Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune"

Transkript

1 Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Skrevet af Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen maj 2012 ved hjælp fra mange gode kolleger i Holbæk Kommune.

2 Ungeprojekt 2011 Ungeprojekt 2011, Socialpsykiatrisk Center, tilbyder specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel 1 i Holbæk Kommune. Til: Samarbejdsparter og aktører i Holbæk Indhold Indledning... 2 Målgruppen... 3 Kontakt og Modtagelse... 5 I Kontakt og Modtagelse får du:... 6 I Kontakt og Modtagelse får den unge:... 6 Vi søger at skabe en umiddelbar kontakt... 7 Bekymringshenvendelser... 9 Selvmøderprincippet opsøgende kontakt Træningsforløb Historik og baggrund Visioner og udvikling for ungeprojekt Praktisk Info-side Bilag 1 Værdier Bilag 2 Metoder (måder, perspektiver, tænkninger) Mistrivsel= at opleve, ikke at have det godt (at trives) og ikke fungere godt i dagligdagen i forhold til opgaver, venner og familie. 1

3 Indledning Den 1. oktober 2011 startede Ungeprojekt 2011 under Socialpsykiatrisk Center. Hensigten var at skabe et specialtilbud som en forebyggende indsats 2 over for gruppen af psykisk sårbare unge mellem 16 og 25 år. Dette blev besluttet af Byrådet i foråret Vi er foreløbigt et 3-årigt forsøgsprojekt. Vores hypotese var, at målgruppen af unge ville være identificeret ved følgende: unge der har eller er i risiko for at udvikle en sindslidelse unge der ikke kan identificere sig med de eksisterende tilbud, der forefindes i den nuværende socialpsykiatri unge der flakser mellem systemerne, springer til/fra uddannelsesforløb/aktivering unge der ofte lever en isoleret tilværelse unge der først og fremmest identificerer sig som ung frem for som sindslidende unge der har svært ved at fastholde og skabe relationer (Fra Projekt-grundlag for Ungeprojekt 2011, s.3) På dette grundlag gennemførte projektmedarbejderne Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen en omfattende undersøgelse over 6 mdr. af den eksisterende indsats overfor målgruppen i Holbæk. Dette bliver nærmere uddybet på side 4. Projektets overordnede formål er at fremme tidlig intervention med henblik på at øge den enkeltes muligheder for at leve sit liv på en så almindelig måde som muligt. Med fokus på den unges vilje, drømme og ønsker. Vi ønsker, at de unge får øget livskvalitet ved at blive aktive deltagere i eget liv og få større indblik i egen formåen og drømme. (Fra Projektgrundlag for Ungeprojekt 2011, s.1) Ungeprojekt 2011 s kompetencer ligger i det kontaktskabende arbejde og samarbejde med den kriseramte og isolerede unge. Medarbejderne i Ungeprojekt 2011 har erfaring og viden inden for det socialpsykiatriske felt. Vi vil fra start have fokus på, hvad der er behov for, og hvad den unge finder frem til og med det hjælpe den unge videre i det bedst mulige eksisterende tilbud til målgruppen i Holbæk. Vores arbejde søges præget af tålmodighed og lydhørhed. Vi arbejder gradueret i kontakten og udfordringerne med udgangspunkt i, hvor den unge befinder sig i krisen. Vores speciale er: perspektivet kontakt 3 i relationen til mennesker der har brug for hjælp arbejdet i relationen systemisk anerkendende 4 perspektiv på menneskers ressourcer og problemer som følger værdigrundlaget for Ungeprojekt 2011 der refererer til Socialpsykiatrisk Center 2 Se under metoder side Se side Se under metoder side 18 og 30. 2

4 Målgruppen Aktører / samarbejdsparter Alle har mulighed for at henvende sig til Ungeprojekt 2011 med deres bekymring. Men vi tænker, at vores tilbud i høj grad retter sig mod de aktører, der har kontakten med gruppen af psykisk sårbare unge i Holbæk. Her tænker vi: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Praktiserende læger Akut Team, Socialpsykiatrisk Center Fællesfagligt Ungeteam (FUT) Kompetencecentret Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Børneafdelingen på Holbæk Sygehus Transitten Produktionsskolerne Rådgivningscentrets Ungebehandler Børne specialcenter 2 (U-team) Medicinsk afd. Holbæk Sygehus Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Holbæk Psykiatrisk Akut Modtagelse, Slagelse Akutmodtagelse, Holbæk Sygehus Voksenpsykiatrisk afd. Holbæk Center for specialundervisning (CSU) Center for misbrug og forsorg Din bekymring er primært, at den unge opleves stigende isoleret, sværere kontaktbar og det vurderes, at den unges livssituation vil kunne udvikle sig til varig sindslidelse. Den unge kan være i et depressivt stadie, angstplaget, stemmeplaget, paranoidplaget (føler sig forfulgt/overvåget), suicidal-tænkende (præget af negative automatiske tanker), kaotisk og opgivende (konfus). Den unge er uden fungerende konstruktivt samarbejde med aktør sådan at forstå, at der ikke er sket mærkbare positive ændringer de seneste 3 måneder i samarbejdet. Den unge. Den unge har, som beskrevet senere i materialet (s.10), også mulighed for selv at henvende sig til Ungeprojekt

5 Ungeprojekt 2011 Ejerskab i eget liv Tætte samarbejdsforløb Misbrugsbehandlere for unge etc. Anden aktør 78, 85, u-team, CSU, Kompetencecentret etc. Træningsforløb Ungeprojekt 2011 individuel/gruppe. Kontakt og Modtagelse 1. Kontakt/opsøgende kontakt 2. Kontrakt 3. Krisesamtaleforløb Selvmøderprincip - Akut Team. - PR., flyers, annoncer etc. - Henvendelse på vegne af den unge fra 3. part. Bekymringshenvendelse om den unge 4

6 Kontakt og Modtagelse Efter første kontakt til den unge gælder: Intet om den unge uden den unge. Det betyder, at vi ikke deltager i møder eller samtaler om den unge uden den unge. Vi er et anonymt tilbud, forstået sådan at den unge kan forblive anonym(undgå registrering og give sig til kende) under samarbejdet med os. Vi er underlagt regler om skærpet underretningspligt(serviceloven Kap. 27, ) gældende for børn og unge under 18 år, som vi skal underrette kommunen om hvis vi formoder at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Vi er en udførende 5 enhed, der ikke har bemyndigelse eller mulighed for at bevilge eller foranledige, at der bevilliges ydelser, andre indsatser eller foranstaltninger af Holbæk Kommune. Socialcentret eller Familiecentret er de bevilgende myndigheder. At vi er supplerende, betyder, at vi ikke erstatter en allerede igangværende indsats, som den unge deltager i. Vi bestræber ligeledes at vejlede den unge hen til eksisterende tilbud, som, vi tænker, kan støtte den unge. Vi har intet ønske om at erstatte disse tilbud ej heller konkurrere med disse. Vi søger altid at tage udgangspunkt i det, den unge finder frem til under krisesamtale-forløbet 6. Det midlertidige aspekt af Ungeprojekt 2011 s indsats består i, at vi arbejder med den unge i krise, indtil det giver mening, at den unge fortsætter i andet tilbud eller kommer videre selv. Case: Selvmøderprincippet Lisa er 21 år og bor på et lejet værelse i en af de mindre byer uden for Holbæk. Lisa har prøvet Gymnasiet, HF, EUC og er nu tilknyttet VUC, men deltager ikke i undervisningen og har ikke gjort det i op mod 3 måneder. Lisa har sporadisk kontakt til sine forældre. Lisa er mere og mere bange for andre mennesker, og føler sig mere og mere nervøs, stresset og ked af det. Lisa ryger en del hash, fordi det virker rigtig godt på hendes angst. Alt virker lidt lettere og ikke så tungt, når hun er påvirket, men bivirkningerne bliver større og større, når hun ikke er påvirket. Lisa har læst om Ungeprojekt 2011 og ringer. Lisa har første samtale med Ungeprojekt 2011 på telefon i over en time, hvor Lisa fortæller om sine problemer, følelser og tanker. Vi aftaler, at Lisa dagen efter kommer ind til Holbæk og møder os i vores modtagelse. Her fortsætter vi kontaktsamtalen med Lisa og begynder nu sammen med Lisa, at se på de handlemuligheder Lisa har. På den baggrund og efter Lisa s ønske hjælper vi Lisa med at ansøge om 78 mentor-støtte fra Jobcentret mhp. at støtte Lisa i at bryde hendes isolation, vende tilbage i uddannelse, få støtte evt. fra Rådgivningscentret til at komme ud af sit hashmisbrug, og støtte til at opsøge egen læge mhp. evt. at påbegynde behandling af hendes angst. 5 Udførende = et kommunalt tilbud og indsats der foregår på den unges præmisser og bestilling, hvor vi ikke har mulighed eller ansvar for bevillinger. 6 Krisesamtaleforløb. Elementerne er: Mødet i situationen. > Overblik over/i krisen. > Overblik over handlemuligheder. > Kvalificere valg og beslutninger. > Hvad nu? 5

7 Ungeprojekt 2011 forbliver i kontakt med Lisa, indtil det er afklaret, hvorvidt Lisa får bevilget 78. Støtten fra Ungeprojekt 2011 består i denne periode af samtaler og hjælp til overblik over den aktuelle situation. I Kontakt og Modtagelse får du: - Modtagelse af din bekymring som vi følger op på hurtigst muligt vi tilstræber at søge kontakt inden for 24 timer. I Kontakt og Modtagelse får den unge: - En opsøgende kontakt af en ungeprojektmedarbejder på baggrund af bekymringshenvendelsen. Det kan være opsøgende pr. mail, tlf. eller personligt fremmøde inden for 24 timer. - Kontakt i det omfang det lader sig gøre ud fra den unges præmisser samt aftale om ny mulig kontakt. - Tilbud om at mødes igen. - En projektmedarbejder der søger at opnå en tillidsfuld kontakt ved at møde den unge, hvor den unge er (mødet 7 i krisen), rumme den tilstand den unge er i med smerte, ked-af-det-hed, håbløshed, vrede, suicidale tanker, tvivlrådighed, opgivenhed eller det hele på en gang, uden at ville ændre dette, førend den unge er klar til det. - Tilbudt en kontrakt der afstemmer forventninger mellem projektmedarbejderen og den unge om tid, sted, kontakt og næste handling. - En krisesamtale, og hensigten er sammen med den unge at skabe overblik. Dernæst, når den unge er klar, søges der sammen med den unge at skabe overblik over handlemuligheder. Dernæst, når den unge er klar, søges der sammen med den unge at kvalificere valg og beslutninger. - Et tilbud om indsats der når som helst kan opsiges. Den unge kan eksempelvis, efter denne har fået et overblik over krisen, sige tak for denne gang. Det kan også være, at den unge har kontakt til projektmedarbejderen over flere gange, men ender med at sige: Jeg magter ikke at tage hul på de mange uoverskuelige problemer, jeg har, og vil derfor ikke ses igen. Det vil så være åbent for den unge at henvende sig igen senere, hvis den unge nu har mere mod på at tage fat på udfordringerne sammen med Ungeprojekt Lige efter kontakt i Kontakt og Modtagelse og lige efter krisesamtalens forløb, der kan være vidt forskelligt i tidsperspektiv, arbejdes der sammen med den unge om at finde det tilbud, der menes at gavne den unge bedst muligt ud fra den nuværende situation. Det kan være tilbud fra eksisterende aktører som 78/85, CSU, Rådgivningscentret etc. og/eller træningsforløb i Ungeprojekt 2011 s eget regi eller i samarbejde med andre aktører. 7 Se under metoder side 28 6

8 Vi søger at skabe en umiddelbar kontakt Vi søger at skabe en operativ kontakt 8 med den unge kriseramte; en kontakt med det formål at hjælpe den unge til at finde vej ud af krisen. Hvis vi kommer ud til en ung på baggrund af en bekymringshenvendelse fra 3. part (forældre, pårørende eller andre), vil vi påbegynde krisesamtale-forløbet tilpasset situationen. Det betyder i praksis, at vi vil søge at sætte ord på den krise, som vi ser den unge er i. Vi vil prøve at afstemme, det vi ser med den unges egen oplevelse af sin situation. Det kan være, at vi møder en ung, der ikke har overskuddet til at tale og måske kun kan udholde at ligge i sengen under dynen. Her vil vi ligeledes søge at spejle, hvordan vi oplever den unges situation og søge at opnå en eller anden form for verbal kontakt afstemt efter omstændigheder og betingelser. Vi vil have fokus på at få den unges accept af, at vi må være der, og at vi må komme igen. Det kan være, at dette forløb i krisesamtalen vil spænde over flere møder og besøg hos den unge. Indledning af Kontrakt Er vi blevet kontaktet af 3. part på baggrund af dennes bekymring over en ung, og denne afviser kontakt med os meget klart og tydeligt i ord og handling, respekterer vi naturligvis den unges afvisning. Vi er et frivilligt tilbud. Vi vil så søge at give den unge et kort eller oplyse om andre kontaktmuligheder til os, hvis den unge finder frem til at ønske vores tilbud senere. Vi fører krisesamtale forløb - Søger at skabe et overblik sammen med den unge over krisen Vi laver kontrakt med den unge - Vi afstemmer gensidigt, hvad den unge kan regne med, og hvad rammerne for kontakten med os er. - Vi fortæller den unge at vi kan blive afbrudt i samtalen såfremt en anden ung i krise banker på døren.(dette fordi vi mener, at modtagelsen af en ung i krise ikke må starte med en afvisning. Vi vil derfor kort parkere den samtale vi er i gang 8 Operativ kontakt = er kontakt der virker i gensidig tillid og gensidig dialog. Forklaret ved rapport, der er et begreb, der anvendes til at beskrive, i fælles begreber, forholdet mellem to eller flere personer, der er synkroniserede eller på samme bølgelængde, fordi de føler ens, og/eller forholder sig godt til hinanden. Der er en række teknikker, som formodes at være gavnlige i opbygningen af rapport såsom: Matche dit kropssprog (dvs. kropsholdning, gestus, osv.), opretholdelse af øjenkontakt, og matchende vejrtrækning rytme. Tone og Tempo Mirroring - Matching tonen, tempo, tonefald, og volumen af en persons stemme. 7

9 med for at tage imod den anden unge der kommer og lave en aftale om møde med denne hurtigst muligt. Derefter vil vi genoptage den samtale vi var i gang med). - Vi taler om anonymitetens muligheder og begrænsninger. - Vi aftaler tid: Hvor lang tid, hvornår og hvor tit? - Vi aftaler sted: Hvor skal vi mødes? - Vi informerer om kontaktmuligheder og form: Mail, telefon, online, personligt. - Vi vil fortælle den unge, at vi sammen med den unge vil søge at finde det bedste tilbud herefter. - Vi vil fortælle, at vi giver støttende samtaler 9, og at vi er kontakten til den unge, indtil anden aktør har taget over, eller vi har fundet ud af sammen med den unge, at vi Ungeprojekt 2011 er tilbuddet (Ungeprojekt 2011 s træningsforløb, beskrivelse side 11). - Vi informerer om tavshedspligt og underretningspligt. - Vi sikrer os samtykke, hvis det er relevant i forhold til andre aktører. - Vi søger sammen med den unge at skabe overblik over handlemuligheder. - Vi søger sammen med den unge at kvalificere valg og beslutninger ved at afprøve scenarier, afveje fordele og ulemper. Her arbejder vi med mentalisering 10. Vi lægger vægt på, at den unge får den støtte, som der er brug for undervejs i krisesamtale-forløbet. Det betyder helt konkret, at vi ikke holder på den unge, hvis denne nu er klar til at fortsætte videre selv eller sammen med anden aktør. Det udelukker ikke, at den unge senere kan få brug for os, men vi finder det vigtigt at give slip og sende videre, hvis det er det, der giver mest mening for den unge, og vi vurderer, at det er mest givtigt. Vi tilbyder at befordre netværksmøder 11 og samarbejde mellem anden aktør, os og den unge. Det vil vi gøre løbende gennem kontakten med den unge, fra første møde til samarbejdet ophører. I tilfælde af at der ikke findes et samarbejde mellem den unge og anden aktør, eller at et eksisterende samarbejde mellem den unge og en aktør ikke er relevant i den aktuelle situation, og den unge fortsat har brug for støtte, vil Ungeprojekt 2011 opstarte et træningsforløb, hvis den unge kan se meningen og er motiveret for et sådant forløb. 9 Se under metoder side Mentalisering = At kunne forbinde tanker/handlinger(kognitioner) og følelser(krop). Kilde: Birgitte Bille Hansen Holbæk. 11 Netværksmøder= vi vil søge at befordre samling af de repræsentanter i og omkring den unges liv der har betydning i systemisk forstand, hvor værdien prioriteres på de mange perspektivers landkort problemstillinger er komplekse og løses, tror vi, bedst ved forandringer i hele systemet. 8

10 Case: Henvendelse fra Produktionsskole efter aftale med den unge Christina er 18 år. Fra Christina var 14 år har hun haft kontakt med Ungdomspsykiatrien og været indlagt flere gange. Hendes skolegang har i perioder været meget sporadisk, og hun har ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Det sidste års tid har Christina gået til samtaler på Ungdompsykiatrien og boet sammen med en kæreste i lejlighed i Holbæk. Efter aftale og samtaler med UU-vejleder og sagsbehandler i Kompetencecentret er Christina blevet tilmeldt Holbæk Produktionsskole. Lederen for introlinjen på Produktionsskolen kontakter Ungeprojekt 2011 efter aftale med Christina, da det viser sig for svært for Christina at deltage i Produktionsskolens program. Christina tør ikke at være sammen med de andre deltagere, og hun har ikke kræfterne til at deltage i værkstederne. Ungeprojekt 2011 tager kontakt til Christina og har første kontaktsamtale med Christina på Produktionsskolen. Vi starter krisesamtaleforløb med Christina og laver kontrakt med Christina omkring aftaler om samtaler i løbet af de næste to uger. Vi mødes med Christina, UU-vejleder og sagsbehandler fra Kompetencecentret, hvor Kompetencecentret informerer Christina om deres tilbud og krav til Christina den kommende tid i fht. kontakt og aktivering. Efter en periode på 3 uger med jævnlige samtaler med Ungeprojekt 2011 ønsker Christina en fastere tilknytning til Ungeprojekt 2011, og hun bliver derfor en del af Træningsforløbet med social træning i små og senere større grupper kombineret med samtaler og støtte fra andre relevante aktører. Ungeprojekt 2011 er her tovholdere. Bekymringshenvendelser Vores fokus er en tilgængelig umiddelbar forebyggende indsats forstået således, at vi søger at bryde isolationen for unge, der befinder sig i en fastlåst og isoleret situation, hvor kontakten med omverdenen er begrænset eller ikke eksisterende. Vi er lette at kontakte, da vi er uden for visitationsprocedure, og vi tilbyder første samtale med den unge kriseramte umiddelbart. Det serviceniveau, vi påtænker, tager udgangspunkt i, hvad vi anser for realistisk nu. Hvis scenariet ændrer sig, og vi bliver nødt til at justere vores serviceniveau, vil vi kommunikere det ud til alle relevante parter. Vi starter der, hvor den unge befinder sig i en krisesituation, og vores mål er at træne den unge til at samarbejde om sit eget liv med fokus på den unges egen vilje, drømme og ønsker. 9

11 Case: Bekymringshenvendelse fra forældre (UU) Peter er 16 år og bor hjemme hos sine forældre. Peter afsluttede 9. klasse sidste år med en jævn god eksamen. I Peters uddannelsesplan, som han har lavet med UUvejledningen, fremgår det, at han derefter skulle tage STX. Men Peter nåede kun at møde op den første dag på STX. Derefter har Peter holdt sig hjemme. Peter sover meget og er meget på sin pc. Peter har stort set ingen kontakt med sine jævnaldrende og ser ikke andre end sin nærmeste familie. Peter er flere gange blevet kontaktet af UUvejledningen mhp. at vende tilbage til STX eller få lavet en ny uddannelsesplan. Peter reagerer ikke på denne kontakt. Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre og kontakter Ungeprojekt 2011 efter råd fra UU-vejledningen. Ungeprojekt 2011 tager umiddelbart ud til Peter og møder Peter første gang på sit værelse hos forældrene. Her er første kontakt til Peter. Vi fortæller Peter, at vi kommer, fordi forældrene er bekymrede og har kontaktet os. Vi fortæller, at vi kommer uden krav til Peter. Vi fortæller, at vi ønsker at støtte Peter ved at tale med ham om det, der optager ham. Vi fortæller, at vi tror, vi kan hjælpe ved at skabe et overblik over hans situation og handlemuligheder sammen med Peter. Men muligvis er Peter slet ikke klar til at høre disse ting endnu. Vores vigtigste opgave er først og fremmest at skabe en tillidsfuld kontakt med Peter, der lukker op for, at vi kan føre en dialog i en eller anden grad. Det er det, vi kalder en operationel kontakt. Vi vil bestræbe os på ved det første møde og den første kontakt at få Peters accept til, at vi besøger ham snarest igen. Selvmøderprincippet opsøgende kontakt Vi tilbyder umiddelbar og tilgængelig 12 kontakt enten via selvmøderprincippet, dvs. den unge henvender sig selv, eller 3. part henvender sig efter aftale med den unge via telefon, mail eller online. Vi udfører opsøgende kontakt på baggrund af en bekymringshenvendelse om en ung fra 3. part. 12 Umiddelbar og tilgængelig kontakt = vi er kontaktbare pr. telefon og mail og ved personligt fremmøde på vores kontor i Holbæk by eller ved vores opsøgende kontakt i hele Holbæk Kommune. 10

12 Case: Camilla er 17 år. Camilla er indlagt på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Camilla er indlagt, fordi hun dagen inden tog en overdosis af Panodil. Det er tredje gang Camilla har gjort det. Camilla føler sig ensom, angst og har mistet kontakten til de fleste af sine venner. Camilla flakser mellem forskellige ungdomsuddannelser og/eller søgen hjælp hos egen læge/psykiatrien. Børneafdelingen står over for at skulle udskrive Camilla dagen efter, da proceduren er udskrivning efter 36 timer med mindre, at der er somatiske grunde til at beholde Camilla. Camillas kontaktperson blandt personalet på Børneafdelingen ringer efter aftale med Camilla til Ungeprojekt Vi tilbyder et besøg og en samtale med Camilla på Børneafdelingen, inden Camilla udskrives. Vi tilbyder støttende omsorgssamtale, hvor vi også afklarer, hvordan Camilla kan støttes efter udskrivning, og hvem der løfter opgaven. Vi tilbyder Camilla fortsat kontakt indtil anden aktør og støtteforanstaltning tager over. Træningsforløb Målet for Træningsforløbet er, at den unge arbejder mod større ejerskab i eget liv efter egne ønsker, drømme og håb ved at blive trænet i at kunne samarbejde herom. Der samarbejdes om at synliggøre styrker og evner og sætte disse i spil. Der søges samarbejde om at klarlægge den unges største udfordringer, der hindrer det gode liv, som den unge ønsker sig og udfordre disse i et trygt miljø individuelt eller i gruppesammenhæng. Med et Træningsforløb mener vi: - Et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb med sigte på, at det unge menneske tilegner sig ejerskab over eget liv i videst muligt omfang. Der kan være tale om individuelle samtaler med arbejde på relevante fokusområder. - Gruppeforløb i større eller mindre grupper omkring relevante emner: Angst, selvværd, psyko-edukation, mestring oa. - Træningsbaner : Træning omkring sociale aktiviteter i små og større grupper i graduerede forløb. - Inddragelse af og samarbejde med andre aktører, når det er relevant. - Mentalisering. - Vitalisering Vitalisering: det fælles tredje at to eller flere mennesker sammen gennemlever og mærker livets rytme i kraft af en oplevelse eks. en fisketur hvor der er glæde forbundet med at skulle af sted, eller der kan være frygt for at skulle vise man ikke kan finde ud af det, vejret kan være dårligt en time eller to, pludselig fanger en måske en fisk eller en får våde støvler/falder i og der grines, nogle af deltagerne kan være kede af ikke at fange, men vi er sammen undervejs og følelser udleves og vi kommer hjem i god behold og kan dele vores oplevelse bagefter. Kilde: Birgitte Bille Hansen Holbæk. 11

13 Historik og baggrund Konklusion på vores afdækkende undersøgelse af indsatsen over for målgruppen i Holbæk. Vi vælger Ungeprojekt 2011 s platform på baggrund af denne konklusion. Intentionen for den afdækkende fase var, at vi ønskede at få viden om de mange tilbud og indsatser, der er til målgruppen af unge psykisk sårbare i Holbæk. Vi ønskede ligeledes at få et overblik over disse. Med den viden håbede vi at kunne danne os et billede af, hvad vi kunne bidrage med som forebyggende indsats og tilbud til målgruppen. Vi mødtes og/eller havde anden kontakt med forskellige kommunale og regionale aktører. Vi havde kontakt til praksiskoordinator for de praktiserende læger i Holbæk, ledende oversygeplejerske på voksenpsykiatrisk afd. i Holbæk, psykiatrisk overlæge inden for Børne- og ungdomspsykiatrien, Børneafd. og Akutmodtagelsen (skadestuen) på Holbæk Sygehus, faglig leder i kompetencecenteret, UU-vejledere etc. Vi interviewede 16 tilbud/indsatser og havde mail-/telefoninterview med tre tilbud/indsatser. Tre aktører afventer vi møde med. I alt har ca. 64 personer bidraget med deres viden om, hvad der virker, og hvad der mangler. Vi havde forud for vores møder med aktørerne informeret dem om vores målgruppe og vores hensigt med interviewet. Vores spørgsmål, der var meddelt forud for mødet, gik på hvordan de oplevede målgruppen af unge i deres regi. Desuden havde vi fokus på, hvad de gjorde for at hjælpe, samt hvad de mente der var behov for som supplement til deres indsats/tilbud. Det generelle billede der tegnede sig var, at der var mange aktører på banen, der hver især havde op til flere muligheder for indsats/tilbud at byde ind med. Aktørerne var generelt meget velvillige over for at beskrive deres hverdag i kontakten med de psykisk sårbare unge og kunne stort set alle udtrykke ønske om et supplerende tilbud/indsats. De største udfordringer var, at der oftest var behov for en anden mulighed end den aktørerne havde for hånden. Flere af aktørerne påpegede, at der manglede en umiddelbar og tilgængelig social støttekontakt til at tage over. Det oplevede vi hos: Børneafdelingen på Holbæk Sygehus, der har de unge indlagt, som har forsøgt selvmord De praktiserende læger, der ikke har et tilbud til psykisk sårbare unge, som enten ikke ønsker kontakt til behandlingspsykiatrien eller ikke anses for at tilhøre behandlingspsykiatriens tilbud nu og her og måske ej heller på den lange bane Jobcentrets Kompetencecenter, der har angstramte, isolerede, socialt udfordrede unge, hvor kontakten er meget svag eller ikke eksisterende. Her kræver samarbejdet nye muligheder UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) der møder unge, som har brug for noget mere social støtte og et andet kontakttilbud, der er fri for krav Medicinsk afdeling der med de færdigbehandlede årige, som efter selvmordsforsøg fortsatte ud i kommunen uden tilbud, der gav mening for dem Vi mødte mange aktører, der ikke kendte til hinanden, og hvis samarbejde var svært eller 12

14 ikke eksisterende. Enkelte af aktørerne var undervejs med en begyndende formalisering af samarbejde med andre aktører. Der var generelt en velvilje til mere samarbejde på tværs. Især i forhold til at få sat ansigter og navne på hinanden. Vi mødte aktører, hvis henvendelser om bekymring for en ung ind imellem endte uden respons visse steder i 50 % af tilfældene. Vi mødte aktører, der mente, at relationen var det, der gjorde forskellen i forhold til, om arbejdet med de unge psykisk sårbare virkede eller ej. Mange aktører gav til kende, at en stor del af de unge inden for målgruppen kunne bruge et voksent menneske til at samarbejde med omkring de sociale problematikker. De mente ligeledes, at en hurtig intervention kunne gøre en stor forskel i den unges liv, og at en tovholder i en koordinerende indsats ville kunne have størst effekt. Hos en stor del af aktørerne mødte vi det synspunkt, at hvis man formår at møde den unge med nysgerrighed, anerkendelse for deres styrker, opmærksomhed på deres succeser, kravfrit, og med mulighed for kontakt på mange forskellige måder og situationer har det en positiv virkning for hjælpen. Undervejs har vi deltaget på temadage, seminarer og kongresser omkring psykisk sårbare unge. Her har vi generelt mødt udsagn om, at: hurtige, tilgængelige og korte interventioner kan have stor betydning for den unges hverdag forældrenetværk har enorm betydning graduerede tilbud, hvor indsatsen tilpasses behovet, er vigtig det ofte er praktiserende læger, der sidder med bolden forstået således, at de har behandlingsansvaret og kontakten med den unge, men lægerne har ikke en opsøgende funktion; ej heller en social støttesamtale-funktion. De har den somatiske behandling, ordinering af medicin og henvisningsmuligheder til behandlingspsykiatri og psykolog ung-til-ung-hjælp er af stor værdi de psykisk sårbare unge har brug for et helt åbent tilbud: Hvis ikke du er ok, så kan du få hjælp, første samtale med det samme og individuel handleplan Behovet, som vi ser det, er hjælp til unge fra somatisk sygehus efter selvmordsforsøg eller anden selvskadende handling - særligt årige. Det er hjælp til unge, der er isolerede i eget hjem pga. mangesidede problematikker, der har brug for et kravfrit tilbud om opsøgende kontakt og hjælp. Det er hjælp til den gruppe af unge, der ikke finder den hjælp, som de søger hos egen læge og i psykiatrien. Det er gruppen af unge med svær mistrivsel og psykiske vanskeligheder, der ikke kan være i de eksisterende tilbud uden en supplerende sideløbende støtte. Visioner og udvikling for ungeprojekt 2011 Formålene: - er at fremme tidlig intervention med henblik på at øge den enkeltes muligheder for at leve sit liv på en så almindelig måde som muligt med fokus på den unges vilje, 13

15 drømme og ønsker, - er, at de unge får øget livskvalitet ved at blive aktive deltagere i eget liv og få større indblik i egen formåen og drømme. Visionerne: - er at udvikle Ungeprojekt 2011 til at have sin egen ungekultur, hvor unge hjælper unge med en anerkendende tilgang. Unge der selv har og lever med psykisk sårbarhed hjælper andre unge; dette for at søge bæredygtighed ved at give ejerskab og kultursmidighed, - er, at Ungeprojekt 2011 bliver kontinuerligt vidensdelende i egen organisation, blandt politikere og aktører, - er, at alle, der har mødt Ungeprojekt 2011 s projektmedarbejdere, har følt sig mødt og hørt, - er, at vores samarbejdspartnere føler sig godt behandlet, at det står klart for dem, hvad de kan forvente af os, og hvad vi kan at vi supplerer deres tilbud, - er, at vores viden fra det afdækkende arbejde om indsatser til psykisk sårbare unge afføder en større overskuelighed og derved sammenhængskraft i indsatsen til psykisk sårbare unge i Holbæk Kommune, - er, at der udvikler sig et vidt forgrenet kontaktnet, gerne frivillige, aktører og foreninger, hvor vores unge kan søge hen og finde sig til rette og finde deres plads og mening gerne på flere forskellige matrikler, - er, at vores fremtidige organisationsmæssige placering forbliver i Socialpsykiatrisk Center, - er, at vi formaliseret ca. hver 3. mdr. reflekterer med afdelingsleder, udviklingsmedarbejder og evt. øvrige teams i Ungeafdelingen over egen praksis og indsats/tilbud indad i Ungeprojekt 2011 og udad efter behov i forhold til samarbejdsparter (Ungeprojekt 2011 befordrer møderamme og indhold). Vi ønsker at forfølge disse visioner ved at være Den lærende Organisation 14 (DLO). 14 Se under metoder side

16 Praktisk Info-side Hvem er vi: Nick Per Hvordan kan man kontakte os? Man kan ringe til os på tlf.: fra kl på alle hverdage Man kan opsøge os i Labæk 3, 1.th i samme tidsrum Man kan skrive mail til os på Vi bestræber os på at agere på henvendelser senest 24 timer efter modtagelse. Undtaget weekender og helligdage. Udenfor vores åbningstid, henviser vi til AKUT-TEAM på Vi vil løbende tilpasse vores serviceniveau i forhold til behovet, og på baggrund af vores ressourcer. Links: Er du medarbejder i Socialpsykiatrisk Center, har du mulighed for at gå ind i vores mappe på T-drevet og orientere dig i vores materiale: T:\Ungeprojekt

17 Bilag 1 Værdier Vi anser det, at vi bruger anerkendende tilgang (perspektiv), systemisk tænkning, kognitiv metode som en værdi i projektet. Se forklaring 19. Humanistisk eksistentielt menneskesyn Mennesker har forskellige opfattelser af, hvilke værdier, der giver indhold i eget liv. Vores teoretiske udgangspunkt bygger på et humanistisk eksistentielt menneskesyn, som peger på en række sociale behov, der har stor betydning for menneskets psykiske sundhed, trivsel og udvikling. Dette drejer sig om behov for tilfredsstillende kontakt med andre, tilknytning, tilhørsforhold, følelsesmæssig og tankemæssig stimulation, kærlighed, accept, venskaber og gode rollemodeller mm. Med det eksistentielle menneskesyn peges der på rettighed til eget liv, rettighed til egne valg, rettighed til frihed og ansvarlighed i samspil med omgivelserne. Menneskesynet lægger vægt på relationen mellem mennesker som basis for udvikling. I vores terminologi defineres relationen bredt som alle de forskellige typer af samvær, der eksisterer mellem mennesker. Det kan være mellem to enkeltindivider som mellem individ og gruppe og som grupper imellem. Dette vedrører alle former for sociale netværk fra de helt nære til de mere perifere professionelle netværk. Kilde: (Socialpsykiatrisk Center, Holbæk Kommune). Kontaktskabende arbejde = verbal/nonverbal kommunikative handlinger, der er rettet mod den unge med henblik på at kvalificere medarbejderen til at opnå operativ kontakt. Kilde: ungeprojekt Socialpsykiatrisk Center, Holbæk Kommune Kontakt = er med udgangspunkt i de værdier som Ungeprojekt 2011 søger at efterleve i første del af kontakten med den unge. Vores udgangspunkt er at vi som medarbejdere kommer med en faglig og personlig integritet, qua vores uddannelse, erfaringsbaggrund og humanistisk eksistentielle tro på at mennesket har brug for social kontakt med andre mennesker. Vi har relationskompetencen og hovedansvaret i kontakten med den unge. Ligeledes respekterer vi den unges integritet sådan at forstå, at vi tror at den unge har 16

18 taget de valg der gav mest mening. At den unge har sin egen selvbestemmelse. At den unge er et menneske med personlige rettigheder: Bede andre om det, som jeg ønsker Sige nej uden at føle skyld Udtrykke mine følelser Være uafhængig af andres sympati og velvilje Begå fejltagelser og tage ansvar for dem Ændre mine standpunkter Undlade at forklare eller undskylde min adfærd og til at træffe ulogiske beslutninger Tage stilling til, om det er mit ansvar, at finde løsninger på andres problemer= verbal/nonverbal kommunikative handlinger, der er rettet mod den unge med henblik på at kvalificere medarbejderen til at opnå operativ kontakt. Kilde: The Kempler Institute og Scandinavia Kontakten kan være verbal og/eller non-verbal. Kontakten tager udgangspunkt i at vi siger hvad vi ser. Vi søger den gensidige dialog og tillid med den unge. Vi søger at få respons tilbage fra den unge. Vi søger at få en kontrakt med den unge omkring rammerne for kontakten, især med vægt på at få lov at komme igen/ses igen med den unge. Næste skridt er operativ kontakt hvor tilliden er opbygget over tid.i vores optik indebærer det at den unge har oplevelsen af at der er kontakt(gensidighed). Stikord om vores værdier i Ungeprojekt 2011: Livskvalitet De unges ejerskab over eget liv De unges ejerskab over Ungeprojekt 2011 Tillidsfuld relation Ligeværdighed Inklusion Intet om den unge uden den unge Lydhørhed Hjælp til selvhjælp Fleksibilitet Tilgængelighed Sammenhæng Forebyggelse Individuelle handleplaner Anonymitet Ingen visitation Ingen ventetid Aktiv deltagelse i samfundslivet Være med i og berige fællesskabet 17

19 Selvforsørgende økonomisk Mangfoldighed - multiverset Vejen til ejerskab over eget liv Vejen at gå, veje at stå, steder at stå - med udgangspunkt i hvad den unge kan sætte ord på, hvad denne har brug for. Vi taler nutid med den unge. Træne den unge til at samarbejde om sin egen udvikling - Selvværd - Mentalisering - Anerkende sig selv - Samfundsborger - Knytte handling til mentalisering 18

20 Bilag 2 Metoder (måder, perspektiver, tænkninger) Kognitiv tilgang Ordet kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. I kognitiv behandling benytter man sig i høj grad af de muligheder, som ligger i at belyse, tale om og evt. - sammen med det enkelte menneske - justere på dette menneskets kognitioner. modeller%20og%20metoder.ashx Anerkendende tilgang Definition: Grundantagelser herved: 1. I ethvert samfund, organisation, gruppe eller individ er der noget, der virker. 2. Det, vi giver opmærksomhed, giver vi liv. 3. Virkeligheden skabes lige nu, og der er mange virkeligheder. 4. Måden, vi spørger på, påvirker. 5. Vi har mere tillid og tryghed til at rejse ind i fremtiden(det ukendte), når vi har dele af fortiden med os (det kendte). 6. Når vi tager fortiden med os, så lad os tage den bedste del af fortiden med. 7. Værdsættelse af forskellighed er en styrke. 8. Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm. Kilde: Livgivende samtaler og relationer, håndbog i systemiske anerkendende samtaletræning s. 46, forfattere: Lars Borgmann og Michael Stig Ørbech, forlag: Hans Reitzels Forlag 19

Erfarings-opsamling 2011-14

Erfarings-opsamling 2011-14 Erfarings-opsamling 2011-14 Ungeprojekt 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Rammerne for Ungeprojekt 2011... 6 Historik... 7 Undersøgelsesperiode... 7 Evidensbaseret... 8 Forældresamtaler... 9 Formål...

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere