Orientering om underretningspligt. AABENRAA KOMMUNE Børn og Familie
|
|
- Mads Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Orientering om underretningspligt AABENRAA KOMMUNE Børn og Familie Børn og Skoleforvaltningen
2 Indholdsfortegnelse Forord.. side 3 Lovgivning om underretningspligt.. side 4 Servicelovens 154 (almindelige borgere) Servicelovens 153 (offentligt ansatte) Regler vedrørende underretningspligt Hvad er omsorgssvigt side 6 Fysiske overgreb Vanrøgt Psykiske overgreb Seksuelle overgreb Signaler på omsorgssvigt. side 7 Sundhedsområdet Daginstitutionsområdet Skoleområdet Grundlaget for bekymringen afklares side 9 Skriv dagbog Informer din leder og dine nærmeste kolleger Gør fælles status Valg af handlingsvej side 10 Oversigt over et underretningsforløb Underretningsmødet med forældrene. side 11 Meddelelse til forældrene om underretning Eksempler på støtteforanstaltninger Når forvaltningen modtager en underretning.. side 13 Hvad er en 50 undersøgelse Tavshedspligt Støtte i hverdagen Underretningsskema. side 15 Kopi af underretningsskema Vejledning i at hente underretningsskemaet i elektronisk form Litteratur/kilder anvendt i denne pjece side 16 2
3 Forord I Aabenraa Kommune prioriteres indsatsen over for børn og unge højt. Det er vigtigt, at de ansatte i kommunen, der til dagligt arbejder med børn og unge, er opmærksomme på børn og unges trivsel og samtidig har viden om signaler, der kommer fra dem, hvis de er udsat for svigtende omsorg fra personer, der har ansvaret for dem. Det er ligeledes vigtigt, at de ansatte har kendskab til deres handlemuligheder, hvis børnene viser tegn på, at deres nærmeste svigter dem med hensyn til omsorg. Særligt er det vigtigt, at de kender deres muligheder for samarbejde med andre faggrupper, som det internt finder sted inden for forvaltningen og som det eksternt særligt finder sted i de tværfaglige grupper på skoler og daginstitutioner. Modellen for det tværfaglige samarbejde for Aabenraa Kommune er under udarbejdelse. Der er nedsat arbejdsgrupper, der arbejder hermed. Denne pjece er tænkt som et midlertidigt værktøj til alle ansatte i deres daglige arbejde med at opfylde deres forpligtelser i henhold til underretningspligten. Der vil på et senere tidspunkt blive fremsendt en revideret udgave, hvor også modellen for det tværfaglige samarbejde vil fremgå. For en grundigere gennemgang af hele emnet henvises der til Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt. I daglig tale kaldet Dialogvejledningen. Håndbogen er senest udgivet af Socialministeriet i 2004, Kontoret for Børn, Unge og Familie i et tværministerielt samarbejde mellem Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet, signeret Henriette Kjær, Ulla Tørnæs og Lars Lykke Rasmussen. Håndbogen kan købes hos s netboghandel. Susanne Beier formand for Børn- og Undervisningsudvalget 3
4 Lovgivning om underretningspligt Servicelovens 154 (almindelige borgers underretningspligt) "Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen." 154 forpligtiger således ikke kun offentlige ansatte, men alle, d.v.s. naboer, kammeraters forældre osv. Ved anonyme henvendelser vil kommunen altid tage en kontakt til den person/ familie, som underretningen omhandler. Familien vil derfor altid blive orienteret om, at der er indgået en underretning til kommunen, men at der er tale om en anonym henvendelse. Der kan også være situationer, hvor kommunen er bekendt med underretters navn, men denne ønsker at være anonym i forhold til familien. (f.eks. naboer, familiemedlemmer osv.) Servicelovens 153 (offentlige ansattes underretningspligt) "Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte." Der skal altså kun være tale om en formodning, før den såkaldte skærpede underretningspligt er gældende. Regler vedrørende underretningspligt Socialministeriets bekendtgørelse nr af 5. december 2006 indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende underretningspligten. Underretningspligten gælder således: 1. Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. 2. Læger, der ikke er omfattet af nr Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler. 4. Personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunen, jf. lovens 25, puljeordninger oprettet efter lovens 25, dagpasning med økonomisk tilskud efter lovens 37 og private dagpasningsordninger oprettet efter lovens 77, og 5. Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. 4
5 Formålet er at beskytte, men også at forebygge, således at familien får tilbudt støtte så tidligt som muligt. Dette er vigtigt for i sidste ende at undgå, at børn skal anbringes udenfor hjemmet. Jfr. bekendtgørelsens 2, stk. 2: Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. 5
6 Hvad er omsorgssvigt? Ved omsorgssvigt forstår vi, at forældrene eller de, som ellers har omsorgen for barnet, påfører det fysiske eller psykiske skader, eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske helbred og udvikling er i fare. Fysiske overgreb Børn som skades ved aktiv handling, f. eks. ved at blive rystet, slået, bidt, brændt, kastet med eller lignende. Som eksempel på disse skader kan nævnes blå mærker, bidmærker, knoglebrud, brandsår, blødning i hjernen m.v. Vanrøgt Børn som udsættes for alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Det kan dreje sig om manglende tilfredsstillelse af barnets basale behov, f. eks. ved at barnet får utilstrækkelig og forkert ernæring, dårlig hygiejne, eller ved at barnet efterlades i længere tid uden tilstrækkeligt opsyn. Psykiske overgreb Barnet udsættes for følelsesmæssig afvisning, verbal krænkelse, trusler om straf, indespærring m. v. Forældrenes manglende evne til at give tryghed og tilstrækkelig følelsesmæssig og stimulerende kontakt kan også betegnes som psykisk vanrøgt. Når omsorgssvigt forekommer i spædbørns- og småbarnsperioden er barnets udvikling i særlig grad truet. Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb er aktiviteter, hvor voksne bruger barnet til at dække egne seksuelle behov. De seksuelle overgreb omfatter et bredt spektrum af aktiviteter fra leg med et seksuelt indhold til berøring, masturbation, oralt, analt og genitalt samleje. 6
7 Signaler på omsorgssvigt Hvis børn og unge ikke reagerer som forventelig i forhold til alder og evner, kan det nemt vise sig, at der er noget galt. Hvis det er tilfældet, har du som ansat i kommunen en særlig forpligtelse til at gribe ind. I dialogvejledningen er bl. a. beskrevet, hvordan de forskellige faggrupper i kommunen hver især fra deres udgangspunkt kan se meget forskelligartede signaler på omsorgssvigt hos børn og unge. Signalerne vil i mange tilfælde være forskellige for den enkelte faggruppe. Sundhedsområdet Sundhedspersonalet møder ofte kommende forældre, der på forskellig vis udviser risiko for at kunne komme til at skade deres barn måske endda allerede før fødselen, eller har åbenlyse manglende forudsætninger for at kunne påtage sig at give deres barn en forsvarlig opvækst. Sundhedspersonalet støder ofte på eksempler, der må beregnes som risikofaktorer hos forældre til både små og større børn: Eksempler på risikofaktorer hos forældrene: Forældrene kommer med vage, utroværdige eller indbyrdes forskellige forklaringer på skader hos barnet. Tidligere vold i familien. Misbrug i familien. Forældrene undervurderer et barns sygdom eller skade og søger behandling sent. Forældrene er impulsive, uræsonnable og kølige over for barnet. Forældrene er præget af svag begavelse, psykisk sygdom eller viser tegn på manglende forståelse for, hvad man kan forvente af et barn i den pågældende alder. Kontakten til barnet er præget af manglende indføling, vrede, bebrejdelser, udskæld, trusler, afvisning, ligegyldighed. Eksempler på risikofaktorer hos barnet: Lav fødselsvægt, abstinenser ved fødslen, tegn på alkoholskader. Spædbarnet er irritabelt, urolig og skrigende eller passivt og uinteresseret i kontakt. Småbarnet er uplejet, trives ikke og er pirreligt. Barnet har uforklarligt manglende vægtøgning og vækst. Manglende renlighed, uhensigtsmæssig påklædning. Blå mærker, brandsår (cigaretmærker), brud. Flere tilfælde af uforklarlige ulykker/uheld med legemsbeskadigelse. Barnet får ikke den ordinerede medicin mod infektioner, astma m.v. Barnet er uglad, uligevægtig, angst, trykket, kuet. Dagtilbudsområdet Ansatte i børnehaver og dagpleje er personalegrupper, der meget tidligt i barnets liv kommer i tæt kontakt med både børn og forældre. Det er vigtigt, at de påtager sig ansvar for, at de i deres daglige arbejde er meget opmærksomme på, hvis et barn ikke trives og har brug for en særlig støtte for at kunne få en god opvækst. 7
8 Eksempler på at noget kan være galt: Barnet virker angst eller skræmt. Barnet virker meget ukoncentreret. Barnet ser ud til at holde sig meget for sig selv / bliver holdt uden for af de andre børn. Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra dem. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt (manglende renlighed, blå mærker etc.) Barnet virker meget indadvendt eller aggressivt. Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre børn eller voksne. Barnet virker ekstremt påvirkelig af uro i omgivelserne. Barnet ser ud til at have en overdreven seksuel adfærd. Skoleområdet Børn og unge tilbringer år af deres liv i skolen. Regelsættet omkring folkeskolens formål omhandler mange af livets forhold, som tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Skolens muligheder for at give elever med særlige vanskeligheder et godt skoletilbud indebærer at mulighederne omkring specialundervisning og pædagogisk psykologisk rådgivning altid søges udnyttet optimalt. Skolens personale (herunder ansatte i friskoler og private grundskoler samt efterskoler) har ud over deres egne indbyggede hjælpemuligheder, som de øvrige nævnte grupper af ansatte i kommunerne pligt, til at bruge reglerne om underretningspligten over for kommunen efter lov om social service såfremt de oplever, at et barns eller en ungs udvikling er truet. Eksempler på at noget kan være galt: Pludselig eller gradvis ændret adfærd hos eleven. Uplejethed. Stort fravær. Indesluttethed. Opfarenhed, uligevægtighed. Ligegyldighed. Uforståelig adfærd. 8
9 Grundlaget for bekymringen afklares Har du en fornemmelse af, at der er noget i forhold til barnet eller forældrene, som er bekymrende, er det nødvendigt, at du tager en kontakt til forældrene for at høre dem ad, hvordan de stiller sig til din bekymring. I dagplejen eller børnehaven kan dette ske i forbindelse med barnets afhentning eller bringning, i skoler eksempelvis ved en opringning. Du kan tale med forældrene om din undren i forhold til barnets signaler, og kan høre dem ad, om de har registreret det samme som dig. Er du overbevist om, at barnet har vanskeligheder, som ikke bare er af kortvarig forbigående karakter, er der behov for, at forældrene indkaldes til en egentlig samtale om bekymringen og indsatsen for deres barn. Skriv dagbog Hvis du vil blive klogere på, hvad det er, der giver dig fornemmelse af, at noget er galt i forhold til barnets trivsel, er det en fordel at gå analytisk til værks. Du kan skrive dine observationer ned hvad har du set og hørt hvor tit hvornår og i hvilke situationer På den måde er det lettere at få overblik over observationerne og tidsforløbet. Informer din leder og dine nærmeste kollegaer I lovgivningen om de ansattes pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis et barns eller ungs udvikling er truet er der lagt vægt på, at der er tale om et personligt ansvar for den enkelte ansatte. Dette forhindrer ikke, at du deler din viden med din leder og andre nære kolleger. Der er jo ofte tale om begivenheder, som det er naturligt at drøfte grundigt i institution og skole, om der er mulighed for at afhjælpe ved egen indsats. Lederen har i den forbindelse også et stort ansvar og kan hjælpe med at formidle tingene videre, ligesom denne i de allerfleste tilfælde vil blive inddraget i det videre samarbejde, når barnets vanskeligheder skal løses. Gør fælles status Når lederen og kollegaerne er informerede, bør I gøre status i fællesskab. Har I grund til at være bekymrede? Hvad beroliger jer? Og hvad beroliger jer ikke? Hvis truslen mod barnet ikke er akut, kan det være fornuftigt at se tiden an. Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist for opfølgning. 9
10 Valg af handlingsvej Hvis man som ansat i kommunen har fundet, at et barn har vanskeligheder som der bør underrettes om, er det vigtigt at vælge en handlevej, som matcher barnets vanskeligheder. Der kan f. eks. skelnes mellem følgende: at den ansatte inden for sine egne handlemuligheder intensiverer indsatsen, f.eks. gennem tættere forældresamarbejde, ændret pædagogisk indsats i dag ligdagen, kollegialt samarbejde, øget samarbejde med forældrene etc. at den ansatte tager initiativ til drøftelse med tværfaglige fagpersoner, hvor der kan komme et bredere perspektiv på barnets vanskeligheder, fordi fagpersoner måske i forvejen kender til barnets baggrund, eller med en anden faglig baggrund kan tilføje nye synspunkter, at der altid fra den ansatte foretages underretning til de sociale myndigheder, når deres egen personlige vurdering siger dem, at et barns udvikling er truet i en grad, så det opleves nødvendigt med en særlig indsats, og Valg af handlingsvej skal være i samklang med børnenes behov. Det er vigtigt som udgangspunkt at være bevidst om, at der i den daglige praksis eksisterer mange muligheder for at hjælpe børn og unge fra den position, hvor man befinder sig. Rent fagligt kan et godt udbygget samarbejde mellem skole, daginstitution og hjemmene klare mange af de opståede vanskeligheder. Det er således vigtigt, at vanskelighederne klares, mens de endnu er små eller bedre, at der hele tiden forebygges imod at vanskelighederne accelererer. Dvs. at der, indbygget i hele daginstitutions- og skolesystemet, sker en god støtte af barnet, som udgangspunkt. Først hvis det viser sig, at den daglige, solide indsats ikke virker tilstrækkelig, er det hensigtsmæssigt at inddrage flere instanser. Bemærk: Hvis den ansatte får en viden om overgreb af seksuel eller voldelig karakter, udøvet af forældremyndighedsindehaveren eller dennes samlever, skal der ske omgående og direkte henvendelse til afdelingen Børn og Familie, uden om forældrene. De vil naturligvis blive inddraget senere, når det er muligt. Oversigt over et underretningsforløb Fornemmelse Orienter din leder begynd handling Valg af handlingsvej Analyser din gør status samtale med fornemmelse forældrene om bekymringen 10
11 Underretningsmødet med forældrene Meddelelse til forældrene om underretning Som anført i ovenstående forudsættes et grundigt forarbejde før underretningen. Når du har besluttet dig til at foretage underretningen, er det vigtigt, at du i et møde, hvor din leder helst skal deltage, giver forældrene en god forklaring på, hvorfor du anser det som nødvendigt. Det er vigtigt hele tiden at bestræbe sig på, at forældrene kommer til at se underretningen som noget, der kan komme til at betyde en positiv udvikling for deres barn på længere sigt. Brug ordet underrette, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på barnets problem, hvorimod udtrykkene indberette til forvaltningen eller melde til forvaltningen leder tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. For nogle forældre vil en henvendelse til forvaltningen nemt skabe angst og frygt for, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet. Derfor er det vigtigt, at du kan oplyse forældrene om hvilke former for støtte kommunen kan vælge at tilbyde. Det er vigtigt, at du ikke foreslår forældrene en konkret foranstaltning. Dette har vist sig ofte at være årsag til, at samarbejdet med forældrene vanskeliggøres. Det kan virke frustrerende for dem, hvis undersøgelsen viser, at en anden støtteforanstaltning vil være mere hensigtsmæssigt. En negativ indstilling fra forældrene til underretning af kommunen må aldrig føre til, at du opgiver at underrette. Oplys dem om, at det er din pligt som offentlig ansat at underrette kommunen, når du får formodning om, at et barn har behov for særlig støtte (se bekendtgørelse nr af 5. december 2006). Eksempler på forebyggende støtteforanstaltninger For børn, der har særlig behov for støtte, kan kommunen tilbyde forskellige foranstaltninger. Eksemplerne er blot nogle få af de individuelle ordninger, der har været praktiseret. Det er et gennemgående princip for alle foranstaltningerne, at de søges etableret så tæt på børnenes hjem og med det mindste indgreb, som formodes at ville give en god effekt: Hjemme-hos foranstaltning. Denne foranstaltning tager primært sigte på forskellige former for støtte i hjemmet, med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Afhængig af familiens behov er de opgaver der skal løses mangeartede, ligesom støtten kan ydes i varierende perioder og tidsrum. Familiebehandling/døgnbehandling. Denne foranstaltning kan ydes i eget hjem, eller som døgnforanstaltning for hele familien. Døgnbehandling vil ofte være hensigtsmæssig at benytte i de familier, hvor det vil være nødvendigt at lave et miljøskift for at kunne lave forandringer i familien. Aflastningsordning. Denne ordning kan iværksættes, hvis barnet trænger til aflastning i forhold til de hjemlige problemstillinger eller hvis forældrene trænger til aflastning. Kommunen anvender typisk først denne form for foranstaltning, hvis problematikkerne ikke kan løses i eget hjem. 11
12 Kontaktperson/personlig rådgiver kan tilbydes børn og unge, når der er behov for fast voksenkontakt, som barnets eller den unges familie ikke formår at opfylde. Kontaktpersonens opgave består i at give barnet/den unge støtte på det nære plan, eksempelvis ved at være til rådighed, når barnet/den unge har behov for at læsse af, at korrigere barnets/den unges uacceptable adfærd m.m. Økonomisk tilskud til efterskoleophold kan gives i de tilfælde, hvor de unges problemer vil kunne løses ved at komme væk fra nærmiljøet. Det kan både være i forhold til dårlig kammeratskab og i forhold til problemer i eget hjem. Praktiktilbud til særligt socialt belastede unge. Her har kommunen mulighed for at etablere praktik/eftermiddagsjob hos en arbejdsgiver og udbetale en godtgørelse til den unge. Anbringelse I de tilfælde, hvor barnets/familiens problemer ikke kan løses med forebyggende foranstaltninger kan en anbringelse af barnet/den unge komme på tale. Barnet kan anbringes i en døgnplejefamilie, et opholdssted eller i en døgninstitution. 12
13 Når forvaltningen modtager en underretning Når forvaltningen modtager en underretning, vil du/i modtage en kvitteringsskrivelse inden for 6 dage hverdage. På kvitteringsskrivelsen står navnet på den sagsbehandler, som går videre med sagen. Hvad er en 50 undersøgelse Hvis kommunen antager, at barnet trænger til særlig støtte, eksempelvis på baggrund af den aktuelle underretning, skal kommunen sørge for, at barnets forhold undersøges. Dette skal som udgangspunkt ske i forståelse med forældrene. Undersøgelsen skal inddrage eksempelvis sundhedsplejerske, lærere, pædagoger m.m., som i kraft af deres arbejde har viden om barnet og dets familie. En 50 undersøgelse indeholder bl.a. oplysninger om: Barnets historik, udvikling, adfærdsbeskrivelse, samspil med andre børn og voksne. Desuden om forældrenes opvækstvilkår, beskrivelse af forældre/barn relation, familiens ressourcer, tidligere foranstaltninger m.m. 50 undersøgelsen skal danne grundlag for, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes efterfølgende. Tavshedspligt På grund af sagsbehandlerens tavshedspligt har underretteren, som udgangspunkt, ikke krav på at få oplyst, hvilke initiativer, der konkret tages i forhold til barnet/forældrene, med mindre forældrene har givet samtykke hertil. Grunden hertil er, at underretteren ikke er part i sagen. Vores erfaring er, at forældrene i langt de fleste tilfælde giver tilsagn om, at forvaltningen/skolen eller institutionen må tale sammen. I de få sager, hvor tilsagnet ikke kan nås, vil sagsbehandleren ikke, som tidligere omtalt, kunne oplyse samarbejdspartnere om, hvilke foranstaltninger der iværksættes i familien. Støtte i hverdagen I langt de fleste tilfælde, vil barnet forblive i skolen, daginstitutionen eller dagplejen. Ofte er et omsorgsvigtet barns hverdag præget af kaos og manglende kontakt til stabile voksne, hvorfor skolen, daginstitutionen eller dagplejen netop kan være det bedste udgangspunkt for at opfylde barnets umiddelbare behov. Man skal stille sig selv det spørgsmål Hvordan kan vi blive den bedst mulige skole/daginstitution/dagpleje for det omsorgssvigtede barn? Vi ved i dag en del om, hvad det er, der gør, at nogle børn bliver mønsterbrydere, dvs. klarer sig på trods af den barndom, som de har haft. En af de vigtigste faktorer er, at der er ansvarlige voksne, der tager over, hvor nære voksne svigter. En lærer, pædagog eller dagplejer kan naturligvis ikke erstatte god forældreomsorg. Men ved at være en god voksen for barnet kan man være med til at give det nogle ressourcer og et fristed, som gør, at det bedre kan klare de belastninger og svigt, som det udsættes for i hjemmet. 13
14 Det tværfaglige arbejde i Aabenraa Kommune Modellen for det tværfaglige samarbejde er under udarbejdelse. 14
15 Underretningsskema Skemaet findes under: KRUSEBLANKETTER - Børn og Unge (blanketgruppe) - Underretning om børn under 18 år (blanket nr. E ). Det gøres opmærksom på, at service lovens 35 nu hedder 153 blanketten vil blive ændret senere. 15
16 Litteratur/kilder anvendt i denne pjece Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt I daglig tale kaldet Dialogvejledningen, udgivet af Socialministeriet 2004, Kontoret for Børn, Unge og Familie, i en tværministerielt samarbejde mellem Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet. Roskildemodellen Hvad gør vi, hvis omsorgen svigter eller et barn har brug for særlig støtte, udgivet af Roskilde Kommune S. Christensen og C. Holm Thomsen: Handlingsvejledning ved omsorgssvigt. Kroghs Forlag,
Underretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSkema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81
Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: E-mail: Tidligere
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereSkema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81
Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Dato for besøg: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.:
Læs mereNedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.
LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereRadiografen & Underretningspligten
Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereBeredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i
Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereRetningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge
Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk
Læs mereHandleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse
Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereDen professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted
Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereLov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau
Læs mereForord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen
Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereMistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer
Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereCenter for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereBeredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb
Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereKender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?
2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere
Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereStandard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:
Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning
Læs mereHVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?
Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold
Læs mereHandleplan Seksuelle overgreb mod børn
Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets
Læs merePIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4
Læs mereOplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereBørne- og Ungeforvaltningen. Køge Rådhus Torvet Køge
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for overgreb eller af andre grunde har behov for særlig støtte Oktober 2013 1 Børne-
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereHandleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereHandlevejledning. Når forældre drikker for meget. Der er hjælp at få til alle i familien. Det vedrører både børnene og de voksne.
Handlevejledning Når forældre drikker for meget Der er hjælp at få til alle i familien. Det vedrører både børnene og de voksne. Holstebro Kommune 2008 Indholdsfortegnelse Handlevejledning oversigt Handlevejledning
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereUnderretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)
Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?
Læs mereSådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereUnderretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA?
Underretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA? Lov om Social Service (LLS) 153 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen,
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mere