Brugerklubben i Århus

Transkript

1 Et arbejdsprogram med holdninger Bestyrelsen i Brugerklubben i Århus har sammen udarbejdet dokumentet om brugerrettigheder. Dokumentet ridser nogle holdninger op, som bestyrelsen vil arbejde ud fra i den kommende periode. Men dokumentet ridser også nogle problematikker og holdninger op, som kun kan realiseres mellem den enkelte bruger og hjælper. Vi ved, at det er meget individuelt, hvad der fungerer og kan fungere i det enkelte bruger/hjælper forhold. Alligevel har vi som brugere behov for at støtte hinanden. Arbejdsprogrammet er ikke en facitliste, men kan måske hjælpe til en refleksion over, hvilke krav man med rimlighed kan stille som bruger. Hjælperordningen - en unik ordning Hjælperordningen er på mange måder en unik ordning. Som brugere er vi i bogstaveliste forstand afhængige af, at vores hjælperordning fungerer. Der kan være mange faktorer, som spiller ind på en brugers hverdag med hjælperordning. Bevillinger eller mangel på bevillinger har en afgørende betydning for, om ens hjælperordning fungerer automatisk. Reglerne omkring det formelle og det praktiske i at være arbejdsgiver er en anden væsentlig faktor. Endelig betyder samarbejdet med hjælperne alt for, at man får det optimale ud af hjælperordningen. Vi har valgt at have alle aspekter med i dokumentet om brugerrettigheder. Vi vedl godt, at der er forskelle på, hvordan problemerne skal løses. Når det handler om det politiske, vil vi som brugerklubbens bestyrelse være medspiller og modspiller til dem, der sidder med afgørelserne. De mere personlige aspekter kan vi som brugerklub kun støtte hinanden i. Bestyrelsen mener, at det er en stor støtte, at vi tør at formulere nogle rimelige brugerrettigheder. Vi håber, det vil være til støtte for mange brugere. Hvad er Brugerklubben? Brugerklubben er en forening af mennesker i Århus, der har hjælperordning efter 77 i serviceloven. Brugerklubben arbejder med at varetage brugernes interesse i forhold til hjælperordningen. Der er meget ofte sammenfald mellem brugernes og hjælpernes interesse på dette punkt. Alligevel er dette dokument primært skrevet med brugerøjne, også selvom der findes flere ting i dokumentet, som også er i hjælpernes interesse. Et debatoplæg Da vi startede på arbejdet, kaldte vi det et principprogram. Ved at arbejde det igennem har vi fundet ud af, at der i højere grad er tale om et debatoplæg. Vi håber, at programmet vil blive brugt som oplæg til debat både blandt kommunalt ansatte, der har hjælperordningen som deres arbejdsområde og blandt brugere. Konkret vil oplægget være til debat på brugerklubbens generalforsamling i november. Men det vil være godt, at vi som brugere allerede nu diskuterer oplægget med hinanden. Så er vi bedre rustet til generalforsamlingen. De mere politiske aspekter i programmet vil vi selvfølgelig som bestyrelse arbejde ud fra, de steder hvor vi har indflydelse. Endelig kan oplægget bruges som debat mellem brugere og hjælpere. Vi håber, det vil blive brugt. God læselyst Bestyrelsen Brugerklubben i Århus

2 Et reelt lønforhold Hjælperordningen er en fysisk kompensation for et handicap. Hjælperne indgår i bogstaveligste forstand som brugerens hænder og fødder. Det er centralt for hjælperordningen, at der er tale om et lønforhold. Arbejdsprogram Situation Som bruger og hjælper kommer man meget tæt på hinanden. Der kan godt opstå et venskab mellem brugeren og hjælperen. Det kan være en rar og god oplevelse. Men det kan også gå galt, fordi et venskab og et lønforhold blandes sammen. Hjælperordningen har som intention, at give handicappede samme muligheder som andre. Hjælperen skal derfor være indstillet på, at han eller hun skal agere som en altmuligmand, da arbejdet indbefatter langt flere opgaver end det rent plejemæssige. Bugeren kan glemme, at der er tale om et ansættelsesforhold og som i alle andre ansættelsesforhold er det vigtigt, at der er nogle spilleregler, der overholdes ud fra nogle aftaler mellem bruger og hjælper. Det er altafgørende, at aftalerne gøres klare for begge parter allerede ved ansættelsen. Det er rimeligt, at hjælperne kender deres vagtplan i rimelig tid, og at man som hjælper ikke har ekstra udgifter på at gå på arbejde. Brugerne får kun tyve procent af plejetillægget til at afholde de merudgifter, der er ved at have hjælper med overalt. Plejetillægget er et tillæg, som skal bruges til ekstra udgifter ved at have et hjælpebehov. En del af tillægget skal bruges til køb af ekstra timer, men det er besluttet, at de sidste tyve procent skal dække de ekstra udgifter ved at have en hjælper for eksempel den ekstra biografbillet eller den ekstra festivalbillet. De tyve procent er for lidt, hvis man har et aktivt og udadvendt liv. Løsning Problemer i arbejdsforholdet løses langt hen ad vejen på fornuftig måde gennem aftaler mellem den enkelte bruger og den enkelte hjælper. Brugerklubben mener, at den åbne dialog mellem bruger og hjælper er altafgørende i ansættelsesforholdet. Det er vores erfaring, at en åben dialog og nogle klare aftaler giver de mest tilfredsstillende forhold for både bruger og hjælper. Brugerne er forskellige og har vidt forskellige forudsætninger for at håndtere samarbejdet med hjælperne. Brugerklubben finder, at der tidligere er gjort alt for lidt ud af at uddanne brugere. Vi mener, at kommunen har et ansvar for, at brugerne får de bedst mulige forudsætninger for at skabe en god arbejdsplads for hjælperne. Vi hilser kurserne, som de nye brugere skal deltage i for at få en hjælperordning, velkommen. Vi vil opfordre til, at der tænkes i kurser, som kan videreudvikle mere erfarne brugeres arbejdsgiverkvalifikationer. Hjælper/bruger-forholdet er et individuelt ansættelsesforhold og skal blive ved med at være det. Det kan være godt at tale med andre, hvis der er sider af forholdet, der ikke fungerer. Men allervigtigst er det, at man som bruger og hjælper får talt med hinanden om det. Det kan være svært, at få taget initiativ til en samtale. Det kan ligeledes i nogle situationer være svært at se igennem de følelsesmæssige relationer, som er årsag til problemer. Derfor ønsker vi et tilbud om kvalificeret rådgivning for brugere og hjælpere, en såkaldt supervisor. En supervisor skal have et indgående kendskab til hjælperordningen og et fagligt kendskab til de psykiske relationer i et tæt samarbejde. II

3 Vi anser det for vigtigt, at brugere og hjælpere er bevidste om, at samarbejdet er et ansættelsesforhold.. Vi ønsker, at myter om hjælpernes arbejdsopgaver erstattes med dialog mellem bruger og hjælper, som tager udgangspunkt i brugerens behov. Vi finder, at der bør gives en større procentdel af plejetillægget til dækning af de helt specielle ekstraudgifter ved at have hjælpere. Vi vil arbejde for, at der laves flere kurser for brugere. Vi vil arbejde for, at der ansættes en supervisor, der kan træde til i konflikter mellem bruger og hjælper. Afskaf rådighedstimerne Arbejde er arbejde Brugerklubben mener, at rådighedstimerne er en underbetaling af hjælperne. Rådighedsvagt er som regel kendetegnet ved, at du kan være hjemme på din bopæl, blot du kan tilkaldes, hvis der bliver brug for dig. Det er ikke sådan rådighedstimerne bliver brugt for handicaphjælpere. Her er der tale om en time, hvor du er på din arbejdsplads, men ikke udfører arbejde. At stå til rådighed er også et arbejde, især når man skal være på arbejdspladsen. Hjælperordningen gives til fysisk handicappede, som for langt de flestes vedkommende løbende behøver hjælp. Alle mennesker har i deres hverdag pauser, hvor man slapper af. Brugerklubben kræver, at begrebet rådighedstimer afskaffes. Brugerklubben kræver, at afskaffelse af rådighedstimer ikke medfører lavere udmåling af timer for brugere, der har løbende brug for at kunne tilkalde hjælp. Brugerklubben ønsker, at der skabes forståelse for, at det at stå til rådighed er en naturlig del af arbejdet som hjælper, som derfor skal aflønnes på lige fod med andet arbejde. Brugerklubben i Århus III

4 Betalte hjælpermøder Brugerklubben i Århus har igennem længere tid kæmpet for, at det bliver muligt at aflønne sine hjælpere ved jævnlige hjælpermøder. I 1998 besluttede kommunen, at man fremover ville give løn til et årligt hjælpermøde à 2 timer. Brugerklubben føler sig latterliggjort af denne afgørelse, som vi mener, er helt uacceptabel. Arbejdsprogram Vigtige møder For at sikre et godt arbejdsklima er det vigtigt, at der er jævnlige møder for de ansatte. På andre arbejdspladser, der ligner de arbejdspladser, vi har, er der jævnlige personalemøder. Mange bruger hjælpermøderne til at lægge vagtplan samt vende fælles problemstillinger med alle hjælperne. Som noget nyt er vi som brugere forpligtet til at lave en arbejdspladsvurdering. Brugerklubben er klar over, at det er dette krav, Brugerklubben vil kæmpe for, at der skabes mulighed for aflønning af hjælpere ved jævnlige hjælpermøder i årets løb. Brugerklubben ønsker, at der bliver en større forståelse i kommunen for at betalte hjælpermøder er et vigtigt middel til at sikre hjælperne et godt arbejdsmiljø. Nødvendige hjælpemidler Anskaffelse af hjælpemidler Det kan ofte være en lang og opslidende proces at søge om bevillinger til hjælpemidler. For at vi kan få lov til at beholde vores ordning, kræves et vist aktivitetsniveau. Som de udadvendte mennesker vi er, er det et naturligt behov at være med i forskellige aktiviteter. I flere situationer kan man få brug der har fået kommunen til at bevilge et årligt hjælpermøde. Vi mener dog, at der bør være mulighed for at holde 4-6 årlige møder, da arbejdsmiljø og samarbejde handler om andet og mere end arbejdspladsvurderingen. Ikke alle brugere ønsker hjælpermøder. Den enkelte bruger skal selvfølgelig have mulighed for at fravælge tilbuddet om timer til hjælpermøder. for et hjælpemiddel, specielt når man er uden for hjemmet. Men det hænder, at der gives afslag på en ansøgning om hjælpemidler, som er begrundet i hjælpernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Brugernes problem kan nogle gange være, at kommunen og BST (Bedriftssundhedstjenesten) kan have forskellige holdninger IV

5 til vore behov for hjælpemidler. BST er en konsulentvirksomhed, betalt af kommunen til at yde støtte til brugerne med blandt andet råd om hjælpernes arbejdspladsindretning, vejledning i forflytningsteknik etc. Der kan opstå en interessekonflikt mellem BST, kommunen og os. BST skal først og fremmest sørge for hjælpernes sikkerhed og acceptable arbejdsforhold, hvorimod kommunen er den instans, der bevilger og betaler for hjælpemidlerne. Vi kan risikere, at vi bliver nødt til at begrænse vores aktiviteter, hvis der f.eks. er en trappe i vejen, da det er næsten umuligt at få støtte til større hjælpemidler til brug uden for hjemmet. Et andet problem, man nemt kan støde på er, at finde ud af, hvor man skal søge. Hvis det er arbejdsrelateret, skal du søge din sagsbehandler, hvis det er fritids- og boligrelateret, så er det din ergoterapeut. Sagen er, at mange af de hjælpemidler søger man til brug for begge behov, hvorfor man risikerer afslag begge steder, eller i mange tilfælde skal løbe spidsrod fra sagsbehandleren til ergoterapeuten eller omvendt. Hjælpernes sikkerhed og vores frihed Hjælperordningen og de nødvendige hjælpemidler kan give brugerne mulighed for en aktiv tilværelse. Derfor griber det ind i brugerens liv, hvis kommunen giver afslag på et ansøgt hjælpemiddel. Vi har erfaret, at det kan kræve umådelig tålmodighed og vilje at søge et hjælpemiddel, der i bund og grund er basalt i forhold til hjælpernes sikkerhed og vores frihed. Der burde være et bedre samarbejde mellem BST og de bevilgende instanser i kommunen, så man kunne få en mere effektiv sagsgang, og hvor kommunen i højere grad vil lytte til meldingerne fra BST. Brugerklubben kræver, at der tages hensyn til hjælpernes fysiske arbejdsmiljø, når en hjælpemiddelansøgning vurderes. Brugerklubben fordrer, at man erkender, at et udadvendt liv som fysisk handicappet giver behov for hjælpemidler, der ikke blot relateres til hjemmet. Brugerklubben kræver, at kommunen lytter til de vurderinger, som BST kommer med omkring et hjælpemiddel. Brugerklubben ønsker en mere gennemsigtig og effektiv ansøgningsprocedure. Brugerklubben erkender, at det er vigtigt, at brugerne indser deres forpligtigelse til at anskaffe sig de fornødne hjælpemidler for at sikre hjælpernes arbejdsforhold. Brugerklubben i Århus V

6 Hjælpere med på ferie og rejser Arbejdsprogram I de sidste år har det været uklart, hvad brugerne kunne regne med i forhold til støtte til at tage hjælpere med på kortere ferier. Det er generelt uheldigt og uholdbart, at det afhænger af den enkelte brugers sagsbehandlers tolkning af reglerne. Brugerklubben er klar over, at der formentlig inden alt for længe kommer klare regler fra kommunen centralt. Afhængig af disse regler vil Brugerklubben arbejde videre med problemstillingen. Som kortere ferie har der tidligere været tale om en 14-dages ferie. Brugerklubben har et gammelt krav om, at vi ligestilles med lønmodtagere i forhold til ferieloven med mulighed for at holde 5-ugers ferie med dækning af merudgifter. Dette er et langsigtet krav, som Brugerklubben stadig vil kæmpe for. Kortere men dyr ferie Skal en bruger på ferie, er der merudgifter forbundet med at have hjælpere med. Det drejer sig dels om udgifter til hjælpernes rejse og ophold, dels om arbejdsgiverforsikring i udlandet og endelig for de brugere, der ikke har døgnhjælp om betaling af løn i de timer, man normalt ikke har hjælpere derhjemme. Det har tidligere været noget, brugerne kunne søge om at få dækket en gang om året på en 14-dages ferie. Der er sået tvivl om, om dette kan ydes efter den nye servicelov. Der er givet flere afslag i kommunen, og vi frygter, at man fremover ikke kan få dækket merudgifter i forbindelse med ferie i udlandet. Brugerklubben vil kæmpe for, at det tidligere niveau som minimum bliver fremtidens niveau. Fastholdes niveauet ikke, vil meget få brugere fremover have råd til at tage på ferie. Brugerklubben mener, at det er et brud på tankerne om ligestilling af handicappede og ikke-handicappede. Ingen andre behøver at betale ekstra for at få basale fysiske behov dækket på ferier. Vi vurderer, at de fleste danskere tager på en årlig ferie i udlandet. Det er derfor uforståeligt, at vi nu afskæres fra at have de samme muligheder. Længere rejser Det har tidligere været muligt at tage sine hjælpere med på en længere rejse. Til en længere rejse har man ikke kunnet få bevilget ekstra timer, men har kunnet tage af sted med den eksisterende bevilling. Brugerklubben finder det rimeligt, at brugere fortsat kan tage på en længere rejse, hvis de kan få aftaler i stand med hjælpere. Ligeledes finder vi det rimeligt, at de reelle merudgifter dækkes ved en længerevarende rejse. Endelig er rejseforsikring for hjælperne en lovpligtig forsikring for arbejdsgiverne, og vi finder det rimeligt, at den kan dækkes som merudgift uafhængigt af rejsens varighed. VI

7 Vi kræver, at vi kan få bevillinger, der svarer til ferieperioden på arbejdsmarkedet (5 uger) Vi kræver, at udgiften til hjælperes rejseudgifter og forsikring samt udgifter til ekstratimer kan dækkes som merudgift i forbindelse med en årlig ferie. Vi kræver ret til at kunne foretage længerevarende rejser i udlandet med den eksisterende udmåling af hjælpertimer og med dækning af de reelle merudgifter. Stop diskrimination af kærester Brugerklubben i Århus mener, at det er uforståeligt, at der er andre regler for hjælpere, der er ansat hos en bruger, som vedkommende samtidig er kæreste med. Brugerklubben kræver, at denne diskrimination stopper. Situation I Århus kommunes vejledning til hjælperordninger åbnes der op for, at en hjælper kan arbejde i gennemsnit 242 timer om måneden. Det svarer til 10 døgnvagter. Om samlever, ægtefæller og kærester står der, at de maksimalt må arbejde ved brugeren i 37 timer om ugen. Altså må man som samlever og kæreste arbejde væsentlig mindre end alle andre hjælpere. Brugerklubben mener, at det er indblanding i privatlivet og i brugernes frie ret til at vælge deres hjælper. Det må være op til den enkelte bruger, om et parforhold kan kombineres med et ansættelsesforhold. Vurderer brugeren, at det kan det, må der gælde samme regler for partnere som for alle andre hjælpere. Vi kræver, at der gælder samme regler for hjælpere, der lever i parforhold med brugeren, som for alle andre hjælpere. Brugerklubben i Århus VII

8 Normernes betydning i brugerens hjem Arbejdsprogram Nuværende situation. Brugerklubben repræsenterer en gruppe mennesker, der har personlige hjælpere en del af eller hele døgnet. De forskellige handicaps, vi har, medfører en afhængighed af varierende grad. Udgangspunktet er, at det kun er praktiske gøremål, vi er stærkt afhængige af hjælp til, og brugerne kan selv tilrettelægge deres tilværelse uden speciel støtte eller vejledning fra andre. Vi kan som andre møde venner, arbejdskolleger, kærester og familie. Vi har et socialt netværk, og hjælperne behøver i yderste instans kun at være vores praktiske assistenter. Det er naturligt, at hjælper-brugerforholdet er et personligt forhold mellem to mennesker. Det er fint, at der kan etableres et ansættelsesforhold, hvor dette er muligt, uden at det går ud over bevidstheden om, at det er brugerens normer, der er gældende i ansættelsesforholdet. Heldigvis udvikler hjælperbrugerforhold sig ofte til andet end et simpelt arbejdstager-arbejdsgiverforhold. Nærheden og den tætte kontakt kan føre til en samhørighed. Normerne. Netop denne nærhed, tætte kontakt og delvise involveren i hinandens tilværelse kan også nemt føre til, at grænserne mellem hjælpernes og vores normer udviskes. hjælperne bliver umiddelbart mere involveret i vores tilværelse end vi gør i deres. De følger os på familie- og vennebesøg, henter vores post, tager telefon for os, osv. Det kendskab vi får til hjælperens privatliv afhænger af, hvad hjælperen fortæller os. Det er brugerens ansvar at give hjælperen den nødvendige instruktion, så hjælperen kan udføre arbejdet på den måde, brugeren ønsker det. Nogle hjælpere begynder fra starten at spørge, hvordan vil du have det her gjort, og med tiden har de indhentet så mange erfaringer og godt kendskab til brugeren, at de efterhånden selv kan tage vare på de fleste gøremål i hjemmet. Normerne er naturligvis meget forskellige fra hjem til hjem. Det kan have betydning, hvis en hjælper bliver ansat hos en bruger efter at have været ansat som handicaphjælper andetsteds. Hvis en hjælper ubevidst tager vanerne og fremgangsmåderne fra den tidligere ansættelse med over til næste bruger, kan det blive kilden til mindre godt samarbejde. De to mennesker er givetvis helt forskellige personer. Brugerklubben ønsker, at hjælpere generelt er opmærksomme på, at deres arbejdsplads er i brugerens private hjem. Brugerklubben mener, at det er fundamentalt, at hjælperne erkender, at arbejdsprocesserne sker på brugerens præmisser. Udgivet af Brugerklubben i Århus. Ansvarshavende redaktør: Michael Pedersen Trykt i 900 eksemplarer. Tryk: Lavpris Trykkeriet, Århus VIII