Samfund 1 (Rovermærket 1995) Fremstilling af skriveredskaber. Samfund 2 (Rovermærket 1995) To-kønnet arbejde

Transkript

1 Samfund 1 (Rovermærket 1995) Fremstilling af skriveredskaber Prøve at fremstille genbrugspapir, pen og blæk. I skal lave et eller flere stykker papir, en eller flere penne og blæk at skrive med. Der findes mange måder at lave papir, penne og blæk på. I de bøger vi har henvist til under Hjælp findes forskellige metoder, og I kender måske flere. Vælg derfor i Klanen selv den måde i vil benytte. Der findes bøger på biblioteket, men de kan være svære at finde. Vi har derfor valgt at henvise til dem vi fandt, der var mest relevante: Håndlavet papir af Anette Lind, nr Planter af David Suzuki, nr Sommerbogen af Görel Kristina Nåslund og Gunilla Kvarnström, nr Skrift en bog om kalligrafi af Regitze Steinbruch, nr Skriv et brev på papiret, med pennen og blækket, hvor I fortæller om jeres syn på genbrug. Samfund 2 (Rovermærket 1995) To-kønnet arbejde At skabe debat og opmærksomhed omkring to-kønnet arbejde i enhederne. Man har i den seneste tid i Korpset forsøgt at sætte fokus på det to-kønnede arbejde i KFUM- Spejderne. Men hvad mener man i grupperne? Er det overhovedet et problem, at vi både er piger og drenge i det daglige spejderarbejde? Hvis der er et problem, hvad kan vi så gøre i grupperne for at løse det? Skal vi dele os i KFUM-Spejdere og KFUK-Spejdere? Skal vi forsøge at begrænse antallet at enheder med kun mandlige, eller kun kvindelige ledere? Skal arbejdsstoffet laves om, så det passer til to-kønnet arbejde? Find evt. andres synspunkter, f.eks. I Grønt Liv eller Tvejen, og tag dem med i jeres debat. Skriv et debatindlæg til Grønt Liv Samfund 3 (Rovermærket 1995) Lokalhistorie At få et bedre kendskab til lokalområdet og dets historie. Lav, evt. sammen med andre, en udstilling eller en dramatisering, (et skuespil), over lokalområdets historie.

2 Man kan vælge at fortælle historien om en person, et nærmere bestemt område, en bestemt bygning eller en nærmere bestemt tidsperiode. Den bedste hjælp fås på biblioteket, i en lokalhistorisk forening eller ved at interviewe lokale beboere. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Fotos eller videooptagelser fra arrangementet. Samfund 1 (Rovermærket 1997) Aktivitet Internetspejderi At komme i kontakt med spejdere i andre lande via Internettet. Hvordan er KFUM-Spejdernes syn på : - Kristendom og Andagt - Naturen og Økologi - Friluftsliv og Pionering - Kulturen og vores Uniform Hvad er forskellen på ovenstående i Danmark og det land, I får kontakt med? Få nye idéer fra andre spejdere og inddrag/udfør dem i jeres nuværende arbejde. Invitér dem evt. med på lejr. Gør klart før I kontakter andre spejdere, hvilket syn I har på ovenstående punkter. Søg via Internettet efter andre spejdere. Brug evt. et søgeprogram (Yahoo, Alta Vista, Jubii m.fl.). Kommunikér via Internet/ s, når kontakten er nået og vedhold det så vidt muligt. Hvem (navne og land), I har fået kontakt med. Jeres og deres syn på ovenstående punkter. En beskrivelse af udførte idéer. Medsend gerne billeder. Samfund 2 (Rovermærket 1997) Debat Samfundsengagement At sætte fokus på og skabe debat omkring samfundsengagement. Drøft, hvad begrebet samfundsengagement betyder, og hvilken betydning bør det have for vores roverarbejde i dag. Hvilket samfundsengagement forventes af spejdere og rovere? Lever roverklanen op til kravet om samfundsengagement? Hvis ikke, hvordan kan den komme til det? Grøn Guide 96 98, side 29, 27, stk. 4. Avisartikler omhandlende samfundsengagement. En sammenfatning af jeres diskussion samt en konklusion. Evt. en collage med udklip fra aviser mv.

3 Evt. et debatindlæg til Grønt Liv. Samfund 3 (Rovermærket 1997) Engagement Oupundi-dag i gruppen Øge spejdere og deres forældres kendskab til korpsets samarbejde med Namibia samt at samle penge ind til projektet. Arrangerer et gruppearrangement med spejderaktiviteter fra Namibia. Lav information om Oupundi-projektet og saml samtidig penge ind. Arrangementet kan foregå en aften, en lørdag, i forbindelse med en gruppeweekend eller noget helt andet. Det skal dog tilrettelægges således, at alle aldersgrupper kan få noget ud af det. Arrangementet kan evt. planlægges til afholdelse i foråret Aktivitetshæftet Oupundi-spillet udsendt med Korpsnyt januar kontakt evt. et medlem af Oupundi-udvalget eller en af deltagerne fra de første rejser til Namibia. Spørg på Korpskontoret. Aktivitetsidéer kan evt. hentes i materialet fra Sierra Leone-projektet. Spørg dit lokale idécenter. Program for jeres arrangement samt evt. billeder. Samfund 1 (Rovermærket 1998) Aktivitet - JæMmeside At øge kendskabet til en vigtig del i vores samfund. (Pc en). At udbrede kendskabet til spejdere, via nye veje. Start en debat om Pc ernes betydning for fremtidens spejder og samfundet. Lav en klan Internet JæMmeside med præsentation af jeres KLAN, jeres aktiviteter, klan særpræg m.m. Div. Computer magasiner, andre med hjemmesider( f.eks. i klanen) Home6.inet.tele.dk/backs/link.htm KLANKUN s JæMmeside SpejderNet Adressen på klanens hjemmeside. Samfund 2 (Rovermærket 1998) Engagement - Namibia At bryde grænser, at vise et flerkulturelt samarbejde, på samme grundlag, og at give lokalbefolkningen et indblik i hvad KFUM-Spejderne arbejderne arbejder med.

4 Lav en lokal udstilling om Namibia, og spejderarbejdet i Namibia samt brevudveksling, fotos, Namibiske effekter, interviews, personer m.m. Engager gruppen i opstilling og forarbejde op til udstillingen. Lav udstillingen på et Bibliotek, skoler, Udstillingslokaler, m.m. Ambassade, ulandsorganisationer, offentlige udstillings steder. Oupundi udvalget Billeder samt artikler fra jeres udstilling. Samfund 3 (Rovermærket 1998) Debat - Syng dig glad! At øge kendskabet til musikkens betydning for spejderarbejdet. Diskuter musikkens betydning i spejderarbejdet, og lav en god sang om roverarbejdet. En guitar. Bånd + noder, tekst, becifring og diskussions afhandling. Samfund 1 (Rovermærket 2000) De nye danskere I Danmark er der kommet mange nye danskere. Og sammen med dem er der opstået mange problemer og misforståelser. For at kunne forstå og bedømme de nye danskere er det vigtigt at kende dem og deres baggrund. Formålet er derfor at øge kendskabet til disse nye danskere. Sæt jer ind i hvordan en anderledes religion og kulturbaggrund påvirker familiemønstret, skikke og dermed pladsen i det danske samfund. Vælg én trosretning eller ét land. Det skal helst være nogle mennesker som også taler et andet sprog. A. Skaf oplysninger på Internettet og diskuter de informationer der er fremlagt. Fra hvis synsvinkel er de set, hvordan og hvorfor? B. Tag kontakt til nogle med den pågældende religion/folkeslag og lær om deres familiemønster og skikke. C. Arranger en integrationsaktivitet på baggrund af jeres viden om familiemønster og skikke. Det er selvfølgelig oplagt at invitere gæster med på en spejderlejr. Medarbejdere i flygtningelejr, internationale foreninger eller lignende. Tolke Kommunen/rådhuset Fremmede i Danmark (asylansøgere, flygtninge, indvandrere)

5 Internetadresser, referat af debat/diskussion, artikel med billeder og/eller tegninger. Samfund 2 (Rovermærket 2000) Randerslejren år 2000 År 2000 er korpslejrår og det gælder selvfølgelig også alle roverne. Formålet med denne opgave er at gøre roverne synlige, både indenfor og specielt udenfor lejrens grænser. A. PR om lejren. Skriv en dybdeborende artikel med billeder til den lokale presse enten før eller efter lejren. B. Arranger deltagelse af en venskabsklan, -trop, eller gruppe på Randerslejren. Enten fra et andet land eller et andet spejderkorps. C. PR på lejren. Lav en aktivitet på Randerslejren, der går ud over lejrens grænser og gør roverne synlige. Materiale om Randerslejren. Internationalt udvalg i korpset Korpslejrudvalget Ved opg. C kontakt da evt. Trine Hansen, Sumatravej 20, 2300 København Ø ( ) Artikel og billeder. Kom og vis Klan Grissebasserne hvad I kan på Randerslejren. Under alle omstændigheder vil vi gerne hilse på jer. Samfund 3 (Rovermærket 2000) Hjælpeorganisationer At gøre en indsats for at hjælpe, hvor der er brug for det og skærpe interessen for hjælpeorganisationernes arbejde. Vælg en hjæpeorganisation, som I ønsker at støtte og søge mere viden om. A. Undersøg den udvalgte hjælpeorganisation mht. opbygning, udbredelse, formål, støtteområder osv. B. Besøg den pågældende organisation eller deltag i et arrangement, som de har arrangeret. C. Lav et indsamlingsarrangement i samarbejde med en hjælpeorganisation. Oplysningsmaterialer om hjælpeorganisationer. F.eks. "Red Barnet", "Røde Kors", "Børnehjælpen", "Kræftens bekæmpelse" mm. Bevis fra hælpeorganisationen på at I har ydet en indsats for dem. Plancher el.lign. der beskriver jeres arbejde. Artikel i lokalavis, Grønt Liv el. lign. Natur 1 (Rovermærket 1995)

6 Naturkosmetik At blive mere bevidst om indholdet i de ting vi køber, med eksempel i personlig pleje. På en hylde i en almindelig købmandsbutik kan man finde en naturcreme med ægte kamilleolie, analysen af denne creme viser at cremen indeholder en dråbe kamilleolie pr. 10 kg creme, og ellers er den lavet af billige mineralske olier og tilsætningsstoffer. Den eneste måde at sikre sig mod den slags halve sandheder, er at fremstille sine produkter selv. Det er også det sjoveste og billigste. Det er det jeres opgave går ud på. Der findes mange bøger om naturkosmetik. Vi vil henvise til: Naturkosmetik som du selv kan fremstille af Sumo Lotus, den står ved nr , det er der vi har fundet ovenstående eksempel. Den nemmeste og billigste måde at skaffe råmaterialerne på er ved at sende en frankeret svarkuvert til: Urtegården Lystrupvej Allingåbro Eller ringe til dem Man-Tors kl Tlf. nr Fotos fra produktionen og/eller evt. små prøver af produkterne (gerne bumsecreme). Natur 2 (Rovermærket 1995) Økologi eller ej At få større indsigt i forskellen på økologisk landbrug og alm. Landbrug. Der er for tiden megen diskussion i medierne ang. økologisk eller ikke økologisk, men hvad er forskellen egentlig? Hvad er en økologisk ko? Hvor går grænsen mellem økologisk og den gammeldags måde at drive landbrug på? Bliver vi snydt, når vi køber økologiske varer? Det er nu helt op til jer, hvordan I vil besvare spørgsmålene, I må også gerne finde på flere. Vores forslag til måder at løse opgaven på er, at I kan besøge en landmand, økologisk eller ikke økologisk, og se hvordan produktionen foregår og evt. diskutere økologi med ham. I kan også kontakte en af landbrugets organisationer eller en landbrugsskole, finde avisartikler, få fat i retningslinier for omlægning til økologisk landbrug, osv. Skriv en artikel der kan bruges som debatindlæg i Grønt Liv eller Tvejen. Natur 3 (Rovermærket 1995)

7 Spejdere i Fjeldet At få større forståelse for den sarte natur på fjeldet. Arranger et foredrag, der om handler dyre- og plantelivet på fjeldet. Der skal i arrangementet indgå en debat om spejderenes brug af fjeldet, som f.eks. når vi er på fjeldtræf. I kan vælge at holde foredraget selv, eller få hjælp af andre fjeldkyndige. Det vil være oplagt, at vælge området ved Haddangerviddan, hvor fjeldgruppen har arrangeret fjeldtræf. Fotos fra arrangementet. Samt en sammenfatning af debatten omkring vores færden i fjeldet. Natur 1 (Rovermærket 1997) Aktivitet Vildmarkstur At få indblik i hvilke ting, der kræver store resurser i lejrlivet, og hvordan man i givet fald får mest ud af at spare. Tag på en vildmarkstur i Danmark eller i udlandet, hvor der bruges så få resurser som muligt. Diskuter, hvilke faciliteter, mad, transport mv. som er mindst resursekrævende og planlæg turen ud fra resultatet. Forbrugerstyrelsen, Erhvervsskolernes Forlag, Miljøbutikkerne og Grøn information har udsendt mange informationshæfter. Miljøbutikken findes gennem jeres egen kommune. Et referat samt en konklusion af jeres diskussion. Hvilke ændringer har I foretaget i forhold til en almindelig tur? Hvorfor har I ændret det? Program og evt. billeder fra jeres tur. Natur 2 (Rovermærket 1997) Debat Vores syn på naturen At skabe debat om vores forhold til naturen som KFUM-Spejdere. Vi lærer som små at passe på naturen, men ikke alle tager hensyn. Bruger og ødelægger vi naturen? Er vi blevet bedre til at beskytte naturen og bruge den fornuftigt? Debattér udfra en nedskreven liste med klanens, gruppens og/eller distriktets brug af naturen. Hvad kunne ændres til det bedre? Kom med løsninger til det, der burde ændres og hvorfor. Tal med de andre spejdere og ledere samt se i vores træningsbøger mv. Tag evt. kontakt til Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.

8 Den nedskrevne liste og medfølgende løsninger og hvorfor I synes, at det skulle ændres. Natur 3 (Rovermærket 1997) Engagement Opsætte informationstavler langs en natursti At give naturbrugere viden om naturen. Opsæt et antal informationstavler langs en sti eller noget tilsvarende i jeres lokalområde. Tavlerne skal fortælle om naturen langs stien. Tavlerne skal laves i et vejrbestandigt materiale. De skal opsættes i samarbejde med ejeren af grunden/kommunen. Opsættelse af tavlerne kan evt. vente til foråret. Kontakt stadsgartneren, Amtets Miljøafdeling, Statsskovdistriktet, den lokale naturvejleder eller Damarks naturfredningsforening. Kopi af de færdige tavler samt tegninger/billeder af tavler og opsætningsmetode. Avisomtale fra indvielsen af tavlerne, hvis I har nået det i efteråret. Natur 1 (Rovermærket 1998) Debat - Miljøsag At vi som rover, bliver mere bevidste om hvordan vi behandler naturen. Og samtidig starte en debat om hvordan vi kan forbedre miljøet. Da miljø politik for en mere fremtræden rolle i samfundet. Lav interviews med forskellige parter, i en aktuel miljøsag, Lav en objektiv beskrivelse af problemet. Gerne vedr. fjeld el. vildmark. Husk at spejderne er en upolitisk organisation! Danmarks Naturfredningsforening, Hedeselskabet. Artikel, video el. bånd. Natur 2 (Rovermærket 1998) Aktivitet - Naturlegeplads At skabe større interesse for friluftslivet, samt at vise børn og unge hvordan man også kan bruge naturen. Engager børnehaver, skoler, fritidsordninger m.m. i opsætningen af en naturlegeplads. Skovfoged, skovejere og kommunen. Byggetegninger, billeder fra legepladsen før, under og efter arbejdet med legepladsen.

9 Og evt. videooptagelser. Natur 3 (Rovermærket 1998) Engagement - Fjelddyr At øge interessen og kendskabet til fjelddyr. Beskriv tre dyrearter fra fjeldet. Beskriv hver af dyrenes: Anatomi, levealder, leveadfærd, levesteder, fredningstider samt hvor gamle dyrene bliver. Biblioteket, Egne erfaringer / ture Lav en artikel, med billede og tekst af udvalgte dyr. Natur 1 (Rovermærket 2000) Naturens spisekammer At komme ud og smage på naturen og lære naturens muligheder at kende. Gå på opdagelse i naturens spisekammer. På næsten alle tider af året er der mad at finde i naturen, som med fantasi og kløgt kan tilberedes til de lækreste måltider. Hvad kan man ikke få ud af svampe, bær, rødder, urter, vilde dyr og fisk? Det er meningen, at maden skal fremstilles udelukkende af fødevarer fra naturens eget spisekammer og tilberedes i naturen, dvs. over bål eller på Trangia. A. Saml og fremstil jeres egen urtete. B. Tilbered et to retters måltid af mad fra naturen. C. Lav en opskriftssamling på minimum 5 af jeres egne opskrifter fra naturen. Opskrifterne skal være afprøvede og illustreret med billeder og/eller tegninger. Naturopslagsværker og naturvejleder. Opskrift og fremstillingsmetode i tekst og billeder samt tegninger. Natur 2 (Rovermærket 2000) Følg et dyr At lære noget om et vildt dyr i lokalområdet udfra egne iagttagelser. At komme ud og opleve og iagttage naturen. Det er ikke meningen at oplysningerne skal findes på biblioteket alene, men bøgerne må selvfølgelig godt være en hjælp undervejs. Det gælder om at komme ud i lokalområdet og studere de vilde dyr og deres liv og færden.

10 A. Gå en tur i lokalområdet og iagttag hvilke dyr der er at finde udfra spor, afføring, madrester o.s.v. B. Vælg ét dyr og dokumenter dets livscyklus ved at tage billeder, studere spor, sovepladser, afføring osv. C. Opstil en fodringsplads for det pågældende dyr. Evt. naturvejleder eller anden lokalkendt. Litteratur om dyr. En beskrivelse udfra egne fundne oplysninger. Suppleret med billeder og/eller tegninger. Natur 3 (Rovermærket 2000) De fire elementer I forgangne tider troede man at der kun var fire elementer, som alting var opbygget af. Det var : jord, luft, vand og ild. Nogle mente dog også, at der var et både femte og sjette element I vore dage har de fire elementer stadig en vis indflydelse og stor symbolsk betydning. Formålet er at øge kendskabet/bevidstheden om de 4 elementer: jord, luft, vand og ild. A. Debattér betydningen af de fire elementer. Hvilket element er det vigtigste og hvilken betydning har de haft op gennem tiden. Hvad vil det femte element være? B. Udtænkt og tegn en Storm P. maskine, hvor alle fire elementers kræfter forenes og udnyttes. Fremstil evt. maskinen helt eller delvist C. Udtænk, tegn og fremstil fire forskellige transportmidler, som drives af hver af de fire elementer. Litteratur om emnet En skriftlig konklusion af debatten. Beskrivelse, tegninger og evt. billeder af maskinerne/transportmidlerne med en begrundelse for valg af elementernes roller. Livssyn 1 (Rovermærket 1995) Lydbånd eller video af bibeltekst At arbejde med bibelen på en sjov måde Vælg en fortælling fra det Gamle eller det Nye testamente. I skal nu dramatisere denne fortælling, enten som lydbånd med lydeffekter, eller som video. Vi kan henvise til Lademanns 365 fortællinger fra Bibelen ved Mary Batchelor. Den er rimelig nem at gå til. Da fortællingerne er omskrevet så det er nemt at forstå. Det er ikke nødvendigt at eje et videokamera for at lave en videofilm, de fleste fotohandlere lejer videoudstyr ud til en rimelig pris. Det producerede lydbånd eller videobånd.

11 Livssyn 2 (Rovermærket 1995) Kristendom kontra fremmede religioner Sammenligne kristendommen med en anden religion eller trosretning, og give større kendskab til den anden religion eller trosretning. Vælg en fremmed religion eller trosretning, sammenlign den med kristendommen; - Hvad er forskelligt, og hvad er ens? I kan evt. vælge et emne: F.eks.: - Hvordan ser religionen på døden? - Sammenligning af skabelsesberetningerne Find selv på andre. I kan gå på biblioteket og finde bøger om den religion I vælger. Eller I kan opsøge den fremmede religion direkte gennem en præst eller menige medlemmer. Skriv en artikel, som evt. kan bruges i Grønt Liv eller Tvejen, om jeres synspunkter og det I har fundet frem til. Livssyn 3 (Rovermærket 1995) Hjælpe andre / spejderhjælp Formålet er at give udtryk for næstekærlighed. Lav i klanen et fælles projekt, der samler ind til et godt formål: Det kunne f.eks. være: - Spejderhjælpen KFUM-Sociale arbejde - Kirkens Korshær - Børns Vilkår - Kræftens bekæmpelse - Røde kors - AIDS-fonden Projektet kan være alt lige fra et traditionelt spejdertivoli til et moderne cykelrally. Fotos eller videooptagelse fra projektet, og en kopi af brevet I sender til modtageren af overskuddet. Livssyn 1 (Rovermærket 1997) Aktivitet I Jesus fodspor At give ulve, spejdere eller andre rovere et indblik i Jesus liv og levned på en sjov og aktiv måde.

12 Arranger et løb i Jesus fodspor for ulve, spejdere eller andre rovere. Brug personerne omkring Jesus som et udgangspunkt. Det Nye Testamente, tag udgangspunktet i historierne og deres personer. Gør evt. brug af 117 idéer til forkyndelse udgivet af Spejderforlaget. Få evt. jeres lokale præst til at hjælpe. Løbs- og postbeskrivelser, billeder samt avisomtale. Livssyn 2 (Rovermærket 1997) Debat En ny Spejderlov At formulere et forslag til en ny spejderlov for KFUM-Spejderne. Landsmødet har pålagt Hovedbestyrelsen at arbejde med en revision og/eller ændring af vores spejderlov. Debattér, hvad I mener, en spejderlov bør indeholde og i hvor høj grad, den skal forpligte den enkelte. Udform jeres bud på en ny, revideret eller ændret spejderlov. Grøn Guide 96-98, side om Plan Grønt Liv nr. 3/96, side 50. Kontakt arbejdsgruppen, der prøver på at udforme spejderloven. Spørg på korpskontoret. Jeres forslag samt begrundelsen for forslaget. Livssyn 3 (Rovermærket 1997) Engagement Kristendom og Spejderi At vise, hvordan KFUM-Spejderne i Danmark inddrager kristendommen i deres spejderarbejde. At forestå en gudstjeneste er noget de fleste grupper allerede er med til. Ved bare at deltage viser vi ikke kristendommens involvering i vores daglige aktiviteter. Samarbejd med en præst og hold en projektdag for konfirmander. Kontakt præsten i den lokale kirke. Samarbejd med gruppens spejdere, der går eller skal på til konfirmandforberedelse. Grøn Guide 96-98, side om Plan Omtale i den lokale avis og/eller Tv-station. Gerne før og efter arrangementet. Husk at udsende pressemeddelelse. Evt. artikel i Grønt Liv med billeder. Livssyn 1 (Rovermærket 1998) Debat - Fremtidens Rover

13 At sætte klanens roverarbejde og det generelle roverarbejde til debat. Hvordan bliver fremtidens rover? Hvad er godt / skidt? Hvordan bør vi blive? Hvordan blive vi sådan? osv. Lav en målsætning for jeres klan, samt en generel beskrivelse. Klanens egne erfaringer Gamle rovere og Kursus klanen R.U. Medie efter eget valg. Livssyn 2 (Rovermærket 1998) Engagement - Lokalhistorie At forbedre kendskabet til den lokale kirkes historie. Lav en dokumentarfilm om Jeres lokale kirke. Interview kirkens brugere, om deres kendskab til kirkens historie. Engager menighedsrådet, præst og evt. konfirmander og andre med tilknytning til kirken. Jeres præst, menighedsrådet, lokal historisk arkiv. Videobånd eller kassettebånd. Livssyn 3 (Rovermærket 1998) Aktivitet - Tegneserie At øge kendskabet til kristendommen. At give forkyndelse et mere spændende præg. En ordnet tegneserie på min. 7 til 10 sider, med 4-8 billeder på hver side. Men gerne flere sider. Med en lignelse fra det Nye Testamente. Forkyndelses materiale Biblioteket Jeres fantasi. En tegneserie, til brug i gruppen, i menigheden m.m. Livssyn 1 (Rovermærket 2000) Højdepunkter i Jesus liv

14 Vi kender alle sammen et utal af fortællinger om Jesus og hans liv og færden. Men hvad var egentligt det vigtigste i hans liv? Formålet er at skabe en debat om dette. A. Debattér hvad der var højdepunkterne i Jesus liv og færden. B. Dokumenter højdepunkterne i ord og tag billeder af det i jeres fortolkning. C. Dokumenter højdepunkterne vha. en dogmefilm*. Det Nye Testamente Korpsets kristendomskonsulenter Den lokale præst Roverforkyndelseshæfte 1. Artikel, billeder og videofilm. Artiklerne kan offentliggøres i f.eks. Grønt Liv, gruppeblad, distriktsblad el. lign. *Dogmefilm konceptet går i dette tilfælde ud på at billederne optages kronologisk og ikke klippes sammen bagefter, men "klippes" direkte i kameraet. Livssyn 2 (Rovermærket 2000) Aktiv andagt Alt for tit formidles det kristne budskab meget passivt med hovedsageligt ved énvejskommunikation, men det behøver ikke at være sådan. Også i forkyndelse er kan "learning-bydoing" princippet benyttes. Lav en "aktiv andagt". Det gælder om at engagere alle aktivt. Det kan ske med totalteater, oplevelser i naturen, fælles diskussion osv. Kun fantasien sætter grænser. A. Planlæg og udfør en "aktiv andagt" i klanen. B. Involver hele gruppen i en "aktiv andagt". C. Lav en "aktiv andagt" i samarbejde med den lokale præst. Evt. som en børne- eller familiegudstjeneste. Det Nye og Gamle Testamente. Dramalærer/skuespiller. Den lokale præst eller en kristendomskonsulent fra korpset. Roverforkyndelseshæfte 1. Billeder og/eller tegninger fra den aktive andagt, samt en fortællende tekst. Artikel i Grønt Liv, gruppeblad, distriktsblad el. lign. Livssyn 3 (Rovermærket 2000) Alternativ behandling alternativ livsstil

15 Begreber som healing, auralæsning og akupunktur osv. er blevet en del af vores hverdag. Det drejer sig om alternative behandlingsformer og alternativ livsform. Formålet er at I skal lære noget om disse meget gamle helbredelsesformer. Der hersker mange fordomme om alternativ behandling/livsstil. Meget er skrevet og sagt om emnet, men det er bedst at lære ved at prøve selv. Altså ud og opsøg den gamle spændende og lidt dunkle verden. En alternativ behandler kan også erstattes af en anden alternativ livsform, som ikke nødvendigvis er helbredende. A. Besøg en alternativ behandler og hør om principperne der ligger bag. B. Undersøg en alternativ behandlingsform og dokumenter dens virkning eller mangel på samme. C. Foretag en sammenligning af forskellige alternative metoder. Sammenligningen skal foretages på baggrund af samtaler med forskellige udøvere og personlig erfaring. Diverse udøvere af alternativ behandling og livsstil. Evt. en læge/medicinkyndig. Patienter der har prøvet alternativ behandling En veldokumenteret artikel om emnet. Krydret med billeder og/eller tegninger og beskrivelser af personlige oplevelser.