelse om, at brugerne forholder sig til hinandens bidrag understøttes ligeledes af, at vi ser fænomenet praktiseret på bl.a. Urabandictionary og YouTube, hvor thumbs up og down funktionen hyppigt anvendes. MENINGSFULDT DESIGN I de følgende to underafsnit forholder vi os til to vinkler på, hvordan vi kan skabe et intuitivt design for brugeren. NATURLIG SOCIAL INTERAKTION Vi vil i dette afsnit diskutere, hvordan vi har designet de enkelte funktioner i vores koncept, så brugeren opnår fleksibilitet i sin måde at udtrykke sig på. Det der normalt fokuseres på i udviklingen af social software er usability. Men i følge Joel Spolsky er der en ting, der er vigtigere end dette; nemlig det sociale interface design. Frem for alene at fokusere på human computer interaktion skal designerne i højere grad fokusere på human human interaktion. I udviklingen af social software er det således essentielt at inddrage sociologi og antropologi for at designe til naturlig menneskelig interaktion 34. Her henviser han også til Danah Boyd, der taler om, at det i designet af social software ikke bare gælder om at udarbejde en masse funktioner alene fordi, det er computermæssigt muligt. Her henviser hun til software som Friendster, Tribe, LinkdIn m.fl., som, hun mener, gør mennesker til autister, når de tvinger os til at kategorisere vores venskaber, når vi skal rate vores venner 35. Når antropologi negligeres i udviklingen af social software, bliver det kunstigt og virker derfor ikke hensigtsmæssigt, mener Spolsky 36. Gennem designet af vores koncept har vi gjort en række overvejelser omkring, hvordan vi kan skabe en naturlig interaktion for vores brugere. Som eksempel 33 Foucault, M (2002) 34 Spolsky, J. (2004) 35 Boyd, D. (2004) 36 Spolsky. J. (2004) 25

26 har vi diskuteret, hvilke muligheder brugerne skal have for at kunne give feedback på andre brugeres fotos og historier. Thumbs up og down funktionen har til formål, at brugerne lynhurtigt kan danne sig et overblik over, hvilke bidrag der er anerkendte af andre brugere samtidig med, at den bidrager til at øge eller mindske synligheden af bidrag på hjemmesiden. Men med denne funktion alene ville vi risikere at skabe en følelse hos brugerne af at handle unaturligt. Således kan det forekomme utilstrækkeligt at skulle udtrykke en holdning overfor andres bidrag alene ved at give tildele thumbs up eller down. For at imødekomme dette problem har vi tilføjet kommentarfunktionen, hvor vi giver brugerne større mulighed for at udtrykke sig på en måde, der lægger tættere på den naturlige måde, mennesker interagerer med hinanden. POSTKORT METAFOR Da vi indkredsede, hvad vores målgruppe havde brug for, kom vi frem til, at en af de merværdier, vi kunne yde i forhold til målgruppen, var at bidrage til kommunikation med venner og bekendte, der er langt væk. Dette inspirerede os til at koncentrere vores koncept omkring et postkort, da vi mener, det kan skabe en intuitiv tilgang til den konkrete brug. Paul Dourish taler om, hvordan design kan fordre forståelsen for og brugen af et artefakt 37. Når vi ser et håndtag, ved vi automatisk hvad vi skal gøre. Det er indlejret i os gennem erfaringer, og selve udformningen fordrer en bestemt handling. Et håndtag er noget vi tager fat i med det formål at åbne eller lukke eksempelvis en dør. Denne tanke kan vi overføre til design af digitale medier ved at spille på metaforer eller referencer til kendte objekter fra den fysiske verden. Vi antager at vores primære målgruppe kender postkortet og givetvis har sendt eller modtaget et på et tidspunkt i deres liv. Mødet med et udseendemæssigt tilsvarende postkort på skærmen kan gøre forståelsen intuitiv men ikke mindst give en bestemt forståelse. Der er dog forskellige typer af postkort til forskellige lejligheder, for eksempel julekort og fødselsdagskort. Det vi gerne vil associere til er rejsepostkortet, som består af en kort hilsen som regel med lidt information om det sted, man befinder sig, og et foto. Formålet kan være at sige, jeg tænker på dig, jeg har det godt eller vise, hvor man befinder sig og hvad man laver. Dourish skriver også, at design kan have betydning for konceptualiseringen af et artefakt i dets omgivelser. Bagsiden ved at vi forsøger at skabe en bestemt forståelse er, at brugerne så netop forholder sig til det, som det de kender ved et fysisk postkort og måske slet ikke opfatter, at der i kraft af links også er andre 37 Dourish, P. (2001) 26