Bilag 2 Fordebat og høringssvar

Transkript

1 Bilag 2 Fordebat og høringssvar Fordebat er gennemført fra 25. august til 7. september 2015, hvor der er kommet 14 høringssvar. Fordebat-materiale og indkomne høringssvar fremgår af dette bilag.

2 $ % " " # $ % 9 " & ' 2 ( )! " # # " " %. # ", ' # * + ( 3 ), ' ) # ( ) / %, # " " $! " " " " : " % 1 =! # # # % ) " + 4 ) 4! ) 9 " " # # 0 : > ; < ) 2, )

3 A B C D E F G H I J H K L J M J L N O P O Q P R S T U V T S W K P X Q M J S T Y I S T U š œ š ž Ÿ ª «± ª ± ² ³ ª ± ³ ± µ ± ± ª ± ª ³ ± ¹ ª º» ³ ³ ± ¼ º µ ± ± ½ ¾ À ¹ ³ ª Á Â Ã Ä Å Æ Â Ç È Â É Ê Â Ë Ì Í Î Ï Å Ð ¹ ± µ ¹ ³ ª µ ± ± ª ± ± Ñ Ò Ó Ô Õ Ö Ô Ø Ô Ù Ú Û Ö Ü Ö Ý Þ Ý ß Õ Ö Ô à á Ù â á Û Ö Ú ã Ù á Ý Ù Ø Û Ý Ú Ý Û Ö Ý ä Ò å æ Ú Ù à Ö Ý â Þ ã Ö ç è Ù Ú Û Ö Ô è Û ç Ö ç Þ Û Û Ö Ù Ö æ Ú Ù Õ é ê è Ô Ö Ù ë Õ Ö Ô ç Ù Ú æ Ö Ô ã Ù á Ý Ù á Û â ê è Ô ä œ ì Ë Æ í î ï ð ñ Á ò Â Ë ì ï Ê Â É ó Ë ô à ñ à ï Â Ë Æ Â Ã Á Â Æ Æ Â Ã Â Æ È Á Å Ä Å Æ Â Ç È Â É Ê Â Ë Ì Í Î Ï È ñ í Ç í î à õ Ë î à Á Â Ë Æ Å Á ô Ð µ ± ± ± º Z [ \ ] ^ _ ` \ a b [ c ` c d ] e f \ g h i j k l m n o p q q r j l s t u l v w j k l m s x i j x y v j z j v l j { p m o y m n q z j k l u i k l } p v p q m t k l } p q ~ m z j v p v p s { p m k m l m i x x l z j } l m l n n l m l k l } z x i } k l x } i v l z k l u i } } l j p v ~ p q q l q l k { p m n x i v } z x k l j p l m p m k j l k l s x i j x y v j z j v l m l { } l m z v i j v n y } } l n k l j k l } i x l m l k l s x i j x y v j z j v z { p m q i { ~ p q q r j l s x i j } z x x y v p v x p ~ i x s x i j x y v j z j v ƒ p v z k l j { p m u z j k l x n l u x z l m k l m z v l j q r x z v l k { p m i } ~ p q q l q l k n w j n s r j ~ } l m } z x s x i j x y v j z j v l j [ c c \ ^ ] _ ` \ b [ b ˆ c d c f x i j x y v j z j v l j l m z v i j v n i } s t u i v v m r j k i { ƒ i } o y m n q z j k l u i k l } l m x r ~ ~ l } z { p m t m l } Š Œ ƒ p v h i j k l m n o p q q r j l Ž j n ~ l m i } r k z ~ x l p q m t k l } } z x u x i j k } i j k l } u p x z v l m l m n ~ i x { p m } n i } n z ~ m l n m l ~ m l i } z l i m l i x l m p v l j v m Ž j { p m u z j k l x n l z v l j j l q p q m k l } q m t k l } p q { i } } l m n l x l o y m n q z j k l u i k l } q l k l ~ n z n } l m l j k l u w v j z j v l m p v k l p q ~ m z j v x z v v l j k l i m l i x l m l k o y m n q z j k l s i m ~ l j ƒ z i x } i l ~ } i m ƒ k l m l l n i { ~ p q q r j l j

4 Frank Nørgaard Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Randers Formand for Miljø- og Teknikudvalget. Medlem af Økonomiudvalget. Kåtrupvej 29, 8990 Fårup Mobil: Fra: Svend Erik Jensen Sendt: 20. juli :42 Til: Frank Nørgaard Emne: Forslag til kærsmindebadets fremtid Til Frank Nørgaard. Jeg tillader mig hermed at fremsende forslag til fremtidig anvendelse af Kærsmindebadet og området. Forslaget er udarbejdet af Bent Sørensen i samarbejde med de 2 krolfforeninger som fremgår af vedhæftet fil. I mellemtiden er krolf i DAI blevet godkendt af Dansk Idrætsforbund til afholdes af officielle danmarksmesterskaber. Se artikel i Din Avis den 15. juli Jeg håber at forslaget bliver taget med til borgermøde til august. Med venlig hilsen og på vegne af Randers Seniorkrolf og Randers Naturmotions Krolf afd. og som Formand for Krolf i Dansk Arbejder Idrætsforbund ( DAI ) Svend Erik Jensen Telefon nr.:

5 Randers Kommune Randers, denxxxxxxx 2014 Kultur og fritidsforvaltningen Afsender: Laksetorvet Randers Natur Motion 8900 Randers C. Randers Seniorkrolf Randers Seniorgym Krolfhytten er et overdækket fliseareal, som benyttes før og efter spillet. Bygningen er uden faciliteter af nogen art - blot indrettet med borde. Forslag - Fremtidig anvendelse af Kærsmindebadet. Det er almindelig kendt i Randers, at Kærmindebadet lukker og slukker den 1 februar 2015 i forbindelse med åbningen af det nye badeland. Det betyder, at foreningerne: Randers Seniorkrolf Randers Natur Motion som har anlagt krolfbaner på græsarealet foran Kærmindebadet fra den dato står uden toiletadgang, idet Kærsmindebadet hidtil har stillet toiletter til rådighed, dels for vore tilsammen ca. 100 medlemmer i forbindelse med de ugentlige træningssamlinger, dels for deltagere i forbindelse med afvikling af bl.a. stævner og turneringer. Det drøftes derfor ofte, om vi som følge af lukningen helt må afstå fra at benytte græsarealet til krolf, idet det ligesom er påkrævet, at der er adgang til toiletter - ikke mindst i forbindelse med stævner, hvis afvikling ofte foregår over flere timer med deltagelse af personer. 1 Et andet spørgsmål, der ofte gøres til genstand for drøftelser under de sociale samvær i Krolfhytten, er, hvilke tanker kommunen har m.h.t. arealet i øvrigt, idet det forlyder, at kommunen har til hensigt at udstykke arealet til byggegrunde. Såfremt dette bliver aktuelt, står foreningerne overfor at skulle finde nye passende arealer, hvilket betyder, at Randers Seniorkrolf - der har afholdt en større udgift i forbindelse med opførelse af Krolfhytten, står tilbage med en bygning, som der ikke umiddelbart findes anvendelse for. Der bør derfor ikke herske tvivl om, at de 2 foreninger er stærkt interesserede i, at en del af Kærsmindebadets faciliteter søges bevaret som et samlingssted for seniorer. Nedenfor har forslagsstillerne udarbejdet et forslag til en fremtidig brug af ejendommen, således at der stadig kan være liv og aktivitet i og omkring Kærsmindebadet. Det foreslås, at Kærsmindebadet ombygges til et centrum for seniorforeninger. Randers vil dermed få et foreningernes hus for seniorer, der vil rumme de ting, der i dag foregår omkring Kærsmindebadet - sammen med tilførsel af nye aktiviteter - og vil på den måde kunne skabe værdifulde rammer om mange seniorers fritidsliv/motion og sociale samvær. Det vil efter forslagsstillernes opfattelse kunne blive et mega spændende hus, hvor seniorer kan mødes på tværs af foreninger.

6 Vi har i Randers et enestående forenings- og fritidsliv, som er en af byens styrker. Med et foreningernes hus for seniorer vil man kunne styrke det vigtige fritidsliv endnu mere, så seniorer i endnu højere grad får mulighed for et aktivt senior liv med masser af motion såvel ude som inde til gavn for et godt helbred og dermed en større livskvalitet. Det er en vision, vi håber vil blive til virkelighed. Det vil efter vores mening kunne blive en unik mulighed for at danne nye samarbejder mellem foreninger til gavn og glæde for seniorer i Randers. En samling af foreninger med forskellige aktiviteter kan stimulere til et livligt debatmiljø. Der vil selvfølgelig skulle udarbejdes en analyse af, hvilke indholdsmæssige og fysiske forudsætninger, der skal opfyldes for at udvikle foreningernes hus. Nedenfor nævnes en række af de elementer, som vil kunne indgå i analysen: Ved opfyldning af det indvendige vandbassin og efter udlægning af gulve vil der kunne indrettes to mindre gymnastiksale. Desuden vil der være rigtig gode fysiske rammer for afvikling af forskellige arrangementer. Fælles mødefaciliteter for foreninger, som ikke i forvejen har lokaler til rådighed fx ved afvikling af møder og generalforsamlinger Hvis der er behov og interesse kunne man eventuelt indrette fælles kontorfaciliteter med fx adgang til kopimaskine. Gennem partnerskabsaftaler med skoler vil der kunne tilbydes krolf og bowls til de ældste klasser som led i skolerne idræt. Spillet vil komme til at foregå under kyndig ledelse af instruktører. Et samspil mellem seniorforeninger og skoler vil uden tvivl være noget nyt, som ikke vil kunne opleves andre steder i landet. Ved at tilføre nye funktioner vil stedet kunne udvikle sig til et forenings- og fritidshus, der vil summe af liv, aktiviteter og inspiration på kryds og tværs. Der vil kunne etableres faciliteter for amatørteatre og rollespilsforeninger. Der vil også kunne indrettes foredragssal og undervisningslokaler med diverse AV-, lys - og lydudstyr m.v. til brug for foreningerne. Forslagsstillerne forestiller sig, at driften af bygningskomplekset mere eller mindre vil kunne udføres af frivillige seniorer. Inden der træffes endelig beslutning om Kærsmindebadets fremtid ønsker forslagsstillerne, at kommunen inviterer til et møde, hvor der vil være mulighed for en nærmere drøftelse af idéoplægget. 2

7 Bag forslaget står: Randers Natur Motion/krolfafdelingen v/svend Erik Jensen Vester Boulevard 22 B 8920 Randers NV. Telefon: e.mail: svejen49@gmail.com Randers Seniorkrolf v/anders M Rasmussen Rindsvej 32, 1 mf 8920 Randers NV telefon e.mail: anders.rasmussen@fiberflex.dk Randers Seniorgym v/jane Sørensen Buntmagervej Randers NV telefon : e.mail: janesorensen1@gmail.com På vegne af forslagsstillerne. Bent Sørensen Buntmagervej 8920 Randers Telefon e.mail. bent.oerum@gmail.com 3

8 Fra: Plan Til: Maria Issakainen Sendt dato: :48 Modtaget Dato: :48 Vedrørende: VS: Forslag til kærsmindebadets fremtid Vedhæftninger: Kærsmindebadet bliver foreningshus (8) (1).pdf Hej Maria. Her er forslag anvendelse af Kærsmindebadet Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Frank Nørgaard Sendt: 11. august :42 Til: Plan Emne: VS: Forslag til kærsmindebadets fremtid Med venlig hilsen Frank Nørgaard Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Randers Formand for Miljø- og Teknikudvalget. Medlem af Økonomiudvalget. Kåtrupvej 29, 8990 Fårup Mobil: Fra: Svend Erik Jensen [mailto:svejen49@gmail.com] Sendt: 7. august :10 Til: Frank Nørgaard Emne: Re: Forslag til kærsmindebadets fremtid Til Frank Nørgaard. Jeg sender endnu en vedhæftet fil, Så er jeg sikker på du har det hele. Mvh Svend Erik Jensen Den 7. august 2015 kl skrev Svend Erik Jensen <svejen49@gmail.com>: Kære Frank Nørgaard. Angående den manglende fil. Den er hermed eftersendt. Med venlig hilsen Svend Erik Jensen Den 6. august 2015 kl skrev Frank Nørgaard <Frank.Norgaard@randers.dk>: Kære Svend Erik Jensen Beklager den lange svartid, men din henvendelse ramte lige midt i ferien. Der er i din mail desværre ikke vedhæftet nævnte fil, men jeg er fuldt opdateret på at Krolf er en sportsgren som godt kunne fremmes i kommunen. Jeg vil derfor tage din henvendelse med som et godt input. Med venlig hilsen

9 Fra: Plan Til: Maria Issakainen Sendt dato: :49 Modtaget Dato: :49 Vedrørende: VS: Forslag til kærsmindebadets fremtid Vedhæftninger: AVISudklip.jpg Hej Maria Endnu et bilag til Kærsmindebadet Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Frank Nørgaard Sendt: 11. august :42 Til: Plan Emne: VS: Forslag til kærsmindebadets fremtid Med venlig hilsen Frank Nørgaard Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Randers Formand for Miljø- og Teknikudvalget. Medlem af Økonomiudvalget. Kåtrupvej 29, 8990 Fårup Mobil: Fra: Svend Erik Jensen [mailto:svejen49@gmail.com] Sendt: 7. august :03 Til: Frank Nørgaard Emne: Re: Forslag til kærsmindebadets fremtid Kære Frank Nørgaard. Angående den manglende fil. Den er hermed eftersendt. Med venlig hilsen Svend Erik Jensen Den 6. august 2015 kl skrev Frank Nørgaard <Frank.Norgaard@randers.dk>: Kære Svend Erik Jensen Beklager den lange svartid, men din henvendelse ramte lige midt i ferien. Der er i din mail desværre ikke vedhæftet nævnte fil, men jeg er fuldt opdateret på at Krolf er en sportsgren som godt kunne fremmes i kommunen. Jeg vil derfor tage din henvendelse med som et godt input. Med venlig hilsen Frank Nørgaard Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Randers Formand for Miljø- og Teknikudvalget. Medlem af Økonomiudvalget. Kåtrupvej 29, 8990 Fårup Mobil: Fra: Svend Erik Jensen [mailto:svejen49@gmail.com] Sendt: 20. juli :42

10

11 Maria Issakainen Fra: Plan Sendt: 2. september :12 Til: Maria Issakainen Emne: VS: vedr Kærsmindeparken. Hej Maria Bemærkninger til Kærsmindebadet Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Oprindelig meddelelse Fra: Julie Præst [mailto:julie.praest@youmail.dk] Sendt: 1. september :23 Til: Plan Emne: vedr Kærsmindeparken. Som deltager i møde på Laksetorvet om Kærsmindeparken, var der nogle forhold, som jeg ikke synes kom tydeligt frem: Tæt lav bebyggelse i haveområdet: Der var et ønske fra havefolket om stadig at have deres lille grund som nyttehave. Jeg er bekendt med, at der er flere villaejere der har en have derfor er det vist ikke meget afgørende for disse lejere at kunne fortsætte med at bruge området som nyttehaver. Der er vist også en lejer der har flere af parcellerne vel heller ikke meningen. Vi at udstykke dette område Haverne til tæt lav bebyggelse ville området komme mange til gode og efterkomme et ønske fra mange parcelhusejere i området, om at kunne blive i det lokale miljø og få et mindre bolig. Det bør nok ikke være boliger til børnefamilier, der skal bygges, da Vestervangsskolen med sit nuværende og kommende elevtal ikke kan rumme flere elever. Kærsmindeparken: Det store grønne område ud mod Gørrildsalle bør fastholdes som rekreativt område, da det bruges af mange børn, unge og ældre. Smukt er det også Kærsmindeparken bør bevares under alle omstændigheder. Aktiviteter i/ved de grønne områder: Der er desuden behov for at "klub hus" for flere små motions og aktivitets klubber i Randers. Det "faldefærdige" klubhus i Vasen, som benyttes af flere små foreninger, kunne have stor glæde at af få et nyt tilholdssted måske en del af Kærsmindebadetes bygninger. Det kunne betyde at Kroll klubben også kunne få adgang til et klubhus med toiletter og badefaciliteter. Evt kunne der indrettes klublokaler til tilknyttede klubber, da disse klubber også har stor 1

12 betydning som sociale fælleskaber. Da mange klubmedlemmer er ældre er disse fællesskaber af meget stor betydning for det enkelte medlems trivsel og livskvalitet. Jeg håber dette indlæg vil blive læst også af ansvarlige politikere. Julie Præst Tømrervej Randers 2

13 Maria Issakainen Fra: Plan Sendt: 1. september :30 Til: Maria Issakainen Emne: VS: Kærsmindeparken Hej Maria. Bemærkninger til Kærsmindebadet Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Rasmussen [mailto:nasarasmussen@gmail.com] Sendt: 1. september :14 Til: Plan Emne: Kærsmindeparken Hej. Først og fremmest tak for 1. høringsaften den 25. august. Der var godt nok mange mennesker og sikker på, at der sagtens kunne have været mødt flere op, hvis de kendte til dette møde. Var meget glad for at deltage og det var meget tydeligt, hvor meget dette skønne område betyder for rigtig, rigtig mange mennesker. Det er yderst vigtigt, at dette område bevares. Parken er allerede så flot og veletableret, ligger fantastisk godt ud til vejen, med de flotte træer på række langs vejen Gørrilds allé er virkelig charmerende på dette stræk og lever op til navnet allé netop her. Området herude er virkelig befolkningstæt og parken er på dette sted, med denne synlige beliggenhed, absolut en oase og et skønt skue for rigtig mange beboere, der dagligt færdes på denne trafikerede vej hovedåren til de fleste af villavejene i området. Det må der ikke ændres på. Håber inderligt, at der planlægges udenom den eksisterende park synligheden fra vejen er så vigtig flest mulig beboere skal have lov til, at få dette smukke grønne kig hver dag. Det er både afstressende, beroligende, inspirerende, motiverende, at se det grønne areal, se mennesker spille krolf, se løbere, se mennesker spille discgolf, se hundeluftere, se børn lege i græsset, se børnefødselsdage rykke derover til rundbold, se en herrefodboldkamp, pigerne lave mini picnic under træerne m.m. og ikke mindst se, at spejderne har startet en skøn og super børnevenlig Sct. Hans tradition for 15 år siden. De er gået fra 5 deltagere til nu mange hundrede (maden slap op i år.det løste de dog på opfindsom spejdermanér ) Er sikker på, at synligheden og den nuværende beliggenhed betyder alt og parken må under ingen omstændigheder gemmes væk og klemmes ind mellem en masse (nye) huse.. Med venlige og forventningsfulde hilsner Ania S. Rasmussen 1

14 Farmaceut Louise Andersen Dalbygaard Møgelvangsvej 30 Dalbyover 8970 Havndal Tlf Mobil sms frabedes E post: aaledamgaard@mail.tele.dk Til Plan i Randers Kommune! I Randers Amtsavis har jeg læst, at kommunen har afholdt borgermøde om Kærsmindebadet, og at man kan indsende forslag til fremtidig anvendelse af området inden 7. sept. Hermed mit forslag for Kærsmindebadet. Solceller. Etabler en solcellepark. En solcellepark på området understøtter kommunens egne ord om bæredygtig produktion af energi og reduktion af kuldioxydudslip, CO2 udslip. Randers Kommune har et ønske om, mål for at nedsætte udslip af CO2, kuldioxyd med 75% i perioden fra Se kommuneplanen. Randers Kommune vil øge borgernes bevidsthed om bæredygtig energiproduktion. Det står i kommuneplantillæg 17 s.7 nederst. Solenergianlæg bør i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne. Det står i kommuneplantillæg 17.s. 4 linje 13 og14 fra neden. Altså med kommunens egne ord er området ideelt for et solcelleanlæg. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr Det står i kommuneplantillæg nederste linje siderne 16,18,20,22,24,26,28 og 30. Så kan børnehavebørn og andre borgere på tur opleve f. eks græssende får som på byens gamle losseplads nu. (bagsiden af Rds.Amtsavis ) Solcelleanlæg spås en levetid på 30 år, altså en fast indtægt til kommunen i 30 år. Om 30 år kan kommunen så evt. sælge området. Ved at anlægge et solcelleanlæg her tæt på byens borgere, får de mulighed for at gå tur i området og samtidig få øget bevidstheden om at være forbrugere af bæredygtigt produceret energi, ja endda produceret af deres egen kommune. Der er allerede beplantning omkring området, så glas og aluminium vil heller ikke forstyrre naboerne. Venlig hilsen Louise Andersen

15 Maria Issakainen Fra: Plan Sendt: 7. september :34 Til: Maria Issakainen Emne: VS: Området ved Kærsmindebadet Endnu et forslag til området Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Andreas Kure Thorngreen [mailto:andreas@thorngreen.dk] Sendt: 6. september :41 Til: Plan Emne: Området ved Kærsmindebadet Kære Randers Kommune Mit navn er Andreas, jeg er 36 og bor med min kæreste og tre børn på Tømrervej i et hus vi købte i marts Jeg vil først sige tak for invitationen til at give min mening til kende om planen for området ved Kærsmindebadet, og dernæst gå lige til sagen: Det er afgørende for Randers og for lokalområdet at der BEVARES og UDVIKLES et REELT rekreativt område i parken ved Kærsmindebadet! Det er som sådan en fin ide at bruge noget af området til bebyggelse, men det er meget vigtigt at parken som rekreativt område bevares! Efter min (faglige) mening er det vigtigt for Randers at brande sig som en god by at bo i for familier. Nogle af salgsparametrene er den gode og stabile forvaltning på sygehuse og kommunekontorer, gode indkøbsmuligheder, gode huspriser, gode kulturtilbud og god beliggenhed til alle større byer i midt- og nordjylland. Men Randers ligger ikke ved stranden, Randers har ikke søerne som Silkeborg (jeg boede der i 2012), Randers ligger ikke på naturskønne Djursland, og Randers er ikke en by som er kendt som kulturhovedstad. Nej, faktisk trænger Randers til at få arbejdet lidt på sit image udadtil. Men Randers har det, man har brug for for at have et godt familieliv og godt liv i det hele taget! Og en MEGET VIGTIG del af det er de rekreative områder!! Der er bl.a. Doktorparken, Fladbro, Gudenåen og Vestparken, samt enkelte andre grønne områder rundt omkring i byen. Og et af dem er området ved Kærsmindebadet, som i dag bruges til: Kroket Frisbee Golf Sankt Hans hvor spejdere sætter et helt tivoli op til hundredevis af deltagende voksne og børn Børnefødselsdage, hvor man kan spille rundbold og være på skattejagt Picnics 1

16 Hundelufterture, løbeture og ture med barnevogn Og det er bare nogle af tingene! Jeg siger: BEVAR og UDVIKL en væsentlig del af parkområdet, så der kommer en god legeplads og udendørs fitnessudstyr, og sådan at Kroket, Frisbee Golf, kondiløbere, hundeluftere, barnevogne og Sankt Hans stadig kan være der. Det skal IKKE bare være en gennemgang! Sørg for at det FØLES FÆLLES: Det skal ikke føles som om man træder ind på boligernes område, når man kommer i det grønne område. Vi skal føle os frie og ude, når vi er der! Konkret vil jeg foreslå at man tager udgangspunkt i stien i midten fra vejen til boligområdet, og sørger for der er et område med træer og græs rundt om stien. I kan evt. flytte lidt på Frisbee Golf målene. Her kan aktiviteterne foregå, men således at man ikke føler sig overvåget af boligerne, og så boligerne ikke føler folk i parken kan se ind i deres private områder. Som tilflytter fra 2014 ser jeg Randers udefra, og jeg har for nyligt købt hus på Tømrervej bl.a. fordi der var et grønt område i nærheden. Tænk på at Randers fortsat skal være en by, hvor mennesker har det godt. Tænk på naturen som en vigtig del af et sundt og et godt liv, også for de kommende beboere! Byg endelig, men bevar parken! Venlige hilsner Andreas Kure Thorngeen 2

17 Maria Issakainen Fra: Plan Sendt: 10. august :19 Til: Maria Issakainen Emne: VS: Kærsmindebader Journaliseret: JournaliseretInfo: X :08:19 LAKSEN04\dq14831 Hej Maria Ikke en tilmelding, men forslag Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Oprindelig meddelelse Fra: Marianne Træger [mailto:m1709@icloud.com] Sendt: 7. august :11 Til: Plan Emne: Kærsmindebader Jeg ønsker mig en fed legeplads til førskolebørn og de mindste skolebørn. Der er intet af den slags i området og alt for få i byen. Eneste gode er vel ved tøjhushaven! Tænker det kunne blive et samlingssted for familier i området hvis man tænker lidt borde og bænke ind. Måske kunne sådan et sted også bruges af dagplejere Marianne Træger Gørtlervej 81 Sendt fra min iphone 1

18 Forslag til brug af omra det ved Kærmindebadet Parken Selve Kærsmindeparkenn skal bevares som den er. Der kan dog sagtens laves et par forbedringer, der sørger for, at folk fra Randers C fortsat kommer ud og bruger området. Ved at beholde de nordlige P pladser fra Kærsmindebadet, så har man stadig s muligheden for at komme med bil, hvilket især er nødvendigt ved Skt. Hans arrangementet, som spejderne står for. Der mangler et legeareal i området,, og eftersom mange ejendomme snart skal sælges til børnefamilier, så vil det hjælpe på huspriserne (og derved ejendomsskatterne), hvis der er e et sådan incitament til bosættelse.

19 Regnvand Der skal jo separatkloakeres, så regnvandet skall jo tænkes ind. Jeg synes det er oplagt, at etablere et regnvandsbassin/forsinkelsesbassin på arealett SV for Kærsmindebadet, da det ligger lidt lavere l og i dag ikke kan bruges til andet end græs. Der vil formentligt blive tale om et permanent vandlegeme som på den vestlige sidee af stien. Samtidig er der i dag et problem med vand, som løber ned ad stien og ved frostgrader er der meget ofte farlige is lag ned ad stien (hvilket også har bidraget til at ødelægge asfalten). Det lader til, at vandet primært kommer fra det sumpede område angivet på kortet.. En drænledning lagt fra det sumpede område langs stien (på den østligee side af stien) burde fjerne dette problem. Vær i øvrigt opmærksomm på de mange servitutter, der er tinglyst på arealerne. Der ligger eksempelvis en vandledning, som nok skal flyttes før der byggess huse ovenpå:

20 Den kunne jo flyttes over i den grønne korridor, som bør laves langs stien.

21 Boliger Placering Volden omkring Kærsmindebadets arealer er etableret i Volden kan med fordel fjernes og bruges til at jævne lavningen ud og komme lidt over grundvandet. Dette giver også en lysåbning af stien og mere lys til boligernee på den NV side af stien. Kærsmindebadets bygninger skal jævnes det er nok alligevel begrænset hvad mann må bruge dem til. Stien skal have en grøn bræmme, med sivestreng i, så problemer med sumpet område + is på stien om vinteren kan afhjælpes. Et af problemerne med området, som Kærsmindebadet ligger på er, at der d er megett hældning. Ved etablering af boliger på dette område er der problematikken med drikkevandsind nteresser, høj grundvandsstand OG privatliv i haverne ved eksisterende boliger mod NV (boliger påå bakker kan kigge ind i haverne nedenfor). Ved at rykke pensionisthaverne over på Kærsmindebadets arealer, så kan de bruges som buffer.

22 Så mit forslag til brug af områderne er: Bebyggelsen skal være i et plan for at passe ind i området. Jeg synes, at det skal bemærkes, at byggestilen i området er typisk 70 err huse med forskellige præg. Det vil derfor være en dårlig tilpasning til området, hvis der blot laves enn flok identiske typehuse, ligesom de hæslige firkantede hvid/grå kasser i musikant kvarteret i Over Hornbæk. Det er bedst med lidt individualitet i stilarterne.

23 Værdi (kr og ører), og generelle faldgruber Jeg er ikke blind overfor motivet for at plastre hele området til med boliger. Der er en udmærket kvadratmeterpris i området, og der er penge at hente ved selve salg samt ved ejendomsskatter fremover. Men huspriser påvirkes af deres omgivelser. Såfremt nogle skulle få den ide, at Kærsmindeparken skal sløjfes eller indskrænkes til en skygge af sig selv, så vil jeg gerne henlede opmærksomheden til den vedhæftede Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins. Hovedkonklusioner. Se især side 4. Vi har i forvejen i området en placering tæt på motorvej og jernbane (og større veje for de flestes vedkommende), som tæller i negativ retning. At fjerne Kærsmindeparken, som netop løfter huspriserne, vil jo efter en kort årerække få huspriserne i området til at falde. Så en reduktion i ejendomspriser for de eksisterende ejendomme betyder jo netop også lavere ejendomsskatteindtægter for rigtig mange ejendomme (udover det urimelige i en sådan negativ økonomisk påvirkning for mange borgere, der netop har købt hus til dels pga. Kærsmindeparken). Randers Kommune kan derfor risikere blot at have gjort et område mindre attraktivt imens der ikke er tjent så meget som håbet. Butikker Såfremt det kunne være tillokkende at tænke på at placere en dagligvarebutik på noget af arealerne, så husk venligst på, at vareindlevering + støj fra parkeringsplads sætter nogle begrænsninger, eftersom der er boligområder klods op ad. REMA 1000 ligger allerede i fin afstand, og dén er placeret smart med vejareal imellem sine støjende aktiviteter og boliger på den anden side. Multibaner Ved debatmødet blev ordet multibane ytret. Dette vil jeg gerne advare imod. Der kommer støjgener i forbindelse med multibaner, og det kan blive en meget træls omgang, hvis der kommer støjklager. Silkeborg og Herning kommuner kan sikkert godt komme med udsagn til hvad man skal passe på med. Ydermere, så vil jeg også gerne afværge tanker omkring kunstgræsbaner, da der netop er drikkevandsinteresser i området, og der mangler retningslinier for etablering af sådanne baner. Det er nedsivning af giftige stoffer fra kunststofbaner samt fra underlaget, som er uafklaret (nogle udvaskningstest viser frigørelse af bl.a. PAH, zink og phtalater). Mvh Thorbjørn Bach Hansen Pottemagervej Randers NV

24 Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Hovedkonklusioner Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 a

25 IFRO Rapport 216 a Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins. Hovedkonklusioner Forfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Axel Heyman, Bo Jellesmark Thorsen Udgivet: januar 2013 Rapporten er blevet til på basis af samarbejdsprojektet Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet, der er indgået mellem Københavns Universitet og Miljøministeriet. Københavns Universitet og Spacescape har været udførende. Bag projektet står følgende partnere: Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, By & Havn, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Kildebjerg Ry A/S, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Lyngby Taarbæk Kommune, Miljøministeriet, Region Hovedstaden, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune, Vallensbæk Kommune. Desuden har De Økonomiske Råds sekretariat deltaget i projektets styregruppe. IFRO Rapport er en fortsættelse af serien FOI Rapport, som blev udgivet af Fødevareøkonomisk Institut ISBN: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg ( )

26 Indholdsfortegnelse HOVEDKONKLUSIONER FOR BESLUTNINGSTAGERE... 3 Vigtige bykvaliteter: Gamle kendinge og et par overraskelser tommelfingerregler... 4 Mængden og tilgængeligheden af park- og naturområder i nærområdet:... 5 Nærhed til kyst... 5 Et levende lokalt næringsliv... 5 Nærhed til barer, cafeer og restauranter... 5 Nærhed til stationer og metro... 6 Støj, barriereeffekter mm fra store veje og jernbaner... 6 Generelle pointer på tværs... 7 Hvad løber det op i? Et par illustrative eksempler... 8 Værdien af et hus et eksempel... 8 Sammentænkning af næringslivet ved udvikling af ny bydel

27 HOVEDKONKLUSIONER FOR BESLUTNINGSTAGERE Denne rapport præsenterer resultaterne af den største forskningsmæssige kortlægning og analyse af hvordan boligpriserne afspejler en række kvaliteter i byrummet, der er foretaget i Norden. Den giver et nyt grundlag for evidensbaseret dialog mellem kommuner, ejendomsudviklere og investorer om, hvad der skaber værdi i byudviklingen. Rapporten er baseret på analyser af knap handler fordelt på lejligheder og enfamilieshuse i en række udvalgte boligmarkeder i og omkring København og Århus, samt på store mængder data, der i form af hundredvis af variabler beskriver byrummet omkring boligerne. Modellerne, der i nogle tilfælde forklarer op til 90 % af boligprisernes variation, rummer usædvanligt mange detaljer i forhold til tidligere studier. Vigtige bykvaliteter: Gamle kendinge og et par overraskelser Hovedrapporten og appendiks gennemgår den detaljerede fortolkning af resultaterne, mens vi her sætter lys på de vigtigste bykvaliteter af generel betydning. Der er flere gamle kendinge i blandt de, der betyder noget, fx natur, grønne områder og støj. Men der er også overraskelser, som den betydelige positive sammenhæng mellem mangfoldighed i næringslivet, dvs. af butikker og serviceerhverv og boligernes værdi. Det er effekter, der rækker vidt ud i kvartererne og derfor afspejles i mange boligværdier. De kvalitative resultater vises her i Figur 1: Park og natur Kyst Jernbaner Næringslivet Støj Motorveje Barer mm Metro Stationer Figur 1: Ti faktorer der påvirker boligers værdi enten positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilen indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker fra 100 meter og op til meter. 3

28 10 tommelfingerregler Effekten af forskellige kvaliteter i byrummet varierer på tværs af markederne, som det ses i det omfattende Appendiks, men set på tværs er der en betydelig regelmæssighed i resultaterne. Denne regelmæssighed danner grundlag for at formulere en række tommelfingerregler: 10 tommelfingerregler 1. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes indenfor 500 m gangafstand, og med op til 2 % for hver 10 ha indenfor m gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. 2. Nærhed til kysten øger en boligs værdi med %, for dem der ligger tættest på kysten, og faldende mod nul ved ca. 300 m fra kysten. 3. Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger er typisk 2 4 % højere for hver 10 nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes indenfor m gangafstand. 4. Værdien af et hus falder med 1 4 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand. 5. Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3 1 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand. 6. Nærhed til stationer især uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4 8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring m fra stationen. 7. Nærhed til Metro station giver en forøgelse på ca. 5 7 % af boligernes værdi, men kun indenfor de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. 8. Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 db til op mod 10 % ved 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 db 9. Nærhed til jernbaner reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod % tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. 10. Nærhed til motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7 10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring meter fra vejen. 4

29 Mængden og tilgængeligheden af park- og naturområder i nærområdet: Dette er altid er en positiv faktor for et byområdes værdi. Nogle steder udgør de en central del af byområdernes attraktion, særligt uden for bykernerne, og kan der udgøre en betydelig del af det enkelte hus værdi. Men også i de tættere bebyggede byområder spiller de grønne arealer en betydende rolle for værdien af de ofte rigtig mange boliger omkring dem. Det er derfor et oplagt element at inddrage når der investeres i design af nye byområder eller forbedringer af gamle. 1 Tommelfingerregel: Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller et bynært naturareal der findes indenfor 500 m gangafstand, og de 10 ha øger værdien med op til 2 % helt ud til m gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lidt lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. Nærhed til kyst Dette er en velkendt og altid positiv faktor for boligers værdi. Det er nærheden, udsigt og adgang, der for alvor betyder noget. Effekten på boligpriser kan være meget kraftig, men rækker ikke sjældent over meter væk fra kysten. 2 Tommelfingerregel: Nærhed til kysten øger en boligs værdi med %, for dem der ligger tættest på kysten, og faldende mod nul ved ca. 300 m fra kysten. Et levende lokalt næringsliv Et stort aktiv ved livet i byerne er adgangen til detailhandel, servicevirksomheder og de mange arbejdspladser der knytter sig til de liberale erhverv. Vi finder en stærk positiv korrelation mellem værdien af boliger variationen i det lokale næringsliv (målt i antal brancher) 1 i op til en kilometers gangafstand om boligen, en korrelation der utvivlsomt også afspejler at et varieret næringsliv lettere etableres i velstillede områder. Dette er en af de vigtigste bylivsfaktorer for værdien af boliger i centrum af de større byer, og bør naturligt tænkes ind, når der investeres i ny byudvikling. Den kan for de bedre beliggenheder, hvor variationen er stor, udgøre en præmie på op til 30 % af boligernes værdi og er utvivlsomt afgørende for de folk der vælger at bo der. Samtidig afspejler resultatet sandsynligvis at større boligværdier også betyder et bedre kundegrundlag for et varieret næringsliv. Den relative effekt er imidlertid ret konstant på tværs af markeder og boligtyper. 3 Tommelfingerregel: Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger stiger med 2-4 % for hver 10 nye næringslivsbrancher, der findes indenfor m gangafstand. Nærhed til barer, cafeer og restauranter Barer, cafeer, restauranter, natklubber og tilsvarende tilbud indgår som vigtige positive elementer af det lokale næringsliv især i de større byer. Som sådan bidrager de positivt, jf. ovenfor. Kategorien spænder dog vidt og inkluderer såvel de mere mondæne cafeer og restauranter som mere ydmyge værtshuse, bodegaer og pizzabagere. Der er imidlertid evidens for, at for de allernærmeste boliger indenfor 100 meter er der også en negativ effekt af naboskabet. Den negative effekt er størst i villaområderne og betydeligt mindre i de større bycentre, hvor tolerancen er større, og de positive aspekter værdsættes mere. 1 Vi har anvendt CVR registrets branchekoder. Det betyder at der fx skelnes mellem specialbutikker som bager og slagter, skohandler etc. og mellem dem og generelle supermarkeder. Butikker i storcentre er ikke inkluderet her. 5

30 4 Tommelfingerregel: Værdien af et hus falder med 1-4 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand. 5 Tommelfingerregel: Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand. Nærhed til stationer og metro Adgang til offentlig transport har en positiv værdi. Vi finder at nærhed til stationer har en moderat positive værdi, der dog rækker relativt langt ud i området omkring stationerne i de områder, hvor der er længere mellem dem, og hvor man måske cykler eller kører til stationen. Den store rækkevidde har stor betydning, når man skal vurdere den samfundsøkonomiske effekt af at anlægge en ny station. Nærhed til Metroen i København har en lidt kraftigere effekt på boligpriserne, men effekten rækker kun få hundrede meter ud omkring dem. Det afspejler, at Metro-stationer og busstoppesteder ligger tæt i København og at cyklen altid er lige ved hånden. 6 Tommelfingerregel: Nærhed til stationer uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring m fra stationen. 7 Tommelfingerregel: Nærhed til Metro-station giver en jævn effekt på ca. 5-7 % af prisen, men kun indenfor de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. Støj, barriereeffekter mm fra store veje og jernbaner Nærhed til stor veje, herunder motorveje, og jernbaner indebærer en række gener, der kan have store effekter på værdien af omkringliggende boliger. Det drejer sig om blandt andet om støj, rystelser, utryghed omkring børn og trafik. Det drejer sig antageligt også om, at store veje og jernbaner ofte fungerer som barrierer i byerne, fordi der typisk er relativt langt mellem mulighederne for at krydse dem. Analyserne her inkluderer både støjdata i byrummet, hvor sådanne data findes, og samtidig for samtlige boliger afstand til nærmeste jernbane eller større vej eller motorvej. Vi finder negative effekter af alle disse ting i nogle markeder af alle variable samtidig. Det er kendetegnende at effekterne kan være betydelige, men også at de aftager meget hurtigt og typisk forsvinder efter få hundrede meter eller kortere. 8 Tommelfingerregel: Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 db til op mod 10 % ved 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 db 9 Tommelfingerregel: Nærhed til jernbaner reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod % tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ved ca. 100 meter fra jernbanen. 10 Tommelfingerregel: Nærhed til motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7-10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring meter fra vejen. 6

31 Generelle pointer på tværs Forskningen bag rapporten har nydt gavn af en åben og aktiv dialog med interessenter, opnået gennem en serie af workshops med en lang række professionelle fra planlægningssektoren privat som offentlig der har inspireret dataindsamling og modeldesign. De ti tommelfingerregler formuleret ovenfor vedrører aspekter, miljøforhold og kvaliteter ved bylivet, der er fundet vigtige for boligernes værdi i en række markeder. Tommelfingerreglerne kan i store træk anvendes på sammenlignelige byområder og bykvaliteter. Der er variationer mellem de forskellige områder, og planlæggere og specialister kan med fordel studere rapport og appendiks for at finde vejledning og konkret viden for sammenlignelige byområder, der kan anvendes i specifikke analyser. Det skal her blandt andet fremhæves at en række variabler knytter sig op til gangafstanden og dermed den indre tilgængelighed som byområderne har. På den modsatte side viser de direkte negative effekter af barrierer som store veje og jernbaner også betydningen af at sikre let tilgængelighed i byområderne. Resultaterne i denne rapport siger alene noget om hvordan forskellige bylivskvaliteter påvirker værdien af boliger i de berørte områder altså nogle helt lokale effekter. Dermed er der overvejende fokus på de brugere af byen, der også bor der. Resultaterne kan derfor ikke anvendes til en fuld økonomisk værdisætning af fx stationer og metro. Mange stationer jo har en stor værdi for folk, der ikke bor tæt på den konkrete station, men i stedet for arbejder tæt på den. Større parker, bynære naturområder og kyster har også værdi for folk betydeligt længere væk fra; tænk bare på Fælledparken eller strandene ved Århus og København. Vender vi os mod veje og jernbaner, så belyser rapporten her kun den negative effekt som de kan have på værdien af boliger tæt på dem. Vi belyser ikke de betydelige positive effekter som veje og jernbaner har for mange andre brugere i samfundet. Rapportens resultater har derimod deres styrke som et godt grundlag for en evidensbaseret dialog mellem kommuner, ejendomsudviklere og investorer, om hvordan byer og byområder bedst udvikles til gavn for beboerne. Husprismetoden, der er anvendt i denne rapport, har en række styrker, men også nogle mangler, hvor særligt én skal femhæves her Det er en grundantagelse for metoden, at folk bosætter sig hvor de selv synes de får mest for deres penge, givet deres personlige smag for de forskellige tilbud i byerne. Resultaterne afspejler i nogle tilfælde ret tydeligt forskelle i smag. Vi ser fx at prisen på et hus typisk er mere følsom overfor støj eller nærhed til barer, cafeer mm end prisen på en ejerlejlighed i bykernerne er. Vi ser også, at selvom variationen i det lokale næringsliv typisk er langt højere i centrum af Århus og København end i omegnsbyerne, så er den relative værdi af en ekstra branche omtrent den samme i center og periferi på trods af at der er meget mere variation i bykernen. Det afspejler, at beboerne i bykernerne finder denne kvalitet mere værdifuld end beboere i forstæderne. Der er imidlertid en væsentlig ting som denne rapport ikke har inddraget, og det er de beslutninger som de næringsdrivende, dvs. butiksejere og andre, tager om hvor de ønsker at etablere sig. Det kan fx være en fordel at etablere sig i velstillede områder med gode betalingsvillige kunder omkring sig, især hvis der ikke findes konkurrenter i samme branche. Alene det kan øge antallet af forskellige butikker mm i og omkring de velstillede områder, og det vil påvirke den statistiske sammenhæng mellem boligpriserne og variationen i næringslivet. Hvis man skal tage korrekt højde for den slags dynamik, skal der bruges data og værktøjer, der gør det muligt at analysere husholdningernes og de næringsdrivendes beslutninger samtidig. Sådan en analyse vil bedre kunne bedømme effekterne af samspil mellem næringslivet og boligområderne. Det er en betydelig mere krævende ambition, der endnu ikke er løst helt og slet ikke med denne rapport. Men det er måske ikke en umulig ambition at binde an med i Danmark, på grund af de relativt gode data, der er adgang til. 7

32 Hvad løber det op i? Et par illustrative eksempler De ti tommelfingerregler er intuitive og enkle, men de siger i første række noget om de relative effekter af forskellige bykvaliteter en og en. Det kan være nyttigt at kigge på nogle simple eksempler for at få en idé om hvordan bykvaliteterne kan spille sammen, og hvordan deres absolutte størrelse kan være. Her viser vi to stiliserede eksempler, til inspiration. Værdien af et hus et eksempel Vi kigger på et modelhus, der kunne ligge i omegnen af København. Renset for effekter af beliggenheden er værdien kr Vi kigger på tre ting: Huset ligger 200 meter fra en motorvej. Det har indenfor meters gangafstand glæden af et varieret næringsliv fordelt på i alt 20 brancher, mens der kun er 5 hektar naturarealer indenfor samme afstand. Vi anvender effektstørrelser, der ligger indenfor tommelfingerreglerne ovenfor, til at opgøre hvordan disse tre ting omkring ejendommen påvirker dens pris. Inklusive beliggenhedseffekter er den samlede pris af huset ca kr. Heraf bidrager nærheden til motorvejen med en reduktion på godt kr., mens naturarealerne bidrager positivt med knap kr. og det varierede næringsliv med knap kr., se Figur 2. Figur 2: Et stiliseret eksempel på hvordan nærhed til motorvej, et beskedent natur udbud og et godt varieret næringsliv bidrager til den samlede pris på et hus, på ca

33 Figur 3: I forhold til huset i Figur 2 er der nu 20 hektar natur i nærområdet, mens afstand til motorvej og det varierede næringsliv er som før. Den samlede pris er nu ca Vi flytter nu huset lidt tættere på et større naturområde, således at der er i alt 20 hektar indenfor m gangafstand. Der er samme afstand til motorvejen og samme adgang til næringslivet. Husets værdi stiger og er nu sammensat som det ses i Figur 3. Den bedre beliggenhed har øget værdien med knap kr. samlet set. Her bidrager naturområderne nu med godt kr. Den bedre beliggenhed har imidlertid også øget effekterne af næringslivet en smule, til godt kr., ligesom nærheden til motorvej giver et lidt større fradrag på godt kr. Flytter vi dertil huset væk fra motorvejen får vi en pris og sammensætning som i Figur 4. Figur 4: I forhold til huset i Figur 3 er huset nu mere end 400 m fra motorvejen, der ikke længere har en effekt på prisen. Adgang til natur og næringsliv som i Figur 3. Den samlede pris er nu ca

34 Sammentænkning af næringslivet ved udvikling af ny bydel Over de sidste par årtier er mange tidligere havne- og industriområder i de større byer overgået til blandede byområder med boliger, kontorer, butikker og kulturfaciliteter. Denne rapports resultater kan anvendes til at kvalificere diskussionerne mellem fx kommuner, ejendomsudviklere og investorer. Vi viser et stiliseret eksempel på, hvordan investorer i et nyt boligområde (en ny lille bydel) vil nyde gavn af adgang til det varierede næringsliv i den nærliggende eksisterende by, men også kan løfte værdien af det nye område yderligere og potentielt også den eksisterende by, ved at integrere udvikling af næringslivet. Vi anvender parametre for rapportens resultater for ejerlejligheder i København, men et mindre geografisk område, antal butikker, brancher og lejligheder end man finder i byen, og forudsætter at området i øvrigt er attraktivt nok til at de købekraftige nye beboere, der kan udgøre det nødvendige kundegrundlag for et varieret næringsliv. Eksisterende næringsliv: kr. Figur 5:Et nyt boligområde (lyseblå) på en gammel havnegrund etableres op ad eksisterende by. Alene de 600 ejerlejligheder i det nye område har en værdi på kr. Heraf stammer knap fra adgangen til næringslivet i den eksisterende by. Her er der 25 butikker og virksomheder (prikker) fordelt på 10 brancher (forskellige farver) 10

35 I Figur 5 viser vi hvordan det nye boligområde, der fx skal etableres på et gammelt havneområde, bliver afhængig af næringslivet i den eksisterende by, området støder op til. Vi antager at det nye område rummer 600 ejerlejligheder, som har en gennemsnitspris på 2,5 mio. kr., i alt 1,5 mia. kr. Vi ser bort fra andre anvendelser, fx kontorarealer. I den eksisterende by findes et varieret næringsliv, med i alt 25 virksomheder fordelt på 10 brancher. Adgangen til dette næringsliv udgør ca. 65 mio. kr. af det nye boligområdes værdi. I Figur 6 skitserer vi hvordan næringslivet i det nye område udvikles så det dels supplerer med butikker indenfor eksisterende brancher, men også tiltrækker nye brancher. Tiltrækkes der i alt 20 nye virksomheder, herunder fra 5 nye brancher, stiger det nye byområdes værdi med ca. 35 mio. kr. yderligere. Hvis de nye brancher også er nye for beboerne i det eksisterende område, vil boligværdierne også der stige med godt 2 %. Alt dette under en forudsætning om, at byrummet i øvrigt er attraktivt nok til at tiltrække de beboere, der kan udgøre kundegrundlaget for forretningslivet. Nyt + eksisterende næringsliv: > kr. Figur 6: Som Figur 5, men her etableres der i alt 20 nye butikker og andre næringsdrivende mindre virksomheder i området, herunder fra 5 brancher der er nye i området. Det forøger det nye boligområdes værdi med yderligere ca Hvis brancherne også er nye for beboerne i det eksisterende byområde, vil også boligerne der stige med godt 2 % i værdi. 11

36 Fra: Plan Til: Maria Issakainen Sendt dato: :15 Modtaget Dato: :15 Vedrørende: VS: Kærsmindebadet Endnu et forslag Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Jimmy Hillgaard [mailto:jimmyhillgaard@gmail.com] Sendt: 12. august :22 Til: Plan Emne: Kærsmindebadet Forslag til Området ved Kærsmindebadet. Jeg bor selv i området og synes det eneste der mangler er nogle billige boliger for unge og unge forældre, gerne 2-3 værelses bygerier i en lav højde på måske 2-3 etager. Det vil forhåbentligt trække flere unge ud i området. Tilsvarende har jeg 2 steder i Aarhus set nogle hydrauliske motionsmaskiner som frit kunne bruges udendørs, det kunne man sagtens lave et lille område med + en god legeplads til de små. Nærmeste indkøb i området er Rema 1000 (Oust Møllevej) og Netto (Viborgvej) og Kiwi (Gammel Hobrovej), En form for dagligvare indkøb lige der ville heller ikke være dårligt. Bevar endlig de grønne områder, det ville være en skam hvis de går tabt. Der er et meget flot område at køre forbi, så hvis det kan holdes vedlige og være ligeså pænt som det altid har været, også efter der er blevet bygget hvad der nu ender med at blive bygget, så ville det være perfekt.

37 Fra: Maria Issakainen [/O=RANDERS/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=SINI.MARIA.ISSAKAINEN] Til: Sendt dato: :25 Modtaget :25 Dato: Vedrørende: Fordebat - Kærsmindebadet Kære Jytte Henningsen, Mange tak for dine kommentarer vedrørende området ved Kærsmindebadet. Vi vil tage dine forslag med videre i processen med fordebat og planlægningen af områdets fremtid. Med venlig hilsen Maria Issakainen Arkitekt MAA Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tlf mi@randers.dk Fra: Jytte Henningsen Sendt: 12. august :53 Til: Plan Emne: Kærsmindebadets område Jeg har ikke mulighed for at deltage i Borgermødet, men vil gerne komme med disse kommentarer: Det ville være en god ide med nogle mindre huse i et plan evt. de såkaldte Pyramidehuse. Der bor mange herude, som efterhånden ikke har brug for deres store huse og haver, men som gerne vil blive i området. Man bør dog tænke på, at det nederste stykke mod bækken er ret fugtigt og nok ikke særlig velegnet til bebyggelse. Til gengæld kunne det sagtens bruges til grønt område gerne i form af noget uplejet /naturligt voksende dog stadig med stier for gående/cyklende. Med venlig hilsen Jytte Henningsen Kobbersmedevej Randers NV Privat mail: luna@fiberflex.dk

38 Maria Issakainen Fra: Plan Sendt: 17. august :30 Til: Maria Issakainen Emne: VS: Området ved Kærsmindebadet Flere bemærkninger til Kærsmindebadet Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Inge Appelby [mailto:appelby@kabelmail.dk] Sendt: 15. august :47 Til: Plan Emne: Området ved Kærsmindebadet Vi er desværre forhindret i at deltage i borgermødet den 25/8 2015, men vil gerne lige give vort besyv med om områdets fremtid. Lad være med at ødelægge de dejlige grønne områder vi har i dag. Det kan godt være det giver penge til kommunekassen at udstykke en masse nye byggegrunde, men vi er en masse mennesker som har bosat os i dette område netop pga. de grønne områder og med Doktorparken lige i nærheden. Værdien på vore huse vil sikkert også falde drastisk hvis udsigt og skønne grønne arealer bliver erstattet med nye boliger - og det får vi ingen kompensation for ved salg af bolig. Først og fremmest tænk på naturen og på os der færdes i den - vi har så meget brug for den i vort liv. vh Harry Svendsen Inge Pedersen Murervej 15 1

39 Maria Issakainen Fra: Inge Appelby Sendt: 23. august :32 Til: Maria Issakainen Emne: Re: Området ved Kærsmindebadet Hej Maria, Tak for din hurtige respons. Vi glemte lige en sidste kommentar. Der vil jo nok blive nogle byggegrunde udstykket, det er også ok, blot naturen og de grønne områder vi har i dag bliver bevaret. Så ville det være en god ide hvis det kunne blive mindre boliger end de villaer der i forvejen er i området. Feks. huse på ca. 100 m2 med dertil hørende "lille grund". og til mindre priser end de villaer vi i dag har i området. Mange som ønsker at blive her i området og gerne vil have en mindre bolig har ikke mulighed for det, for der er kun få af den slags. Vh Harry & Inge From: Maria Issakainen Sent: Monday, August 17, :53 PM To: 'appelby@kabelmail.dk' Subject: VS: Området ved Kærsmindebadet Kære Harry og Inge Tak for jeres kommentarer vedrørende planlægning af området ved Kærsmindebadet. Vi vil tage jeres bemærkninger med videre i processen med planlægningen af områdets fremtid. Med venlig hilsen Maria Issakainen Arkitekt MAA Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tlf mi@randers.dk Fra: Inge Appelby [mailto:appelby@kabelmail.dk] Sendt: 15. august :47 Til: Plan Emne: Området ved Kærsmindebadet Vi er desværre forhindret i at deltage i borgermødet den 25/8 2015, men vil gerne lige give vort besyv med om områdets fremtid. Lad være med at ødelægge de dejlige grønne områder vi har i dag. Det kan godt være det giver penge til kommunekassen at udstykke en masse nye byggegrunde, men vi er en masse mennesker som har bosat os i dette område netop pga. de grønne områder og med Doktorparken lige i nærheden. Værdien på vore huse vil sikkert 1

40 også falde drastisk hvis udsigt og skønne grønne arealer bliver erstattet med nye boliger og det får vi ingen kompensation for ved salg af bolig. Først og fremmest tænk på naturen og på os der færdes i den vi har så meget brug for den i vort liv. vh Harry Svendsen Inge Pedersen Murervej 15 2

41 Til Randers Kommune. 17 august Vedr. Pensionist haverne, Gørrilds alle`. Afs. Formand Edel Marie Stjernvik. Vi har igennem de sidste år med spænding og stor interesse fulgt udviklingen omkring Kærsminde badet. Nu er det så en realitet, at der skal laves et nyt bolig område, og det er også et dejligt sted at komme til at bo. Vi er dog bekymrede for, om vore dejlige pensionist haver vil blive nedlagt. Her er rigtig mange pensionister, som har stor glæde af, at kunne komme ud i en have, der er overskuelig at holde. Det har for rigtig mange været en medvirkende faktor til at holde sig i gang. Trods sygdom og dårligt helbred, har haverne været medvirkende til, at mange har fundet motivation til, at kunne klare lidt mere i dagligdagen. At kunne komme en tur ud i haven og lave lidt, og at få en sludder med andre om lidt af hvert, har for mange medvirket til et bedre socialt liv. Mange har ikke nogen at tale med i hjemmet så det er et lyspunkt, at kunne komme i haven. Mange har en ægtefælle, som døjer med svær sygdom, og også derfor er det en lise, at kunne køre i haven og få talt lidt med andre om det. Der er i øjeblikket 110 pensionister, som nyder godt af dette fristed. Vi håber inderligt, at der stadig vil være plads til vores lille rekreative og sociale hjørne i den fremtidige omlægning af området, og at kommunen tænker det ind i projekteringen. Med venlig hilsen på hele koloniens vegne, Edel Marie Stjernvik Gl. Hobrovej Randers NV. Tlf

42 C Randers Kommune Miljø og Teknik Plan C/O Maria Issakainen 03.ad 8920,Ctam,ae,u), Vedr. Planlægning for området ved Kærsmindebadert På grund af gangbesvær er jeg desværre forhindret i at deltage i borgermødet Den 25 august, men jeg vil gerne give min mening til kende i følgende: Der blev stille i kvarteret, da Kærsmindebadet lukkede, og her i sommertiden savner vi børnenes glade latter derfra. Det var ikke alene fra friluftsbadet, men også fra det tilhørende grønne område. Der er sikkert mange, der savner hele området, og jeg mener det vil være til stor glæde, hvis der blev anlagt en legeplads med vippe og gynge til børn på området. Der er ældre, der spiller krolf m.m. i områder, og i forvejen er der pensionisthaverne, så hvorfor ikke også noget til børn. Men uanset hvad bestemmelser, der bliver vedtaget for området, så vil jeg henstille, at man vil være opmærksom på de alt for høje træer der efterhånden er vokset op omkring pensionisthaverne. For det første har vi mistet den gode udsigt over til "Frøvadsholm", og dernæst er det til stor gene, at Kommunen ikke respekterer, at de nedfaldne blade fjernes, når den tid er. Jeg har påtalt det adskillige gange og også opnået, at fejemaskinen er set her, men det sker for sjældent. Da borgmester Claus Oman Jensen holdt foredrag i OK-klubben den 15. januar 2014 påtalte jeg problemet for ham, og han lovede at ville bringe det videre. Det har han sikkert glemt. Venlig hilsen *73i'Ca h941~4.--t, Bodil Rasmussen

43 25. september 2015 Til rette vedkommende Udvikling af områderne omkring Kærsmindebadet Randers Volleyballklub følger debatten om Kærsmindebadet og de tilstødende arealer med stor interesse, da vores træningsfaciliterer til beachvolley ligge på området. Beachvolleybanerne danner rammen for træningen i løbet af sommeren, hvorved sæsonen forlænges for ungdomsspillere såvel som seniorspillere. Det er en stor værdi for Randers Volleyballklub, at vi kan tilbyde vores medlemmer træning i beachvolley på gode og velholdte baner. Banerne anvendes både til faste træningspas for holdene, og beachvolley relateret arrangementer for klubbens medlemmer både forår og sommer. Randers Volleyballklub ønsker fortsat, at kunne tilbyde vores medlemmer beachvolley, og på baner af samme høje kvalitet som de nuværende ved Kærsmindebadet. Hvis det bestemmes at banerne skal nedlægges som en del af den store plan, ønsker Randers Volleyballklub i samarbejde med kommunen at finde en placering til nye baner i nærområdet. Det er vigtigt at disse baner ligger beskyttet, dvs. at sandet ikke bliver forurenet med blandet andet glas og at stedet ikke er oplagt for luftning af hunde. Vi har tillid til, at Randers Kommune vil huske Randers Volleyballklub og vores beachvolleybaner, og derved udbedre de eventuelle tab, der vil opstå i forbindelse med udviklingen af Kærsminde-grunden. Vi håber på et fortsat godt samarbejde og glæder os til at se, hvad området skal anvendes til i fremtiden. Venlig hilsen Randers Volleyballklubs bestyrelse Kirstine Brandt

44 Fra: Plan Til: Maria Issakainen Sendt dato: :34 Modtaget Dato: :34 Vedrørende: VS: Brug af området ved Kærsmindebadet. Hej Maria Forslag til anvendelse af Kærsminde området Venlig hilsen Merethe Bering Teknisk designer Plan Randers Kommune Laksetorvet Randers C Tel merethe.bering@randers.dk Web Fra: Annemette Alstrup [mailto:aa124@webspeed.dk] Sendt: 30. august :42 Til: Plan Emne: Brug af området ved Kærsmindebadet. Jeg var desværre forhindret i at deltage i mødet, men her er min forslag. Flytte Kunstmuseet dertil, der er meget plads og der kunne laves mange spændende ting/udstillinger. Måske også noget i svømmebasinerne, hvis de kunne bevares. Der er mange p-pladser og dejlige grønne områder til skulpture mm. Jeg har aldrig været på Kærsminebadet så jeg ved ikke hvordan der ser ud, men dette var en strøtanke. Jeg forestiller mig pensionisthaverne bevares. Med venlig hilsen Annemette Alstrup Skelvangsvej 77, 1th 8920 Randers NV

45 Behandling af høringssvar Fordebat for planlægning af området ved Kærsmindebadet Sagsnummer: P Dato: / rev Høringssvar Fordebatten forløb fra den 4. august til den 7. september 2015, hvor der er kommet 14 høringssvar. Nr. Afsender Dato for modtagelse 1 2 Svend Erik Jensen på vegne af Randers Natur Motion, Randers Seniorkrolf og Randers Seniorgym svejen49@gmail.com Marianne Træger Gørtlervej Randers NV m1709@icloud.com Jimmy Hillgaard jimmyhillgaard@gmail.com Jytte Henningsen Kobbersmedevej Randers NV luna@fiberflex.dk Harry Svendesen og Inge Pedersen Murervej Randers NV appelby@kabelmail.dk Pensionisthaverne v. formand Edel Marie Stjernvik Gl. Hobrovej Randers NV Bodil Rasmussen Bagervej Randers NV Annemette Alstrup Skelvangsvej 77, 1. th Randers NV aa124@webspeed.dk