ADHD H O S B Ø R N: S Y M P T O M E R O G B E H A N D L I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD H O S B Ø R N: S Y M P T O M E R O G B E H A N D L I N G"

Transkript

1 8

2 1 ADHD H O S B Ø R N: S Y M P T O M E R O G B E H A N D L I N G Af professor, overlæge, ph.d. Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, Odense Som overlæge og forskningsleder på en børnepsykiatrisk afdeling har Niels Bilenberg beskæftiget sig med børn med ADHD, både på et praktisk-behandlingsmæssigt og på et teoretisk-forskningsmæssigt plan. Sygdommen hører til en af de væsentligste og hyppigste i børnepsykiatrien, og desværre bliver mange stadig ikke diagnosticeret og behandlet tilfredsstillende. ADHD bør derfor få langt større bevågenhed både hos børn, unge og voksne. Det er vigtigt at få udbredt kendskabet til ADHD, og at den optimale behandling (pædagogisk, psykologisk og me- ADHD opstår som ʼ dicinsk) koordineres og gennemføres. følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. Mange danskere forstår ikke umiddelbart udtryk som ADHD og DAMP, der jo er forkortelser af engelske ord. I stedet kunne man på dansk bruge betegnelsen opmærksomhedsforstyrrelse. Så ville alle vide, hvad det drejer sig om. Opmærksomhedsforstyrrelse optræder med eller uden samtidig hyperaktivitet. Hos over 2/3 af børnene med alvorlig opmærksomhedsforstyrrelse ser man samtidig overaktivitet og impulsivitet. For ikke at bryde med traditionen anvendes udtrykket ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) her. ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. Man er stort set enig om, at ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. 9

3 Symptomerne inddeles i tre grupper: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal vanskelighederne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidsinstitution (se figur 1). Ofte følger der problemer som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, ind- ʼ2-5% af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelseblemer, autismelignende vanskeligheder ellæringsproblemer, tics, følelsesmæssige proler depression med. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5% af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes hyppigere end piger, og der er ca. fire drenge for hver pige. Generelt henvises flere drenge end piger til børne- og ungdomspsykiater, fordi piger er mere rolige og forårsager færre problemer end drenge. Historik Børn med opmærksomhedsproblemer og overaktivitet blev beskrevet første gang for mere end 150 år siden. I 1846 udkom en illustreret bog af tyskeren Heinrich Hoffmann om en umulig dreng, som hele tiden lavede ulykker og kom galt af sted (Rokke-Hans). I 1902 beskrev lægen George Still i London symptomer, som svarer til det, vi i dag forstår ved ADHD, og i 1932 introducerede Kramer og Pollnow fra Berlin betegnelsen hyperkinetisk forstyrrelse. Mange navne og etiketter er blevet hæftet på børn med opmærksomhedsforstyrrelse og tilknyttede vanskeligheder. Det gælder fx MBD (Minimal Brain Damage eller Dysfunction), tumler-fumler-børn, hyperkinetiske børn, DAMP (Deficit in Attention, Motor control and Perception) og det nu anvendte ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). I Danmark bruger man diagnosesystemet ICD-10, som er udviklet af WHO (se figur 1). 10

4 Figur 1. Definition af opmærksomhedsforstyrrelse ifølge diagnosebogen ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. udgave, WHO 1994). FIGUR 1 Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0) (Attention Deficit (Hyperactivity) Disorder) En gruppe lidelser karakteriseret ved tidlig opståen (sædvanligvis inden for de første fem leveår), mangel på vedholdenhed i aktiviteter, som kræver udfoldelse af kognitive funktioner og tendens til at skifte fra den ene aktivitet til den anden uden at gøre noget færdigt, tillige med desorganiseret, excessiv og ustyrlig aktivitet. Adskillige andre abnormiteter kan optræde forbundet hermed. Hyperkinetiske børn mangler omtanke og er impulsive, tilbøjelige til at komme galt af sted eller i disciplinære vanskeligheder på grund af tankeløse brud på normer og regler snarere end ved forsætlig trods. I forholdet til voksne viser de ofte social uhæmmet adfærd med mangel på normal forsigtighed og tilbageholdenhed. De er upopulære blandt andre børn og bliver ofte isolerede. Kognitive forstyrrelser ses ofte, og specifikke motoriske og sproglige udviklingsforstyrrelser er uforholdsmæssigt hyppige. Sekundære komplikationer omfatter dyssocial adfærd og lav selvfølelse. A. Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med tilstedeværelse af mindst 6 af følgende: 1) Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. 2) Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. 3) Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. 4) Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. 5) Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. 6) Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. 7) Mister blyanter, bøger, legesager eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. 8) Lader sig let distrahere af ydre stimuli. 9) Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B. Overaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: 1) Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. 2) Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. 3) Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. 4) Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. 5) Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C. Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: 1) Svarer før spørgsmål er afsluttet. 2) Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. 3) Afbryder eller maser sig på. 4) Taler for meget, uden situationsfornemmelse. D. Begyndelsesalder før 7 år E. Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer Fx både i skolen og i hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner G. Skyldes ikke affektive lidelser (forandring af stemningsleje) eller angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelser 11

5 Her bruges benævnelsen Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Den kan kombineres med adfærdsforstyrrelse og benævnes da Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse. I USA og i meget litteratur anvendes klassifikationen DSM-IV, og her stammer betegnelsen ADHD fra. Hvorfor får man ADHD? ʼADHD er en meget Når man har ADHD, er der fejl i hjernens arvelig sygdom. funktioner i bestemte områder. Det kan have en eller flere årsager, herunder: Arv Uheldige påvirkninger under graviditeten (alkohol, tobak, infektioner) For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt Hjerneskade opstået i første til tredje leveår Man kan endnu ikke i detaljer kortlægge, hvilke hjerneforandringer der ligger bag opmærksomhedsforstyrrelser, men foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen (se figur 2): A. I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som en træt hjerne. Vågenheden er nedsat. B. I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte blodgennemstrømning og aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik. C. I et område bag i hjernen, hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem signal og støj. Den evne er påvirket hos personer med ADHD. 12

6 Figur 2. Figuren viser et snit gennem hjernen. Der er især tre områder, der er relevante for ADHD: A. (blå/rød) et område i bunden af hjernen, der har med vågenhed at gøre; B. (grøn) hjernebarken i den forreste del af hjernen, der modtager impulser fra hele hjernen og har med eksekutive funktioner at gøre; C. (orange) et område bag i hjernen, der har med orientering og sortering af indtryk at gøre. FIGUR 2 EKSEKUTIVE FUNKTIONER ORIENTERING SIGNAL-STØJ Forreste opmærksomhedssystem Dopamin påvirker frontallappernes evne til hæmning af impulser VÅGENHED Bagerste opmærksomhedssystem Noradrenalin øger målcellernes signal til støj-forhold ved at hæmme neuron-aktivering Sammenlignende hjernescanninger af mennesker med og uden ADHD viser, at personer med ADHD har nedsat aktivitet i pandelapperne og i lillehjernen, men øget aktivitet i området for bevægelse (se figur 3). Man ved fra familie- og tvillingestudier, at ADHD er meget arveligt. Hvis den ene af et par enæggede tvillinger har ADHD, har den anden med 80-90% sikkerhed også ADHD. Der er også ofte flere i samme familie, der har 13

7 Figur 3. Scanningsbillede af blodgennemstrømningen i hjernen (ved hjælp af den såkaldte SPECT-metode) hos en rask person (tv.) og en person med ADHD. Hos ADHD-personen er der nedsat funktion i visse hjernedele (bl.a. i de forreste hjernelapper og i lillehjernen) og øget funktion i områder, der har med sansning og bevægelse at gøre. FIGUR 3 Normal ADHD Frontallap Sansemotorisk cortex Cerebellum Frontallap ADHD, altså en klar familiær ophobning, som man ikke ser hos adoptivbørn, hvor ingen gener deles med forældrene. Enkelte gener er blevet forbundet med ADHD. Det drejer sig om generne for dopamin-genoptagelsesproteinet i synapsen (mellemrummet eller mødestedet mellem to nerveceller) og visse dopamin-receptor-gener. Det passer med den viden, man har om, at dopamin spiller en væsentlig rolle som signalstof i de dele af hjernen, hvor funktionen er nedsat ved ADHD. Ved ADHD er der for lidt af signalstofferne dopamin og noradrenalin flere steder i hjernen, og det er en af årsagerne til opmærksomheds og impulsivitetsproblemerne. Den medicinske behandling stimulere disse signalstoffer. Man kan stimulere signalstoffernes aktivitet i nervesystemet enten ved at hæmme tilbageoptagelsen eller ved at øge dannelsen og frigørelsen af dem. 14

8 Figur 4. Synapsen er der, hvor kontakten mellem to nerveceller formidles ved hjælp af signalstoffer (dopamin og noradrenalin). Der overføres signal fra nervecellen til venstre til nervecellen til højre. Signalstofferne stimuleres medicinsk ved 1) at hæmme tilbageoptagelsen af dopamin og/eller noradrenalin i afsender-nervecellen til venstre og 2) ved at øge dannelsen og frigørelsen af signalstofferne. FIGUR 4 DOPAMINNEURON DA DOPA DOPAdecarboxylase DA MAO DA DA R DAT DA R Receptorer DOPA DA DAT MAO HVA NA MHPG HVA 3,4-dihydroxyfenylalanin Synaptisk kløft Dopamin Præsynapse Postsynapse Dopamintransporter (genoptagelsesmekanisme) Monoaminooxidase (nedbryder signalstoffer) Homovanillinsyre (nedbrydningsprodukt af dopamin) Noradrenalin 3-methoxy-4-hydroxyfenylglykol (nedbrydningsprodukt af noradrenalin) NA DOPA DA NA MAO NA NA R Dopamin-bhydroxylase DOPAdecarboxylase NAtransporter NA R Receptorer MHPG NORADRENALINNEURON De stimulerende stoffer Ritalin og dexamfetamin gør begge dele (dexamfetamin mere end Ritalin), mens Strattera og depressionspiller som Efexor, Cymbalta og Edronax kun hæmmer genoptagelsen af noradrenalin. 15

9 I begge tilfælde øges mængden af stimulerende signalstof, og receptorerne påvirkes kraftigere. I figur 4 ses et nærbillede af mellemrummet mellem to nerveceller (synapsen), hvor signalstofferne udøver deres virkning. En del af de funktionsforstyrrelser, der ses hos børn med hjerneskade pga. alkoholpåvirkning i fostertilstanden (føtalt alkoholsyndrom eller føtal alkohol-effekt), ligner ADHD. Også påvirkning af fostret fra nikotin og stresshormoner mistænkes for at medvirke til udviklingen af ADHD. Nerveinfektioner og bly- og kviksølvforgiftning kan fremprovokere lignende symptomer. Det bedste samlede bud på årsagerne til ADHD er en kombination af arv og miljø. Muligvis skal flere faktorer være til stede i et særligt forhold, før ADHD opstår i forskellig sværhedsgrad. Dertil kommer, at nogle miljømæssige forhold kan beskytte og modvirke udviklingen af sygdommen. Det gælder fx en meget tydelig og stringent opdragelse, strukturerede og tydelige voksne og eventuelle bestemte kostfaktorer. Hvordan viser ADHD sig? Ud over de centrale symptomer i forhold til opmærksomhed, overaktivitet og impulsivitet ses hos mange desuden: Problemer med at modtage en besked, når den ikke er rettet specifikt mod én. Problemer med at tilrettelægge en leg og følge en instruktion. Vanskeligheder ved at vente på, at det bliver ens tur. Tendens til at mase, skubbe eller afbryde. Manglende situationsfornemmelse. Klodsethed, problemer med balancen og fx med at lære at cykle. Problemer med at holde almindeligt på en blyant og med at spise med lukket mund. Ansigtet kan virke mimikfattigt. Problemer med at lokalisere, hvor en lyd kommer fra (højre eller venstre). Vanskeligheder med at opfatte afstande og formen af forskellige genstande. Sproglig forsinket udvikling, et lille ordforråd og problemer med udtale eller grammatik. De sværest ramte børn har tydelige symptomer, som opdages allerede i børnehavealderen, mens andre først viser sikre tegn på forstyrrelsen ved skolestart. De fleste forældre kan dog fortælle om et barn, der allerede fra spæd 16

10 Figur 5. Hyppigheden af de sygdomme, der kan ses sammen med ADHD. FIGUR 5 Meget hyppige (over 50%) Oppositionel adfærdsforstyrrelse Hyppige (til og med 50%) Indlæringsforstyrrelse Angst Motorisk udviklingsforstyrrelse Mindre hyppige (til og med 20%) Tics Depression Ikke hyppige Autisme af en eller anden form Mental retardering var svært at regulere og som havde problemer med at etablere faste spise- og soverytmer. Nogle af de tidlige signaler, man skal være opmærksom på, er: Uro og formålsløs adfærd. Vanskeligheder med at deltage i lege, der kræver regler. Barnet lærer ikke af sine fejl og dumheder. Et lille søvnbehov. Barnet er lille og tyndt og har ikke tid til at spise sine måltider færdig. Som spæd har mange været meget urolige, utilfredse eller utidige. Andre sygdomme optræder ofte i kombination med ADHD (kaldet samsygelighed eller komorbiditet). I de fleste tilfælde skal man se ADHD som grundproblemet og de andre sygdomme som tillægsproblemer eller som en overbygning på grundproblemet. Den hyppigste tillægsdiagnose er adfærdsforstyrrelse, der viser sig ved vanskeligheder med opdragelsen, problemer med kammerater, grænseoverskridende adfærd og uheldig socialisering. Mange børn med ADHD har indlæringsvanskeligheder, angst og motoriske vanskeligheder. I figur 5 kan man se den anslåede hyppighed af samsygelighed hos børn med ADHD. Samsygelighed er snarere reglen end undtagelsen. Over 85% har mindst én tillægsdiagnose, cirka 60% har mindst to. Tillægsproblemerne opstår ofte, fordi barnet ikke møder forståelse i sine omgivelser og er under et stort pres. Mange børn med ADHD bliver skældt me- 17

11 get ud og oplever sig selv som forkerte og mislykkede. En tidlig diagnose og tilpasset hjælp, eventuelt med medicinsk behandling, kan modvirke udviklingen af den forværrende samsygelighed. Hvordan stilles diagnosen? ADHD er et samlebegreb, som bruges til at beskrive børn med opmærksomhedsproblemer, uro og impulsivitet, ofte kombineret med indlæringsvanskeligheder og motoriske problemer. Lægen (skolelægen, børnelægen, børnepsykiateren eller børneneurologen) indhenter oplysninger om symptomerne og deres udvikling (den såkaldte sygehistorie). Heri indgår oplysninger om graviditets- og fødselsforløb, om familieforekomst og om barnets adfærd og udvikling. Der foretages en kropslig undersøgelse med særlig vægt på motorik og koordination, og koncentrationsevne og modenhed vurderes også. ʼADHD er et samlebegreb, som bruges til at beskrive børn med opmærksomhedsproblemer, uro også indgå i vurderingen. Her bedømmer En psykologisk undersøgelse af barnet bør og impulsivitet, ofte kombineret med indlæringsvanskelig- sproglige udvikling og vurderer, om der er man intelligensniveau, undersøger den heder og motoriske problemer. indlæringsvanskeligheder. Hvis der er mistanke om andre psykiske problemer, eller hvis det drejer sig om moderat til svær ADHD med behov for behandling med medicin, skal en børne- og ungdomspsykiater inddrages. Behandling 1. Fælles forståelse Behandlingen starter med at få barnets familie og netværk til at forstå, at der er tale om en psykisk sygdom eller en hjernemæssig fejl og ikke om et uartigt og uopdragent barn. Man må forsøge at mindske skyldfølelsen og resignationen mest muligt hos forældrene, så de kan yde deres bedste. Det er vigtigt, at omgivelserne, fx bedsteforældrene, tages med. Mange forældre møder op til undersøgelse i børnepsykiatriske ambulatorier med store skyldkomplekser over ikke at have været gode nok opdragere af deres barn. De bliver 18

12 set skævt til af familie og venner, som mener, at de bare skulle have opdraget det urolige, grænseoverskridende barn ordentligt. Det medfører usikkerhed og mindreværd hos forældrene, der kan gøre det vanskeligt for dem at finde og anvende de positive ressourcer. Men et barn Et barn med ADHD har ʼ med ADHD har en psykisk sygdom eller en psykisk sygdom eller en hjernemæssig en hjernemæssig fejlfunktion det er ikke et uartigt og uopdragent barn. fejlfunktion det er ikke et uartigt og uopdragent barn. 2. Rådgivning, vejledning og støtte Hjem, skole, institution og fritidsordning skal rådgives og vejledes i, hvordan barnet skal mødes. Det centrale er, at der skabes en forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Man indarbejder gode strategier og skaber et skærmet rum uden for mange distraherende ydre påvirkninger. ADHD-barnet har brug for hyppige pauser og korte indlæringsperioder. Det gælder i de fleste af de sammenhænge, barnet befinder sig i. Forældrene har ofte stort udbytte af at møde ligestillede familier og pårørende. ADHD-foreningen har mange aktiviteter og tilbud til familier med ADHD-børn, både lokalt og nationalt. 3. Medicin Medicinsk behandling placeres bevidst efter de to ovenstående punkter. Det er afgørende vigtigt, at man sikrer sig forståelse og viden om barnet og dets vanskeligheder, inden man eventuelt påbegynder medicinsk behandling. Centralstimulerende medicin til børn er kontroversiel og ofte til debat. Den medicinske behandling er en specialistopgave og må aldrig stå alene. Stimulerende medicin, metylfenidat (Ritalin) eller dexamfetamin, øger aktiviteten i hjernen. Desuden har man konstateret øget aktivitet i pandelapperne under løsning af opgaver, hvis barnet forud har fået stimulerende medicin. Det har den effekt, at barnet bliver bedre til at koncentrere sig og til at målrette sine tanker. Det bliver derfor bedre til at løse opgaver og til at styre sine impulser. 19

13 Den mest anvendte medicinske behandling virker ved at stimulere signalstoffet dopamin i hjernen. Det gængse præparat hedder Ritalin (metylfenidat) og minder om det, man kalder speed i misbrugsverdenen. Det virker både ved at hæmme genoptagelsen af dopamin og noradrenalin i synapsen i hjernen og (i mindre grad) ved at fremme frigørelsen af dopamin (se figur 4). Begge dele øger koncentrationen af især dopamin i synapserne. Ritalin har en relativt kort virkningstid (3-5 timer), og derfor har man modificeret tabletformen (under navnet Ritalin Uno) for at opnå en længerevarende virkning. Dosis er almindeligvis mg dagligt. Det beslægtede præparat ʼDet er løbende til debat, hvem der skal ha- lidt kraftigere. Det gives derfor i lavere do- dexamfetamin virker på samme måde, men ve medicin for ADHD. I sis og er desværre tilbøjeligt til at give flere børnepsykiatrien er holdningen overvejende den, at den bivirkninger. sværest belastede del bør medicineres. ADHD. Det hedder Strattera (atomoxetin) Et nyt præparat er blevet godkendt til og stimulerer kun noradrenalin, især ved at hæmme genoptagelsen i synapsen (se figur 4). Stoffet har vist sig at være et lovende alternativ til Ritalin og har bl.a. i USA og Norge overtaget en stor del af markedet. Nogle former for depressionsmedicin stimulerer også noradrenalin (fx Efexor) og anvendes også til ADHD, måske mest i behandlingen af voksne. Det er løbende til debat, hvem der skal have medicin for ADHD. I børnepsykiatrien er holdningen overvejende den, at den sværest belastede del bør medicineres. Man kan opdele ADHD-børnene i tre nogenlunde lige store grupper: en svært belastet gruppe, en mellemsvært belastet gruppe og en lettere belastet gruppe. I mellemgruppen kan man forsøge med vejledning (psykoedukation) og pædagogiske tiltag i første omgang og eventuelt senere supplere med medicin. Den lettere påvirkede gruppe kan ofte normaliseres alene med vejledning, støtte til indlæring og lektier i skole og hjem samt fokus på en overskuelig, rolig og regelmæssig hverdag. 20

14 Figur 6. Et stort amerikansk behandlingsstudie, MTA-studiet, har vist, i hvilken grad ADHD-børn bliver normaliserede i forbindelse med forskellige behandlingsstrategier. Kombinationsbehandling med opfølgning i specialcentre gav det bedste resultat. FIGUR 6 4. Sociale foranstaltninger Børn med ADHD drøftes i kommunernes socialforvaltning, hvor de tildeles en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Det betyder, at der tages stilling til, om barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. Meget belastede børn kan være afhængige af, at en af forældrene er til stede i større omfang, end deres arbejde tillader. Nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste kan være en løsning. I mange tilfælde er det dog bedre at støtte barnet i daginstitutionen eller fritidshjemmet, hvor dets sociale kompetencer bedre udvikles. Der kan søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet kan visiteres til en institution med særlige ressourcer på området. Der er også mulighed for aflastning af familien i eget hjem (børnepasning, rengøring m.m.), eller man kan søge om en aflastningsfamilie til barnet. For børn i medicinsk behandling søges Lægemiddelstyrelsen om særlig tilskudsordning (særlig blanket for mennesker med kronisk behandlingsbehov). 21

15 Et stort amerikansk behandlingsstudie, MTA-studiet, har vist, i hvilken grad ADHD-børn bliver normaliserede i forbindelse med forskellige behandlingsstrategier (se figur 6). I standardbehandlingsgruppen fik børnene medicin eller andre tiltag, men uden nogen systematik. I de andre grupper blev børn og familier tilbudt intensive forløb med henholdsvis adfærdsterapi, medicin og kombination af begge dele og med hyppig kontrol og grundig evaluering. Kombinationsbehandling med opfølgning i specialcentre gav det bedste resultat. ʼSom forældre til et barn med ADHD er det Det er en tilrettet kombinationsbehandling vigtigt at skabe regelmæssighed i hverdagen. At giske tiltag, man forsøger at etablere i Dan- med psykoedukation, medicin og pædado- være tydelig, klar og konsekvent i sine krav til barnet og af såkaldte Ritalin-klinikker eller specialenmark. Blandt andet gennem etableringen at skabe så enkel en hverdag heder i de fleste børne- og ungdomspsykiatriske som muligt. centre. 5. Hvad kan man selv gøre? Som forældre til et barn med ADHD er det vigtigt at skabe regelmæssighed i hverdagen. At være tydelig, klar og konsekvent i sine krav til barnet og at skabe så enkel en hverdag som muligt. Man skal fjerne forstyrrende elementer fra hverdagen. Når man skal give en besked, skal man henvende sig direkte til barnet og ikke til alle søskende på en gang. Det er vigtigt, at få igangsat et samarbejde med skole og fritidshjem. Fremtidsudsigter for ADHD-barnet ADHD er en kronisk tilstand, som ofte fortsætter ind i voksenalderen. Mange finder en måde at kompensere for deres problemer på, mens andre livet igennem har koncentrationsbesvær og problemer med rastløshed og med at styre impulser. Undersøgelser tyder på, at langtidsforløbet afhænger af, om barnet og senere den unge kan socialiseres fornuftigt. Mange farer lurer på impulsive personer, og dårlig tilpasning til uddannelsessystem og arbejdsmarked samt misbrug og kriminalitet ses hyppigt hos denne gruppe mennesker. Herudover er der overrepræsentation af psykisk sygdom som depression og personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. 22

16 Unge med ADHD kan have brug for en særlig indgang til uddannelse og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at revalideringssystemet kender disse mennesker og opbygger et netværk af arbejdspladser, hvor de kan arbejdsprøves under beskyttede forhold. Med lidt mere tålmodighed og rummelighed kan unge og voksne med opmærksomhedsforstyrrelse udgøre en stor arbejdskraft og en dynamisk ressource i samfundet. Litteratur American Psychiatric Association: Diagnostic and statistical manual of mental disorders, 4th edition (DSM-IV). Washington DC, Damm, D. & P.H. Thomsen: Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels Forlag, København, Hoffmann, Heinrich: Der Struwwelpeter: oder lustige Geschichten und drollige Bilder für Kinder von 3-6 Jahren. Frankfurt am Main, Literarische Anstalt von Rutten & Loning, 1900 (opr. 1845). Kramer, F. & H. Pollnow: Über eine hyperkinetische Erkrankung im Kindesalter. I: Monatsschrift für Psychiatrie und Neurologie Vol , side Still, G.F.: Some abnormal psychical conditions in children. I: Lancet 1, 1902, side , og Swanson, J.M., H.C. Kraemer, S.P. Hinshaw, L.E. Arnold, C.K. Conners, H.B. Abikoff mfl.: Clinical relevance of the primary findings of the MTA: success rates based on severity of ADHD and ODD symptoms at the end of treatment. I: Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 40(2), 2001, side WHO: The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. WHO, Genève,

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Information om ADHD hos voksne

Information om ADHD hos voksne Information om ADHD hos voksne Lidelsen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er ADHD? 04 Hvorfor får nogle ADHD? 05 Hvilke symptomer er der på ADHD? 11 Forskellige

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Lev med ADHD - hele livet

Lev med ADHD - hele livet Lev med ADHD - hele livet Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

-har du set eet barn med ADHD har du kun set eet!

-har du set eet barn med ADHD har du kun set eet! Foredrag: Børn og ADHD" -har du set eet barn med ADHD har du kun set eet! v. Vibeke Jo Frank, fmd. lokalafd. ADHD-foreningen i DK. Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk

ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk Indholdsfortegnelse: Forord 3 Hvad er ADHD? 4 Årsager - hvad skyldes ADHD? 7 Diagnosticering af ADHD 8 Forekomst af

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Tourette. file://c:\handi-info (nuværende)\leksikon\tourette.htm

Tourette. file://c:\handi-info (nuværende)\leksikon\tourette.htm Page 1 of 7 Tourette Af læge Janne Tabori-Kraft, og professor, overlæge dr. Med., Per Hove Thomsen, ansat ved det neuropsykiatriske skolebørnsafsnit for børn med ADHD/DAMP, ODC og Tourettes syndrom, Børne-

Læs mere

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,

Læs mere

Følgetilstande. muligheder ADHD? piger? 08. ADHD - piger. Hvad er. Forord. Symptomerne hos. pigerne 13. Hvordan viser ADHD sig hos.

Følgetilstande. muligheder ADHD? piger? 08. ADHD - piger. Hvad er. Forord. Symptomerne hos. pigerne 13. Hvordan viser ADHD sig hos. ADHD og piger Forord 04 Hvad er ADHD? 06 Hvordan viser ADHD sig hos piger? 08 De fire typer ADHD - piger 10 Symptomerne hos pigerne 13 Behandlings- muligheder 14 Følgetilstande 20 Jeg ville ønske, at min

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011

Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011 Projekt Unge med ADHD fastholdelse i job Fredericia, den 1. november 2011 Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art A Bit Better Corporation Min baggrund Tandlæge og ergoterapeut Udviklingschef

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Kan ADHD afhjælpes uden medicin?

Kan ADHD afhjælpes uden medicin? Kan ADHD afhjælpes uden medicin? Af Jonna Jepsen, forfatter, foredragsholder og specialkonsulent i Rafael Centeret Som det har været hyppigt omtalt i pressen, henvises voldsomt mange børn og unge til psykologisk

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011

Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011 Temamøde i Væksthuset 9. Juni 2011 Lene Buchvardt ADHD-foreningen Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art A Bit Better Corporation HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere