RISIKO- RÅDGIVEREN. INDHOLD 1 Leder. 2 Borgmesterstafet. 4 Risikostyringsnyt. 7 Lovgivningsnyt. 14 Opslagstavlen NOVEMBER 2015

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN NOVEMBER 2015 INDHOLD 1 Leder Sneen daler stille ned... 2 Borgmesterstafet Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune 4 Risikostyringsnyt Vellykket temadag! 7 Lovgivningsnyt Ansvarsbegrænsninger - er de nødvendige? 8 13 Markedsnyt Nordatlantisk hus sejlede ingen steder Politianmeldelse af overfald på arbejdspladsen Hullet i hegnet Selvsagt Som man råber i skoven Carsten Kissmeyer Ikast-Brande Kommune 14 Opslagstavlen

2 LEDER SNEEN DALER STILLE NED januar 2016 Seminar: Viden om indeklima - har vi sunde bygninger? Aarhus 28. januar 2016 Seminar: Viden om indeklima - har vi sunde bygninger? Sjælland 4. februar 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland xx. marts 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland april 2016 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Sikringsmesse Hotel Comwell, Aarhus 14. april 2016 Danske Risikorådgiveres Generalforsamling Hotel Comwell, Aarhus De fleste af os tænker, at det nok ikke bliver en hvid jul i år - og med det sniger der sig en forventning ind om, at frost og sne først dukker op i januar. En bekendt havde været på vejene og kunne rapportere om centimeter sne og store problemer med at komme op ad ramperne på motorvejen. Så nu er der naturligvis lange køer hos dækforhandleren, der har kronede dage, men hvordan er det med kommunens biler bliver de automatisk indkaldt til dækskifte den 1. oktober..? Det kunne vi andre lære noget af. Ellers har jeg i dette nyhedsbrev især bemærket i artiklen om kontraktuel risikostyring, og at der måske er mere at gøre omkring de forhold, hvor kontraktens pådragelser eller fraskrivelser møder forsikringsbetingelserne. Det er fint med indkøbsfunktioner og byggeadministration, men kunne der måske være brug for, at kommunens risikorådgiver kiggede med, når de store aftaler indgås? DR s bestyrelse ser i øjeblikket på, hvordan vi kan etablere nogle fælles tiltag, så den enkelte risikorådgiver ikke selv skal tænke tingene op helt fra bunden. Måske er værktøjer omkring kontraktuel risikostyring noget som kan forbedres. Jeg bider også mærke i en trend omkring det faste stafet-indlæg fra skiftende borgmestre. De har naturligvis et meget overordnet syn på deres risici, og det bliver nok svært at medvirke til at skaffe de rigtige ressourcer til kommunen. Men når borgmesteren taler om de voksende sundhedsudgifter, var der måske noget viden omkring det arbejde, der er udført i forbindelse med kommunens ansatte, som kunne anvendes i borgersituationen? Og så mener jeg i øvrigt, at når vi nu skal slås med sne og kulde allerede i november, så ville det kun være rimeligt med en stille og hvid jul. Med dette også ønsket til dig og dine om en god jul og et lykkebringende nytår. Med venlig hilsen 26. maj 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. septemeber 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 10. november 2016 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland Torben Jacobsen Formand 1

3 BORGMESTERSTAFETTEN CARSTEN KISSMEYER IKAST-BRANDE KOMMUNE Borgmester Carsten Kissmeyer har overtaget depechen fra Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen. Her fortæller han, hvilke udfordringer man i Ikast-Brande står overfor lige nu og i fremtiden. - Carsten Kissmeyer, hvilke væsentlige og konkrete risici står Ikast-Brande Kommune overfor lige nu? Af de risici vi har i Ikast-Brande Kommune, vil jeg fremhæve disse fire: Carsten Kissmeyer ønsker at give depechen videre til borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune Mangel på arbejdskraft Inden for produktionserhvervet har vi en udfordring i at skaffe den fornødne arbejdskraft. Og specielt inden for vindmølleindustrien og landbruget er manglen på arbejdskraft størst. Udfordringer i landbruget Landbrugets situation er presset. Udenrigspolitisk har handelsboykotten af Rusland store konsekvenser for landbruget, da priserne er faldet betragteligt på især grise. Det presser landmændene. På den hjemlige bane er det vandplanerne, der er en stor udfordring for landbruget. Her er der usikkerhed omkring gødning af markerne, da én af forudsætningerne for en god produktion er at tilføre næringsstoffer til f.eks. kartoffelproduktionen. Befolkningstilvækst Mange unge er nødt til at flytte til de større byer for at få sig den uddannelse, de ønsker. Her finder de måske job efterfølgende, bosætter sig og stifter familie. Det betyder, at vi får færre borgere i Ikast-Brande Kommune, og det er et forhold, vi er nødt til at tage alvorligt selvom vi dog på nuværende tidspunkt stadig vækster. Sundhedsudgifter Udgifterne til vores sundhedssektor vokser år for år og presser den samlede økonomi i kommunen, på regionalt plan og i Danmark som helhed. I Ikast-Brande Kommune har vi, ligesom mange andre kommuner, skåret ned i den offentlige sektor for at kunne dække de stigende sundhedsudgifter til medicin og pleje af kommunens borgere. Hvordan håndteres disse risici i praksis? For at imødegå manglen på arbejdskraft, har vi blandt andet oprettet en international skole, så vi kan modtage udenlandske studerende, som på sigt ønsker at arbejde i Danmark. Og lige pt. benytter vi os af en del østeuropæer i landbruget, da vi ikke her kan dække os ind ved hjælp af lokal og regional arbejdskraft. Jeg vil dog mene, at vi i forhold til mange andre kommuner er heldigt stillet, da vores beliggenhed gør, at det er nemt at komme til og fra Ikast-Brande Kommune. Vi har mange borgere fra eksempelvis Aarhus, der er med til at besætte vores omkring arbejdspladser i kommunen. 2

4 I forhold til landbruget forsøger vi fortsat at være med til at påvirke de nationalt fastsatte rammebetingelser for landbruget. Og efter nogle år, hvor landbruget var udsat for en urimelig hetz i forhold til udledning og brug af gødning, møder vi nu en større forståelse for, at vi er nødt til at balancere natur og produktion. Og det mener jeg, at vi i Danmark er gode til - vi er formentlig de bedste i verden til at opretholde en god balance på dette område. Vi er også presset på uddannelsesområdet. Stadig flere uddannelser er koncentreret i og omkring storbyerne, og det flytter borgere og vækst fra hjemkommunerne. Jeg mener faktisk, at man burde decentralisere nogle af uddannelsesinstitutionerne, for at sikre en fortsat vækst i kommunerne. På sundhedsområdet har vi i Ikast-Brande Kommune gennem de senere år reduceret antallet af ansatte i kommunen, da udgifterne på sundhedsområdet stiger ganske markant. Det er en udfordring, der skaber bekymring omkring det serviceniveau vi kan og skal tilbyde vore borgere. Hvad vurderer du bliver de største konkrete fremtidige risici i Ikast-Brande Kommune? De udfordringer jeg har nævnt er langsigtede, og de er alle områder, som vi fortsat arbejder med. 3

5 RISIKOSTYRINGSNYT VELLYKKET TEMADAG Danske Risikorådgiveres temadag den 29. oktober 2015 blev afholdt i samarbejde med Schneider Electric i Ballerup. Dagen var fyldt med spændende faglige indlæg og masser af rum for netværk. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, konsulent for Danske Risikorådgivere Ansvarsgrundlag, forsikringsdækning, regres var titlen på temadagens først oplæg. Claus Elmquist-Clausen fra Alm Brand opridsede områder og sager, hvor kommunerne skal være opmærksomme: Forsikringspligt kan opfyldes ved selvforsikring i kommunerne. Dette står klart efter kæntringsulykken på Præstø Fjord, hvor lærere og elever fra Lundby Efterskole var sejlet ud uden de fornødne forholdsregler var opfyldt. Turen endte med at koste en lærer livet og mange kom alvorligt til skade med varige mén til følge. I bekendtgørelsen var indført en forsikringspligt, der reelt kan opfyldes ved kommunens selvforsikring. Som skole bliver man set som erhvervsvirksomhed og kommunen var derfor erstatningsansvarlig for ulykken. I tilfælde af ansvarsskader mod kommunen f.eks. i forbindelse med huller i vejen og manglende snerydning/saltning skal kommunerne kunne bevise en forsvarlig planlægning og kontrol for ikke at være erstatningsansvarlig, da alle veje og stier ikke kan ryddes samtidig. Dvs. der foretages en blødere culpabedømmelse end for private. Kommunerne sidder på meget viden og har nogle gange eksperter ansat til at levere rådgivning til kommunen, men også til andre kommuner. Og her skal man gøre sig klart i kommunen, at eksperten skal være forsikret i tilfælde af, at der sker skade på person eller bygningsmasse. Entreprenørers ansvarsbegrænsning: Bed altid om at se en entreprenørs ansvarsforsikring for at se om summen på det pågældende arbejde er omfattet. Herved sikrer man, at forsikringsselskabet bagved dækker, hvis ulykken er ude. Samtidig skal man passe på med at udvide ansvaret ud over dansk rets almindelige regler, da forsikringen ofte ikke vil dække. I forbindelse med medforsikring af eksempelvis en entreprenør kan regres være vanskelig, da der sker identifikation mellem kommune og entreprenøren. Skadevolder skal som minimum have handlet groft uagtsomt, og det skal nærmest være en fra virksomhedens ledelse, der skal have forvoldt skaden. Regresmuligheden overfor skadevolder afhænger af, om der er tale om en privatperson eller en erhvervsdrivende: En person skal have handlet groft uagtsomt, mens erhvervsdrivende også kan blive erstatningsansvarlig for simpel uagtsomhed her er det vigtigt, at tjekke ansvarsforsikring og kontrakt for ansvarsbegrænsninger. Claus fortæller om en håndværker, der havde lagt klude med linolie i en sort sæk og efterladt den i et skur, som efterfølgende antændte og udviklede sig til en stor brand og forvoldte skader for flere millioner kr. Erstatningen var så stor, at man aldrig ville kunne få pengene hjem. Efter Claus Elmquist-Clausens indlæg, fik Schneider Electric os alle op af stolene. Ikke blot fik vi en masse input til, hvordan man kan optimere eksisterende tyveri- og brandsystemer, vi blev også udsat for en brandalarmeringsøvelse, som hele Schneider Electric var en del af. Under salgsdirektør hos Schneider Electric, Henrik Müller-Jensens indlæg om integreret sikring, gik brandalarmen. Det var dog kun en øvelse, men ikke desto mindre måtte vi alle ud af vagten, indtil man var sikker på, at faren var drevet over. 4

6 Tilbage på stolene igen, forklarede Henrik, hvordan man i Schneider hjælper kunder med at få mest muligt ud af deres systemer. Der er en klar fordel i at binde tyveriog brandalarmer op på et system. Det giver et bedre overblik, og man har kun én serviceudbyder fremfor en udbyder på hvert anlæg. På den måde kan man lave udbud samlet på både tyveri- og brandsikring og derfor opnå bedre tilbud. Henrik fortalte, at systemet hurtigt er sat op og kan vise billeder af, hvor og hvilken alarm der er gået for henholdsvis et tyveri eller en brand. Derudover har Actas udviklet en app, som kan vise billederne på en tablet. Vi skulle efter en dejlig frokost høre om videoovervågning med Pelco; det system som Schneider bruger til at integrere videoovervågningssystemer og kameraer fra flere producenter. Hele idéen er at smelte systemer sammen, så man kan se alt på en platform. Det er en smart måde at bruge video til aktivt at sikre bygninger og værdigenstande. Dagen gik hastigt videre til næste indlæg, som var kommet i stand med hjælp fra Contea. Vi skulle høre om kontraktændringer ved forhøjet forsikringspræmie ved Anne Bergholt Sommer, specialistadvokat fra Bech-Bruun. Anne lagde hårdt ud med en række spørgsmål for at få os i den rette kontekst: Hvem betaler for kontrakten er det kommunen eller anden myndighed? Kan man i kontraktperioden ændre betingelser, hvis forholdene ændrer sig? Man kan ende i en situation, hvor der er sket så mange ændringer, at der er tale om en ny kontrakt, og så skal den i udbud igen. Der er forskel på om der sker ændring af kontrakten eller i medfør af kontrakt. Hvis et forsikringsselskab varsler en præmiestigning indenfor kontraktens periode, må kommunen afslå og gøre opmærksom på, at der så vil være tale om en ny kontrakt, som så igen skal i udbud. Hvis kommunen ikke reagerer som anført, kan de sanktioneres med en bøde. Der skal være tale om en væsentlig ændring, som f.eks. en præmiestigning. Dog har der ikke endnu været nogen sager, der er blevet prøvet, fortalte Anne. Hvornår er en ændring væsentlig? Der eksisterer ikke i dag nogen lovgivning der dikterer, hvornår en ændring er væsentlig eller ikke væsentlig. Den nye udbudslov gældende fra 2016 lægger sig op af den praksis, vi kender. På baggrund af en sag fra Østrig, tog EU domstolen stilling til, hvornår en ændring må betragtes som væsentlig. Man vurderer om aftalens grundlæggende elementer, såsom periode, pris og balancen i risici ændres, og om den ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere at afgive tilbud (sandsynlighedsbevis). En ændring er også væsentlig, når aftalens økonomiske balance, og grundlaget for risikoprofilen ændres, eller hvis man udvider aftalen til at omfatte ydelser, der ikke oprindeligt var fastsat heri. 5

7 Ligeledes er udskiftningen af leverandør eller underleverandør en væsentlig ændring, da det ændrer de grundlæggende elementer i kontrakten. Andre leverandører kunne i så fald også have tilbudt samme ydelse. Men interne omstruktureringer samt valutaændringer og små prisjusteringer anses ikke som væsentlige. Den nye udbudslov fastsætter, at priser kan ændres med op til 10 % af den oprindelige kontrakt for tjenesteydelser og 15 % for bygge- og anlægsopgaver. Ændringsklausuler kan skrives ind i kontrakten, men må ikke kunne ændre kontraktens overordnede karakter. Samtidig skal art og omfang af klausulen fastsættes. Sidste indlæg på temadagens faglige del, blev leveret af Morten Therkildsen, som blandt andet er sikkerhedschef for Roskilde Festivalen. Morten fortalte om sikkerhed omkring store events, hvor evnen til at være forberedt og til at kunne skabe overblik i uventede situationer kan være afgørende. Det kaldes Crowd Safety Management og er alfa omega i forhold til at sikre en god oplevelse for alle gæster og de, der arbejder på en stor event. Morten Therkildsen fortalte, at hans tilgang til en event er meget systematisk, og han tager forbehold for, at der højst sandsynligt vil være nogen, der kommer til skade på et eller andet plan. Og så meget desto mere er det påkrævet, at man kender sin artist, sit publikum og stedet for eventen, ligesom der skal være planer for bevægelsesmønstre etc. En del af det forberedende arbejde består i at gøre sig klart, hvilken type publikum, man forventer. På Roskilde forventer vi som udgangspunkt ca publikummer, hvoraf de fleste er larmende, fulde og aggressive. Hvordan styrer man lige det? Vi arbejder med en positiv indstilling til de mange publikummer og understøtter de behov deltagerene har og forsøger, at give dem det, de er kommet for musikken. På sin vis manipulerer vi med publikum på en sådan måde, at de ikke opdager de regler, der er lavet for at sikre en god oplevelse for så stor menneskemængde på et sted, fortalte Morten. 90 % af gæsterne er heldigvis tilfredse med de rammer, vi opstiller for festivalen, hvilket mindsker risikoen for konflikter, afsluttede Morten. Tak til Schneider Electric, samarbejdspartnere, medlemmer og oplægsholdere som deltog og var med til at gøre temadagen spændende. Vi sluttede dagen med middag og underholdning i Wallmans. 6

8 LOVGIVNINGSNYT ANSVARSBEGRÆNSNINGER - ER DE NØDVENDIGE? I sin egenskab af bygherre eller udbyder af forskellige ydelser til borgerne indgår kommunerne og regionerne ofte aftaler med entreprenører og leverandører. I forbindelse med aftaleindgåelsen er det særdeles væsentligt, at offentlige myndigheder har indsigt i, hvorfor og hvordan de private aktører forsøger at styre deres risiko. Af Advokat (H) Allan Kvist-Kristensen, Advokatfirmaet Erritzøe For yderligere information: Advokatfirmaet Erritzøe Allan Kvist-Kristensen Tlf.: akk@adve.dk Alle virksomheder har en latent risiko for at blive mødt med et erstatningskrav, og mange virksomheder forsøger derfor at styre denne risiko. En af måderne dette sker på er ved kontraktuel risikostyring, hvor virksomheden søger at regulere sit erstatningsansvar inden for forskellige risikoområder. De væsentligste risikoområder, som alle brancher kan og bør forholde sig til i forbindelse med kontraktuel risikostyring, kan forholdsvist enkelt identificeres. 1. Forsinkelse: Det solgte produkt (genstand eller ydelse) kan blive leveret for sent. 2. Mangler: Produktet eller ydelsen kan være mangelfuldt, dvs. at produktet eller ydelsen ikke lever op til parternes aftale. 3. Erstatning for skade: Produktet kan forårsage skade på andet end sig selv. Denne kategori omfatter en vifte af situationer fra en komponent, der skader den maskine, som den er monteret i, til bygninger der styrter sammen og forvolder tings- eller personskader. Er virksomheden erstatningsansvarlig for en skade, mangel eller forsinkelse er udgangspunktet, at kravstilleren kan fremsætte et erstatningskrav svarende til sit fulde tab, og alle de nævnte kategorier kan medføre ganske betydelige erstatningskrav, som kan risikere at true en virksomheds eksistens. Selvom de fleste virksomheder har tegnet en erhvervs- og produktansvarsforsikring, så afdækker en ansvarsforsikring på ingen måde al relevant erstatningsansvar, hvilket heller ikke er hensigten. Forsikringen dækker f.eks. ikke erstatningsansvar for forsinkelse, erstatningsansvar for overtrædelse af andres rettigheder eller det rene mangelsansvar. Det er endvidere væsentligt, at en ansvarsforsikring som udgangspunkt heller ikke dækker skade på den genstand, som virksomheden arbejder på, og at forsikringen heller ikke omfatter driftstab, der er en følge af skade, der først opstår efter at produktet eller ydelsen er leveret. Det forhold, at en ansvarsforsikring ikke omfatter virksomhedens fulde erstatningsrisiko, sammenholdt med, at erstatningsansvaret omfatter skadelidtes fulde tab, gør det essentielt, at virksomheden sikrer sig, at særligt risikoen for disse risikoområder bliver kontrolleret i de kontrakter, som virksomheden indgår. I relation til de risikoområder, der er forsikringsdækkede, kan virksomheden desuden have en interesse i at begrænse sit erstatningsansvar, da virksomhedens forsikring naturlig er begrænset af en forsikringssum. Mange virksomheder undlader imidlertid at foretage en konkret analyse erstatningsrisikoen sammenholdt med deres forsikringsdækning, og de vælger derfor en simpel løsning med at forsøge fraskrive sig så meget ansvar som muligt i de kontrakter, der indgår. En ofte anvendt metode er at anvende standardbetingelser udarbejdet eller anbefalet af medlemsorganisationer f.eks. NL92. Sådanne betingelser fraskriver imidlertid også ofte erstatningsansvar i et ganske betydeligt omfang, herunder også inden for risikoområder, som er omfattet af virksomhedens ansvarsforsikring. Konsekvensen heraf er, at erstatningskrav, der ellers ville have været omfattet af virksomhedens ansvarsforsikring, ikke er forsikringsdækket, da virksomheden som følge af ansvarsfraskrivelsen ikke har et juridisk erstatningsansvar. Hvis offentlige myndigheder har indsigt i hvorfor og hvordan virksomheder forsøger at styre deres risiko er det muligt at tage en dialog med sine kontraktsparter om, hvilke ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger, der ud fra en afvejning af parternes fælles interesser, er rimelige og nødvendige, og hvilke der er urimelige og overflødige, f.eks. fordi risikoen er forsikringsdækket. På en sådan måde kan offentlige myndigheder forbedre sin retsstilling i de aftaler, der indgås, samt skabe et bedre forhandlingsklima. 7

9 MARKEDSNYT NORDATLANTISK HUS SEJLEDE " INGEN STEDER Med læksikring blev skade begrænset til en halv spand vand. Af Beth Werner Journalist FreelanceFyn For yderligere information: Dantaet a/s Tage Laurup Salgsdirektør Tlf.: Nordatlantisk Hus Jan Grøn Serviceleder Tlf.: Jan, skynd dig og kom, der løber vand ud på gulvet i restauranten. Jan Grøn, serviceleder i Nordatlantisk Hus på Odense Havn smed, hvad han havde i hænderne og skyndte sig ned i restauranten efter personalets opringning. Ganske rigtigt, der løb vand ud på gulvet fra en af radiatorerne. Det var ikke voldsomme mængder, måske fire-fem liter, som personalet stort set havde fået tørret op, da jeg nåede frem, forklarer Jan Grøn. Næste stop var teknikrummet i husets kælder. En tur, der foregik i løb. Jeg var noget spændt da jeg åbnede døren ind til teknikrummet. Sejlede gulvet i vand, eller? Læksikringen virkede perfekt Nej, alt var knastørt. Alarmen på læksikringen af fjernevarmeinstallationen stod og blinkede og de elektronisk styrede afspærringsventiler havde lukket for vandgennemstrømningen i fjernvarmerørene, forklarer Jan Grøn og tilføjer: Læksikringen virkede fuldstændig efter hensigten, nemlig at afværge en vandskade med mulige store og kostbare følgevirkninger. Nybyggeri er ingen garanti Slidte og halvgennemtærede vand- og fjernvarmerør med næsten indbygget garanti for lækager kendetegner ofte ældre eller gamle bygninger. Her er det oplagt at installere læksikringssystemer. Lækagen i Nordatlantisk Hus, som kun er tre år gammelt, viser, at selv i nybyggeri er det en rigtig god ide at installere læksikring. Nordatlantisk Hus er født med læksikring, og det har ifølge Jan Grøn været en både god og rigtig beslutning fra bygherrens side. Årsagen til lækagen hin eftermiddag i begyndelsen af oktober viste sig at være en defekt kobling mellem fjernvarmerør og radiator. Fire separate forsyningssystemer For at forhindre at en skade i den 3000 kvm store bygning rammer hele huset, er vand- og fjernvarmesystemet inddelt i fire strenge med hvert sit lukkede vand- og varmekredsløb. De fire strenge forsyner henholdsvis husets restaurant, administration, mødelokaler og butik. Der er installeret DanTaet Læksikring på hver streng. Indtil videre på fjernvarmesystemet, men efter den aktuelle skade, overvejer Fonden Nordatlantisk Hus, der ejer og driver huset, at installere læksikring på brugsvandsystemerne besøgte huset sidste år Det to år gamle Nordatlantisk Hus er en synlig platform for Grønland, Færøerne og Island med sit store udbud af udstillinger, foredrag og koncerter med kunstnere fra de tre lande. I huset findes også restaurant og butik med nordatlantisk design og kunsthåndværk. Desuden har Det Grønlandske Hus i Odense base i huset, ligesom de tre nordatlantiske foreninger har kontor- og mødefaciliteter i det nordatlantiske mødested, som huset også kaldes. Endelig omfatter det 3000 kvm store byggeri også 25 ungdomsboliger. Huset er i løbet af sin korte levetid blevet en stor publikumsmagnet. Sidste år besøgte ikke færre end mennesker vinduet til Nordatlanten. God tryghed i hverdagen Med det store antal gæster er det ifølge Jan Grøn vigtigt, at Nordatlantisk Hus er sikkert og trygt at færdes i. Den sikkerhed og tryghed sidder lige her, siger han og peger på de fire læksikringsanlæg på væggen. 8

10 MARKEDSNYT POLITIANMELDELSE AF OVERFALD PÅ ARBEJDSPLADSEN Af Simone Hilt Andersen og Kira Andersen Willis Erstatning som følge af vold Ifølge offererstatningsloven (også kaldet voldsofferloven) kan staten yde erstatning for personskade, der er sket i forbindelse med overtrædelse af den borgerlige straffelov, lov om tilhold og lignende. Der kan for eksempel ydes erstatning efter loven, hvis man bliver udsat for vold på sit arbejde, og kravene for erstatning er opfyldt. En betingelse for at få erstatning fra staten er ifølge loven1, at voldsepisoden anmeldes til politiet inden 72 timer (tre døgn). Erstatningsnævnet har tidligere givet dispensation fra kravet om politianmeldelse ud fra for eksempel hensyn til den skadelidtes fremtidige pædagogiske arbejde med den pågældende skadevolder (borger), hvis skadelidte eksempelvis arbejder i en kommune. Nævnet har dog oplevet et stigende antal henvendelser fra medarbejdere, som ønsker erstatning efter voldsepisoder på jobbet, hvor nævnet har haft svært ved at afklare, om personen var berettiget til erstatning, hvis ikke der fandtes en politimæssig undersøgelse. Erstatningsnævnet har derfor valgt at stramme op på praksis og håndhæver nu i højere grad kravet om politianmeldelse inden 72 timer efter voldsepisoden. Man skal dog være opmærksom på, at dette krav kun har betydning for at kunne opnå erstatning efter voldsofferloven. Hvem skal politianmelde? Arbejdsgiveren har ikke pligt til at anmelde en voldsepisode på arbejdspladsen til politiet. Det er helt op til offeret (skadelidte) selv at beslutte, om der skal foretages en politianmeldelse. Arbejdsgiveren kan dog vælge at påtage sig ansvaret for at politianmelde. Har arbejdspladsen retningslinjer for håndtering af voldsepisoder, som bestemmer, at arbejdsgiveren skal anmelde episoden til politiet, må man forvente, at arbejdsgiveren gør sin pligt inden for 72 timer efter episoden. Problemet kan dog være, at medarbejderen (skadelidte) ofte ikke ønsker at politianmelde på grund af sin relation til skadevolderen. Det kan for eksempel være en elev eller en patient, hvis episoden sker på en offentlig arbejdsplads, hvor medarbejderen ønsker at tage hensyn til sit fremtidige arbejde med skadevolderen og de pårørende, samt hvilke følger en politianmeldelse kan have for skadevolderen, hvis der eksempelvis er tale om et ungt menneske. Problematikken kan dog også forekomme i andre erhverv, men vil ikke nødvendigvis medføre de sammen hensyn fra den skadelidte. Konsekvensen af, at medarbejderen ikke ønsker at politianmelde voldsepisoden, er dog, at han eller hun mister retten til erstatning efter voldsofferloven. Arbejdsgiveren bør derfor tage stilling til, om denne vil lade det være op til den enkelte medarbejder at politianmelde, eller om arbejdsgiveren vil påtage sig ansvaret for politianmeldelse på trods af, at denne ikke har pligt til det. 9

11 Hvis arbejdsgiveren vælger ikke at påtage sig ansvaret for politianmeldelse, bør denne gøre de ansatte opmærksom på: At medarbejderen (skadelidte) selv har ansvaret for at politianmelde voldsepisoden. At loven stiller krav om politianmeldelse af voldsepisoden senest 72 timer efter episoden. At medarbejderen (skadelidte) mister retten til erstatning efter voldsofferloven, hvis episoden ikke politianmeldes rettidigt. Ikke muligt at få dobbelterstatning Ifølge dansk erstatningsret kan man kun opnå erstatning én gang i forbindelse med en voldsepisode. Det betyder, at hvis skadelidte for eksempel har fået godtgørelse for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven, vil skadelidte ikke også kunne opnå godtgørelse for varigt mén efter voldsofferloven eller erstatningsansvarsloven, medmindre der er en difference i erstatningsudmålingen. Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven Kommer en medarbejder ud for en arbejdsskade, kan der ifølge arbejdsskadesikringsloven tilkendes erstatning i form af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, hvis betingelserne for det er opfyldt. Arbejdsskadesikringsloven dækker ikke krav om godtgørelse for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste der kan eventuelt rejses krav om det efter erstatningsansvarsloven eller voldsofferloven. For at en arbejdsulykke kan behandles efter loven, er der krav om, at arbejdsulykker anmeldes inden ni dage og senest et år efter ulykken. Derimod er det ikke et krav, at en arbejdsulykke eller voldsepisode på jobbet anmeldes til politiet for at kunne opnå erstatning. Det gælder kun i forhold til at søge erstatning efter voldsofferloven. Anmelder man dog alligevel en voldsepisode sket i forbindelse med udførelsen af arbejdet til politiet, vil politianmeldelsen imidlertid altid kunne danne grundlag for et styrket bevis til belysning af, hvad der reelt skete - men det er som nævnt ikke et krav for at kunne opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. 10

12 Kan arbejdsgiveren blive gjort ansvarlig? Det kan ikke udelukkes, at arbejdsgiveren i yderst sjældne tilfælde vil kunne blive gjort ansvarlig for voldsepisoder, der er sket på arbejdspladsen, i forhold til erstatningsansvarsloven. Det kræver dog, at arbejdsgiveren enten ikke har givet tilstrækkelig vejledning og instruktion til den ansatte om den pågældende skadevolders adfærd, eller at der eksempelvis ikke har været nok bemanding i forhold til retningslinjerne. Der skal dog meget til, før arbejdsgiveren kan pålægges et ansvar i personskader, der skyldes voldsepisoder, og der vil altid være tale om en konkret vurdering. Bør diskuteres på ministerplan Da Erstatningsnævnet er begyndt at stramme op på de gældende regler i voldsofferloven, og derfor ikke dispenserer for kravet om politianmeldelse i samme omfang som tidligere, har flere fagforeninger talt for, at det kun skal være arbejdsgiverens ansvar, at der sker rettidig politianmeldelse. Det er af hensyn til den skadelidtes fremtidige arbejde med og relation til skadevolder. Loven er dog klar og entydig ansvaret for en mistet ret til erstatning kan som udgangspunkt ikke pålægges arbejdsgiveren. Kritikken handler om kravet til politianmeldelse, og ansvaret for det bør derfor drøftes og kritiseres på ministerplan, og ikke overfor den enkelte arbejdsgiver, som blot følger loven. 1. Offererstatningsloven 10, stk. 1 11

13 MARKEDSNYT HULLET I HEGNET Når en eventyrlysten Robin Hood går på eventyr, kan et hul i hegnet være forskellen på et eventyr eller et mareridt. Af Thomas Lindevang PIT Hegn For yderligere information: PIT Hegn A/S Thomas Lindevang Tlf.: thomas@pithegn.dk Det er forår og nye skud springer ud. Børnehuset Kolibrien ligger i et naturskønt område, hvor de fleste forældre vælger at køre deres børn til. Institutionen ligger lidt uden for byen, netop for at hente det naturskønne ind i konceptet. Børnehaven er kilet ind i en bøgeskov, som nu viser sig fra sin lysegrønne side. Det er stadig koldt om morgenen, på denne årstid. Børnene sidder på spring for at komme ud på den meget store matrikel. Området som børnehaven råder over, har bevaret en stor del af skovens identitet. Store træer og en masse krat giver børnene en daglig oplevelse af at være på opdagelsesrejse. Spættens banken efter føde overdøver for en kort stund børnenes latter og højtråbende samtaler for kort tid efter at drukne i børnenes glæde og et enkelt sted, gråd. To pædagoger trøster og et par andre står med hver sin kaffekop og nyder solens dagfriske stråler. En pædagog er i gang med opvasken efter børnenes energioptankning, og en pædagogmedhjælper klæder to piger i tøjet, klar til en dag i det friske forår. For 15 år siden, da børnehaven blev kilet ind i skovens dybe stille ro, var udgangspunktet at bevare skovens identitet det var jo en del af konceptet. Rundt langs krat og nøddetræer var det velkendte institutionshegn sat op. En lille dreng klædt ud som Robin Hood, kom krybende igennem skovbunden helt ude ved kanten af nøddehegnet. Han var helt opslugt i sin fantasiverden og havde kun et mål at give til de fattige. Han fik nu øje på en gren. Han ville bruge den til en bue. Han vil have en af pædagogerne til at bygge en til sig. Den lille dreng skubbede lidt til hegnet og krøb ud igennem hullet. En ny gren fangede hans opmærksomhed. Nu er han oppe på benene, og søger længere ind i krat og skov. Søgen og en smule panik breder sig efter en times tid. Den lille Robin Hood har ikke vist sig blandt de andre børn meget længe. Et lille hul i hegnet leder en pædagogs tanker ud af børnehavens indhegning. Hurtigt løber pædagogen ud af lågen, som binder i hængslet. Pædagogen skal sikre at den lukker rigtigt efter ham, men det ligger på rygraden nu. Ude i skoven finder pædagogen den lille Robin Hood, som sidder og leger med to pinde. Den lille dreng er overbevist om at han kan lave ild på den måde. Heldigvis har han ikke selv opdaget at han var væk men hullet i hegnet det havde han opdaget. Børnehaven har nu haft en gennemgang af hegnet, og fået lukket de huller som enhver Robin Hood ville benytte i sin søgen på nye eventyr. Nu har børnehaven og afdelingen for risikostyring, taget kontakt til PIT Hegn A/S, som fremover vil sikre at børnehaven får et ugentligt hegnseftersyn. Hvis der er skade på hegnet, eller porten trænger til at blive rettet, sker det automatisk uden at børnehavens pædagoger skal slippe børnenes opmærksomhed. Kommunens afdeling for Risikostyring har i samarbejde med bygningsafdelingen og institutionslederne, valgt at sikre alle institutioner efter samme mønster. Kommunen sikrer nu at forældre og små eventyrer kan være trygge ved de hegn som kommunen har investeret i. 12

14 SELVSAGT SOM MAN RÅBER I SKOVEN ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Øvrige klummeskribenter: Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer Jeg udtaler mig jævnligt om SikkerhedsBranchens virke og meninger, og nogen gange kan reaktionerne overraske mig. Min sidste klumme i dette blad var en af de gange. Jeg skrev under overskriften Er selvgjort nu også velgjort? om kommunernes stigende ønske om at løse egne sikringsopgaver. Det er et velkendt fænomen i sikringsbranchen, og jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at min klumme ville komme bag på nogen. Men jeg skal love for, at det fik landets risikorådgivere op af stolene og til både tasterne og telefonerne. Flere af jer mødte endda op i egen person for at diskutere mine synspunkter. Og hvor er det dog fantastisk, at vi fik startet den debat! På årets sikringsmesse i september tog en konference fat på emnet. Her kunne man høre et meget interessant indlæg om, hvilke regler, der rent faktisk gælder når kommunerne løser deres egne eller andre kommuners sikringsopgaver. Efterfølgende har mange efterlyst en let overskuelig sammenskrivning af reglerne, og den har SikkerhedsBranchen nu udarbejdet. Du kan se den på vores hjemmeside under vidensbanken. Af den fremgår det, at kommuner må løse mange af deres sikringsopgaver selv, men at det skal foregå under visse betingelser. Dem kan du læse meget mere om i dokumentet. Både efterspørgslen efter et sammenskriv og paneldebatten på konferencen, hvor både branchen og risikorådgiverne var mødt frem, viser vigtigheden af den debat, vi har fået sat i gang. Jeg har aldrig været i tvivl om, at risikorådgivere er seriøse og professionelle mennesker, der gør deres yderste for at finde de bedste sikringsløsninger. Vi er bare ikke altid enige om, hvad de bedste løsninger er. I øvrigt kunne jeg drømme om en verden, hvor kommunerne lyttede lidt mere til deres sikringsrådgiver og lidt mindre til økonomiafdelingerne. Jeg gør mig ingen forestillinger om, at SikkerhedsBranchens nye sammenskriv skal stoppe debatten. Tværtimod er formålet at kvalificere den ved at give os en fælles forståelse af, hvad reglerne på området er, et fælles grundlag. Derfra kan vi så diskutere branchens hhv. kommunernes fortræffeligheder og mangler. Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater 13

15 OPSLAGSTAVELEN DKTV SIKRING Danske Risikorådgivere byder DKTV Sikring velkommen i foreningen som ny samarbejdspartner. Vi ser frem til et godt samarbejde. BESTYRELSESMØDE Danske Risikorådgivere afholdte bestyrelsesmøde den 30. oktober Du kan læse referatet på hjemmesiden. RISIKOSTYRINGSKONFERENCE 2016 Danske Risikorådgivere afholder sin årlige risikostyringskonference den 14. og 15. april næste år. I forbindelse med konferencen vil der også være sikringsmesse. 14

16 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE