Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune"

Transkript

1 Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Skrevet af Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen maj 2012 ved hjælp fra mange gode kolleger i Holbæk Kommune.

2 Ungeprojekt 2011 Ungeprojekt 2011, Socialpsykiatrisk Center, tilbyder specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel 1 i Holbæk Kommune. Til: Samarbejdsparter og aktører i Holbæk Indhold Indledning... 2 Målgruppen... 3 Kontakt og Modtagelse... 5 I Kontakt og Modtagelse får du:... 6 I Kontakt og Modtagelse får den unge:... 6 Vi søger at skabe en umiddelbar kontakt... 7 Bekymringshenvendelser... 9 Selvmøderprincippet opsøgende kontakt Træningsforløb Historik og baggrund Visioner og udvikling for ungeprojekt Praktisk Info-side Bilag 1 Værdier Bilag 2 Metoder (måder, perspektiver, tænkninger) Mistrivsel= at opleve, ikke at have det godt (at trives) og ikke fungere godt i dagligdagen i forhold til opgaver, venner og familie. 1

3 Indledning Den 1. oktober 2011 startede Ungeprojekt 2011 under Socialpsykiatrisk Center. Hensigten var at skabe et specialtilbud som en forebyggende indsats 2 over for gruppen af psykisk sårbare unge mellem 16 og 25 år. Dette blev besluttet af Byrådet i foråret Vi er foreløbigt et 3-årigt forsøgsprojekt. Vores hypotese var, at målgruppen af unge ville være identificeret ved følgende: unge der har eller er i risiko for at udvikle en sindslidelse unge der ikke kan identificere sig med de eksisterende tilbud, der forefindes i den nuværende socialpsykiatri unge der flakser mellem systemerne, springer til/fra uddannelsesforløb/aktivering unge der ofte lever en isoleret tilværelse unge der først og fremmest identificerer sig som ung frem for som sindslidende unge der har svært ved at fastholde og skabe relationer (Fra Projekt-grundlag for Ungeprojekt 2011, s.3) På dette grundlag gennemførte projektmedarbejderne Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen en omfattende undersøgelse over 6 mdr. af den eksisterende indsats overfor målgruppen i Holbæk. Dette bliver nærmere uddybet på side 4. Projektets overordnede formål er at fremme tidlig intervention med henblik på at øge den enkeltes muligheder for at leve sit liv på en så almindelig måde som muligt. Med fokus på den unges vilje, drømme og ønsker. Vi ønsker, at de unge får øget livskvalitet ved at blive aktive deltagere i eget liv og få større indblik i egen formåen og drømme. (Fra Projektgrundlag for Ungeprojekt 2011, s.1) Ungeprojekt 2011 s kompetencer ligger i det kontaktskabende arbejde og samarbejde med den kriseramte og isolerede unge. Medarbejderne i Ungeprojekt 2011 har erfaring og viden inden for det socialpsykiatriske felt. Vi vil fra start have fokus på, hvad der er behov for, og hvad den unge finder frem til og med det hjælpe den unge videre i det bedst mulige eksisterende tilbud til målgruppen i Holbæk. Vores arbejde søges præget af tålmodighed og lydhørhed. Vi arbejder gradueret i kontakten og udfordringerne med udgangspunkt i, hvor den unge befinder sig i krisen. Vores speciale er: perspektivet kontakt 3 i relationen til mennesker der har brug for hjælp arbejdet i relationen systemisk anerkendende 4 perspektiv på menneskers ressourcer og problemer som følger værdigrundlaget for Ungeprojekt 2011 der refererer til Socialpsykiatrisk Center 2 Se under metoder side Se side Se under metoder side 18 og 30. 2

4 Målgruppen Aktører / samarbejdsparter Alle har mulighed for at henvende sig til Ungeprojekt 2011 med deres bekymring. Men vi tænker, at vores tilbud i høj grad retter sig mod de aktører, der har kontakten med gruppen af psykisk sårbare unge i Holbæk. Her tænker vi: Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Praktiserende læger Akut Team, Socialpsykiatrisk Center Fællesfagligt Ungeteam (FUT) Kompetencecentret Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Børneafdelingen på Holbæk Sygehus Transitten Produktionsskolerne Rådgivningscentrets Ungebehandler Børne specialcenter 2 (U-team) Medicinsk afd. Holbæk Sygehus Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Holbæk Psykiatrisk Akut Modtagelse, Slagelse Akutmodtagelse, Holbæk Sygehus Voksenpsykiatrisk afd. Holbæk Center for specialundervisning (CSU) Center for misbrug og forsorg Din bekymring er primært, at den unge opleves stigende isoleret, sværere kontaktbar og det vurderes, at den unges livssituation vil kunne udvikle sig til varig sindslidelse. Den unge kan være i et depressivt stadie, angstplaget, stemmeplaget, paranoidplaget (føler sig forfulgt/overvåget), suicidal-tænkende (præget af negative automatiske tanker), kaotisk og opgivende (konfus). Den unge er uden fungerende konstruktivt samarbejde med aktør sådan at forstå, at der ikke er sket mærkbare positive ændringer de seneste 3 måneder i samarbejdet. Den unge. Den unge har, som beskrevet senere i materialet (s.10), også mulighed for selv at henvende sig til Ungeprojekt

5 Ungeprojekt 2011 Ejerskab i eget liv Tætte samarbejdsforløb Misbrugsbehandlere for unge etc. Anden aktør 78, 85, u-team, CSU, Kompetencecentret etc. Træningsforløb Ungeprojekt 2011 individuel/gruppe. Kontakt og Modtagelse 1. Kontakt/opsøgende kontakt 2. Kontrakt 3. Krisesamtaleforløb Selvmøderprincip - Akut Team. - PR., flyers, annoncer etc. - Henvendelse på vegne af den unge fra 3. part. Bekymringshenvendelse om den unge 4

6 Kontakt og Modtagelse Efter første kontakt til den unge gælder: Intet om den unge uden den unge. Det betyder, at vi ikke deltager i møder eller samtaler om den unge uden den unge. Vi er et anonymt tilbud, forstået sådan at den unge kan forblive anonym(undgå registrering og give sig til kende) under samarbejdet med os. Vi er underlagt regler om skærpet underretningspligt(serviceloven Kap. 27, ) gældende for børn og unge under 18 år, som vi skal underrette kommunen om hvis vi formoder at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Vi er en udførende 5 enhed, der ikke har bemyndigelse eller mulighed for at bevilge eller foranledige, at der bevilliges ydelser, andre indsatser eller foranstaltninger af Holbæk Kommune. Socialcentret eller Familiecentret er de bevilgende myndigheder. At vi er supplerende, betyder, at vi ikke erstatter en allerede igangværende indsats, som den unge deltager i. Vi bestræber ligeledes at vejlede den unge hen til eksisterende tilbud, som, vi tænker, kan støtte den unge. Vi har intet ønske om at erstatte disse tilbud ej heller konkurrere med disse. Vi søger altid at tage udgangspunkt i det, den unge finder frem til under krisesamtale-forløbet 6. Det midlertidige aspekt af Ungeprojekt 2011 s indsats består i, at vi arbejder med den unge i krise, indtil det giver mening, at den unge fortsætter i andet tilbud eller kommer videre selv. Case: Selvmøderprincippet Lisa er 21 år og bor på et lejet værelse i en af de mindre byer uden for Holbæk. Lisa har prøvet Gymnasiet, HF, EUC og er nu tilknyttet VUC, men deltager ikke i undervisningen og har ikke gjort det i op mod 3 måneder. Lisa har sporadisk kontakt til sine forældre. Lisa er mere og mere bange for andre mennesker, og føler sig mere og mere nervøs, stresset og ked af det. Lisa ryger en del hash, fordi det virker rigtig godt på hendes angst. Alt virker lidt lettere og ikke så tungt, når hun er påvirket, men bivirkningerne bliver større og større, når hun ikke er påvirket. Lisa har læst om Ungeprojekt 2011 og ringer. Lisa har første samtale med Ungeprojekt 2011 på telefon i over en time, hvor Lisa fortæller om sine problemer, følelser og tanker. Vi aftaler, at Lisa dagen efter kommer ind til Holbæk og møder os i vores modtagelse. Her fortsætter vi kontaktsamtalen med Lisa og begynder nu sammen med Lisa, at se på de handlemuligheder Lisa har. På den baggrund og efter Lisa s ønske hjælper vi Lisa med at ansøge om 78 mentor-støtte fra Jobcentret mhp. at støtte Lisa i at bryde hendes isolation, vende tilbage i uddannelse, få støtte evt. fra Rådgivningscentret til at komme ud af sit hashmisbrug, og støtte til at opsøge egen læge mhp. evt. at påbegynde behandling af hendes angst. 5 Udførende = et kommunalt tilbud og indsats der foregår på den unges præmisser og bestilling, hvor vi ikke har mulighed eller ansvar for bevillinger. 6 Krisesamtaleforløb. Elementerne er: Mødet i situationen. > Overblik over/i krisen. > Overblik over handlemuligheder. > Kvalificere valg og beslutninger. > Hvad nu? 5

7 Ungeprojekt 2011 forbliver i kontakt med Lisa, indtil det er afklaret, hvorvidt Lisa får bevilget 78. Støtten fra Ungeprojekt 2011 består i denne periode af samtaler og hjælp til overblik over den aktuelle situation. I Kontakt og Modtagelse får du: - Modtagelse af din bekymring som vi følger op på hurtigst muligt vi tilstræber at søge kontakt inden for 24 timer. I Kontakt og Modtagelse får den unge: - En opsøgende kontakt af en ungeprojektmedarbejder på baggrund af bekymringshenvendelsen. Det kan være opsøgende pr. mail, tlf. eller personligt fremmøde inden for 24 timer. - Kontakt i det omfang det lader sig gøre ud fra den unges præmisser samt aftale om ny mulig kontakt. - Tilbud om at mødes igen. - En projektmedarbejder der søger at opnå en tillidsfuld kontakt ved at møde den unge, hvor den unge er (mødet 7 i krisen), rumme den tilstand den unge er i med smerte, ked-af-det-hed, håbløshed, vrede, suicidale tanker, tvivlrådighed, opgivenhed eller det hele på en gang, uden at ville ændre dette, førend den unge er klar til det. - Tilbudt en kontrakt der afstemmer forventninger mellem projektmedarbejderen og den unge om tid, sted, kontakt og næste handling. - En krisesamtale, og hensigten er sammen med den unge at skabe overblik. Dernæst, når den unge er klar, søges der sammen med den unge at skabe overblik over handlemuligheder. Dernæst, når den unge er klar, søges der sammen med den unge at kvalificere valg og beslutninger. - Et tilbud om indsats der når som helst kan opsiges. Den unge kan eksempelvis, efter denne har fået et overblik over krisen, sige tak for denne gang. Det kan også være, at den unge har kontakt til projektmedarbejderen over flere gange, men ender med at sige: Jeg magter ikke at tage hul på de mange uoverskuelige problemer, jeg har, og vil derfor ikke ses igen. Det vil så være åbent for den unge at henvende sig igen senere, hvis den unge nu har mere mod på at tage fat på udfordringerne sammen med Ungeprojekt Lige efter kontakt i Kontakt og Modtagelse og lige efter krisesamtalens forløb, der kan være vidt forskelligt i tidsperspektiv, arbejdes der sammen med den unge om at finde det tilbud, der menes at gavne den unge bedst muligt ud fra den nuværende situation. Det kan være tilbud fra eksisterende aktører som 78/85, CSU, Rådgivningscentret etc. og/eller træningsforløb i Ungeprojekt 2011 s eget regi eller i samarbejde med andre aktører. 7 Se under metoder side 28 6

8 Vi søger at skabe en umiddelbar kontakt Vi søger at skabe en operativ kontakt 8 med den unge kriseramte; en kontakt med det formål at hjælpe den unge til at finde vej ud af krisen. Hvis vi kommer ud til en ung på baggrund af en bekymringshenvendelse fra 3. part (forældre, pårørende eller andre), vil vi påbegynde krisesamtale-forløbet tilpasset situationen. Det betyder i praksis, at vi vil søge at sætte ord på den krise, som vi ser den unge er i. Vi vil prøve at afstemme, det vi ser med den unges egen oplevelse af sin situation. Det kan være, at vi møder en ung, der ikke har overskuddet til at tale og måske kun kan udholde at ligge i sengen under dynen. Her vil vi ligeledes søge at spejle, hvordan vi oplever den unges situation og søge at opnå en eller anden form for verbal kontakt afstemt efter omstændigheder og betingelser. Vi vil have fokus på at få den unges accept af, at vi må være der, og at vi må komme igen. Det kan være, at dette forløb i krisesamtalen vil spænde over flere møder og besøg hos den unge. Indledning af Kontrakt Er vi blevet kontaktet af 3. part på baggrund af dennes bekymring over en ung, og denne afviser kontakt med os meget klart og tydeligt i ord og handling, respekterer vi naturligvis den unges afvisning. Vi er et frivilligt tilbud. Vi vil så søge at give den unge et kort eller oplyse om andre kontaktmuligheder til os, hvis den unge finder frem til at ønske vores tilbud senere. Vi fører krisesamtale forløb - Søger at skabe et overblik sammen med den unge over krisen Vi laver kontrakt med den unge - Vi afstemmer gensidigt, hvad den unge kan regne med, og hvad rammerne for kontakten med os er. - Vi fortæller den unge at vi kan blive afbrudt i samtalen såfremt en anden ung i krise banker på døren.(dette fordi vi mener, at modtagelsen af en ung i krise ikke må starte med en afvisning. Vi vil derfor kort parkere den samtale vi er i gang 8 Operativ kontakt = er kontakt der virker i gensidig tillid og gensidig dialog. Forklaret ved rapport, der er et begreb, der anvendes til at beskrive, i fælles begreber, forholdet mellem to eller flere personer, der er synkroniserede eller på samme bølgelængde, fordi de føler ens, og/eller forholder sig godt til hinanden. Der er en række teknikker, som formodes at være gavnlige i opbygningen af rapport såsom: Matche dit kropssprog (dvs. kropsholdning, gestus, osv.), opretholdelse af øjenkontakt, og matchende vejrtrækning rytme. Tone og Tempo Mirroring - Matching tonen, tempo, tonefald, og volumen af en persons stemme. 7

9 med for at tage imod den anden unge der kommer og lave en aftale om møde med denne hurtigst muligt. Derefter vil vi genoptage den samtale vi var i gang med). - Vi taler om anonymitetens muligheder og begrænsninger. - Vi aftaler tid: Hvor lang tid, hvornår og hvor tit? - Vi aftaler sted: Hvor skal vi mødes? - Vi informerer om kontaktmuligheder og form: Mail, telefon, online, personligt. - Vi vil fortælle den unge, at vi sammen med den unge vil søge at finde det bedste tilbud herefter. - Vi vil fortælle, at vi giver støttende samtaler 9, og at vi er kontakten til den unge, indtil anden aktør har taget over, eller vi har fundet ud af sammen med den unge, at vi Ungeprojekt 2011 er tilbuddet (Ungeprojekt 2011 s træningsforløb, beskrivelse side 11). - Vi informerer om tavshedspligt og underretningspligt. - Vi sikrer os samtykke, hvis det er relevant i forhold til andre aktører. - Vi søger sammen med den unge at skabe overblik over handlemuligheder. - Vi søger sammen med den unge at kvalificere valg og beslutninger ved at afprøve scenarier, afveje fordele og ulemper. Her arbejder vi med mentalisering 10. Vi lægger vægt på, at den unge får den støtte, som der er brug for undervejs i krisesamtale-forløbet. Det betyder helt konkret, at vi ikke holder på den unge, hvis denne nu er klar til at fortsætte videre selv eller sammen med anden aktør. Det udelukker ikke, at den unge senere kan få brug for os, men vi finder det vigtigt at give slip og sende videre, hvis det er det, der giver mest mening for den unge, og vi vurderer, at det er mest givtigt. Vi tilbyder at befordre netværksmøder 11 og samarbejde mellem anden aktør, os og den unge. Det vil vi gøre løbende gennem kontakten med den unge, fra første møde til samarbejdet ophører. I tilfælde af at der ikke findes et samarbejde mellem den unge og anden aktør, eller at et eksisterende samarbejde mellem den unge og en aktør ikke er relevant i den aktuelle situation, og den unge fortsat har brug for støtte, vil Ungeprojekt 2011 opstarte et træningsforløb, hvis den unge kan se meningen og er motiveret for et sådant forløb. 9 Se under metoder side Mentalisering = At kunne forbinde tanker/handlinger(kognitioner) og følelser(krop). Kilde: Birgitte Bille Hansen Holbæk. 11 Netværksmøder= vi vil søge at befordre samling af de repræsentanter i og omkring den unges liv der har betydning i systemisk forstand, hvor værdien prioriteres på de mange perspektivers landkort problemstillinger er komplekse og løses, tror vi, bedst ved forandringer i hele systemet. 8

10 Case: Henvendelse fra Produktionsskole efter aftale med den unge Christina er 18 år. Fra Christina var 14 år har hun haft kontakt med Ungdomspsykiatrien og været indlagt flere gange. Hendes skolegang har i perioder været meget sporadisk, og hun har ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Det sidste års tid har Christina gået til samtaler på Ungdompsykiatrien og boet sammen med en kæreste i lejlighed i Holbæk. Efter aftale og samtaler med UU-vejleder og sagsbehandler i Kompetencecentret er Christina blevet tilmeldt Holbæk Produktionsskole. Lederen for introlinjen på Produktionsskolen kontakter Ungeprojekt 2011 efter aftale med Christina, da det viser sig for svært for Christina at deltage i Produktionsskolens program. Christina tør ikke at være sammen med de andre deltagere, og hun har ikke kræfterne til at deltage i værkstederne. Ungeprojekt 2011 tager kontakt til Christina og har første kontaktsamtale med Christina på Produktionsskolen. Vi starter krisesamtaleforløb med Christina og laver kontrakt med Christina omkring aftaler om samtaler i løbet af de næste to uger. Vi mødes med Christina, UU-vejleder og sagsbehandler fra Kompetencecentret, hvor Kompetencecentret informerer Christina om deres tilbud og krav til Christina den kommende tid i fht. kontakt og aktivering. Efter en periode på 3 uger med jævnlige samtaler med Ungeprojekt 2011 ønsker Christina en fastere tilknytning til Ungeprojekt 2011, og hun bliver derfor en del af Træningsforløbet med social træning i små og senere større grupper kombineret med samtaler og støtte fra andre relevante aktører. Ungeprojekt 2011 er her tovholdere. Bekymringshenvendelser Vores fokus er en tilgængelig umiddelbar forebyggende indsats forstået således, at vi søger at bryde isolationen for unge, der befinder sig i en fastlåst og isoleret situation, hvor kontakten med omverdenen er begrænset eller ikke eksisterende. Vi er lette at kontakte, da vi er uden for visitationsprocedure, og vi tilbyder første samtale med den unge kriseramte umiddelbart. Det serviceniveau, vi påtænker, tager udgangspunkt i, hvad vi anser for realistisk nu. Hvis scenariet ændrer sig, og vi bliver nødt til at justere vores serviceniveau, vil vi kommunikere det ud til alle relevante parter. Vi starter der, hvor den unge befinder sig i en krisesituation, og vores mål er at træne den unge til at samarbejde om sit eget liv med fokus på den unges egen vilje, drømme og ønsker. 9

11 Case: Bekymringshenvendelse fra forældre (UU) Peter er 16 år og bor hjemme hos sine forældre. Peter afsluttede 9. klasse sidste år med en jævn god eksamen. I Peters uddannelsesplan, som han har lavet med UUvejledningen, fremgår det, at han derefter skulle tage STX. Men Peter nåede kun at møde op den første dag på STX. Derefter har Peter holdt sig hjemme. Peter sover meget og er meget på sin pc. Peter har stort set ingen kontakt med sine jævnaldrende og ser ikke andre end sin nærmeste familie. Peter er flere gange blevet kontaktet af UUvejledningen mhp. at vende tilbage til STX eller få lavet en ny uddannelsesplan. Peter reagerer ikke på denne kontakt. Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre og kontakter Ungeprojekt 2011 efter råd fra UU-vejledningen. Ungeprojekt 2011 tager umiddelbart ud til Peter og møder Peter første gang på sit værelse hos forældrene. Her er første kontakt til Peter. Vi fortæller Peter, at vi kommer, fordi forældrene er bekymrede og har kontaktet os. Vi fortæller, at vi kommer uden krav til Peter. Vi fortæller, at vi ønsker at støtte Peter ved at tale med ham om det, der optager ham. Vi fortæller, at vi tror, vi kan hjælpe ved at skabe et overblik over hans situation og handlemuligheder sammen med Peter. Men muligvis er Peter slet ikke klar til at høre disse ting endnu. Vores vigtigste opgave er først og fremmest at skabe en tillidsfuld kontakt med Peter, der lukker op for, at vi kan føre en dialog i en eller anden grad. Det er det, vi kalder en operationel kontakt. Vi vil bestræbe os på ved det første møde og den første kontakt at få Peters accept til, at vi besøger ham snarest igen. Selvmøderprincippet opsøgende kontakt Vi tilbyder umiddelbar og tilgængelig 12 kontakt enten via selvmøderprincippet, dvs. den unge henvender sig selv, eller 3. part henvender sig efter aftale med den unge via telefon, mail eller online. Vi udfører opsøgende kontakt på baggrund af en bekymringshenvendelse om en ung fra 3. part. 12 Umiddelbar og tilgængelig kontakt = vi er kontaktbare pr. telefon og mail og ved personligt fremmøde på vores kontor i Holbæk by eller ved vores opsøgende kontakt i hele Holbæk Kommune. 10

12 Case: Camilla er 17 år. Camilla er indlagt på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Camilla er indlagt, fordi hun dagen inden tog en overdosis af Panodil. Det er tredje gang Camilla har gjort det. Camilla føler sig ensom, angst og har mistet kontakten til de fleste af sine venner. Camilla flakser mellem forskellige ungdomsuddannelser og/eller søgen hjælp hos egen læge/psykiatrien. Børneafdelingen står over for at skulle udskrive Camilla dagen efter, da proceduren er udskrivning efter 36 timer med mindre, at der er somatiske grunde til at beholde Camilla. Camillas kontaktperson blandt personalet på Børneafdelingen ringer efter aftale med Camilla til Ungeprojekt Vi tilbyder et besøg og en samtale med Camilla på Børneafdelingen, inden Camilla udskrives. Vi tilbyder støttende omsorgssamtale, hvor vi også afklarer, hvordan Camilla kan støttes efter udskrivning, og hvem der løfter opgaven. Vi tilbyder Camilla fortsat kontakt indtil anden aktør og støtteforanstaltning tager over. Træningsforløb Målet for Træningsforløbet er, at den unge arbejder mod større ejerskab i eget liv efter egne ønsker, drømme og håb ved at blive trænet i at kunne samarbejde herom. Der samarbejdes om at synliggøre styrker og evner og sætte disse i spil. Der søges samarbejde om at klarlægge den unges største udfordringer, der hindrer det gode liv, som den unge ønsker sig og udfordre disse i et trygt miljø individuelt eller i gruppesammenhæng. Med et Træningsforløb mener vi: - Et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb med sigte på, at det unge menneske tilegner sig ejerskab over eget liv i videst muligt omfang. Der kan være tale om individuelle samtaler med arbejde på relevante fokusområder. - Gruppeforløb i større eller mindre grupper omkring relevante emner: Angst, selvværd, psyko-edukation, mestring oa. - Træningsbaner : Træning omkring sociale aktiviteter i små og større grupper i graduerede forløb. - Inddragelse af og samarbejde med andre aktører, når det er relevant. - Mentalisering. - Vitalisering Vitalisering: det fælles tredje at to eller flere mennesker sammen gennemlever og mærker livets rytme i kraft af en oplevelse eks. en fisketur hvor der er glæde forbundet med at skulle af sted, eller der kan være frygt for at skulle vise man ikke kan finde ud af det, vejret kan være dårligt en time eller to, pludselig fanger en måske en fisk eller en får våde støvler/falder i og der grines, nogle af deltagerne kan være kede af ikke at fange, men vi er sammen undervejs og følelser udleves og vi kommer hjem i god behold og kan dele vores oplevelse bagefter. Kilde: Birgitte Bille Hansen Holbæk. 11

13 Historik og baggrund Konklusion på vores afdækkende undersøgelse af indsatsen over for målgruppen i Holbæk. Vi vælger Ungeprojekt 2011 s platform på baggrund af denne konklusion. Intentionen for den afdækkende fase var, at vi ønskede at få viden om de mange tilbud og indsatser, der er til målgruppen af unge psykisk sårbare i Holbæk. Vi ønskede ligeledes at få et overblik over disse. Med den viden håbede vi at kunne danne os et billede af, hvad vi kunne bidrage med som forebyggende indsats og tilbud til målgruppen. Vi mødtes og/eller havde anden kontakt med forskellige kommunale og regionale aktører. Vi havde kontakt til praksiskoordinator for de praktiserende læger i Holbæk, ledende oversygeplejerske på voksenpsykiatrisk afd. i Holbæk, psykiatrisk overlæge inden for Børne- og ungdomspsykiatrien, Børneafd. og Akutmodtagelsen (skadestuen) på Holbæk Sygehus, faglig leder i kompetencecenteret, UU-vejledere etc. Vi interviewede 16 tilbud/indsatser og havde mail-/telefoninterview med tre tilbud/indsatser. Tre aktører afventer vi møde med. I alt har ca. 64 personer bidraget med deres viden om, hvad der virker, og hvad der mangler. Vi havde forud for vores møder med aktørerne informeret dem om vores målgruppe og vores hensigt med interviewet. Vores spørgsmål, der var meddelt forud for mødet, gik på hvordan de oplevede målgruppen af unge i deres regi. Desuden havde vi fokus på, hvad de gjorde for at hjælpe, samt hvad de mente der var behov for som supplement til deres indsats/tilbud. Det generelle billede der tegnede sig var, at der var mange aktører på banen, der hver især havde op til flere muligheder for indsats/tilbud at byde ind med. Aktørerne var generelt meget velvillige over for at beskrive deres hverdag i kontakten med de psykisk sårbare unge og kunne stort set alle udtrykke ønske om et supplerende tilbud/indsats. De største udfordringer var, at der oftest var behov for en anden mulighed end den aktørerne havde for hånden. Flere af aktørerne påpegede, at der manglede en umiddelbar og tilgængelig social støttekontakt til at tage over. Det oplevede vi hos: Børneafdelingen på Holbæk Sygehus, der har de unge indlagt, som har forsøgt selvmord De praktiserende læger, der ikke har et tilbud til psykisk sårbare unge, som enten ikke ønsker kontakt til behandlingspsykiatrien eller ikke anses for at tilhøre behandlingspsykiatriens tilbud nu og her og måske ej heller på den lange bane Jobcentrets Kompetencecenter, der har angstramte, isolerede, socialt udfordrede unge, hvor kontakten er meget svag eller ikke eksisterende. Her kræver samarbejdet nye muligheder UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) der møder unge, som har brug for noget mere social støtte og et andet kontakttilbud, der er fri for krav Medicinsk afdeling der med de færdigbehandlede årige, som efter selvmordsforsøg fortsatte ud i kommunen uden tilbud, der gav mening for dem Vi mødte mange aktører, der ikke kendte til hinanden, og hvis samarbejde var svært eller 12

14 ikke eksisterende. Enkelte af aktørerne var undervejs med en begyndende formalisering af samarbejde med andre aktører. Der var generelt en velvilje til mere samarbejde på tværs. Især i forhold til at få sat ansigter og navne på hinanden. Vi mødte aktører, hvis henvendelser om bekymring for en ung ind imellem endte uden respons visse steder i 50 % af tilfældene. Vi mødte aktører, der mente, at relationen var det, der gjorde forskellen i forhold til, om arbejdet med de unge psykisk sårbare virkede eller ej. Mange aktører gav til kende, at en stor del af de unge inden for målgruppen kunne bruge et voksent menneske til at samarbejde med omkring de sociale problematikker. De mente ligeledes, at en hurtig intervention kunne gøre en stor forskel i den unges liv, og at en tovholder i en koordinerende indsats ville kunne have størst effekt. Hos en stor del af aktørerne mødte vi det synspunkt, at hvis man formår at møde den unge med nysgerrighed, anerkendelse for deres styrker, opmærksomhed på deres succeser, kravfrit, og med mulighed for kontakt på mange forskellige måder og situationer har det en positiv virkning for hjælpen. Undervejs har vi deltaget på temadage, seminarer og kongresser omkring psykisk sårbare unge. Her har vi generelt mødt udsagn om, at: hurtige, tilgængelige og korte interventioner kan have stor betydning for den unges hverdag forældrenetværk har enorm betydning graduerede tilbud, hvor indsatsen tilpasses behovet, er vigtig det ofte er praktiserende læger, der sidder med bolden forstået således, at de har behandlingsansvaret og kontakten med den unge, men lægerne har ikke en opsøgende funktion; ej heller en social støttesamtale-funktion. De har den somatiske behandling, ordinering af medicin og henvisningsmuligheder til behandlingspsykiatri og psykolog ung-til-ung-hjælp er af stor værdi de psykisk sårbare unge har brug for et helt åbent tilbud: Hvis ikke du er ok, så kan du få hjælp, første samtale med det samme og individuel handleplan Behovet, som vi ser det, er hjælp til unge fra somatisk sygehus efter selvmordsforsøg eller anden selvskadende handling - særligt årige. Det er hjælp til unge, der er isolerede i eget hjem pga. mangesidede problematikker, der har brug for et kravfrit tilbud om opsøgende kontakt og hjælp. Det er hjælp til den gruppe af unge, der ikke finder den hjælp, som de søger hos egen læge og i psykiatrien. Det er gruppen af unge med svær mistrivsel og psykiske vanskeligheder, der ikke kan være i de eksisterende tilbud uden en supplerende sideløbende støtte. Visioner og udvikling for ungeprojekt 2011 Formålene: - er at fremme tidlig intervention med henblik på at øge den enkeltes muligheder for at leve sit liv på en så almindelig måde som muligt med fokus på den unges vilje, 13

15 drømme og ønsker, - er, at de unge får øget livskvalitet ved at blive aktive deltagere i eget liv og få større indblik i egen formåen og drømme. Visionerne: - er at udvikle Ungeprojekt 2011 til at have sin egen ungekultur, hvor unge hjælper unge med en anerkendende tilgang. Unge der selv har og lever med psykisk sårbarhed hjælper andre unge; dette for at søge bæredygtighed ved at give ejerskab og kultursmidighed, - er, at Ungeprojekt 2011 bliver kontinuerligt vidensdelende i egen organisation, blandt politikere og aktører, - er, at alle, der har mødt Ungeprojekt 2011 s projektmedarbejdere, har følt sig mødt og hørt, - er, at vores samarbejdspartnere føler sig godt behandlet, at det står klart for dem, hvad de kan forvente af os, og hvad vi kan at vi supplerer deres tilbud, - er, at vores viden fra det afdækkende arbejde om indsatser til psykisk sårbare unge afføder en større overskuelighed og derved sammenhængskraft i indsatsen til psykisk sårbare unge i Holbæk Kommune, - er, at der udvikler sig et vidt forgrenet kontaktnet, gerne frivillige, aktører og foreninger, hvor vores unge kan søge hen og finde sig til rette og finde deres plads og mening gerne på flere forskellige matrikler, - er, at vores fremtidige organisationsmæssige placering forbliver i Socialpsykiatrisk Center, - er, at vi formaliseret ca. hver 3. mdr. reflekterer med afdelingsleder, udviklingsmedarbejder og evt. øvrige teams i Ungeafdelingen over egen praksis og indsats/tilbud indad i Ungeprojekt 2011 og udad efter behov i forhold til samarbejdsparter (Ungeprojekt 2011 befordrer møderamme og indhold). Vi ønsker at forfølge disse visioner ved at være Den lærende Organisation 14 (DLO). 14 Se under metoder side

16 Praktisk Info-side Hvem er vi: Nick Per Hvordan kan man kontakte os? Man kan ringe til os på tlf.: fra kl på alle hverdage Man kan opsøge os i Labæk 3, 1.th i samme tidsrum Man kan skrive mail til os på ungeprojekt2011@holb.dk Vi bestræber os på at agere på henvendelser senest 24 timer efter modtagelse. Undtaget weekender og helligdage. Udenfor vores åbningstid, henviser vi til AKUT-TEAM på Vi vil løbende tilpasse vores serviceniveau i forhold til behovet, og på baggrund af vores ressourcer. Links: Er du medarbejder i Socialpsykiatrisk Center, har du mulighed for at gå ind i vores mappe på T-drevet og orientere dig i vores materiale: T:\Ungeprojekt

17 Bilag 1 Værdier Vi anser det, at vi bruger anerkendende tilgang (perspektiv), systemisk tænkning, kognitiv metode som en værdi i projektet. Se forklaring 19. Humanistisk eksistentielt menneskesyn Mennesker har forskellige opfattelser af, hvilke værdier, der giver indhold i eget liv. Vores teoretiske udgangspunkt bygger på et humanistisk eksistentielt menneskesyn, som peger på en række sociale behov, der har stor betydning for menneskets psykiske sundhed, trivsel og udvikling. Dette drejer sig om behov for tilfredsstillende kontakt med andre, tilknytning, tilhørsforhold, følelsesmæssig og tankemæssig stimulation, kærlighed, accept, venskaber og gode rollemodeller mm. Med det eksistentielle menneskesyn peges der på rettighed til eget liv, rettighed til egne valg, rettighed til frihed og ansvarlighed i samspil med omgivelserne. Menneskesynet lægger vægt på relationen mellem mennesker som basis for udvikling. I vores terminologi defineres relationen bredt som alle de forskellige typer af samvær, der eksisterer mellem mennesker. Det kan være mellem to enkeltindivider som mellem individ og gruppe og som grupper imellem. Dette vedrører alle former for sociale netværk fra de helt nære til de mere perifere professionelle netværk. Kilde: (Socialpsykiatrisk Center, Holbæk Kommune). Kontaktskabende arbejde = verbal/nonverbal kommunikative handlinger, der er rettet mod den unge med henblik på at kvalificere medarbejderen til at opnå operativ kontakt. Kilde: ungeprojekt Socialpsykiatrisk Center, Holbæk Kommune Kontakt = er med udgangspunkt i de værdier som Ungeprojekt 2011 søger at efterleve i første del af kontakten med den unge. Vores udgangspunkt er at vi som medarbejdere kommer med en faglig og personlig integritet, qua vores uddannelse, erfaringsbaggrund og humanistisk eksistentielle tro på at mennesket har brug for social kontakt med andre mennesker. Vi har relationskompetencen og hovedansvaret i kontakten med den unge. Ligeledes respekterer vi den unges integritet sådan at forstå, at vi tror at den unge har 16

18 taget de valg der gav mest mening. At den unge har sin egen selvbestemmelse. At den unge er et menneske med personlige rettigheder: Bede andre om det, som jeg ønsker Sige nej uden at føle skyld Udtrykke mine følelser Være uafhængig af andres sympati og velvilje Begå fejltagelser og tage ansvar for dem Ændre mine standpunkter Undlade at forklare eller undskylde min adfærd og til at træffe ulogiske beslutninger Tage stilling til, om det er mit ansvar, at finde løsninger på andres problemer= verbal/nonverbal kommunikative handlinger, der er rettet mod den unge med henblik på at kvalificere medarbejderen til at opnå operativ kontakt. Kilde: The Kempler Institute og Scandinavia Kontakten kan være verbal og/eller non-verbal. Kontakten tager udgangspunkt i at vi siger hvad vi ser. Vi søger den gensidige dialog og tillid med den unge. Vi søger at få respons tilbage fra den unge. Vi søger at få en kontrakt med den unge omkring rammerne for kontakten, især med vægt på at få lov at komme igen/ses igen med den unge. Næste skridt er operativ kontakt hvor tilliden er opbygget over tid.i vores optik indebærer det at den unge har oplevelsen af at der er kontakt(gensidighed). Stikord om vores værdier i Ungeprojekt 2011: Livskvalitet De unges ejerskab over eget liv De unges ejerskab over Ungeprojekt 2011 Tillidsfuld relation Ligeværdighed Inklusion Intet om den unge uden den unge Lydhørhed Hjælp til selvhjælp Fleksibilitet Tilgængelighed Sammenhæng Forebyggelse Individuelle handleplaner Anonymitet Ingen visitation Ingen ventetid Aktiv deltagelse i samfundslivet Være med i og berige fællesskabet 17

19 Selvforsørgende økonomisk Mangfoldighed - multiverset Vejen til ejerskab over eget liv Vejen at gå, veje at stå, steder at stå - med udgangspunkt i hvad den unge kan sætte ord på, hvad denne har brug for. Vi taler nutid med den unge. Træne den unge til at samarbejde om sin egen udvikling - Selvværd - Mentalisering - Anerkende sig selv - Samfundsborger - Knytte handling til mentalisering 18

20 Bilag 2 Metoder (måder, perspektiver, tænkninger) Kognitiv tilgang Ordet kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. I kognitiv behandling benytter man sig i høj grad af de muligheder, som ligger i at belyse, tale om og evt. - sammen med det enkelte menneske - justere på dette menneskets kognitioner. modeller%20og%20metoder.ashx Anerkendende tilgang Definition: Grundantagelser herved: 1. I ethvert samfund, organisation, gruppe eller individ er der noget, der virker. 2. Det, vi giver opmærksomhed, giver vi liv. 3. Virkeligheden skabes lige nu, og der er mange virkeligheder. 4. Måden, vi spørger på, påvirker. 5. Vi har mere tillid og tryghed til at rejse ind i fremtiden(det ukendte), når vi har dele af fortiden med os (det kendte). 6. Når vi tager fortiden med os, så lad os tage den bedste del af fortiden med. 7. Værdsættelse af forskellighed er en styrke. 8. Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm. Kilde: Livgivende samtaler og relationer, håndbog i systemiske anerkendende samtaletræning s. 46, forfattere: Lars Borgmann og Michael Stig Ørbech, forlag: Hans Reitzels Forlag 19

Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune

Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Statusrapport for perioden 1.10.2011 1.10.2012. Denne statusrapport indeholder

Læs mere

Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune

Ungeprojekt et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Ungeprojekt 2011 - et specialiseret forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 16-25 årige i svær mistrivsel i Holbæk Kommune Skrevet af Nick Gottenborg Bruun og Per Thomsen maj 2012 ved hjælp fra mange

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Fremtidens medlemshvervning

Fremtidens medlemshvervning Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Erfarings-opsamling 2011-14

Erfarings-opsamling 2011-14 Erfarings-opsamling 2011-14 Ungeprojekt 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Rammerne for Ungeprojekt 2011... 6 Historik... 7 Undersøgelsesperiode... 7 Evidensbaseret... 8 Forældresamtaler... 9 Formål...

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Guldborgsund Handicap November 2018

Guldborgsund Handicap November 2018 Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke. Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen Funktionsbeskrivelse for Udviklingscentret Formål: At give medarbejderen et overblik over hvilke opgaver der skal løses At give medarbejder og leder et redskab til at afstemme hvilke forventninger der

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Kernekompetencer (WHO)

Kernekompetencer (WHO) Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Gedebjerg Skoles værdigrundlag Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere